Driftsbidrag til brandtekniske installationer eksempelklausuler

Driftsbidrag til brandtekniske installationer. For brandtekniske installationer, f.eks. sprinkleranlæg, overrislingsanlæg og andre anlæg til brandslukningsformål, som normalt ikke medfører noget vandforbrug, kan der forlanges driftsbidrag, der alene omfatter et fast årligt bidrag.
Driftsbidrag til brandtekniske installationer. For brandtekniske installationer, f.eks. sprinkleranlæg, overrislingsanlæg og andre anlæg til brandslukningsformål betales fast årligt driftsbidrag efter dimension, i henhold til TD’s takstblad.
Driftsbidrag til brandtekniske installationer. 13.5 Eftergivelse af statsafgift ved brud
Driftsbidrag til brandtekniske installationer. For brandtekniske installationer, f.eks. sprinkleranlæg, overrislingsanlæg og andre anlæg til brandslukningsformål, som normalt ikke medfører noget vandforbrug, kan der forlanges driftsbidrag, der alene omfatter et fast årligt bi- drag.

Related to Driftsbidrag til brandtekniske installationer

  • Generelt Vedrørende Vandinstallationer 8.1.1 Vandinstallationer etableres af, vedligeholdes af og tilhører ejeren, jf. dog 9.2 og 9.7 angående afregningsmålere. Hvor ejeren af en fast ejendom og ejeren af en bygning på grunden ikke er den samme, jf. 1.9, sidste afsnit, afholdes udgifter vedrørende vandinstallationer af ejeren af bebyggelsen på grunden. Alle udgifter vedrørende vandinstallationer afholdes af ejeren, jf. dog 9.7, 1. punktum og 9.16, 4. punktum angående afregningsmålere afholdes dog af Ha- derslev Vand. 8.1.2 Inden iværksættelse af vandinstallationsarbejder, som er omfattet af autorisati- onsloven, skal der indhentes tilladelse hertil fra Xxxxxxxxx Xxxx i overensstem- melse med de bestemmelser, der er fastsat i byggeloven og bygningsreglemen- tet. Ansøgning herom samt om indlægning, afbrydelse eller ændring af stikledning indgives på særlige blanketter, der udleveres af Xxxxxxxxx Xxxx. Ansøgningen skal være bilagt relevant materiale. Xxxxxxxxx Xxxx kan forlange supplerende oplysninger om vandinstallationerne, hvis det ikke er tilstrækkeligt belyst i an- søgningen. Arbejder med nyanlæg og væsentlig ændring af vandinstallationer til installati- onsgenstande, vandvarmere, vandbehandlingsanlæg, regnvandsanlæg med me- re, hvor svigtende tilbagestrømningssikring kan udgøre en risiko for forurening af vandforsyningsanlægget, skal færdigmeldes til Haderslev Vand. Xxxxxxxxx Xxxx kan kræve dokumentation for, at en nyinstalleret eller ændret vandinstallation fungerer forskriftsmæssigt. Dokumentation skal leveres af en au- toriseret VVS-installatør. 8.1.3 Arbejder med vandinstallationer, herunder med jordledninger og vandmålere, må kun udføres af autoriserede VVS-installatører, jf. dog bekendtgørelser nr. 560 af 30. maj 2017 om simple arbejder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet, som enhver må udføre. Installationer for vand skal udføres efter den godkendte norm for vandinstallatio- ner (DS 439:2009) og Dansk Standard for Sikring modforurening af drikkevand i vandinstallationer samt generelle krav til tilbagestrømnings- sikringer (DS/EN 1717), med mindre Xxxxxxxxx Xxxx har godkendt andet. En tilbagestrømningssikring installeres på fordelingsledningen efter jordlednin- gens indføring i ejendommen og inden afgrening til anden ledning. Xxxxxxxxx Xxxx kan kræve dokumentation for, at tilbagestrømningssikringen er etableret, og at den fungerer forskriftsmæssigt. 8.1.4 Fabriksfremstillede byggevarer, der indgår i eller tilsluttes vandinstallationer til drikkevand, skal være godkendt efter den til enhver tid gældende godkendelses- ordning. Fra 1. april 2013 er godkendelsesordning fastsat i bekendtgørelse nr. 666 af 20. maj 2015 med senere ændringer om udstedelse af godkendelser for byggevarer i kontakt med drikkevand ”Godkendt til drikkevand”. Før 1. april 2013 var disse byggevarer omfattet af VA-godkendelsesordningen. Produktet skal desuden være forsynet med CE-mærke, der viser, at produktet stemmer overens med en harmoniseret standard eller er omfattet af en europæ- isk teknisk godkendelse. 8.1.5 Vandinstallationer skal udføres, benyttes og vedligeholdes på en sådan måde, at der ikke er fare for forurening af vandet, at der ikke opstår utætheder eller på anden måde voldes skade. Hvis det konstateres eller må formodes, at der er utætheder, herunder utæthed på jordledning, eller andre fejl, skal ejeren sørge for, at vandinstallationerne straks gennemgås og i tilstrækkeligt omfang bringes i orden. Brugere skal straks anmelde konstaterede eller formodede fejl til ejeren. Hvis fejlen har betydning for ejendommens vandforbrug eller kan udgøre en foru- reningsrisiko for vandforsyningen, skal ejeren straks underrette Xxxxxxxxx Xxxx om forholdet. 8.1.6 Haderslev Kommune kan pålægge ejeren at lade foretage de foranstaltninger, som Xxxxxxxxx Xxxx finder ønskelige af hensyn til vandinstallationernes forsvarli- ge funktion. Sådanne foranstaltninger skal til stadighed holdes i god stand, og de må ikke fjernes eller ændres uden Haderslev Vands tilladelse. Hvis der efter reparation eller der på anden måde er en begrundet formodning om utæthed på jordledningen, kan Haderslev Vand forlange, at jordledningen tæthedsprøves for det maksimalt forekommende tryk. Tæthedsprøvningen skal foretages af en autoriseret vvs-installatør og sker for ejerens egen regning og risiko. Xxxxxxxxx Xxxx kan forlange dokumentation fra en autoriseret vvs-installatør for, at foranstaltningen er foretaget. 8.1.7 Ejeren har pligt til at holde ubenyttede vandinstallationer aflukket og tømt for vand. Xxxxxxxxx Xxxx kan forlange, at vandinstallationer i ubenyttede bygninger afbrydes på forskriftsmæssig måde. 8.1.8 Forsømmer ejeren de forpligtelser, som efter ovenstående samt efter nedenstå- ende 8.2.1, 8.3.1, 9.2, 9.4 og 9.9 påhviler ham med hensyn til vandinstallatio- nerne, kan Byrådet efter anmodning fra Xxxxxxxxx Xxxx lade arbejdet udføre på hans bekostning, jf. vandforsyningslovens § 65. 8.1.9 Ejendommens ejer eller bruger skal straks iværksætte de fornødne foranstaltnin- ger til at standse en konstateret og aktuel fare for forurening af vandet i forsy- ningsnettet f.eks. som følge af trykfald, manglende aflukning eller tømning af ubenyttede vandinstallationer og ved omfattende vandspild, jf. 10.3. Xxxxxxxxx Xxxx kan lukke for vandtilførslen til en ejendom, hvis ejendommens ejer eller bruger ikke straks iværksætter de fornødne foranstaltninger til at standse en konstateret og aktuel fare for forurening af vandet i forsyningsnettet. Xxxxxxxxx Xxxx foretager genåbning, når ejeren kan dokumentere, at der er fo- retaget de nødvendige foranstaltninger til at bringe forholdene, som begrunder aflukning af vandtilførslen, til ophør.

