Lokalaftale mellem Rudersdal Kommune og Rudersdalkredsen, DLF

Lokalaftale mellem

Rudersdal Kommune og Rudersdalkredsen, DLF

Gældende for skoleårene 2021/22, 2022/23 og 2023/24.

Lokalaftale mellem Rudersdal Kommune og Rudersdalkredsen, DLF

Aftalen er indgået med hjemmel i § 19 i Aftale om arbejdstid for undervisere i kommunerne og omfatter ansatte i henhold til § 14, stk. 1 i Overenskomst for lærere m.fl. i folkeskolen og ved specialundervisning for voksne.

Bestemmelserne i aftalen er supplerende til Aftale om arbejdstid for undervisere i kommunerne. Dog fraviges § 7, stk. 2, for så vidt angår estimeret tid til individuel forberedelse, §7, stk. 3, §8 stk. 2 samt § 12, stk. 4

Præampel

KL og Lærernes Centralorganisation er enige om, at lærerne i kommunerne udfører en opgave af stor betydning, og at folkeskolen er en afgørende grundsten i vores samfund. Undervisning er skolens kerneydelse. Den gode undervisning er afgørende for, at eleverne tilegner sig en række kundskaber og færdigheder, der har stor betydning for dem, mens de går i skole, for deres tilværelse efter skolen og for samfundet som helhed. Skolen er vores vigtigste kulturformidlende institution, en vigtig faktor i forhold til at styrke sammenhængskraften i samfundet og bidrager afgørende til at fremme den enkelte elevs faglige og alsidige udvikling og demokratiske dannelse. Skolen er fundamentet i vores uddannelsessystem.

Lærerne er den vigtigste faktor for elevernes udbytte af undervisningen. Når lærerne oplever, at de har evner og mulighed for at kunne lykkes med deres arbejde og har indflydelse på skolens og undervisningens udvikling, har det en positiv betydning for elevernes udbytte af undervisningen. Et forpligtende samarbejde, der skaber gennemskuelighed og overblik over arbejdstiden og prioriteringen af opgaverne, styrker grundlaget for et godt arbejdsmiljø. Det forudsætter god skoleledelse, der sammen med lærerne sætter retning og etablerer et samarbejde, og er tæt på undervisningsopgaven.

Kernen i aftalen er et forpligtende samarbejde, der understøtter lærernes muligheder for at kunne udøve deres professionelle dømmekraft og at kunne lykkes med opgaven.

På kommuneniveau understøtter aftalen et tæt samarbejde mellem kommunen og de kredse/lokale repræsentanter af organisationerne i Lærernes Centralorganisation med det mål at bidrage til udviklingen af skolen og understøtte sammenhængen mellem lærernes arbejdstid og opgaver. Samarbejdet på kommuneniveau følges op af et tilsvarende samarbejde på skoleniveau mellem skoleleder, tillidsrepræsentant og lærere. Med samarbejdet mellem skolerne og det kommunale niveau indhentes viden og erfaringer fra skolerne, der indgår i samarbejdet på kommuneniveau. Parterne ønsker hermed at bidrage til kvalificerede drøftelser af prioriteringer af lærernes arbejdstid.

Med aftalen ønsker parterne at skabe de bedste rammer for et tæt og konstruktivt samarbejde på alle niveauer, mellem KL og LC, mellem kommune og kreds, mellem skoleledelse og tillidsrepræsentant og samarbejdet mellem kommune- og skoleniveauet. Parterne forpligter sig i fællesskab på, at samarbejdet realiseres på alle områder, der er dækket af aftalen – folkeskolen, ungdomsskolen og de kommunale sprogcentre. Vi ønsker med aftalen at understøtte vores fælles målsætning om at skabe størst mulig kvalitet i undervisningen, understøtte et godt arbejdsmiljø og styrke den professionelle kapital.

Lokal supplering

Rudersdal Kommune og Rudersdalkredsen er enige om at lærerne spiller en central rolle for elevernes læring og udvikling. De bedste rammer for dette skabes gennem et transparent og tillidsfuldt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere. Samarbejdet bygger på tydelige fælles mål og et forpligtende og tæt samarbejde om at realisere disse. God undervisning skabes i et tæt og forpligtende samarbejde, hvor lærerne planlægger, gennemfører og evaluerer deres praksis i et professionelt lærende fællesskab med det formål fortløbende at kvalificere og udvikle praksis.

Rammerne for dette er beskrevet i den indgåede fælles forståelse mellem Rudersdalkredsen, BUPL, Skolelederforeningen i Rudersdal og Rudersdal Kommune, der er de centrale parter i udviklingen af skolerne i Rudersdal Kommune

§ 1. Hvem er omfattet

Aftalen omfatter lærere og børnehaveklasseledere m.fl. i det omfang, det fremgår af den enkelte overenskomst/aftale indgået mellem KL og Lærernes Centralorganisation.

Bemærkning

I aftalen anvendes betegnelsen ’lærer’ for alle ansatte, der er omfattet af aftalen.

Ved betegnelsen ’kredsen’ forstås den lokale kreds af Danmarks Lærerforening.

Lærere, der som en del af det samlede ansættelsesforhold varetager undervisning i såvel folkeskolen som ungdomsskolen, er omfattet af nærværende aftale.

Kombinationsbeskæftigelse kan indgå i arbejdstiden efter de herom fastsatte regler, jf. Aftale om kombinationsbeskæftigelse for lærere m.fl. (50.41).

Lokal supplering: Aftalen omfatter lærere og børnehaveklasseledere på Rudersdal Kommunes folkeskoler.

