Løbende aktiviteter eksempelklausuler

Løbende aktiviteter. Overvågning af sundhedsstatus og smittetrusler for alvorlige smitsomme dyresygdomme af relevans for det veteri- nære beredskab. • Vurdering og opdatering af kendte og nye trusselsbilleder af relevans for det veterinære beredskab. • Vedligehold og opdatering af data (specielt for den europæiske svineproduktion og vildsvinebestand) til brug for simuleringsmodeller for de mest relevante sygdomme, herunder mund- og klovesyge, afrikansk svinepest, blueton- gue m.fl. • Vedligehold og opdatering af vektorovervågning og smittespredningsmodeller for vektorbårne sygdomme. • Vedligehold og opdatering af modeller for spredning og kontrol af specielt afrikansk svinepest samt mund- og klove- syge. • Etableret bedre viden om insekters rolle i sygdomsspredningen af afrikansk svinepest (ASF) herunder etableret viden om, hvorvidt ASF smittespredning kan finde sted via mekaniske vektorer og i givet fald, i hvilket omfang denne smitte- mekaniske i praksis bidrager til ASF spredning i Nordeuropa samt denne smittevejs potentiale for eventuel fremtidig ASF spredning i Danmark. • Etableret et bedre vidensgrundlag med henblik på at kunne forebygge, kontrollere og bekæmpe relevante alvorlige smitsomme sygdomme, som fx mund- og klovesyge, afrikansk svinepest, bluetongue, Lumpy skin disease m.fl. • Etableret bedre viden om diagnostik, spredning og overlevelse i miljøet samt etableret spredning- og kontrolmodeller for de vigtige sygdomme som kan bruges til risikovurdering, rådgivning og vurdering af kontrol og bekæmpelsestiltag. • Etableret viden om smitsomme virus og disses ”opførsel” i insektarter af relevans som foder i husdyrproduktionen.
Løbende aktiviteter. Overvågning af sundhedsstatus og smittetrusler for fugleinfluenza, samt andre zoonotiske og enzootiske virusinfek- tioner af relevans for det veterinære beredskab. • Vurdering og opdatering af kendte og nye virusbetingede trusselsbilleder af relevans for det veterinære beredskab. • Vedligehold og opdatering af data til brug for simuleringsmodeller for de mest relevante sygdomme. • Udviklet bedre og hurtigere diagnostiske tests for påvisning og typning af fugleinfluenza (AI) isolater. • Etableret bedre viden om smittespredning af fugleinfluenza i DK og EU, specielt med fokus på betydningen af den vilde fauna og identifikation af hot-spots for smittespredning. • Identificeret geografiske områder og tidspunkter med relativt højere/lavere risiko for udbrud. • Identificeret risikofaktorer der kan forudsige områder og perioder med forøget risiko for udbrud. • Etableret opdaterede modeller for overvågning og risikoanalyse for AI i fjerkræproduktion og vilde fugle. • Etableret et bedre vidensgrundlag om kontrolmetoder og bekæmpelses- foranstaltninger for relevante zoonotiske og enzootiske virussygdomme, for eksempel omfattende øget viden om virus-vært interaktion, forbedrede vacciner, forståelse af optimal smittebeskyttelse og forståelse af virusevolution.
Løbende aktiviteter. Overvågning af forekomst og udvikling af resistens hos dyrepatogene bakterier. • Etablering og vedligeholdelse af en systematisk tilgang til brugen af VET-STAT data til brug i risikoanalyse og forsk- ning • Etableret bedre viden om diagnostik, sundhedsstyring og behandling af sygdomme i husdyrproduktioner, således at antibiotikaforbruget kan holdes på lavest muligt niveau. • Etableret øget viden om betydning af antibiotikaforbrug hos dyr for resistensudvikling i humanpatogene bakterier. • Etableret bedre viden om effekt af forskellige produktionsmetoder (biosikkerhed, vaccinationer, behandlingsstrate- gier mv) på begrænsning i anvendelse af antibiotika hos dyr med specielt fokus på svineproduktion. • Etableret bedre viden om alle dyrearters bidrag til antibiotikaforbrug, herunder disses betydning for behandlingsme- toder humant. • Etableret bedre viden om mekanismer for spredning af human-relevant resistens i bakterier mellem miljø, dyr og mennesker (One Health). • I relevant omfang at have bidraget til bedre viden om veterinære lægemidlers betydning, forekomst og udvikling af resistens i miljøet • Etableret bedre viden om generel smittebeskyttelse, herunder implementering af smittebeskyttelse. • Udviklet nye diagnostiske metoder til hurtig påvisning af sygdom og antibiotikaresistens. • Tilvejebragt viden om effektivitet og bæredygtighed af alternativer til antibiotika og deres indflydelse på antibiotika- forbruget. • Etableret et bedre vidensgrundlag med henblik på at kunne forebygge, kontrollere og bekæmpe Salmonella, herun- der Salmonella Dublin • Etableret bedre viden om diagnostik, spredning og overlevelse i miljøet samt etableret spredning- og kontrolmodel- ler for de salmonella som kan bruges til risikovurdering, rådgivning og vurdering af kontrol og bekæmpelsestiltag.
Løbende aktiviteter. Overvågning af forekomst og risikovurdering af udvalgte parasitære lidelser. • Etableret bedre viden om reservoir og epidemiologi for de zoonotiske parasitter blandt andet Echinococcus multilo- cularis og Toxoplasma gondii. Æg af E. multilocularis er eksempelvis påvist flere gange i kat, men det er uklart i hvilket omfang katten bidrager til spredning af infektionen. For X. xxxxxx forventer vi at opnå bedre viden om patoge- nese og sygdomsbyrde hos udvalgte husdyr samt udvikle og teste kontroltiltag. • Etableret bedre viden om forekomst af zoonotiske sneglebårne parasitære infektioner i DK gennem GIS-baseret kortlægning af snegle og infektioner i husdyr, humant og vildt, eksempelvis fasciolose og fugleschistosomiasis (svømmekløe) og udvikling af nye molekylære værktøjer (eDNA) til overvågning af miljøet. Ultimativt søges udviklet klima-baserede prediktions-modeller. • Etableret viden til risikovurdering af emerging vektorbårne parasitære infektioner. Disse infektioner, hvoraf flere er zoonoser, påvises i stigende grad i dyr efter ophold i udlandet (eks. leishmaniose, øjeorm eller dirofilariose) og se- nest er hundens Babesia canis sandsynligvis etableret i Danmark. • Udviklet metoder til overvågning af væsentlige parasitære infektioner på besætningsniveau dels baseret på PCR- diagnostik på fæces eller væv dels ved anvendelse af serologiske målinger på blod/kødsaft (svin) og tankmælk (kvæg). På denne baggrund kan behandlinger bedre målrettes behovet og dermed minimere risikoen for udvikling af resistens.
Løbende aktiviteter. Overvågning af forekomst og risikovurdering af akvatisk dyresundhed. • Reduktion af lægemiddelanvendelse. • Etableret bedre viden om forekomsten af zoonotiske parasitter i danske farvande til brug for fremtidige risikovurde- ringer. • Etableret bedre viden om forekomsten af lakselus i opdrættede og vilde populationer af laksefisk i danske farvande. • Etableret bedre viden om gællesundhed i moderne opdrætssystemer. • Etableret bedre viden om vacciner til fisk med henblik på at forebygge brug af antibiotika.

Related to Løbende aktiviteter

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Initiativet omfatter følgende ni delinitiativer: 1. Indførelse af nye plejefamilietyper Der indføres nye plejefamilietyper, der matcher forskellighederne i børnenes behov bedre end de eksisterende. Den nye kategorisering af plejefamilier skal medvirke til at sikre, at børnene anbringes i familier, der kan rumme deres behov og skabe positiv udvikling for dem. Lovændringen skal samtidig understøtte, at plejefamilierne får mere differentieret støtte, fx supervision, og at kommunerne aftaler vilkår med plejefamilien i overensstemmelse med den opgave, som familien skal løse. De nye plejefamilietyper er, udover netværksplejefamilien, ”plejefamilier”, ”forstærkede plejefamilier” og ”speci- aliserede plejefamilier”. Der vil i tilknytning til begreberne blive udarbejdet en beskri- velse af, hvilke kompetencer de forskellige typer af plejefamilier skal have i forhold til børnenes forskellige behov. De fem socialtilsyn godkender alle nye plejefamilier ud fra den nye typologi, og indplacerer eksisterende plejefamilier på de nye kategorier i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn. Der er stor forskel på de børn, der i dag anbringes i plejefamilier. Dét stiller forskellige krav og forventninger til de kompetencer, som plejefamilier skal have. En af hovedud- fordringerne er, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad differentierer den støtte, pleje- familier får i forhold til den konkrete opgave, som plejefamilien skal løse. Det betyder, at mulighederne for at målrette indsatsen efter det enkelte barns behov ikke udnyttes fuldt ud, og konsekvensen af det kan være, at nogle børn ikke får den hjælp, de har brug for. Der afsættes i alt 0,2 xxx.xx. til lovændringen til opdatering af Tilbudsportalen i over- ensstemmelse med de nye plejefamilietyper. Midlerne afsættes i 2019. 2. Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus For at sikre en mere ensartet godkendelse af plejefamilier på tværs af de fem social- tilsyn udvikles et koncept for de fem socialtilsyns godkendelse af plejefamilier, der skal styrke godkendelsesforløbet og sikre, at socialtilsynene arbejder i samme retning. Som led i udviklingen af konceptet udvikles der også en række redskaber til at afdæk- ke og vurdere familiernes egnethed i forbindelse med godkendelsen. Oplysningerne om familiernes egnethed kan også bruges af den anbringende kommune og lette det svære arbejde med at matche barn og plejefamilie. Når Socialstyrelsen har udarbejdet det nye godkendelseskoncept, herunder ændringer i kvalitetsmodellen for plejefamili- er, forelægges dette for satspuljekredsen. Som et centralt element i det nye koncept for godkendelsen udvikles et nyt nationalt, vidensbaseret grundkursus. Kurset bliver obligatorisk for nye plejefamilier og vil således være en betingelse for at kunne blive godkendt som plejefamilie. Plejefamilier skal i dag gennemføre et obligatorisk grundkursus i at være plejefamilie. Grundkurset omfatter både netværksplejefamilier, almindelige plejefamilier og kom- munale plejefamilier. I takt med at flere børn anbringes i plejefamilier, og at plejefami- lien som anbringelsesform derfor skal kunne løfte mere komplekse opgaver, er der brug for at styrke den indholdsmæssige kvalitet af det grundkursus som plejefamilier- ne får, så det er vidensbaseret, relevant og sikrer dem et godt afsæt. Der afsættes i alt 17,8 mio. kr. til udvikling af et koncept for godkendelsen inkl. nyt nationalt grundkursus (3,6 mio. kr. i 2018, 5,7 mio. kr. i 2019, 4,6 mio. kr. i 2020 og 3,9 mio. kr. i 2021). Herudover afsættes der varigt til 3,5 mio. kr. til ny godkendelses- proces og 0,4 mio. kr. til Socialstyrelsen til drift og opdatering af koncept for godken- delsen inkl. grundkursus fra 2020 og frem. 3.

