Common use of Kort om de vigtigste opgaver Clause in Contracts

Kort om de vigtigste opgaver. Der er i alt 20 opgaver på arbejdsprogrammet i 2022 for indsatsområdet Grøn omstilling, biobaseret produktion og offentlige grønne goder. 16 opgaver registreret som gennemført eller i planmæssigt forløb, og dertil er der fem løbende opgaver. Fem af de 21 opgaver er endnu ikke bestilt. Oprindeligt indgik opgave 6.19 Input til Klimarådets "Omstillingselementer i jordbruget" også på arbejdsprogrammet for 2022, men opgaven blev annulleret, og ressourcerne overgik til den faglige understøttelse af Det Nationale Bioøkonomipanel (6.22). Under indsatsområdet arbejdes løbende på, hvordan ændringer i den biobaserede produktion og den relaterede arealanvendelse kan bidrage til opfyldelse af mål inden for klima, miljø og relaterede grønne gode. Dette udføres bl.a. gennem AU’s aktive deltagelse og repræsentation i arbejdet omkring EU-standarder for Product Environmental Footprints (PEF) i regi af opgave 6.08 Deltagelse i PEF-arbejdet. Her faciliteres international erfaringsudveksling og vidensopbygning ift. fremtidige opgaver på feltet. Der er afledte, projektfinansierede aktiviteter i nordisk regi omkring det særlige Nordic Environmental Footprint arbejde (NEF) og indsatsen foregår desuden gennem deltagelse i møder i klimarådet og diverse kontakter til industrien (Danish Crown og Arla, samt SEGES), idet der forløber et arbejde omkring beregninger af carbon footprint og klimaregnskaber på bedriftsniveau, og diverse opgaver ved ICROFS (opgave 6.16 og 6.17) ifm. økologisk jordbrug. For skovlandbrug er der udarbejdet en rapport om, hvilke typer af skovlandbrug, der vurderes at være mest relevant for implementering i dansk jordbrug og har potentiale til at bidrage mest til klimaeffekter (især kulstofbinding), forbedret biodiversitet og miljøeffekter (opgave 6.33). Formålet med afgrænsningen i hovedtyper er at gøre det muligt i fremtiden at beregne og angive et gennemsnitligt klimaeffekttal (C binding) for disse hovedtyper, da variationen i skovlandbrugstyper er så stor, at det ikke er muligt kun at angive et tal for alle skovlandbrugstyper samlet. Indførsel af nye bioraffineringsteknologier understøttes bl.a. ved deltagelse i Det Nationale Bioøkonomipanel, og udarbejdelse af rapporter til faglig understøttelse af arbejdet i Bioøkonomipanelet (opgave 6.22), dels ved rådgivning ift. grøn bioraffinering værdikæder (6.25) og ved støtte til kvalificering af bioraffineringsprojekter (6.24). Der er udarbejdet en rapport under opgave 6.29, med et tillæg til Miljøpositivlisten på tilskudsordningen til Producentorganisationer inden for frugt og grøntsagssektoren (PO- ordningen). I 2022 fokuseres denne opgave på beregning af klima- og miljøeffekter af nye indspil fra erhvervet. Og endelig er der under opgave 6.26 leveret en rapport, som beskriver systemer med vertikalt landbrug samt positive og negative effekter ved systemerne i forhold til klima og miljø herunder energiforbrug, CO2 aftryk og forbrug af næringsstoffer, vand og pesticider. Der udføres en række opgaver omkring konsekvenser af den nye EU Landbrugsreform og tilhørende GLM krav bl.a. i regi af opgave 6.27, hvor der er leveret rådgivning ift. aktivitetskrav på græsarealer, sædskiftekrav, braklægning, udtagning til småbiotoper og effekter af diverse direktivimplementerende tiltag samt lavskov, og der er udarbejdet en ny planteartsliste for bestøverbrak. I den forbindelse kan det nævnes, at forskellige typer brak, herunder bestøverbrak, indgår i NIFA-forsøget BRAK, som blev omtalt på plantekongressen 2023. For lavskov er der udarbejdet en rapport med analyse af nye træarter, der kan være relevante at få på positivlisten for arter, der må anvendes i lavskovsdyrkning. Herunder er der specifikt udbedt en vurdering af, om arten Pawlonia kan anbefales. I analysen er træarterne vurderet både i forhold til, om de kan stævnes med kort tidsinterval, deres produktivitet, sundhed, om de kan bidrage til at understøtte insekter via pollen og nektar, og om de er invasive eller ej. En samlet vurdering af arterne er udmøntet i anbefalingen af nogle nye arter og afvisning af andre arter, herunder Pawlonia, til lavskovsordningen. Også under opgaverne 6.28, 6.29 og 6.30 er der leveret rådgivning til implementeringen af CAP2020. I opgave 6.21 omkring udtagning af landbrugsjord, udføres en GIS-baseret undersøgelse af, hvilke arealer der ønskes udtaget, og hvilken værdi disse arealer har, for et repræsentativt udsnit af danske jordbrugere. Opgaven laves i samarbejde med IFRO. Ligeledes samarbejdes med IFRO i opgave 6.23, hvor der med et livcyklusperspektiv belyses de afskovningsrisici, der er forbundet med import af kaffe, kakao og naturgummi. Arbejdet er rettet mod udarbejdelse af en handlingsplan mod afskovning.

Kort om de vigtigste opgaver. Der er i alt 20 5 opgaver på arbejdsprogrammet i 2022 for indsatsområdet Grøn omstilling, biobaseret produktion indsatsområde Teknologi – jordbrug og offentlige grønne goderplanteavl. 16 To opgaver er registreret som gennemført eller i planmæssigt forløbgennemført, og dertil af disse er der fem den ene en løbende opgaveropgave. Fem To af de 21 fem opgaver er endnu ikke bestilt. Oprindeligt indgik En enkelt opgave 6.19 Input (4.02) blev udvidet og derfor forsinket fra 2021-arbejdsprogrammet og opgaven er derfor overført til Klimarådets "Omstillingselementer 2022. I opgave 4.02 Remote sense, overvågning af skadegørere i jordbruget" også på arbejdsprogrammet for 2022kartoffelmarker beskrives data-pipeline, men opgaven blev annulleretmetodeudvikling, og ressourcerne overgik til den faglige understøttelse af Det Nationale Bioøkonomipanel (6.22). Under indsatsområdet arbejdes løbende påIoT- løsningsmodeller for, hvordan ændringer i den biobaserede produktion og den relaterede arealanvendelse et operativt remote sensing system kan bidrage til opfyldelse af mål inden for klima, miljø og relaterede grønne gode. Dette udføres bl.a. gennem AU’s aktive deltagelse og repræsentation i arbejdet omkring EU-standarder for Product Environmental Footprints (PEF) sættes op i regi af LBST. Opgaven blev forsinket i afrapporteringsfasen pga. det omfattende indhold med både en baggrundsrapport og udkast til videnskabelige artikler. Under den løbende opgave 6.08 Deltagelse Agriculture of data samt ICT AGRI_FOOD_Co-fund (4.09) har der i PEFløbet af 2022 været fokus på udvikling af en strategisk agenda for EU partnerskabet “Agriculture of Data”, herunder skriftligt input til Development of the Strategic Research and Innovation Agenda (SRIA) for the Horizon Europe candidate partnership. Partnerskabet vil støtte bæredygtigt landbrug i EU. Ved at anvende datateknologier og kombinere store EU-arbejdetrelaterede datasæt, satellitbaserede og andre observationer sigtes mod levere løsninger til landbrugssektoren, der muliggør mere effektiv, miljøvenlig og rentabel produktion og styrker moniteringsmulighederne på tværs af forvaltningsområder. Her faciliteres international erfaringsudveksling og vidensopbygning ift. fremtidige opgaver på feltet. Der er afledte, projektfinansierede aktiviteter i nordisk regi omkring det særlige Nordic Environmental Footprint arbejde (NEF) og indsatsen foregår desuden gennem deltagelse i møder i klimarådet og diverse kontakter til industrien (Danish Crown og Arla, samt SEGES), idet der forløber et arbejde omkring beregninger Under opgave 4.10 Dokumentation af carbon footprint og klimaregnskaber på bedriftsniveau, og diverse opgaver ved ICROFS (opgave 6.16 og 6.17) ifm. økologisk jordbrug. For skovlandbrug klimaeffekter af miljøteknologier er der udarbejdet en rapport ommiljø- og klimateknologirapport med klimaeffekter for en række teknologier inden for indsatsområderne ammoniakemissioner fra svine-, hvilke typer kvæg samt æg og fjerkræstalde, pesticider, næringsstoffer og energi ved gartneri, vækststandsning af skovlandbrugkartofler uden herbicider, samt pesticider i planteavlen. Opgaven blev udført med henblik på, at teknologierne skulle indgå i teknologilisten til tilskudsordningen Miljøteknologi, der vurderes åbnede i oktober 2022. Det er er en lang proces at være mest relevant for implementering udarbejde miljø- og klimateknologirapporten, idet der er inkluderet flere delleverancer, en kommenteringsrunde og en interessenthøring. Opgaven er registreret som forsinket pga. forsinkelse i dansk jordbrug og har potentiale til at bidrage mest til klimaeffekter (især kulstofbinding), forbedret biodiversitet og miljøeffekter (opgave 6.33). Formålet med afgrænsningen i hovedtyper er at gøre det muligt i fremtiden at beregne og angive et gennemsnitligt klimaeffekttal (C binding) for disse hovedtyper, da variationen i skovlandbrugstyper er så stor, at det ikke er muligt kun at angive et tal for alle skovlandbrugstyper samlet. Indførsel af nye bioraffineringsteknologier understøttes bl.a. ved deltagelse i Det Nationale Bioøkonomipanel, og udarbejdelse af rapporter til faglig understøttelse af arbejdet første delleverance. Under opgave 4.03 2022 Præcisionslandbrug i Bioøkonomipanelet (opgave 6.22), dels ved rådgivning ift. grøn bioraffinering