VERSIONSLOG
Juli 2019
Tekniske betingelser for nettil- slutning af forbrugsanlæg til mellem- og højspændingsnettet (> 1 kV)
Version 1.2
Version | Ændring | Dato |
1.0 | 17-05-2018 | |
1.1 | Tilføjelse af krav til enheder der leverer efterspørgselsreak- tionsydelser (kap. 5) | 07-09-2018 |
1.2 | Tilrettet krav til forbrugsenheder, der leverer ydelser, på baggrund af Forsyningstilsynets afgørelser for TSO krav og DSO krav. Tilføjet bilag for ydelser til systemansvarlig virksomhed. Opdateret tilslutningsprocedure jf. nyeste viden og aftaler. Opdateret krav til reaktiv effekt. Opdateret krav til elkvalitet jf. Forsyningstilsynets afgørel- ser for TSO krav og aftaler med Energinet. Redaktionelle rettelser. | 10-07-2019 |
2
3
5
Anmeldelse efter Elforsyningsloven 5
6
2. Formål og administrative bestemmelser
7
................................................................................................................................... 7
........................................................................................................................... 8
Klager over nettilslutning af forbrug
..................................................................................... 8
Sanktioner mod ikke overholdte krav
..................................................................................... 8
Dispensation for kravene om nettilslutning
........................................................................... 8
Fastsættelse af spændingsniveau og nettilslutningspunkt
...................................................... 8
10
4. Forbrugsanlæg tilsluttet til mellem- og høj-spændingsnettet
20
Tolerance over for frekvens- og spændingsafvigelser 20
Indkobling og opstart af et forbrugsanlæg 21
Verifikation og dokumentation 27
5. Forbrugsenheder der leverer ydelser
28
Immunitet over for frekvens- og spændingsafvigelser 28
Indkobling og opstart af en forbrugsenhed der leverer ydelser 30
Regulering af reaktiv effekt 31
Verifikation og dokumentation 31
Bilag 1 Installationsdokument for ydelser
34
Forbrugsenheder der leverer ydelser til netvirksomheden 34
Forbrugsenheder der leverer ydelser til systemansvarlig virksomhed 36
Nærværende tekniske betingelser for nettilslutning af forbrugsanlæg og forbrugsenheder, der leverer ydelser, til mellem- og højspændingsnettet (> 1 kV) er fastsat af netvirksom- hederne med hjemmel i ’KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2016/1388 af 17. au- gust 2016 om fastsættelse af netregler om nettilslutning af forbrugs- og distributionssyste- mer’ (DCC’en) og i Elforsyningsloven.
Kravene er gældende for alle nye forbrugsanlæg nettilsluttet fra den 18. august 2019, og for forbrugsanlæg, som ændres væsentligt efter denne dato.
De tekniske betingelser indeholder betingelser, der anmeldes efter forskellige regelsæt:
ANMELDELSE EFTER DCC’EN
Tekniske betingelser fastsat af netvirksomhederne, som anmeldes efter bestemmelserne i KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2016/1388 af 17. august 2016 om fastsættelse af netregler om nettilslutning af forbrugs- og distributionssystemer, er markeret med ”gul”.
Anmeldelsen sker med henblik på Forsyningstilsynets godkendelse af generelle krav efter forordningens artikel 6.
ANMELDELSE EFTER ELFORSYNINGSLOVEN
Tekniske betingelser fastsat af netvirksomhederne, som anmeldes efter bestemmelserne i Bekendtgørelse nr. 1085 af 20. september 2010 om netvirksomheders, regionale transmis- sionsvirksomheders og Energinets metoder for fastsættelse af tariffer m.v., fremgår som ”normal” tekst.
Anmeldelsen sker med henblik på Forsyningstilsynets godkendelse af metoder for fastlæg- gelse af vilkår efter bekendtgørelsens kapitel 2.
ØVRIGE TEKNISKE BETINGELSER
Øvrige tekniske betingelser fastsat af Energinet, Elforsyningsloven, direkte DCC krav, samt vejledende tekst, er medtaget for overskuelighedens skyld. Disse tekniske betingelser er ikke en del af netvirksomhedernes anmeldelse og er markeret med ”grå”.
Denne vejledning beskriver krav til forbrugsanlæg tilsluttet mellem- eller højspændings- nettet. Kapitel 2 omfatter de administrative bestemmelser. Her forklares bl.a. formål, lov- grundlag, sanktioner, klageproces og undtagelser. Det er også i dette afsnit, man kan finde en referenceliste over normativ og informativ litteratur.
Definitioner og forkortelser, som benyttes i vejledningen, kan findes i kapitel 3.
Krav til et forbrugsanlæg er beskrevet i kapitel 4. Hvis forbrugsanlægget indeholder for- brugsenheder, der leverer ydelser til det kollektive elforsyningsnet, skal kravene i kapitel 5 også overholdes. Kapitel 5 beskriver de krav hver enkelt forbrugsenhed, der leverer ydelser, skal opfylde. Forbrugsenheder, der leverer ydelser, udmærker sig ved, at de deltager aktivt i driften af det kollektive elforsyningsnet, enten gennem et marked eller via bilaterale afta- ler. Der stilles derfor yderligere krav til disse forbrugsenheder.
Alle krav i denne vejledning er gældende i nettilslutningspunktet, medmindre andet er an- givet.
Flere steder i denne vejledning findes der grønne tekstbokse. Disse tekstbokse indeholder ikke krav og benyttes udelukkende til at give supplerende information eller anbefalinger til læseren.
2. FORMÅL OG ADMINISTRATIVE BESTEMMELSER
Formålet med denne vejledning er at beskrive de tekniske og funktionelle krav, et forbrugs- anlæg, der er − eller ønskes − tilsluttet det kollektive distributionsnet på mellem- eller høj- spændingsnettet, skal overholde. Vejledningen beskriver også de tekniske og funktionelle krav for forbrugsenheder, der leverer ydelser.
Ved at følge denne vejledning vurderes forbrugsanlægget eller forbrugsenheden at være i overensstemmelse med gældende regler og vilkår for tilslutning til det kollektive elnet.
Denne vejledning er udarbejdet på baggrund af regler fastsat efter ’KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2016/1388 af 27. august 2016 om fastsættelse af netregler om nettil- slutning af forbrugs- og distributionssystemer’ og Elforsyningslovens §26, samt vilkår fast- sat efter Elforsyningslovens §73a og §73b.
I tvivlstilfælde er det de anmeldte betingelser, der er gældende.
2.1.2. Nye anlæg og forbrugsenheder
Nye forbrugsanlæg eller forbrugsenheder, der leverer ydelser, der nettilsluttes fra den 18. august 2019, skal overholde kravene, som fremgår af denne vejledning. Eksisterende an- læg, jf. afsnit 2.1.3, som nettilsluttes efter denne dato, er undtaget for kravene.
2.1.3. Eksisterende anlæg og forbrugsenheder
Et forbrugsanlæg eller en forbrugsenhed, der leverer ydelser, betragtes som eksisterende hvis anlægget eller enheden er nettilsluttet før d. 18. august 2019 eller hvis anlægsejer har indgået en endelig og bindende aftale om køb af hovedanlægget før d. 6. september 2018.
Eksisterende forbrugsanlæg eller forbrugsenheder, der leverer ydelser, skal overholde de krav, der var gældende på nettilslutningstidspunktet eller det tidspunkt, hvor anlægsejer indgik en endelig og bindende aftale om køb af hovedanlægget.
2.1.4. Ændringer på et eksisterende anlæg og forbrugsenheder
Et eksisterende forbrugsanlæg eller forbrugsenheder, der leverer ydelser, hvor der foretages væsentlige tekniske ændringer, skal overholde de tekniske og funktionelle krav, som frem- går af denne vejledning.
En væsentlig ændring af et anlæg ændrer anlæggets elektriske egenskaber i nettilslutnings- punktet, og kan fx være udskiftning af vitale komponenter.
Inden ændringer foretages, skal ejeren af forbrugsanlægget eller forbrugsenheden, der le- verer ydelser, underrette elforsyningsvirksomheden om ændringen på forbrugsanlægget el- ler forbrugsenheden. En tredjepart kan på anlægsejers vegne underrette om ændringer, men det er anlægsejer, der har det juridiske ansvar.
En væsentlig ændring for et anlæg er, hvis leveringsomfanget øges, eller hvis der er ændringer i de ydelser, som forbrugsenhederne i anlægget leverer. En ændring af en forbrugsenhed, der leverer ydelser, eller en ændring af hvilke ydelser enheden leverer, er at betragte som en væsentlig ændring.
Denne vejledning indeholder ikke økonomiske aspekter i forbindelse med etablering af af- regningsmåling og nettilslutning af forbrugsanlæg eller forbrugsenheder, der leverer ydel- ser.
Hvis et forbrugsanlæg indeholder både forbrug og produktion, evalueres disse hver for sig
KLAGER OVER NETTILSLUTNING AF FORBRUG
Klager over elforsyningsvirksomheden ved nettilslutning af forbrugsanlæg eller forbrugs- enheder, der leverer ydelser, kan indbringes for Forsyningstilsynet.
SANKTIONER MOD IKKE OVERHOLDTE KRAV
Hvis et forbrugsanlæg eller en forbrugsenhed, der leverer ydelser, ikke overholder regler og vilkår, kan elforsyningsvirksomheden i yderste konsekvens tilbagetrække nettilslut- ningstilladelsen og afbryde den elektriske forbindelse til forbrugsanlægget , indtil kravene er opfyldt.
DISPENSATION FOR KRAVENE OM NETTILSLUTNING
Der kan i særlige tilfælde søges dispensation for de krav, som fremgår af denne vejledning.
Anlægsejer ansøger ved at sende en ansøgning til elforsyningsvirksomheden. Afhængig af ansøgningens karakter, vil ansøgningen blive videresendt til Forsyningstilsynet, som træf- fer en afgørelse.
En ansøgning om dispensation skal indeholde en detaljeret beskrivelse, som minimum skal indeholde:
• Identifikation af anlægsejeren, samt kontaktperson.
• En beskrivelse af den eller de forbrugsanlæg eller forbrugsenheder, der leverer ydelser, der anmodes om undtagelse for.
• En henvisning til de bestemmelser, der anmodes om undtagelse fra, samt beskri- velse af undtagelsen der anmodes om.
• En detaljeret begrundelse for undtagelsen understøttet af relevante bilag og en cost-benefit-analyse.
• Dokumentation for, at den undtagelse, der anmodes om, ikke har nogen negativ indvirkning på den frie elhandel.
FASTSÆTTELSE AF SPÆNDINGSNIVEAU OG NETTILSLUTNINGSPUNKT
Elforsyningsvirksomheden fastsætter nettilslutningspunkt og tilhørende spændingsniveau efter bestemmelserne i Elforsyningsloven.
Alle krav er gældende i nettilslutningspunktet, medmindre andet er angivet.
REFERENCER
2.7.1. Normative
EU-forordning 2016/1388 (DCC) Elforsyningsloven
DS/EN 50160: Karakteristika for spændingen i offentlige elektricitetsforsyningsnet.
DS/EN 60038: IEC/CENELEC-standardspændingsniveauer.
DS/EN 00000-0-00: Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) - Del 4-30: Prøvnings- og måleteknikker - Metoder til måling af spændingskvaliteten.
DS/EN 00000-0-0: Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) - Del 6-1: Generiske standar- der - Immunitet for bolig-, erhvervs- og letindustrimiljøer.
DS/EN 00000-0-0: Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) - Del 6-2: Generiske standar- der - Immunitetsstandard for industrielle miljøer.
IEC/TR 00000-0-0: Electromagnetic compatibility (EMC) - Part 3-6: Limits - Assessment of emission limits for the connection of distorting installations to MV, HV and EHV power systems.
IEC/TR 00000-0-0: Electromagnetic compatibility (EMC) - Part 3-7: Limits - Assessment of emission limits for the connection of fluctuating installations to MV, HV and EHV power systems.
DEFU rapport RA 557: ”Maksimal emission af spændingsforstyrrelser fra vindkraftanlæg
> 11 kW”, Juni 2010.
DEFU rapport RA 599: Spændingsforstyrrelser i distributionsnet og industrimiljøer, DK2
– Østdanmark”, Dansk Energi, September 2015.
FORKORTELSER
ψk er betegnelsen for kortslutningsvinklen i nettilslutningspunktet.
3.1.2. d(%)
d(%) er betegnelsen for hurtige spændingsændringer. Nærmere definition, se afsnit 3.2.18.
3.1.3. DK1
Vestdanmark. Nærmere definition, se 3.2.45.
3.1.4. DK2
Østdanmark. Nærmere definition, se 3.2.47.
3.1.5. df/dt
df/dt er betegnelsen for frekvensændring. Nærmere definition, se afsnit 3.2.11.
Ih er betegnelsen for de individuelle harmoniske strømme, hvor h angiver den harmoniske orden.
In er betegnelsen for nominel strøm. Nærmere definition, se afsnit 3.2.32.
3.1.8. Paktuel
Paktuel er betegnelsen for det aktuelle niveau for aktiv effekt.
Pn er betegnelsen nominel aktiv effekt. Nærmere definition, se afsnit 3.2.29.
Plt er betegnelsen for langtidsflickeremissionen fra et forbrugsanlæg. Plt står for "long term" og er evalueret over en periode på 2 timer. Nærmere definition, se IEC 00000-0-0.
Pst er betegnelsen for korttidsflickeremissionen fra et forbrugsanlæg. Pst står for "short term" og er evalueret over en periode på 10 minutter. Nærmere definition, se IEC 61000- 3-7.
3.1.12. PCC
3.1.13. PCI
3.1.14. PCOM
3.1.15. PF
Forkortelse for Power Factor, på dansk ’effektfaktor’. Nærmere definition, se afsnit 3.2.4.
3.1.16. PDC
3.1.17. POC
3.1.18. PWHD
Qn er betegnelsen for den nominelle reaktive effekt. Nærmere definition, se afsnit 3.2.30.
Sk er betegnelsen for kortslutningseffekt. Nærmere definition, se afsnit 3.2.24.
Sn er betegnelsen for den nominelle tilsyneladende effekt. Nærmere definition, se afsnit 3.2.33.
3.1.22. SCR
3.1.23. THD
Uc er betegnelsen for normal driftsspænding. Nærmere definition, se afsnit 3.2.34.
Uh er betegnelsen for de individuelle harmoniske spændinger, hvor h angiver den harmo- niske orden.
Un er betegnelsen for nominel spænding. Nærmere definition, se afsnit 3.2.31.
3.1.27. UTC
Forkortelse for Universal Time, Coordinated, på dansk ’universel tid’ eller ’verdenstid’.
3.1.28. Znet, h
Znet,h er betegnelsen for netimpedansen ved den harmoniske orden h.
DEFINITIONER
3.2.1. Anlægsejer
Den, der juridisk ejer et anlæg. I visse sammenhænge anvendes termen ’selskab’ i stedet for ’anlægsejer’. Anlægsejer kan overdrage det driftsmæssige ansvar til en anlægsoperatør.
3.2.2. Anlægsoperatør
Den virksomhed, der har det driftsmæssige ansvar for forbrugsanlægget via ejerskab eller kontraktmæssige forpligtelser.
3.2.3. DC-indhold
En DC-strøm, som giver et offset på AC-strømmen, så denne ikke er symmetrisk omkring nul i nettilslutningspunktet.
3.2.4. Effektfaktor (PF)
Effektfaktoren cos φ for vekselspændingssystemer angiver forholdet imellem den aktive effekt P og den tilsyneladende effekt S, hvor 𝑃 = 𝑆 ⋅ cos 𝜑. Tilsvarende er den reaktive effekt 𝑄 = 𝑆 ⋅ sin 𝜑. Vinklen imellem strøm og spænding betegnes med φ.
3.2.5. Elforsyningsvirksomhed
Den elforsyningsvirksomhed, i hvis net et anlæg er tilsluttet elektrisk. Ansvarsforholdene i det kollektive elforsyningsnet er opdelt på flere netvirksomheder og én transmissionsvirk- somhed.
Netvirksomheden er den elforsyningsvirksomhed, der med bevilling driver det kollektive elforsyningsnet på højst 100 kV.
Transmissionsvirksomheden er den elforsyningsvirksomhed, der med bevilling driver det kollektive elforsyningsnet over 100 kV.
3.2.6. Flicker
En visuel opfattelse af flimren i lyset forårsaget af spændingsfluktuationer. Flicker optræ- der, hvis lysets luminans eller spektralfordeling fluktuerer med tiden. Ved et vist niveau bliver flicker irriterende for øjet.
3.2.7. Forstyrrelser mellem 2 og 9 kHz
Forstyrrelser mellem 2 og 9 kHz er frekvenser, som findes i det kollektive elnet. Disse frekvenser kan forstyrre andre kunder. Forstyrrelser af andre kunder forekommer typisk, når emissioner i dette frekvensinterval rammer en eller flere resonansfrekvenser i det kol- lektive elforsyningsnet.
3.2.8. Frakoble
Når et forbrugsanlæg eller en forbrugsenhed, der leverer ydelser, afbryder den elektriske forbindelse til det kollektive elforsyningsnet.
3.2.9. Frekvens
Frekvens er målt i Hertz (Hz). Netfrekvensen i det kollektive net er 50 Hz. Der findes også andre frekvenser i forbindelse med elkvalitet. Disse frekvenser omtales som harmoniske overtoner, interharmoniske overtoner og forstyrrelser mellem 2 og 9 kHz. I forbindelse med elkvalitet betegnes netfrekvensen som grundtonen.
3.2.10. Frekvensafvigelse
Når netfrekvensen kommer uden for området for normaldrift.
3.2.11. Frekvensændring
En frekvensændring, df/dt, er en ændring af netfrekvensen i det kollektive elforsyningsnet over en tidsperiode.
3.2.12. Forbrugsanlæg
3.2.13. Forbrugsenhed
En forbrugsenhed, der er beregnet til at omdanne elektrisk energi til en anden energiform fx lys, bevægelse og varme. En forbrugsenhed er fx en motor (pumpeanlæg, varmepum- per), en dyppekoger, et ladeanlæg (batterifærger, store hurtigladeranlæg), togsystemer, brint-elektrolyse-anlæg.
3.2.14. Forbrugsenhed der leverer ydelser
En forbrugsenhed, som kan regulere sin aktive eller reaktive effekt ud fra et eksternt signal eller en lokal måling, og som sælger denne regulering som ydelse til det kollektive elfor- syningsnet. En forbrugsenhed, der leverer ydelser, indgår i et marked via kunden selv eller tredjepart.
3.2.15. Forbrugskonvention
I denne vejledning anvendes forbrugskonvention, som vist på figur 3.1.
Fortegn for aktiv/reaktiv effekt angiver effektretning set fra forbrugsenheden. Forbrug/im- port af aktiv/reaktiv effekt angives med positivt fortegn, mens produktion/eksport af ak- tiv/reaktiv effekt angives med negativt fortegn.
Med et effektfaktorsetpunkt styres den ønskede effektfaktorregulering, og fortegnet anven- des til at styre, om der skal reguleres i 1. kvadrant eller i 4. kvadrant.
For effektfaktorsetpunkter er der således tale om en kombination af to informationer i et enkelt signal – en setpunktsværdi og valg af reguleringskvadrant.
P [kW]
4. Kvadrant
Positivt fortegn for
effektfaktor
1. Kvadrant
Negativt fortegn for
Effektfaktor
Overexcited
Kapacitiv Leading
PF vinkel φ
Underexcited
Induktiv Lagging
Q-eksport
P-import Q-import
P-import
0°
270°
90°
Q [kVAr]
Figur 3.1 – Definition af fortegn for aktiv og reaktiv effekt, effektfaktor, samt reference for effektfaktor- vinkel.
3.2.16. Forbrugstilslutningspunkt (PDC)
3.2.17. Harmoniske overtoner
Elektriske forstyrrelser forårsaget af overharmoniske strømme eller spændinger. Overhar- moniske er frekvenser der er et helt multiplum (h) af grundtonens frekvens (50 Hz).
3.2.18. Hurtig spændingsændring
En enkeltstående spændingsændring (RMS) af kort varighed. En hurtig spændingsændring udtrykkes som en procentdel af normal driftsspænding.
3.2.19. Indkobling
Når et forbrugsanlæg eller en forbrugsenhed elektrisk set forbinder sig til det kollektive elforsyningsnet og derved bliver spændingssat fra det kollektive elforsyningsnet.
3.2.20. Installationstilslutningspunkt (PCI)
Det punkt i installationen, hvor forbrugsenheder, der leverer ydelser, er tilsluttet eller kan tilsluttes, se figur 3.2 for den typiske placering.
3.2.21. Interharmoniske overtoner
Elektriske forstyrrelser forårsaget af interharmoniske strømme eller spændinger. Interhar- moniske overtoner er frekvenser, der ikke er et helt multiplum af grundtonens frekvens (50 Hz). Disse frekvenser er placeret imellem de harmoniske overtoner.
3.2.22. Kollektivt elforsyningsnet
Transmissions- og distributionsnet, som på offentligt regulerede vilkår har til formål at transportere elektricitet mellem elleverandører og elforbrugere.
Distributionsnettet defineres som det kollektive elforsyningsnet med nominel spænding på højst 100 kV.
Transmissionsnettet defineres som det kollektive elforsyningsnet med nominel spænding
over 100 kV.
3.2.23. Kommunikationstilslutningspunkt (PCOM)
Det punkt, hvor information udveksles mellem forbrugsanlægget og andre aktører. Infor- mationen, der udveksles, er signaler, såsom målinger, status, setpunkter og kommandoer.
3.2.24. Kortslutningseffekt (Sk)
Størrelsen af den trefasede kortslutningseffekt i nettilslutningspunktet.
3.2.25. Kortslutningseffekt elkvalitet (Sk, e lkvalitet)
Størrelsen af den trefasede kortslutningseffekt i nettilslutningspunktet, som anvendes til beregning af elkvalitet.
3.2.26. Kortslutningsforhold (SCR)
Forholdet mellem kortslutningseffekten i nettilslutningspunktet Sk,elkvalitet og forbrugsan- læggets nominelle tilsyneladende effekt Sn.
𝑆𝐶𝑅 = 𝑆𝑘,𝑒𝑙𝑘𝑣𝑎𝑙𝑖𝑡𝑒𝑡
𝑆𝑛
3.2.27. Leveringspunktet (PCC)
Det punkt i det kollektive elforsyningsnet, hvor forbrugere er, eller kan blive, tilsluttet.
Det er elforsyningsvirksomheden, der anviser leveringspunktet.
3.2.28. Nettilslutningspunkt (POC)
Det punkt i det kollektive elforsyningsnet, hvor et forbrugsanlæg er tilsluttet eller kan til- sluttes, se figur 3.2 for den typiske placering.
Alle krav specificeret i denne vejledning er gældende i nettilslutningspunktet, medmindre andet er angivet.
Det er elforsyningsvirksomheden, der anviser nettilslutningspunktet.
PCOM
Forbrugsenhed
PCC
POC
PDC
PCC
PCI
Forbrugsenhed,
Leverer ydelser
PCOM
PCC
POC
PDC Forbrugsenhed,
Leverer ydelser
Produktion
Figur 3.2 – Typisk nettilsluttet forbrug med angivelse af PDC, PCI, POC, PCC og PCOM.
3.2.29. Nominel aktiv effekt / Mærkeeffekt (Pn)
Den største aktive effekt et forbrugsanlæg eller en forbrugsenhed, der leverer ydelser, er konstrueret til at kunne optage kontinuert i nettilslutningspunktet (POC). Mærkeeffekten eller nominel aktiv effekt betegnes med Pn.
3.2.30. Nominel reaktiv effekt (Qn)
Den største reaktive effekt et forbrugsanlæg eller en forbrugsenhed, der leverer ydelser, er konstrueret til at kunne optage kontinuert i nettilslutningspunktet (POC). Nominel reaktiv effekt betegnes med Qn.
3.2.31. Nominel spænding (Un)
Den spænding, hvorved et net eller komponenter benævnes. Spændingen angives som fase til fase for 3-ledersystemer og som fase til nul for 4-ledersystemer. Nominel spænding be- tegnes med Un.
3.2.32. Nominel strøm / mærkestrøm (In)
Den maksimale kontinuerte strøm i nettilslutningspunktet (POC) et forbrugsanlæg eller en forbrugsenhed, der leverer ydelser, er designet til at optage under normale driftsforhold. Mærkestrømmen betegnes med In.
3.2.33. Nominel tilsyneladende effekt (Sn)
Den største effekt bestående af både den aktive og reaktive komponent et forbrugsanlæg er konstrueret til at kunne optage kontinuert i nettilslutningspunktet (POC). Nominel tilsyne- ladende effekt betegnes med Sn.
3.2.34. Normal driftsspænding (Uc)
Den spænding nettet drives ved. og dermed den spænding, der kan forventes i nettilslut- ningspunktet (POC).
Normal driftsspænding betegnes med Uc.
Normal driftsspænding fastlægges af elforsyningsvirksomheden og benyttes til fastlæg- gelse af normaldriftsområde og beskyttelse. For lavspænding er normal driftsspænding lig nominel spænding.
3.2.35. Normaldrift
Det spændings- og frekvensområde, et forbrugsanlæg eller en forbrugsenhed, der leverer ydelser, kontinuert skal kunne være i drift inden for. For nærmere information om normal- drift, se afsnit 4.1.1 og 5.1.1.
3.2.36. Partial Weighted Harmonic Distortion (PWHD)
Kvadratisk summering af den samlede harmoniske forvrængning fra en begrænset gruppe af de højere harmoniske overtoner (Yh), vægtet efter de enkelte harmoniske overtoners or- den (h). PWHD beregnes fra og med den 14. harmoniske overtone (h = 14), op til og med den 40. harmoniske overtone (h = 40) – beregnet som procentdel af grundtonen (h = 1).
ℎ=40
𝑌 2
𝑃𝑊𝐻𝐷𝑌
= √ ∑ ℎ ∙ ( ℎ)
𝑌1
ℎ=14
Hvor Y er enten RMS-strømme (PWHDI) eller RMS-spændinger (PWHDU).
3.2.37. Reaktiv effekt
Den imaginære komponent af den tilsyneladende effekt, normalt udtrykt i Var eller kVAr.
3.2.38. Robusthed
Robusthed over for spændings- og frekvensafvigelser, så et forbrugsanlæg eller en for- brugsenhed, der leverer ydelser, ikke frakobler sig det kollektive elforsyningsnet, men i stedet opretholder driften.
3.2.39. Spændingsdyk
Kortvarig spændingsændring, som resulterer i, at spændingens effektivværdi i nettilslut- ningspunktet (POC) er mellem 5% og 90% af normal driftsspænding.
3.2.40. Spændingsniveau
Definition på spændingsniveauer i distributionsnettet og transmissionsnettet i denne vej- ledning er fastsat ud fra standarden DS/EN/IEC 60038 og er følgende:
Betegnelse for spændingsniveau | Nominel spænding Un [kV] | Elforsyningsvirksomhed |
Ekstra høj spænding | 400 | |
(EHV) | 220 | Transmissionsvirksomhed |
Højspænding (HV) | 150 | |
132 | ||
Betegnelse for spændingsniveau | Nominel spænding Un [kV] | Elforsyningsvirksomhed |
60 | Netvirksomhed | |
50 | ||
Mellemspænding (MV) | 33 | |
30 | ||
20 | ||
15 | ||
10 | ||
Lavspænding (LV) | 0,4 | |
0,23 |
Tabel 3.1 – Definition af spændingsniveauer.
3.2.41. Spændingsubalance
Tilstand i et flerfasesystem, hvor effektivværdierne af yderspændingernes grundtone og/el- ler vinklerne mellem de på hinanden følgende yderspændinger ikke er ens.
3.2.42. Systemansvarlig virksomhed
Virksomhed, der har det overordnede ansvar for at opretholde forsyningssikkerheden og en effektiv udnyttelse af det sammenhængende elforsyningssystem.
Den systemansvarlige virksomhed i Danmark er Energinet.
3.2.43. Total Harmonic Distortion (THD)
Kvadratisk summering af den samlede harmoniske forvrængning af de individuelle harmo- niske overtoner (Yh) fra og med den 2. harmoniske overtone (h = 2), op til og med den 40. harmoniske overtone (h = 40) – beregnet som procentdel af grundtonen (h = 1).
2
ℎ=40
𝑌
= √ ℎ
𝑇𝐻𝐷𝑌
∑ ( )
𝑌1
ℎ=2
Hvor Y er enten RMS-strømme (THDI) eller RMS-spændinger (THDU).
3.2.44. Unormal drift
Drift i situationer med frekvens- eller spændingsafvigelser – det vil sige, drift uden for området for normaldrift (se afsnit 3.2.35).
3.2.45. Vestdanmark (DK1)
Den del af det kontinentaleuropæiske synkronområde, som dækker Danmark vest for Sto- rebælt.
3.2.46. Ydelse
En regulering af aktiv eller reaktiv effekt, som sælges til elforsyningsvirksomheden eller den systemansvarlige virksomhed og som har til formål at understøtte systemdriften.
3.2.47. Østdanmark (DK2)
Den del af det nordeuropæiske synkronområde, som dækker Danmark øst for Storebælt.
4. FORBRUGSANLÆG TILSLUTTET TIL MELLEM- OG HØJ- SPÆNDINGSNETTET
TOLERANCE OVER FOR FREKVENS- OG SPÆNDINGSAFVIGELSER
Et forbrugsanlæg skal overholde nedennævnte krav til normaldrift og unormal drift.
4.1.1. Normaldrift
Værdi: EN 50160
+ DCC 12 + 28, 2,
a)
Forbrugsanlægget skal designes, så det kan opretholde normal drift i spændingsintervallet
±10% af Uc og i frekvensintervallet 49 Hz til 51 Hz i nettilslutningspunktet.
Spændingen, Uc, i nettilslutningspunktet (POC) oplyses af elforsyningsvirksomheden.
4.1.2. Tolerance over for frekvensafvigelser
Forbrugsanlægget må ikke tage skade af frekvensafvigelser, som kan opstå i de danske elforsyningsnet. Med skade menes, at anlægget og komponenter i anlægget skal være de- signet, så de ikke lider varigt tab af funktionalitet forårsaget af frekvensafvigelser mellem 47 Hz til 52 Hz, som der kan forventes i de danske elforsyningsnet, jf. DS/EN 50160.
4.1.3. Tolerance over for spændingsafvigelser
Et forbrugsanlæg skal designes, så det ikke tager skade af spændingsafvigelser, som kan forekomme i de danske distributionsnet ved normal drift og unormal drift. Med skade me- nes, at anlægget og komponenter i anlægget skal være designet, så de ikke lider varigt tab af funktionalitet forårsaget af spændingsafvigelser. Kravet anses som opfyldt, hvis for- brugsanlægget overholder de krav, der stilles til immunitet jf. de relevante produktstandar- der eller DS/EN 61000-6-serien.
Derudover anbefales det, at et forbrugsanlæg designes, så det kan opretholde nor- mal drift under de spændingsdyk, som kan forekomme i danske distributionsnet ved unormal drift, se figur 4.1.
Et forbrugsanlæg eller forbrugsenhed kan miste sin funktionalitet kortvarigt eller genstarte ved et spændingsdyk. Det er op til anlægsejeren i samarbejde med an- lægsoperatøren af forbrugsanlægget at vurdere, hvor robust anlægget skal være over for spændingsdyk.
På figur 4.1 er vist en oversigt over forekommende spændingsdyk i danske distri- butionsnet. [DEFU rapport RA 599]
Figur 4.1 – Oversigt over forekommende spændingsdyk i det danske elforsyningsnet.
INDKOBLING OG OPSTART AF ET FORBRUGSANLÆG
Normale indkoblinger, herunder start af motorer, skal følge kravene i afsnit 4.6.1.2.
REGULERING AF AKTIV EFFEKT
Store variationer i forbrug kan udfordre systemstabiliteten i forhold til både frekvens- og spændingsstabilitet. Det kan derfor være nødvendigt at begrænse hastigheden, hvormed forbruget ændrer sig.
Der stilles som udgangspunkt ikke krav til regulering af den aktive effekt for forbrugsan- læg. Der kan dog forekomme situationer, hvor sådanne krav er nødvendige af hensyn til systemstabiliteten. Anlægsejer skal derfor gå i dialog med elforsyningsvirksomheden, så det i samråd kan afklares, om den tiltænkte driftsform for forbrugsanlægget kan give ud- fordringer i forhold til systemstabilitet, og om eventuelle korrigerende tiltag kan aftales på forhånd.
I kravene til elkvalitet ligger der implicit krav for store og hyppigt forekommende ændringer i den aktive effekt. Store og hyppige ændringer i forbruget vil typiske give anledning til et forhøjet flickerniveau og overskridelse af grænseværdien for hurtige spændingsændringer.
KRAV TIL REAKTIV EFFEKT
I et forbrugsanlæg skal effektfaktoren være mellem 0,95 og 1, regnet som en middelværdi målt over 15 minutter. Effektfaktoren skal overholdes i nettilslutningspunktet.
Hvis effektfaktoren ikke kan overholdes, skal der installeres fasekompenserende udstyr, som dimensioneres efter effektfaktoren som middelværdi målt over 15 mi- nutter ved den maksimale tilsyneladende effekt.
Der stilles ikke yderligere krav til den reaktive effekt.
NETBESKYTTELSE
Netbeskyttelse og jording skal aftales med elforsyningsvirksomheden.
Med netbeskyttelse menes typisk koordinering af størrelser på kortslutningsbeskyt- telsen via overstrømsrelæer eller sikringer i forbrugsanlæggets nettilslutningspunkt og det kollektive elforsyningsnet.
Fællesregulativ
EN 61000 + egne krav
Elforsyningsvirksomheden skal, på anfordring fra anlægsejer, oplyse den største og mind- ste kortslutningsstrøm i nettilslutningspunktet, samt krav til jording.
ELKVALITET
Kravet til elkvalitet er, at et forbrugsanlæg ikke må forårsage væsentlige eller uacceptable forstyrrelser i det kollektive elforsyningsnet, som kan være til gene for andre kunders an- læg.
Hvis forbrugsanlægget opfylder bestemmelserne i afsnit 4.6.1, vil forbrugsanlægget ikke forårsage væsentlige forstyrrelser i det kollektive elforsyningsnet.
Forårsager forbrugsanlægget væsentlige forstyrrelser, som bringer den tekniske kvalitet i det kollektive elforsyningsnet i fare, kan elforsyningsvirksomheden kræve at forstyrrel- serne bringes under niveauet fastsat i afsnit 4.6.1.
Der kan være yderligere krav til et forbrugsanlæg i særlige tilfælde, hvor et forbrugsanlæg kan have en betydende indvirkning på det kollektive elforsyningsnet (distributionsnettet og/eller transmissionsnettet), se afsnit 4.6.2.
Ved vurdering af elkvalitet benyttes en tretrinsprocedure, som kort opsummeret er:
1. Kortslutningsforholdet (SCR) ≥ 500
2. En for-evaluering af elkvalitet ved beregning.
3. Måling af støj i nettet før og efter tilslutning af forbrugsanlægget. Løse problemet ved at dæmpe forstyrrelserne.
4.6.1. Grænseværdier
Væsentlige forstyrrelser forekommer, hvis forbrugsinstallationen overskrider grænsevær- dierne i afsnit 4.6.1.1 til 4.6.1.7.
4.6.1.1. Spændingsubalance
Forbrugsanlæg må ikke forårsage uacceptabel forøgelse af spændingsubalance i nettet. For at undgå dette skal forbruget fordeles så ligeligt på faserne som muligt.
Krav om ubalance stilles, fordi ubalance i fasespændinger ikke ønskes i det kollek- tive elforsyningsnet, da det kan have negative indvirkninger på nettets drift og på de enheder, som er tilsluttet det kollektive elforsyningsnet.
Grundet tekniske årsager er det nødvendigt at vurdere den acceptable spændings- ubalance i hvert enkelt tilfælde. I nogle tilfælde vil selv en lille spændingsubalance fra forbrugsanlægget være uacceptabel, mens der i andre tilfælde kan accepteres en større spændingsubalance fra forbrugsanlægget, især hvis forbrugsanlæggets spændingsubalance er modsatrettet den spændingsubalance, som allerede eksiste- rer i nettilslutningspunktet.
IEC/TR 61000-3-
7, Table 6
4.6.1.2. Hurtige spændingsændringer
En hurtig spændingsændring er en enkelt hurtig ændring af spændingens effektivværdi fra et niveau til et andet.
Et forbrugsanlæg må ikke forårsage hurtige spændingsændringer større end de i tabel 4.1 specificerede grænseværdier.
Spændingsniveau | d (%) |
Mellemspænding | 4 % |
Højspænding | 3 % |
Tabel 4.1 – Grænseværdier for hurtige spændingsændringer.
Krav om hurtige spændingsændringer er sat med udgangspunkt i IEC/TR 61000-3- 7.
4.6.1.3. Flicker
Et forbrugsanlæg kan forårsage væsentlige forstyrrelser, hvis det overskrider de grænse- værdier for flicker som beregnes af elforsyningsvirksomheden. Elforsyningsvirksomheden oplyser på anfordring af anlægsejer grænseværdierne.
Grænseværdier for flicker fastsættes med udgangspunkt i metoderne, som er be- skrevet i IEC/TR 00000-0-0.
4.6.1.4. Harmoniske forstyrrelser
Et forbrugsanlæg kan forårsage væsentlige forstyrrelser, hvis det overskrider de grænse- værdier for harmoniske forstyrrelser som beregnes af elforsyningsvirksomheden. Elforsy- ningsvirksomheden oplyser på anfordring af anlægsejer grænseværdierne.
Grænseværdier for harmoniske forstyrrelser fastsættes med udgangspunkt i meto- derne, som er beskrevet i IEC/TR 00000-0-0.
4.6.1.5. Interharmoniske forstyrrelser
Et forbrugsanlæg kan forårsage væsentlige forstyrrelser, hvis det overskrider de grænse- værdier for interharmoniske forstyrrelser som beregnes af elforsyningsvirksomheden. El- forsyningsvirksomheden oplyser på anfordring af anlægsejer grænseværdierne.
Grænseværdier for interhamoniske forstyrrelser fastsættes med udgangspunkt i me- toderne, som er beskrevet i IEC/TR 00000-0-0.
4.6.1.6. Forstyrrelser i frekvensintervallet 2 -9 kHz
Et forbrugsanlæg kan forårsage væsentlige forstyrrelser, hvis det overskrider de grænse- værdier for forstyrrelser i frekvensintervallet 2-9 kHz som beregnes af elforsyningsvirk- somheden. Elforsyningsvirksomheden oplyser på anfordring af anlægsejer grænseværdi- erne.
Grænseværdier for forstyrrelser i frekvensintervallet 2-9 kHz fastsættes med ud- gangspunkt i metoderne, som er beskrevet i IEC/TR 00000-0-0.
4.6.1.7. DC-indhold
Et forbrugsanlæg kan forårsage væsentlige forstyrrelser hvis det trækker DC-strømme fra det kollektive elforsyningsnet, som er større end 0,5% af forbrugsanlæggets nominelle strøm.
Hvis anlægget er tilsluttet gennem en anlægstransformer (galvanisk adskillelse), antages grænseværdien for overholdt.
Grænseværdien er for DC-indhold er sat, fordi DC-strømme ikke ønskes i det kol- lektive elforsyningsnet og kan have negative indvirkninger på nettets drift og be- skyttelse. Grænseværdien er sat med udgangspunkt i tilsvarende krav for produkti- onsanlæg.
4.6.2. Ansvarsfordeling
4.6.2.1. Anlægsejers forpligtelser
Anlægsejer skal sikre, at forbrugsanlægget er designet, konstrueret og konfigureret på så- dan en måde, at anlægget ikke forårsager væsentlige forstyrrelser i det kollektive elforsy- ningsnet, som kan være til gene for andre kunders anlæg.
I de tilfælde, hvor forbrugsanlægget er medvirkende årsag til, at der opstår uacceptable forstyrrelser i det kollektive elforsyningsnet, eller som er til gene for andre kunders anlæg i det kollektive elforsyningsnet, er anlægsejeren forpligtet til at bidrage til løsning.
Hvis der er tvivl om, hvorvidt forbrugsanlægget kan forårsage væsentlige eller uacceptable forstyrrelser i det kollektive elforsyningsnet, er anlægsejeren forpligtet til at kontakte el- forsyningsvirksomheden.
Hvis forbrugsanlægget har en betydende indvirkning på det kollektive elforsyningsnet skal grænseværdierne for forbrugsanlægget overholdes og anlægsejer skal verificere at grænse- værdierne er overholdt.
Anlægsejer har mulighed for at verificere, at emissionsgrænserne i nettilslutnings- punktet er overholdt i henhold til de krav, der er i denne vejledning.
Hvis anlægsejer ønsker at regne på elkvalitet for forbrugsanlæg, skal anlægsejer kontakte elforsyningsvirksomheden for at få oplyst kortslutningsniveauet Sk,elkvalitet og den tilhørende kortslutningsvinkel ψk i nettilslutningspunktet.
Anlægsejer kan efter aftale tilkøbe supplerende ydelser (højere kortslutningseffekt eller leveringsomfang) af elforsyningsvirksomheden med henblik på overholdelse af de specifikke grænseværdier.
Netvirksomheden og transmissionsvirksomheden foretager i samarbejde en bedømmelse af om et forbrugsanlæg har betydende indvirkning på det kollektive elforsyningsnet.
Ved forbrugsanlæg som har en betydende indvirkning på det kollektive elforsyningsnet vil anlægsejer yderligere skulle:
• Anvende frekvensafhængige impedanspolygoner til beregning af elkvalitet.
• Verificere at emissionsgrænser også er overholdt op imod transmissionsnettet.
• Samt kunne levere en impedansmodel for produktionsanlægget jævnfør afsnit 4.8.
4.6.2.2. Elforsyningsvirksomhedens forpligtelser
Elforsyningsvirksomheden har ansvaret for at fastsætte emissionsgrænser i nettilslutnings- punktet.
Elforsyningsvirksomheden skal på anmodning fra anlægsejeren oplyse kortslutningsni- veauet Sk,elkvalitet med tilhørende kortslutningsvinkel ψk i nettilslutningspunktet.
I tilfælde hvor den egentlige Sk, elkvalitet ikke er mulig at beregne for et tilslutnings- punkt, estimeres Sk, elkvalitet som (Sk, min + Sk, maks)/2.
Elforsyningsvirksomheden skal på anmodning fra anlægsejer også oplyse den frekvensaf- hængige netimpedans i nettilslutningspunktet Znet,h. Elforsyningsvirksomheden kan vælge at oplyse netimpedansen som målt værdi eller som en tilnærmet model.
Ved anvendelse af impedanspolygoner videreformidler netvirksomheden impedanspolygo- ner fra transmissionsvirksomheden, evt. justeret efter mellemliggende net.
Som udgangspunkt oplyses Znet,h som tilnærmet model, hvor nedenstående tilnær- mede model benyttes. I tilfælde hvor det vurderes nødvendigt af hensyn til indvirk- ning på det kollektive elforsyningsnet oplyses frekvensafhængige impedanspolygo- ner i stedet.
For frekvenser til og med 2 kHz:
|𝑍𝑛𝑒𝑡,ℎ| = √𝑅2 + (ℎ ⋅ 𝑋50)2 , 𝑓𝑜𝑟 ℎ = [1; 40]
50
For frekvenser over 2 kHz:
|𝑍𝑛𝑒𝑡,ℎ| = √𝑅2 + (40 ⋅ 𝑋50)2 , 𝑓𝑜𝑟 ℎ > 40
50
R50 og X50 er resistans og reaktans ved 50 Hz og udregnes på baggrund af Sk,elkvalitet
og tilhørende kortslutningsvinkel ψk.
I de tilfælde, hvor det kollektive elforsyningsnet er medvirkende årsag til at der opstår uac- ceptable forstyrrelser i det kollektive elforsyningsnet eller som er til gene for andre kunders anlæg i det kollektive elforsyningsnet, er elforsyningsvirksomheden forpligtet til at bidrage til løsning.
4.6.3. Målemetode
Målinger af de forskellige elkvalitetsparametre skal udføres i henhold til den europæiske norm DS/EN 00000-0-00 (klasse A).
Måling af harmonisk forvrængning af spænding og strøm skal foretages som defineret i IEC 00000-0-0 efter de principper (harmonic subgroup) og med de nøjagtigheder, der er angivet for klasse I.
Måling af interharmonisk forvrængning op til 2 kHz skal foretages som defineret i IEC 00000-0-0 Annex A og skal måles som interharmoniske grupper (interharmonic subgroup).
Alternativt er det tilladt at måle harmonisk forvrængning op til 2 kHz med grouping akti- veret (harmonic groups), som specificeret i IEC 00000-0-0 og med de nøjagtigheder, der er angivet for klasse I. Hvis harmonisk forvrængning op til 2 kHz måles med grouping aktiveret, er det ikke påkrævet at måle interharmonisk forvrængning op til 2 kHz separat.
Måling af forstyrrelser i området 2-9 kHz skal foretages jævnfør IEC 00000-0-0 Anneks B og skal måles i 200 Hz-vinduer med centerfrekvenser fra 2100 Hz til 8900 Hz.
INFORMATIONSUDVEKSLING
Der stilles som udgangspunkt ikke krav til informationsudveksling for forbrugsanlæg.
For et forbrugsanlæg kan der være et behov for informationsudveksling. Behovet vurderes af elforsyningsvirksomheden eller den systemansvarlige virksomhed. Det specifikke behov afhænger af forbrugsanlæggets aktive effektstørrelse i nettilslut- ningspunktet.
VERIFIKATION OG DOKUMENTATION
Som udgangspunktet forlanges der ikke dokumentation for forbrugsanlæg, medmindre an- lægget har en betydende indvirkning på transmissionsnettet eller indeholder forbrugsenhe- der, der leverer ydelser. Hvis anlægget indeholder forbrugsenheder, der leverer ydelser, skal der leveres dokumentation, som beskrevet i afsnit 5.7.
For forbrugsanlæg som har en betydende indvirkning på det kollektive elforsyningsnet, skal anlægsejer levere en simuleringsmodel. Krav til simuleringsmodeller er koordineret med Energinet og der henvises derfor til Energinets notat om simuleringsmodeller [Requi- rements for Generators (RfG) – krav til simuleringsmodel].
Det er anlægsejeren, der har ansvaret for at overholde kravene beskrevet i denne vejledning og at dokumentere, at kravene er overholdt.
Elforsyningsvirksomheden kan til enhver tid kræve verifikation og dokumentation for, at forbrugsanlægget opfylder kravene beskrevet i denne vejledning.
5. FORBRUGSENHEDER DER LEVERER YDELSER
En forbrugsenhed, som vil levere ydelser til elforsyningsvirksomheden eller den system- ansvarlig virksomhed, skal overholde kravene i dette kapitel.
Levering af ydelser skal ske inden for de generelle tilslutningsbetingelser, som er beskrevet i kapitel 4, samt øvrige betingelser, vilkår og aftaler som gælder for forbrugsanlægget.
IMMUNITET OVER FOR FREKVENS- OG SPÆNDINGSAFVIGELSER
5.1.1. Normale driftsforhold
DCC: 28, 2, a) +
29, 2, a)
Forbrugsenheden skal være i stand til at opretholde driften kontinuert i frekvensintervallet 49 Hz til 51 Hz.
Spændingen, Uc, i nettilslutningspunktet (POC) oplyses af elforsyningsvirksomheden.
DCC: 28, 2, c)
Værdi: EN 50160
Forbrugsenheden skal være i stand til at opretholde driften kontinuert, når spændingen i nettilslutningspunktet (POC) ligger inden for spændingsintervallet 90 % til 110 % af nor- mal driftsspænding.
DCC: 28, 2, a) +
29, 2, a)
En forbrugsenhed der leverer ydelser skal ved forskellige frekvenser opretholde driften i de minimumsperioder, som er angivet i figur 5.1, uden at frakoble fra nettet.
UC [pu]
1,1
Minimumsdriftsperiode
på 30 minutter
Minimumsdriftsperiode
på 30 minutter
Normaldrift
Minimumsdriftsperiode
på 30 minutter
1,0
0,9
47,5 48,0
48,5
49,0
49,5 50
50,5 51,0
51,5
Frekvens [Hz]
Figur 5.1 – Minimumsperioder, hvor en forbrugsenhed, der leverer ydelser, skal kunne opretholde drif- ten ved forskellige frekvenser uden at frakoble fra nettet.
5.1.2. Frekvensafvigelser
Forbrugsenheder, der leverer ydelser, må ikke tage skade af de frekvensafvigelser, som kan opstå i det danske elforsyningsnet. Med skade menes, at forbrugsenheder skal være desig- net, så de ikke lider varigt tab af funktionalitet forårsaget af frekvensafvigelser mellem 47 Hz til 52 Hz, som der kan forventes i de danske elforsyningsnet, jf. DS/EN 50160
DCC: 28, 2, k)
Værdi: Energinet
Derudover skal forbrugsenheden kunne forblive tilkoblet nettet ved frekvensændringer op til 2,0 Hz/s.
5.1.3. Spændingsafvigelser
Forbrugsenheder, der leverer ydelser, skal designes, så de ikke tager skade af spændings- afvigelser, som kan forekomme i de danske distributionsnet ved normal drift og unormal drift. Med skade menes, at forbrugsenheder skal være designet, så de ikke lider varigt tab af funktionalitet forårsaget af spændingsafvigelser. Kravet anses som opfyldt, hvis for- brugsenheden overholder de krav, der stilles til immunitet jf. de relevante produktstandar- der eller DS/EN 61000-6-serien.
Derudover anbefales det at forbrugsenheden designes, så den kan opretholde kontinuer drift under de spændingsforhold, som kan forekomme i danske distributionsnet ved unormale driftsforhold i elnettet, se figur 5.2.
Det er op til ejeren i samarbejde med operatøren af forbrugsenheden at vurdere, hvor robuste man vil være overfor spændingsdyk. En forbrugsenhed kan miste sin funktio- nalitet kortvarigt eller genstarte efter et spændingsdyk.
På figur 5.2 er vist en oversigt over forekommende spændingsdyk i danske distributi- onsnet.
Figur 5.2 – Oversigt over forekommende spændingsdyk i det danske elforsyningsnet.
INDKOBLING OG OPSTART AF EN FORBRUGSENHED DER LEVERER YDELSER
Normale indkoblinger, herunder start af motorer, skal følge kravene i afsnit 4.2.
REGULERING AF AKTIV EFFEKT
DCC: 28, 2, h)
Forbrugsenheder, som er i gang med at levere en ydelse, må, inden for ydelsens varighed, ikke ændre deres forbrug, medmindre køberen af ydelsen beder om det. For ydelser leveret af et sæt aggregerede forbrugsanlæg, fastlægger køber af ydelsen, hvordan leveringen må fordeles imellem de aggregerede forbrugsenheder.
DCC: 28, 2, d)
Forbrugsenheder, som leverer ydelser, skal kunne regulere deres forbrug inden for det af- talte effekt-interval.
DCC: 28, 2, i)
Forbrugsenheder, som leverer ydelser, skal underrette elforsyningsvirksomheden, hvis den kapacitet, som benyttes ved levering af ydelser, ændres. Derudover skal alle købere af ydel- ser, med hvilke forbrugsanlægget har en kontrakt, underrettes om ændringen i kapacitet.
5.3.1. Ydelser til elforsyningsvirksomhed
DCC: 28, 2, f)
En forbrugsenhed, som leverer ydelser, skal kunne regulere sin aktive effekt inden for den tidsfrist, som aftales med elforsyningsvirksomheden.
5.3.2. Ydelser til systemansvarlig virksomhed
Kravene fastsættes af den systemansvarlige virksomhed i deres udbudsbetingelser for sy- stemydelser.
REGULERING AF REAKTIV EFFEKT
Elforsyningsvirksomhederne efterspørger ikke ydelser med reaktiv effekt fra forbrugsen- heder. Der stilles derfor ingen krav til ydelser med reaktiv effekt.
NETBESKYTTELSE
Netbeskyttelsen skal aftales med elforsyningsvirksomheden.
Der kan være yderligere krav til netbeskyttelse for forbrugsenheder, der leverer ydelser, ud over de krav, som stilles til forbrugsinstallationen.
DCC: 28, 2, g)
Forbrugsenheder, der leverer ydelser, skal kunne levere den pågældende ydelse til fulde, kun begrænset af forbrugsenhedens aftalte beskyttelsesindstillinger.
INFORMATIONSUDVEKSLING
DCC: 28, 2, e)
Forbrugsenheder, som leverer ydelser, skal leve op til de krav for informationsudveksling, som er beskrevet i dette afsnit.
DCC: 28, 2, e)
Forbrugsenheder, som leverer ydelser, skal kunne modtage kommandoer enten direkte eller indirekte gennem en tredjepart.
5.6.1. Ydelser til elforsyningsvirksomhed
DCC: 28, 2, e)
DCC: 28, 2, e)
En forbrugsenhed, der leverer ydelser, skal kunne udveksle de informationer, herunder sig- nalliste, kommunikationsprotokol, etc., som aftales med elforsyningsvirksomheden ved nettilslutning.
5.6.2. Ydelser til systemansvarlig virksomhed
DCC: 28, 2, e)
Kravene fastsættes af den systemansvarlige virksomhed i deres udbudsbetingelser for sy- stemydelser.
VERIFIKATION OG DOKUMENTATION
Dette afsnit beskriver den dokumentation, som anlægsejer eller tredjepart skal levere til elforsyningsvirksomheden for at opnå en nettilslutningstilladelse.
Det er anlægsejeren, der har ansvaret for at overholde de tekniske betingelser og at doku- mentere, at kravene er overholdt.
Elforsyningsvirksomheden kan til enhver tid kræve verifikation og dokumentation for, at forbrugsenheder, der leverer ydelser, opfylder kravene beskrevet i disse tekniske betingel- ser.
DCC: 33
5.7.1. Forbrugsenheder der leverer ydelser til elforsyningsvirksomheden For forbrugsanlæg, som indeholder forbrugsenheder, der leverer ydelser, skal der leveres separat dokumentation for hver forbrugsenhed, der leverer ydelser.
Følgende dokumentation for hver forbrugsenhed skal leveres til elforsyningsvirksomhe- den:
- CE-overensstemmelseserklæring
- Enstregsskema
- Udfyldt bilag 1.1 med teknisk dokumentation, der understøtter svarene afgivet i bilaget.
Der kan også anvendes produktcertifikater, som er udstedt af et godkendt certificeringsor- gan. Produktcertifikaterne kan dække nogle af dokumentationskravene.
5.7.2. Forbrugsenheder der leverer ydelser til systemansvarlig virksom- hed
DCC: 33
For forbrugsanlæg, som indeholder forbrugsenheder, der leverer ydelser, skal der leveres separat dokumentation for hver forbrugsenhed, der leverer ydelser.
Følgende dokumentation for hver forbrugsenhed skal leveres til elforsyningsvirksomhe- den:
- CE-overensstemmelseserklæring
- Enstregsskema
- Testresultat for forbrugsenheden
- Udfyldt bilag 1.2 med teknisk dokumentation, der understøtter svarene afgivet i bilaget.
5.7.2.1. Krav til test af forbrugsenheder der leverer systemydelser Kravene til test af forbrugsenheder, der leverer ydelser, kan findes i Energinets udbudsbe- tingelser for systemydelser, samt dokumentet ”prækvalifikation af anlæg og aggregerede porteføljer.”
Der kan også anvendes produktcertifikater, som er udstedt af et godkendt certificeringsor- gan. Produktcertifikaterne kan dække nogle af dokumentationskravene.
CE-overensstemmelseserklæring
Der skal leveres en CE-overensstemmelses erklæring for de forbrugsenheder i for- brugsinstallationen, som bruges til at levere ydelser. CE- overensstemmelseserklæringen skal indeholde en liste over de relevante standar- der, normer og direktiver, som enheden overholder.
Beskyttelsesfunktioner
Med dokumentation af beskyttelsesfunktioner menes en liste over alle de aktuelle relæopsætninger på idriftsættelsestidspunktet for den netbeskyttelse, som er aftalt med elforsyningsvirksomheden.
Enstregsskema
Et enstregsskema er en tegning, der viser installationens hovedkomponenter og hvordan de indbyrdes er forbundet elektrisk, specifikt med fokus på forbrugsenhe- den, der leverer ydelser. Derudover skal placeringen af evt. beskyttelse og måle- punkter fremgå af skemaet.
Udfyldning af bilag
Med et udfyldt bilag menes, at bilaget i denne vejledning skal udfyldes, og at den tekniske dokumentation, der viser, at de svar man har afgivet i bilaget er korrekte, er vedhæftet. Den tekniske dokumentation kan være en testrapport, produktcertifi- kat, manual, simulering mv.
BILAG 1 INSTALLATIONSDOKUMENT FOR YDELSER
Forbrugsenheder der leverer ydelser til netvirksomheden Dokumentationen udfyldes med data for forbrugsenheden og sendes til elforsyningsvirk- somheden.
Identifikation
Enhed: | Beskrivelse af forbrugsenheden: |
Installationsnummer: | |
Anlægsejer navn og adresse: | |
Anlægsejer telefonnr.: | |
Anlægsejer e-mail: | |
Type/model: | |
Spænding (Un): | |
Mærkeeffekt (Pn) i kW |
Ydelser
Hvilken ydelse skal forbrugsenheden levere?
Normale driftsforhold
Kan forbrugsenheden startes og opretholde driften kontinuert under nor- male driftsforhold, kun begrænset af beskyttelsesindstillingerne? Hvor findes dokumentation for, at kravene er overholdt? | Ja Nej |
Unormale driftsforhold
Kan forbrugsenheden opretholde driften kontinuert under frekvensafvi- gelser, som angivet i afsnit 5.1.2? Hvor findes dokumentation for, at kravene er overholdt? | Ja Nej |
Hvad er der aftalt iht. regulering af aktiv effekt jf. afsnit 5.3?
Regulering af aktiv effekt
Netbeskyttelse
Hvad er der aftalt iht. beskyttelse jf. afsnit 5.5?
Informationsudveksling
Hvad er der aftalt iht. informationsudveksling jf. afsnit 5.6?
Underskrift
Dato for idriftsættelse: | |||
Firma: | |||
Idriftsættelsesansvarlig: | |||
Underskrift (idriftsættelse- | |||
sansvarlig): | |||
Forbrugsenheder der leverer ydelser til systemansvarlig virksom- hed
Dokumentationen udfyldes med data for forbrugsenheden og sendes til elforsyningsvirk- somheden.
Identifikation & anlægsdata
Enhed: | Beskrivelse af forbrugsenheden: |
Installationsnummer: | |
Anlægsnavn: | |
Balanceansvarlig: | |
Anlægsejer navn og adresse: | |
Anlægsejer telefonnr.: | |
Anlægsejer e-mail: | |
Kontaktperson på anlægget: | |
Spænding (nominel): | |
Nominel aktiv effekt (Pn): | |
Nominel strøm (In): | |
Minimum aktiv effekt (Pmin): | |
Maksimal aktiv effekt (Pmax): | |
Aktiv effekt bud (Pbud): |
Beskrivelse af nettilslutning
Spændingsniveau i tilslutningspunktet: | |
Eventuelle begrænsninger i tilslutningspunktet : Hvis ja, beskriv begrænsninger: | Ja | ||
Nej | |||
Forbrugsenheden skal levere følgende ydelser: *Hvis Andet, beskriv ydelsen: | FCR FCR-N FCR-D mFRR aFRR Andet* | |
Kan forbrugsenheden startes og opretholde driften kontinuert under nor- male driftsforhold, kun begrænset af beskyttelsesindstillingerne? Hvor findes dokumentation for, at kravene er overholdt? | Ja Nej | |
Kan forbrugsenheden opretholde driften kontinuert under de driftsfor- hold, som er angivet i afsnit 5.1.2? Hvor findes dokumentation for, at kravene er overholdt? | Ja Nej | |
Netbeskyttelse
Hvad er der aftalt iht. beskyttelse jf. afsnit 5.5?
Generelle funktionskrav
De generelle funktionskrav for de forskellige typer af reserver findes i det specifikke
dokument ”Prækvalifikation af anlæg” herfor. Hhv.:
Kravspecifikation og test af FCR Kravspecifikation og test af FCR-D Kravspecifikation og test af FCR-N Kravspecifikation og test af aFRR Kravspecifikation og test af mFRR
Regulering
Fjernstyring fra systemansvarlig virksomhed via balanceansvarlig Fjernstyring fra balanceansvarlig
testen genoptages forfra på ny. Opstår der fejl under en genoptaget test, afbrydes
nent og kan komponenten umiddelbart lokaliseres og udskiftes, kan det aftales at
der efterfølgende er foretaget i reguleringssystemet.
ny dato for test, når der foreligger en redegørelse for hvilke tilføjelser/ændringer
Er fejlen opstået som følge af fejl i anlæggets styre- og reguleringssystem aftales
Ny dato for test, aftales når der foreligger dokumentation for at anlægget har gen- nemgået en ny intern test.
tillæg til den lokalt målte frekvens i trin af 5 mHz. Ændringerne i frekven- | |
sens børværdi skal ske med en hastighed på minimum 100 mHz/s (kun re- | |
levant for FCR ydelser). | |
Test
Testbetingelser
d. Maksimal mulig reserveeffekt skal være indstillet på anlægget.
Forberedelse til testen
sempelvis spænding, effekt, temperatur og tryk etc.
Testen er godkendt, når anlægget har gennemført de testsekvenser der efterspørges
for den specifikke reservetype uden fejl og med konstant stabile parametre for ek-
Alle omkostninger vedrørende test/funktionskontrol afholdes af leverandøren.
Opstår der fejl under testen, skal testen afbrydes. Skyldes fejlen en defekt kompo-
a. Anlægget skal være synkroniseret på nettet.
b. Anlægget skal være sat til at køre reserven og status indikeringer skal
c. Anlægget skal være forberedt til at kunne påtrykkes et testsignal som et
kunne overføres til Energinet.
e. Data for effektregulering, frekvensafvigelse og effektplan skal kunne "logges" og gemmes lokalt. |
Testsekvens De specifikke testsekvenser for de forskellige typer af reserver findes i det speci- fikke dokument ”Prækvalifikation af anlæg” herfor. Hhv.: Kravspecifikation og test af FCR Kravspecifikation og test af FCR-D Kravspecifikation og test af FCR-N Kravspecifikation og test af aFRR Kravspecifikation og test af mFRR |
Testresultater
Logget data Følgende parametre skal logges under testen: • Onlinemåling for aktiv effekt. • Frekvenstillægssignal regulator påtrykkes (kun FCR ydelser). • Effektplan (kun FRR ydelser). | |
Resultat format Testresultaternes format skal leveres som enten; • CSV-fil, • Xcel-fil, • SCADA print* eller • Andre formater kan aftales. *Accepteres kun hvis opløsning og tidsskalering findes i en kvalitet der muliggør verificering af de tekniske krav for systemydelsen. | |
Er testresultaterne vedlagt bilaget? Hvis ja, hvad hedder filen? | Ja Nej |
B1.2.10.1. Bemærkninger til testen
Er der nogle bemærkninger til testen? Hvis ja, skriv dem her: | Ja Nej |
Underskrift
Dato for idriftsættelse: | |
Firma: | |
Idriftsættelsesansvarlig: | |
Underskrift (idriftsættelse- sansvarlig): | |
Testet af/ dato for test. | |
Underskrift (Testperson): |