Delkonklusion. Som det kan udledes af de tre overstående domme, så kan en erhvervsdrivende ikke opfylde forbrugerens krav om omlevering, med at tilbyde et alternativt produkt. Selvom der i afgørelserne er tale om produkter, der i og for sig vil kunne stille forbrugeren bedre, så behøver forbrugeren ikke at acceptere dette. Det går igen, af de tre afgørelser, at den tilbudte genstand, der ønskes at foretage omlevering med, ikke stemmer overens med den oprindelige købsaftale, og derfor ikke opfylder købelovens § 78, stk. 1, nr. 2. Der har i to af afgørelserne ikke været enighed om afgørelser, hvor et mindretal mener, at kravene lovens krav er opfyldt, når der tilbydes omlevering med et nyere produkt, at samme art og fabrikat. Det kan derudover konstateres, at der blandt nævnsmedlemmer, ikke er enighed omkring problemstillingen, da i de to første afgørelser, bliver truffet afgørelser ud fra flertallets vurdering, hvor der i begge sager er et nævnsmedlem der mener, at der er foretaget korrekt omlevering, ved at tilbyde et nyere og eventuelt bedre produkt. Der må derfor kunne udledes, at nævnet i helhed ikke er enige om hvordan lovgivningen skal fortolkes. Som det ses i afgørelsen 09/00680 har flertallet lagt vægt på at udseende på den tilbudte genstand fraviger, hvorimod en enkelt mener at på baggrund af specifikationerne er afvigelsen så stor, at køberen ikke skal godkende dette. Det er dog muligt for den erhvervsdrivende, at foretage korrekt omlevering med en vare, der ikke stemmer overens med købsaftalen, hvis køberen accepterer dette. Til dette kan nævnes Forbrugerklagenævnets afgørelse med sagsnr.: 12/13524, hvor en forbruger havde ved sin adfærd accepteret en omlevering foretaget med en tilsvarende brugt mobiltelefon, og derved havde forbrugeren ikke ret til at ophæve købet efterfølgende.66 Det har ikke været muligt at finde afgørelsen mellem Forbrugerklagenævnets afgørelser, og derfor er afgørelsen ikke yderligere kommenteret. Det kan derfor, ud fra Forbrugerklagenævnets afgørelser, fastslås at det er muligt for den erhvervsdrivende at tilbyde at foretage omlevering med et produkt, der ikke stemmer overens med den oprindelige købsaftale, men forbrugeren er i sin ret til at afvise dette og kræve at købet bliver hævet, samt at køberen får den fulde købesum retur.
Delkonklusion. Holdningen til rygning har gennem årene udviklet sig markant, hvilket bl.a. kommer til udtryk i forskellige love, som indeholder regler om rygeforbud. Der er imidlertid ikke i lejelovgivningen konkrete bestemmelser, som angiver, at det er forbudt at ryge i sit lejemål. Det kan dog efter omstændighederne være vanrøgt af det lejede eller gene i øvrigt, og derfor en overtrædelse af god skik og orden, jf. LL § 79 a, stk. 1, nr. 7 og 11. Tilsvarende bestemmelser findes i almenle- jeloven, jf. ALL § 81, stk. 1, nr. 7 og 11, mens erhvervslejeloven ikke har denne opdeling. Selv- om erhvervslejeloven ikke udtømmende oplister eksempler på, hvad der kan være en overtræ- delse af god skik og orden, må det dog antages, at rygning efter en konkret vurdering kan være en tilsidesættelse heraf, jf. ELL §§ 61, stk. 2, nr. 3, og 69, stk. 1, nr. 7. Der er uklart, hvorfor området for rygning i lejemål ikke er lovreguleret. På den ene side er det at ryge en privat sag, og så længe det lejede behandles forsvarligt, må lejer selv bestemme, hvad han foretager sig i lejemålet, jf. LL § 25, stk. 1. På den anden side kan røgen være lige så generende for naboerne som støj, og røgen kan desuden trænge gennem væggen, hvorved naboerne bliver