Underskrift og eksemplarer. 7.1 Foreningen indestår ved underskrift på nærværende Aftale for, at Foreningen kan handle på vegne af Foreningens medlemmer, og at Foreningen har bemyndigelse til at indgå nærværende Aftale på vegne af alle Medlemmer.
Underskrift Denne kontrakt er først gyldig, når den er forsynet med Parternes underskrift. Forpagter: Bortforpagter: Dato og underskrift Dato og underskrift Dine afgivne oplysninger vil blive brugt til at indgå en forpagtningskontrakt med Naturstyrelsen, som er dataansvarlig. Du kan kontakte Naturstyrelsen på xxx@xxx.xx og xxx.xx.: 0000 0000. Afgivelsen af oplysningerne er en forudsætning for, at vi kan indgå en forpagtningskontrakt, da vi har pligt at udøve forsvarlig økonomisk forvaltning og fx hvidvaskreglerne kræver, at vi ved, hvem vi laver kontrakter med og også har journaliseringspligt. Det vil ikke være muligt at indgå en forpagtningskontrakt uden at have disse oplysninger. Du kan anmode om indsigt i de oplysninger Du har efter anmodning krav på at få berigtiget oplysninger, der viser sig urigtige eller vildledende, ligesom du kan anmode om begrænset behandling og gøre indsigelse mod behandling af dine oplysninger. Du kan også kontakte vores databeskyttelsesrådgiver, Xxxxx Xxxxxx, på mail: xxx@xxx.xx, xxx.xx.: 0000 0000. Du har mulighed for at klage over behandlingen af dine personoplysninger til Datatilsynet, Xxxxxxxxxx 00,0, 0000 Kbh. K, xxx.xx.: 0000 0000, mail: xx@xxxxxxxxxxxx.xx. Naturstyrelsen anvender fuldt automatiserede afgørelser/gør brug af profilering i disse situationer: Midlertidig overdragelse af betalingsrettigheder via Tast-selv, Producentskifteerklæringer og forpagtningsafgifterne indgår i det overordnede regnskab.
Underskrifter For ordregiver For leverandøren
Underretning om brud på persondatasikkerheden 1. Databehandleren underretter uden unødig forsinkelse den dataansvarlige efter at være blevet opmærksom på, at der er sket brud på persondatasikkerheden hos databehandleren eller en eventuel underdatabehandler. Databehandlerens underretning til den dataansvarlige skal om muligt ske senest 48 timer efter at denne er blevet bekendt med bruddet, sådan at den dataansvarlige har mulighed for at efterleve sin eventuelle forpligtelse til at anmelde bruddet til tilsynsmyndigheden indenfor 72 timer.
Børneomsorgsdage Medarbejdere og ansatte under uddannelse med mindst 9 måne- ders anciennitet, der har ret til at holde barns første sygedag, har ret til 2 børneomsorgsdage pr. ferieår. Medarbejderen kan højst afholde 2 børneomsorgsdage pr. ferieår, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Reglen vedrører børn under 14 år. Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejde- ren under hensyntagen til virksomhedens tarv. Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin Fritvalgs Lønkonto. Med virkning fra 1. maj 2020 gælder følgende: Den 1. maj tildeles medarbejdere og ansatte under uddannelse, med mindst 9 måneders anciennitet, der har ret til at holde barns første sygedag, 2,66 børneomsorgsdage til afholdelse i perioden 1. maj 2020 – 31. august 2021. Medarbejderen kan højst afholde 2,66 børneomsorgsdag i perioden, uanset hvor mange børn medar- bejderen har. Reglen vedrører børn under 14 år. Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejde- ren under hensyntagen til virksomhedens tarv. Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin Fritvalgs Lønkonto. Med virkning fra 1. september 2021 gælder følgende: Medarbejdere og ansatte under uddannelse, med mindst 9 måne- ders anciennitet, der har ret til at holde barns første sygedag, har ret til 2 børneomsorgsdage pr. ferieafholdelsesperiode. Medarbej- deren kan højst afholde 2 børneomsorgsdag pr. ferieafholdelses- periode, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Reglen ved- rører børn under 14 år. Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejde- ren under hensyntagen til virksomhedens tarv. Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin Fritvalgs Lønkonto.
