Sagsfremstilling eksempelklausuler
Sagsfremstilling. Furesøbad ApS forespørger om kontraktforlængelse iflg. optionen i gældende forpagtningsaftale om drift af Furesøbad indgået ml. Furesø Kommune og Furesøbad ApS i juli 2015. Furesøbad ApS ønsker at forlænge kontrakten med den fulde option på 2*24 måneder + 1*12 måneder, i alt fem år. Rent kontraktteknisk er det kun muligt at anvende perioderne en ad gangen. Således kan kontrakten forlænges med 1*24 måneder gældende frem til 28. februar 2023. Baggrunden for, at Furesøbad ApS ønsker at gøre brug af kontraktens mulighed for forlængelse, er et ønske om at investere ca. 1 mio. kr. i at gøre stedet mere tidsvarende. Forud for en sådan investering ønsker de at forlænge forpagtningen længst mulig. Forvaltningen vurderer, at forlængelsen af kontrakten vil være forenelig med EU´s udbudsregler. Forvaltningen vurderer, at en forlængelse af kontrakten i forhold til restaurationen og kiosken fortsat er på markedsvilkår. Denne vurdering er baseret på, at Furesøbads fulde potentiale endnu ikke er nået. Det er lykkedes den nuværende forpagter at åbne langt mere op end tidligere, hvilket har skabt en øget omsætning men samtidig øgede udgifter. Således vurderes det, at den øgede omsætning ikke har påvirket markedsværdien. Det er forvaltningens vurdering, at samlingen i én forpagtningsaftale i 2015 har været med til at fremme de ønsker, som Furesø Kommune havde for Furesøbads positive udvikling. Det er derfor forvaltningens anbefaling at lade Furesøbad ApS drifte stedet i hele den nuværende forpagtningsaftales mulige løbetid, så stedets fulde omsætningspotentiale afdækkes forud for en ny udbudsrunde. Forvaltningen kan således anbefale kontraktforlængelse i to år, såfremt det godtgøres, at forpagter overholder gældende aftaler, og at det løbende vurderes, at kommunens samlede tilskud ikke bidrager til de dele af virksomheden, som vedr. restaurationen og kiosken. Furesøbad ApS ønsker samtidig at ensrette navnet, så der kun bliver brugt samme stedbetegnelse ”Furesøbad”. Ønsket kommer på baggrund af en analyse, som Furesøbad ApS har fået foretaget om det kommunikative potentiale. Anbefalingen fra analysen er, at der bør fokuseres på navnet Furesøbad. Iflg. kontraktens pkt. 8.1 benyttes navnet Furesøbad for området og Furesø Marina for restauranten. Naturstyrelsen, som ejer matriklen, er positiv for at ensrette navnet til Furesøbad. Samtlige hjemhørende foreninger anvender alle Furesøbad som stedbetegnelse. Det er forvaltningens vurdering, at Furesø Kommune på dette grundlag godt k...
