Baggrund. Københavns Kommune og BL - Danmarks Almene Boliger, 1. kreds, indgår følgende aftale om tilvejebringelse af boliger til flygtninge i peri- oden 2016 – 2018. Aftalen bygger på Topartsaftalen mellem Regeringen og KL om rammer for kommunernes arbejde med integration af flygtnin- ge samt Overførselssagen 2015 – 2016. I 2016 skal Københavns Kommune modtage 151 flygtninge. For 2017 har kommunen fået en udmelding på 449 flygtninge, mens udmeldingen for 2018 ikke kendes endnu. Ikke alle skal bo i en almen bolig, men mange skal. Københavns Kommune forventer i de kommende år at yde grundkapital- støtte til opførelse af historisk mange almene boliger, jf. Bilag 1. I de nye boliger bliver der også plads til de borgere, der kommer til København som flygtninge. På kort sigt er det imidlertid nødvendigt at finde boliger til de nye københavnere indenfor det eksisterende byggeri. De almene boligorganisationer er en særlig samarbejdspartner og har gennem mange år medvirket konstruktivt til, at også byens svageste kan få opfyldt deres boligbehov. Parterne ønsker med denne aftale at sikre, at de flygtninge, der kommer til København, bliver godt modtaget og vel integreret i boligområderne samtidig med, at alle dele af byen løfter et socialt ansvar. Aftalen bygger videre på det eksisterende samarbejde i regi af Hovedaftalen og Udlejningsaftalen, som skal sikre en sammen- hængende by med trygge og socialt velfungerende boligområder. Aftalen baserer sig på en forudsætning om, at ventelisten til en almen bolig på sigt ikke påvirkes. Herudover må de valgte løsninger ikke berøre andre målgruppers muligheder for at opnå boligtilbud via kommunens boligsociale anvisning. Parterne ønsker derfor, at der - udover det plan- lagte nybyggeri af almene boliger - opføres almene boliger som kompen- sation for de boliger, som gruppen af flygtninge får stillet til rådighed. Parterne forventer med denne aftale at have skabt grundlag for at kunne tilvejebringe boliger til omkring 1.100 flygtninge. Størstedelen af de nye københavnere vil blive anvist en bolig, som kommunen i forvejen får stillet til rådighed, idet denne aftale i høj grad handler om at udnytte den boligsociale anvisning bedre.
Baggrund. Kernen i Randersmodellen er aftalesystemet. Byrådet og aftaleenhederne skal via dialog fastlægge, hvilke politiske mål og opgaver aftaleenheden skal forfølge og med hvilke ressourcer, dette skal ske. Børn og skoleudvalget indgår med hjælp fra forvaltningen aftaler med aftaleenhederne, for hvem aftalerne bliver grundlaget for den service, sagsbehandling eller udviklingsvirksomhed, de har ansvaret for at løse. Aftalemålene er normalt toårige, men for folkeskolerne i Randers Kommune har Byrådet den 05.09.2016 besluttet, at aftalemålene for skolerne fremover følger kadencen for skolernes kvalitetsrapporter. Aftalemålene for skolerne er derfor denne gang étårige. Aftalemålene har en særlig status i Randers Kommune, og skal ikke forveksles med den daglige drift. Ud over aftalemålene vil der altid være en række områder, som skolerne altid skal arbejde med. I Randers Kommune er skolerne i en konsolideringsfase. Den nye skolestruktur og folkeskolereformen har væsentlig betydning for skolernes hverdag. Grundlæggende arbejder skolerne med udgangspunkt i folkeskolelovens tre overordnede mål: • Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. • Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. • Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Desuden er folkeskolerne i Randers Kommune med i projektet ”Professionelle Lærings Fællesskaber” i samarbejde med skoler fra Aarhus Kommune og VIA. At arbejde i professionelle læringsfællesskaber står centralt for tilgangen i Randers Kommune, men kræver også en del af skoleledelser og medarbejdere. Samtidig arbejdes der med en fælles forståelse af og tilgang til ”Skolen for alle”. For at lette skolebestyrelsernes arbejde er det aftalt med skolelederne, at forvaltningen til hver skole udarbejder forslag til indsatsområder med baggrund i allerede besluttede indsatser: Samarbejde med børnehaver, medarbejdernes sygefravær, elevfravær, samarbejde med ungdomsuddannelse, åben skole, integration, inklusion, budget og elevtrivsel. Forvaltningens forslag udarbejdes på baggrund af tilgængelig viden og data med hensyn til, hvilke områder den enkelte skole kan have særligt fokus på i den kommende aftaleperiode. Herudover forventes det, at skolebestyrelserne forholder sig til de tre overordnede resultatmål for folkeskolen, som er sat ind i nedenstående skema, i det omfang skolen har udfordringer på ét eller flere af ...