værdikæder (6.25) og ved støtte til kvalificering af bioraffineringsprojekter (6.24). Der kvælstofreguleringen er udarbejdet en rapport under opgave 6.29, et notat med et tillæg til Miljøpositivlisten på tilskudsordningen til Producentorganisationer inden for frugt og grøntsagssektoren (PO- ordningen). I 2022 fokuseres denne opgave på beregning af klima- og miljøeffekter af nye indspil fra erhvervet. Og endelig er der under opgave 6.26 leveret en rapport, som beskriver systemer med vertikalt landbrug samt positive og negative effekter ved systemerne i forhold til klima og miljø herunder energiforbrug, CO2 aftryk og forbrug af næringsstoffer, vand og pesticider. Der udføres en række opgaver omkring konsekvenser af den nye EU Landbrugsreform og tilhørende GLM krav bl.a. i regi af opgave 6.27, hvor der er leveret rådgivning ift. aktivitetskrav på græsarealer, sædskiftekrav, braklægning, udtagning til småbiotoper og effekter af diverse direktivimplementerende tiltag samt lavskov, og der er udarbejdet en ny planteartsliste for bestøverbrak. I den forbindelse kan det nævnes, at forskellige typer brak, herunder bestøverbrak, indgår i NIFA-forsøget BRAK, som blev omtalt på plantekongressen 2023. For lavskov er der udarbejdet en rapport med analyse af nye træarter, der kan være relevante at få på positivlisten for arter, der må anvendes i lavskovsdyrkning. Herunder er der specifikt udbedt en vurdering af, om arten Pawlonia kan anbefales. I analysen er træarterne vurderet både i forhold tiltildeling af gradueret husdyrgødning har den samme præcision og samme miljøeffekt, om de kan stævnes med kort tidsinterval, deres produktivitet, sundhed, om de kan bidrage til at understøtte insekter via pollen og nektar, og om de er invasive eller ej. En samlet vurdering som tildeling af arterne er udmøntet i anbefalingen af nogle nye arter og afvisning af andre arter, herunder Pawlonia, til lavskovsordningen. Også under opgaverne 6.28, 6.29 og 6.30 er der leveret rådgivning til implementeringen af CAP2020. I opgave 6.21 omkring udtagning af landbrugsjord, udføres en GIS-baseret undersøgelse af, hvilke arealer der ønskes udtaget, og hvilken værdi disse arealer har, for et repræsentativt udsnit af danske jordbrugere. Opgaven laves i samarbejde med IFRO. Ligeledes samarbejdes med IFRO i opgave 6.23, hvor der med et livcyklusperspektiv belyses de afskovningsrisici, der er forbundet med import af kaffe, kakao og naturgummi. Arbejdet er rettet mod udarbejdelse af en handlingsplan mod afskovninggradueret handelsgødning.

Kort om de vigtigste opgaver. Der er i alt 20 16 opgaver på arbejdsprogrammet i 2022 for indsatsområdet Grøn omstillingindsatsområde Gødningsstoffer, biobaseret produktion normtal og offentlige grønne goderkvælstofprognoser. 16 I dette indsatsområde er 21 opgaver registreret som gennemført eller i planmæssigt forløb, og dertil herunder er der fem løbende opgaver. Fem Seks af de 21 planlagte opgaver er endnu ikke bestilt. Oprindeligt indgik I Normudvalget (opgave 6.19 Input til Klimarådets "Omstillingselementer i jordbruget" også på arbejdsprogrammet 3.20) er der gennemført en opdatering af normer for 2022kvælstof, men opgaven fosfor og kalium samt forfrugtsværdier for de arealmæssigt største specialafgrøder inden for grønsager, bær mv. Der blev annulleret, og ressourcerne overgik til den faglige understøttelse af Det Nationale Bioøkonomipanel (6.22). Under indsatsområdet arbejdes løbende på, hvordan ændringer i den biobaserede produktion og den relaterede arealanvendelse kan bidrage til opfyldelse af mål forbindelse nedsat en arbejdsgruppe med ekspertise inden for klimadisse kulturer. Arbejdsgruppen har udarbejdet dokumenterede forslag til normindstilling og forfrugtsværdier, miljø og relaterede grønne godesom vil blive inkluderet i den kommende Vejledning. Dette udføres bl.a. gennem AU’s aktive deltagelse og repræsentation i arbejdet omkring EU-standarder for Product Environmental Footprints (PEF) i regi af opgave 6.08 Deltagelse i PEF-arbejdet. Her faciliteres international erfaringsudveksling og vidensopbygning ift. fremtidige opgaver på feltet. Der er afledte, projektfinansierede aktiviteter i nordisk regi omkring det særlige Nordic Environmental Footprint arbejde (NEF) og indsatsen foregår desuden gennem deltagelse i møder i klimarådet og diverse kontakter til