Sagsfremstilling. Finanstilsynet modtog i maj 2018 en klage fra en borger, som har pensions- ordning i Sampension og får udbetalt invalidepension fra denne. Borgeren har rettet henvendelse til Finanstilsynet, fordi hun har oplevet, at Sampension oplyser til hende, at den månedlige ydelse kan nedsættes som følge af bl.a. manglende afkast, da invalideydelserne er ugaranterede. Borgeren mener ikke, at dette har fremgået tydeligt af aftalerne og sætter spørgsmålstegn ved værdien af en forsikring til syge medlemmer, som kan svinge i udbetalinger- nes størrelse. Borgeren har produktet ”3 i 1 Livspension”. Finanstilsynet bad på den baggrund Sampension om en redegørelse for, hvordan selskabet efterlever god skik reglerne i deres kommunikation med kunderne herunder på deres hjemmeside og i informationsmaterialet til deres pensionstagere om invalidepensionens virkemåde og væsentligste egenska- ber. Sampension svarede Finanstilsynet med en redegørelse af 20. juni 2018, fulgt op af en supplerende redegørelse af 21. september 2018. Sampension redegør for, at deres produkt ”3 i 1 Livspension” er kendetegnet ved, at samtlige dækninger er ugaranterede, både opsparing og risikodæk- ninger. Sampension har derfor indrettet informationsmaterialet således, at de kommunikerer, at pensionsordningerne i sin helhed er ugaranterede. Det er dermed ifølge Sampension også kommunikeret, at størrelsen på de forskel- lige ydelser kan blive sat ned. Der er ikke nogen særskilt information om in- valideydelsen, da det ville virke ubalanceret at fremhæve denne ene ydelse, når samtlige ydelser er ugaranterede. Når pensionstager kigger på de faste beløb for forsikringsdækningerne i ”pen- sionsoverblikket”, som er et samlet overblik over pensionsordningens forsik- ringer, er der ved tallene for dækning ved offentlig førtidspension følgende tekst: Når pensionstager følger denne henvisning, og slår op i vilkårene, er reglerne for henholdsvis ”Supplerende førtidspension og engangsbeløb ved førtids- pension” og ”Midlertidig udbetaling/præmiefritagelse ved sygedagpenge” be- skrevet i §§ 37-38. Her er der næsten enslydende tekst: ”[dækning].. bliver udbetalt med det beløb1og længst til det ophørstidspunkt, der er gældende på det tidspunkt, hvor fra medarbejderen får til- kendt udbetalingerne fra Sampension.” Under ”Midlertidig udbetaling/præmiefritagelse ved sygedagpenge” står der også:
Sagsfremstilling. Selskabet har anmeldt metode for standardaftale mellem netselskab og elleverandør om brug af distributionsnettet samt tilhørende servicevilkår. Metoden vedrører det afta- legrundlag som netvirksomheden ønsker at benytte ved aftaler med elleverandører om brug af distributionsnettet. Det fremgår af anmeldelsens vedlagte bilag (skema 2), at metoden for standardaftale mellem netselskab og elleverandør om brug af distributionsnettet samt tilhørende ser- vicevilkår er uden afvigelser fra Dansk Energis tilsvarende branchevejledning. Forsyningstilsynet har den 29. april 2021 taget Dansk Energis standardiserede vejled- ning standardaftale mellem netselskab og elleverandør om brug af distributionsnettet samt tilhørende servicevilkår til efterretning i medfør af elforsyningslovens § 73 b.
Sagsfremstilling. KKR Hovedstaden har godkendt aftale om intravenøs (IV) behandling til borgere i kommunalt regi den 16. juni 2021. IV-behandling er behandling med medicin eller væske, der gives direkte i en blodåre via et drop. Borgere i hovedstadskommunerne kan med aftalen modtage nogle typer IV- behandling i eller tæt på eget hjem. Dermed kan de undgå ambulante besøg på hospitalet i den periode, behandlingen varer. Ifølge aftalen beholder hospitalerne finansierings- og behandlingsansvaret for IV-behandlingen. Aftalen afgrænser målgrupper og forudsætninger for, at IV-behandling kan ske i kommunalt regi. En væsentlig del af aftalen er en takstmodel, der fastsætter den takst, som regionen skal afregne med kommunerne for at løse opgaven. Modellen tager afsæt i kommunernes konkrete erfaringer med IV-behandling og reelle udgifter hertil. Det har været et bærende princip, at takstafregningen skal være enkel at administrere, og ikke give anledning til lokale diskussioner mellem kommuner og hospitaler. Aftalen træder i kraft 4. oktober 2021 og bliver evalueret efter to år. Forud for KKR’s godkendelse har Sundhedskoordinationsudvalget godkendt aftalen på møde den 11. juni 2021 og kommunaldirektørkredsen på K29-møde den 4. juni 2021. Aftalen er vedlagt som bilag Der udstår en afklaring af afregning for korttarmspatienter, der modtager parenteral ernæring og herunder IV medicinsk behandling og IV væskebehandling i kommunalt regi. ”Uenighedspapir” i forhandlingerne mellem Region Hovedstaden og de 29 kommuner er vedlagt som bilag. I Furesø Kommune drejer det sig om ca. 7-10 borgere om året. KKR Hovedstaden anbefaler, at aftalen tiltrædes på trods af, at afklaringen udestår. Samtidig opfordrer KKR de 29 kommuner til at afvise alle nyhenviste korttarmspatienter, så længe der er politisk uenighed om, hvem der skal finansiere opgaven.
