Pengeydelser. Den nedarvede regel er, at »pengeskyld er bringeskyld«. Opfyldelsesstedet er på kreditors bopæl eller, hvis han driver forretning, på hans forretningsadres- se, jf. GBL § 3. Efter denne regel er det afgørende, at pengene er kommet frem til kreditor, for at debitor er frigjort.47 Det betyder, at debitor bærer risi- koen for beløbet, indtil det er kommet frem, og at spørgsmålet, om debitor er i forsinkelse med betalingen, afgøres efter fremkomsttidspunktet. Pengene skal være kommet frem til kreditor på den sidste rettidige betalingsdag. Dette er forfaldsdagen, medmindre der er indrømmet debitor løbedage. Den om- stændighed, at debitor bærer risikoen for pengene, indtil de er kommet frem, benævnes undertiden forsendelsesrisikoen, og den omstændighed, at debitor er ansvarlig for forsinkelse, hvis pengene ikke kommer frem på sidste rettidi- ge betalingsdag, benævnes forsinkelsesrisikoen.48 Det er dog ikke nødvendigt at anvende disse risikobegreber.49 Retsstillingen kan også fastlægges ved at spørge, om debitor har erlagt i rette tid med frigørende virkning. I så fald er debitor nemlig frigjort, og der kan ikke gøres misligholdelsesbeføjelser gæl- dende imod ham, uanset om pengene aldrig kommer kreditor i hænde. Den nedarvede regel om, at pengene skal være kommet frem til kreditor, spiller stort set ingen praktisk rolle længere. Der anvendes i dag helt overve- jende elektroniske betalingsmidler, hvorom det gælder, at debitor er frigjort,