Tillidsrepræsentantens opgaver Stk. 1 Såvel tillidsrepræsentanten som ledelsen har pligt til både over for deres organisationer og mellem de lokale parter på virksomheden at fremme et roligt og godt samarbejde. Stk. 2 Tillidsrepræsentanten repræsenterer de medarbejdere, vedkom- mende er valgt iblandt. Tillidsrepræsentanten forelægger dog alene forslag, henstillinger og klager fra medlemmer af forbund under CO-industri over for ledelsen. Stk. 3 Det anbefales, at virksomheden orienterer tillidsrepræsentanten om forestående ansættelser og afskedigelser. Stk. 4 Når tillidsrepræsentanten for at udføre sit hverv må forlade sit arbejde, skal vedkommende forudgående underrette ledelsen. Stk. 5 Tillidsrepræsentanten kan kræve generelle løn- og ansættelsesvil- kår for medarbejderne forhandlet med ledelsen. Hvis medarbejde- ren begærer det, kan tillidsrepræsentanten varetage den pågælden- des individuelle løn- og ansættelsesvilkår. Stk. 6 Berører en konkret sag en enkelt eller enkelte medarbejderes per- sonlige anliggender, bør vedkommende selv forelægge klager eller henstillinger over for ledelsen. Stk. 7 Tillidsrepræsentanten skal til udførelse af sit hverv have den nød- vendige adgang til it-faciliteter, herunder internet. Dette gælder ligeledes for arbejdsmiljørepræsentanten. Stk. 8 På virksomheder, hvor arbejdsmiljøorganisationen ikke er påbudt, kan tillidsrepræsentanten rejse klage og rette henstilling til virk- somheden vedrørende arbejdsmiljøspørgsmål. På virksomheder med arbejdsmiljøorganisation bør spørgsmål vedrørende arbejdsmiljø indbringes til behandling mellem organi- sationerne. Hvor arbejdsmiljøudvalg findes, skal klager i første omgang behandles i dette. Hvis der ikke findes en løsning, fremsender den klagende part gennem sin organisation begæring om organisati- onsmæssig behandling. Begæringen skal være ledsaget af et referat af behandlingen i arbejdsmiljøorganisationen. Tillidsrepræsentan- ten/erne for det omhandlede område skal orienteres om begærin- gen. Stk. 9 For møder i henhold til Samarbejdsaftalen og møder indkaldt af ledelsen, samt når ledelsen i øvrigt lægger beslag på tillidsrepræ- sentanten i spørgsmål, der angår virksomheden og medarbejderne, betales fuld løn samt overtidsbetaling for den tid, der måtte ligge ud over den pågældendes daglige arbejdstid. Stk. 10 Tillidsrepræsentantens rettigheder, pligter eller opgaver er, udover i overenskomstens §§ 16-22, nævnt i følgende bestemmelser: • § 8, stk. 8, pkt. 8.5, litra c Skift af firmapensionsleverandør • § 11, stk. 2. Overarbejde • § 23 Lokalaftaler • § 24. stk. 1, litra b og f Lokal forhandling • § 25, stk. 6 Kompetenceudvikling • Bilag 13 Tele-, distance- og hjemmearbejde • Bilag 00, xxx. 6 Information og beskæftigelsesmuligheder Organisationsaftaler: • Stillingsvurderingssystem, Organisationsaftaler, side 31 • IKUF, pkt. 5.d, Organisationsaftaler, side 90 • IKUF, pkt. 11.c.3, Organisationsaftaler, side 95 • Vikardirektivet § 7, Organisationsaftaler, side 124 • Oplevelsesoverenskomsten § 4, Organisationsaftaler, side 127 • Fleksjob, Organisationsaftaler, side 134 • Sikkerheds- og sundhedsarbejdet, Organisationsaftaler side 153 • Databeskyttelse, Organisationsaftaler, side 75 Sidetallet henviser til den trykte udgave af Industriens Organisati- onsaftaler 2020-2023. Listen er ikke udtømmende.
