Mangler og reklamation Ved levering skal køber straks foretage en sådan undersøgelse af det solgte, som ordentlig forretningsbrug kræver. Hvis køber vil påberåbe sig en mangel, skal køber straks, og senest 48 timer fra modtagelsestidspunktet, give inu:it a/s skriftlig meddelelse herom samt anføre, hvori manglen består. Såfremt køber har opdaget eller burde have opdaget manglen og ikke reklamerer som anført, kan køber ikke senere gøre manglen gældende. inu:it a/s kan frit vælge at afhjælpe manglen eller foretage omlevering. Forandringer eller indgreb i det købte uden inu:it a/s’ skriftlige samtykke fritager inu:it a/s for enhver forpligtelse. Såfremt inu:it a/s anmoder derom, skal køber umiddelbart efter reklamationen, for købers regning og risiko returnere den angiveligt mangelfulde vare til inu:it a/s i original emballage. inu:it a/s forbeholder sig retten til enhver tid kun at modtage den angiveligt defekte del. Såfremt inu:it a/s har påtaget sig at yde service ved en særskilt aftale herom, omfatter service-forpligtelsen alene de solgte produkter. Inu:it a/s forbeholder sig retten til at teste varer, som påstås at være defekte. Hvis inu:it a/s finder varen OK efter test, må det påregnes, at varen sendes retur med en regning for udført arbejde. Først efter test vil inu:it a/s foretage en evt. ombytning / kreditering. Ombytning: Varen ombyttes med tilsvarende vare og antal, som er modtaget retur.
Kortets anvendelsesmuligheder Kortet kan bruges i Danmark og i udlandet. Du må ikke benytte kortet til ulovlige formål, herunder indkøb af varer eller tjenesteydelser, der er ulovlige i henhold til lokal lovgivning. Mastercard på mobil kan kun anvendes i fysisk handel hos betalingsmodtagere, der tager imod kontaktløse kort.
Priser og betaling 8.1 Med mindre andet er aftalt skriftligt med sælgeren, er prisen for varerne den pris, der er angivet i sælgerens prisliste, der er offentliggjort på leveringsdatoen. Prisen for varerne er eksklusive moms (hvis nogen) og alle omkostninger eller afgifter i forbindelse med transport- og emballagematerialer, installation, transport, forsikring og ekstraarbejde. Køberen skal betale eventuel moms og alle omkostninger eller afgifter i forbindelse med transport- og emballagematerialer, installation, transport udelukkende for så vidt angår varer, som kræves af køberen inden for 24 timer, forsikring og ekstraarbejde, når køberen skal betale for varerne. 8.2 Med forbehold af bestemmelserne 8.7 og 8.8, forfalder betaling af prisen på varerne i henhold til vilkårene og i den valuta, der er angivet på fakturaen, medmindre andet er aftalt skriftligt med sælgeren. Forfald af betaling er af afgørende betydning. Hvis eventuel faktura ikke angiver betalingsvilkårene eller -valutaen, skal betaling af prisen på varerne forfalde i Pund Sterling inden for tredive (30) dage efter fakturadatoen. 8.3 Betaling for aconto-købere er udelukkende månedlig og skal foretages i overensstemmelse med fakturaværdier. For ikke-aconto-købere, skal betalinger foretages forud for levering. 8.4 En køber, der ønsker at åbne en konto, skal tilvejebringe anerkendte bank- og handelsreferencer. 8.5 Sælgeren forbeholder sig ret til at opkræve renter i tilfælde af manglende betaling på forfaldsdatoen. En sådan rente vil være til en sats på 2 % pr. måned på forfaldne beløb fra den dato, hvor betaling forfalder indtil den dato, hvor betaling foretages eller den maksimale rentesats, der er tilladt ved lov, alt efter hvad der er mindre. 8.6 Når betaling af en af sælgerens fakturaer er forsinket, kan sælgeren indstille opfyldelsen af den kontrakt, som fakturaen vedrører, og/eller enhver anden kontrakt, der eksisterer på daværende tidspunkt mellem køberen og sælgeren for perioden indtil fakturaen betales. 8.7 Sælgeren forbeholder sig ret til at ændre betalingsvilkårene, der tilbydes til køberen efter en indstilling af kontraktopfyldelse i henhold til bestemmelsen i punkt 8.6 ovenfor. 8.8 Alle betalinger, der skal betales til sælgeren i henhold til kontrakten, forfalder omgående ved kontraktens ophør, uanset enhver anden bestemmelse. 8.9 Fakturaer skal betales fuldt ud. Køberen skal foretage alle betalinger, der forfalder i henhold til kontrakten, fuldt ud uden fradrag, uanset om ved modregning, modkrav, rabat, nedsættelse eller på anden måde, medmindre køberen har en gyldig retskendelse, der kræver, at et beløb svarende til et sådant fradrag skal betales af sælgeren til køberen.
Skatter og afgifter Hverken Udsteder eller noget medlem af Koncernen hæfter for skatter eller af- gifter (herunder, men ikke begrænset til, formueskat, stempel-, udstedelses-, registrerings- eller ak- tieafgifter eller skatter), der måtte opstå i forbindelse med konvertering, eller måtte opstå eller blive betalt som følge af udstedelse og levering af Konverteringsaktierne. Indehaverne skal hver især be- tale alle skatter og afgifter (herunder, men ikke begrænset til, formueskat, stempel-, udstedelses-, registrerings- og/eller aktieafgifter eller skatter), der skal betales som følge af konvertering i forbin- delse med udstedelse og levering af Konverteringsaktierne til Afviklingsaktiedepotbanken på vegne af den pågældende Indehaver, og den pågældende Indehaver skal betale alle eventuelle skatter og afgifter i forbindelse med afhændelse, eller hvad der anses for afhændelse, af den pågældende Inde- havers Kapitalbeviser eller andele deri. Skatter eller afgifter, der skal betales ved levering eller over- dragelse af Konverteringsaktier til en køber i forbindelse med et Konverteringsaktietilbud, betales af den relevante køber af de pågældende Konverteringsaktier.
Forsyningsledninger Vandforsyningen beslutter inden for vandforsyningsplanen, hvornår forsyningsledningerne skal anlægges og renoveres. Herudover kan vandforsyningen af myndighederne blive pålagt at anlægge nye forsyningsledninger, f.eks. hvis kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at en eller flere ejendomme skal tilsluttes et alment vand- forsyningsanlæg, jf. vandforsyningslovens § 29 samt §§ 45-48. Vandforsyningen må ikke anlægge forsyningsledninger i strid med vandforsyningsplaner, jf. vandforsynings- lovens § 14 a, stk. 2.
Ansvarsfraskrivelse Ejendommen sælges uden ansvar for opfyldelse af myndighedskrav såvel i relation til den nuværende som fremtidige anvendelse. Køber indhenter alle nødvendige tilladelser til den påtænkte anvendelse af ejendommen. Bortset fra vanhjemmel påtager sælger sig intet ansvar for ejendommen, herunder men ikke begrænset til bygningens beskaffenhed i øvrigt. Køber kan således ikke gøre misligholdelsesbeføjelser gældende over for sælger som følge af konstatering af mangler af en hvilken som helst art ved nogen del af ejendommen, det være sig i form af ophævelse af handlen, krav om forholdsmæssigt afslag, krav om erstatning eller andet. Ansvarsfraskrivelsen omfatter både allerede kendte forhold og senere konstaterede forhold ved ejendommen, samt faktiske såvel som retlige mangler, f.eks. en begrænsning i ejendommens anvendelsesmuligheder. Sælger fralægger sig ethvert ansvar som følge af en af sælger ukendt eventuel forurening af ejendommen i forbindelse med såvel sælgers som tidligere ejeres anvendelse af ejendommen. Køber accepterer, at der hverken nu eller senere, kan gøres krav gældende mod sælger i anledning af en mulig forurening, eller pga. unormale jordbundsforhold, det være sig i form af erstatning eller i form af afslag i købesummen, ligesom handlen heller ikke vil kunne hæves som følge heraf. Som følge af sælgers fuldstændige ansvarsfraskrivelse opfordres køber til inden afgivelse af tilbud at gennemgå ejendommen med en sagkyndig samt en juridisk rådgiver, med henblik på konstatering af ejendommens stand/konstatering af eventuelle fejl og mangler. Køber er indforstået med at der i købsprisen er taget højde for nærværende ansvarsfraskrivelse, hvorfor køber, udover købsprisen for ejendommen må påregne, at skulle afholde alle udgifter til forbedring og/eller nedrivning af dele eller hele ejendommen og genopførelse af nyt.