Sagsfremstilling. Regeringen og KL indgik den 9. oktober 2014 en ”aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen”. I aftalen hedder det bl.a.: ”… Med afsæt i analysen er parterne enige om at prioritere en række initiativer for den digitale udvikling af folkeskolen: … - En kommunal anskaffelse af lokale it-systemer, der sikrer brugeren en sammenhængende it-understøttelse af elevernes læringsproces, herunder undervisningsplanlægning, læringsmål og trivsel samt digital kommunikation og samarbejde. Hertil kommer anskaffelser af digitale læremidler. … Brugerportalinitiativet vil blive oplevet forskelligt af brugergrupperne – børn, pædagogisk personale, forældre og ledelse. Det skyldes dels, at de forskellige brugergrupper vil anvende portalinitiativets funktioner forskelligt, dels at kommunerne, der er ansvarlige for at anskaffe de brugerrettede løsninger, kan vælge forskellige løsninger. Fælles for disse digitale indgange er imidlertid målene om inden for gældende lovgivning at understøtte den målstyrede læring, herunder at barnet, forældre og det pædagogiske personale på skolerne løbende kan følge barnets læring, faglige progression og trivsel. … Dashboardet kan se forskelligt ud afhængigt af de løsninger, den enkelte kommune vælger, men udgør på alle skoler en samlet indgang til en digitaliseret skole. Alle brugere får således gennem dashboardet en nem og overskuelig adgang til de lokale og centrale data og kernefunktionaliteter. Parterne er enige om, at kommunerne etablerer dashboard på alle skoler, der skal give nem adgang til: - Plan for dagen/ugen/året, tilmeldte aktiviteter, læringsforløb, opgaver, resultater af nationale test, læringsmål, adgang til at kommunikere digitalt og adgang til relevant viden fra vidensportalen, herunder EMU. Parterne er endvidere enige om, at kommunerne etablerer digital understøttelse af følgende kernefunktioner hos alle folkeskoler: … - Elever og pædagogisk personale skal kunne se, planlægge, gemme og dele læringsforløb ud fra Fælles Mål og individuelle læringsmål. … - Ledelsen skal have adgang til alle forløb, læringsmål, produkter og elevplaner. … I Aftale om kommunernes økonomi for 2015 indgik parterne aftale om den overordnede tidsplan. Den indebærer, at alle kommuner ved starten af skoleåret 2016/2017 har påbegyndt en udbredelse af løsningerne og sikret udbredelse til alle skoler ved udgangen af 2017. …” Klager har under voldgiftssagen fremlagt en ledelsesanvisning om arbejdet med EDUCA for skoleåret 2016/2...
Sagsfremstilling. A var den 13. december 2012 udsat for en arbejdsrelateret tilskadekomst. ▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇ havde tegnet ansvarsforsikring hos Danske Forsik-ring A/S, som er en del af Topdanmark Forsikring A/S (herefter Topdanmark Forsikring). I sagen om erstatning fra skadevolder blev der indgået forlig således, at Topdanmark Forsikring som ansvarsforsikringsselskab anerkendte at være erstatningsansvarlige med 50 %. Topdanmark Forsikring udbetalte herefter løbende erstatning for tabt arbejds- fortjeneste i medfør af erstatningsansvarslovens § 2 for perioden frem til og med den 30. november 2015. As arbejdsgiver havde tillige tegnet arbejdsskadeforsikring i Topdanmark Forsikring. I den sideløbende arbejdsskadesag blev der ved afgørelse af 15. september 2016 fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring truffet afgørelse om midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne i medfør af arbejdsska- desikringslovens § 17, stk. 3. A blev tilkendt 40 % i midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne med tilbagevirkende kraft fra den 1. september 2014 og dermed for en periode, hvor der var udbetalt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter erstatningsansvarsloven. Topdanmark Forsikring oplyste i brev af 6. februar 2017 til Fagligt Fælles For- bund, som repræsenterede A , at Topdanmark Forsikring som ansvarsforsikringsselskab umiddelbart ville indtræde i den midlertidige erstat- ning for tab af erhvervsevne for perioden fra 1. september 2014 og frem til 30. november 2015, idet der var udbetalt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for samme periode. Topdanmark Forsikring foreslog, at en anden mulig løsning kunne være, at A fik udbetalt den midlertidige erstatning for tab af erhvervsevne, og at Topdanmark Forsikring gjorde tilsvarende fradrag (modregnede) i det fremadrettede krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Ved brev af 7. marts 2017 meddelte Fagligt Fælles Forbund, at A som udgangspunkt var indforstået med modregning i det fremadrettede krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, men idet afgørelsen om midlerti-dig erstatning for tab af erhvervsevne var påklaget til Ankestyrelsen, foreslog Fagligt Fælles Forbund, at man afventede denne afgørelse, således at der heref- ter kunne laves en beregning af størrelsen af det beløb, som A eventuelt måtte have fået udbetalt for meget. Ankestyrelsen stadfæstede den 18. august 2017 afgørelsen om midlertidig er- statning for tab af erhvervsevne. Fagligt Fælles Forbund meddelte herefter Topdanmark Forsikring ved brev af 24. august 2017, at...
Sagsfremstilling. Sagens baggrund
Sagsfremstilling. Det fremgår af økonomiaftalen for 2023, at alle 98 kommuner skal have mulighed for at indgå en velfærdsaftale med regeringen og dermed blive frisat fra lovgivningen på et af tre velfærdsområder, dagtilbud-, folkeskole- eller ældreområdet. Administrationen ▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇- og Familieudvalget, samt Social- og Sundhedsudvalget indstille til byrådet, hvorvidt der ønskes frisættelse fra lovgivningen på hhv. dagtilbud-, folkeskole- eller ældreområdet. Regeringen har indgået aftale med Folketingets partier om rammerne for velfærdsaftalerne på ældreområdet, herunder hvilken lovgivning frisættelsen omfatter på området, og hvilke hegnspæle, der fortsat vil gælde. Den politiske aftale om rammer og hegnspæle er vedhæftet. Aftalen indebærer, at regeringen i den kommende folketingssamling vil fremsætte forslag til lovgivning, der udmønter aftalen og frisætter kommunerne. De igangværende forhandlinger på folkeskole- og dagtilbudsområdet er endnu ikke afsluttet, og i skrivende stund vides det ikke, hvornår der vil blive indgået en aftale. KL vil udsende information herom, så snart der er indgået en aftale. KL har igangsat et fælleskommunalt program for velfærdsforsøg. Formålet med programmet er at understøtte kommunernes arbejde med velfærdsforsøg i forbindelse med frisættelsen og sikre opsamling, erfaringsudveksling og koordination på tværs af kommunerne. Brevet fra KL er vedhæftet sagen. KL opfordrer alle kommuner til at søge om velfærdsaftale på ét område. Kommunen skal seneste den 30. september 2022 melde tilbage til KL, hvorvidt man ønsker at indgå en velfærdsaftale på et af de tre områder.
