Baggrund. Betegnelsen bofællesskab dækker i praksis over en boform, hvor be- boerne på en eller anden måde i det daglige lever tættere sammen end i gængse boliger. Et bofællesskab vil typisk være karakteriseret som en mindre gruppe af boliger beliggende geografisk samlet, hvor bebo- erne både har fælles bofaciliteter – noget at være sammen i – og fælles aktiviteter – noget at være sammen om. Idéen med et bofællesskab er, at skabe optimale rammer for et socialt fællesskab, som beboerne aktivt har tilvalgt. For at sikre en harmonisk beboersammensætning skal udlejningen ske i samarbejde mellem bo- ligorganisationen og bofællesskabet. Bofællesskabet skal altså have en vis indflydelse på, hvem der flytter ind, og der er derfor behov for klare retningslinjer, som kan sikre den fornødne gennemsigtighed i udlejningen. Bofællesskaber kan etableres på følgende måder: • Nybyggeri/ombygning med kommunal grundkapital, jf. al- menboliglovens § 115 • Kommunal beslutning om, at eksisterende familieboliger frem- over skal udlejes som almene familiebolig bofællesskaber, jf. almenboliglovens § 3 stk. 4 • Ved ommærkning af andre boligtyper til almene familiebolig bofællesskaber, jf. almenboliglovens § 3 stk. 3 Ved etablering af nye bofællesskaber skal kommunalbestyrelsen og boligorganisationen indgå aftale om, hvorledes udlejningen skal finde sted, jf. almenboliglovens § 51a. Sådanne aftaler skal indgås med af- sæt i retningslinjerne nedenfor. Forvaltningen vil endvidere i forbindelse med genforhandlingen af de konkrete udlejningsaftaler i efteråret 2014 sætte fokus på eksisterende bofællesskaber og vurdere om kriterier og procedurer for godkendelse af ansøgere lever op til principperne om åbenhed og gennemsigtighed i udlejningen. Bofællesskaber, der er etableret af Socialforvaltningen eller Sundheds- og Omsorgsforvaltningen for at tilgodese særlige målgrupper vil ikke være omfattet af regelsættet. 19-09-2014 Sagsnr. Dokumentnr. 0000-0000000-00 linjerne bliver en del af udlejningsaftalen lægges der op til en revurde- ring hvert 4. år. Der skal sikres en åben og lige adgang til boligerne. Det stiller krav både til procedurer og kriterier for udvælgelsen.
Baggrund. Af Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1181 af 15. oktober 2010 om samarbejde om sikkerhed og sundhed § 20 fremgår det, at reglerne om organisering i §§ 9 – 10 og §§ 12 – 16 ikke finder anvendelse i det omfang, der for at styrke og effektivisere virksomhedernes samar- bejde om sikkerhed og sundhed
Baggrund. Kernen i Randersmodellen er aftalesystemet. Byrådet og aftaleenhederne skal via dialog fastlægge, hvilke politiske mål og opgaver aftaleenheden skal forfølge og med hvilke ressourcer, dette skal ske. Børn og skoleudvalget indgår med hjælp fra forvaltningen aftaler med aftaleenhederne, for hvem aftalerne bliver grundlaget for den service, sagsbehandling eller udviklingsvirksomhed, de har ansvaret for at løse. Aftalemålene er normalt toårige, men for folkeskolerne i Randers Kommune har Byrådet den 05.09.2016 besluttet, at aftalemålene for skolerne fremover følger kadencen for skolernes kvalitetsrapporter. Aftalemålene for skolerne er derfor denne gang étårige. Aftalemålene har en særlig status i Randers Kommune, og skal ikke forveksles med den daglige drift. Ud over aftalemålene vil der altid være en række områder, som skolerne altid skal arbejde med. I Randers Kommune er skolerne i en konsolideringsfase. Den nye skolestruktur og folkeskolereformen har væsentlig betydning for skolernes hverdag. Grundlæggende arbejder skolerne med udgangspunkt i folkeskolelovens tre overordnede mål: • Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. • Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. • Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Desuden er folkeskolerne i Randers Kommune med i projektet ”Professionelle Lærings Fællesskaber” i samarbejde med skoler fra Aarhus Kommune og VIA. At arbejde i professionelle læringsfællesskaber står centralt for tilgangen i Randers Kommune, men kræver også en del af skoleledelser og medarbejdere. Samtidig arbejdes der med en fælles forståelse af og tilgang til ”Skolen for alle”. For at lette skolebestyrelsernes arbejde er det aftalt med skolelederne, at forvaltningen til hver skole udarbejder forslag til indsatsområder med baggrund i allerede besluttede indsatser: Samarbejde med børnehaver, medarbejdernes sygefravær, elevfravær, samarbejde med ungdomsuddannelse, åben skole, integration, inklusion, budget og elevtrivsel. Forvaltningens forslag udarbejdes på baggrund af tilgængelig viden og data med hensyn til, hvilke områder den enkelte skole kan have særligt fokus på i den kommende aftaleperiode. Herudover forventes det, at skolebestyrelserne forholder sig til de tre overordnede resultatmål for folkeskolen, som er sat ind i nedenstående skema, i det omfang skolen har udfordringer på ét eller flere af ...
