Erstatningsfastsættelse eksempelklausuler
Erstatningsfastsættelse. Forsikringsselskabet afgør spørgsmålet om hvorvidt skaden er omfattet af denne dækning samt udmåler erstatningen efter samme principper som der anvendes i den til enhver tid gældende arbejdsskadelovgivning. Alle erstatningsudgifter udbetales som et engangsbeløb, kaldet kapitalbeløb. Der udbetales ikke løbende ydelse for tab af erhvervsevne. Ved beregning af erstatningens størrelse tages udgangspunkt i årslønnen som ikke kan fastsættes højere end maksimumlønnen som er 474.000 kr.
Erstatningsfastsættelse. Forsikringen dækker kun udgifter til psykologbehandling som er relateret til en arbejdsskade som vurderes til anerkendelse af Forsikringsselskabet eller som er anerkendt af Arbejdsskadestyrelsen. Forsikringen dækker maksimalt 12 behandlinger pr. person som skal foretages inden 6 måneder fra skadetidspunktet og skal godkendes af Forsikringsselskabet.
