DISTRIBUTIONSRETTIGHEDER eksempelklausuler

DISTRIBUTIONSRETTIGHEDER. 5.1 Aftaler om distribution skal indgås med henblik på at sikre den videst mulige udbredelse i forhold til produktionens potentiale.
DISTRIBUTIONSRETTIGHEDER. 3.11.1 Under hensyntagen til den kommercielle udnyttelse af den støttede film har DFI en ikke eksklusiv ret til at distribuere filmen på enhver måde og på ethvert medie, nu kendte som ukendte, til skoler, institutioner, foreninger, filmklubber, biblioteker og andre ikke kommercielle foretagender i Danmark, i Grønland, på Færøerne og til det danske mindretal i Sydslesvig. ▇▇▇▇▇▇ har ret til elektronisk at stille filmen til rådighed for lærere og elever på et af lærere og elever valgt sted og tidspunkt via en sikker forbindelse. Biblioteker har ret til at videreudlåne filmen herunder i elektronisk form. DFI fastlægger nærmere regler om sikring af de kommercielle udnyttelsesmuligheder, f.eks. ved etablering af et rimeligt hold back mellem filmens premieretidspunkt og DFIs distribution, eller ved etablering af et black hole i DFIs distribution. Der kan i støttetilsagnet aftales begrænsninger i DFIs distributionsret. 3.11.2 DFI og producenten kan aftale, at DFI forestår distributionen også til andre end de i pkt. 3.11.1 nævnte institutioner mv. DFI og producenten kan aftale, at producenten selv overtager distributionen til de i pkt. 3.11.1 nævnte institutioner. 3.11.3 Med henblik på at sikre filmen den bedst mulige distribution kan der i støttetilsagnet fastsættes tidsmæssige vilkår for distributionen. Filmens første offentlige visning i Danmark, herunder visning i dansk tv, kan normalt tidligst finde sted tre uger efter, at DFI har godkendt afleveringsmaterialet, jf. pkt. 3.8.