Sagsfremstilling. Furesøbad ApS forespørger om kontraktforlængelse iflg. optionen i gældende forpagtningsaftale om drift af Furesøbad indgået ml. Furesø Kommune og Furesøbad ApS i juli 2015. Furesøbad ApS ønsker at forlænge kontrakten med den fulde option på 2*24 måneder + 1*12 måneder, i alt fem år. Rent kontraktteknisk er det kun muligt at anvende perioderne en ad gangen. Således kan kontrakten forlænges med 1*24 måneder gældende frem til 28. februar 2023. Baggrunden for, at Furesøbad ApS ønsker at gøre brug af kontraktens mulighed for forlængelse, er et ønske om at investere ca. 1 mio. kr. i at gøre stedet mere tidsvarende. Forud for en sådan investering ønsker de at forlænge forpagtningen længst mulig. Forvaltningen vurderer, at forlængelsen af kontrakten vil være forenelig med EU´s udbudsregler. Forvaltningen vurderer, at en forlængelse af kontrakten i forhold til restaurationen og kiosken fortsat er på markedsvilkår. Denne vurdering er baseret på, at Furesøbads fulde potentiale endnu ikke er nået. Det er lykkedes den nuværende forpagter at åbne langt mere op end tidligere, hvilket har skabt en øget omsætning men samtidig øgede udgifter. Således vurderes det, at den øgede omsætning ikke har påvirket markedsværdien. Det er forvaltningens vurdering, at samlingen i én forpagtningsaftale i 2015 har været med til at fremme de ønsker, som Furesø Kommune havde for Furesøbads positive udvikling. Det er derfor forvaltningens anbefaling at lade Furesøbad ApS drifte stedet i hele den nuværende forpagtningsaftales mulige løbetid, så stedets fulde omsætningspotentiale afdækkes forud for en ny udbudsrunde. Forvaltningen kan således anbefale kontraktforlængelse i to år, såfremt det godtgøres, at forpagter overholder gældende aftaler, og at det løbende vurderes, at kommunens samlede tilskud ikke bidrager til de dele af virksomheden, som vedr. restaurationen og kiosken. Furesøbad ApS ønsker samtidig at ensrette navnet, så der kun bliver brugt samme stedbetegnelse ”Furesøbad”. Ønsket kommer på baggrund af en analyse, som Furesøbad ApS har fået foretaget om det kommunikative potentiale. Anbefalingen fra analysen er, at der bør fokuseres på navnet Furesøbad. Iflg. kontraktens pkt. 8.1 benyttes navnet Furesøbad for området og Furesø Marina for restauranten. Naturstyrelsen, som ejer matriklen, er positiv for at ensrette navnet til Furesøbad. Samtlige hjemhørende foreninger anvender alle Furesøbad som stedbetegnelse. Det er forvaltningens vurdering, at Furesø Kommune på dette grundlag godt k...
Sagsfremstilling. Selskabet har anmeldt metode for standardaftale mellem netselskab og elleverandør om brug af distributionsnettet samt tilhørende servicevilkår. Metoden vedrører det afta- legrundlag som netvirksomheden ønsker at benytte ved aftaler med elleverandører om brug af distributionsnettet. Det fremgår af anmeldelsens vedlagte bilag (skema 2), at metoden for standardaftale mellem netselskab og elleverandør om brug af distributionsnettet samt tilhørende ser- vicevilkår er uden afvigelser fra Dansk Energis tilsvarende branchevejledning. Forsyningstilsynet har den 29. april 2021 taget Dansk Energis standardiserede vejled- ning standardaftale mellem netselskab og elleverandør om brug af distributionsnettet samt tilhørende servicevilkår til efterretning i medfør af elforsyningslovens § 73 b.
Sagsfremstilling. Regeringen har sammen med arbejdsmarkedets parter vedtaget at indføre en ny uddannelse, som skal hjælpe nytilkomne flygtninge ind på det danske arbejdsmarked. Uddannelsen, som har fået navnet Integrationsgrunduddannelsen (IGU), varer 2 år og er målrettet flygtninge i alderen 18 til 40 år. Uddannelsen indføres som en 3-årig forsøgsordning. Loven er trådt i kraft den 1. juli 2016. Arbejdsmarkedsudvalget skal tage stilling til, om udvalget, i form af en bonus, vil kompenserer en del af udgiften til elevløn til de første 20 forløb, der måtte blive etableret i institutioner/afdelinger internt i Aabenraa Kommune. Med IGU’en får flygtninge og familiesammenførte adgang til både praktisk oplæring på en virksomhed og til offentligt betalt skoleundervisning med faglig opkvalificering og danskuddannelse, og bliver samtidig selvforsørgende i et ustøttet ansættelsesforhold. I forhold til integrationslovens eksisterende virksomhedsrettede redskaber (løntilskud og virksomhedspraktik) udgør IGU’en en væsentlig mindre bureaukratisk ordning for både virksomhed, udlænding og kommune, idet virksomhed og udlænding selv aftaler ansættelsesforholdet uden kommunens mellemkomst. Uddannelsen gennemføres som et lærlingeforløb, hvor eleven er tilknyttet en privat eller offentlig virksomhed i 2 år. I løbet af det 2-årige IGU-forløb kan eleven modtage op til 20 ugers relevant uddannelse. Under uddannelsesforløbet modtager IGU-eleven en uddannelsesydelse svarende til integrationsydelsen. I den resterende del af IGU’en modtager IGU-eleven elevløn fra sin arbejdsplads. IGU-elever aflønnes med de erhvervsgrunduddannelseslønsatser, der følger af en kollektiv overenskomst på det pågældende faglige område, der er gældende på virksomheden, og er i øvrigt omfattet af de arbejdsvilkår fastsat i den relevante kollektive overenskomst, som gælder på virksomheden. Jobcentret er i gang med at udbrede kendskabet til ordningen og finde private virksomheder, der kunne tænke sig at ansætte IGU-elever. Private virksomheder, der etablerer og gennemfører IGU-forløb, bliver, til forskel fra kommunale institutioner, tilgodeset med en bonus. Bonus ydes til virksomheden med 20.000 kr., når udlændingen har været ansat i 6 måneder og yderligere med 20.000 kr. efter 2 års ansættelse, når forløbet er fuldført. Bonus til private virksomheder udbetales af Styrelsen for International Rekruttering og Integration efter ansøgning. En tilsvarende bonus udbetales i samme periode til private virksomheder, der ansætter unge 1...
Sagsfremstilling. KKR Hovedstaden har godkendt aftale om intravenøs (IV) behandling til borgere i kommunalt regi den 16. juni 2021. IV-behandling er behandling med medicin eller væske, der gives direkte i en blodåre via et drop. Borgere i hovedstadskommunerne kan med aftalen modtage nogle typer IV- behandling i eller tæt på eget hjem. Dermed kan de undgå ambulante besøg på hospitalet i den periode, behandlingen varer. Ifølge aftalen beholder hospitalerne finansierings- og behandlingsansvaret for IV-behandlingen. Aftalen afgrænser målgrupper og forudsætninger for, at IV-behandling kan ske i kommunalt regi. En væsentlig del af aftalen er en takstmodel, der fastsætter den takst, som regionen skal afregne med kommunerne for at løse opgaven. Modellen tager afsæt i kommunernes konkrete erfaringer med IV-behandling og reelle udgifter hertil. Det har været et bærende princip, at takstafregningen skal være enkel at administrere, og ikke give anledning til lokale diskussioner mellem kommuner og hospitaler. Aftalen træder i kraft 4. oktober 2021 og bliver evalueret efter to år. Forud for KKR’s godkendelse har Sundhedskoordinationsudvalget godkendt aftalen på møde den 11. juni 2021 og kommunaldirektørkredsen på K29-møde den 4. juni 2021. Aftalen er vedlagt som bilag Der udstår en afklaring af afregning for korttarmspatienter, der modtager parenteral ernæring og herunder IV medicinsk behandling og IV væskebehandling i kommunalt regi. ”Uenighedspapir” i forhandlingerne mellem Region Hovedstaden og de 29 kommuner er vedlagt som bilag. I Furesø Kommune drejer det sig om ca. 7-10 borgere om året. KKR Hovedstaden anbefaler, at aftalen tiltrædes på trods af, at afklaringen udestår. Samtidig opfordrer KKR de 29 kommuner til at afvise alle nyhenviste korttarmspatienter, så længe der er politisk uenighed om, hvem der skal finansiere opgaven.