Baggrund. ESØ 90 I/S og Østdeponi undersøger i øjeblikket forskellige muligheder for fusion og/eller samar- bejde selskaberne imellem. I den forbindelse er der afholdt et møde den 30. september 2013, med deltagelse af de tekniske direktører fra de seks kommuner; Billund, Hedensted, Herning, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern og Varde samt ledelsen fra ESØ 90 I/S og Østdeponi. På mødet blev det besluttet, at der skulle udarbejdes en uvildig undersøgelse af det økonomiske potentiale ved fælles afsætning af genanvendeligt affald og en eventuel fusion. Undersøgelsen skal fungere som beslutningsgrundlag for kommunernes stillingstagen til hvorvidt affaldet frem- adrettet skal afsættes i fællesskab mellem ESØ 90 I/S og Østdeponi. Rambøll er efterfølgende blevet bedt om at udarbejde undersøgelsen i samarbejde med en nedsat arbejdsgruppe. Den nedsatte arbejdsgruppe består af følgende personer: Xxxx Xxxxxxxx, Billund Kommune Xxxxxxx Xxxx Xxxxxxxx, Hedensted Kommune Xxxxxx Xxxxxxxx Xxxxx, Herning Kommune Xxxx Xxxxxxxx, Ikast-Brande Kommune Xxxxxx Xxxxxxxx, Ringkøbing-Skjern Kommune Xxxxx Xxxxxxxxxxx, Varde Kommune Xxxxx X. Xxxxxxxx, XXX Xxxx Xxxxxxxxxx, Østdeponi Xxx Xxxxxxx, Østdeponi Xxxxx Xxxx-Xxxxxxxx, Xxxxxxx Xxx Xxxxxxxx Petersen, Xxxxxxx Direktørkredsen i de to selskaber fungerer som sparringspart for arbejdsgruppen. Tidsplan: Arbejdsgruppen afholdte et indledende møde den 9. oktober 2013. Der blev det aftalt, at Rambøll indhenter oplysninger om affaldsmængder og økonomi ved afsætning, transport og administrati- on af genanvendeligt affald fra de seks kommuner i 2012. Resultaterne samles i rapport. Udkast til rapport er sendt til arbejdsgruppens medlemmer den 4. november 2013. Rapporten er gennemgået på møde i arbejdsgruppen den 6. november 2013. Forslag til endelig rapport er af- leveret til ESØ 90 I/S og Østdeponi den 11. november 2013. Rapporten er forelagt direktørgrup- pen den 15. november 2013. Rambøll har herefter tilrettet rapporten i forhold til de kommentar og ønsker, der fremkom på mødet den 15. november 2013.
Baggrund. Fra 1. januar 2007 har kommunerne fået nye opgaver indenfor genoptrænings- og hjælpemiddelområdet samt indenfor sundhedsfremme og forebyggelse. Regioner får ansvar for hospitaler og praksissektoren. Det fremgår af Sundhedsloven § 205, at Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen skal indgå sundhedsaftaler om varetagelsen af opgaverne på sundhedsområdet. Sundhedskoordinationsudvalget har ansvaret for, at der udarbejdes generelle sundhedsaftaler. De generelle sundhedsaftaler danner ramme for de bilaterale sundhedsaftaler, som skal indgås mellem hver enkelt kommunalbestyrelse og Regionsrådet. Regionsrådet og kommunalbestyrelsen skal som minimum indgå aftaler vedrørende 6 obligatoriske områder: ▪ Udskrivningsforløb for svage, ældre patienter ▪ Indlæggelsesforløb ▪ Træningsområdet ▪ Hjælpemiddelområdet ▪ Forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse ▪ Indsatsen for mennesker med sindslidelser I Region Midtjylland har kommuner og region valgt at udarbejde en frivillig aftale på økonomiområdet, der indgår i den obligatoriske del vedr. opfølgning. I bekendtgørelsen om sundhedsaftaler er der opstillet en række konkrete krav til indholdet af aftalen på hvert af ovenstående obligatoriske områder. Kravene vedrører fem temaer: ▪ Beskrivelse af arbejdsdeling ▪ Koordinering af indsatsen, sikre kommunikationen mellem aktører samt til patienten/borgeren ▪ Planlægning og styring af kapaciteten ▪ Udvikling og opfølgning af den tværgående indsats ▪ Opfølgning på aftalerne Det er hensigten med de generelle udkast til sundhedsaftaler i regionen, at de skal tegne de generelle linjer for, hvordan kravene til sundhedsaftalerne opfyldes. De generelle sundhedsaftaler er ikke formelt bindende for de bilaterale aftaler – men det er intentionen, at de fungerer som en skabelon for de bilaterale aftaler, hvor der er punkter, som man kan vælge at anvende, ligesom man også kan supplere den generelle aftale. De bilaterale aftaler indsendes senest den 1. oktober 2008 til godkendelse i Sundhedsstyrelsen. Udkastet til sundhedsaftalerne er udarbejdet i regi af Sundhedsstyregruppen med repræsentanter fra alle kommuner og regionen på højt administrativt niveau. Gruppen består af social- og sundhedsdirektører/-chefer fra kommunerne, repræsentanter fra hospitalsledelserne, ledelsesrepræsentanter fra regionens stab. Det har været intentionen at inddrage repræsentanter fra almen praksis i styregruppens arbejde, men det har indtil videre ikke været muligt. Regionen har var...
