Substantial detriment. Den nuværende ordlyd af artikel 25 krævede utallige fremsatte forslag fra de enkelte medlemslande og var under forhandlingerne under konstant udarbejdelse74. Et af de første udkast til artikel 25 lød: A breach committed by one of the parties is fundamental if it results in substantial detriment to the other party unless the party in breach did not foresee and had no reason to foresee such a result.75 Termen substantial detriment var således som udgangspunkt det grundlæggende kriterium for at gøre brug af artikel 25. Termen blev under forhandlingerne forsøgt brugt synonymt med ord som injury og harm og forsøgt eksemplificeret ved begreber som monetary harm og inerferens with other acticities.76 Det fremgår af forhandlingsdokumenterne, at flere medlemsstater gav udtryk for, at definitionen af begrebet var for vag og upræcis hvilket ville gøre artikel 25 svær at anvende i praksis.77 Det var således ikke skadens art, som var til diskussion, men derimod den nødvendige grad af skaden. Undervejs i forhandlingerne kom de enkelte medlemslande imidlertid frem til, at misligholdelsens alvor ikke skulle vurderes i forhold til omfanget af den indtrådte skade, men derimod i forhold til alle sagens konkrete omstændigheder samt til hvilken effekt den forventede misligholdelse vil have på den uskyldige parts fremtidige interesse i kontrakten78 – altså om han fratages hvad han med rette kunne forvente af kontrakten. Dette medførte, at artikel 25 blev vedtaget med den nuværende
