Styret underboring eksempelklausuler

Styret underboring. Ved etablering af PE-ledninger ved en af ovenstående opgravningsfri installationsmetoder, skal det altid sikres, at ledningen ikke påføres større trækkraft end leverandøren tillader. Arbejder med etablering af ledningsanlæg opgravningsfrit skal udføres efter samme forskrifter og krav, som gælder for en entreprenør, der er tilsluttet ”Kontrolordningen for styret boring og gennempresning” eller ”Kontrolordningen for pipeburstning”.
Styret underboring. Hvor særlige forhold begrunder det, kan kablerne etableres ved styret underboring i stedet for i åben grav. Det kan f.eks. være ved krydsning af veje, jernbaner, vandløb og sårbare naturområder. De steder, hvor kablerne er etableret ved styret underboring, vil de ligge dybere i jorden end i åben grav. Dybden afhænger af jordbunden og underboringens længde, og varierer mellem 2 og 30 meter under terræn. En underboring består af i alt 12 foringsrør, idet der kun kan ligge et kabel i hvert foringsrør. I foringsrøret ligger kab- let omgivet af bentonit, for at kablet kan afgive varmen til den omgivne jord. Der skal være mindst 6 meter mellem hvert foringsrør og derfor bliver kabelanlægget etableret ved underboring mindst 78 m bredt. En underboring udføres ved flere gennemboringer af den ønskede strækning. Første gennemboring udføres af et lille borehoved, som ved gennemboring af strækningen udskiftes med et bor i en lidt større diameter. Det tykkere bor bores retur til boremaskinen, og det betyder at hullets diameter udvides. Processen fortsættes frem til den nød- vendige diameter er opnået. Når den nødvendige diameter af borehullet er opnået, trækkes et foringsrør igennem borehullet mod boremaski- nen. Kablet spules herefter igennem tomrøret. Under boreprocessen anvendes boremudder, der stabiliserer borehullet. Underboringer kræver etablering af to arbejdspladser. Den ene arbejdsplads placeres i den ende af underboringen, hvor boreudstyret opstilles - startstedet, den anden i den ende hvor boringen afsluttes. I dette projekt skal arbejdspladserne være relativt brede, da det ikke kun er et enkelt kabel, der skal underbores, men 12 kabler. Det tager 2-3 måneder at udføre de korte underboringer, mens de lange underboringer forventeligt tager 6-8 måne- der, og ved særlige udfordringer kan anlægsperioder på op til et år ikke udelukkes. I forbindelse med underboring, planlægges arbejdet som udgangspunkt udført indenfor normal arbejdstid.
Styret underboring. Rørene skal føres så langt frem i modtagegruben at evt. skadet og ridser kan observeres. Ridserne må max. være 3 mm dybe. Ved større ridser skal den beskadigede del udskiftes. Samlingerne skal være tætte. Indv. vulster skal ikke fjernes. Vandløbene skal krydses således ledningerne vil være beliggende 1,5 m under regulativmæssig bund iht. længdeprofilernes angivelser. Krydsning af Vestre Kvartervej i Tarm skal påregnes at ske i ca. 3,5m s dybe. Rørdimensioner og typer som angivet under pos.7.2 I den faste sum må entreprenøren selv fastlægge den tilstrækkelige ledningslængde som er nødvendig ved de respektive krydsninger. Alle anstillinger og flytninger skal være indeholdt i tilbuddet. Efter gennempresningerne skal entreprenøren aflevere indmålingsrapporter. I presse- og modtagergruber skal rørene være i sådan dybde at der kan påsvejses en 15 graders bøjning på rørenderne og at denne bøjning afsluttes vandret med plads til 1,2 m jorddækning. Bøjningen leveres og monteres under nærværende entreprise. Tilslutninger til de styrede underboringer sker under anden entreprise. Tørholdelse af gruber skal opretholdes indtil tilslutningerne er udført. Boremudder må ikke henligge på overfladen, men skal bortskaffes.