Tragsa-dommen8. Tragsa var et statsligt selskab, hvis hele kapital ejedes af det offentlige. Den span- ske stat ejede 99 %, og 1 % ejedes af 4 af i alt 17 regioner. Tragsa, som var forvalt- ningens eget organ og tekniske tjeneste, havde til opgave på eksklusivt grundlag selv eller gennem datterselskaber at udføre arbejder, som blev overdraget af staten og regionerne. Tragsa og dets datterselskaber var forpligtede til at udføre de arbej- der, som de blev tildelt af forvaltningen, og som lå inden for selskabets formål. Den modydelse, Xxxxxx kunne opkræve for arbejder, var de udgifter, selskabet havde afholdt. Udgifterne blev udregnet ved anvendelse af et takstsystem, der af- spejlede de reelle og samlede omkostninger.9 Før Domstolen behandlede de to Teckal-kriterier, tog den stilling til, om der overhovedet kunne antages at være indgået en gensidigt bebyrdende aftale af kon- traktmæssig karakter mellem de ordregivende myndigheder og Tragsa.10 Domsto- len fastslog, at hvis Xxxxxx ikke havde nogen frihed til selv at bestemme, hvad der skulle ske med bestillinger fra myndighederne, eller fastsætte den takst, som Trag- sa skulle modtage for sine ydelser, var betingelsen for at anse forholdet som en kontrakt omfattet af UBD, ikke opfyldt.11