Tavshedspligt Leverandøren, dennes personale og eventuelle underleverandører samt deres personale skal iagttage ubetinget tavshed med hensyn til oplysninger vedrørende ordregivers eller andres forhold, som de får kendskab til i forbindelse med opfyldelse af rammeaftalen. Leverandøren må bruge ordregiver som almindelig reference, men må ikke uden ordregivers forudgående skriftlige tilladelse udsende offentlige meddelelser om rammeaftalen eller offentliggøre rammeaftalens indhold. Leverandøren må ikke anvende ordregiver i reklamemæssig sammenhæng uden samtykke. Tavshedspligten er også gældende efter rammeaftalens ophør. Ordregiver er berettiget til at dele oplysninger om priser efter aftalen i forbindelse med samarbejde med andre offentlige myndigheder samt indkøbscentraler i forbindelse med benchmarking. Ordregiver skal sikre, at de oplysninger, der deles, bliver anonymiseret inden offentliggørelse af resultatet af en benchmarking.
Immaterielle rettigheder Forsikringen er udvidet til at betale på vegne af sikrede ethvert krav om erstatning som følge af en krænkelse af immaterielle rettigheder eller fortrolig information, herunder varemærker, billedmærker, lydmærker, grafik, ophavsrettigheder m.v., såfremt en sådan krænkelse er sket uagtsomt. Denne udvidelse yder dog ingen dækning for krav, der rejses på baggrund af en faktisk eller påstået krænkelse af patentrettigheder. Dækningen under denne udvidelse ydes med en undersum på kr. 2.500.000 som en del af forsikringssummen, og der beregnes ingen selvrisiko for denne dækning. Ved udbetaling af erstatning under dækningen, skal ethvert krav herom understøttes af fornøden dokumentation. Det er aftalt, at der for nye DANSKE ARK medlemmer uden tidligere ansvarshistorik betales halv præmie de 2 første år (24 måneder). Uanset dækningens ikrafttræden, dog aldrig mindre end 50% af den for ordningen gældende minimumspræmie. Det er aftalt at forhåndsgodkendelse af omkostninger ikke gælder i situationer, hvor der er tale om akutte tiltag og hvor det ikke praktisk har været muligt at indhente forhåndsgodkendelse forud for afholdelse af udgiften. Dækning til disse udgifter forudsætter dog, at der er tale om en ekstraordinær situation, hvor faren er akut og kræver omgående indgreb af ekstraordinær karakter. Uanset forsikringsbetingelsernes ordlyd dækkes renter af forsikringsydelsen og omkostninger til erstatningsspørgsmålets afgørelse selvom forsikringssummen derved overskrides. Denne forsikring er udvidet til at dække sikredes erstatningsansvar, herunder sikredes hæftelsesansvar, for skade på person eller ting forvoldt af sikredes produkter. Dækningen er betinget af, at skaden er sket i forbindelse med: • Drift af kantine samt servering i forbindelse med møder og andre arrangementer. • Udlevering af effekter med eget logo, herunder brochurer, skitser, medier og gaver. For udvidelsen gælder ”De almindelige betingelser for Erhvervs- og produktansvar 14-04”. Dækningssummen for denne udvidelse fremgår af policen og er indeholdt i dækningssummen for Erhvervsansvar.
Faglig voldgift a. Opnås der ikke ved mæglingsmødet/organisationsmødet en løsning af uoverensstemmelsen, og sagen angår forståelsen af en mellem parterne indgået overenskomst eller aftale, kan en af organisationerne begære sagen afgjort ved en faglig voldgift.
Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Initiativet omfatter følgende ni delinitiativer: 1. Indførelse af nye plejefamilietyper Der indføres nye plejefamilietyper, der matcher forskellighederne i børnenes behov bedre end de eksisterende. Den nye kategorisering af plejefamilier skal medvirke til at sikre, at børnene anbringes i familier, der kan rumme deres behov og skabe positiv udvikling for dem. Lovændringen skal samtidig understøtte, at plejefamilierne får mere differentieret støtte, fx supervision, og at kommunerne aftaler vilkår med plejefamilien i overensstemmelse med den opgave, som familien skal løse. De nye plejefamilietyper er, udover netværksplejefamilien, ”plejefamilier”, ”forstærkede plejefamilier” og ”speci- aliserede plejefamilier”. Der vil i tilknytning til begreberne blive udarbejdet en beskri- velse af, hvilke kompetencer de forskellige typer af plejefamilier skal have i forhold til børnenes forskellige behov. De fem socialtilsyn godkender alle nye plejefamilier ud fra den nye typologi, og indplacerer eksisterende plejefamilier på de nye kategorier i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn. Der er stor forskel på de børn, der i dag anbringes i plejefamilier. Dét stiller forskellige krav og forventninger til de kompetencer, som plejefamilier skal have. En af hovedud- fordringerne er, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad differentierer den støtte, pleje- familier får i forhold til den konkrete opgave, som plejefamilien skal løse. Det betyder, at mulighederne for at målrette indsatsen efter det enkelte barns behov ikke udnyttes fuldt ud, og konsekvensen af det kan være, at nogle børn ikke får den hjælp, de har brug for. Der afsættes i alt 0,2 xxx.xx. til lovændringen til opdatering af Tilbudsportalen i over- ensstemmelse med de nye plejefamilietyper. Midlerne afsættes i 2019. 2. Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus For at sikre en mere ensartet godkendelse af plejefamilier på tværs af de fem social- tilsyn udvikles et koncept for de fem socialtilsyns godkendelse af plejefamilier, der skal styrke godkendelsesforløbet og sikre, at socialtilsynene arbejder i samme retning. Som led i udviklingen af konceptet udvikles der også en række redskaber til at afdæk- ke og vurdere familiernes egnethed i forbindelse med godkendelsen. Oplysningerne om familiernes egnethed kan også bruges af den anbringende kommune og lette det svære arbejde med at matche barn og plejefamilie. Når Socialstyrelsen har udarbejdet det nye godkendelseskoncept, herunder ændringer i kvalitetsmodellen for plejefamili- er, forelægges dette for satspuljekredsen. Som et centralt element i det nye koncept for godkendelsen udvikles et nyt nationalt, vidensbaseret grundkursus. Kurset bliver obligatorisk for nye plejefamilier og vil således være en betingelse for at kunne blive godkendt som plejefamilie. Plejefamilier skal i dag gennemføre et obligatorisk grundkursus i at være plejefamilie. Grundkurset omfatter både netværksplejefamilier, almindelige plejefamilier og kom- munale plejefamilier. I takt med at flere børn anbringes i plejefamilier, og at plejefami- lien som anbringelsesform derfor skal kunne løfte mere komplekse opgaver, er der brug for at styrke den indholdsmæssige kvalitet af det grundkursus som plejefamilier- ne får, så det er vidensbaseret, relevant og sikrer dem et godt afsæt. Der afsættes i alt 17,8 mio. kr. til udvikling af et koncept for godkendelsen inkl. nyt nationalt grundkursus (3,6 mio. kr. i 2018, 5,7 mio. kr. i 2019, 4,6 mio. kr. i 2020 og 3,9 mio. kr. i 2021). Herudover afsættes der varigt til 3,5 mio. kr. til ny godkendelses- proces og 0,4 mio. kr. til Socialstyrelsen til drift og opdatering af koncept for godken- delsen inkl. grundkursus fra 2020 og frem. 3.
Ansvars- og rollefordeling Helhedsplanen: • Drift og udvikling af åbent vejledningstilbud i samarbejde med unge og frivillige • Opsøgende og netværksorienteret arbejde i forhold til institutioner, virksomheder mfl. med henblik på jobåbninger. Herunder klæde aktørerne på til ansættelse af udsatte unge i fritidsjob. Dette skal koordineres med SOF og JKU og deres netværk til virksomheder og institutioner med unge i fritidsjob. • Koordinere samarbejde med ungdomsklubber, væresteder, gadeplan, Københavnerteamet, SSP-lærere, skolepædagoger, UU-vejledere mfl. om henvisning af målgruppen • Tovholder for fælles udvikling af den blivende model for fritidsjob • Ledelse og kompetenceudvikling af frivillige • Sparring med Foreningen Fisken om fritidsjob, metoder og inddragelse i arbejdet med særligt udsatte unge Fritidsjobindsatsen i Københavns Kommunes Ungeindsats, JKU (BIF): • Skabelse og formidling af fritidsjob til den brede gruppe af unge i kommunalt og privat regi, bl.a. gennem netværk af private virksomheder og kommunale institutioner i København og på Amager. • Administrativ bistand i forbindelse med netværk af udvalgte institutioner og virksomheder med plads til særligt udsatte unge • Månedlig tilstedeværelse lokalt med vejledning, koordinering omkring virksomhedssamarbejde mm samt brobygning til JKU’s lærerpladsindsats (foregår i regi af aktiviteten “Ung 2300” under delaftalen Kriminalitetsforebyggelse) SOF BBU: • Koordinering og samarbejde angående udvikling af “Fritidsjob for Alle”, herunder målgrupper, behov, rekruttering, virksomhedssamarbejde og opfølgning. • Koordinering og samarbejde omkring Xxxxxxxxxx med mentor, en BBU-indsats for unge på 15-18 år med ressourcer, der stilles til rådighed for det boligsociale netværk mhp. på henvisning af unge. Dertil koordinering omkring indsatsen ‘ung i job, som er fritidsjob uden mentor. Københavns Ungdomsskole: • Udbyder opkvalificeringskurser der kan give de unge kompetencer og kvalifikationer i forhold til en række forskellige lommepenge- og fritidsjob, fx hygiejnekurser, førstehjælpskurser, baristakurser, kurser i salg og service, arbejde i daginstitutioner mm. KFF: • Lokaler i Ungecenter i Sundby Idrætspark (foreløbigt forventes ungecenteret at stå klar medio 2022.)
Forskning og generel kompetenceopbygning Videnopbygning om husdyrgødningsteknologi, der fremmer nyttiggørelse og optimal anven- delse af husdyrgødning samt begrænsning af emissioner, påvirkning af det omgivende miljø og gener for naboer m.v. • Fortsat udvikling af præcisionsteknologier til gartneri og landbrug. • Videnopbygning om teknologier til udbringning og indarbejdning af faste organiske gødnin- ger generelt og specielt til rækkeafgrøder af fx grønsager og kartofler, øget udnyttelse af til- førte næringsstoffer. • Videnopbygning om teknologier til reduktion af gartneri og landbrugserhvervets miljøpåvirk- ning, herunder bl.a. teknologier til reduceret forbrug af energi, næringsstoffer, vand og pesti- cider. Teknologierne kunne være anvendelse af kunstig intelligens til genkendelse af ukrudt, plantesygdomme og skadedyr samt analyseværktøjer af big data. • Forskning i teknologier der kan anvendes i forbindelse med den målrettede regulering med henblik på en reduktion i N og P -udledningen fra jordbrugsproduktionen. Viden om jord- og jordbundsforhold er af essentiel betydning for MFVM’s arbejde og lovgiv- ningsmæssige procedurer. Herunder hører viden og rådgivning om jordanalyser, planters optag af miljøfremmede stoffer, kobling af jordbundsforhold med arealanvendelsen mm. Digitale kort og billedanalyse spiller en stadig større rolle i regulering og administrationen af jordbruget. Det er derfor afgørende, at kortgrundlaget gennem den forskningsbaserede myn- dighedsbetjening valideres og kvalitetssikres. Derudover er udvikling, afprøvning og validering af nye teknologier på området vigtig for Miljø- og Fødevarevareministeriets fortsatte brug af kortmateriale i reguleringen og tilskudsudbetalingen. Ydelserne inden for dette indsatsområde omfatter: • Forskningsbaseret rådgivning • Forskningsbaseret overvågning og monitorering, herunder fagdatacentre • Forskning og generel kompetenceopbygning • Rådgivning om valide og cost-effektive metoder og teknologier til jordanalyser, der kan an- vendes direkte i marken eller på laboratoriet. • Rådgivning vedrørende miljøfremmede og anti-nutritionelle stoffers effekt på miljø og jord- brugsproduktion, herunder risiko- og cost-/benefitvurdering af forekomst og anvendelse. Blandt stofferne kan nævnes tungmetaller, antibiotika, antiparasitære og andre medicinstof- fer, vækstfremmere/-hæmmere, PAH-forbindelser, zinkoxid m.v. samt mycotoksiner og na- turlige kønshormoner fra husdyr. • Rådgivning om identifikation, kvantificering, monitering og vurdering af planters optag af miljøfremmede stoffer fra handelsgødning, husdyrgødning, jordforbedringsmidler m.v. samt risikovurdering af nye stoffer, der ønskes optaget til brug i handelsgødning og jordforbed- ringsmidler. • Rådgivning vedrørende udvikling af procedurer og analysemetoder til identifikation af miljø- fremmede stoffer, herunder pesticider og pesticidrester, i jord, afgrøder, udbringningsudstyr m.v. • Rådgivning vedrørende kobling af jordbundsdata med data fra arealanvendelse, driftsform, mekanisering, husdyrtryk m.v. samt vurdering af betydningen af disse for udvikling i dyrk- ningsjordens tilstand. • Rådgivning om monitering og vurdering af validitet og kvalitet af jordanalyser. • Analyse af sammenhæng mellem jordbundsforhold og arealudnyttelse (skov, landbrug m.v.) samt korrelationen mellem afgrødetyper og jordbrugstyper. • Rådgivning om muligheden for anvendelse af ny teknologi i kontrol, herunder egenkontrol. • Rådgivning i forbindelse med udvikling og anvendelse af teknologi, beslutningsstøttesyste- mer m.v. i offentlig regulering af jordbruget, herunder metoder til automatiseret telemålings- baseret optisk genkendelse af afgrøder til brug for kontrol og anvendelse af drone- og GPS teknologi. • Rådgivning i forhold til håndtering af flow ”Big Data” til brug i jordbrugsproduktionen og land- brugskontrollen. • Videnopbygning om og udvikling af hel- og halvautomatiserede digitale billedanalyser for bl.a. af arealanvendelse, afgrødesammensætning m.v. Herunder specifik vidensopbygning om undersøgelser af - og valideringer af - afgrøde-diversificering via klassifikation af visse afgrødetyper via infrarøde flyfotos/satellitbilleder eller evt. radar-data. Indsatsen bør også understøtte udvikling af bl.a. pesticidbesparende teknogier og teknologier til optimering af gødskning og øvrige driftsmæssige tiltag. • Undersøgelse af sammenhænge mellem markers fænologi og dyrkningscyklus vha. tidse- rieanalyser af satellit- og radardataserier, med henblik på at indsamle viden om temporale og regionale variationer i plantekalendere og dertilhørende effekter på markforhold og udbyt- te - både i det pågældende år og henover en årrække. Herunder kunne det være relevant fx at monitorere plantefremspiring, planters etableringsgrad, høst, slåning, pløjning og perma- nent vandlidende arealer fra midlertidigt oversvømmede områder. • Undersøgelser, kortlægning, etablering og vedligehold af databaser over jordbundsforhold i Danmark samt visualisering af disse i operationelle tematiske kort, samt kort over udbredel- se, tilstand og udvikling af tørvejorde. Generering og udnyttelse af nyt landsdækkende jord- bundskort, og analyse af sammenhæng med generel arealudnyttelse (skov, landbrug m.v.)