udsat for kræftfremkaldende luftpartikler. Når man tager holdningen til rygning i betragtning er det dog ikke udelukket, at der i fremtiden sker en regulering af dette i forhold til lejemål. Det har været omdiskuteret, hvorvidt lejer og udlejer kan aftale, at der ikke må ryges i lejemålet. Den tidligere velfærdsminister, Xxxxx Xxxxxxxxx, har imidlertid bekræftet, at lejeloven ikke for- 72 Xxxx, Xxxxx og Xxxxxxxx, s. 853. hindrer, at en sådan aftale indgås, hvorfor den generelle opfattelse i dag er, at det er muligt at aftale et sådant rygeforbud. Det er dog kun muligt over for nye lejere, mens nuværende lejere ikke kan påtvinges et sådant vilkår i deres lejeaftale. Ministeren udtalte sig imidlertid ikke om, hvorvidt der skal sondres mellem typen af lejeforhold ved vurderingen af, om rygning kan indgå i lejekontrakten som et aftalt vilkår. Dette er relevant, eftersom lejeforhold omfattet af almenleje- loven ikke kan fraviges, jf. ALL § 4, stk. 1. Rygning er dog ikke lovreguleret, hvorfor det må kun- ne sluttes, at det ligeledes er tilladt at aftale vilkår om rygning i lejeforhold, som er omfattet af almenlejeloven. Ministeren udtalte sig ikke om muligheden for at regulere spørgsmålet i en husorden. Der kan dog argumenteres for, at en regulering i huso...
Delkonklusion. Det fremgår af nærværende kapitel, at ordregivers mulighed for at foretage kontraktændringer iht. § 14 på ingen måde er underlagt de strenge retningslinjer for ændringer, der følger af udbudsretten. Efter § 14 er det tilladt at foretage ændringer, som i udbudsretlig henseende bliver betegnet som væsentlige. Den eneste begrænsning, der bliver sat efter § 14, i forhold til væsentlige ændringer er, at ændringsarbejdet skal have naturlig sammenhæng med den oprindelige kontraktydelse. Kontrak- tens anvendelsesområde kan således ikke efter § 14 tillades ændret, hvilket er i overensstemmelse med de udbudsretlige regler. § 14’s anvendelsesområde er ikke styret af et krav om, at behovet for ændringsarbejderne skal være opstået pga. uforudsete forhold. Heroverfor følger det af UBD art. 31, stk. 4, litra a) og TBL § 12, stk. 3, nr. 5, at supplerende arbejder kan tildeles direkte til den oprindelige entreprenør uden offent- liggørelse, såfremt behovet for ændringen var uforudset. Da § 14 ej heller er underlagt denne be- 92 Xxxx, X. (2012): 829 93 Betænkning nr. 1246: 87 grænsning, er adgangen for tildelingen af supplerende ydelser større end de lovbestemte udbudsret- lige regler herfor. Udbudsreglerne giver mulighed for, at ordregiver kan foretage ændringer, såfremt muligheden her- for er angivet i udbudsmaterialet. § 14 findes at være en generelt formuleret klausul, der ikke kan leve op til de udbudsretlige krav om gennemsigtighed, da den ikke er tilstrækkeligt specificeret. I udbudsretlig henseende kan § 14 derfor ikke anses som en revisionsklausul, der tillader ændringer i medfør af kontrakt. § 14 finder kun anvendelse i tilfælde af tildeling af mer-eller mindreydelser, hvorfor udskiftning af entreprenør iht. bestemmelsen kun vil blive relevant, såfremt der allerede er ønske om at foretage kvantitative ændringer af kontraktydelsen. Flere ændringer i samme kontrakt kan i udbudsretlig sammenhæng begrunde pligt til fornyet udbud, såfremt ændringerne tilsammen anses væsentlige. Det formodes, at ordregiver på baggrund af § 14, stk. 1 har en aftalebaseret adgang til at løsrive sig fra forpligtelsen om, at den oprindelige entreprenør skal tildeles ændringsarbejderne, såfremt ordre- giver ifalder pligt til at foretage fornyet udbud.
Delkonklusion. I nærværende del af mine resultater har jeg nu besvaret min sidste del af mit forskningsspørgsmål: Xxxxxxx indflydelse har konstruktionen af arbejdsforholdet for medarbejderens organisatoriske indsats? Herfra kan jeg konkludere, at de midlertidige kernemedarbejdere, der besidder en transitbaseret psykologisk kontrakt oplever, som udgangspunkt at deres forventning, til øget kompetencer bliver indfriet. Jeg kan hermed konkludere, at de midlertidige kernemedarbejdere i BUF, der besidder en transitbaseret psykologisk kontraktform, som udgangspunkt oplever at få opfyldt deres generelle forventning til, at opkvalificerer deres kompetencer. Ved at blive mødt i deres forventninger, oplever medarbejderne endvidere en balanceret arbejdsrelation til BUF. Denne balance bygger på et gensidig opfyldt arbejdsforhold hvor medarbejderen oplever, at dens forventning til organisationen bliver opfyldt, hvilket styrker graden af tillid mellem parterne. Tilliden og den oplevet gensidighed i arbejdsforholdet, har endvidere en positiv effekt for medarbejderens indsats da medarbejderne oplever en ro, og en tilfredshed i deres arbejdsrelation til organisationen. Dermed skabes der balance i parternes bidrag til arbejdsforholdet. Denne oplevelses vare dog ikke ved, hos den midlertidige kernemedarbejder der besidder en transitbaseret psykologisk kontrakt, hvilket mine senere undersøgelser viser. Oplevelsen af ro og tilfredshed synes endvidere ikke at være tilfældet, hos de midlertidige kernemedarbejdere der besidder en relationel psykologisk kontrakt. Her er ansættelsesrelationen langt mere turbulent og præget af frustration, medført af brud på medarbejderens psykologiske kontrakt. Som udgangspunkt er det subjektivt om den midlertidige kernemedarbejder oplever at få indfriet sine forventninger til; inkludering, stabilitet og tillid, samt udvikling og støtte. Det væsentlige er dog, hvordan den midlertidige kernemedarbejder, i nogle tilfælde vælger at fokusere på kollegaer der bliver bedre behandlet end medarbejderen selv. Ved at tildele dette fokus, bliver den midlertidige medarbejder mere opmærksom på den manglende indfrielse af dennes forventninger, hvilket medfører brud og dermed ubalance i medarbejderen relationelle psykologiske kontrakt. Mine undersøgelser viser dog yderligere, at det i disse tilfælde er muligt for organisationen at genoprette denne ubalance, ved at indfri dele af den midlertidige kernemedarbejders forventninger til ansættelsesforholdet. Xxxxxxx er derfor ikke om ...
Delkonklusion. Den danske sundhedsmodel er defineret ud fra nogle klare roller og kompensationsmodeller, som gør det svært for nye aktører at træde ind i værdikæden. Dette ses både i en større makroøkonomisk dynamik hvor patienten betaler for sine sundhedsydelser via skatter, og derfor ikke forventer at skulle betale for direkte behandling, samtidig med at læger i høj grad er underlagt de digitale løsninger som stilles til rådighed af det offentlige, og ikke har incitament til at investere i innovationsprojekter for at forbedre behandling for patienterne. Det offentlige som er den part der bærer pligten for den offentlige sundhed og behandlingsgaranti og sikkerhed, er ikke altid direkte klædt på til at forstå udfordringerne eller mulighederne der kommer via digitalisering, og vil således ofte have fokus på infrastruktur og omkostningsbesparelser i stedet for forbedret behandling som kan give langsigtede besparelser i forbindelse med at patienters sygdom kontrolleres bedre og færre følgesygdomme opstår. Den digitale innovation indenfor sundhedssektoren kan generelt opdeles i 1) applikationer som er henvendt til at støtte lægen i behandling af patienten i form af beslutningsstøtte, telemedicin eller større datagrupper som kan perspektivere patient information, og 2) applikationer som har til formål at støtte patienten i forståelse af sin sygdom, titrering af medicin og logbog med dette, måling af sygdomsprogression og igen telemedicinsk behandling. Der kan i yderste tilfælde endda tales om forbedret patient experience. I takt med at det offentlige ikke på tilstrækkelig vis løfter opgaven med digitalisering, falder opgaven over på den private sektor, som i nogle tilfælde kan have et stærkt økonomisk incitament til at innovere og stille disse løsninger til rådighed for markedet. Ses først på farmaceutselskaberne, så vil de i nogle tilfælde have en væsentlig økonomisk fordel ved at sørge for at læger er bedre til at udskrive medicin korrekt, selv hvis det ikke altid vil pege på deres medicin, men måske på konkurrentens. På samme måde kan de have et økonomisk incitament til at hjælpe patienterne med at tage medicinen, og mindske risikoen for at behandlingen stopper som følge af bivirkninger, og at patienten rykker over på et konkurrerende medicin. Eftersom der i Danmark ikke gives kompensation for software som, påtager funktionen som medicinsk udstyr eller for den sags skyld mere simple healthcare applikationer, vil det primært være farmaceutselskaberne som kan se en økonomisk...
Delkonklusion. Indledningsvist fandt kapitlet at den gode relation var fundamentalt præget af den relationsrente der skabes når der inter partes deles viden og investeres i relationsspecifikke aktiver. I afhandlingens genstandsfelt er der tale om et samarbejde der strækker sig fra det private til det offentlige, hvorfor relationsbegrebet tolkes vertikalt og har både selskabs- og samfundsmæssig betydning. For selskabet er det primære fokus at profitmaksimere, hertil har sundhedssektoren interesse i at mindske de omkostninger der præger den manglende digitalisering af sektoren, herunder forbedring af folkets sundhed og samfundsmæssige besparelser. Det er på baggrund af analysen muligt at konkludere, at den mest optimale løsning for parterne, ville være at fokusere på at mappe de værdier de kan hver især kan bidrage med, og hvordan disse bedst bidrager til omkostningseffektive digitalisering af sundhedssektoren. Efterfølgende behandlede kapitlet det strategiske fit for kontrahenterne gennem en sondring af konventionel og strategisk kontrahering, samt opnåelsen af relationsrente og konkurrencefordele. Det er gennem afsnit 2.3 120 Xxxxxxx et al. (2008). s. 1156
Delkonklusion. 241 Sammenfattende vurderer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at Farum Park Idræts- og Kulturcenter er sammenligneligt med andre konferencecentre.
Delkonklusion. 255 På baggrund af styrelsens egen undersøgelse af konferencecentres lejebetaling samt oplysninger fra HORESTA vurderes lejebetalingen for Farum Park at være under markedsniveau i 2000, og dermed har Furesø Kommune tildelt FC Nord- sjælland støtte.
