Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter eksempelklausuler

Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter. Med aftale om satspuljen for 2016 blev der afsat midler til udvikling af SØM på vok- senområdet. Modellen præsenteres ultimo 2017 og vil efterfølgende blive stillet frit til rådighed på Socialstyrelsens hjemmeside for kommuner og andre, der ønsker viden om de økonomiske konsekvenser af sociale indsatser over tid for det offentlige. Medio 2018 lanceres en udvidet version af modellen med tilsvarende indhold på bør- ne- og ungeområdet, da der som en del af den såkaldte børneramme fra aftalen om satspuljen for 2017 blev afsat 9,7 mio. kr. til at udvide modellen samt til løbende opda- tering og udbredelse af modellen i perioden 2017-2020. Udvikling og udvidelse af modellen gennemføres af Socialstyrelsen i samarbejde med en ekstern leverandør (VIVE-Incentive). Initiativet bygger videre på de eksisterende aktiviteter vedr. SØM og består af følgen- de tre delprojekter: 1) Videreudvikling af SØMs vidensdatabase: SØM består bl.a. af en vidensdata- base, som indeholder viden om effekter, konsekvenser og priser for udvalgte mål- grupper, som kan bruges som input til beregningen. Videreudviklingen består i at muliggøre beregninger på flere målgrupper og effektmål vedrørende udsatte børn, unge og voksne. For de nye målgrupper og effektmål skal der findes viden om effekter af indsatser og tilvejebringes beregninger af forventede økonomiske konsekvenser. Til dette inddrages viden fra både eksperter og praksis for at sikre den socialfaglige relevans og anvendelighed for brugerne. Udviklingen omfatter en kortlægning af eksi- sterende viden om effekt, bl.a. fra Socialstyrelsens Vidensportal, så det samlede antal indsatser i vidensdatabasen udbygges. 2) Indarbejdelse og opsamling af viden fra konkrete projekter: Når der genereres ny viden om indsatsers faktiske omkostninger, effekter på borgeren, konsekvenser i form af træk på forskellige offentlige ydelser samt priser kan disse inkluderes i SØMs vidensdatabase, såfremt de lever op til en række metodiske krav og standarder. Ek- sempelvis skal der være foretaget en kvantitativ måling af effekten på borgerne i ind- satsen. Denne del af projektet vil omfatte, at: a) Der arbejdes videre på en klassificering af viden om indsatsernes effekt for at sikre, at ny viden fra projekter fremover kan indarbejdes hurtigt og på en syste- matisk og ensartet måde i modellen.

Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter. Initiativet omfatter følgende ni delinitiativer: 1. Indførelse af nye plejefamilietyper Der indføres nye plejefamilietyper, der matcher forskellighederne i børnenes behov bedre end de eksisterende. Den nye kategorisering af plejefamilier skal medvirke til at sikre, at børnene anbringes i familier, der kan rumme deres behov og skabe positiv udvikling for dem. Lovændringen skal samtidig understøtte, at plejefamilierne får mere differentieret støtte, fx supervision, og at kommunerne aftaler vilkår med plejefamilien i overensstemmelse med den opgave, som familien skal løse. De nye plejefamilietyper er, udover netværksplejefamilien, ”plejefamilier”, ”forstærkede plejefamilier” og ”speci- aliserede plejefamilier”. Der vil i tilknytning til begreberne blive udarbejdet en beskri- velse af, hvilke kompetencer de forskellige typer af plejefamilier skal have i forhold til børnenes forskellige behov. De fem socialtilsyn godkender alle nye plejefamilier ud fra den nye typologi, og indplacerer eksisterende plejefamilier på de nye kategorier i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn. Der er stor forskel på de børn, der i dag anbringes i plejefamilier. Dét stiller forskellige krav og forventninger til de kompetencer, som plejefamilier skal have. En af hovedud- fordringerne er, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad differentierer den støtte, pleje- familier får i forhold til den konkrete opgave, som plejefamilien skal løse. Det betyder, at mulighederne for at målrette indsatsen efter det enkelte barns behov ikke udnyttes fuldt ud, og konsekvensen af det kan være, at nogle børn ikke får den hjælp, de har brug for. Der afsættes i alt 0,2 xxx.xx. til lovændringen til opdatering af Tilbudsportalen i over- ensstemmelse med de nye plejefamilietyper. Midlerne afsættes i 2019.

Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter. Børnerettighedspakken består af følgende initiativer: Tema A: Tidlig opsporing og reaktion på mistrivsel 1. Bedre opsporing og reaktion på tidlige tegn på mistrivsel og risiko for overgreb med fokus på børn i dagtilbud og sundhedspleje Det er afgørende, at fagpersoner, der har med børn og unge at gøre i hverdagen, opfanger tidlige tegn og reaktioner på mistrivsel, tager bekymringer alvorligt og hand- ler på deres bekymring ved at lave en rettidig og kvalificeret underretning. En tidlig indsats er desuden afhængig af, at der er et godt samarbejde mellem de relevante faggrupper. På den baggrund afholdes lokalt tilrettelagte forløb i kommuner, hvor der arbejdes med at styrke den tidlige opsporing og udbrede kendskabet til vigtigheden af, at pæ- dagoger, sundhedsplejesker og andet personale i almenområdet underretter rettidigt og kvalificeret, når de er bekymret for et barn i mistrivsel eller i risiko for overgreb. De lokalt tilrettelagte forløb målrettes den enkelte kommunes eksisterende praksis og vil have fokus på, hvordan den faglige og pædagogiske ledelse i sundhedsplejen og dagtilbud kan sikre en styrket praksis, bl.a. ved at skabe fælles retning og et fælles fagligt grundlag for arbejdet med tidlig opsporing og underretninger. Som led i delinitiativet afholdes opstartsaktiviteter, som fx en konference, der skal skabe øget opmærksomhed om børns ret til beskyttelse mod overgreb, herunder fysisk og psykisk vold og seksuelle overgreb, og mistrivsel og hvor elementer fra de andre delinitiativer i børnerettighedspakken også kan indgå. Erfaringerne fra de lokale forløb i delinitiativet udbredes desuden til landets øvrige kommuner, f.eks. i form af konferencer, temamøder el.lign. Formålet er at samle rele- vante fagpersoner fra almenområdet og socialområdet, så der arbejdes målrettet med at styrke samarbejdet mellem områderne. Initiativet er primært målrettet forvaltnings- ledere, pædagogiske og faglige ledere af dagtilbud og sundhedsplejen, teamledere fra myndighedsområdet og fremskudte socialrådgivere. Det forventes, at 5-7 kommuner kan modtage lokalt tilrettelagte forløb i løbet af projektperioden. Forløbene forventes at være af ca. 6 måneders varighed, afhængig af lokal tilpasning. Derudover forventes det, at der afholdes 4-5 regionale temamøder for landets øvrige kommuner. Målgruppen for initiativet er børn i alderen 0-6 år i dagtilbud eller i kontakt med sund- hedsplejen. Initiativet vil bygge videre på de erfaringer, som SISO (Videnscenteret for sociale ...

Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter. Der etableres en ansøgningspulje, der kan søges af landsdækkende frivillige forenin- ger, som uddeler julehjælp til økonomisk klemte og udsatte familier. Julehjælpen ud- deles bl.a. i form af mad, gaver og økonomisk støtte i forbindelse med de frivillige foreningers julearrangementer. Målgruppen er økonomisk klemte og socialt udsatte familier, der ikke har råd til at holde jul med mad og gaver. Gældende fra 2018 er julehjælpen udelukkende tiltænkt udsatte familier med børn, eftersom behovet vurderes størst i disse familier. Initiativet er en videreførelse af den eksisterende bevilling, som udløber med udgan- gen af 2017. Ansøgningspuljen i 2016 medførte, at 16 frivillige organisationer var i stand til at udde- le julehjælp til ca. 6.000 flere familier.

Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter. Udviklingsstøtten udmøntes gennem en ansøgningspulje i 2018, hvor der kan gives støtte i op til fire år. Der kan gives støtte til udvikling af nye indsatser, videreudvikling af eksisterende indsatser og afprøvning af eksisterende indsatser til nye målgrupper.

Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter. Initiativet indeholder 10 initiativer under tre fokusområder: National udbredelse af virkningsfulde indsatser Social investeringspulje på hjemløseområdet Mange kommuner er i gang med en omstilling mod øget investering i forebyggende og helhedsorienterede indsatser på socialområdet, som sætter fokus på progression for borgeren (reduceret støttebehov og/eller progression imod beskæftigelse og ud- dannelse). Men de indledende omkostninger kan være en barriere for kommunerne, og der mangler ofte viden om gevinsterne på sigt. Det gælder også i indsatsen mod hjemløshed, hvor mange kommuner i dag arbejder på en omlægning med mere forebyggende og helhedsorienterede indsatser, som sætter fokus på progression for borgeren, bl.a. gennem implementeringen af Housing First. Ikke desto mindre viser den seneste kortlægning, at antallet af hjemløse i Dan- mark fortsat er stigende, ligesom evalueringer og undersøgelser viser, at det fortsat er en relativt begrænset andel af de hjemløse, der modtager virksomme og forebyggen- de indsatser. På den baggrund etableres en social investeringspulje på hjemløseområdet. Formålet med initiativet er at styrke kommunernes incitament til at investere i en omstilling mod en forebyggende og helhedsorienteret indsats på hjemløseområdet ved at mindske kommunernes risiko og understøtte initialinvesteringer. Samtidig skal initiativet under- støtte kommunernes brug af business cases og potentialeberegninger som grundlag for omlægning til en mere effektiv og koordineret indsats. Initiativet baseres på kom- munernes egne forslag til investeringer og udmøntes som en ansøgningspulje, og målgruppen er borgere ramt af hjemløshed eller i risiko herfor. Med den sociale investeringspulje skal kommunerne anvise en foreløbig business case eller potentialeberegning for investeringen, som skal kvalificeres ved at bruge den socialøkonomiske investeringsmodel (SØM) som tilgang. Der afsættes i alt 36,6 mio. kr. til initiativet. Heraf afsættes 32,5 mio. kr. til investe- ringspuljen, 3,0 mio. kr. til processtøtte til dokumentation af omstillingen af indsatsen i projektkommunerne samt til at understøtte dataindsamling til beregning af kommunale business cases og potentialeberegninger samt 1,1 mio. kr. til udarbejdelse af redska- ber til kommunale business cases og potentialeberegning med udgangspunkt i SØM til understøttelse af omstillingen af indsatsen for hjemløse. Socialstyrelsens rådgivningsfunktion på hjemløseområdet Socialstyrelsen har siden Hjemløsestrateg...

Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter. Initiativet indeholder tre overordnede spor med i alt ni delinitiativer. Fællesskab for alle – mindre ensomhed Flere med i lokale fællesskaber Initiativet skal have fokus på, at de afsatte midler kommer ud til frivillige foreninger og organisationer, der skal bidrage til, at færre er ensomme og står uden for fælles- skaber i lokalsamfundene. Dette skal ske gennem projekter, der understøtter den frivillige sektors innovationsevne i forhold til at omsætte og forankre innovative idéer til konkrete, bæredygtige løsninger på sociale udfordringer, fx i form af at flere ud- satte børn og voksne samt mennesker med handicap, som ikke er en del af det arbejdende fællesskab, bliver hjulpet ind i frivillige fællesskaber i forlængelse af eller ved siden af den kommunale indsats, som borgerne får. Dette understøttes på føl- gende måde: • Projekter for at få flere med i lokale fællesskaber: Der afsættes midler til 15-25 samarbejder mellem frivillige foreninger og organisationer i kombi- nation med kommuner og/eller det lokale frivilligcenter. Projekterne skal have fokus på at realisere og forankre konkrete og innovative idéer til løs- ningen af lokale sociale problemer, fx ved at udvikle og afprøve modeller til forskellige målgrupper, der kan koble den kommunale og frivillige indsats for at få flere med i frivillige fællesskaber som frivillige. Samspillet mellem det offentlige og det frivillige i samarbejderne kan ske med udgangspunkt i Frivillighedscharteret fra 2013 og task forcens anbefalinger. Projekterne kan også inddrage andre relevante aktører som fx regioner, virksomheder og andre private aktører. Der afsættes i alt 35,0 mio. kr. til én ansøgnings- pulje, som udmøntes to gange. • Erfaringsudveksling samt proces- og implementeringsstøtte: Som led i indsatsen afsættes midler til erfaringsudveksling blandt projekterne fx i form af netværks- og formidlingsaktiviteter samt indsamling af viden fra projekterne, der skal omsættes til praksisnær viden, som kan bruges i an- dre lokale kontekster. Der afsættes endvidere midler til at understøtte ak- tørerne i at oparbejde kompetencer til fremadrettet at arbejde med innova- tive processer og idéer gennem et udviklingsforløb. Aktiviteten skal endvi- dere opbygge en lokalt forankret kapacitet til at videreføre foreningernes innovationsarbejde fremadrettet, fx i det lokale frivilligcenter. Der afsættes 2,2 mio. kr. til opgaven, som varetages af Socialstyrelsen.

Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter. 1. Bedre koordination i indsatserne: Der gennemføres en afdækning af de modeller for én koordinerende sagsbehandler på børnehandicapområdet, som allerede anvendes i nogle af landets kommuner. Modellerne skal sikre koordinering af de kommunale indsatser for alle familier til børn med handicap – både de familier, hvor barnet fødes med et handicap, og behovet for koordinerede indsatser derfor er aktuelt lige fra barnets fødsel, og dér, hvor handicap- pet, og dermed behovet for koordinerede indsatser, først opstår senere i barnets liv. De en til tre mest lovende af disse modeller udvælges, og der udmeldes en pulje, hvor andre kommuner kan få støtte til at afprøve en af disse modeller. Initiativet skal ses i sammenhæng med Undervisningsministeriets initiativer ”Tildeling af kontaktperson” og ”Bedre støtte til elever med funktionsnedsættelse” som ligeledes vil medvirke til at skabe større sammenhæng i indsatserne for børn og unge med handicap. Disse to initiativer indgår i aftalen om udmøntning af satspuljen for 2018 på beskæftigelsesområdet.

Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter. Handlingsplanen indeholder otte delinitiativer:

Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter. Udvidelsen af varslingsordningen består i, at der i de tilfælde, hvor borgeren klager til Ankestyrelsen over en kommunes afgørelse om frakendelse eller nedsættelse af de af ordningen omfattede typer af hjælp, først må påbegyndes en iværksættelse af kom- munens afgørelse, når varslingsperioden på 14 uger er udløbet. Med udvidelsen af varslingsordningen indføres der således opsættende virkning i klagesager svarende til varslingsperiodens længde. Det betyder, at der først skal tages skridt til at effektuere kommunens afgørelse om frakendelse eller nedsættelse af den hidtidige hjælp, når varslingsperioden på mindst 14 uger er udløbet. Udvidelsen af varslingsordningen indebærer endvidere i kombination med fast track- ordningen i Ankestyrelsen for de sagstyper, der er omfattet af varslingsordningen, at hjælpen i nogle tilfælde kan fortsætte uden videre. Det gælder der, hvor Ankestyrel- sen har truffet afgørelse i en klagesag inden udløbet af de 14 uger, og hvor borgeren får medhold i Ankestyrelsen i en klagesag.