Montering af IT udstyr eksempelklausuler
Montering af IT udstyr. Movia leverer systemdokumentation og monteringsvejledning for Movia krævet IT-udstyr. Movia leverer alle IT-komponenter, bortset fra IT-skab, kabelrør og mikrofon, som operatøren skal levere og montere. Med mindre andet aftales, leverer Movia eventuelle monteringsbeslag til det pågældende IT- udstyr. Movias monteringsvejledning skal godkendes af operatøren. Placering af chaufførbetjent IT-udstyr, passagerdisplay og evt. andet IT-udstyr i bussen, der kan have betydning for chaufførens betjening, udsigts- og sikkerhedsforhold, skal godkendes skriftligt af operatøren for alle bustyper inden montering. Operatøren skal klarmelde alle busser, når monteringsarbejdet er afsluttet og godkendt af operatøren. Det skal ske senest to uger før driftsstart. Herefter monterer, tilslutter og tester Movias IT-leverandør IT-udstyret i bussens IT-skab, og eventuel chaufførterminal . Klargøring og afsluttende test af det pågældende IT-udstyr - for model A - i bussen foretages af IT- leverandøren. Movia betaler omkostninger til IT-leverandøren i forbindelse med montering, tilslutning og test af IT-udstyr i IT-skabet. Operatøren har pligt til at deltage i en afsluttende test og godkendelse af det installerede IT-udstyr under ejerskabsmodel A. Dette gælder uanset om IT-udstyret monteres fra kontraktstart eller i løbet af kontraktperioden. Konstateres der IT-mæssige funktionsfejl, der kan henføres til operatørens installationer eller IT skab, skal disse være rettet senest 5 arbejdsdage inden driftsstart. Manglende Movia-godkendelse af det monterede IT-udstyr ved driftsstart er omfattet af Movias sanktionssystem.
