Procedurer for justering af rammeaftalen eksempelklausuler

Procedurer for justering af rammeaftalen. Der er en vis grad af rummelighed i rammeaftalen. Driftsherren har mulighed for at fore- tage justeringer på tilbudsniveau, idet der påhviler en forpligtigelse til at tilpasse kapaci- teten. Driftsherrens forpligtigelse til at tilpasse kapaciteten er vigtig, og er en central forudsæt- ning for at drive tilbuddene økonomisk effektivt. Den løbende tilpasning er afgørende for at undgå tomme pladser (og høje priser) og for få pladser (og venteliste). Den enkelte kommune og Region Midtjylland har dermed pligt til, via løbende justeringer, at udnytte ressourcerne optimalt. Tidlig orientering og dialog med de berørte parter er i den forbindelse afgørende - inden godkendelse i DASSOS (Den Administrative Styre- gruppe for Social- Og Specialundervisningsområdet). For at sikre den mest optimale kapacitet på det sociale område er samarbejdsparterne bag Rammeaftalen blevet enige om, at der efter vedtagelsen af Styringsaftale2013, gen- nem faglig dialog og behovsvurdering, kan foregå en mere konkret planlægning for en række målgrupper. Som følge heraf vil det kunne blive nødvendigt, at udarbejde tillæg til rammeaftalen i aftaleperioden. Planlægningen vil følge principperne i planlægningsmodel for kapacitetsjusteringer på det sociale område, der kan ses på xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xxxxxx.xx. Modellen beskriver en sa- marbejdsproces, hvor kommuner og Region Midtjylland gennem faglig dialog og behovs- vurdering bliver konkrete på, om en kapacitetsjustering skal videre til politisk behandling og evt. realiseres. Foretager en kommune større ændringer i form af oprettelse af et nyt tilbud, skal de øv- rige kommuner og Region Midtjylland orienteres så tidligt som muligt – og senest når be- slutningen er truffet. ’Fair play’ er i den forbindelse centralt, hvorfor der samtidig lægges vægt på bilaterale drøftelser mellem de berørte parter så tidligt som muligt i processen. Da alle regionale tilbud drives efter aftale med kommunalbestyrelserne i regionen, jf. Servicelovens § 5, kræver det godkendelse af kommunerne, dersom Region Midtjylland finder behov for oprettelse af nye tilbud eller ændringer i de tilbud, den er drifts-herre for. Når en kommunalbestyrelse overtager et tilbud fra regionen, overføres tillige leve- randørforpligtelsen, og tilbuddet skal som hidtil indgå i rammeaftalen og skal stå til rå- dighed for de øvrige kommuner. Måtte der være behov for fundamentale omstillinger - eksempelvis nedlæggelse af et til- bud - behandles emnet også i DASSOS inden den endelige politiske...

Related to Procedurer for justering af rammeaftalen

  • Hvordan opsiger jeg aftalen? Du kan opsige forsikringen enten en måned før hovedforfald uden gebyr eller i løbet af en måned plus en måned mod et mindre gebyr.

  • Hvilke forpligtelser har jeg? For at undgå at policen annulleres og krav nedsættes eller afvises, skal du: Når du tegner denne forsikring Når forsikringen er i kraft I tilfælde af et krav

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Med aftale om satspuljen for 2016 blev der afsat midler til udvikling af SØM på vok- senområdet. Modellen præsenteres ultimo 2017 og vil efterfølgende blive stillet frit til rådighed på Socialstyrelsens hjemmeside for kommuner og andre, der ønsker viden om de økonomiske konsekvenser af sociale indsatser over tid for det offentlige. Medio 2018 lanceres en udvidet version af modellen med tilsvarende indhold på bør- ne- og ungeområdet, da der som en del af den såkaldte børneramme fra aftalen om satspuljen for 2017 blev afsat 9,7 mio. kr. til at udvide modellen samt til løbende opda- tering og udbredelse af modellen i perioden 2017-2020. Udvikling og udvidelse af modellen gennemføres af Socialstyrelsen i samarbejde med en ekstern leverandør (VIVE-Incentive). Initiativet bygger videre på de eksisterende aktiviteter vedr. SØM og består af følgen- de tre delprojekter: 1) Videreudvikling af SØMs vidensdatabase: SØM består bl.a. af en vidensdata- base, som indeholder viden om effekter, konsekvenser og priser for udvalgte mål- grupper, som kan bruges som input til beregningen. Videreudviklingen består i at muliggøre beregninger på flere målgrupper og effektmål vedrørende udsatte børn, unge og voksne. For de nye målgrupper og effektmål skal der findes viden om effekter af indsatser og tilvejebringes beregninger af forventede økonomiske konsekvenser. Til dette inddrages viden fra både eksperter og praksis for at sikre den socialfaglige relevans og anvendelighed for brugerne. Udviklingen omfatter en kortlægning af eksi- sterende viden om effekt, bl.a. fra Socialstyrelsens Vidensportal, så det samlede antal indsatser i vidensdatabasen udbygges. 2) Indarbejdelse og opsamling af viden fra konkrete projekter: Når der genereres ny viden om indsatsers faktiske omkostninger, effekter på borgeren, konsekvenser i form af træk på forskellige offentlige ydelser samt priser kan disse inkluderes i SØMs vidensdatabase, såfremt de lever op til en række metodiske krav og standarder. Ek- sempelvis skal der være foretaget en kvantitativ måling af effekten på borgerne i ind- satsen. Denne del af projektet vil omfatte, at: a) Der arbejdes videre på en klassificering af viden om indsatsernes effekt for at sikre, at ny viden fra projekter fremover kan indarbejdes hurtigt og på en syste- matisk og ensartet måde i modellen.

