Forhandlerens ‘eneret’. Eneretten til salg af de produkter, aftalen angår, er det vilkår, der – antage- lig fordi det implicit er indeholdt i selve betegnelsen ‘eneforhandlingsaftale’ – først og fremmest kommer på tale, når der skal gives en karakteristik af eneforhandlingsaftalen.46 Klausuler herom forekommer i forskellige varianter, hvoraf den formentlig hyppigst aftalte er den, der kæder forhandlerens salgsret sammen med et i af- talen nærmere bestemt distrikt (‘området’).47 I Hagl. § 9, nr. 3), der er omtalt ovenfor i Kapitel 4, er det forudsat, at eneagentens adgang til at repræsentere agenturgiveren enten er knyttet sammen med et geografisk område eller en bestemt kundekreds.