Delkonklusion. 4.3.1 Underspørgsmål 1 - Hvilke selskaber er underlagt intern revision ved lovkrav, og hvilke arbejds- opgaver medfører dette for intern revision? Finansielle virksomheder i Danmark med 125 xxxxx flere fuldtidsansatte over de seneste to regnskabsår er underlagt lovkrav om indførelse af en intern revisionsafdeling, jf. revisionsbkg. § 17, stk. 3. Revisi- onsbekendtgørelsen er gældende for finansielle virksomheder og –koncerner, som defineres ud fra Lov om Finansiel Virksomhed, jf. revisionsbkg. § 1. Der er ingen lovmæssige krav for ikke-finansielle virksomheder at overholde i forhold til intern revi- sion. Af revisionsbekendtgørelsen fremgår det, at intern revision skal være uafhængig, hvorfor der er indført krav til arbejdsopgaver. Overordnet set skal intern revision revidere alle væsentlige og risikofyldte om- xxxxx i virksomheden, jf. revisionsbkg. § 21, stk. 1. Disse områder udgør virksomhedens risikostyring, compliance, forretningsgange og interne kontroller, jf. revisionsbkg. § 27. Derudover skal virksomhe- dens historiske, finansielle oplysninger revideres, hvis intern revision påtegner virksomhedens årsrap- port, jf. revisionsbkg. § 24, stk. 2. Det uddybes i bilag 4 til revisionsbekendtgørelsen, at intern revisions arbejdsopgaver skal være i over- ensstemmelse med uafhængigheden, hvorfor intern revision ikke må påtage sig opgaver, der kan resul- tere i selvrevision. Intern revision kun må deltage i revisionsarbejde, jf. § 21, stk. 3. Revisionsbekendtgørelsen bilag 4 uddyber, at intern revision eks. ikke må hverken træffe xxxxx have ansvar for forretningsmæssige beslutninger, udføre kontrolopgaver, udarbejde xxxxx opstille finansielle informationer, stå for implementering af driftsrelaterede xxxx xxxxx deltage i virksomhedens fastsæt- telse af strategi. Dette skyldes, at opgaverne ikke betegnes som revisionsarbejde og kan medføre risiko for selvrevision. I stedet påpeges det, at intern revisions arbejdsopgaver kan bestå i revision af væsentlige og risiko- fyldte områder, herunder vurdering af, om virksomheden har identificeret og rapporteret alle væsent- lige risici til bestyrelsen, vurdering af om virksomhedens kontrolsystem er tilrettelagt og fungerer hen- sigtsmæssigt, vurdere virksomhedens overholdelse af love og regler, udfordre ledelsens syn på risiko- styring samt vurdere etablerede forretningsgange og test af kontroller. Hertil er det essentiel, at intern revision er opmærksom på ikke alene at basere sig på arbejde udført af anden linje-funkt...
Delkonklusion. Analysen gennemgår først de krav som softwareselskabet er underlagt gennem den europæiske forordning MDR, herunder definerer hvilke faktorer der er i spil for selskabet for at kunne klassificere deres software som medicinsk udstyr, hertil hvilke omkostninger dette pålægger selskabet. Det er herefter analyseret hvilke komplikationer der er for softwareselskabet i led med kommercialiseringen af innovation i digital sundhed, hertil er der analyseret forskellige kompensationsmodeller i forbindelse med kommercialiseringen af den digitale løsning. Ydermere er det udledt at der foreligger incitament fra det offentlige til at kompensere præparater der overholder visse kriterier og som klassefiseres som lægemidler, hertil sondres der til MDR- forordningen som klassificerer software som medicinsk udstyr ligeligt med lægemidler. Det er ydermere analyseret hvorvidt sundhedssektoren har en økonomisk interesse i at indgå i et samarbejde med det private softwareselskab. Yderligere er det vurderet at en kompensationsmodel hvorved softwareselskabet anvender en offentlig licensmodel eller en patientmæssig kompensationsmodel, at være det mest optimale i forbindelse med at skabe et marked gennem lovgivning, som sikrer at det private kan varetage innovationen. Ved anvendelsen af kompensationsmodeller som analyseret ovenfor, vil der gennem en ændring eller optimering af lovgivningen kunne dannes grundlaget for et marked som ikke endnu eksistere. Disse løsninger synes at være bedst egnet til at danne fundamentet for samarbejdet hvor godet går fra privat til offentligt samtidig med at der skabes langsigtet værdi for softwareselskabet og yderligere værdi for den offentlige sundhedssektor, og patienten. Hvis et samarbejde indledes, vil der dannes et nyt marked for 163 Xxxx, X. H, et al. (2008). s. 137 164 Ibid. s. 137 softwareselskaberne hvilket er skelsættende for industrien. Slutteligt synes de europæiske tiltag der er analyseret fra Tyskland og Holland gennem henholdsvis DiGA og CFI, at være løsning der kunne stræbes efter i den danske model for at digitaliseringen af sundhedssektoren bliver varetaget på en måde hvor samfundets softwareselskaber anvendes til at hjælpe med at danne grundlaget for et nyt marked for software som medicinsk udstyr.