Sagsbehandling i udvalgsmødet - Votering. ▪ Sagsbehandleren resumerer sagen for udvalgets medlemmer, og udvalget gennemgår dokumenter, afhøringer og forklaringer, og bedømmer de enkelte oplysningers bevismæssige værdi. ▪ Resultatet af bevisbedømmelsen, sammenholdt med reglement og offentliggjorte fortolkninger til gældende bestemmelser, herunder tidligere praksis, danner grundlag for udvalgets afgørelse. ▪ Såfremt sagen ikke kan henføres til reglement og/eller offentliggjorte fortolkninger til gældende bestemmelser, indgår sportslige hensyn i udvalgets bedømmelse, men sportslige hensyn kan alene tages i anvendelse, når alle gældende bestemmelser er overholdt. Økonomiske overvejelser overfor enkeltpersoner, klubber og unioner, må ikke have indflydelse på udvalgets afgørelse. Sammenblanding af økonomi og sportslige hensyn må således aldrig finde sted. ▪ Efter udvalgsmedlemmernes indbyrdes debat og meningsudvekslinger, fremkommer hvert medlem af udvalget med sin afgørelse, herunder stillingtagen til evt. straf eller andre konsekvenser. ▪ Såfremt der ikke er enighed om sagens udfald, træffer udvalget afgørelsen ved simpel stemmeflerhed, og mindretallet har ret til at fa deres præmisser refereret i sagsafgørelsen.
Appears in 7 contracts
Samples: Vedtægter for Dansk Automobil Sports Union, Vedtægter for Dansk Automobil Sports Union, Vedtægter for Dansk Automobil Sports Union