Sagsfremstilling. Xxxxxxxxx Xxxxxxx arbejdede i Matas på Amagertorv, København. Om formiddagen den 30. december 2004 blev hun i butikken telefonisk kontaktet af sin arbejdsgiver, Xxxx Xxxxxx Xxxxxxx, der fra sin bopæl i Hobro havde direkte adgang til de optagelser, som blev optaget via tv-overvågning i butikslokalet, og som meddelte hende, at han i længere tid havde iagttaget hende, og herefter påtalte, at hun sminkede sig i butikslokalet. Det er ubestridt, at Xxxx Xxxxxx Xxxxxxx, da han telefonisk kontaktede Xxxxxxxxx Xxxxxxx, mindst havde overvåget hende i en halv time. Tv-overvågningen blev anvendt med det oplyste formål at forebygge tyveri og røveri mv., og sagens spørgsmål er derfor, om Xxxx Xxxxxx Xxxxxxx under de givne omstændigheder var berettiget til at iagttage Xxxxxxxxx Xxxxxxx som sket. Xxxxxxxxx Xxxxxxx blev afskediget den 31. december 2004. Matas på Amagertorv opsagde pr. 1. juli 2004 sit medlemskab af Dansk Handel & Ser- vice og blev herefter medlem af HTS Handel, Transport og Service. Matas var dog i et år fra udmeldelsen forsat omfattet af det for Dansk Handel & Service medlemmer gældende regelsæt. LO og DA har den 24. april 2001 indgået aftale om kontrolforanstaltninger. Aftalen har følgende ordlyd: Den 13. september 2004 udarbejdede Dansk Handel & Service og HK Handel en skriftlig ”fælles anbefaling af retningslinjer for god skik i forbindelse med tv- overvågning i butikken”. I anbefalingen hedder det bl.a.: • Der kan alene foretages tv-overvågning, hvis der er et sagligt formål med overvågningen. • Optagelserne må ikke senere anvendes til et andet formål, end de er indsamlet til. • TV-overvågning må ikke være krænkende eller forvolde nævneværdig ulempe for medarbejderne. Der må således f.eks. ikke finde overvågning sted på toiletter, i baderum, i prøverum, i omklædningsrum eller lignende steder. • Hvor det er driftsmæssigt muligt, bør der være en overvågningsfri zone, f.eks. kantine, kafferum e.l. • En arbejdsgiver, der påtænker at indføre tv-overvågning, skal drøfte dette med samarbejdsudvalget, hvis der findes et sådant på virksomheden. • Når arbejdsgiveren har truffet beslutning om at indføre tv-overvågning, skal arbejdsgiveren underrette medarbejderne derom, senest to uger inden over- vågningen iværksættes. • Hvis formålet med tv-overvågningen vil forspildes, hvis den ikke iværksættes straks, kan arbejdsgiveren underrette lønmodtagerne efterfølgende. Underretningen skal i så fald gives snarest muligt. • Der skal oplyses om det fulde formål med overvå...
Sagsfremstilling. Det fremgår af økonomiaftalen for 2023, at alle 98 kommuner skal have mulighed for at indgå en velfærdsaftale med regeringen og dermed blive frisat fra lovgivningen på et af tre velfærdsområder, dagtilbud-, folkeskole- eller ældreområdet. Administrationen xxxxx Xxxxx- og Familieudvalget, samt Social- og Sundhedsudvalget indstille til byrådet, hvorvidt der ønskes frisættelse fra lovgivningen på hhv. dagtilbud-, folkeskole- eller ældreområdet. Regeringen har indgået aftale med Folketingets partier om rammerne for velfærdsaftalerne på ældreområdet, herunder hvilken lovgivning frisættelsen omfatter på området, og hvilke hegnspæle, der fortsat vil gælde. Den politiske aftale om rammer og hegnspæle er vedhæftet. Aftalen indebærer, at regeringen i den kommende folketingssamling vil fremsætte forslag til lovgivning, der udmønter aftalen og frisætter kommunerne. De igangværende forhandlinger på folkeskole- og dagtilbudsområdet er endnu ikke afsluttet, og i skrivende stund vides det ikke, hvornår der vil blive indgået en aftale. KL vil udsende information herom, så snart der er indgået en aftale. KL har igangsat et fælleskommunalt program for velfærdsforsøg. Formålet med programmet er at understøtte kommunernes arbejde med velfærdsforsøg i forbindelse med frisættelsen og sikre opsamling, erfaringsudveksling og koordination på tværs af kommunerne. Brevet fra KL er vedhæftet sagen. KL opfordrer alle kommuner til at søge om velfærdsaftale på ét område. Kommunen skal seneste den 30. september 2022 melde tilbage til KL, hvorvidt man ønsker at indgå en velfærdsaftale på et af de tre områder.