Sagsfremstilling. Der er mellem CSC Danmark A/S (herefter CSC) og PROFOT indgået en kollektiv overenskomst, der blev opsagt til genforhandling med virkning fra den 1. juni 2009. Efter afgivelse af 1. konflikt- varsel fra begge parter i august 2009 og efter resultatløse forhandlinger afgav CSC den 24. januar 2011 specifikt lockoutvarsel med ikrafttræden af lockout den 9. februar 2011. PROFOT afgav den 11. februar 2011 specifikt strejkevarsel. Denne konflikt er begrænset af de mellem parterne indgået forhandlingsregler (herefter betegnet fredsaftalen). Det hedder heri bl.a.: ”Konfliktregler Så længe forhandlingsreglerne er gældende, træder nedennævnte regler i stedet for overenskom- stens § 12, stk. 2-4. … Bestemmelserne i den mellem parterne indgåede overenskomst er begge parter forpligtet til at overholde selv om den er opsagt og udløbet, indtil anden overenskomst træder i stedet, eller ar- bejdsstandsning er iværksat i overensstemmelse med reglerne i denne aftale. Er en ny overenskomst ikke afsluttet ved overenskomstens udløb, kan hver af parterne – forenin- gen kollektivt på sine medlemmers vegne – iværksætte arbejdsstandsning. Beslutningen om at iværksætte arbejdsstandsning tilkendegives den anden part skriftligt med mindst 2 måneders generelt varsel gældende fra den 1 i måneden efter meddelelsens fremsendelse. … Det generelle varsel skal efterfølges af et specifikt varsel senest 14 dage før arbejdsstandsningens iværksættelse. Dette varsel afleveres på samme måde, som ved det generelle varsel. Som arbejdsstandsning betragtes strejke, lockout, blokade og boykot. Parterne er forpligtede til at fremsende varslerne så betids, at iværksættelse af konflikt kan ske af begge parter fra samme tidspunkt. En arbejdsstandsning kan ikke omfatte:
Sagsfremstilling. Virksomheden har ikke indgået aftale om overenskomst. Uddannelsesaftalens punkt 8 om navnet på den kollektive overenskomst inden for uddannelsesområdet er ikke udfyldt, men det fremgår, at lønnen er 13.000 kr., og at dette er højere end den gældende mindstebetaling for elever. Den for uddannelsesfor- holdet gældende overenskomst er Funktionæroverenskomsten mellem Grafisk Arbejdsgiverforening og HK/Privat. Den 3. oktober 2013 skrev A en sms til V1, indehaver af den indklagede virksomhed, med følgende indhold: ”Hej V1 Har du set min besked på facebook, at jeg kommer på mandag og så kan vi lige kan få lavet en afslutning på anbefaling og uddannelsesophævelsen osv.” V1 svarede den 6. oktober 2013 følgende: ”Har svært ved den anbefaling men lad os tage det i morgen tidligt. Ophævelsen skal laves. ” Den 7. oktober 2013 underskrev parterne en blanket om ophævelse af uddannelsesaftalen med virkning fra den 22. november 2013. Der er afkrydset såvel i feltet ”efter gensidig aftale” som i feltet ”ensidigt af virksomheden. ” Blanketten er påført et rødt stempel ”9. oktober 2013”. Det er oplyst, at det er modtagestemplet hos erhvervsskolen, der den 14. november 2013 har registreret ophævelsen. Der er endvidere fremlagt en sms-korrespondance fra slutningen af november 2014 med følgende indhold: ”… eller hvad? Næ – læs din mail – så kan du se hvad vi har aftalt Kan du sende den mail igen, for ifølge aftalen, så var november også en del af aftalen. Jeg fik mindre i løn i sidste måned pga ferie, men det er vel ikke derfor at jeg ikke får noget for denne måned A – din illoyalitet har kostet mig rigtig mange penge. Jeg har haft været meget flinke ved dig, ellers var du blevet fyret for …” Det er oplyst, at eleven efterfølgende fik betalt sin løn for november måned indtil den 22. november 2013.