Sagsfremstilling Klager, der er uddannet fysioterapeut, indgik den 1. oktober 2008 en aftale med indklagede om at være fysioterapeut i hans klinik. Aftalen vedrørte leje af praksisret på indklagedes klinik, som lå i hans private bolig. Lejeaftalen blev indgået efter et opslag, hvor indklagede annoncerede efter en lejer. Det fremgår af aftalens punkt 2, at "Klinikken og lejeren er begge selvstændigt erhvervsdrivende. Klinik- ken har derfor ingen ledelses- eller instruktionsbeføjelse over for lejeren. Ud over denne aftale kan indgås samarbejdsaftale på klinikken om øvrige ikke-juridiske og ikke-økonomiske forhold på klinikken, f.eks. indbyrdes aftalte retningslinier om det daglige arbejde på klinikken." Det fremgår af aftalens punkt 3, at "Lejer har ret til at praktisere i klinikkens lokaler og oppebære omsætning for al behandling på klinikken. Klinikkens lokaler og øvrige faciliteter benyttes mod betaling af en mellem parterne aftalt klinikleje." Det fremgår videre af punkt 3, at lejeren mod betaling af klinikleje havde ret til – Adgang til at behandle patienter i klinikkens lokaler, herunder benyttelse af eventuelle træningsfacili- teret og behandlingsapparater – Anvendelse af klinikkens IT-systemer – Rengjorte faciliteter og behandlingsapparater – At der udføres almindelig og normal vedligeholdelse af klinikkens faciliteter – At anvende almindelige kontorartikler mv. Klager betalte 30 procent af omsætningen, tjent ved arbejdet ved indklagedes klinik, i klinikleje. Dette blev ved aftale af 1. juli 2010 ændret til 32 procent. Klager havde efter aftalen ingen krav på ydelser fra klinikken i forbindelse med ferie, sygdom, barsel-, forældre- eller uddannelsesorlov eller andet fravær. Xxxxx var forpligtet til at bruge klinikkens firmanavn. Det fremgår af aftalens punkt 7, at "Lejer afleverer regnskab for behandlinger for indeværende måned den sidste hverdag i måneden. Klinik ejer udskriver efterfølgende fakturaer. Klinik ejer afregner forgangne måneds indtjening til lejer den efterfølgende første i måneden. Pengeindbetalinger fra patienter sker direkte til klinik ejers konto." Af aftalens punkt 11 fremgår, at "Lejer hæfter personligt for forpligtelser, der er pådraget i forbindelse med udøvelse af lejers egen praksis". Videre fremgår det, at "Lejer skal forud for tiltrædelse på klinikken for egen regning havde tegnet de fornødne forsikringer til dækning af ansvar overfor patienterne." Endelig fremgår det af aftalens punkt 14, at aftalen efter 3 måneders prøvetid kunne opsiges med løbende måned + 2 måneders varsel til udgangen af en måned. Det af lejer benyttede patientkartotek og patientjournaler tilhørte klinikken. Klager kunne ved kontraktens ophør ikke nedsætte sig som selvstændig fysioterapeut eller lade sig ansætte på en klinik for fysioterapi i den by indklagedes klinik lå i i 6 måneder efter kontraktens ophør. Faktureringen af kunder og firmaer skete ved, at klager indtastede timer, navn på kunden, behandlings- type og tidspunkt, hvorefter systemet genererede fakturaerne. På fakturaerne stod klagers navn og CVR- nummer samt indklagedes kontonummer. Klager skulle selv afregne skat og moms af sin indtjening, og hun førte sit eget momsregnskab. Klager orienterede i august 2010 indklagede om, at hun var gravid og havde termin ultimo februar 2011. Indklagede indgik en midlertidig samarbejdsaftale med en anden fysioterapeut i forbindelse med at klager gik på orlov ultimo januar 2011. Klager modtog den 14. oktober 2011 en opsigelse af kontrakten fra indklagede med følgende indhold: "Med henvisning til vores mange diskussioner og store uenigheder om vores samarbejde, ser jeg mig desværre nødsaget til at opsige din indlejekontrakt med [Klinikkens navn] fra dags dato. I forhold til punkt 14 i kontrakten (løbende måned + 2 måneders varsel til udgangen af en måned), betyder det konkurrenceklausulen træder i kraft fra 1. januar 2012 og 6. måneder frem."
