Et godt arbejdsmiljø eksempelklausuler

Et godt arbejdsmiljø. Målene er klare. Forretningerne skal vokse og udvide, og arbejdstagerne skal have et godt socialt arbejdsmiljø. Disse mål kan imidlertid kun nås, hvis der gøres en kollektiv indsats for at nå dem. Man kan kun skabe et godt arbejdsmiljø, hvis * frisørsalonerne er lønsomme, * løn- og arbejdsvilkår er retfærdige, * der er et godt socialt arbejdsmiljø og, * livslang uddannelse fremmes.
Et godt arbejdsmiljø. Et godt arbejdsmiljø er en vigtig forudsætning for at kunne fastholde og tiltrække medarbejdere. Der gennemføres derfor en stor og vigtig arbejdsmiljøindsats på alle niveauer i organisationen. • Aftaleparterne er enige om at afsætte en pulje på 10 mio. kr. i 2023, der prioriteres af MED- Hovedudvalget til tværgående og lokale arbejdsmiljøindsatser i Region Sjælland. Et godt arbejdsmiljø handler også om god ledelse. Region Sjælland har stort fokus på udvikling af ledere og prioriterer ledelsesudvikling på alle niveauer i organisationen. Det sker bl.a. gennem programmet ”Ledelse på forkant”, årlige ledelsesudviklingssamtaler og ledernetværk. • Aftaleparterne er enige om, at Forretningsudvalget på et kommende møde skal drøfte omfanget og kvaliteten af de igangværende initiativer til ledelsesudvikling med henblik på at drøfte rammer for den fremtidige indsats.
Et godt arbejdsmiljø. Nykøbing F. Sygehus er arbejdsplads for rigtig mange mennesker. Et godt arbejdsmiljø er forud- sætningen for at kunne levere god kvalitet i undersøgelse, behandling og pleje. Sygehuset prioriterer faglighed og kerneopgaverne i det kliniske arbejde, herunder også forsknings- og udviklingsopgaver.
Et godt arbejdsmiljø en hjertesag for Dansk Metal Du skulle gerne holde fyraften med dit helbred i god behold. Dansk Metal arbejder for, at du har et godt arbejdsmiljø, og at du kan udføre dit arbejde uden fare for liv og lemmer. Alle har krav på et sikkert og sundt arbejde, og et godt helbred igennem et langt arbejdsliv. Dansk Metal sørger for, at vores sikkerhedsrepræsentanter og tillidsrepræsentanter er klædt ordentlig på, når de slår et slag for et ordentligt arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøet på byggepladser drejer sig især om: > arbejde i akavede stillinger, som slider på ryg og ben > løft, skub og træk af tunge materialer > støj, svejserøg og skrappe kemikalier > arbejde på stiger og stilladser, hvor der er fare for at falde ned > stress og højt arbejdstempo, når byggeriet er bagud > frost, blæst og regn i vintertiden > ordentligt sikkerhedsudstyr og værktøj, der er i orden På de to metalskoler i Jørlunde og Holstebro sørger vi for at sikkerheds- og tillidsrepræsentanterne får den nyeste viden om, hvordan arbejdsmiljøet bringes i orden, og hvad der er kommet af nye regler. Vi holder en lang række kurser om de arbejdsmiljø- problemer, som medlemmerne støder på i de forskellige fag, og om hvordan de løses. På virksomhederne hjælper vi medlemmerne og deres arbejds- givere med at få styr på sikkerheden. Vi udvikler værktøjer, som gør det nemt og overskueligt at få ryddet op i arbejdsmiljøet og finde brugbare løsninger. Alle afdelingerne i Dansk Metal har miljøudvalg, som støtter sik- kerhedsrepræsentanterne på de lokale virksomheder. Dansk Metal udgiver bladet “Sikkert Nyt” og pjecer om de sik- kerhedsspørgsmål, som berører dig. Her finder du løsninger på, hvordan arbejdsmiljøproblemerne kan takles i det daglige sik- kerhedsarbejde og hvilke krav, Arbejdstilsynet stiller til virksom- hederne. Vi holder dig ajour med de nye regler og vejledning, som berører Dansk Metals medlemmer, og giver gode eksem- pler på løsninger fra andre virksomheder. Dansk Metals overenskomster giver din tillids- og sikkerhedsre- præsentant ret til at rejse spørgsmål om arbejdsmiljø overfor din arbejdsgiver, og Dansk Metal træder til, hvis arbejdsgiveren gør livet surt for dem.

Related to Et godt arbejdsmiljø

  • Arbejdsmiljø Målet med arbejdsmiljøindsatsen er følgende: • Sikre en god og effektiv arbejdsmiljøindsats • Sikre en sund og sikker arbejdsplads • Sikre en arbejdsplads, hvor alle trives – og bidrager til at skabe trivsel • Arbejdsmiljøhensyn gøres til rutine i den daglige planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet • Sikre en åben dialog om arbejdsmiljøforhold • Forebygge arbejdsbetingede sygdomme og sygefravær • Fjerne risici, der kan føre til ulykker og nedslidning, såvel fysisk som psykisk. For at opfylde arbejdsmiljømålene gennemføres følgende: • Hvert 2. år gennemføres en integreret arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse (APV) APV’en følger bl.a. op på, om mål og politikker efterleves lokalt. Der udarbejdes handleplan på baggrund af APV’en, som danner grundlag for arbejdsmiljøarbejdet de følgende to år • Lokalt udarbejdes APV ved ændringer, som kan have indflydelse på betingelserne for arbejdets udførelse • Udpegning af fokusområder-/indsatser til forbedring af arbejdsmiljøet med udgangspunkt i APV resultater • Uddannelse og kompetenceudvikling for arbejdsmiljøorganisationens medlemmer • Opklaring og forebyggelse af arbejdsulykker • Temamøder for arbejdsmiljøgrupper og MED-udvalg • Årligt fælles arbejdsmiljøudvalgsmøde, hvor alle arbejdsmiljøgrupper og MED-udvalg samles til fælles information om relevante arbejdsmiljøforhold og indsatser for Læsø Kommune. § 3. Stk. 2 Statusopfølgninger om arbejdsmiljø udarbejdes på baggrund af: • Resultatet af APV samt gennemførelse af handleplanerne • Sygefraværsstatistikker • Arbejdsulykkes statistikker • Arbejdsmiljøindsatser § 3. Stk. 3 Evaluering og opfølgning: • Politikker evalueres efter behov og min. hvert 5. år af Hoved-MED • Indsatser, fokusområder samt forpligtelser som følge af politikker evalueres og justeres i førstkommende APV, hvor parterne skønner det relevant.

  • Tilskudsmodtager Socialstyrelsen

  • Hvilke skadetilfælde dækker forsikringen? Forsikringen dækker, hvis ferierejsen ikke kan påbegyndes som følge af:

  • Selvrisiko 14.7.1 Ved enhver skade gælder der en selvrisiko på 1.086 kr. (basisår* 2022).

  • Efteruddannelse Stk. 1. Hver medarbejder har adgang til én uges efteruddannelse hvert år, dog tidligst fra begyndelsen af andet år efter afsluttet journa- listisk uddannelse.

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Initiativet omfatter følgende ni delinitiativer: 1. Indførelse af nye plejefamilietyper Der indføres nye plejefamilietyper, der matcher forskellighederne i børnenes behov bedre end de eksisterende. Den nye kategorisering af plejefamilier skal medvirke til at sikre, at børnene anbringes i familier, der kan rumme deres behov og skabe positiv udvikling for dem. Lovændringen skal samtidig understøtte, at plejefamilierne får mere differentieret støtte, fx supervision, og at kommunerne aftaler vilkår med plejefamilien i overensstemmelse med den opgave, som familien skal løse. De nye plejefamilietyper er, udover netværksplejefamilien, ”plejefamilier”, ”forstærkede plejefamilier” og ”speci- aliserede plejefamilier”. Der vil i tilknytning til begreberne blive udarbejdet en beskri- velse af, hvilke kompetencer de forskellige typer af plejefamilier skal have i forhold til børnenes forskellige behov. De fem socialtilsyn godkender alle nye plejefamilier ud fra den nye typologi, og indplacerer eksisterende plejefamilier på de nye kategorier i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn. Der er stor forskel på de børn, der i dag anbringes i plejefamilier. Dét stiller forskellige krav og forventninger til de kompetencer, som plejefamilier skal have. En af hovedud- fordringerne er, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad differentierer den støtte, pleje- familier får i forhold til den konkrete opgave, som plejefamilien skal løse. Det betyder, at mulighederne for at målrette indsatsen efter det enkelte barns behov ikke udnyttes fuldt ud, og konsekvensen af det kan være, at nogle børn ikke får den hjælp, de har brug for. Der afsættes i alt 0,2 xxx.xx. til lovændringen til opdatering af Tilbudsportalen i over- ensstemmelse med de nye plejefamilietyper. Midlerne afsættes i 2019. 2. Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus For at sikre en mere ensartet godkendelse af plejefamilier på tværs af de fem social- tilsyn udvikles et koncept for de fem socialtilsyns godkendelse af plejefamilier, der skal styrke godkendelsesforløbet og sikre, at socialtilsynene arbejder i samme retning. Som led i udviklingen af konceptet udvikles der også en række redskaber til at afdæk- ke og vurdere familiernes egnethed i forbindelse med godkendelsen. Oplysningerne om familiernes egnethed kan også bruges af den anbringende kommune og lette det svære arbejde med at matche barn og plejefamilie. Når Socialstyrelsen har udarbejdet det nye godkendelseskoncept, herunder ændringer i kvalitetsmodellen for plejefamili- er, forelægges dette for satspuljekredsen. Som et centralt element i det nye koncept for godkendelsen udvikles et nyt nationalt, vidensbaseret grundkursus. Kurset bliver obligatorisk for nye plejefamilier og vil således være en betingelse for at kunne blive godkendt som plejefamilie. Plejefamilier skal i dag gennemføre et obligatorisk grundkursus i at være plejefamilie. Grundkurset omfatter både netværksplejefamilier, almindelige plejefamilier og kom- munale plejefamilier. I takt med at flere børn anbringes i plejefamilier, og at plejefami- lien som anbringelsesform derfor skal kunne løfte mere komplekse opgaver, er der brug for at styrke den indholdsmæssige kvalitet af det grundkursus som plejefamilier- ne får, så det er vidensbaseret, relevant og sikrer dem et godt afsæt. Der afsættes i alt 17,8 mio. kr. til udvikling af et koncept for godkendelsen inkl. nyt nationalt grundkursus (3,6 mio. kr. i 2018, 5,7 mio. kr. i 2019, 4,6 mio. kr. i 2020 og 3,9 mio. kr. i 2021). Herudover afsættes der varigt til 3,5 mio. kr. til ny godkendelses- proces og 0,4 mio. kr. til Socialstyrelsen til drift og opdatering af koncept for godken- delsen inkl. grundkursus fra 2020 og frem. 3.

  • Xxxxxx skadetilfælde dækker forsikringen? Forsikringen dækker, hvis den påbegyndte rejse på min. 5 dage bliver ødelagt i første halvdel af den planlagte rejseperiode som følge af:

  • Tildelingskriterium Valg af leverandør(er) vil ske på grundlag af tildelingskriteriet ”det økonomisk mest fordel- agtige tilbud”.

  • Opbevaringsperiode/sletterutine Personoplysningerne opbevares hos databehandleren, indtil den dataansvarlige anmoder om at få oplysningerne slette eller tilbageleveret.

  • Bistand til den dataansvarlige 1. Databehandleren bistår, under hensyntagen til behandlingens karakter, så vidt muligt den dataansvarlige ved hjælp af passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger, med opfyldelse af den dataansvarliges forpligtelse til at besvare anmodninger om udøvelsen af de registreredes rettigheder som fastlagt i databeskyttelsesforordningens kapitel 3. Dette indebærer, at databehandleren så vidt muligt skal bistå den dataansvarlige i forbindelse med, at den dataansvarlige skal sikre overholdelsen af: