Fejltagelser og vildfarelser. Ved tvang, svig og de øvrige hidtil omtalte ugyldighedsgrunde er det i det prak- tiske liv typisk løftemodtageren selv, der har udvist det forhold, som begrunder løftets ugyldighed. Den (under II.C.1) omtalte sondring mellem stærke og svage ugyldighedsgrunde har derfor kun undtagelsesvis praktisk betydning i disse til- fælde. Forholdet stiller sig ikke sjældent anderledes, når der bliver spørgsmål om ugyldighed på grund af løftegiverens vildfarelse eller anden fejltagelse. Aftalelovens § 32, stk. 1, indeholder en udtrykkelig regel om den såkaldte Er løftemodtageren vidende om vildfarelsen mv., eller burde løftemodtageren under de foreliggende forhold være bekendt hermed, har løftemodtageren selv- sagt ikke nogen beskyttelsesværdig forventning. Er løftemodtageren, som det ik- ke sjældent kan være tilfældet, derimod i god tro, dvs. hverken har eller bør have sådan viden, stilles retsordenen over for en afvejning af aftaleparternes uforene- lige, men isoleret set legitime interesser. Det følger indirekte af § 32, stk. 1, at afvejningen i almindelighed falder ud til fordel for løftemodtageren, når denne er i god tro, og at der således er tale om en svag ugyldighedsgrund. Spørgsmålet om løftemodtagerens viden/burde-viden afgøres i disse tilfælde, ligesom ved de øvrige svage ugyldighedsgrunde, ud fra forholdene på det tids- punkt, da løftet kom til løftemodtagerens kundskab, jf. § 39, 1. pkt., idet andet punktum som tidligere omtalt indeholder en »sikkerhedsventil«, som på basis af en konkret vurdering tillader hensyntagen til ond tro, der indtræder på et senere tidspunkt, se nærmere herom under I.D.1. I den (under 1.D.4) omtalte U 1985.877 H var det således de unge menneskers viden/burde- viden, da de så tv-forretningens vindueudstilling, der var afgørende; havde de ikke taget det famøse fotografi, havde der næppe været grundlag for at betvivle deres gode tro. Se også U 1977.1036 V, som er et klart eksempel på, hvorledes dansk ret søger at beskytte legitime for- ventninger fra det tidligst mulige tidspunkt: En kommune udbød en skole i licitation. En sme- demester afgav laveste tilbud på udførelse af varmeentreprisen for 129.000 kr. Efter at tilbud- dene var åbnet, men inden kommunen havde besluttet sig, blev smedemesteren klar over, at hans tilbud var 58.000 kr. for lavt, fordi han ved en fejl ikke havde taget hensyn til udgiften til radiatorer. Han gav straks underretning om fejlen til kommunen, der imidlertid fastholdt sme- demesteren på tilbuddet, som blev a...
