Omsorgspligt (loyalitetspligt). Efter de fleste landes retspraksis påhviler der parterne en vis gen- sidig omsorgspligt, dvs. pligt til at tage hensyn til medkontrahen- tens interesser og træffe rimelige foranstaltninger til at undgå el- ler begrænse tab for den anden part i kontraktforholdet. Omsorgspligten betegnes ofte også loyalitetspligten. Det er omsorgs- eller loyalitetspligtens kerneindhold, at der i et gensidigt bebyrdende kontraktforhold ikke blot er ret til at tage hensyn til egne interesser, men også pligt til at tage rimelige hen- syn til den anden parts interesser, forudsat at dette kan ske uden særlig opofrelse.