Beregningsforudsætninger eksempelklausuler

Beregningsforudsætninger. I fordelingsberegningerne er der regnet på følgende elementer: • Aktiesparekonto. Provenuet er fordelt proportionalt blandt personer med aktieformuer. Hver person kan maksi- malt indgå med en aktieformue på 200.000 kr. svarende til loftet på aktiesparekontoen. Den proportionale for- deling ud fra aktieformue undervurderer skævheden i fordelingsprofilen, da personer med aktieindkomst over progressionsgrænsen har det største incitament til at benytte aktiesparekontoen. Alternativt kan provenuet fra aktiesparekontoen fordeles ud fra aktieindkomsten, hvilket ville give en væsentligt større gevinst til personer med høj indkomst og dermed en endnu skævere fordelingsprofil. • Investorfradrag. Provenuet er fordelt proportionalt blandt personer med aktieindkomst over den nuværende pro- gressionsgrænse svarende til antagelserne i svar på FIU 536, 28. september 2017. • Medarbejderaktier. Provenuet fra stigningen i andelen af lønnen, der kan udbetales som medarbejderaktier fra 10 til 20 pct., fordeles proportionalt blandt personer, der i dag får medarbejderaktier. Provenuet fra den særlige nye ordning for mindre virksomheder fordeles ikke, da denne del vurderes for usikker i en fordelingsberegning. • Investeringsinstitutter. Provenuet fra bedre skattevilkår for opsparing i udenlandske investeringsinstitutter er fordelt proportionalt på aktieindkomst. Provenuet fra tiltrækning af kapital til danske investeringsinstitutter er ikke fordelt. I alt fordeles et umiddelbart provenu på knap 700 mio. kr. Det er vist i tabel A. Tabel A. Provenutab, der indgår i fordelingsberegningerne, mio. kr., 2025 Efter tilbageløb og adfærd Fordeling af umiddelbart provenu Mio. kr. Mio. kr. Aktiesparekonto 270 390 Investorfradrag 200 230 Bedre vilkår for aktieaflønning 55 35 Opsparing i investeringsinstitutter 30 40 Tiltrækning af kapital til danske investeringsinstitut- 30 0 ter I alt 585 695 Kilde: AE på baggrund af aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer, 2017. I alt fordeles der et umiddelbart provenu på knap 700 mio. kr. Ud af dette provenu går de 400 mio. kr. alene til de ti pct. af befolkningen med de højeste bruttoindkomster. Det svarer til næsten 60 pct. af den samlede skattelettelse, som fordeles blandt ti pct. af befolkningen. I figur 1 er fordelingen af det samlede provenu vist i en decilfordeling. I figuren er den voksne befolkning opdelt i ti lige store grupper ud fra størrelsen af deres bruttoindkomst (indkomst før skat). 10. decil er således de ti pct. med den højeste i...
Beregningsforudsætninger. Den økonomiske beregningsmodel i Aa+ projektet
Beregningsforudsætninger. Vi gennemgår herunder de case-specifikke forudsætninger. De øvrige beregningsforudsætninger findes i Bilag 2. I Tabel 6-1 ses varmegrundlaget for hver landsby. Vi regner på fire scenarier for fjernvarmelevering i hver landsby. Det første er en halmkedel, det andet er en træpillekedel, det tredje er en træfliskedel og det fjerde er en kombineret træpillekedel og varmepumpe, se Tabel 6-
Beregningsforudsætninger. Vi har regnet på to scenarier; stilstandsscenariet og grundscenariet. I stilstandsscenariet antager vi, at der ikke foretages investeringer i ny kapacitet, men, at enkelte af de store kraftværker gradvist nedlukkes. I grundscenariet sker den samme nedlukning, men samtidig investeres i varmepumper, elkedler og flere varmelagre. På Figur 6-2 ses udviklingen i kapacitet på varmeproduktionsenhederne i grundscenariet. Det er desuden forudsat, at den nuværende varmelagerkapacitet på 73.000 m3 udvides til omkring 1 mio. m3 frem mod 2037 i et jævnt forløb – primært med damvarmelagre i udkanten af fjernvarmesystemet. I stilstandsscenariet er udviklingen den samme for kraftværkerne, men der investeres ikke i varmepumper, elkedler og varmelagre. Det bemærkes, at elkedelkapaciteten, som primært har til formål at aflaste elnettet, når der er overskud af vindmøllestrøm og elprisen er meget lav, ikke kan sammenlignes med kapaciteten på grundlastværkerne. Elkedlerne kan dog i samspil med varmelagrene bidrage til at dække spidslastforbruget, når elpriserne er lave. Det københavnske fjernvarmesystem udnytter i høj grad affaldsressourcen i regionen. Det nye Amager Ressourcecenter (ARC) vil øge affaldsvarmeandelen endnu mere. Den resterende del af varmebehovet er traditionelt blevet dækket med kul- og gasfyret kraftvarmeproduktion, der først i de senere år er blevet omstillet til at fyre med biomasse. Flere af de store kraftværksblokke, Amagerværkets Blok 1 og Blok 3 samt Avedøreværkets Blok 1, vil efter planen blive taget ud af drift frem mod 2030. Samtidig vil Amagerværkets nye biomassefyrede Blok 4 forventeligt blive sat i drift i 2020. Det forventes desuden, at varmepumper vil udfylde hullet efter kraftværkslukningerne og elkedler vil erstatte spidslastproduktion på gaskedler. Vi forudsætter, at rammebetingelserne vil udvikle sig således, at det ikke vil være fordelagtigt at levetidsforlænge de 3 blokke, der tages ud af drift, men udnytte infrastrukturen for el og varme til store varmepumper og elkedler. Varmepumpe Elkedel ARC Kara Noveren Vestforbrænding AMV1 (modtryk) AMV3 (modtryk) AMV4 (modtryk) AVV1 (modtryk) AVV2 (modtryk, træpiller) AVV2 (modtryk, halm) KKV (modtryk) AVV2 (modtryk, naturgas) DTU (modtryk) Gaskedel
Beregningsforudsætninger. Vi gennemgår herunder kun de case-specifikke forudsætninger – afgifter og brændselspriser er vist i Bilag 2. I Tabel 6-9 ses de tekniske forudsætninger for de eksisterende anlæg og varmelagre, og variable drift- og vedligeholdelsesomkostninger findes i Tabel 6-10. Varmepumpe Elkedel Gasmotor Gaskedel Solvarme Tabel 6-9: Anlæg og varmelagre Varmepumpe Elkedel Gasmotor Gaskedel Solvarme Damvarmelager Tankvarmelager Lagerstørrelse (m3) --- --- --- --- --- 122.000 2300 Solvarmestørrelse (m2) --- --- --- --- 44.800 --- --- Tabel 6-10: Drift- og vedligeholdelsesomkostninger Gasmotor Gaskedel Elkedel Varmepumpe Solvarme Produktionsomkostningen per enhed sammenholdt imod elprisen er vist på Figur 6-7. Solvarme bliver altid prioriteret først. Grundet den reducerede PSO-afgift og elafgift til opvarmning, vil elkedlen være konkurrencedygtig imod gaskedlen ved elpriser under 125 kr/MWh. Den lille varmepumpe kan anvende opvarmet vand fra solvarmeanlægget og opnår derved en høj COP. I langt de fleste timer vil varmepumpen derfor, udover solvarmen, være den billigste enhed. Gasmotoren erstatter gaskedlen, når elprisen overstiger 350 kr./MWh.
Beregningsforudsætninger. Det antages, at der i køleklyngen er 12 bygninger af forskellig størrelse med et samlet kølebehov på 10.000 MWh-køl og 10 MW-køl. Desuden antages det, at der i nærheden er en kilde, hvorfra, der kan hentes overskudsvarme (eller leveres spildkøling) på maksimalt 24.000 – 40.000 MWh om året. Det kunne eksempelvis være et datacenter eller et spildevandsanlæg. Se Tabel 6-20.

Related to Beregningsforudsætninger

  • Forudsætninger Det er en forudsætning for Norlys’ levering af el, at Kunden har en aftale om tilslutning til det kollektive elforsyningsnet med det lokale netselskab (”Netselskabet”). Forholdet mellem Kunden og Netselskabet er reguleret af Netselskabets til enhver tid gældende tilslutningsbestemmelser. Netselskabet forestår transport af den leverede energi- mængde fra højspændingsnettet og til Målepunktet. I forhold til Netselskabet skal Kunden især være opmærksom på følgende vilkår: • Netselskabet har ansvaret for en tilfredsstillende spændingskvalitet og kan afbryde elforsyningen i tilfælde af nødvendige arbejder på distributionsnettet. • Kunden skal give Netselskabet uhindret adgang til elanlæg, herunder elmåler, og el-installationer på Kundens ejendom i forbindelse med eftersyn, afprøvning, aflæsning, kontrol, reparation og udskiftning af elanlæg mv. samt afbrydelse af elforsyning. • Er elforsyningen til Kundens ejendom blevet afbrudt og skal genåbnes, skal Kunden sørge for, at elektriske apparater på Kundens ejendom er slukkede, inden genåbningen finder sted. • Kunden skal på anmodning fra Netselskabet foretage selvaflæsning af elmåler og indberette måleresultatet til Netselskabet. • Netselskabet kan til enhver tid foretage kontrolaflæsning af elmåler og hjemhente forbrugsdata. • Kunden skal straks underrette Netselskabet, hvis der er tegn på, at elmåleren viser forkert. Denne liste er ikke udtømmende, og der kan være specielle forhold mellem Kunden og Netselskabet. Netselskabets tilslutnings- bestemmelser fremgår af Netselskabets hjemmeside. Det er en forudsætning, at Kunden til enhver tid opfylder og overholder Netselskabets betingelser for tilslutning til og anvendelse af det kollektive elforsyningsnet, for at Norlys kan overholde sine forpligtelser efter Aftalen. Norlys har ved indgåelse af Aftalen med Xxxxxx fuldmagt til at repræsentere Kunden i forbindelse med leverandørskiftet over for Xxxxxxxxx.xx og Kundens Netselskab.

  • Omkostninger 5.1 Favrskov Kommune sørger for berigtigelse af handlen. 5.2 Omkostninger, forbundet med registrering og tinglysning af købsaftalen, samt eventuelle ser- vitutbestemmelser m.v., deles af parterne med halvdelen til hver. 5.3 Hver part afholder egne omkostninger til sagkyndig bistand 5.4 Udstykningsomkostninger betales af Favrskov Kommune. 5.5 Der har ikke medvirket mægler.

  • Forsyningsledninger Vandforsyningen beslutter inden for vandforsyningsplanen, hvornår forsyningsledningerne skal anlægges og renoveres. Herudover kan vandforsyningen af myndighederne blive pålagt at anlægge nye forsyningsledninger, f.eks. hvis kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at en eller flere ejendomme skal tilsluttes et alment vand- forsyningsanlæg, jf. vandforsyningslovens § 29 samt §§ 45-48. Vandforsyningen må ikke anlægge forsyningsledninger i strid med vandforsyningsplaner, jf. vandforsynings- lovens § 14 a, stk. 2.

  • Kontaktoplysninger Netselskabet og Elleverandøren har pligt til at sørge for, at Energinets aktørstamdataregister er opdateret med relevante kontaktoplysninger i form af e-mailadresser og telefonnumre, som skal anvendes i forbindelse med kommunikationen om genåbning i henhold til disse Servicevilkår.