Baggrund. Ballerup Kommune har en målsætning om at sikre en social og økonomisk bære- dygtig udvikling i alle boligområder i kommunen, herunder at understøtte at stadig flere er eller kommer i arbejde, samt at stadig flere er i eller får en uddannelse. Ballerup Kommune har opstillet en vision om at binde kommunen mere sammen, hvad angår erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og boligområder. Ballerup Kom- mune har i dag rigtig mange arbejdspladser, men kun de færreste af medarbejder- ne bor i kommunen. Kommunalbestyrelsen vil gerne skabe større sammenhængskraft i kommunen ved at kunne tilbyde boliger til folk, der arbejder lokalt, hvilket også vil have positive ef- fekter på trafik- og miljøbelastningen. Samtidig er det en målsætning, at flere af Ballerups egne borgere kommer i job, og det er lettere, hvis folk i netværk og det lokale boligområde også er i arbejde. Der er tillige fokus på at tilknytte flere unge til Ballerup Kommune – ikke mindst de studerende, da kommunen har mange uddan- nelsesinstitutioner og da unge tilflyttere vil medvirke til at sikre en bedre demogra- fisk og social balance i vores boligområder. Målet er desuden på sigt at kunne sikre en bolig- og byudvikling i Ballerup Kommu- ne, hvor der er relevante boligtyper til både unge, børnefamilier og seniorer i alle bydele, så borgerne kan blive i nærmiljøet i alle livets faser og hvor alle bydele er attraktive og har en afbalanceret befolkningssammensætning. Ballerup Kommunes boligpolitik fra 2017 er baseret på disse principper og skal sikre en boligudbygning og –omdannelse, der gør boligmassen velegnet og tilgængelig for Ballerup Kommu- nes borgere og give plads til at øge befolkningstallet på en måde, der sikrer fortsat vækst og velfærd. Kommunalbestyrelsen vedtog i efteråret 2014 nye anvisningsregler for de kommu- nalt anviste boliger og gav samtidig administrationen mandat til at indlede drøftel- ser med boligorganisationerne om et udbygget samarbejde, der bl.a. adresserer disse udfordringer og visioner. På den baggrund blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra administrationerne i boligorganisationerne og Ballerup Kommune, der har udar- bejdet Ballerupaftalen. Aftalen har nu løbet siden 2016, og det er tid til at forny af- talen. Arbejdsgruppen er derfor trådt sammen og har udarbejdet Ballerupaftalen 2020. Den nye aftale skal samtidig sikre, at der tages højde for det pres mod de almene boliger, der kan forventes.
