Påstand og anbringender eksempelklausuler

Påstand og anbringender. En retsregel består af en række betingende kendsgerninger, retsfaktum, og en retsfølge. Kan det konstateres, at der optræder nogle kendsgerninger, faktum, som lader sig beskrive af retsfaktum i reglen, skal retsfølgen indtræde: En påstand rummer en beskrivelse af en retsfølge. Et anbringende rummer en beskrivelse af et faktum. Et anbringende kan således anskues som et argument for, at man skal have ret i sin påstand, idet det således forudsættes, at der findes en retsregel, der knytter retsfaktum, svarende til det pågældende faktum, sammen med en retsfølge af det ønskede indhold. En påstand vil eksempelvis kunne være, at ”Xxxxxxxx skal anerkende, at Xxxxxx er ejer af bilen med registreringsnummer AK 52 341”. Som anbringende kunne anføres, at ”Xxxxxx har betalt Petersen 10.000 kr. for bilen med registreringsnummer AK 52 341”. Angiver man på denne måde kun faktum, er det nødvendigt, at dommeren selv kan finde frem til, hvilken retsregel, der skal anvendes. I praksis kan dette være en lidt vanskelig opgave, og for at hjælpe dommeren på vej, vil man derfor i almindelighed supplere beskrivelsen af faktum i et anbringende med retlige kvalifikationer, som peger i retning af en bestemt retsregel. I det nævnte eksempel med bilen, kunne man derfor ved at ændre anbringendet til ”Xxxxxx har købt bilen med registreringsnummer AK 52 341 af Xxxxxxxx for 10.000 kr.” Ved at knytte den retlige kvalifikation ”købt” til anbringendet gøres det tydeligere, at den sigtes til den retsregel, at ejendomsretten kan gå over ved et køb.