industrien (Danish Crown og Arla, samt SEGES), idet der forløber et arbejde omkring beregninger af carbon footprint og klimaregnskaber på bedriftsniveau, og diverse opgaver ved ICROFS (opgave 6.16 og 6.17) ifm. økologisk jordbrug. For skovlandbrug Derudover er der udarbejdet notater om normer til nye afgrødekoder under opgave 3.22. Under opgave 3.23 Opdatering og indstilling til af kvælstofprognosen er prognoseudvalgets (LBST, AU, KU og SEGES) analysearbejde fortsat mht. kvalificering af metode til udførelse af kvælstofprognosen. Udvalget stiler mod at udvikle en rapport om, hvilke typer af skovlandbrugmodel, der vurderes fra 2024 kan estimere kvælstofprognosen primært på klimadata samt få supplerende jordprøver. I tillæg til udarbejdelse af kvælstofprognoser udarbejder AU årligt en app til brug for konsulenternes indsamling af kvadratnetsprøver. Den årlige udarbejdelse af næringsstofbalancer under opgave 3.01 Notat om næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget, er annulleret, idet det er besluttet, at være mest relevant for implementering i dansk jordbrug næringsstofbalancerne, der udarbejdes under NOVANA og har potentiale kvægundtagelsen samt de kommende SAIO-balancer, er tilstrækkelige til at bidrage mest til klimaeffekter (især kulstofbinding), forbedret biodiversitet og miljøeffekter (opgave 6.33)dække behovet. Formålet med afgrænsningen i hovedtyper er at gøre det muligt i fremtiden at beregne og angive et gennemsnitligt klimaeffekttal (C binding) for disse hovedtyper, da variationen i skovlandbrugstyper er så stor, at det ikke er muligt kun at angive et tal for alle skovlandbrugstyper samlet. Indførsel af nye bioraffineringsteknologier understøttes bl.a. ved deltagelse i Det Nationale Bioøkonomipanel, og udarbejdelse af rapporter til faglig understøttelse af arbejdet i Bioøkonomipanelet (opgave 6.22), dels ved rådgivning ift. grøn bioraffinering værdikæder (6.25) og ved støtte til kvalificering af bioraffineringsprojekter (6.24). Der er udarbejdet en rapport I forlængelse heraf har AU under opgave 6.29, 3.02 deltaget i Eurostat Task Force for at bidrage til arbejdet med et tillæg til Miljøpositivlisten på tilskudsordningen til Producentorganisationer inden for frugt og grøntsagssektoren (PO- ordningen). I 2022 fokuseres denne opgave på beregning af klima- og miljøeffekter af nye indspil fra erhvervet. Og endelig er der under opgave 6.26 leveret en rapport, som beskriver systemer med vertikalt landbrug samt positive og negative effekter ved systemerne i forhold til klima og miljø herunder energiforbrug, CO2 aftryk og forbrug af næringsstoffer, vand og pesticider. Der udføres en række opgaver omkring konsekvenser af den nye EU Landbrugsreform og tilhørende GLM krav bl.a. i regi af opgave 6.27, hvor der er leveret rådgivning ift. aktivitetskrav på græsarealer, sædskiftekrav, braklægning, udtagning til småbiotoper og effekter af diverse direktivimplementerende tiltag samt lavskovde kommende EU-SAIO-næringsstofbalanceindikatorer, og der er udarbejdet en ny planteartsliste for bestøverbraket kort notat vedr. I den forbindelse kan det nævnes, at forskellige typer brak, herunder bestøverbrak, indgår i NIFA-forsøget BRAK, som blev omtalt på plantekongressen 2023. For lavskov er der udarbejdet en rapport med analyse af nye træarter, der kan være relevante at få på positivlisten for arter, der må anvendes i lavskovsdyrkning. Herunder er der specifikt udbedt en vurdering af, om arten Pawlonia kan anbefales. I analysen er træarterne vurderet både i forhold til, om de kan stævnes med kort tidsinterval, deres produktivitet, sundhed, om de kan bidrage til at understøtte insekter via pollen og nektar, og om de er invasive eller ej. En samlet vurdering af arterne er udmøntet i anbefalingen af nogle nye arter og afvisning af andre arter, herunder Pawlonia, til lavskovsordningen. Også under opgaverne 6.28, 6.29 og 6.30 er der leveret rådgivning til implementeringen af CAP2020deltagelse fra dansk side. I opgave 6.21 omkring udtagning af landbrugsjord3.32 Økologisk væksthusproduktion analyseres der fortsat plante-, udføres en GIS-baseret undersøgelse af, hvilke arealer der ønskes udtagetjordprøver samt dyrkningsprøver fra udvalgte avlere, og hvilken værdi disse arealer hardatabehandlingen og rapportskrivning er igangsat. Tidsplanen for leveringen af opgaven er efter aftale med Miljøstyrelsen revideret, for et repræsentativt udsnit af danske jordbrugere. Opgaven laves i samarbejde med IFRO. Ligeledes samarbejdes med IFRO i opgave 6.23, hvor der med et livcyklusperspektiv belyses de afskovningsrisici, da der er forbundet behov for at afslutte sæsonmålingerne inden levering. Der har været fem bestillinger under opgave 3.35 med import fokus på reduktion af kaffeammoniakemissionen i forbindelse med udbringning af husdyrgødning, kakao herunder brug af forsuring, brug af ureaseinhibitorer samt separation. Derudover har der været besvarelser omhandlende grænseværdier for visse tungmetaller og naturgummi. Arbejdet er rettet mod udarbejdelse af en handlingsplan mod afskovningpesticidrester i organiske gødninger samt om mikrobielle biostimulanter til planter under opgave 3.09 Bistand med miljømæssige og økotoksologiske vurderinger.

Kort om de vigtigste opgaver. Der er i alt 20 17 opgaver på arbejdsprogrammet i 2022 for indsatsområde Klima-smarte produktionssystemer. I indsatsområdet Grøn omstilling, biobaseret produktion og offentlige grønne goder. 16 er ti opgaver registreret som gennemført eller i planmæssigt forløb, og dertil af disse er to løbende. Dertil er der fem løbende to nye og tre forsinkede opgaver. Fem Seks af de 21 17 opgaver er endnu ikke bestilt. Oprindeligt indgik Der er flere større opgaver i dette indsatsområde, herunder opgave 6.19 Input til Klimarådets "Omstillingselementer 2.25 Klimaeffektivitet og livscyklusanalyser hvor anden del af vidensyntesen omkring klimaeffektivitet og livscyklusanalyser er leveret. Både del 1 og del 2 af denne opgave var i jordbruget" også på arbejdsprogrammet for 2022interessenthøring, men og opgaven blev annulleret, og ressourcerne overgik til den faglige understøttelse af Det Nationale Bioøkonomipanel (6.22)afsluttet med et velbesøgt webinar efter levering. Under indsatsområdet arbejdes løbende på, hvordan ændringer i den biobaserede produktion og den relaterede arealanvendelse kan bidrage til opfyldelse af mål inden for klima, miljø og relaterede grønne gode. Dette udføres bl.a. gennem AU’s aktive deltagelse og repræsentation i arbejdet omkring EU-standarder for Product Environmental Footprints (PEF) i regi af opgave 6.08 Deltagelse i PEF-arbejdet. Her faciliteres international erfaringsudveksling og vidensopbygning ift. fremtidige opgaver på feltet. Der er afledte, projektfinansierede aktiviteter i nordisk regi omkring det særlige Nordic Environmental Footprint arbejde (NEF) og indsatsen foregår desuden gennem deltagelse i møder i klimarådet og diverse kontakter til industrien (Danish Crown og Arla, samt SEGES), idet der forløber et arbejde omkring beregninger af carbon footprint og klimaregnskaber på bedriftsniveau, og diverse opgaver ved ICROFS (opgave 6.16 og 6.17) ifm. økologisk jordbrug. For skovlandbrug Ligeledes er der udarbejdet en rapport om, hvilke typer af skovlandbrug, der vurderes at være mest relevant for implementering et omfattende arbejde i dansk jordbrug og har potentiale til at bidrage mest til klimaeffekter (især kulstofbinding), forbedret biodiversitet og miljøeffekter (opgave 6.33). Formålet med afgrænsningen i hovedtyper er at gøre det muligt i fremtiden at beregne og angive et gennemsnitligt klimaeffekttal (C binding) for disse hovedtyper, da variationen i skovlandbrugstyper er så stor, at det ikke er muligt kun at angive et tal for alle skovlandbrugstyper samlet. Indførsel af nye bioraffineringsteknologier understøttes bl.a. ved deltagelse i Det Nationale Bioøkonomipanel, og udarbejdelse af rapporter til faglig understøttelse af arbejdet i Bioøkonomipanelet (opgave 6.22), dels ved rådgivning ift. grøn bioraffinering værdikæder (6.25) og ved støtte til kvalificering af bioraffineringsprojekter (6.24). Der er udarbejdet en rapport under opgave 6.29, med et tillæg til Miljøpositivlisten på tilskudsordningen til Producentorganisationer inden for frugt og grøntsagssektoren (PO- ordningen). I 2022 fokuseres denne opgave på beregning af klima- og miljøeffekter af nye indspil fra erhvervet. Og endelig er der under opgave 6.26 leveret en rapport, som beskriver systemer med vertikalt landbrug samt positive og negative effekter ved systemerne i forhold til klima og miljø herunder energiforbrug, CO2 aftryk og forbrug af næringsstoffer, vand og pesticider. Der