Sagsfremstilling. Der er mellem CSC Danmark A/S (herefter CSC) og PROFOT indgået en kollektiv overenskomst, der blev opsagt til genforhandling med virkning fra den 1. juni 2009. Efter afgivelse af 1. konflikt- varsel fra begge parter i august 2009 og efter resultatløse forhandlinger afgav CSC den 24. januar 2011 specifikt lockoutvarsel med ikrafttræden af lockout den 9. februar 2011. PROFOT afgav den 11. februar 2011 specifikt strejkevarsel. Denne konflikt er begrænset af de mellem parterne indgået forhandlingsregler (herefter betegnet fredsaftalen). Det hedder heri bl.a.: ”Konfliktregler Så længe forhandlingsreglerne er gældende, træder nedennævnte regler i stedet for overenskom- stens § 12, stk. 2-4. … Bestemmelserne i den mellem parterne indgåede overenskomst er begge parter forpligtet til at overholde selv om den er opsagt og udløbet, indtil anden overenskomst træder i stedet, eller ar- bejdsstandsning er iværksat i overensstemmelse med reglerne i denne aftale. Er en ny overenskomst ikke afsluttet ved overenskomstens udløb, kan hver af parterne – forenin- gen kollektivt på sine medlemmers vegne – iværksætte arbejdsstandsning. Beslutningen om at iværksætte arbejdsstandsning tilkendegives den anden part skriftligt med mindst 2 måneders generelt varsel gældende fra den 1 i måneden efter meddelelsens fremsendelse. … Det generelle varsel skal efterfølges af et specifikt varsel senest 14 dage før arbejdsstandsningens iværksættelse. Dette varsel afleveres på samme måde, som ved det generelle varsel. Som arbejdsstandsning betragtes strejke, lockout, blokade og boykot. Parterne er forpligtede til at fremsende varslerne så betids, at iværksættelse af konflikt kan ske af begge parter fra samme tidspunkt. En arbejdsstandsning kan ikke omfatte:
Sagsfremstilling. A var den 13. december 2012 udsat for en arbejdsrelateret tilskadekomst. Xxxxxxxxxxx havde tegnet ansvarsforsikring hos Danske Forsik-ring A/S, som er en del af Topdanmark Forsikring A/S (herefter Topdanmark Forsikring). I sagen om erstatning fra skadevolder blev der indgået forlig således, at Topdanmark Forsikring som ansvarsforsikringsselskab anerkendte at være erstatningsansvarlige med 50 %. Topdanmark Forsikring udbetalte herefter løbende erstatning for tabt arbejds- fortjeneste i medfør af erstatningsansvarslovens § 2 for perioden frem til og med den 30. november 2015. As arbejdsgiver havde tillige tegnet arbejdsskadeforsikring i Topdanmark Forsikring. I den sideløbende arbejdsskadesag blev der ved afgørelse af 15. september 2016 fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring truffet afgørelse om midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne i medfør af arbejdsska- desikringslovens § 17, stk. 3. A blev tilkendt 40 % i midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne med tilbagevirkende kraft fra den 1. september 2014 og dermed for en periode, hvor der var udbetalt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter erstatningsansvarsloven. Topdanmark Forsikring oplyste i brev af 6. februar 2017 til Fagligt Fælles For- bund, som repræsenterede A , at Topdanmark Forsikring som ansvarsforsikringsselskab umiddelbart ville indtræde i den midlertidige erstat- ning for tab af erhvervsevne for perioden fra 1. september 2014 og frem til 30. november 2015, idet der var udbetalt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for samme periode. Topdanmark Forsikring foreslog, at en anden mulig løsning kunne være, at A fik udbetalt den midlertidige erstatning for tab af erhvervsevne, og at Topdanmark Forsikring gjorde tilsvarende fradrag (modregnede) i det fremadrettede krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Ved brev af 7. marts 2017 meddelte Fagligt Fælles Forbund, at A som udgangspunkt var indforstået med modregning i det fremadrettede krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, men idet afgørelsen om midlerti-dig erstatning for tab af erhvervsevne var påklaget til Ankestyrelsen, foreslog Fagligt Fælles Forbund, at man afventede denne afgørelse, således at der heref- ter kunne laves en beregning af størrelsen af det beløb, som A eventuelt måtte have fået udbetalt for meget. Ankestyrelsen stadfæstede den 18. august 2017 afgørelsen om midlertidig er- statning for tab af erhvervsevne. Fagligt Fælles Forbund meddelte herefter Topdanmark Forsikring ved brev af 24. august 2017, at...
Sagsfremstilling. Sagens baggrund
Sagsfremstilling. Klageren købte den 12. oktober 2021 et krydstogt ”Krydstogt i vikingernes fodspor til Island og Grønland”, Island, for 2 personer for perioden fra torsdag den 14. juli 2022 til mandag den 25. juli 2022 med indkvartering i udvendig kahyt på krydstogtskibet Norwegian Star. Med helpension. Flybilletterne til Island tur/retur er ikke en del af pakkerejsen købt hos rejsearrangøren. Klageren gør i klageskemaet til Pakkerejse-Ankenævnet gældende, at ”Efter indskibning i Reykjavik blev det oplyst, at vi ikke ville komme til Grønland, men i stedet til Norge. Det blev oplyst efter en proces, der tog 2 timer, og hvor vores bagage var bragt om bord.” På side 3 i rejsearrangørens mail af 12. oktober 2021 – bestillingsbekræftelsen – til klageren står følgende beskrevet: ”… Nødtelefon Vores nødtelefon er bemandet 24 timer i døgnet på alle 365 dage om året. Skulle der op- stå uforudsete hændelser under opholdet, er det meget vigtigt, at I omgående kontakter vores samarbejdspartner. Hvis samarbejdspartneren ikke er i stand til at løse problemet, skal I kontakte [rejsearrangøren], da vi skal have muligheden for at løse problemet, mens I er på destinationen. I bedes venligst respektere, at der er tale om en nødtelefon, og at den kun må benyttes, hvis der er tale om en nødsituation. …” I ordrebekræftelsen vedhæftet rejsearrangørens mail af 12. oktober 2021 til klageren fremgår bl.a.: ”… [Rejsearrangørens] ansvar for rejsens afvikling [Rejsearrangøren] er ansvarlig for den i ordrebekræftelsen bekræftede rejse. Konstaterer den rejsende mangler undervejs eller på rejsemålet, skal den rejsende STRAKS under- rette [rejsearrangøren], hotel og transportør, således at [rejsearrangøren] får mulighed for at afhjælpe manglen inden for rimelig tid. Underretter de rejsende ikke straks [rejsearran- gøren] om evt. mangler, BORTFALDER evt. krav i denne forbindelse. Såfremt afhjælp- ning foretages inden for rimelig tid og uden væsentlig ulempe for den rejsende, kan er- statningskrav ikke gøres gældende over for [rejsearrangøren]. … Ring xx xx xx xx | salg@[...].dk | www.[...]dk … … Rejsebetingelser Generelle rejsebetingelser … Ændringer af pakkerejsen efter aftalens indgåelse … Hvis [rejsearrangøren] må aflyse rejsen, eller hvis rejsen ikke kan gennemføres som af- talt, informerer vi om dette hurtigst muligt. Informationspligten gælder dog ikke for ændringer eller uregelmæssigheder, som må an- ses for bagateller. Hvis ændringen medfører, at rejsens økonomiske værdi bliver ringere, har du ret ...