Beregningsforudsætninger eksempelklausuler

Beregningsforudsætninger. Vi gennemgår herunder de case-specifikke forudsætninger. De øvrige beregningsforudsætninger findes i Bilag 2. I Tabel 6-1 ses varmegrundlaget for hver landsby. Vi regner på fire scenarier for fjernvarmelevering i hver landsby. Det første er en halmkedel, det andet er en træpillekedel, det tredje er en træfliskedel og det fjerde er en kombineret træpillekedel og varmepumpe, se Tabel 6-
Sample 1
Law Insider
+
Microsoft® Word Add-in

Get the Official Word Add-in

Open in AppSource
Add to Word Now
Beregningsforudsætninger. Vi har regnet på to scenarier; stilstandsscenariet og grundscenariet. I stilstandsscenariet antager vi, at der ikke foretages investeringer i ny kapacitet, men, at enkelte af de store kraftværker gradvist nedlukkes. I grundscenariet sker den samme nedlukning, men samtidig investeres i varmepumper, elkedler og flere varmelagre. På Figur 6-2 ses udviklingen i kapacitet på varmeproduktionsenhederne i grundscenariet. Det er desuden forudsat, at den nuværende varmelagerkapacitet på 73.000 m3 udvides til omkring 1 mio. m3 frem mod 2037 i et jævnt forløb – primært med damvarmelagre i udkanten af fjernvarmesystemet. I stilstandsscenariet er udviklingen den samme for kraftværkerne, men der investeres ikke i varmepumper, elkedler og varmelagre. Det bemærkes, at elkedelkapaciteten, som primært har til formål at aflaste elnettet, når der er overskud af vindmøllestrøm og elprisen er meget lav, ikke kan sammenlignes med kapaciteten på grundlastværkerne. Elkedlerne kan dog i samspil med varmelagrene bidrage til at dække spidslastforbruget, når elpriserne er lave. Det københavnske fjernvarmesystem udnytter i høj grad affaldsressourcen i regionen. Det nye Amager Ressourcecenter (ARC) vil øge affaldsvarmeandelen endnu mere. Den resterende del af varmebehovet er traditionelt blevet dækket med kul- og gasfyret kraftvarmeproduktion, der først i de senere år er blevet omstillet til at fyre med biomasse. Flere af de store kraftværksblokke, Amagerværkets Blok 1 og Blok 3 samt Avedøreværkets Blok 1, vil efter planen blive taget ud af drift frem mod 2030. Samtidig vil Amagerværkets nye biomassefyrede Blok 4 forventeligt blive sat i drift i 2020. Det forventes desuden, at varmepumper vil udfylde hullet efter kraftværkslukningerne og elkedler vil erstatte spidslastproduktion på gaskedler. Vi forudsætter, at rammebetingelserne vil udvikle sig således, at det ikke vil være fordelagtigt at levetidsforlænge de 3 blokke, der tages ud af drift, men udnytte infrastrukturen for el og varme til store varmepumper og elkedler. Varmepumpe Elkedel ARC Kara Noveren Vestforbrænding AMV1 (modtryk) AMV3 (modtryk) AMV4 (modtryk) AVV1 (modtryk) AVV2 (modtryk, træpiller) AVV2 (modtryk, halm) KKV (modtryk) AVV2 (modtryk, naturgas) DTU (modtryk) Gaskedel
Sample 1
Beregningsforudsætninger. Vi gennemgår herunder kun de case-specifikke forudsætninger – afgifter og brændselspriser er vist i Bilag 2. I Tabel 6-9 ses de tekniske forudsætninger for de eksisterende anlæg og varmelagre, og variable drift- og vedligeholdelsesomkostninger findes i Tabel 6-10. Varmepumpe Elkedel Gasmotor Gaskedel Solvarme Tabel 6-9: Anlæg og varmelagre Varmepumpe Elkedel Gasmotor Gaskedel Solvarme Damvarmelager Tankvarmelager Lagerstørrelse (m3) --- --- --- --- --- 122.000 2300 Solvarmestørrelse (m2) --- --- --- --- 44.800 --- --- Tabel 6-10: Drift- og vedligeholdelsesomkostninger Gasmotor Gaskedel Elkedel Varmepumpe Solvarme Produktionsomkostningen per enhed sammenholdt imod elprisen er vist på Figur 6-7. Solvarme bliver altid prioriteret først. Grundet den reducerede PSO-afgift og elafgift til opvarmning, vil elkedlen være konkurrencedygtig imod gaskedlen ved elpriser under 125 kr/MWh. Den lille varmepumpe kan anvende opvarmet vand fra solvarmeanlægget og opnår derved en høj COP. I langt de fleste timer vil varmepumpen derfor, udover solvarmen, være den billigste enhed. Gasmotoren erstatter gaskedlen, når elprisen overstiger 350 kr./MWh.
Sample 1
Beregningsforudsætninger. Det antages, at der i køleklyngen er 12 bygninger af forskellig størrelse med et samlet kølebehov på 10.000 MWh-køl og 10 MW-køl. Desuden antages det, at der i nærheden er en kilde, hvorfra, der kan hentes overskudsvarme (eller leveres spildkøling) på maksimalt 24.000 – 40.000 MWh om året. Det kunne eksempelvis være et datacenter eller et spildevandsanlæg. Se Tabel 6-20.
Sample 1
Beregningsforudsætninger. I fordelingsberegningerne er der regnet på følgende elementer: • Aktiesparekonto. Provenuet er fordelt proportionalt blandt personer med aktieformuer. Hver person kan maksi- malt indgå med en aktieformue på 200.000 kr. svarende til loftet på aktiesparekontoen. Den proportionale for- deling ud fra aktieformue undervurderer skævheden i fordelingsprofilen, da personer med aktieindkomst over progressionsgrænsen har det største incitament til at benytte aktiesparekontoen. Alternativt kan provenuet fra aktiesparekontoen fordeles ud fra aktieindkomsten, hvilket ville give en væsentligt større gevinst til personer med høj indkomst og dermed en endnu skævere fordelingsprofil. • Investorfradrag. Provenuet er fordelt proportionalt blandt personer med aktieindkomst over den nuværende pro- gressionsgrænse svarende til antagelserne i svar på FIU 536, 28. september 2017. • Medarbejderaktier. Provenuet fra stigningen i andelen af lønnen, der kan udbetales som medarbejderaktier fra 10 til 20 pct., fordeles proportionalt blandt personer, der i dag får medarbejderaktier. Provenuet fra den særlige nye ordning for mindre virksomheder fordeles ikke, da denne del vurderes for usikker i en fordelingsberegning. • Investeringsinstitutter. Provenuet fra bedre skattevilkår for opsparing i udenlandske investeringsinstitutter er fordelt proportionalt på aktieindkomst. Provenuet fra tiltrækning af kapital til danske investeringsinstitutter er ikke fordelt. I alt fordeles et umiddelbart provenu på knap 700 mio. kr. Det er vist i tabel A. Tabel A. Provenutab, der indgår i fordelingsberegningerne, mio. kr., 2025 Efter tilbageløb og adfærd Fordeling af umiddelbart provenu Mio. kr. Mio. kr. Aktiesparekonto 270 390 Investorfradrag 200 230 Bedre vilkår for aktieaflønning 55 35 Opsparing i investeringsinstitutter 30 40 Tiltrækning af kapital til danske investeringsinstitut- 30 0 ter I alt 585 695 Kilde: AE på baggrund af aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer, 2017. I alt fordeles der et umiddelbart provenu på knap 700 mio. kr. Ud af dette provenu går de 400 mio. kr. alene til de ti pct. af befolkningen med de højeste bruttoindkomster. Det svarer til næsten 60 pct. af den samlede skattelettelse, som fordeles blandt ti pct. af befolkningen. I figur 1 er fordelingen af det samlede provenu vist i en decilfordeling. I figuren er den voksne befolkning opdelt i ti lige store grupper ud fra størrelsen af deres bruttoindkomst (indkomst før skat). 10. decil er således de ti pct. med den højeste i...
Sample 1
Beregningsforudsætninger. Den økonomiske beregningsmodel i Aa+ projektet
Sample 1

Related to Beregningsforudsætninger

  • Forudsætninger Det er en forudsætning for abonnementsaftalen, at det er teknisk muligt at levere tjenesten på installations- adressen, herunder at installationsadressen ligger inden for fibernettets, kabel-tv-nettets henholdsvis det kobberbaserede telenets geografiske dækningsområde. YouSee giver snarest muligt meddelelse til kunden, hvis levering ikke er mulig.

