Fortolkningssituationen. Udgangspunktet for aftalefortolkningen er ofte blevet beskrevet som et sprog- ligt fænomen, nemlig tilstedeværelsen af sproglig uklarhed eller tvivl3 om af- talens indhold. Denne afgrænsning af fortolkningssituationen har givet anled- ning til, at aftalefortolkningen er blevet opfattet som ujuridisk4 i den forstand, at den i udgangspunktet er baseret på en analyse af sproget.5 Et tekstnært af- sæt for fortolkningen er desuden i tråd med ældre tiders sprogforståelse, hvorefter sproget (ord og sætninger i skrift og tale) afspejler forhold i virke- ligheden (såkaldt repræsentationsteori6).
Fortolkningssituationen det givne spørgsmål. I modsætning til fortolkningen (i snæver forstand) er ud- fyldningen derfor blevet anset for en egentlig retlig virksomhed. Sondringen mellem fortolkning og udfyldning, der er almindeligt anvendt i nordisk littera- tur, stammer formentlig fra tysk aftaleret. Her sondres der mellem på den ene side unklare eller indholdsmæssigt zweifelhafte erklæringer og på den anden side aftaler, der er lücken- hafte, idet der i førstnævnte tilfælde bliver tale om at fastlægge ordenes betydning, mens der i sidstnævnte bliver behov for såkaldt ergänzende Vertragsauslegung, der involverer anvendelsen af baggrundsrettens retsregler.9 En nutidig beskrivelse af aftalefortolkningen er mere nuanceret. Der er næppe nogen der i dag vil hævde, at aftalefortolkning (f.eks. som grundlag for en domstolsafgørelse) er en ujuridisk proces. Fortolkningen af aftaler udgør jo netop den juridiske bedømmelse, der fører til fastlæggelsen af aftalens ind- hold. Der kan ikke siges noget præcist om, hvornår en aftale er uklar eller gi- ver anledning til tvivl. Sproget har ikke selvstændigt meningsindhold, og dets præcise »betydning« afhænger i høj grad af den sammenhæng, hvori en yt- ring fremsættes og en erklæring udformes (relativitetsteori10). Dette gælder navnlig for udsagn, der tilsigter at have retlig betydning, fordi erklæringen ikke i sig selv har retlig relevans, men kun får det i kraft af retssystemets (samfundets) anerkendelse heraf, jf. ovenfor i kapitel 1 afsnit 1. Aftalens ind- hold må således i vidt omfang udlægges i lyset af baggrundsrettens regler, der giver frihed eller begrænsninger for aftaleparterne med hensyn til aftalens ud- formning, og som i nogle situationer opstiller principper for, hvordan en gi- ven formulering skal forstås. Aftalefortolkningens karakter af juridisk vurde- ring tydeliggøres desuden af den omstændighed, at en række ydre omstæn- digheder ofte er afgørende for, hvordan indholdet af aftaler skal forstås. Af- hængigt af bl.a. transaktionens karakter og hvilken type af aftale der er tale om, skabes der med afsæt i baggrundsrettens regler ofte en vis formodning for et bestemt fortolkningsresultat. Det har f.eks. betydning for fortolkningen, om der er tale om en længerevarende kontrakt om f.eks. teknisk komplekse ydelser (f.eks. udviklingen af et it-system) eller om køb af daglige fornøden- heder. Det vil ofte også være ganske afgørende, hvem aftalens parter er, her- under om de har indgået aftalen som et led i deres erhverv, har særlig sa...