Forsikringsselskabets subsidiære hæftelse efter F-deklarationen 2010 og frem. Den nuværende F-deklaration pålægger alene forsikringsselskabet en subsidiær hæftelse.147 Det vil sige, at forsikringsselskabet kan kræve, at panthaver først søger sig fyldestgjort hos forsikringstager. Først når forsikringstager har afgivet insolvenserklæring i fogedretten, eller der er sket en lignende klar konstatering af forsikringstagers manglende betalingsevne, vil forsikringsselskabet være forplig- tet til at betale erstatning til panthaver. Efter U 2014.537 H er det slået fast, at panthaver er selvstændig dækket, hvor forsikringstager har mistet retten til erstatning ved selvforskyldt beruselse, grov uagtsomhed mv. Efter FAL § 54, stk. 1, er forsikringsselskabets hæftelse primær over for panthaver. Xxxxxxxxx skal derfor ikke søge sig fyl- destgjort hos forsikringstager forud for en erstatningsudbetaling. Med den subsidiære hæftelse giver F-deklarationen panthaver en ringere dækning, end FAL gør i de tilfælde, hvor forsikringstager har mistet retten til erstatning.148 Formålet med panthaverdeklarationerne er netop at give panthaver en bedre retsstilling, end pantha- ver opnår efter FAL. Set i lyset af U 2014.537 H, bryder F-deklarationen derfor med sit formål ved at beholde den subsidiære hæftelse. 144 Jf. Bemærkningerne til F-deklarationen 2010 og frem, s. 1. 145 Jf. F-deklarationen 2010 og frem, s. 1. 146 Se hertil afsnit 3.7.1, hvor det uddybes, hvordan Bemærkningerne til F-deklaration 2006 og frem giver et forkert billede af panthavers dækning efter FAL § 54, stk. 1. F-deklarationen 2006 og frem var netop den deklaration, der var aktuel under U 2014.537 H. 147 Jf. F-deklaration 2010 og frem, punkt. 2.A, s. 2. 148 Se xxxxxx Xxxxxxxx XXX (2015), s. 564. Xxxxxxxx XXX (2015) er også opmærksom på, at panthaver er ringere stillet efter F-deklarationen end efter loven på grund af den subsidiære hæftelse. Der er dog forhold, som kan anføres mod dette synspunkt. De danske forsikringsselskaber har jf. analysen i afsnit 4 kollektivt ændret deres forsikringsvilkår. Panthaver vil på grund af vilkårsændringerne aldrig opnå bedre dækning end forsikringstager. Det medfører, at panthaver i praksis alligevel vil opnå en bedre ret efter F-deklarationen på trods af den subsidiære hæftelse. Det følger af, at panthaver, hvis ikke han har noteret en F-deklaration, slet ikke vil opnå nogen dækning, når forsikringstager har mistet retten til erstatning. I øvrigt er det sådan i praksis, at forsikringsselskabet i de fleste tilfælde udbetaler erstatning uden at kræve, at p...