  • Bygninger De på forsikringsstedet beliggende bygninger og hobbydrivhuse på fundament af muret eller støbt sokkel, sokkelsten samt bygninger opført på nedgravede, trykimprægnerede stolper. De forsikrede bygninger indtil 1 meter under jordlinje, kældergulv eller bunden i indendørs swimmingpool. Bemærk: Bygninger, der er i så dårlig stand, at de ikke er nævnt i eller undtaget af huseftersynet eller tilstandsrapporten, er ikke omfattet af forsikringen. Følgende betragtes ikke som bygninger: Teltlignende kon- struktioner, legetårne, hundehuse, løbegårde, gyngestativer, legehuse og lignende. Faste installationer og faste bygningsdele: • Installationer, herunder rør, kabel og stikledning. • Elinstallationer, herunder lysinstallationer, faste armaturer, el-stikledninger og hovedtavler, dog ikke lysstofrør, pærer, lysreklamer og lysskilte. • Kraftinstallationer frem til styretavle eller motorværn, dog ikke styretavle og motorværn. • Bygningstilbehør, fx elektriske sikringsanlæg, tyverialarm og antenner, når de er tilsluttet bygningens faste installationer. • Bygningsdele, fx markiser, baldakiner, solafskærmninger (ikke solsejl og lignende), grundvandspumper, indendørs swimmingpool og spa. • Gulvbelægninger, herunder tæpper, der enten er limet fast til et underlag eller er lagt på et underlag, der ikke kan betragtes som et færdigt gulv. Faste installationer i Øvrige bygninger, kun når installationerne er i drift. Staldindretning, som anvendes til dyrehold, er kun dækket når det fremgår af policen. Teknisk anlæg, landbrugsanlæg og tilhørende installationer, som aktivt anvendes i driften af hobbylandbruget, fx fodrings- og udmugningsanlæg, beholdere, ventilations- og udluftningsanlæg, der befinder sig i og på bygningen, er kun dækket når det fremgår af policen. Siloer, der er i drift, er kun dækket når de fremgår af policen. Faste installationer i Øvrige bygninger, kun når installationerne er i drift. Elskade i skjulte elkabler til rumopvarmning, er ikke dækket. (Kan være dækket, hvis der er købt Rør og kabel). Elskade i stikledninger, er ikke dækket. (Kan være dækket, hvis der er købt Stikledning). Staldindretning, som anvendes til dyrehold, er kun dækket når det fremgår af policen. Teknisk anlæg, landbrugsanlæg og tilhørende installationer, som aktivt anvendes i driften af hobbylandbruget, fx fodrings- og udmugningsanlæg, beholdere, ventilations- og udluftningsanlæg, der befinder sig i og på bygningen, er kun dækket når det fremgår af policen. Siloer, der er i drift, er kun dækket når de fremgår af policen.

  • Fællesbestemmelser De under C.1.1.a, C.1.2.a, C.1.2.d, C.2 og C.3 nævnte forhøjelser får virkning fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. marts 2017, 1. marts 2018 og 1. marts 2019 indgår.

  • Forretninger i udlandet Skal banken udføre forretninger i udlandet på dine vegne, vælger vi en forretningsforbindelse. Vi er ikke ansvarlige for mulige fejl begået af den valgte forretningsforbindelse og for, om denne kan opfylde sine forpligtelser. Du og banken skal overholde de retsregler, sædvaner og forret- ningsbetingelser, der gælder for aftalen med forretningsforbindel- sen. Når du overfører penge til udlandet, skal du være opmærksom på, at der kan blive videregivet oplysninger til de amerikanske myndigheder. SWIFT er et internationalt datanetværk, der over- fører betalinger mellem lande. SWIFT er i henhold til amerikansk lovgivning forpligtet til at udlevere oplysninger, hvis de har mistanke om finansiering af kriminalitet eller terrorisme, når der gennemføres betalinger.

  • Begrænsninger Det er en forudsætning for dækningen, at en tidligere hjemrejse/ hjemtransport medfører ankomst til Danmark tidligere end 72 timer før oprindeligt planlagt.

  • Overenskomstens ikrafttrædelsesdato 20. november 2018.

  • Stikledninger 5.1 Stikledninger med eventuelle afspærringsanordninger anlægges af, vedligeholdes af og tilhører vandforsyningen. Alt arbejde med stikledninger skal udføres af autoriserede VVS-installatører eller af vandforsyningens per- sonale, jf. bestemmelserne i Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1046 af 5.2 Ejer har pligt til at sørge for at stophanedæksel – henholdsvis dæksel på målerbrønd - til enhver tid er synlig og tilgængeligt. 5.3 Hver ejendom skal have sin særskilte stikledning. Stikledningen skal normalt indlægges fra forsyningsledningen i den gade eller vej, hvortil ejen- dommen har facade (adgangsvej). 5.4 Vandforsyningen kan omlægge en stikledning ved udstykning, om- eller tilbygningsbygningsarbejder, ændringer i forbruget eller lignende, som inde- bærer, at stikledningsdimensionen bør ændres. I så fald må ejendommens ejer afholde udgifterne til omlægningen. Tilsvarende gælder, hvis ejeren selv ønsker stikledningen omlagt. 5.5 Vandforsyningen kan afbryde stikledningen til en ubenyttet ejendom ved forsyningsledningen for ejers regning. 5.6 Ejer af en ejendom skal omgående give vandforsyningen meddelelse om indtrufne eller formodede fejl, herunder utætheder ved stikledninger og stophaner.