  • Vandinstallationer Mv I Jord 8.2.1 Ved ombygning af en ejendom kan vandforsyningen forlange, at jordledningen ændres, hvis det anses for nødvendigt af hensyn til ejendommens kommende vandforbrug. 8.2.2 Udgifter til omlægning af jordledning, som følge af nødvendig omlægning af forsynings- og/eller stikledning, afholdes af grundejeren. 8.2.3 Målerbrønde skal udføres således, at vandmåleren holdes frostfri. Brønden skal være forsynet med et forsvarligt dæksel, og skal ved ejerens foranstaltning holdes ren og så vidt muligt tør.

  • Vandinstallationer Arbejder med vandinstallationer, herunder med jordledninger og vandmålere, skal udføres af autoriserede VVS-installatører. Som en undtagelse må nærmere bestemte simple arbejder udføres af personer, som ikke har autorisation som VVS-installatør, jf. Erhvervs og vækstministeriets bekendtgørelser nr. 859 af 3. juni 2014 om undtagelser fra krav om autorisation for arbejder udført af forsyningsvirksomheder (udskiftning) og nr. 546 af 30. maj 2014 om simple arbejder på el- VVS og kloakinstallationsområdet som enhver må udføre. Vandinstallationer skal udføres, så de opfylder kravene i Bygningsreglementet, hvor der i vejledningen til overholdelse af Bygningsreglementet henvises til DS 439 (vandnormen) og til DS/EN 1717 (tilbagestrømningssikring). Vandforsyningen kan kræve dokumentation for, at tilbagestrømningssikringen er etableret, og at den fungerer forskriftsmæssigt.

  • Personlig sikkerhedsforanstaltning Din personlige sikkerhedsforanstaltning, f.eks. pinkoden, er personlig, og må kun bruges af dig. Du vil automatisk få tilsendt en pinkode til dit kort. Når du modtager pinkoden, skal du være opmærksom på, hvorvidt andre kan have fået adgang til koden. Du bør lære pinkoden udenad. Du må ikke opbevare koden sammen med kortet, skrive den på kortet eller gemme koden i eller sammen med mobiltelefonen. Hvis du ikke kan lære koden udenad eller ønsker at opbevare koden, skal du opbevare koden forsvarligt. Hvis du har behov for at skrive pinkoden ned, bør du benytte en pinkode-husker, som du kan få i dit pengeinstitut. Du må ikke oplyse din pinkode eller anden personlig sikkerhedsforanstaltning til andre eller på anden måde lade andre få kendskab til sikkerhedsforanstaltningen. Når du bruger din personlige sikkerhedsforanstaltning, skal du sikre dig, at andre ikke kan aflure den. Hvis du har mistanke om, at andre har fået adgang til din personlige sikkerhedsforanstaltning, skal du med det samme kontakte dit pengeinstitut. Når du tilmelder et Mastercard til en betalingsløsning på en mobil enhed (f.eks. mobiltelefon eller tablet) skal du beskytte enheden og kortet med en personlig sikkerhedsforanstaltning. Læs mere om hvordan du gør, i brugerreglerne for den enkelte betalingsløsning.