  • Omkostninger 5.1 Favrskov Kommune sørger for berigtigelse af handlen.

  • Kontaktoplysninger Netselskabet og Elleverandøren har pligt til at sørge for, at Energinets aktørstamdataregister er opdateret med relevante kontaktoplysninger i form af e-mailadresser og telefonnumre, som skal anvendes i forbindelse med kommunikationen om genåbning i henhold til disse Servicevilkår.

  • Bygninger De på forsikringsstedet beliggende bygninger og hobbydrivhuse på fundament af muret eller støbt sokkel, sokkelsten samt bygninger opført på nedgravede, trykimprægnerede stolper. De forsikrede bygninger indtil 1 meter under jordlinje, kældergulv eller bunden i indendørs swimmingpool. Bemærk: Bygninger, der er i så dårlig stand, at de ikke er nævnt i eller undtaget af huseftersynet eller tilstandsrapporten, er ikke omfattet af forsikringen. Følgende betragtes ikke som bygninger: Teltlignende kon- struktioner, legetårne, hundehuse, løbegårde, gyngestativer, legehuse og lignende. Faste installationer og faste bygningsdele i beboelsesbygningen: • Installationer, herunder rør, kabel og stikledning. • Elinstallationer, herunder lysinstallationer, faste armaturer, el-stikledninger og hovedtavler, dog ikke lysstofrør, pærer, lysreklamer og lysskilte. • Kraftinstallationer frem til styretavle eller motorværn, dog ikke styretavle og motorværn. • Bygningstilbehør, fx elektriske sikringsanlæg, tyverialarm og antenner, når de er tilsluttet bygningens faste installationer. • Bygningsdele, fx markiser, baldakiner, solafskærmninger (ikke solsejl og lignende), grundvandspumper, indendørs swimmingpool og spa. • Gulvbelægninger, herunder tæpper, der enten er limet fast til et underlag eller er lagt på et underlag, der ikke kan betragtes som et færdigt gulv. Kun stikledningsinstallationer til boligen, der er i drift, i en radius af 200 meter, regnet fra ydersiden af beboelsens fundament.

  • Forretninger i udlandet Skal banken udføre forretninger i udlandet på dine vegne, vælger vi en forretningsforbindelse. Vi er ikke ansvarlige for mulige fejl begået af den valgte forretningsforbindelse og for, om denne kan opfylde sine forpligtelser. Du og banken skal overholde de retsregler, sædvaner og forret- ningsbetingelser, der gælder for aftalen med forretningsforbindel- sen. Når du overfører penge til udlandet, skal du være opmærksom på, at der kan blive videregivet oplysninger til de amerikanske myndigheder. SWIFT er et internationalt datanetværk, der over- fører betalinger mellem lande. SWIFT er i henhold til amerikansk lovgivning forpligtet til at udlevere oplysninger, hvis de har mistanke om finansiering af kriminalitet eller terrorisme, når der gennemføres betalinger.

  • Begrænsninger Det er en betingelse for at opnå erstatning, at

  • Dækningsområde Aftalen omfatter ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt forstandere, viceforstandere og lærere ved efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler på nyt lønsystem og med bevaret medlemskab af en statsgaranteret pensionsordning. De i § 1 omhandlede ledere, lærere og børnehaveklasseledere optjener - i medfør af § 3, stk. 1, i aftale af 19. december 2003 om pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o. lign. i forbindelse med nye lønsystemer – tjenestemandspensionsret som følger: Optjener tjenestemandspensionsret svarende til lønnen på det skalatrin, der er lig med eller nær- mest under den aftalte intervalløn på tidspunktet for implementering af denne aftale, tillagt 2 eks- tra skalatrin, dog maksimalt til skalatrin 48. De 2 skalatrin opnås, når den enkelte leder i 2 år har haft ret til tjenestemandspension fra det samme skalatrin, som den pågældende, jf. ovenstående er indplaceret på, uanset om tiden helt eller delvis ligger før denne aftales virkningstidspunkt. Hvis mindst 2 år på det hidtidige pensionsberet- tigende skalatrin er opnået, tillægges de 2 skalatrin fra denne aftales virkningstidspunkt. Ledere, der på tidspunktet for implementering af denne aftale, har ret til tjenestemandspension på skalatrin 49 eller højere, bevarer denne placering. Optjener tjenestemandspensionsret efter følgende skalatrinsforløb: Alle trin er 2-årige. Skalatrin 42 er tillagt det hidtil gældende skalatrinsforløb for tjenestemands- pensionsret og opnås efter 2 år på skalatrin 40, uanset om tiden på skalatrin 40 helt eller delvis lig- ger før denne aftales virkningstidspunkt. Hvis mindst 2 år på skalatrin 40 er opnået, opnås skala- trin 42 fra denne aftales virkningstidspunkt. Optjener tjenestemandspensionsret efter følgende skalatrinsforløb: Alle trin er 2-årige. Skalatrin 42 er tillagt det hidtil gældende skalatrinsforløb for tjenestemands- pensionsret og opnås efter 2 år på skalatrin 40, uanset om tiden på skalatrin 40 helt eller delvis lig- ger før denne aftales virkningstidspunkt. Hvis mindst 2 år på skalatrin 40 er opnået, opnås skala- trin 42 fra denne aftales virkningstidspunkt. Optjener tjenestemandspensionsret efter følgende skalatrinsforløb: Alle trin er 2-årige. Skalatrin 32 og 33 er tillagt det hidtil gældende skalatrinsforløb for tjeneste- mandspensionsret. Skalatrin 32 opnås efter 2 år på skalatrin 31, uanset om tiden på skalatrin 31 helt eller delvis ligger før denne aftales virkningstidspunkt. Hvis mindst 2 år på skalatrin 31 er op- nået, opnås skalatrin 32 fra denne aftales virkningstidspunkt. Skalatrin 33 opnås efter 2 år på ska- latrin 32 dog senest efter i alt 4 år på skalatrin 31 og eventuelt skalatrin 32, uanset om tiden på ska- latrin 31 helt eller delvis ligger før denne aftales virkningstidspunkt.

  • Afsluttende bestemmelser Denne aftale berører ikke den beskyttelse, som tidsbegrænsede ansatte har efter de mellem parterne gældende kollektive overenskomster. Denne aftale finder anvendelse med forbehold for mere specifikke fællesskabsbe- stemmelser. Uoverensstemmelser vedrørende nærværende aftale behandles efter de sædvan- lige fagretlige og arbejdsretlige regler. Organisationsaftalen træder i kraft den 10. juli 2002. Der kan ikke rejses fagretli- ge sager om forståelsen af denne aftale tidligere end denne dato. Det gælder dog ikke overtrædelse af overenskomstbestemmelser. I tilfælde af opsigelse af overenskomsten er parterne forpligtet til at overholde bestemmelserne vedrørende implementering af direktiv 99/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået mellem EFS, UNICE og CEEP, indtil anden overenskomst træder i stedet, eller direktivet ændres. Der er mellem parterne enighed om, at der ikke er konfliktad- gang i forbindelse med denne implementeringsaftale.

  • Generelle oplysninger Generelle oplysninger om kundeforholdet, herunder information som TOTALBANKEN A/S har pligt til at informere om.

  • Generelle bemærkninger Virksomhederne inden for overenskomstens område er forskellige, og de lokale krav til arbejdsindhold og samarbejdsformer er forskellige. Reglerne for tillidsre- præsentanter er udformet, så de tager højde herfor. Det er vigtigt, at der er et godt og tillidsfuldt samarbejde imellem ledelse og han- dicaphjælpere, og tillidsrepræsentanten er en nøgleperson i dette samarbejde. Tillidsrepræsentanterne har hidtil været handicaphjælpernes talerør, men i takt med udviklingen i arbejdsopgaver og arbejdsformer er kravene til tillidsrepræ- sentanterne ændret, og tillidsrepræsentanterne vil i fremtiden i højere grad være dialog- og sparringspartner for virksomheden.