Baggrund. Denne ydelsesaftale adskiller sig fra rammeaftalens øvrige ydelsesaftaler ved overordnet at være defineret af geografi og ressortfordelingen mellem regeringen og Grønlands Selvstyre samt Færøernes Hjemmestyre, hvor de øvrige ydelsesaftaler er emneorienteret definerede. En række konkrete ydelser, som f.eks. vurdering af miljøfarlige stoffer og international rappor- tering, vil som hovedregel omfatte hele Rigsfællesskabet og vil blive defineret og udført i regi af de fagrelevante ydelsesaftaler. De selvstændige forvaltningssystemer i Grønland og Færø- erne samt de naturgivne forhold i Arktis gør dog, at der skal sikres den nødvendige generelle viden om de særlige arktiske forhold således, at AUs rådgivning er fagligt funderet – også for de to selvstyreområder i Rigsfællesskabet. Denne ydelsesaftale vil derfor i stor udstrækning skulle forholde sig til, om rammeaftalens midler til medfinansiering af arktisk forskning anven- des på en måde, som understøtter AUs rådgivningsforpligtigelser. AUs rådgivning indenfor denne ydelsesaftale organiseres og koordineres af DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi og involverer forskere fra Institut for Miljøvidenskab og Institut for Ecoscience. Et formål med denne ydelsesaftale er at sikre en understøttelse af DCEs opgaver for Grøn- lands Selvstyre særligt på råstofområdet, som anført i Finanslovens, tekst under § 23.41.20.30. De ydelser, som DCE forudsættes at kunne levere, er beskrevet i selvstyrekom- missionens betænkning fra 2008, bilag 113. Denne ydelsesaftale skal tilstræbe at fastholde et vidensniveau om råstofrelateret miljø i Grønland sammenligneligt med det, der var en del af grundlaget for Selvstyrekommissionens betænkning. Denne ydelsesaftales understøttelse af DCEs råstofrelaterede arbejde korresponderer med følgende aftaler: • Den danske minister for uddannelse og forskning og den grønlandske landsstyreformand har den 20. december 2019 indgået en fornyet femårig aftale om rådgivning og anden opga- vevaretagelse, herunder videnopbygning, databankfunktion samt råstofrelaterede forsk- ningsprojekter, til brug for selvstyrets varetagelse af råstofområdet, som Aarhus Universitet mod betaling skal levere til Selvstyret efter Selvstyrelovens § 9, stk. 1-4 (jf. ”Aftale mellem Formanden for Naalakkersuisoq og uddannelses- og forskningsministeren vedr. rådgivning og anden opgavevaretagelse på råstofområdet 2020-2024” (Ministeraftalen)). • Pr. 1. januar 2020 er der i henhold til ovenstående Ministeraftale indgået udd...
Baggrund. Fra 1. januar 2007 har kommunerne fået nye opgaver indenfor genoptrænings- og hjælpemiddelområdet samt indenfor sundhedsfremme og forebyggelse. Regioner får ansvar for hospitaler og praksissektoren. Det fremgår af Sundhedsloven § 205, at Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen skal indgå sundhedsaftaler om varetagelsen af opgaverne på sundhedsområdet. Sundhedskoordinationsudvalget har ansvaret for, at der udarbejdes generelle sundhedsaftaler. De generelle sundhedsaftaler danner ramme for de bilaterale sundhedsaftaler, som skal indgås mellem hver enkelt kommunalbestyrelse og Regionsrådet. Regionsrådet og kommunalbestyrelsen skal som minimum indgå aftaler vedrørende 6 obligatoriske områder: ▪ Udskrivningsforløb for svage, ældre patienter ▪ Indlæggelsesforløb ▪ Træningsområdet ▪ Hjælpemiddelområdet ▪ Forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse ▪ Indsatsen for mennesker med sindslidelser I Region Midtjylland har kommuner og region valgt at udarbejde en frivillig aftale på økonomiområdet, der indgår i den obligatoriske del vedr. opfølgning. I bekendtgørelsen om sundhedsaftaler er der opstillet en række konkrete krav til indholdet af aftalen på hvert af ovenstående obligatoriske områder. Kravene vedrører fem temaer: ▪ Beskrivelse af arbejdsdeling ▪ Koordinering af indsatsen, sikre kommunikationen mellem aktører samt til patienten/borgeren ▪ Planlægning og styring af kapaciteten ▪ Udvikling og opfølgning af den tværgående indsats ▪ Opfølgning på aftalerne Det er hensigten med de generelle udkast til sundhedsaftaler i regionen, at de skal tegne de generelle linjer for, hvordan kravene til sundhedsaftalerne opfyldes. De generelle sundhedsaftaler er ikke formelt bindende for de bilaterale aftaler – men det er intentionen, at de fungerer som en skabelon for de bilaterale aftaler, hvor der er punkter, som man kan vælge at anvende, ligesom man også kan supplere den generelle aftale. De bilaterale aftaler indsendes senest den 1. oktober 2008 til godkendelse i Sundhedsstyrelsen. Udkastet til sundhedsaftalerne er udarbejdet i regi af Sundhedsstyregruppen med repræsentanter fra alle kommuner og regionen på højt administrativt niveau. Gruppen består af social- og sundhedsdirektører/-chefer fra kommunerne, repræsentanter fra hospitalsledelserne, ledelsesrepræsentanter fra regionens stab. Det har været intentionen at inddrage repræsentanter fra almen praksis i styregruppens arbejde, men det har indtil videre ikke været muligt. Regionen har var...
Baggrund. I ”Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus”1, fremgår det af §3: ”Genoptræningsplanen skal angive en tidsfrist for opstart af genoptræningen efter udskrivning fra sygehus, hvis der er sundhedsfagligt begrundet behov herfor”. Desuden fremgår det af §4 ”Genoptræningsplanen skal senest udleveres til patienten på udskrivningstidspunktet, og den skal samtidig efter aftale med patienten sendes til patientens bopælskommune samt patientens almen praktiserende læge”. Det fremgår endvidere af bekendtgørelsen §7 stk. 3 om almen genoptræning: ”Såfremt kommunalbestyrelsen ikke kan tilbyde opstart af genoptræningstilbud efter stk. 1 inden for 7 dage efter udskrivning, har borgeren ret til frit at vælge en leverandør af genoptræning blandt de leverandører, KL har indgået aftale med i henhold til sundhedslovens § 140, stk. 5, hvis den private leverandør kan opstarte genoptræningen senest samtidig med tilbuddet efter § 6, stk. 1. Udskrivningsdagen tæller som dag nul”. Endelig fremgår det af ”Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner”2: ”Sundhedslovens regler om udvidet frit sygehusvalg, jf. § 87, finder også anvendelse, hvis patienten – i medfør af patientens genoptræningsplan – er henvist til at modtage genoptræning på specialiseret niveau i det regionale sygehusvæsen efter udskrivning fra sygehus. Således har patienter ret til at vælge, at den specialiserede genoptræning foretages på et aftalesygehus, hvis ventetiden på bopælsregionens sygehuse overstiger 2 måneder (60 dage). For patienter, som er henvist for alvorlig sygdom, indtræder det udvidede fri sygehusvalg efter 1 måned (30 dage). Fristen beregnes fra modtagelsen af genoptræningsplanen på det regionale sygehus. Retten til at vælge genoptræning på et aftalesygehus forudsætter, at der er et privat sygehus eller en privat klinik, der har indgået aftale med regionerne om at tilbyde den pågældende ydelse under ordningen” 3. Udgangspunktet for den hidtidige aftale om tidsfrister for opstart af genoptræningsindsatser (gældende fra 1. januar 2015) var, at genoptræningsforløb på både alment og specialiseret niveau4 skulle igangsættes inden for 14 dage efter modtagelse. Følgegruppen for genoptræning og rehabilitering har vurderet, at aftalen tilpasses jf. de følgende afsnit med henblik på dels at tage hensyn til det forskellige regelgrundlag for genoptræning på henholdsvis alment og specialiseret niveau dels at sikre...
Baggrund. Levering af elektricitet forudsætter, at Kunden indgår i) en aftale med en Elleverandør om køb eller salg af elektricitet og ii) en aftale med det Netselskab, der ejer Distributionsnettet, som elektriciteten transporteres igennem. Kunden kan frit vælge Elleverandør. Kunden kan ikke selv vælge netselskab, men er tilknyttet det Netselskab, der ejer Distributionsnettet i det område, som Kundens ejendom er beliggende i. Forholdet mellem Kunden og Elleverandøren er reguleret i en separat aftale og ikke af disse Tilslutningsbestemmelser. Aftalen mellem Kunden og Elleverandøren om køb eller salg af elektricitet omfatter bl.a. transport af elektriciteten gennem Distributionsnettet. Betalingen for såvel transport som forbrug af elektricitet mm. sker til Kundens Elleverandør. Såfremt Kunden har spørgsmål eller klager, skal Kunden henvende sig til sin Elleverandør. Hvis kontakten vedrører nettekniske forhold, formidler Elleverandøren kontakt til Netselskabet. Kunden kan også tage direkte kontakt til Netselskabet vedrørende nettekniske forhold.
Baggrund. Nærværende aftale er indgået i anledning af den påtænkte vedtagelse af forslag til lokalplan ”Levantkaj Vest i Nordhavn” og på baggrund af planlovens bestemmelser i § 21b om udbyg- ningsaftaler om infrastruktur. Lokalplanforslaget omfatter et område i Københavns Nordhavn og omfatter del af ejendom- men xxxx.xx. 2, Frihavnskvarteret, del af xxxx.xx. XX, Udenbys Klædebo Kvarter, dele af umatrikulerede arealer beliggende i Udenbys Klædebo Kvarter og Frihavnskvarteret samt alle parceller, der efter 1. juli 2013 udstykkes i området. Lokalplanen udgør det planmæssige grundlag for udviklingen af det eksisterende industri- og havneområde mellem Skudehavnen og Orientbassinet til et kompakt kvarter i overensstem- melse med den overordnede vision om Nordhavn som fremtidens bæredygtige by. Lokalplanforslaget vil bl.a. muliggøre at der kan etableres et skolebyggeri. B&H har med henblik på at ændre eller udvide de byggemuligheder, der fremgår af kommu- neplanens rammebestemmelser og lokalplanerne for det pågældende område, samt sikre en højere kvalitet af skolevejen opfordret KK til at indgå nærværende udbygningsaftale, jfr. bilag A. I udbygningsaftalen forpligter B&H sig til at etablere nærmere beskrevne infrastrukturanlæg bestående af en etablering af cykelsti og fortov langs Sundkrogsgades østside samt cykelbane langs Sundkrogsgades vestside. ”Parterne har på baggrund heraf bestemt følgende:
Baggrund. Kommissionen har ved KOM (2020) 377 af den 17. august 2020 fremlagt forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2021 af fiskerimulighederne for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende i Middelhavet og Sortehavet. Forslaget er oversendt til Rådet den 18. august 2020 i en dansk sprogudgave. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan vedtages med kvalificeret flertal i Rådet. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2020 med henblik på politisk enighed.
Baggrund. Nærværende aftale er indgået i anledning af den påtænkte vedtagelse af tillæg III til lokalplan ”F.L. Smidth” og på baggrund af planlovens bestemmelser i § 21b om udbygningsaftaler om infrastruktur. Lokalplanområdet er beliggende ved Vigerslev Allé og Ramsingsvej i Valby og omfatter are- almæssigt xxxx.xx. 0000 Xxxxx, Xxxxxxxxx. Lokalplanen muliggør, at Ejer planmæssigt kan realisere deres byggeprojekt på xxxx.xx. 2055 Valby, København til et integreret byområde med ca. 50.000 m2 til boliger, 18.000 m2 til er- hverv (Ejer domicil) samt 1.800 m2 til daginstitution (herefter benævnt ”Byggeprojektet”). Ejer har med henblik på at opnå en højere kvalitet eller standard af den planlagte infrastruktur i området opfordret KK til at indgå nærværende udbygningsaftale, jfr. bilag A. I udbygningsaftalen forpligter Ejer sig til at etablere nærmere beskrevne infrastrukturanlæg bestående af etablering af cykelsti, fortov og vejtræer langs den østlige side af Ramsingvej samt forbedring af krydset Vigerslev Allé/Ramsingvej og Høffdingsvej/Ramsingsvej. Parterne har på baggrund heraf bestemt følgende: