Fakturering I henhold til lov om offentlige betalinger mv. (lovbekendtgørelse nr. 798 af 28. august 2007 med senere ændringer) skal alle fakturaer til offentlige myndigheder fremsendes elektronisk og gebyrfrit. Fakturaer og kreditnotaer skal fremsendes i OIOUBL-format og via Nemhandel-infrastrukturen OIORASP eller det til enhver tid fællesoffentlige format. Fakturaer og kreditnotaer skal som minimum fremsendes under forretningsprofilen Procurement-Bilsim-1.0 Fakturaer sendes elektronisk til rekvirerende afdeling/institution (jf. EAN-nummer) med angivelse af ordregivers ordrenummer og eventuelle andre ID-numre, som er nødvendige for ordregiver for en effektiv fakturabehandling. Eksempelvis kode for økonomisk tilhørsforhold. Ordrer, der er afgivet via ordregivers e-handelssystem, skal fremsendes således, at den elektroniske faktura kan modtages direkte i e-handelssystemet, hvilket muliggør efterfølgende automatisk kontrol, bogføring og betaling. Fakturaen skal indeholde: • Udstedelsesdato (fakturadato) • Fakturanummer (Nummer der kan identificere fakturaen) • Leverandørens CVR/SE-nummer • Leverandørens navn og adresse samt ordregivers/brugers navn og adresse • Tydelige varenavne og éntydige varenumre • Mængde og art af de leverede produkter/ydelser • Pris pr. enhed eksklusiv moms • Leveringsadresse • Sidste rettidige betalingsdato Ordregiver er berettiget til at udskyde betalingen, hvis faktura ikke modtages elektronisk eller ovenstående oplysninger mangler. Bestillinger fra ordregiver til ordregivers egne enheder skal faktureres enkeltvis. Der må ikke blandes varelinjer fra forskellige ordrer sammen på den samme faktura. Bestillinger fra og til brugere faktureres på samle fakturaer med varelinje for hvert xxx.xx, dog med opdeling i forhold til alder (over og under 67). Leverandøren skal kunne håndtere ændrede krav til fakturering i aftaleperioden. Leverandøren skal uden beregning for ordregiver ændre fakturering, hvis lovgivning medfører behov for ændring af fakturering. Varelinjerne skal fremgå af selve OIOUBL-fakturaen, dvs. de må ikke ligge i et vedhæftet dokument. CVR/SE-nummer: CVR/SE-nummeret som fakturaen afsendes fra, skal være i fuld overensstemmelse med det CVR/SE-nummer, som er opgivet i kontrakthavers tilbud, og som fremgår af rammeaftalen.
Finansiering TV SYD public service-virksomhed finansieres i kontraktperioden gennem: • et tilskud over finansloven • TV SYD’s andel af licensprovenuet (til og med år 2021) samt • øvrige indtægter ved salg af programmer og andre ydelser, tilskud, udbytte, overskudsandele mv. (herunder overskud i forbindelse med TV SYD’s anden virksomhed i medfør af radio- og fjernsynsloven). De regionale TV 2-virksomheder skal arbejde for en løbende effektivisering af virksomheden, herunder – som opfølgning på deres i 2012 gennemførte udredning om samarbejdsmuligheder – løbende vurdere mulighederne for at samarbejde på konkrete områder og i givet fald arbejde aktivt herfor. TV SYD kan ikke kræve brugerbetaling for public service-ydelser. Der foreligger ikke brugerbetaling, når TV SYD opkræver betaling fra brugere for distributionsomkostninger i forbindelse med levering af ydelser, der sker on demand eller på anden vis efter udtrykkelig anmodning fra sådanne brugere. Der foreligger heller ikke brugerbetaling, når TV SYD oppebærer vederlag i henhold til ophavsretten. TV SYD kan ikke oppebære reklameindtægter fra programvirksomheden og public service-aktiviteter på internettet mv. I kontraktperioden modtager TV SYD følgende offentlige tilskud til finansiering af public service-virksomheden: I samme periode er TV SYD’s udgifter og indtægter forbundet med public service- virksomheden (ekskl. offentlige tilskud) af TV SYD anslået til følgende: Forskellen mellem TV SYD’s nettoomkostninger og TV SYD’s offentlige tilskud fremgår af tabel 3. Det følger af EU-Kommissionens meddelelse af 27. oktober 2009 om statsstøttereglernes anvendelse på public service-radio og -tv-virksomhed (EØS 2009/C 257/01), at den offentlige kompensation normalt ikke må overstige nettoomkostninger ved public service-opgaven, når der også tages hensyn til andre direkte eller indirekte indtægter af public service-opgaven. I opgørelsen af nettoomkostningerne ved public service-virksomheden fremgår fra 2019 evt. forventet overskud ved TV SYD anden virksomhed. Med henblik på en effektiv og smidig drift af TV SYD kan de offentlige tilskud overstige nettoomkostningerne – akkumuleret – med op til 10 procent af de årlige budgetterede udgifter ved public service-virksomheden, jf. EU-Kommissionens meddelelse. I henhold til brev af 18. februar 2011 fra TV SYD’s revisor bør TV SYD’s egenkapital, der pr. 31. december 2018 udgjorde 12,2 xxx.xx., udgøre ca. 20 xxx.xx. efter en planlagt investering i nyt hovedsæde og indkøb af nyt udstyr i forbindelse hermed. På den baggrund kan den fortsatte anvendelse af offentlig tilskud til opbygning af TV SYD’s egenkapital accepteres, idet det lægges til grund, at de i nærværende kontrakt fastlagte forpligtelser opfyldes. Samtidig bemærkes, at selskabets egenkapital kun i det omfang, den stammer fra overskud af ”anden virksomhed”1, kan anvendes til finansiering af kommercielle aktiviteter. Et eventuelt akkumuleret overskud for tidligere og indeværende kontraktperiode, der indebærer, at TV SYD’s egenkapital ved indeværende kontraktperiodes udløb vil overstige 20 xxx.xx., skal som udgangspunkt tilbagebetales uden ophør. Eventuelle realiserede underskud i kontraktperioden dækkes af TV SYD’s egenkapital og indgår herudover ved vurderingen af TV SYD’s finansielle behov for en kommende kontraktperiode. TV SYD’s regnskaber for indeværende kontraktperiode skal indeholde en note med opgørelser svarende til tabellerne 1-3, bl.a. med henblik på Kulturministeriets løbende opfølgning på ovenfor nævnte betingelser. Såfremt TV SYD i kontraktperioden oppebærer ekstraordinære indtægter, vil disse indgå i den regnskabsmæssige opgørelse af nettoomkostningerne ved public service-virksomheden.
Sundhedsordning 7. Virksomheder, der ikke i forvejen har en sundhedsordning, der er godkendt af organisationerne, etablerer en sundhedsordning i Pen- sionDanmark.
Personlig sikkerhedsforanstaltning Personaliserede elementer, som kortudsteder har stillet til rådighed for kortholder med henblik på at foretage autentifikation af kortholder. Dette kan f.eks. være pinkode, kodeord til internethandel, engangskode modtaget på sms, kode til wallet, fingeraftryk, ansigtsgenkendelse eller lign. Mastercard ID Check anses også som en personlig sikkerhedsforanstaltning.
Anvendelse af underdatabehandlere 1. Databehandleren skal opfylde de betingelser, der er omhandlet i databeskyttelsesforord- ningens artikel 28, stk. 2 og 4, for at gøre brug af en anden databehandler (underdatabe- handler).
Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Initiativet omfatter følgende ni delinitiativer: 1. Indførelse af nye plejefamilietyper Der indføres nye plejefamilietyper, der matcher forskellighederne i børnenes behov bedre end de eksisterende. Den nye kategorisering af plejefamilier skal medvirke til at sikre, at børnene anbringes i familier, der kan rumme deres behov og skabe positiv udvikling for dem. Lovændringen skal samtidig understøtte, at plejefamilierne får mere differentieret støtte, fx supervision, og at kommunerne aftaler vilkår med plejefamilien i overensstemmelse med den opgave, som familien skal løse. De nye plejefamilietyper er, udover netværksplejefamilien, ”plejefamilier”, ”forstærkede plejefamilier” og ”speci- aliserede plejefamilier”. Der vil i tilknytning til begreberne blive udarbejdet en beskri- velse af, hvilke kompetencer de forskellige typer af plejefamilier skal have i forhold til børnenes forskellige behov. De fem socialtilsyn godkender alle nye plejefamilier ud fra den nye typologi, og indplacerer eksisterende plejefamilier på de nye kategorier i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn. Der er stor forskel på de børn, der i dag anbringes i plejefamilier. Dét stiller forskellige krav og forventninger til de kompetencer, som plejefamilier skal have. En af hovedud- fordringerne er, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad differentierer den støtte, pleje- familier får i forhold til den konkrete opgave, som plejefamilien skal løse. Det betyder, at mulighederne for at målrette indsatsen efter det enkelte barns behov ikke udnyttes fuldt ud, og konsekvensen af det kan være, at nogle børn ikke får den hjælp, de har brug for. Der afsættes i alt 0,2 xxx.xx. til lovændringen til opdatering af Tilbudsportalen i over- ensstemmelse med de nye plejefamilietyper. Midlerne afsættes i 2019. 2. Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus For at sikre en mere ensartet godkendelse af plejefamilier på tværs af de fem social- tilsyn udvikles et koncept for de fem socialtilsyns godkendelse af plejefamilier, der skal styrke godkendelsesforløbet og sikre, at socialtilsynene arbejder i samme retning. Som led i udviklingen af konceptet udvikles der også en række redskaber til at afdæk- ke og vurdere familiernes egnethed i forbindelse med godkendelsen. Oplysningerne om familiernes egnethed kan også bruges af den anbringende kommune og lette det svære arbejde med at matche barn og plejefamilie. Når Socialstyrelsen har udarbejdet det nye godkendelseskoncept, herunder ændringer i kvalitetsmodellen for plejefamili- er, forelægges dette for satspuljekredsen. Som et centralt element i det nye koncept for godkendelsen udvikles et nyt nationalt, vidensbaseret grundkursus. Kurset bliver obligatorisk for nye plejefamilier og vil således være en betingelse for at kunne blive godkendt som plejefamilie. Plejefamilier skal i dag gennemføre et obligatorisk grundkursus i at være plejefamilie. Grundkurset omfatter både netværksplejefamilier, almindelige plejefamilier og kom- munale plejefamilier. I takt med at flere børn anbringes i plejefamilier, og at plejefami- lien som anbringelsesform derfor skal kunne løfte mere komplekse opgaver, er der brug for at styrke den indholdsmæssige kvalitet af det grundkursus som plejefamilier- ne får, så det er vidensbaseret, relevant og sikrer dem et godt afsæt. Der afsættes i alt 17,8 mio. kr. til udvikling af et koncept for godkendelsen inkl. nyt nationalt grundkursus (3,6 mio. kr. i 2018, 5,7 mio. kr. i 2019, 4,6 mio. kr. i 2020 og 3,9 mio. kr. i 2021). Herudover afsættes der varigt til 3,5 mio. kr. til ny godkendelses- proces og 0,4 mio. kr. til Socialstyrelsen til drift og opdatering af koncept for godken- delsen inkl. grundkursus fra 2020 og frem. 3.
Godkendte underdatabehandlere Ved Bestemmelsernes ikrafttræden har den dataansvarlige godkendt brugen af følgende underdatabehand- lere: NAVN, CVR OG ADRESSE BESKRIVELSE AF BE- HANDLING DATA DER BEHANDLES LOKALITET + EVT. OVERFØRSELSGRUND- LAG Clio ApS Esplanaden 8 A, 1. – 2. Sal 1263 København K Danmark CVR-nr.: 30583795 Levering og support af undervisningsplatformen MY:LIFE og dens funktio- ner Almindelige personoplysnin- ger. Ikke CPR. Følgende registreres: navn, e- mail, klassetrin, lærer/elev- status, skole, egen-bedøm- melse af præstation og læ- ringsprogression, evaluering, bruger-ID. Endvidere fagligt relateret fri- tekst i skrivefelter Data opbevares hos AWS i Irland. Underleverandør til Clio: Amazon Web Services Xxx Xxxxxxxxxx Xxxxx, Xxx- xxxxxxx Xxxx, Xxxxxx 0, Xxxxxxx Serverhosting af under- visningsplatformen MY:LIFE, der drives af Clio. Supporthenvendelser via Clio. Via interne kontrol- ler sikres det, at support ikke indeholder person- oplysninger Som ovenfor. Data opbevares hos AWS i Irland. Underleverandør til AWS: Clios kontraktpart er Lu- xemborg-selskabet, Ama- zon Web Services EMEA SARL, ("AWS Europe"). Der angives ingen under-data- behandlere til dette selskab på AWS' info site, se her. - - - Ved Bestemmelsernes ikrafttræden har den dataansvarlige godkendt brugen af ovennævnte un- derdatabehandlere for den beskrevne behandlingsaktivitet. Databehandleren må ikke – uden den dataan- svarliges skriftlige godkendelse – gøre brug af en underdatabehandler til en anden behandlingsaktivitet end den beskrevne og aftalte eller gøre brug af en anden under-databehandler til denne behandlingsaktivitet.
Sagsfremstilling Furesøbad ApS forespørger om kontraktforlængelse iflg. optionen i gældende forpagtningsaftale om drift af Furesøbad indgået ml. Furesø Kommune og Furesøbad ApS i juli 2015. Furesøbad ApS ønsker at forlænge kontrakten med den fulde option på 2*24 måneder + 1*12 måneder, i alt fem år. Rent kontraktteknisk er det kun muligt at anvende perioderne en ad gangen. Således kan kontrakten forlænges med 1*24 måneder gældende frem til 28. februar 2023. Baggrunden for, at Furesøbad ApS ønsker at gøre brug af kontraktens mulighed for forlængelse, er et ønske om at investere ca. 1 mio. kr. i at gøre stedet mere tidsvarende. Forud for en sådan investering ønsker de at forlænge forpagtningen længst mulig. Forvaltningen vurderer, at forlængelsen af kontrakten vil være forenelig med EU´s udbudsregler. Forvaltningen vurderer, at en forlængelse af kontrakten i forhold til restaurationen og kiosken fortsat er på markedsvilkår. Denne vurdering er baseret på, at Furesøbads fulde potentiale endnu ikke er nået. Det er lykkedes den nuværende forpagter at åbne langt mere op end tidligere, hvilket har skabt en øget omsætning men samtidig øgede udgifter. Således vurderes det, at den øgede omsætning ikke har påvirket markedsværdien. Det er forvaltningens vurdering, at samlingen i én forpagtningsaftale i 2015 har været med til at fremme de ønsker, som Furesø Kommune havde for Furesøbads positive udvikling. Det er derfor forvaltningens anbefaling at lade Furesøbad ApS drifte stedet i hele den nuværende forpagtningsaftales mulige løbetid, så stedets fulde omsætningspotentiale afdækkes forud for en ny udbudsrunde. Forvaltningen kan således anbefale kontraktforlængelse i to år, såfremt det godtgøres, at forpagter overholder gældende aftaler, og at det løbende vurderes, at kommunens samlede tilskud ikke bidrager til de dele af virksomheden, som vedr. restaurationen og kiosken. Furesøbad ApS ønsker samtidig at ensrette navnet, så der kun bliver brugt samme stedbetegnelse ”Furesøbad”. Ønsket kommer på baggrund af en analyse, som Furesøbad ApS har fået foretaget om det kommunikative potentiale. Anbefalingen fra analysen er, at der bør fokuseres på navnet Furesøbad. Iflg. kontraktens pkt. 8.1 benyttes navnet Furesøbad for området og Furesø Marina for restauranten. Naturstyrelsen, som ejer matriklen, er positiv for at ensrette navnet til Furesøbad. Samtlige hjemhørende foreninger anvender alle Furesøbad som stedbetegnelse. Det er forvaltningens vurdering, at Furesø Kommune på dette grundlag godt kan tillade ensretning af navnet til Furesøbad.
Ordforklaring Ord der i betingelserne er markeret med *, er nærmere beskrevet i ordforklaringen. Ordforklaringen findes bagerst i betingelserne.
Indledende bestemmelser 1. Bestemmelsernes formål er at sikre overenskomstmæssige vilkår. Bestemmelserne kan ikke benyttes til at kræve lønoplysninger ud- leveret med henblik på en overordnet belysning af lønforholdene i virksomheden.