Priser og betalingsbetingelser 4.1. Altibox fastsætter priserne for Tjenester. Altibox opkræver oprettelses- og abonnementsafgift samt eventuelle forbrugsafgifter. Det fremgår af Ordrebekræf- telsen, hvilke tjenester og ydelser, der er omfattet af Aftalen, herunder de enkelte priser for abonnementstje- nester og ydelser, samt Aftalens samlede pris inklusive gebyrer, omkostninger, moms og alle andre afgifter (de samlede faste omkostninger). Ved forbrugsafgifter og 4.2. Alle priser er angivet i danske kroner inklusive moms. 4.3. Abonnementsafgifter faktureres månedsvis forud startende fra leveringsdagen, mens forbrugsafhængige afgifter faktureres månedsvis bagud, startende fra lever- ingsdagen. Altibox er berettiget til at ændre i betalings- intervaller, hvilket meddeles Kunden med mindst en (1) måneds varsel. 4.4. Opkrævning i henhold til aftalen sker ved Altibox’ fremsendelse af faktura. Fakturaer forfalder til betaling 14 dage efter fakturadato. Altibox opkræver et admini- strationsgebyr - og hvis kunden ikke er tilmeldt betal- ings- service opkræves også et særskilt gebyr for frem- sendelse af faktura. Størrelsen af dette særskilte gebyr for frem- sendelse af faktura samt administrationsgebyr fremgår af Altibox’ hjemmeside. Betaling skal ske til den til enhver tid af Altibox anviste betalingsadresse/konto.
Tavshedspligt Leverandøren, dennes personale og eventuelle underleverandører samt deres personale skal iagttage ubetinget tavshed med hensyn til oplysninger vedrørende ordregivers eller andres forhold, som de får kendskab til i forbindelse med opfyldelse af rammeaftalen. Leverandøren må bruge ordregiver som almindelig reference, men må ikke uden ordregivers forudgående skriftlige tilladelse udsende offentlige meddelelser om rammeaftalen eller offentliggøre rammeaftalens indhold. Leverandøren må ikke anvende ordregiver i reklamemæssig sammenhæng uden samtykke. Tavshedspligten er også gældende efter rammeaftalens ophør. Ordregiver er berettiget til at dele oplysninger om priser efter aftalen i forbindelse med samarbejde med andre offentlige myndigheder samt indkøbscentraler i forbindelse med benchmarking. Ordregiver skal sikre, at de oplysninger, der deles, bliver anonymiseret inden offentliggørelse af resultatet af en benchmarking.
Forholdsregler/sikkerhedsanvisninger Det er et krav, at behandlende læge har autorisation i det land, hvor du opholder dig, og er sagkyndig og uvildig. Europæiske ERV har altid ret til at hjemtransportere dig til behandling i dit bopælsland og/eller overflytte dig til andet hospital for egnet behandling. Forsikringen dækker både offentlig og privat lægebehandling. Første lægekontakt skal ske under rejsen.