Smartkontrakter. Analysen undersøger, hvordan anvendelsen af smartkontrakter og den underliggende teknologi kan hjælpe virksomheder med at indgå deres kontrakter og samtidig fjerne den nuværende struktur, der ofte involverer en tredjepart i udførelsen og håndhævelsen af kontrakterne. Det er spændende at bemærke, at konceptet med at digitalisere forskellige handelsinstitutioner og mæglere ikke er en helt ny tilgang, da mange formål og arbejdsopgaver allerede er blevet digitaliseret. Med introduktionen af smartkontrakter og den underliggende teknologi kan den allerede digitaliserede praksis blive endnu mere dematerialiseret, og behovet for tredjeparter i kontraktindgåelsen kan derfor sænkes eller minimeres. Derfor anvendes disse digitale platforme til at argumentere for, at smartkontrakter har en berettigelse på grund af den stigende efterspørgsel efter digitale platforme.73 Dette afspejler en øget tilstedeværelse af aktører og mæglere, der ønsker at handle og operere på disse digitale platforme. Analysen af, hvorvidt anvendelsen af smartkontrakter kan fungere som en potentiel mæglende struktur og lette transaktionen af information, udføres ud fra tre omkostningsparametre. Disse forskellige omkostningsparametre bruges til at undersøge, om de eksisterende strukturer har nogen fundamentale udfordringer, som kan effektiviseres gennem implementeringen af den nye foranstaltning. I dette tilfælde undersøges det, om anvendelsen af smartkontrakter vil være bedre end den eksisterende praksis. Det undersøges også, hvorvidt en implementering faktisk vil løse alle