§ 2. Samarbejde på kommuneniveau 

Stk. 1 

Med udgangspunkt i kommunens overordnede målsætninger for det samlede skolevæsen udarbejder kommunen en skriftlig redegørelse til kredsen. Medmindre andet aftales lokalt, indeholder redegørelsen:

Det forventede gennemsnitlige undervisningstimetal for lærerne i kommunen

Kommunale beslutninger som har konsekvenser for prioriteringer af lærernes arbejdstid i det kommende skoleår, herunder kommunalt initierede projekter, og den forventede andel af arbejdstiden, der medgår hertil.

Bemærkning

Kommunen beskriver, hvad der er indeholdt i undervisningstimetallet.

Parterne er opmærksomme på, at undervisningstimetallet i kommunerne defineres med afsæt i lokale behov og forudsætninger og derfor ikke er umiddelbart sammenligneligt på tværs af kommunerne.

Redegørelsen sendes til skolerne efter samarbejdsmødet i stk. 2. 

Lokal supplering:

Det forventede gennemsnitlige undervisningstimetal for lærerne i kommunen er 790 timer for lærere og 840 timer for børnehaveklasseledere.

I Rudersdal Kommune er undervisningstimetallet defineret som det udvidede undervisningsbegreb.

Stk. 2 

Redegørelsen skal præsenteres ved et samarbejdsmøde mellem kommune og kreds med det formål, at parterne forud for kommunens endelige beslutning om ressourceudmeldingen har en kvalificeret drøftelse af prioriteringer af arbejdsopgaver. I drøftelsen indgår endvidere parternes fælles viden fra samarbejdet på tværs af kommune- og skoleniveau, jf. § 3. 

Bemærkning

Drøftelsen sker med henblik på at understøtte sammenhæng mellem lærernes arbejdstid og opgaver samt et rimeligt forhold mellem undervisning og forberedelse.  

Samarbejdsmødet finder sted en gang årligt efter vedtagelsen af det kommunale budget og inden ressourceudmeldingen til skolerne. Det er forudsat, at kredsen har haft den fornødne tid til at forholde sig til redegørelsen forud for afholdelse af mødet. 

Lokal supplering:

Skolechefen og formand/næstformand for Rudersdalkredsen mødes løbende til drøftelser/uformelle møder hen over året.

§ 3. Samarbejde på tværs af kommune- og skoleniveau 

Stk. 1

Kommune og kreds samarbejder om at indhente fælles viden fra skoleledelser og tillidsrepræsentanter om, hvordan de arbejder med kommunens overordnede målsætninger samt erfaringer fra skolerne, som kan have betydning for kommunens prioritering af lærernes arbejdstid og de opgaver, som lærerne skal varetage det kommende skoleår. 

Hvis enighed ikke kan opnås, gælder bestemmelserne i stk. 2.

Stk. 2 

Kommune og kreds afholder mindst et årligt møde med skoleledelser, herunder leder af PPR, og tillidsrepræsentanter med henblik på at indhente fælles viden, jf. stk. 1.

Kommunen udarbejder på baggrund heraf og forud for den kommunale redegørelse, jf. § 2, en opsamling af den indhentede viden. Kredsen inddrages i udarbejdelsen med henblik på at kvalificere opsamlingen, inden den færdiggøres af kommunen. Opsamlingen indgår i drøftelsen på samarbejdsmødet, jf. § 2, stk. 2. 

Bemærkning

Det er forudsat, at kredsen har den fornødne tid til at kvalificere opsamlingen.

§ 4. Samarbejde på skoleniveau 

Stk. 1 Grundlag for ledelsens prioriteringer

Skoleledelse og tillidsrepræsentant drøfter, hvilke målsætninger ledelse og lærere vil arbejde for i det kommende skoleår og ledelsens prioriteringer af lærernes arbejdstid. Ledelsen har forud for drøftelsen skriftligt til tillidsrepræsentanten udleveret grundlaget for ledelsens prioriteringer, herunder ift. individuel forberedelse, det forventede gennemsnitlige undervisningstimetal, de enkelte prioriterede indsatser og opgaver samt prioriteringernes eventuelle betydning for lærernes øvrige opgaver.

Bemærkning

Grundlaget skal give indblik i og forståelse for ledelsens prioriteringer af lærernes arbejdstid. Der er ikke fastsat bestemte krav til hvordan grundlaget udformes.

Drøftelsen sker med henblik på at understøtte sammenhæng mellem lærernes arbejdstid og opgaver samt et rimeligt forhold mellem undervisning og forberedelse. 

Samarbejdet tilrettelægges under hensyntagen til den konkrete skolestruktur og organisering.

Stk. 2 Skoleplan

Ledelsen udarbejder på baggrund af drøftelsen et forslag til en skoleplan, som indeholder ledelsens prioriteringer, grundlaget for prioriteringerne, overordnede beskrivelser af de prioriterede indsatser og opgavers indhold, klasselæreropgaven, hvad der forstås ved individuel forberedelse samt antal lærere på skolen. 

Bemærkning

Klasselæreropgaven kan fordeles på flere

Lokal supplering:

Opgaverne omkring klassen/årgangen (’klasselæreropgaven’)

Der er en række opgaver omkring eleverne, som er tilknyttet direkte til den konkrete undervisning og dermed en del af den afsatte forberedelsestid.

Ved siden af dette skal det på den enkelte skole sikres, at der i teamet omkring elevgruppen er mindst én kontaktlærer med særligt ansvar for den enkelte elevs trivsel. Elevgruppen kan være forskellig, hvorfor dette skal afspejles i den tid, der tildeles til den enkelte til denne opgave. Endvidere skal der afsættes ressourcer til møder med ressourcepersoner mm omkring det enkelte barn, samt skole-hjem-samtaler, forældremøder mm. Skolernes organisering kan være forskellig.

Der er et fælles ansvar for alle i forhold til at bidrage kvalificeret til denne opgavevaretagelse og den løbende kommunikation til forældrene om skolens aktiviteter.

Der gives yderligere 20 timer årligt som en ressource, der kan tildeles teamet eller en enkelt person. Ressourcen tildeles til koordinering af samarbejdet omkring den enkelte elevgruppe.

Stk. 3

Skoleledelse og tillidsrepræsentant drøfter endvidere, hvordan der sikres transparens i planlægningen og opgavefordelingen. Ledelsen fastlægger efter drøftelse med tillidsrepræsentanten principper for lærernes tilstedeværelse, mødeaktiviteter og balance mellem den enkelte lærers selvtilrettelæggelse af arbejdstiden og det fælles kollegiale samarbejde. 

Stk. 4 Samarbejdsmøde

Målsætningerne og skoleplanen præsenteres på et møde mellem skoleledelsen og lærerne med henblik på, at lærerne kan kvalificere målsætningerne og skoleplanen forud for, at ledelsen træffer endelig beslutning. 

Bemærkning til § 4

Skoleplanen bidrager til en kvalificeret drøftelse af prioriteringerne af lærernes arbejdstid samt prioriteringernes eventuelle betydning for lærernes øvrige opgaver.

Ledelse og tillidsrepræsentant kan aftale alternative fremgangsmåder for at inddrage lærerne og sikre transparens i ledelsens planlægning og prioriteringer af lærernes arbejdstid.

Parterne er enige om, at tillidsrepræsentanten skal have den nødvendige og tilstrækkelige tid til samarbejdet, jf. også § 14, stk. 2 i Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse.

Lokal supplering:

Parterne er enige om, at tillidsvalgte (TR, AMR, medlemmer af skolebestyrelse, suppleanter mv.) skal have den nødvendige og tilstrækkelige tid til samarbejdet, jf MED-aftalen.

Den enkelte skole skal (for tillidsrepræsentanter: i forhandling med den relevante faglige organisation) sikre den fornødne tid til, at tillidsvalgte i dagligdagen kan varetage deres hverv på en professionel måde. Der tages i vurderingen af tid hensyn til bl.a. antal medarbejdere på skolen, antal matrikler, indgåelse i faste organer, arbejdsgrupper på skolen eller tværkommunalt mm, (fx MED, Skolebestyrelse, udviklingsgrupper, AM-møder).

Kredsens frikøb af tillidsrepræsentanter ligger ud over denne tid.

Lokal supplering ift. § 2-4:

Parterne vil i samarbejde aftale og fortløbende udvikle dette samarbejde på skole- og på kommunalt niveau, med fokus på ’Fair Proces’.

§ 5. Arbejdstid

Arbejdstiden i et skoleår udgør for fuldtidsbeskæftigede 1924 timer, inkl. ferie og helligdage, som falder på mandag til fredag. Arbejdstiden opgøres en gang årligt.

Bemærkning

Et skoleår regnes fra den 1. august til den 31. juli det efterfølgende år.

Helligdage er skærtorsdag, langfredag, påskedag, 2. påskedag, st. bededag, Xxxxxx xxxxxxxxxxxxxx, pinsedag, 2. pinsedag, juledag, 2. juledag og nytårsdag.

Lokal supplering: Arbejdstiden tilrettelægges ud fra en nettoarbejdstid på 1680 timer.

§ 6. Arbejdstidens tilrettelæggelse

Stk. 1

Arbejdet tilrettelægges normalt på hverdage, mandag til fredag, indenfor den daglige arbejdstid kl. 7.30-17.00. Den daglige arbejdstid skal så vidt muligt være samlet.

Bemærkning

Det er forudsat, at ledelsen tager hensyn til den ansatte ved den konkrete arbejdstilrettelæggelse, herunder ved så vidt muligt at undgå skæv arbejdsbelastning udover det, der følger af, at arbejdstiden er fordelt på færre uger som konsekvens af antallet af elevernes undervisningsdage.

Stk. 2

For fuldtidsbeskæftigede tilrettelægges den daglige arbejdstid på anvendte arbejdsdage med mindst 4 timer.

Bemærkning

Deltidsbeskæftigede kan tilrettelægges med en lavere daglig arbejdstid ved enighed mellem lederen og læreren.

Stk. 3

Ændringer i den planlagte arbejdstid udenfor tidsrummet fra kl. 7.30 til kl. 16.30 skal varsles med mindst 4 uger, medmindre andet aftales med tillidsrepræsentanten.

Ledelsen kan undtagelsesvis med et kortere varsel beslutte at ændre den planlagte arbejdstid, således at et starttidspunkt er tidligere og/eller sluttidspunktet senere end tidsrummet fra kl. 7.30 til kl. 16.30.

Bemærkning

Med undtagelsesvis forstås ændringer, som ikke er systematiske.

Stk. 4 Der er indgået aftale om dispensation fra hviletid/fridøgn, jf. Protokollat 1 om hviletid og fridøgn for lærere.

Lokal supplering:

Skema

Der udarbejdes et skema til hver lærer med

• Fælles og individuel tilstedeværelse

• Undervisningens placering

• Samarbejdstid

• Fælles mødeaktivitet

• Andet

Årskalender

Der udarbejdes en årskalender, der fastlægger følgende:

• Mødedage med elever (elevernes skoledage)

• Mødedage uden elever

• Fleksuger

• Prøver (i det omfang de er kendt)

• Aften-arrangementer/pædagogiske weekender

• Øvrig mødeaktivitet

• Kollektiv ferie

• Mv.

Der tages i årsplanlægningen højde for ’pukler/puljetid’ og øvrige arrangementer uden for normal mødetid (fx forældresamarbejde, elevfester, pædagogiske weekender), så den gennemsnitlige ugentlige tilstedeværelsestid kan fastlægges.

Årsplanlægningsdokumenterne skal give overblik og skabe gennemsigtighed for den enkelte medarbejder. Det er vigtigt, at leder og medarbejdere kan se, at der som udgangspunkt er balance mellem opgaver og resurser i årsplanlægningen, jf. § 2-4.

§ 7. Opgaveoversigten

Stk. 1

Efter drøftelse med læreren udarbejder ledelsen en opgaveoversigt, der angiver de opgaver, som læreren påtænkes at anvende sin arbejdstid på i normperioden

Bemærkning

Opgaverne skal fremgå af opgaveoversigten med en så tilstrækkelig detaljeringsgrad, at opgaveoversigten kan danne grundlag for, at ledelse og lærer sammen kan vurdere sammenhængen mellem lærerens tid og opgaver. Mindre opgaver kan samles i mere overordnede opgavekategorier. En kategori kan være ’diverse mindre opgaver på skolen’.

Drøftelsen sker med henblik på at understøtte sammenhængen mellem lærerens undervisning og forberedelse.

Stk. 2

På opgaveoversigten anføres endvidere den planlagte tid til undervisning, estimeret tid til individuel forberedelse, samlet estimeret tid til opgaver der planlægges indholdsmæssigt senere på året samt estimeret tid til opgaver som ledelsen skønner til mindst 60 timer.

Bemærkning

Den estimerede tid på opgaveoversigten er vejledende. Det er ikke hensigten, at opgaveoversigten skal føre til utilsigtet timetælleri.

Ved fastsættelsen af antal undervisningstimer tages højde for, om læreren er deltidsbeskæftiget, har nedsat tid som følge af aldersreduktion, efter- og videreuddannelsesaktiviteter samt større hverv og funktioner.

For deltidsbeskæftigede drøftes endvidere den pågældendes deltagelse i fælles aktiviteter, møder, teamsamarbejde mv.

Stk. 3

Opgaveoversigten udleveres til læreren senest 5 uger før normperiodens begyndelse.

Stk. 4

Ledelsen og tillidsrepræsentanten kan aftale en anden model for udarbejdelsen af opgaveoversigten, som kan danne grundlag for, at ledelse og lærer sammen kan vurdere sammenhængen mellem lærerens tid og opgaver.

Bemærkning

En lokal model kan tilpasses de lokale forhold på skolen og bidrage til at skabe lokalt ejerskab.

§ 7, stk. 2 fraviges for så vidt angår estimeret tid til individuel forberedelse. § 7, stk. 3 fraviges.

Lokal supplering:

Opgaveoversigt

Der udarbejdes en opgaveoversigt til hver lærer/bh.kl.leder, der indeholder de konkrete opgaver (med estimeret tid), der er planlagt for skoleåret:

• Undervisning (det udvidede undervisningsbegreb, undervisningstimetallet opgøres konkret, da det er lønbærende)

  • Skemalagt undervisning

  • Øvrig undervisning, fx lejrskoler, ekskursioner, prøver/censur, sociale arrangementer mv

• Opgaver i forbindelse med undervisningen

  • Møder/samarbejde

  • Fælles og individuel forberedelse og efterbehandling af undervisningen, jf. §8

  • Opgaver omkring klassen/årgangen, jf. § 4

  • Tilsyn med elever

  • Prøver/censur

  • Samarbejde med øvrige fagprofessionelle

  • Samarbejde med forældre

  • Dokumentation

  • Andet

• Øvrige opgaver

  • Resurseperson

  • Tillidsvalgt

  • Tilsyn med faglokaler/samlinger

  • Efter-/videreuddannelse

  • Planlægning af særlige dage (fx Skolernes Motionsdag, idrætsdage, juleklip)

  • Pausetid (frokostpause)

  • Andet

Der skelnes mellem opgaver, der er jævnt fordelt hen over skoleåret, og opgaver, der ligger som ’pukler/puljetid’, fx skole-hjemsamarbejde eller lejrskoler.

Af opgaveoversigten fremgår desuden følgende:

• Ansættelsesgrad

• Ugenorm efter fradrag af ’puljetid’

• Evt. afholdelse af 6. ferieuge

• Hvor lang tid der er budgetteret til opgaverne ovenfor (estimeret timetal)

• Opgavebeskrivelser for større opgaver/nye opgaver

Opgaveoversigten drøftes mellem leder og medarbejder. Drøftelsen er obligatorisk, og skal blandt andet fokusere på balancen mellem opgaver og resurser, prioritering af opgaverne og forventningsafstemning i forhold til opgaveløsning. I det omfang opgaver af samme karakter er puljet (fx skolehjemsamarbejde eller tilsyn med faglokaler), kan prioriteringen af puljerne drøftes her.

Skoleleder og lærer følger op på drøftelsen af opgaveoversigten, når skemaet er udarbejdet for at sikre, at der i praksis er plads til alle arbejdsopgaver, herunder sammenhængende og effektiv tid/mødelommer til individuel og fælles forberedelse, samt mulighed for fleksibilitet.

Opgaveoversigten, skemaet og årskalenderen udleveres til læreren senest 4 uger før normperiodens begyndelse, dog senest inden skoleårets begyndelse, hvis forudsætningerne for planlægningen har ændret sig væsentligt (fx ved uventede opsigelser).

§ 8. Forberedelse

Stk. 1

Undervisning, fælles aktiviteter og øvrige opgaver skal planlægges på en måde, som muliggør, at lærerens forberedelsestid afvikles som sammenhængende og effektiv tid.

Bemærkning

Forberedelsen planlægges ikke til at ligge i elevpauser, hvor læreren har undervisning umiddelbart før og efter elevpausen. Elevpausen anvendes typisk til fx elevkontakt i tilknytning til undervisningen, klargøring og oprydning, skift af undervisningslokale, akut opstået behov for forberedelse i forbindelse med vikartime, rekreative formål, kopiering, sparring med kolleger, beskeder til forældre, gårdvagt, eller lign.

Stk. 2

Hvis læreren oplever, at den individuelle forberedelsestid reduceres, har læreren mulighed for at bede ledelsen om at placere forberedelsestiden. Den placerede individuelle forberedelsestid kan kun i særlige tilfælde som følge af uforudset, akut opstået behov anvendes til andre formål.

Forberedelse og kvalificering af undervisningsopgaven er en forudsætning for god undervisning. Ledelsen fastsætter rammen for forberedelse.

Bemærkning

Det er ledelsens ansvar i samarbejde med læreren, at lærerens forberedelsestid ikke nedprioriteres og forsvinder i løbet af normperioden.

§ 8, stk. 2 fraviges.

Lokal supplering:

Forberedelse og kvalificering af undervisningsopgaven er en forudsætning for god undervisning. Forberedelsesopgaven tager udgangspunkt i teamets og den enkelte lærers opgaver (jf. bl.a. Folkeskolelovens §18) og sker derfor både fælles og individuelt.

Lærerens/bh.kl.lederens forberedelse består af planlægning og efterbehandling af undervisningen og samarbejde om eleverne, forstået både didaktisk, pædagogisk og praktisk.

Det forventes, at den fælles forberedelse over tid udgør den overvejende del af den samlede forberedelse. Det forudsættes at fysiske og strukturelle forhold gør det muligt, fx via mødelommer, parallellægning af fag mv.

Tiden til fælles og individuel forberedelse omkring den konkrete undervisning findes ved at gange gange det samlede undervisningstimetal med en faktor på 0,60 for lærere og 0,45 for børnehaveklasseledere.

I den afsatte tid til forberedelse indgår ligeledes den faglige ajourføring, småkurser opstået i løbet af året, aktionslæring i forbindelse med udvikling af praksis samt løbende feedback fra elever, resursepersoner, kolleger og ledelse.

Faktoren indeholder endvidere småforberedelse, fx koordinering med kolleger, klargøring og oprydning og andet i forbindelse med elevpauser. Frokostpausetid og tid til tilsyn med elever ligger uden for faktortiden og opgøres særskilt.

§ 9. Ændringer i løbet af normperioden

Hvis der i løbet af normperioden opstår nye større opgaver eller større ændringer af en opgaves indhold eller omfang, beslutter lederen efter dialog med læreren, hvilken konsekvens den nye opgave/ændringen af opgaven har for lærerens samlede opgaver. 

Bemærkning

Ledelsen kan fx beslutte at ned- eller bortprioritere opgaver, at justere måden hvorpå opgaver løses, at opgaver omfordeles til andre lærere, at lærerens nye samlede opgaver i forbindelse med opgørelse af lærerens arbejdstid ved normperiodens udløb vil kunne medføre overtid, hvis der ikke sker ændringer senere i perioden. I dialogen mellem leder og lærer iagttages et hensyn til at understøtte et rimeligt forhold mellem undervisning og forberedelse.

Ved manglende enighed om, hvorvidt der er tale om en ny større opgave eller større ændringer af en opgaves indhold eller omfang, inddrages tillidsrepræsentanten.

Ledelsen orienterer læreren skriftligt om ændringens konsekvens for lærerens samlede opgaver.   

§ 10. Nyansatte og nyuddannede

Ved opgavefordeling tages særligt hensyn til nyuddannede med henblik på at understøtte nyuddannedes mulighed for at få en god start på lærerlivet.

Bemærkning

Der skal være opmærksomhed på antallet af undervisningstimer, at undervisningsopgaverne falder inden for nyuddannedes forudsætninger og erfaring med faget, at begrænse antallet af fag og klasser, ligesom der skal skabes rum for at nyuddannede kan reflektere over egen og andres praksis med henblik på udikling i forhold til undervisningsopgaven, forældresamarbejdet, inklusion samt samarbejde med PPR og øvrige kommunale personalegrupper.

Nyuddannede lærere er lærere med mindre end to års beskæftigelse som lærere.

Lokal supplering:

Der tilknyttes og gives tid til en mentor til xxxxxxxxx lærere. Endvidere gives en fælles introduktion til det at være lærer i Rudersdal Kommune (oplæg til dette udarbejdes af RK og drøftes med Rudersdalkredsen).

Der ligger et kollegialt ansvar for alle, der indgår i et samarbejde med den nyansatte, til at understøtte vedkommendes opgavevaretagelse og give løbende sparring. Ledelsen sikrer opfølgende samtaler og fokus på arbejdsmiljø og trivsel.

For nyuddannede lærere gælder endvidere:

Det er væsentligt, at nyuddannede lærere understøttes bedst muligt i at få en god start på lærerlivet. Det kan fx ske gennem tilknytning af vejledere efter nærmere aftale.

Endvidere sikres det, at undervisningsopgaver

• i videst muligt omfang ligger inden for den nyansatte lærers undervisningskompetence

• tildeles med fokus på en reduktion i kompleksitet i forhold til antal elever og samarbejdspartnere

• i en del af tiden gennemføres i samarbejde med kolleger

Nyuddannede lærere planlægges med en reduktion i nettoårsnormen på 50 timer det første år og 30 timer i det andet år efter afsluttet uddannelse

§ 11. Ansatte, der er fyldt 60 år

Stk. 1.

For ansatte, der pr. 31. juli 2013 er fyldt 57 år, gælder følgende: a) For lærere og børnehaveklasseledere i folkeskolen og for lærere ved ungdomskostskoler, der er fyldt 60 år og anmoder herom, nedsættes arbejdstiden med 175 timer årligt for fuldtidsbeskæftigede. For deltidsbeskæftigede og for ansatte frikøbt til organisationsarbejde reduceres de 175 timer forholdsmæssigt. b) For lærere ved selvstændige kommunale institutioner for voksenspecialundervisning, der er fyldt 60 år og anmoder herom, nedsættes arbejdstiden med 21 minutter for hver 60 minutters undervisning. Nedsættelsen gives i den normperiode, hvor undervisningen er placeret.

Stk. 2.

Nedsættelsen af arbejdstiden sker fra den normperiode, hvor den ansatte fylder 60 år.

Stk. 3.

Der kan ikke gives overarbejdsbetaling i de normperioder, hvor arbejdstiden er nedsat. Hvis normen overskrides, afspadseres de overskydende timer i den efterfølgende normperiode i forholdet 1:1.

§ 11a. Ret til nedsat arbejdstid fra 60 år

Stk. 1

Lærere har – når de fylder 60 år – ret til nedsat arbejdstid med op til 175 timer årligt mod tilsvarende lønnedgang. Læreren optjener fortsat fuld pensionsret i forhold til hidtidig beskæftigelsesgrad.

Stk. 2

Deltidsbeskæftigede har ret til en forholdsmæssig arbejdstidsnedsættelse.

Stk. 3

Retten til nedsat arbejdstid indtræder fra den normperiode, hvori læreren fylder 60 år.

§ 12. Opgørelse af arbejdstiden

Den præsterede arbejdstid opgøres således:

1. Arbejdsdage medregnes med tiden mellem start- og sluttidspunkt for arbejdstiden. Pauser medregnes, hvis de varer mindre end 1/2 time og den ansatte står til rådighed for arbejdsgiveren og ikke må forlade arbejdsstedet.

Bemærkning

I arbejdstiden medregnes også arbejdstimer, som ikke er tidsmæssigt placeret af ledelsen. Ledelse og tillidsrepræsentant aftaler den praktiske håndtering af, hvordan eventuel selvtilrettelagt tid medregnes i arbejdstidens opgørelse, herunder ved dage med ret til fravær, jf. punkt 2. 

Håndteringen kan fx ske ved, at læreren registrerer arbejdstiden eller at læreren på forhånd meddeler, hvornår timerne præsteres.

Arbejdstimer, som er godkendt af ledelsen eller har været nødvendige af hensyn til en forsvarlig varetagelse af arbejdet, fx tilfældig forlængelse af et forældremøde eller en akut opstået opgave i forbindelse med en elev, indgår i opgørelsen. 

2. Dage med ret til fravær med løn medregnes med det antal arbejdstimer, den ansatte skulle have arbejdet den pågældende dag.

Bemærkning

I det antal arbejdstimer, som den ansatte skulle have arbejdet den pågældende dag, medregnes også arbejdstimer, der ikke er tidsmæssigt placeret af ledelsen. Såfremt intet andet er aftalt mellem ledelse og tillidsrepræsentant jf. punkt 1, medregnes den gennemsnitlige arbejdstid pr. anvendt arbejdsdag i normperioden.

Fravær med ret til løn er fx sygedage og tjenestefrihed med løn. Ved længerevarende fravær af mere end 4 ugers varighed, fx sygefravær og fravær af familiemæssige årsager, medregnes for fuldtidsbeskæftigede 7,4 timer. 

3. Afviklede ferietimer medregnes.

4. Helligdage, som falder på mandag til fredag, medregnes med 7,4 timer pr. dag for fuldtidsbeskæftigede.

5. Afspadsering, som er afviklet i normperioden, medregnes.

6. Aldersreduktion medregnes, jf. § 11.

7. Arbejdstimer, der er medgået til kombinationsbeskæftigelse i normperioden efter de herom fastsatte regler, medregnes.

8. Lejrskoler, studieture mv. (arrangementer med overnatning), der udføres som en del af tjenesten, medregnes i arbejdstiden med 14 arbejdstimer og 10 timers rådighedstjeneste pr. døgn.

Udrejse- og hjemrejsedage medregnes ud fra konkret optælling, således at der først medregnes op til 14 arbejdstimer og herefter medregnes op til 10 timer med rådighedstjeneste. Rådighedstjeneste medregnes i arbejdstiden med 1/3 eller udbetales med sædvanlig timeløn gange 1/3 ved førstkommende lønudbetaling efter registrering.

Bemærkning

Ved døgn forstås i denne sammenhæng kalenderdøgn, dvs. 24 timer fra døgnets begyndelse kl. 00.00 til det efterfølgende døgns begyndelse kl. 00.00.

Rådighedstjeneste medregnes med 1/3 pr. døgn, uanset om den ansatte tilkaldes til effektiv tjeneste under rådighedstjenesten.

Rejsetid i forbindelse med lejrskoler, studieture m.v. (arrangementer med overnatning) medregnes efter nr. 8, ikke efter nr. 9.

9. Rejsetid i forbindelse med tjenesterejser medregnes, dog højst med 13 timer pr. døgn.

Bemærkning

Rejsetiden medregnes fuldt ud for rejser i såvel ind- som udland, men højst med 13 timer pr. døgn.

Begrænsningen på de 13 timer gælder kun for selve rejsetiden.

Ved døgn forstås i denne sammenhæng arbejdsdøgnet, dvs. 24 timer regnet fra den pågældende arbejdsdags begyndelse.

10. Tilkald med mindre end 24 timers varsel medregnes med mindst 3 timer.

Bemærkning

Ved ’tilkald’ forstås, at den ansatte skal møde op på arbejdsstedet.

11. Arbejdstimer, der er medgået til aftalt frikøb til organisationsarbejde medregnes.

Bemærkning til stk.1

Arbejdstiden opgøres i timer og minutter, og der foretages ingen afrunding ved opgørelsen af den præsterede arbejdstid.

Stk. 2

Skal der på grund af til- eller fratræden i løbet af skoleåret foretages en opgørelse af arbejdstiden, opgøres den i forhold til en normberegning på grundlag af 7,4 tier pr. kalenderdag i normperioden ekskl. Xxxxxxx og søndage i ansættelsesperioden.

Stk. 3

Lærere i folkeskolen og i ungdomsskolens heltidsundervisning, der skal gennemføre mundtlige udtræksprøver som eksaminator og censor ved folkeskolens 9. klasses afgangsprøve, kan afregnes for opgaven på to måder:

1. Opgaven medregnes i arbejdstiden, jf. stk. 1.

2. Opgaven betales med en særlig timetakst, hvorved tiden til opgaven holdes uden for arbejdstidsopgørelsen. Timetaksten udgør 208,00 kr. (31/3 2000-niveau) pr. time. Timetaksten er pensionsgivende for overenskomstansatte, dog undtaget overenskomstansatte lærere, som har ret til tjenestemandslignende pension.

Stk. 4

Ledelsen udleverer til læreren en opgørelse over den præsterede arbejdstid mindst ved udgangen af hver 3. måned.

§ 12, stk. 4 er fraveget

Lokal supplering:

Den samlede tid på opgaveoversigten - som er planlagt ud fra beskrivelsen i § 7 og punkterne i § 12 - med estimeret timetal, samt eventuelt overarbejde, der er pålagt, aftalt eller nødvendigt af hensyn til forsvarlig varetagelse af tjenesten, udgør arbejdstidsopgørelsen.

Hvis der i løbet af skoleåret har været ændringer i forhold til det planlagte, vil den skriftlige dokumentation (jf. § 9) afgøre, om der dermed er pålagt overtid i forbindelse med ændringerne, som skal tillægges tiden på opgaveoversigten.

Læreren kan altid bede om en drøftelse af opgaveoversigten med nærmeste leder i forhold til balancen mellem opgaver og tid.

§ 13. Overarbejde og merarbejde

Stk. 1.

Hvis den præsterede arbejdstid har oversteget arbejdstiden for normperioden, jf. § 5, godtgøres timerne med afspadsering af samme varighed med et tillæg på 50 pct. eller med timeløn med et tillæg på 50 pct.

Stk. 2.

Deltidsbeskæftigedes arbejdstimer, der ikke overstiger arbejdstiden for fuldtidsbeskæftigelse, jf. § 5, godtgøres dog kun med afspadsering af samme varighed eller med almindelig timeløn.

Bemærkning til § 13

Overarbejde og merarbejde skal være pålagt eller nødvendigt af hensyn til en forsvarlig varetagelse af tjenesten.

Timelønnen beregnes som 1/1924 af årslønnen inkl. funktions- og kvalifikationsløn på udbetalingstidspunktet.

§ 14. Afspadsering

Stk. 1.

Afspadsering skal gives i den efterfølgende normperiode.

Bemærkning

Afspadsering gives som sammenhængende tid af minimum 4 timers varighed, medmindre andet aftales mellem leder og lærer. Resttimer gives som sammenhængende tid.

Kan afspadseringen ikke gives i den efterfølgende normperiode, ydes i stedet overarbejdsbetaling ved den førstkommende lønudbetaling.

Stk. 2.

Afspadseringstidspunktet skal varsles mindst 72 timer i forvejen.

Stk. 3.

Hvis den ansatte er syg, når en planlagt afspadsering begynder, har den pågældende ikke pligt til at påbegynde afspadseringen.

§ 15. Ulempegodtgørelse

Stk. 1

For arbejde i tidsrummet fra kl. 17 til kl. 06 eller i weekender, på søgnehelligdage, grundlovsdag efter kl. 12 samt juleaftensdag efter kl. 14 ydes et tillæg svarende til 25 pct. af nettotimelønnen inkl. faste tillæg.

Stk. 2

Ulempegodtgørelsen efter stk. 1 kan efter aftale mellem ledelsen og den ansatte konverteres til afspadsering.

Stk. 3

Hvis den ansatte er syg, når en planlagt afspadsering begynder, har den pågældende ikke pligt til at påbegynde afspadseringen.

Bemærkning til § 15

Ulempetillægget ydes for arbejde, der efter ordre eller godkendt tjenestefordeling udføres i følgende tidsrum:

Hverdage: Fra kl. 17 til kl. 06 (inkl. mandag morgen).

Weekender: Xxx xxxxxx kl. 00 til søndag kl. 24.

Søgnehelligdage: Fra kl. 00 til kl. 24.

Grundlovsdag: Fra kl. 12 til kl. 24.

Juleaftensdag: Fra kl. 14 til kl. 24.

Tillægget efter § 15 udbetales uafhængigt af eventuel overarbejdsgodtgørelse efter de almindelige regler eller eventuel weekendgodtgørelse efter § 16.

Ulempetillæg udbetales efter afvikling ved den førstkommende lønudbetaling efter registrering, medmindre andet aftales.

§ 16. Weekendgodtgørelse

Stk. 1

Arbejde i weekender eller på søgnehelligdage godtgøres med afspadsering af samme varighed med et tillæg på 50 pct. eller med timeløn med et tillæg på 50 pct.

Stk. 2

Arbejdstid, der godtgøres efter stk. 1, indgår ikke i arbejdstidsopgørelsen efter § 12.

Stk. 3

Der ydes herudover tillæg efter § 15.

Stk. 4

Hvis den ansatte er syg, når en planlagt afspadsering begynder, har den pågældende ikke pligt til at påbegynde afspadseringen.

Bemærkning til § 16

Weekendgodtgørelsen ydes for arbejde, der efter ordre eller godkendt tjenestefordeling udføres i tidsrummet fra lørdag kl. 00 til søndag kl. 24 og på søgnehelligdage fra kl. 00 til kl. 24.

Arbejde i weekender eller på søgnehelligdage udløser et tillæg på 50 pct., uanset om der er tale om almindelig tjeneste, pålagt over- eller merarbejde eller en deltidsbeskæftigets ekstraarbejde inden for fuldtidsnormen.

Godtgørelse i form af afspadsering kan gives såvel før som efter den pågældende weekend eller søgnehelligdag (omlægning af tjenesten).

Afspadseringen medregnes på afviklingstidspunktet i arbejdstidsopgørelsen som anden afspadsering, jf. § 14.

Hvis afspadseringen ikke gives i den efterfølgende normperiode, ydes i stedet kontant godtgørelse ved den efterfølgende lønudbetaling.

Der ydes ikke herudover erstatningsfridage, kompensation for mistede fridage eller godtgørelse for over- eller merarbejde.

Ved arbejde i weekenden ydes både tillæg efter § 15 og weekendgodtgørelse efter § 16.

§ 17. Tillæg for delt tjeneste

Stk. 1

For tjeneste, der er opdelt i 3 dele, betales et tillæg på 54 kr. pr. gang (31/3 2000-niveau).

Stk. 2

Ved delt tjeneste, hvis samlede varighed inkl. de mellemliggende timer overstiger 11 timer, betales et tillæg på 5,82 kr. pr. time (31/3 2000-niveau) for den del af tjenesten, der ligger ud over 11 timer. Tillægget betales pr. påbegyndt halve time.

Bemærkning

Ved beregningen af den delte tjenestes samlede varighed medregnes mellemliggende timer, hvor den ansatte har fri. Tillægget betales kun for timer, der ligger ud over 11.

§ 18. Tillæg ved deltagelse i lejrskole mv.

Stk. 1

Der ydes et ikke-pensionsgivende tillæg på 127,33 kr. (31/3 2000-niveau) pr. påbegyndt dag for deltagelse i lejrskoler, hytteture, studieture mv. (arrangementer med overnatning). Tillægget ydes i stedet for ulempegodtgørelse, jf. § 15.

Stk. 2

Afvikles arrangementer, jf. stk. 1, på lørdage, søndage og helligdage, ydes et ikke-pensionsgivende tillæg på 289,62 kr. (31/3 2000-niveau) pr. påbegyndt dag. Tillægget ydes i stedet for ulempegodtgørelse, jf. § 15, og weekendgodtgørelse, jf. § 16.

§ 19. Lokalaftaler

Stk. 1.

Denne aftale er indgået med hjemmel i § 19 i Aftale om arbejdstid for undervisere i kommunerne og omfatter ansatte i henhold til § 14, stk. 1 i Overenskomst for lærere m.fl. i folkeskolen og ved specialundervisning for voksne.

Bestemmelserne i aftalen er supplerende til Aftale om arbejdstid for undervisere i kommunerne. Dog fraviges § 7, stk. 2, for så vidt angår estimeret tid til individuel forberedelse, §7, stk. 3, §8 stk. 2, 12, stk. 4

Stk. 2

Protokollat 1 om hviletid og fridøgn kan ikke fraviges ud over det, der følger af protokollatet.

§ 20. Ikrafttræden og opsigelse

Stk. 1

Aftalen gælder fra d 1. august 2021, dog således at følgende bestemmelser om samarbejde og planlægning gælder fra den 1. januar 2021 med henblik på, at alle dele af aftalen kan virke senest fra skoleåret 2021/2022.

• § 3 Samarbejde på tværs af kommune- og skoleniveau for så vidt angår at fælles viden om erfaringerne med samarbejdet på skoleniveau kan indgå i drøftelser på samarbejdsmødet i skoleåret 2021/2022, jf. § 2, stk. 2.

• § 4. Samarbejde på skoleniveau ift. skoleåret 2021/2022.

• § 7. Opgaveoversigten ift. skoleåret 2021/2022.

• § 8. Forberedelse ift. skoleåret 2021/2022

Stk 2

Ikke relevant

Xxx 0

Aftalen kan skriftligt opsiges af aftalens parter med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til den 31. marts 2024

Lokal supplering:

Denne lokalaftale gælder fra d. 1. august 2021 - 31. juli 2024, dog således at bestemmelserne om samarbejde og planlægning så vidt muligt gælder i forhold til planlægningen af skoleåret 2021/2022:

I skoleåret 2021/2022 evalueres følgende punkter i lokalaftalen:

• Forberedelse

• Opgaveoversigt og øvrige planlægningsbestemmelser samt opgørelse af arbejdstid

• Omfanget af TR-opgaven

Aftalen kan skriftligt opsiges - eller begæres genforhandlet - af aftalens parter med 3 måneders varsel til en 31. marts. Hvis der ikke opnås enighed om en ny lokalaftale, gælder Aftale om arbejdstid for undervisere i kommunerne - A20.

Xxxxxxxxx, den ____________

_______________________________ _____________________________

For Rudersdal Kommune For Rudersdalkredsen, DLF kreds 26

18