Vedligeholdelse og opbevaring eksempelklausuler

Vedligeholdelse og opbevaring. Du skal selv vedligeholde og efterse din campingvogn samt tilbehør og ekstraudstyr hertil, fx fortelt. Stilles din campingvogn til opbevaring, skal du sørge for at: • Tømme vandtank og vandsystem og lade hanerne stå åbne. • Slukke for strømmen. • Fjerne gasflaske, hvis der findes en sådan. • Holde udluftningskanaler frie for sne mv. Det er særligt vigtigt hvis campingvognen holder ude. • Fjerne hynder, gardiner og lignende, for at undgå fugt- og mugskader. Når campingvognen igen tages i brug efter opbevaring, skal du sørge for at: • Kontrollere om campingvognens dæk er lovlige. • Lys og lygter fungerer. • Campingvognens øvrige sikkerhedsanordninger er funktionsdygtige, fx bremser og støtteben. • Campingvognen er gassikker og eventuelt bliver gastestet efter gældende regler.
Vedligeholdelse og opbevaring. Du skal selv vedligeholde og efterse traileren samt tilbehør og ekstraudstyr hertil, fx ved at: • Holde udluftningskanaler frie for sne mv., såfremt traileren er af en lukket type. • Kontrollere om trailerens dæk er lovlige. • Kontrollere om lys og lygter fungerer. • Kontrollere at øvrige sikkerhedsanordninger er funktionsdygtige, fx bremser og støtteben.