Tillidsrepræsentantens virksomhed Bestemmelserne i denne paragraf kan alene fraviges efter særskilt indgået lokal TR- af- tale som beskrevet i stk. 6, jf. § 16. Stk. 1. Det er tillidsrepræsentantens pligt såvel over for sin organisation som over for regionen at gøre sit bedste for at fremme og vedligeholde rolige og gode arbejdsforhold. Tilsva- rende pligt påhviler regionens ledelse og dennes repræsentanter. Stk. 2. Tillidsrepræsentanten fungerer som talsmand for de medarbejdere, tillidsrepræsentanten er valgt iblandt, og kan over for ledelsen forelægge forslag, henstillinger og klager fra medarbejdere samt optage forhandling om lokale spørgsmål. Stk. 3. Tillidsrepræsentanten skal ved forestående ansættelser og afskedigelser inden for det om- råde og den gruppe, han/hun repræsenterer, holdes bedst muligt orienteret. Stk. 4. Tillidsrepræsentanten skal have mulighed for at få alle relevante oplysninger om løn- og ansættelsesforhold for de personer, som pågældende repræsenterer, herunder en liste over de ansatte Stk. 5. Hvis arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentantarbejdet varetages af samme person, har tillids- repræsentanten tillige de beføjelser, som følger af arbejdsmiljølovgivningen m.v. Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 3 og 4 kan fraviges ved særskilt indgået lokal TR-aftale, jf. § 16. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 samt stk. 5 kan ikke fraviges ved lokal aftale.
Tavshedspligt Leverandøren, dennes personale og eventuelle underleverandører samt deres personale skal iagttage ubetinget tavshed med hensyn til oplysninger vedrørende ordregivers eller andres forhold, som de får kendskab til i forbindelse med opfyldelse af rammeaftalen. Leverandøren må bruge ordregiver som almindelig reference, men må ikke uden ordregivers forudgående skriftlige tilladelse udsende offentlige meddelelser om rammeaftalen eller offentliggøre rammeaftalens indhold. Leverandøren må ikke anvende ordregiver i reklamemæssig sammenhæng uden samtykke. Tavshedspligten er også gældende efter rammeaftalens ophør. Ordregiver er berettiget til at dele oplysninger om priser efter aftalen i forbindelse med samarbejde med andre offentlige myndigheder samt indkøbscentraler i forbindelse med benchmarking. Ordregiver skal sikre, at de oplysninger, der deles, bliver anonymiseret inden offentliggørelse af resultatet af en benchmarking.
Bestyrelsen 6.1. Foreningen ledes af en bestyrelse, der består af 6 stemmeberettigede medlemmer af foreningen. 6.2. Bestyrelsen skal varetage den daglige ledelse af foreningen, sikre at generalforsamlingens beslutninger udføres samt repræsentere foreningen udadtil i alle forhold. 6.3. Bestyrelsesmedlemmer vælges af generalforsamlingen for 3 år ad gangen, således at der hvert år vælges 2 bestyrelsesmedlemmer for en 3årig periode. Hvis der derudover er ledige bestyrelsesposter, sker der valg til disse for den resterende valgperiode. Genvalg kan finde sted. 6.4. Når generalforsamlingen har valgt bestyrelsesmedlemmer, vælger den blandt de 6 medlemmer af bestyrelsen en formand for det kommende år. Bestyrelsen konstituerer i øvrigt sig selv. 6.5. Såfremt foreningen modtager kommunale tilskud, kan Halsnæs kommune udpege 1 medlem til bestyrelsen - ud over de 6 medlemsvalgte. Dette medlem udpeges af kommunalbestyrelsen for 4 år ad gangen. 6.6. Et af Halsnæs kommunalbestyrelse udpeget bestyrelsesmedlem, kan ikke vælges til formand eller kasserer for foreningen, men deltager i øvrigt i bestyrelsesarbejdet på lige fod med de af generalforsamlingen valgte bestyrelsesmedlemmer. 6.7. Bestyrelsen træffer sine beslutninger ved almindelig stemmeflerhed. Bestyrelsen er beslut- ningsdygtig, når mindst halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne - herunder enten formanden eller næstformanden - er til stede. I tilfælde af stemmelighed er formandens, respektive næstformandens, stemme afgørende. 6.8. Hvis et bestyrelsesmedlem fratræder i valgperioden, indtræder en af generalforsamlingen valgt suppleant for tiden indtil den næste ordinære generalforsamling. Såfremt antallet af bestyrelsesmedlemmer ved fratræden bliver mindre end 4 indkaldes en ekstraordinær generalforsamling til valg af supplerende bestyrelsesmedlemmer. 6.9. Bestyrelsen kan til løsning af generelle eller særlige opgaver nedsætte et eller flere udvalg, der skal bestå af mindst ét bestyrelsesmedlem og efter bestyrelsens skøn i øvrigt det til opgavens løsning fornødne antal stemmeberettigede medlemmer af foreningen. 6.10. Der skal af bestyrelsen indkaldes til medlemsmøder om specielle emner, når dette skønnes påkrævet - eller når mindst 25 af foreningens stemmeberettigede medlemmer skriftligt ønsker det. 6.11. Over forhandlinger i bestyrelsen skrives referat, hvori alle beslutninger indføres. Referatet underskrives af mødets ordstyrer og referent. 6.12. Bestyrelsesarbejdet er ulønnet. Bestyrelsesmedlemmernes konkrete udgifter i forbindelse med udførelsen af deres hverv, herunder kørselsudgifter m.v., kan dog godtgøres af foreningen.
