Vidneforklaring afgivet af Xxxxx Xxxxxxxx. Xxxxx Xxxxxxxx har forklaret bl.a., at han som næstformand i 3F Byggegruppen deltog i overenskomstforhandlingerne i 2014 og 2017. Baggrunden for, at overenskomstparterne i 2014 nedsatte arbejdsgruppen om pensionsdirektivets betydning for pensionsforhold for udstationerede mederbejdere, var en sag, som den italienske entreprenør Trevi Group havde anlagt mod Beskæftigelsesministeriet samt overenskomstparterne Dansk Byggeri og 3F med påstand om erstatning. Under sagen gjorde Xxxxx gældende, at Overenskomstens bestemmelse om betaling af pensionsbidrag til PensionDanmark var EU-stridig, og at Trevi indbetalte til en supplerende pensionsordning, Prevedi, i Italien. Han deltog i arbejdsgruppen sammen med bl.a. Xxxxx Xxxxxxxx fra Dansk Byggeri. Arbejdsgruppen besluttede at anmode professor, dr. jur. Xxxx Xxxxxxxxxxx om at udarbejde et notat. Arbejdsgruppen drøftede opgavens omfang på et møde med Xxxx Xxxxxxxxxxx den 9. februar 2015. Der var herefter et møde den 4. maj 2015, hvor Xxxx Xxxxxxxxxxx præsenterede sit første udkast, og hvor arbejdsgruppens medlemmer havde lejlighed til at stille spørgsmål. Efter at arbejdsgruppen havde modtaget notatet af 3. juni 2015, var arbejdsgruppen i de efterfølgende drøftelser enige om, at det var nødvendigt at foretage ændringer til overenskomsten. Løsningen var meget simpel, for Xxxx Xxxxxxxxxxx havde været meget præcis i sin anbefaling. Parterne var enige om at tage udgangspunkt i notatet. Xxxx Xxxxxxxxxxx havde i notatet klart skelnet mellem de pensionsordninger, der er omfattet af forordning 883/2004, og de supplerende pensionsordninger omfattet af pensionsdirektivet. Det var for 3F meget vigtigt, at ændringen begrænsede sig til de supplerende pensionsordninger som en klart afgrænset undtagelse. Den dobbeltbetaling, som skulle undgås, var betaling af sammenlignelige ydelser i pensionsdirektivets forstand. Arbejdsgruppen drøftede aldrig, at der skulle henses til virksomhedens samlede medarbejderomkostninger, eller at sociale sikringsordninger skulle kunne begrunde fritagelse for overenskomstens pensionsforpligtelser. For 3F var det afgørende, at det beløb, man som arbejdsgiver skulle betale, skulle være det samme, således at arbejdsgiveren havde samme udgift til sammenlignelige pensionsordninger. Det var baggrunden for kravet om betaling af et differencebeløb, når bidraget til den supplerende ordning i hjemstaten var mindre end bidraget efter overenskomsten. De ville undgå, hvad de havde været præsenteret for i forbindelse me...