udføres en række opgaver omkring konsekvenser af den nye EU Landbrugsreform og 2.29 Klimatabel m. tilhørende GLM krav bl.a. i regi af opgave 6.27katalog, hvor der er leveret rådgivning iftudarbejdes en baggrundsrapport og laves en opdatering af den tidligere leverede klimatabel, der indeholder klimaeffekter for virkemidler i landbruget. aktivitetskrav Klimatabellen involverer et betydeligt antal forskere på græsarealerfem forskellige institutter, sædskiftekrav, braklægning, udtagning til småbiotoper og effekter koordineringen varetages af diverse direktivimplementerende tiltag samt lavskoven fast projektgruppe, og der er udarbejdet etableret en ny planteartsliste tilhørende procedure til at håndtere en årlig opdatering. Klimatabellen og det tilhørende katalog skal i høring ved levering og skal fremadrettet opdateres på årlig basis. Der har også været et stort fokus på biokul, og under opgave 2.24 Bidrag til klimasatser er der bestilt og leveret et notat omkring afklaring af videns- og ressourcebehov med henblik på en integrering af biokul i C-TOOL modellen til brug for bestøverbrakemissionsopgørelser. I Denne opgave blev forsinket i forbindelse med en kommenteringsrunde. Under opgave 2.28 Anvendelse af biokul har der i 2022 været to bestillinger, henholdsvis en vidensyntese om biokul i dansk landbrug og et notat omkring biokul og jordens kulstofpulje. Opgaven med vidensyntesen om biokul omfattede ligesom flere af de andre opgaver i dette indsatsområde en interessenthøring og et afsluttende webinar. Sidstnævnte blev afholdt 3. oktober 2022 med mange deltagere og god diskussion. Opgave 2.26 Vidensyntese om klimatilpasning og landbrug var forsinket, men blev aftalt forlænget og i den forbindelse kan det nævnesblev et delnotat udarbejdet. Også denne vidensyntese har efterfølgende været i interessenthøring og blev endelig leveret i begyndelsen af 2023. Som følge af drivhusgasudledningerne, at forskellige typer brak, herunder bestøverbrak, indgår ses der allerede ændringer i NIFA-forsøget BRAKtemperatur og nedbør, som blev omtalt har væsentlig indflydelse på plantekongressen 2023landbrugets driftsbetingelser; en række tilpasningsmuligheder til dette er beskrevet i vidensyntesen. For lavskov er der udarbejdet en rapport med analyse af nye træarter, der kan være relevante at få på positivlisten for arter, der må anvendes i lavskovsdyrkning. Herunder er der specifikt udbedt en vurdering af, om arten Pawlonia kan anbefales. I analysen er træarterne vurderet både i forhold til, om de kan stævnes med kort tidsinterval, deres produktivitet, sundhed, om de kan bidrage til at understøtte insekter via pollen og nektar, og om de er invasive eller ej. En samlet vurdering af arterne er udmøntet i anbefalingen af nogle nye arter og afvisning af andre arter, herunder Pawlonia, til lavskovsordningen. Også under opgaverne 6.28, 6.29 og 6.30 Under opgave 2.08 er der leveret rådgivning et notat om Status og udvikling i kulstofindholdet i mineraljorde i relation til implementeringen EU Kommissionens udkast til Forordning om Naturgenopretning. Generelt er der stor interesse for LULUCF området, som bidragsyder til at nedbringe drivhusgas-emissionerne fra landbrugets arealanvendelse. Dette har endvidere været et tema i det igangværende arbejde med at udarbejde et klimavirkemiddelkatalog da det stadig er uklart både hvordan LULUCF bidrag til nedbringelse af CAP2020drivhusgasudledningerne kan indregnes i landbrugets bidrag og om det i det hele taget bliver en mulighed. I opgave 6.21 omkring udtagning Der blev i relation hertil afholdt et seminar med deltagelse af landbrugsjord, udføres en GIS-baseret undersøgelse af, hvilke arealer der ønskes udtaget, DCA og hvilken værdi disse arealer har, for et repræsentativt udsnit af danske jordbrugereDCE i august. Opgaven laves i samarbejde med IFRO. Ligeledes samarbejdes med IFRO AU deltager desuden meget aktivt i opgave 6.232.22 EJP Soil, hvor adskillige projekter har relation til kulstofbinding i jord. Også omkring vådlægning af tørvejorde er der med et livcyklusperspektiv belyses de afskovningsrisici, der er forbundet med import af kaffe, kakao stor interesse og naturgummi. Arbejdet er rettet mod udarbejdelse af en handlingsplan mod afskovningaktivitet herunder tørvejordes anvendelse i bredere perspektiv i relation til biodiversitet mm.

Kort om de vigtigste opgaver. Der er i alt 20 ti opgaver på arbejdsprogrammet i 2022 for indsatsområdet Grøn omstillingindsatsområde Jord og jordbundsforhold, biobaseret produktion herunder digitale data, kort og offentlige grønne goderbilledanalyse. 16 Ni opgaver er registreret som gennemført eller i planmæssigt forløb, og dertil er der fem herunder to løbende opgaver. Fem Dertil er en opgave forsinket. Tre af de 21 i alt ti opgaver er endnu ikke bestilt. Oprindeligt indgik AU blev i 2021 udpeget som Nationalt Focal Point for European Soil Partnership (ESP), som beskrevet i opgave 6.19 Input til Klimarådets "Omstillingselementer i jordbruget" også på arbejdsprogrammet for 20225.26. ESP er specielt interesseret i, men opgaven blev annulleret, og ressourcerne overgik til den faglige understøttelse af Det Nationale Bioøkonomipanel (6.22). Under indsatsområdet arbejdes løbende på, hvordan ændringer i den biobaserede produktion og den relaterede arealanvendelse kan bidrage til opfyldelse af mål inden for klima, miljø og relaterede grønne gode. Dette udføres bl.a. gennem AU’s aktive deltagelse og repræsentation at Danmark går ind i arbejdet omkring EU-standarder for Product Environmental Footprints (PEF) i regi med udvikling af opgave 6.08 Deltagelse i PEF-arbejdet. Her faciliteres international erfaringsudveksling og vidensopbygning ift. fremtidige opgaver på feltet. Der er afledte, projektfinansierede aktiviteter i nordisk regi omkring det særlige Nordic Environmental Footprint arbejde (NEF) og indsatsen foregår desuden gennem deltagelse i møder i klimarådet og diverse kontakter til industrien (Danish Crown og Arla, samt SEGES), idet der forløber et arbejde omkring beregninger af carbon footprint og klimaregnskaber på bedriftsniveau, og diverse opgaver ved ICROFS (opgave 6.16 og 6.17) ifm. økologisk jordbrug. For skovlandbrug er der udarbejdet en rapport om, hvilke typer af skovlandbrug, der vurderes at være mest relevant for implementering i dansk jordbrug og har potentiale til at bidrage mest til klimaeffekter (især kulstofbinding), forbedret biodiversitet og miljøeffekter (opgave 6.33). Formålet med afgrænsningen i hovedtyper er at gøre det muligt i fremtiden at beregne og angive et gennemsnitligt klimaeffekttal (C binding) for disse hovedtyper, da variationen i skovlandbrugstyper er så stor, at det ikke er muligt kun at angive et tal for alle skovlandbrugstyper samlet. Indførsel af nye bioraffineringsteknologier understøttes bl.a. ved deltagelse i Det Nationale Bioøkonomipanel, og udarbejdelse af rapporter til faglig understøttelse af arbejdet i Bioøkonomipanelet (opgave 6.22), dels ved rådgivning ift. grøn bioraffinering værdikæder (6.25) og ved støtte til kvalificering af bioraffineringsprojekter (6.24). Der er udarbejdet en rapport under opgave 6.29, med et tillæg til Miljøpositivlisten på tilskudsordningen til Producentorganisationer inden for frugt og grøntsagssektoren (PO- ordningen). I 2022 fokuseres denne opgave på beregning af klima- og miljøeffekter af nye indspil fra erhvervet. Og endelig er der under opgave 6.26 leveret en rapport, som beskriver systemer med vertikalt landbrug samt positive og negative effekter ved systemerne i forhold til klima og miljø herunder energiforbrug, CO2 aftryk og forbrug af næringsstoffer, vand og pesticider. Der udføres en række opgaver omkring konsekvenser af den nye EU Landbrugsreform og tilhørende GLM krav bl.a. i regi af opgave 6.27, hvor der er leveret rådgivning ift. aktivitetskrav på græsarealer, sædskiftekrav, braklægning, udtagning til småbiotoper og effekter af diverse direktivimplementerende tiltag samt lavskovCarbon Sequestration potential map, og der er udarbejdet et kort over kulstofbindingspotentialet i dansk jord. Metoden, der er anvendt, er beskrevet af FAO, og der er udarbejdet udkast til en ny planteartsliste for bestøverbrakdansk rapportering af arbejdet. Der er en del aktivitet i Global Soil Laboratory Network (GLOSOLAN) mhp. at strømline laboratoriemetoder og udvikle fælles retningslinjer. I den forbindelse kan det nævnes, at forskellige typer brak, herunder bestøverbrak, indgår i NIFA-forsøget BRAK, som blev omtalt på plantekongressen 2023. For lavskov ESP er der udarbejdet igangsat et arbejde med at gøre ESP en rapport permanent del af FAO´s organisation. Fra 2019-2022 har man i Pilotprojekt om biomasse og efterafgrøder søgt at afdække mulighederne for at erstatte fysiske kontrolbesøg af efterafgrødemarker med analyse satellitmålinger samt teste om krav om etablering af nye træarter, der efterafgrøder til en vis grad kan være relevante at få på positivlisten for arter, der må anvendes erstattes af et krav om biomasse i lavskovsdyrkning. Herunder er der specifikt udbedt en vurdering af, om arten Pawlonia kan anbefalesefteråret. I analysen er træarterne vurderet både i forhold til, om de kan stævnes forbindelse med kort tidsinterval, deres produktivitet, sundhed, om de kan bidrage til at understøtte insekter via pollen og nektar, og om de er invasive eller ej. En samlet vurdering afslutning af arterne er udmøntet i anbefalingen af nogle nye arter og afvisning af andre arter, herunder Pawlonia, til lavskovsordningen. Også under opgaverne 6.28, 6.29 og 6.30 Pilotprojektet er der leveret rådgivning til implementeringen af CAP2020tre notater under opgave 5.24 samt en afsluttende rapport (opgave 5.27), der konkluderer på indhentede resultater. I opgave 6.21 omkring udtagning af landbrugsjordDet konkluderes bl.a., udføres en GIS-baseret undersøgelse af, hvilke arealer der ønskes udtagetat NDVI giver et estimat for kvælstofoptagelsen i afgrøderne, og hvilken værdi disse arealer har, for et repræsentativt udsnit af danske jordbrugere. Opgaven laves i samarbejde med IFRO. Ligeledes samarbejdes med IFRO i opgave 6.23, hvor at der med et livcyklusperspektiv belyses stigende kvælstofoptag i afgrøder kan forventes et lavere udvaskningspotentiale på en given lokalitet. Det vurderes dog ikke muligt ud fra NDVI at estimere den absolutte kvælstofudvaskning, og NDVI og NDRE kan ikke i sig selv give information om eftervirkningen i de afskovningsrisiciefterfølgende år Flere opgaver har bidraget med kortlægning og arealanalyser. Den årlige opgørelse over offentlige økologiske arealer under opgave 5.19 er leveret. I 2022 er opgaven udvidet til en mere komplet opgørelse over de offentlig ejede arealer, således at også de arealer, der ikke er forbundet landbrugsarealer, omfattes. Den anden årlige opgave med import af kaffe, kakao og naturgummi. Arbejdet er rettet mod udarbejdelse af kortmateriale til Landbrugsstyrelsens afrapportering ifbm. den danske undtagelse fra Nitratdirektivet er ligeledes færdiggjort (opgave 5.08). Der er desuden lavet en handlingsplan mod afskovningkortlægning af landbrugsarealer med jorderosionsrisiko under opgave 5.20, og endelig er der lavet en analyse af muligheder for en forbedret kortlægning af tørvejordenes udbredelse i opgave 5.25. I relation til opgaverne under indsatsområde 5 er projekterne under paraplyen ”Emissioner fra kulstofrige jorder”. Projekterne løber fra 2020 til 2022 og skal bidrage til en opdatering af det nuværende tørvekort samt udvikle en empirisk model til estimering af CO2- emissionen fra de kulstofrige landbrugsjorder. Feltarbejdet afsluttes foråret 2023, hvorefter jordanalyserne færdiggøres. Den nye version af tørvekortet udarbejdes efterfølgende og forventes færdigt i oktober 2023. Der planlægges i forlængelse heraf i et nyt projekt at inddrage ekstra tørvepunkter for at forbedre det kommende tørvekort. Det er specielt på de kulstofrige jorder (6 - 12 %) at den største usikkerhed på det nuværende tørvekort forekommer. Ved at udpege og indsamle 750 nye punkter i kulstofrige jorder (6 - 12 %) vil datagrundlaget for en opdatering af det eksisterende tørv2014-kort højnes. Data vil ud over et forbedret tørvekort specifikt blive anvendt til en uafhængig validering af det nye tørvekort. Der vil yderligere blive indsamlet Gamma ray data på udvalgte tørveområder, og ved anvendelse af disse data vil udvalgte tørveområder kunne afgrænses på markniveau. Projektet vil således bidrage til, at tørvearealet samt den specifikke geografiske beliggenhed af tørvejordene kunne angives med højere nøjagtighed.