  • Personlig sikkerhedsforanstaltning Personaliserede elementer, som kortudsteder har stillet til rådighed for kortholder med henblik på at foretage autentifikation af kortholder. Dette kan f.eks. være pinkode, kodeord til internethandel, engangskode modtaget på sms, kode til wallet, fingeraftryk, ansigtsgenkendelse eller lign. Mastercard ID Check anses også som en personlig sikkerhedsforanstaltning.

  • Kontaktoplysninger Netselskabet og Elleverandøren har pligt til at sørge for, at Energinets aktørstamdataregister er opdateret med relevante kontaktoplysninger i form af e-mailadresser og telefonnumre, som skal anvendes i forbindelse med kommunikationen om genåbning i henhold til disse Servicevilkår.

  • Sikkerhedsstillelse 17.1.1 Netselskabet forlanger, at Elleverandøren stiller behørig sikkerhed, jf. punkt 17.1.3, for fremtidig betaling af Netselskabets tilgodehavender, når Elleverand- øren er omfattet af en af følgende situationer:

  • Klagemuligheder Er der opstået uenighed mellem forsikringstager og GF Forsikring om forsikringsforholdet, skal sikrede i første omgang rette henvendelse til den sagsbehandler eller den afdeling, der har behandlet sagen. Nærmere oplysninger herom kan ses på GF Forsikrings hjemmeside xxx.xxxxxxxxxxxx.xx Giver henvendelsen ikke et tilfredsstillende resultat, har sikrede følgende muligheder.

  • Anvendelsesområde Denne aftale finder anvendelse på alle ansatte med tidsbegrænset ansættelse, som er omfattet af en af de mellem parterne indgåede overenskomster. Aftalen finder ikke anvendelse på

  • Aftalegrundlaget 13.1. Nærværende købsaftale med bilag udgør samlet parternes aftalegrundlag.

  • Kontaktpersoner Operatøren skal sikre, at alle beboere tildeles en primær og sekundær kontaktperson.

  • Forretninger i udlandet Skal banken udføre forretninger i udlandet på dine vegne, vælger vi en forretningsforbindelse. Vi er ikke ansvarlige for mulige fejl begået af den valgte forretningsforbindelse og for, om denne kan opfylde sine forpligtelser. Du og banken skal overholde de retsregler, sædvaner og forret- ningsbetingelser, der gælder for aftalen med forretningsforbindel- sen. Når du overfører penge til udlandet, skal du være opmærksom på, at der kan blive videregivet oplysninger til de amerikanske myndigheder. SWIFT er et internationalt datanetværk, der over- fører betalinger mellem lande. SWIFT er i henhold til amerikansk lovgivning forpligtet til at udlevere oplysninger, hvis de har mistanke om finansiering af kriminalitet eller terrorisme, når der gennemføres betalinger.

  • Kvalitetssikring Leverandøren er forpligtet til på ordregivers opfordring at fremsende oplysninger om reklamationer og eventuelle tilbagekaldelser, arten heraf, udledte mønstre og tendenser samt leverandørens afhjælpnings- og forebyggende tiltag. Denne oversigt er ikke begrænset til alene at omfatte leverancer til ordregiver, men reklamationer fra andre kunder kan anonymiseres.