Trailerforsikring
Trailerforsikring
Betingelser · nr. 16-2 · oktober 2021
Aftalegrundlag
Grundlaget for forsikringsaftalen er dansk lov, herunder lov om forsikringsaftaler og lov om finansiel virksomhed. Disse forsikringsbetingelser og din police udgør vilkårene for den aftale, der gælder mellem dig og GF Forsikring.
Indhold
Trailerforsikring i GF Forsikring kan omfatte:
• Kasko
Det fremgår af din police, hvad din forsikring omfatter.
MitGF
Når du er forsikret hos GF Forsikring, kan du finde information omkring alle dine forsikringer på MitGF
Indholdsfortegnelse
1. Hvad skal du selv gøre
1.1 Har GF forsikring de rigtige oplysninger 4
1.2 Vedligeholdelse og opbevaring 4
1.3 Gode råd ved kørsel i udlandet 4
2. Forsikringens hvem, hvad og hvor
2.1 Hvem er dækket af forsikringen 5
2.2 Hvad omfatter forsikringen 5
2.3 Hvor dækker forsikringen 5
3. Kasko
3.1 Hvad dækker forsikringen 5
3.3 Hvad dækker forsikringen ikke 6
3.4 Redningsforsikring i udlandet 6
4. Erstatning
5. Fællesbetingelser
5.1 Hvad skal GF Forsikring have besked om 9
5.4 Forsikring i andet selskab 10
5.5 Naturkatastrofer, krig, atomenergi og terror m.m 10
5.6 Betaling, afgifter og gebyrer 10
5.8 Ændringer af betingelser og pris m.v 11
5.9 Forsikringens opsigelse 11
6. Medlemskab
1.1 Har GF forsikring de rigtige oplysninger
Det er vigtigt, at GF Forsikring har de rigtige oplysninger om traileren. Oplysningerne fremgår af policen.
Det kan have betydning for erstatningen, hvis de oplysninger GF Forsikring har om traileren, ikke er korrekte. Læs mere om, hvornår der skal gives besked i punktet Hvad skal GF Forsikring have besked om.
1.2 Vedligeholdelse og opbevaring
Du skal selv vedligeholde og efterse traileren samt tilbehør og ekstraudstyr hertil, fx ved at:
• Holde udluftningskanaler frie for sne mv., såfremt traileren er af en lukket type.
• Kontrollere om trailerens dæk er lovlige.
• Kontrollere om lys og lygter fungerer.
• Kontrollere at øvrige sikkerhedsanordninger er funktionsdygtige, fx bremser og støtteben.
1.3 Gode råd ved kørsel i udlandet
Køres der i udlandet, så er det en god idé at have en international skadeanmeldelse i bilen, hvis du skulle blive involveret i et trafikuheld med en udenlandsk registreret bil. Du kan printe anmeldelsen på GF Forsikrings hjemmeside.
I visse lande er det stadig nødvendigt at have det grønne kort med i bilen, som et bevis på, at der er gyldig ansvarsforsikring på bilen. Se en liste over, hvilke lande der stadig kræver, at du har et grønt kort med i bilen, på GF Forsikrings hjemmeside.
Er traileren kaskoforsikret, så er det også en god idé at have det røde kort med, når der køres i udlandet. Det røde kort kan downloades som app eller printes på xxx.xxx.xx, eller også kan det udskrives fra MitGF.
2. Forsikringens hvem, hvad og hvor
2.1 Hvem er dækket af forsikringen
• Forsikringstageren, som er den person, der har indgået aftalen med GF Forsikring og er påført policen, og enhver, der med forsikringstagerens tilladelse benytter traileren.
• Værksteder og andre virksomheder som har traileren til reparation, service og lignende. Skader, der sker under kørsel med traileren, er dog kun dækket, hvis kørslen sker i forsikringstagers interesse.
• Ny ejer er dækket af kaskoforsikringen i 3 uger efter ejerskifte i det omfang, der ikke er tegnet anden forsikring. Ny ejer hæfter for eventuel selvrisiko på forsikringen.