  • Gebyr ved brug af kortet Ved brug af privatkort i lande uden for EU/EØS, kan forretninger opkræve gebyr ved brug af kortet. Ved brug af firmakort kan forretninger altid opkræve gebyr. Forretningen skal gøre dig opmærksom på gebyropkrævningen inden betalingen sker.

  • Hvilke skadetilfælde dækker forsikringen? Forsikringen dækker i tilfælde af, at forsikrede: a) Rammes af en akut sygdom eller tilskadekomst omfattet af dækning 2. Sygdom, der af behandlende læge og Goudas læge forventes at ville medføre hospitalsindlæggelse i mindst 5 døgn. b) Rammes af en akut livstruende sygdom/tilskadekomst omfattet af dækning 2. Sygdom. c) Skal hjemtransporteres som følge af sygdom, tilskadekomst eller dødsfald.

  • Ophævelse af Aftalen Elleverandøren kan ikke hæve Aftalen om levering af elektricitet til Kunden eller foranstalte afbrydelse af elforsyningen på grund af manglende betaling for allerede afholdt forbrug. Elleverandøren kan varsle ophævelse af Aftalen om levering af elektricitet til Kunden, såfremt Elleverandøren har stillet krav om sikkerhedsstillelse efter punkt 6, og sikkerheden ikke er stillet inden for en af Elleverandøren fastsat frist. Leveringsaftalen kan ikke hæves, såfremt der er indgået en anden aftale om sikring af den fremtidige betaling. Kunden kan ikke kræve levering fra Elleverandøren, hvis Elleverandøren berettiget har hævet Aftalen med Kunden, før Kunden har betalt det beløb, som Kunden skylder for levering af elektricitet.

  • Tilbageførsel af betalinger som du ikke har godkendt Hvis du mener, der er gennemført en eller flere betalinger med dit kort, som du ikke har godkendt, med- virket til eller foretaget, skal du henvende dig til dit pengeinstitut snarest muligt, efter du er blevet opmærk- som på den uautoriserede transaktion. Ved vurdering af om du har henvendt dig rettidigt i dit pengeinstitut, vil der blive lagt vægt på din pligt til løbende at gennemgå posteringer på din konto, jf. punkt 2.5. Under alle om- stændigheder skal du henvende dig til pengeinstituttet senest 13 måneder efter, at beløbet er trukket på din konto. Dit pengeinstitut vil herefter foretage en undersøgelse af din indsigelse. Mens din indsigelse bliver undersøgt nærmere, vil det omtvistede beløb normalt blive indsat på din konto. Hvis indsigelsen efterfølgende viser sig at være uberettiget, vil pengeinstituttet igen hæve beløbet på din konto. Viser undersøgelsen, at der er tale om andres uberettigede brug af kortet, vil pengeinstituttet eventuelt kunne gøre ansvar gældende overfor dig, jf. punkt 2.9. Hvis din indsigelse viser sig at være uberettiget, kan pengeinstituttet kræve renter for det tidsrum, hvor beløbet blev indsat på din konto, og indtil beløbet hæves igen, samt eventuelt gebyr for rekvirering af notakopi, jf. prislisten.

  • Regnskab og revision 1. Foreningens regnskabsår er kalenderåret. 2. Det påhviler kassereren eller evt. ekstern revisor at udarbejde et årligt driftsregnskab ledsaget af en statusopgørelse opgjort under hensyntagen til de tilstedeværende værdier og forpligtelser. 3. Det påhviler i øvrigt kassereren på ordinære bestyrelsesmøder at forelægge en regnskabsoversigt til direkte sammenhold med det foreliggende budget. 4. Årsregnskab skal udarbejdes i overensstemmelse med god regnskabsskik og være i overensstemmelse med den foretagne bogføring og tilstedeværende bilag. Bestyrelsen kan bestemme, at årsregnskabet skal udarbejdes med bistand af en registreret eller statsautoriseret revisor. 5. Generalforsamlingen vælger 2 interne revisorer for 2 år og 2 revisorsuppleanter for 1 år. 6. Det påhviler de valgte interne revisorer at revidere foreningens årsregnskab samt føre protokol med de bemærkninger, revisionsarbejdet måtte give anledning til. 7. Revisorerne skal foretage mindst ét uanmeldt kasseeftersyn pr. år. Kasseeftersynet skal omfatte både kontantbeholdning og bankindeståender.

  • Opretholdelse af tryk og forsyning Efter vandforsyningslovens § 51, stk. 1, kan der ikke forlanges erstatning for svigtende levering som følge af utilfredsstillende trykforhold i forsyningsledningerne, mangler ved anlægget og arbejder på anlægget. Vandforsyningslovens § 52 bestemmer, at kan træffes bestemmelse om indskrænkning af vandforbruget eller visse dele af det, herunder om indskrænkning med hensyn til vanding af haver i tørkeperioder m.v., når vandforsyningens drift eller hensynet til vandforekomsterne gør det nødvendigt. Kommunalbestyrelsen kan pålægge vandforsyningen at træffe en sådan bestemmelse.

  • Xxxxxx skadetilfælde dækker forsikringen? Hvis sikrede bliver akut syg eller kommer til skade på ferierejsen.