  • Kortets anvendelsesmuligheder Kortet kan bruges i Danmark og i udlandet. Du må ikke benytte kortet til ulovlige formål, herunder indkøb af varer eller tjenesteydelser, der er ulovlige i henhold til lokal lovgivning. Mastercard på mobil kan kun anvendes i fysisk handel hos betalingsmodtagere, der tager imod kontaktløse kort.

  • Tavshedspligt Leverandøren, dennes personale og eventuelle underleverandører samt deres personale skal iagttage ubetinget tavshed med hensyn til oplysninger vedrørende ordregivers eller andres forhold, som de får kendskab til i forbindelse med opfyldelse af rammeaftalen. Leverandøren må bruge ordregiver som almindelig reference, men må ikke uden ordregivers forudgående skriftlige tilladelse udsende offentlige meddelelser om rammeaftalen eller offentliggøre rammeaftalens indhold. Leverandøren må ikke anvende ordregiver i reklamemæssig sammenhæng uden samtykke. Tavshedspligten er også gældende efter rammeaftalens ophør. Ordregiver er berettiget til at dele oplysninger om priser efter aftalen i forbindelse med samarbejde med andre offentlige myndigheder samt indkøbscentraler i forbindelse med benchmarking. Ordregiver skal sikre, at de oplysninger, der deles, bliver anonymiseret inden offentliggørelse af resultatet af en benchmarking.

  • Børneomsorgsdage Medarbejdere med ret til at holde barns første sygedag, har ret til 2 børneomsorgsdage pr. år. Medarbejderen kan højst afholde 2 børneomsorgsdage pr. år, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Retten vedrører børn under 14 år. Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejderen under hensyntagen til virksomhedens tarv. Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb svarende til sædvanlig løn fra fritvalgskontoen.

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Med aftale om satspuljen for 2016 blev der afsat midler til udvikling af SØM på vok- senområdet. Modellen præsenteres ultimo 2017 og vil efterfølgende blive stillet frit til rådighed på Socialstyrelsens hjemmeside for kommuner og andre, der ønsker viden om de økonomiske konsekvenser af sociale indsatser over tid for det offentlige. Medio 2018 lanceres en udvidet version af modellen med tilsvarende indhold på bør- ne- og ungeområdet, da der som en del af den såkaldte børneramme fra aftalen om satspuljen for 2017 blev afsat 9,7 mio. kr. til at udvide modellen samt til løbende opda- tering og udbredelse af modellen i perioden 2017-2020. Udvikling og udvidelse af modellen gennemføres af Socialstyrelsen i samarbejde med en ekstern leverandør (VIVE-Incentive). Initiativet bygger videre på de eksisterende aktiviteter vedr. SØM og består af følgen- de tre delprojekter: 1) Videreudvikling af SØMs vidensdatabase: SØM består bl.a. af en vidensdata- base, som indeholder viden om effekter, konsekvenser og priser for udvalgte mål- grupper, som kan bruges som input til beregningen. Videreudviklingen består i at muliggøre beregninger på flere målgrupper og effektmål vedrørende udsatte børn, unge og voksne. For de nye målgrupper og effektmål skal der findes viden om effekter af indsatser og tilvejebringes beregninger af forventede økonomiske konsekvenser. Til dette inddrages viden fra både eksperter og praksis for at sikre den socialfaglige relevans og anvendelighed for brugerne. Udviklingen omfatter en kortlægning af eksi- sterende viden om effekt, bl.a. fra Socialstyrelsens Vidensportal, så det samlede antal indsatser i vidensdatabasen udbygges. 2) Indarbejdelse og opsamling af viden fra konkrete projekter: Når der genereres ny viden om indsatsers faktiske omkostninger, effekter på borgeren, konsekvenser i form af træk på forskellige offentlige ydelser samt priser kan disse inkluderes i SØMs vidensdatabase, såfremt de lever op til en række metodiske krav og standarder. Ek- sempelvis skal der være foretaget en kvantitativ måling af effekten på borgerne i ind- satsen. Denne del af projektet vil omfatte, at: a) Der arbejdes videre på en klassificering af viden om indsatsernes effekt for at sikre, at ny viden fra projekter fremover kan indarbejdes hurtigt og på en syste- matisk og ensartet måde i modellen.

  • Tilskudsmodtager Socialstyrelsen

  • Aktiviteter og servicekrav Ud over de i bilag 2.1.1. nævnte aktiviteter og servicekrav er nedenstående gæl- dende for indkvarterede på et center for uledsagede mindreårige.