Baggrund. Af Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1181 af 15. oktober 2010 om samarbejde om sikkerhed og sundhed § 20 fremgår det, at reglerne om organisering i §§ 9 – 10 og §§ 12 – 16 ikke finder anvendelse i det omfang, der for at styrke og effektivisere virksomhedernes samarbejde om sikkerhed og sundhed
Baggrund. Nærværende aftale er indgået i anledning af den påtænkte vedtagelse af lokalplan ”Svanemøl- leholm” og på baggrund af planlovens bestemmelser i § 21b om udbygningsaftaler om infra- struktur. Lokalplanen omfatter et område i Københavns Nordhavn og omfatter ejendommene del af xxxx.xx. 6, Frihavnskvarteret, København, og del af xxxx.xx. 5772, del af 5939, 6308, del af 6382, del af 6383, 6384, del af 6387, Udenbys Klædebo Kvarter, København samt dele af uma- trikulerede vandarealer Udenbys Klædebo Kvarter, København og alle parceller, der efter 20. januar 2020 udstykkes i området. Lokalplanen ”Svanemølleholm” vil muliggøre udviklingen af det eksisterende industri- og hav- neområde mellem Trælastholmen og den nordlige afgrænsning af Skudehavnen, som bliver omdannet til erhvervsområde på begge sider af Sundkrogsgade. Området omdannes til et by- kvarter i overensstemmelse med den overordnede vision for Nordhavn som fremtidens bære- dygtige by. B&H har med henblik på at ændre eller udvide de byggemuligheder, der fremgår af kommune- planens rammebestemmelser og lokalplanerne for det pågældende område, samt sikre en højere kvalitet opfordret KK til at indgå nærværende udbygningsaftale, jf. bilag A. I udbygningsaftalen forpligter B&H sig til at etablere en omlægning af Sundkrogsgade på den i lokalplanen udlagte strækning. Parterne har på baggrund heraf bestemt følgende:
Baggrund. Levering af elektricitet forudsætter, at Kunden indgår i) en aftale med en Elleverandør om køb eller salg af elektricitet og ii) en aftale med det Netselskab, der ejer Distributionsnettet, som elektriciteten transporteres igennem. Kunden kan frit vælge Elleverandør. Kunden kan ikke selv vælge netselskab, men er tilknyttet det Netselskab, der ejer Distributionsnettet i det område, som Kundens ejendom er beliggende i. Forholdet mellem Kunden og Elleverandøren er reguleret i en separat aftale og ikke af disse Tilslutningsbestemmelser. Aftalen mellem Kunden og Elleverandøren om køb eller salg af elektricitet omfatter bl.a. transport af elektriciteten gennem Distributionsnettet. Betalingen for såvel transport som forbrug af elektricitet mm. sker til Kundens Elleverandør. Såfremt Kunden har spørgsmål eller klager, skal Kunden henvende sig til sin Elleverandør. Hvis kontakten vedrører nettekniske forhold, formidler Elleverandøren kontakt til Netselskabet. Kunden kan også tage direkte kontakt til Netselskabet vedrørende nettekniske forhold.
Baggrund. Denne ydelsesaftale adskiller sig fra rammeaftalens øvrige ydelsesaftaler ved overordnet at være defineret af geografi og ressortfordelingen mellem regeringen og Grønlands Selvstyre samt Færøernes Hjemmestyre, hvor de øvrige ydelsesaftaler er emneorienteret definerede. En række konkrete ydelser, som f.eks. vurdering af miljøfarlige stoffer og international rappor- tering, vil som hovedregel omfatte hele rigsfælleskabet og vil blive defineret og udført i regi af
Baggrund. Finansministeriet indgik i 2006 aftale med de øvrige aktionærer i DONG Energy A/S om fusion af det tidligere DONG A/S med en række elselskaber, jf. Akt 121 30/3 2006. Ved samme lejlighed indgik Finansministeriet på statens vegne en aktionæroverenskomst med de øvrige aktionærer og en tilhørende lock-up aftale. De øvrige aktionærer er i dag SEAS-NVE Holding A/S, Syd Energi Net A/S, Energi Horsens, Østjysk Energi I/S, Nyfors Entreprise A/S, Galten Elværk Net A/S, Nyborg Elnet A/S og GEV Net A/S. I december 2008 indgik Finansministeriet og de øvrige aktionærer tillægsaftaler til den oprindelige aktionæroverenskomst og lock-up aftale, jf. Akt 62 18/12 2008. Med tillægsaftalerne blev perioderne, hvori de øvrige aktionærer har ret til at sælge deres aktier til staten, og hvori der er visse begrænsninger på aktionærernes ret til at disponere over deres aktier, forlænget i ét år. Med nærværende aktstykke ønsker Finansministeriet tilslutning til, at ministeriet kan indgå nye til- lægsaftaler, der overordnet betyder en videreførelse af de gældende rettigheder og pligter i knapt 2½ år, idet der dog også ønskes visse andre justeringer af aftalegrundlaget. Baggrunden for disse tillægsaftaler er, at de oprindelige aftaler blev udformet på grundlag af en forventning af, at DONG Energy A/S ville være børsnoteret senest ved udgangen af 2008. En børsno- tering vil således give mindretalsaktionærerne mulighed for hver for sig at bestemme, om og i hvilket omfang de fortsat ønsker at være aktionær i DONG Energy A/S, fordi deres aktier frit ville kunne handles via børsen. Da børsnoteringen af DONG Energy A/S ikke er gennemført, har Finansministeriet med de øvrige aktionærer drøftet mulighederne for en forlængelse og justering af de gældende aftaler med henblik på at imødegå konsekvenserne i videst muligt omfang. Disse drøftelser er nu tilendebragt, og der er med forbehold for godkendelse hos de relevante kompetente organer enighed om at lave følgende ændringer.