Valg af tillidsrepræsentanter Bestemmelserne i denne paragraf kan alene fraviges ved særskilt indgået lokal TR-af- tale som beskrevet i stk. 7, jf. § 16. Stk. 1. På enhver institution kan der vælges 1 tillidsrepræsentant pr. overenskomstgruppe, hvis gruppen omfatter mindst 5 medarbejdere. Stk. 2. Hvis medarbejderne og institutionens ledelse er enige herom, kan der vælges flere end 1 tillidsrepræsentant pr. overenskomstgruppe pr. institution. Stk. 3. Udgør antallet af medarbejdere i en overenskomstgruppe mindre end 5 på institutionen, kan den pågældende gruppe udgøre enten et valgfællesskab med en tilsvarende gruppe på en anden institution i regionen eller søge bistand hos en tillidsrepræsentant for en anden overenskomstgruppe på institutionen. Stk. 4. To eller flere overenskomstgrupper kan indgå i valgforbund og tilsammen vælge en til- lidsrepræsentant, som repræsenterer mindst 5 medarbejdere. Stk. 5. Tillidsrepræsentanten vælges blandt medarbejdere med mindst 1/2 års tilknytning til re- gionen. Elever på erhvervsuddannelserne (EUD-elever) er ikke valgbare. Valget anmel- des skriftligt af vedkommende organisation over for regionen. Regionen er berettiget til over for organisationen at gøre indsigelse mod valget inden for en frist på 3 uger fra mod- tagelse af meddelelse fra organisationen. Stk. 6. Med det formål at styrke tillidsrepræsentantens muligheder for at udføre sit tillidsrepræ- sentantarbejde bedst muligt bør det tilstræbes, at pågældende vælges for mindst 2 år ad gangen. Stk. 7. Bestemmelserne i stk. 1 - 4, stk. 5, 1. punktum og stk. 6 kan fraviges ved særskilt indgået lokal TR-aftale, jf. § 16. Bestemmelserne i stk. 5, 2.- 4. punktum kan ikke fraviges ved lokal aftale.
Regnskab Foreningens årsregnskab skal udarbejdes i overensstemmelse med god regnskabsskik og underskrives af administrator og hele bestyrelsen. Regnskabsåret er kalenderåret.
Omregningskurs ved brug i udlandet Køb og hævning i udlandet omregnes til danske kroner, jf. prislisten. Beløbet vil altid blive trukket i danske kroner på din konto. Ændringer i den i prislisten anførte referencekurs vil træde i kraft uden varsel. Ved omregning anvendes de i prislisten beskrevne metoder, jf. prislistens punkt "referencekurs". Der kan være sket ændringer i valutakursen fra det tidspunkt, hvor du har brugt dit kort, til beløbet er trukket på din konto. På samme måde kan der i visse lande fortrinsvis uden for Europa være tale om flere officielle kurser, alt efter hvor kursen bliver indhentet.
Tvistigheder Spørgsmål om overtrædelse og fortolkning af forhandlingsresultatet afgøres efter de almindelige regler på det pågældende område.
Opsigelsesvarsler For kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere gælder, at de ved direkte overgang til ansættelse fra en statsinstitution til en anden bevarer deres hidtidige opsigelsesvarsel. Længden af opsigelsesvarslet beregnes på grundlag af den tid, i hvilken de umiddelbart forud for afskedigelsestidspunktet har haft uafbrudt ansættelse i statens tjeneste.
Kontaktoplysninger Netselskabet og Elleverandøren har pligt til at sørge for, at Energinets aktørstamdataregister er opdateret med relevante kontaktoplysninger i form af e-mailadresser og telefonnumre, som skal anvendes i forbindelse med kommunikationen om genåbning i henhold til disse Servicevilkår.