• Hvis forsikringstageren ikke kan få erstatning som følge af en dækningsundtagelse, kan en anden rettighedshaver (fx panthaver eller leasinggiver) heller ikke få erstatning. Forsikringsaftalelovens § 54 er herved fraveget.
2.2 Hvad omfatter forsikringen
Den trailer som fremgår af policen.
Forsikringen dækker i Danmark og de lande der er tilsluttet grønt kort ordningen. Se mere om grønt kort ordningen på GF Forsikrings hjemmeside
Forsikringen dækker under ophold og kørsel i udlandet, i op til 6 måneder om året.
2.3.1 Motorløb, øvelseskørsel m.m.
Forsikringen dækker skade på traileren, som opstår under orienterings-, pålideligheds- eller økonomiløb eller træning dertil, under forudsætning af:
• at kørslen foregår i Danmark,
• at Justitsministeriet har givet tilladelse til det enkelte løb, hvis en sådan kræves,
• at foreskrevne løbsregler overholdes,
• at der ikke er tale om terrænkørsel,
• at kørslen ikke sker som led i et internationalt løb (fx rally).
Forsikringen dækker øvelseskørsel (glatføre, manøvre eller lignende) på steder godkendt af politiet og til formålet, hvis kørslen foregår under instruktion af godkendt kørelærer, motororganisation eller tilsvarende sagkyndig.
3. Kasko
• Skade på, samt tyveri og røveri af, selve traileren.
• Genstande, der leveres med traileren fra fabrikken, fx originalt værktøjssæt, donkraft, lappekit.
• Tilbehør og ekstraudstyr, til den forsikrede trailer.
• Reservedele til den forsikrede trailer, nye som brugte med intakt funktionsevne, når delene ikke tidligere har været monteret.
Forsikringen dækker op til den valgte sum, der fremgår af policen.
3.1.1 Det er en betingelse for dækning ved tyveri af afmonteret tilbehør og ekstraudstyr samt reservedele, at dette opbevares i forsvarligt aflåst bygning eller rum, når tilbehøret og ekstraudstyret ikke bruges i forbindelse med traileren, og at voldeligt opbrud kan konstateres.
Ved forsvarligt aflåst forstås som minimum, at døre og andre indgangsåbninger er lukkede og låst samt at vinduer og lignende er lukkede og tilhaspede.
Skade sket når traileren er udlejet, er dækket, når det fremgår af policen, at traileren udlejes. Der er tale om udlejning, når brugsretten overdrages mod betaling.
3.3 Hvad dækker forsikringen ikke
• Skade eller forringelse, der er en følge af vejrets påvirkning, herunder tæring, rust, frostsprængning, fugt, svamp og råd og lignende.
• Skade eller forringelse som følge af slitage, stenslag, ridser og lignende, som er en følge af alder og brug.
• Skade som følge af manglende eller utilstrækkelig vedligeholdelse efter fabrikantens forskrifter.
• Skade, der alene opstår i og er begrænset til trailerens mekaniske, elektriske eller elektroniske dele (fx ledningsnet, lysanlæg eller elektroniske styre- eller kontrolbokse). Disse skader er dog dækket, hvis skaden skyldes brand, direkte lynnedslag, røveri, tyveri eller hærværk.
• Skade, der bliver påført traileren, eller dele af den, under eller i forbindelse med behandling og bearbejdning, medmindre skaden skyldes brand.
• Skade, der skyldes fabrikations- og konstruktionsfejl samt skader, der er omfattet af reklamationsret og garanti.
• Skade, som skyldes, at traileren er uforsvarlig eller ulovlig at benytte på grund af ændringer på traileren eller fejl og mangler ved traileren.
• Skader som følge af oversvømmelse fra hav, fjord, sø, å eller vandløb.
• Skade sket mens traileren har være udlejet, med mindre det fremgår af policen, at traileren udlejes.
• Skade forvoldt af transporterede genstande, hvis det har været forkert læsset eller stuvet.
3.3.1 Forsæt, spiritus, manglende kørekort mv.
Forsikringen dækker ikke:
• Skade forvoldt med forsæt eller ved grov uagtsomhed.
• Skade forvoldt ved kørsel eller manøvrering under påvirkning af alkohol, medicin, euforiserende stoffer eller lignende.
• Skade sket mens det trækkende køretøj blev ført af en person, der ikke havde lovbefalet kørekort, med mindre det bliver godtgjort, at skaden ikke skyldes manglende kørefærdighed.
Skaden er dog dækket, hvis forsikringstager, den faste bruger, ægtefælle/samlever, et medlem af husstanden eller ansatte ikke var fører af det trækkende køretøj eller manøvrerede trailer mover og ikke vidste, at der forelå omstændigheder som beskrevet. Denne uvidenhed må ikke skyldes grov uagtsomhed.
3.4 Redningsforsikring i udlandet
Er forsikringstager registreret på policen som privat eller landbokunde, omfatter Kasko redningsforsikring i udlandet.
Forsikringen omfatter den forsikrede trailer og dækker fx:
• Vejhjælp på skadestedet
• Bugsering
• Hjemtransport af traileren
De fuldstændige vilkår for SOS Redningsforsikring i Udlandet findes i Det Røde Kort, som kan rekvireres på GF Forsikrings hjemmeside eller på xxx.xxx.xx og som altid bør medbringes ved kørsel i udlandet sammen med trailerens registreringsattest.
Udlandsdækningen kan ændres af GF Forsikring med 14 dages varsel uden retsvirkning for de øvrige dele af forsikringsaftalen.
Kaskoforsikringen omfatter retshjælpsforsikring såfremt forsikringstager er registreret som privat- eller landbokunde på policen. Når traileren bruges til sikredes erhvervsudøvelse, dækkes alene tvister, som angår personskade opstået ved kørsel med den forsikrede trailer.
Dækning ydes i henhold til forsikringsbetingelserne for retshjælpsforsikring udstedt af Forsikring & Pension, som gælder for alle forsikringsselskaber. Forsikringsbetingelserne kan hentes på GF Forsikrings hjemmeside.
Som almindelig vejledning kan oplyses, at retshjælpsforsikringen dækker sikredes omkostninger ved visse tvister, hvori sikrede er part i sin egenskab af ejer, bruger af den kaskoforsikrede trailer.
Dækningsmaksimum er 175.000 kr. Dækningsmaksimum afhænger dog af, hvornår søgsmålsgrunden er opstået:
• Før den 1. januar 2005 op til 75.000 kr.
• Mellem den 1. januar 2005 og 12. april 2013 op til 125.000 kr.
• Efter den 12. april 2013 op til 175.000 kr. med mulighed for yderligere forhøjelse ved eventuel anke.
Selvrisiko udgør 10 % af omkostningerne – dog mindst 2.500 kr. Hvis den sikrede kan opnå fri proces, beregnes der ikke selvrisiko.
For at opnå retshjælp i sager med en sagsværdi på højst 50.000 kr. eller i anerkendelsessøgsmål, skal sikrede henvende sig til nærmeste byret for vejledning i småsager. Herefter indsendes småsagsblanket og relevante bilag til GF Forsikring.
I sager med en sagsværdi over 50.000 kr. skal sikrede kontakte en advokat. Hvis advokaten mener, at der er mulighed for at opnå retshjælp, skal advokaten anmode GF Forsikring om retshjælp på sikredes vegne, hvorefter GF Forsikring tager endelig stilling.
4. Erstatning
Erstatningen skal så vidt muligt stille sikrede i samme økonomiske situation, som umiddelbart før skaden fandt sted.
GF Forsikring kan vælge mellem følgende måder at erstatte tabet:
• Reparation.
• Genlevering.
• Kontanterstatning.
Dokumentation:
For at få erstatning må man kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at man har haft de beskadigede eller stjålne genstande, og at alder og genanskaffelsespriserne er som anført i skadesanmeldelsen.
Dette kan gøres ved, at man sammen med anmeldelsen, i det omfang man er i besiddelse heraf, indsender kvitteringer/regninger for købet eller købekontrakt.
I egen interesse bør forsikringstageren derfor gemme købsnotaer for alle nyere ting, og i mindst 5 år for mere langvarige forbrugsgoder. Købes tingene privat, bør man sikre sig en dateret overdragelseserklæring med angivelse af, hvad der købes og hvad prisen er. Med hensyn til dokumentation for genanskaffelsespriserne kan man som regel få de handlende til at udstede en erklæring.
Kan man ikke dokumentere eller sandsynliggøre sit krav, risikerer man, at GF Forsikring kan afvise kravet eller fastsætte erstatningen efter et skøn.
Ved reparation skal traileren sættes i samme stand som før skaden, efter gældende reparationsmetoder. Kosmetiske forskelle mellem ubeskadigede og erstattede dele er ikke dækket.
Folie, dekorations- eller speciallakering er dækket på de skaderamte dele.
4.1.1 Forsikringstager vælger som udgangspunkt selv, hvor reparationen skal udføres. Såfremt forsikringstager selv vælger reparatør, hæfter GF Forsikring ikke for fejl eller mangler fra værkstedets side.
Hvis GF Forsikring finder det nødvendigt, har GF Forsikring ret til at bestemme, hvor reparationen skal udføres, og anvise leverandør af reservedele.
Reparationen må ikke påbegyndes eller udføres uden aftale med GF Forsikring eller GF Forsikrings taksator.
Medfører reparationen forbedring af traileren, (fx grundet rusttæring, slitage eller skader opstået forud for den aktuelle skade), skal forsikringstager selv betale den del af reparationsudgiften, der svarer til den skete forbedring.
Bliver reparationen udført uden for normal arbejdstid, betaler GF Forsikring ikke de ekstraudgifter, dette medfører.
4.1.2 GF Forsikring dækker udelukkende reparation af den eller de beskadigede dele.
Forsikringstager bærer risikoen for, at reservedele svarende til de beskadigede ikke kan skaffes. Eventuel forringelse af trailerens handelsværdi som følge af reparationen eller skaden erstattes ikke.
Såfremt GF Forsikring afgør skaden ved kontant betaling, ansættes værdien ud fra genanskaffelsesprisen på det beskadigede af samme mærke, alder og stand.
Ved tyveri eller røveri er det en betingelse, at traileren ikke bliver fundet inden fire uger efter, at GF Forsikring og politiet har modtaget anmeldelse om tyveriet.
Af enhver skade bærer forsikringstageren en selvrisiko. Selvrisikoen fremgår af policen.
Er den selvrisiko, der skal betales i forbindelse med en skade, større end den samlede skadeudgift, opkræves der kun selvrisiko svarende til skadeudgiften.
Der opkræves ikke selvrisiko, hvis skadevolderen er kendt og har erkendt eller er blevet idømt erstatningspligt, men ikke har nogen forsikring, der dækker, eller ikke har økonomisk mulighed for selv at betale skaden.
Dette gælder ikke, hvis skadevolderen er fører af det trækkende køretøj og sikret på policen og/eller hvis skadevolderen er den registrerede bruger, forsikringstageren, disses ægtefælle/samlever samt hele husstanden.
Der opkræves ikke selvrisiko, hvis skaden ikke medfører udgift for GF Forsikring.
GF Forsikring betaler nødvendige transportomkostninger til nærmeste værksted under forudsætning af, at der er tale om en dækningsberettiget skade, og at der ikke er tegnet abonnement hos redningskorps eller lignende.
Ved skade, skal den beskadigede trailer stå tilgængelig ved offentlig vej. GF Forsikring erstatter ikke udgift til transport af traileren til offentlig vej. Traileren skal være tømt i et sådan et omfang, at transport er mulig.
Hvis traileren kommer til veje efter tyveri, betales nødvendige omkostninger til transport af denne til forsikringstagers folkeregisteradresse i Danmark, eller til et værksted i nærheden af.
For trailere, der tilhører momsregistrerede ejere eller forsikringstagere, gælder følgende:
Hvis ejeren eller forsikringstageren kan medregne moms til den indgående afgift for udbedring af skader, opgøres skaderne eksklusiv moms. Det påhviler derfor ejeren, eller forsikringstageren selv at betale moms til reparatøren i henhold til den procent den pågældende ejer eller forsikringstager har momsfradrag for.
Ved kontanterstatning trækkes moms fra erstatningsbeløbet.
5. Fællesbetingelser
5.1 Hvad skal GF Forsikring have besked om
Forsikringstager skal straks give meddelelse til GF Forsikring:
GF Forsikring skal straks have besked ved følgende risikoforandringer:
• Hvis traileren udskiftes, sælges eller får ny ejer.
• Hvis traileren lejes ud.
• Hvis trailerens værdi, inklusiv tilbehør og ekstraudstyr ændres.
• Hvis trailerens vægtgrænser, art eller anvendelse ændres.
• Ved konstruktive ændringer af traileren.
• Hvis traileren befinder sig udenfor Danmark i mere end 6 måneder.
Efter GF Forsikring har modtaget besked, tages der stilling til, om og på hvilke betingelser forsikringen kan fortsætte. Får GF Forsikring ikke besked, kan det medføre, at erstatningen bliver nedsat eller bortfalder. Hvis GF Forsikring ikke vil have indgået risikoen, ophører GF Forsikrings erstatningspligt med øjeblikkelig virkning, fra tidspunktet for risikoforandringens indtræden.
GF Forsikring kan til enhver tid kræve, at besigtige traileren og dens tilbehør og ekstraudstyr med henblik på vurdering af risikoforholdet.
Enhver skade skal straks anmeldes til GF Forsikring. Se mere på GF Forsikrings hjemmeside
Røveri, tyveri eller hærværk skal tillige straks anmeldes til politiet.
Aftaler om reparation eller erstatningskrav må ikke træffes uden GF Forsikrings samtykke.
Sker skaden i udlandet, hvor der er brug for redningsforsikringen, skal henvendelse ske direkte til SOS- International, Nitivej 6, 2000 Frederiksberg. Telefon x00 00 00 00 00 xxx.xxx.xx
Har GF Forsikring betalt en skade, der ikke er dækket af forsikringen, har GF Forsikring regres mod den ansvarlige skadevolder.
Har GF Forsikring betalt erstatning til en panthaver eller andre for en skade, som ikke er dækket af forsikringen, har GF Forsikring regres mod forsikringstager.
5.4 Forsikring i andet selskab
Er der købt forsikring for samme type skade i et andet selskab, er der tale om dobbeltforsikring, og skaden skal anmeldes til begge selskaber. Har det andet selskab begrænset dækning i tilfælde af dobbeltforsikring, gælder de samme begrænsninger for denne forsikring.
Denne bestemmelse vedrører kun det indbyrdes forhold mellem selskaberne, som således betaler erstatningen i fællesskab.
5.5 Naturkatastrofer, krig, atomenergi og terror m.m.
Forsikringen dækker ikke skader, der er en direkte eller indirekte følge af krig, krigslignende handlinger eller forhold, neutralitetskrænkelse, oprør eller borgerlige uroligheder samt jordskælv eller andre naturforstyrrelser.
Forsikringen dækker dog, hvis sådanne forhold indtræffer i det land, jf. punkt 2,3 hvori forsikrede opholder sig på rejse uden for Danmark i indtil en måned efter konfliktens eller naturkatastrofens udbrud.
Det forudsættes, at der ikke foretages kørsel til et land, der befinder sig i en af de nævnte situationer og, at sikrede ikke selv deltager i handlingerne.
Forsikringen dækker ikke skader, der sker ved udløsning af atomenergi eller radioaktive kræfter.
Forsikringen dækker ikke skader eller udbredelser af skader, der er en direkte eller indirekte følge af NBCR- terror (terrorangreb hvor der anvendes nukleare, biologiske, kemiske eller radioaktive våben).
5.6 Betaling, afgifter og gebyrer
Forsikringen opkræves på indbetalingskort eller via BetalingsService/Nets.
Opkrævningen sendes til den oplyste betalingsadresse. Ændres betalingsadressen skal GF Forsikring straks have besked.
Xxxxxxxx for forsikringen opkræves i henhold til den betalingsfrist, der er anført på opkrævningen. Sammen med betalingen opkræves et opkrævnings- og administrationsgebyr.
Xxxxxxx forsikringen ikke til tiden, udsendes et rykkerbrev. Forsikringstageren er forpligtet til at betale opkrævnings- og administrationsgebyr for rykkerbrevet.
Betales opkrævningen for forsikringen stadig ikke, slettes forsikringen, og eventuel panthaver underrettes.
Er forsikringen ophørt på grund af manglende betaling, kan genetablering af forsikringen kun ske efter aftale med GF Forsikring, og når det skyldige beløb er betalt. Hvis forsikringen genoptages, skal prisen for forsikringen betales helårligt de efterfølgende to år.
Sammen med prisen for forsikringen opkræver GF Forsikring afgifter eller gebyrer til det offentlige ifølge den til enhver tid gældende lovgivning, som fx skadesforsikringsafgift og miljøbidrag.
GF Forsikring er berettiget til at opkræve gebyrer til dækning af omkostninger for serviceydelser fx for udstedelse af Det Røde Kort, opkrævninger, administration og andre ydelser i forbindelse med
police- og skadebehandling.
De til enhver tid gældende gebyrer, afgifter, bidrag m.m. kan ses på GF Forsikrings hjemmeside
Beløbene kan desuden oplyses ved henvendelse til GF Forsikring.
Hvis GF Forsikring på grund af manglende betaling sletter forsikringen, registreres restanceforholdet i forsikringsselskabernes fælles register. Samtidig med en sådan registrering gives der forsikringstageren meddelelse herom med nærmere oplysning om klageadgang m.m. Registrering i det fælles register Automobilforsikringsselskabernes Fællesregister for Motorkøretøjsforsikring, der føres af Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (D.F.I.M.), Postboks 111, 2900 Hellerup, tlf. 00 00 00 00, sker på grundlag af en tilladelse på nærmere angivne vilkår fra Datatilsynet.
Indeksreguleringen sker i overensstemmelse med den årlige udvikling i lønindeks for den private sektor offentliggjort af Danmarks Statistik. Beregningsgrundlaget er indekset for januar kvartal året før.
Ophører udgivelsen af dette indeks, eller ændres grundlaget for udregningen, er GF Forsikring berettiget til at benytte lignende indeks fra Danmarks Statistik.
Prisen indeksreguleres hvert år til hovedforfald med den procent, som indekset er steget eller faldet med.
Forsikringssummer, selvrisici og andre beløbsangivelser, der er nævnt i policen og betingelserne, bliver indeksreguleret en gang om året den 1. januar, hvis der umiddelbart efter beløbet står et basisår angivet. Basisåret er det år, hvor det pågældende beløb senest er blevet ajourført i forsikringsbetingelserne.
Forsikringssum og selvrisiko under retshjælpsforsikringen indeksreguleres ikke.
5.8 Ændringer af betingelser og pris m.v.
GF Forsikring kan meddele ændringer i betingelser og pris til forsikringens hovedforfald.
5.8.1 Væsentlige ændringer
Hvis GF Forsikring foretager væsentlige ændringer i betingelser eller af prisen, varsles ændringerne med én måneds varsel til forsikringens hovedforfald.
Forsikringen fortsætter med de ændrede betingelser og/eller pris, når forsikringstageren betaler for en ny forsikringsperiode.
Ønsker forsikringstageren ikke at acceptere de varslede ændringer, har forsikringstageren i disse tilfælde ret til at lade forsikringen udgå til hovedforfald. GF Forsikring skal i så fald have skriftlig besked inden ophørsdagen.
5.8.2 Øvrige ændringer
Indeksregulering betragtes ikke som en ændring af forsikringen.
Forsikringen gælder for et år ad gangen. Forsikringen fortsætter, hvis ikke forsikringstager eller GF Forsikring skriftligt opsiger forsikringen med mindst en måneds varsel til hovedforfaldsdagen. Hovedforfaldsdagen er anført på policen.
Forsikringstageren har dog en særlig mulighed for at opsige forsikringen med 30 dages varsel til den første i en måned. Benyttes denne mulighed, kan GF Forsikring opkræve gebyr. Det eventuelle gebyr kan ses på GF Forsikrings hjemmeside, eller kan oplyses ved henvendelse til GF Forsikring.
Hvad der er betalt for den tid, der ligger efter forsikringens ophør, tilbagebetales.
Efter enhver anmeldt skade har forsikringstageren indtil en måned efter skadens afslutning mulighed for, at opsige forsikringen med 14 dages varsel.
GF Forsikring kan opsige forsikringen og/eller kræve skærpede betingelser med 14 dages varsel til enhver tid i forbindelse med følgende:
• Efter enhver anmeldt skade og indtil en måned efter skadens afslutning.
• Hvis selvrisiko eller udlæg for moms ikke betales af forsikringstager ved påkrav.
• Hvis forsikringstageren nægter GF Forsikring adgang til besigtigelse af traileren.
• Hvis forsikringstagers medlemskab af forsikringsklubben ophører.
Er der opstået uenighed mellem forsikringstager eller sikrede og GF Forsikring om forsikringsforholdet, skal
der rettes henvendelse til den sagsbehandler eller den afdeling, der har behandlet sagen. Nærmere oplysninger herom kan ses på GF Forsikrings hjemmeside xxx.xxxxxxxxxxxx.xx
Hvis forsikringstager eller sikrede ikke er tilfreds med resultatet, kan der klages til kvalitetsafdelingen, som varetager funktionen som klageansvarlig, med henblik på at få revurderet sagen.
Kvalitetsafdeling/klageansvarlig
GF Forsikring A/S
Att. Kvalitetsafdelingen Xxxxxxxxxxx 00 0000 Xxxxxx XX
E-mail: xxxxxxxxxxxxxxxxx@xxxxxxxxxxxx.xx
Fører en fornyet skriftlig henvendelse til GF Forsikring ikke til et tilfredsstillende resultat, kan der klages til Ankenævnet for Forsikring.
Ankenævnet for Forsikring
Ankenævnet for Forsikring behandler alene klagesager vedrørende privatlivets forsikringsforhold.
Ankenævnet for Forsikring Xxxxx Xxxxxxxxx Gade 2, 1. sal,
1572 København V
Telefon 00 00 00 00 – kl. 10-13. xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx
Ankenævnet for Forsikring opkræver et gebyr, der tilbagebetales, hvis Ankenævnet for Forsikring giver helt eller delvist medhold i klagen.
Klage til Ankenævnet har ikke opsættende virkning for eventuel betaling af fx selvrisiko og ændret pris for forsikringen.
Hvis uenighed om forsikringsaftalen indbringes for retten afgøres denne efter dansk ret ved danske domstole og efter retsplejelovens regler om værneting.
Syn og skøn
Uenighed om værdien af traileren kan afgøres ved syn og skøn, hvis forsikringstager og GF Forsikring er enige herom.
I givet fald udpeger forsikringstager og GF Forsikring en uvildig sagkyndig, som skal fastsætte værdien af traileren.
Hvis syn- og skønsmandens afgørelse medfører en højere værdi af traileren end den af GF Forsikring tilbudte, betaler GF Forsikring alle omkostninger til syn og skønsmanden. Hvis afgørelsen medfører en tilsvarende eller lavere værdi end den af GF Forsikring tilbudte, skal forsikringstager betale halvdelen af omkostningerne til syn- og skønsmanden.
6. Medlemskab
For at købe og opretholde en forsikring i GF Forsikring kræves medlemskab af en forsikringsklub. Endvidere kræves det, at forpligtelserne over for klubben er overholdt. Læs mere om medlemskabet på xxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxx