Lokalaftale mellem Kalundborg Kommune og Danmarks Lærerforening kreds 53
Lokalaftale mellem Kalundborg Kommune og Danmarks Lærerforening kreds 53
Indledning
Kalundborg Kommune og Kalundborg Lærerkreds understreger med denne aftale, at vi arbejder målrettet sammen for at udvikle et stærkt og attraktivt skolevæsen.
Folkeskolen er et vigtigt fundament for læring, dannelse, trivsel og udvikling og skal være et naturligt førstevalg for forældre og deres børn.
Folkeskolen skal give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til deres videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, fremmer deres alsidige udvikling og udvikler dem til samfundsborgere.
Lærerprofessionen er bærende i folkeskolen og bidrager til, at den stadig udvikler sig. Det kræver, at lærerne er både kulturbærere og udviklere af skolen. Lærerne er en bærende kræft i samspillet med andre professioner om at skabe en god skole.
Undervisning er en kerneopgave i folkeskolen. Kvalitet i undervisningen er afgørende for elevernes uddannelse og dannelse. God undervisning hviler på et grundlag af faglighed og udvikles med udgangspunkt i faglig viden og fakta.
Kvalitet i folkeskolen betyder, at der hele tiden er fokus på elevernes udvikling, både når det handler om dannelse og uddannelse, om trivsel og om resultater. Kvalitet i folkeskolen handler med andre ord om at forberede eleverne på fremtiden.
Det kræver, at folkeskolen kan fastholde og rekruttere dygtige og engagerede lærere og, at den har rammer for, at lærerne kan lykkedes med deres opgaver.
Betegnelsen lærere dækker i denne aftale lærer/overlærere og børnehaveklasseledere.
Aftalen er gældende for alle folkeskoler i Kalundborg Kommune, samt Specialcenter Xxxxxx Xxxxxx.
Aftalen indgås med hjemmel i overenskomst for lærer m.fl. i folkeskolen o gved specialundervisning for voksne (50.01) – underbilag 2.1 §2, Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne (50.32), Bilag 4 – Politisk papir om arbejdstid (50.01), smat =.18 forliget om arbejdstid.
Aftalen supplerer og fraviger arbejdstidsreglerne på de omhandlede områder. For forhold, der ikke indgår i aftalen, gælder arbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne (50.32).
Formål
Denne aftale er starten på et nyt samarbejde om udvikling af folkeskolen, som i Kalundborg Kommune består af mange forskellige skoler med hver sin kultur, traditioner og særkender.
Aftalen er grundlag for dialog mellem ledelse, tillidsrepræsentant og medarbejdere om den lokale udmøntning med henblik på at øge skolernes mulighed for løsning af kerneopgaven.
Aftalen skal bidrage til gode rammer for lærernes arbejde således, at det understøtter mulighederne for at skabe størst mulig kvalitet i undervisningen, et godt arbejdsmiljø og en stærk professionel kapital. Aftalen skal desuden bidrage til arbejdsvilkår, der gør det muligt, at lærere og ledere kan føre intentionerne i folkeskoleloven og de lokale politiske mål ud i livet.
Et tillidsfuldt og frugtbart samarbejde er det fælles udgangspunkt for folkeskolen udvikling. Vi skaber de bedste resultater på grundlag af et samarbejde, der fungerer på alle niveauer. Denne aftale bygger derfor på gensidig tillid til, at vi i samarbejde udvikler folkeskolen i Kalundborg Kommune.
Fælles aftaler
Vi er enige om, at lærerne i Kalundborg Kommune skal have gode betingelser for at udføre deres arbejde. Derfor kan der med fordel være fælles aftaler omkring lærernes vilkår på en række områder.
På nuværende tidspunkt er der indgået følgende tre aftaler:
⮚ Fix og flextid (delaftale – bilag 1)
⮚ Aftale om prøveafholdelse (delaftale – bilag 2)
⮚ Aftale om kompetenceudvikling (delaftale – bilag 3)
Planlægning af arbejdstid
Den årlige nettotid aftales til 1680 timer.
Nettoarbejdstiden fordeles jævnt over 42 uger arbejdsuger. Afvigelser kan f.eks. være tilfældet ved lejrskole.
Forud for skoleåret drøfter leder og TR jfr. O.18, hvordan planlægningen af skoleåret foregår på skolen herunder, hvordan skolen strukturerer dialogen om opgaveoversigten.
Skolederen sikrer efterfølgende en dialog med personalet om planlægning af skoleåret.
Lederen har via sine ledelsesmæssige prioriteringer ansvaret for at skabe rammerne for dialog med den enkelte lærer om fordelingen af undervisningsopgaver og andre opgaver. Dialogen har til formål at sikre en forventningsafstemning i forhold til opgaverne indhold og omfang jfr. Pkt. 3 i bilag 4
Dialogen om opgaveoversigten er et fælles ansvar igennem hele skoleåret. Såfremt der er behov for justeringer og hjælp til prioritering i løbet af skoleåret, sker det i dialog mellem leder, lærer og eventuelt TR.
I dialogen om opgaveoversigten drøfter lærer og leder placeringen af den individuelle tid og ledelsen sikrer, at fælles forberedelse kan foregå med de aktuelle parter for eksempel ved, at der i forbindelse med skemalægningen fastsættes tid til fælles forberedelse. Lærer og leder drøfter forberedelsesbehovet med udgangspunkt i opgaveoversigten. Dette gælder også ved forandring i opgaveoversigten.
Vedrørende planlægning af skoleåret henvises i øvrigt til det samlede forlig om arbejdstid i forbindelse med O.18, herunder samarbejdet om opgaveoversigten.
Det er vigtigt, at der er gode rammer for at forberede det kommende skoleår.
Den enkelte skole skal derfor sikre, at der i løbet af den første arbejdsuge, før eleverne starter skoleåret, er et antal hele dage til individuel forberedelse, samt tid til fælles forberedelse.
Det aftales fra år til år, om det er hensigtsmæssigt i denne uge at afsætte en dag til fælleskommunalt arrangement.
I ugen efter eleverne har sluttet skoleåret planlægges med et antal dage til individuel/fælles forberedelse.
Forberedelse
En del af grundlaget for god undervisning er forberedelse og efterbehandling af undervisning. Forberedelse foregår på flere niveauer, både individuelt og i samarbejde med andre lærere, pædagoger, vejledere og ledelse.
Lærerprofessionen er kendetegnet ved lærere, som kan planlægge, udføre og evaluere undervisningen selvstændigt og sammen med andre. Professionelle lærere udvikler undervisningspraksis med afsæt i relevant viden og begrunder valg og handlinger pædagogisk, fagligt og didaktisk.
For at give lærerene mulighed for at planlægge undervisningen skal skolelederen sikre, at der er fastlagt tid til både individuel og fælles forberedelse.
Desuden fastlægges der 4 eller 2x2 sammenhængende timer om ugen (svarende til 160 timer årligt) som en del af den individuelle forberedelse målrettet undervisningstimerne og til efterbehandling af de enkelte undervisningstimer.
Pålægges læreren andre opgaver i de fastlagte timer, skal alternativ tid til forberedelse anvises.
På dage med mange sammenhængende lektioner sikres det, at lærerne har tid til klargøring og forberedelse mellem undervisningstimerne.
Ved tilbagevenden efter orlov og længerevarende sygdom skal sikres tid til forberedelse, inden undervisningsforpligtelsen starter.
Særligt fokus på nyuddannede og nyansatte
Der skal på skolerne gøres en særlig indsats for nyuddannede og nyansatte medarbejdere. Nyuddannede lærere underviser maksimalt 720 timer i deres første ansættelsesår.
Ved alle ansættelser, uanset om de foregår ved skoleårets start eller midt i skoleåret, planlægges der med tid til introduktion og forberedelse. Tid til forberedelse differentieres, så der tages hensyn til nyansatte læreres behov.
Alle nyansatte tilbydes en mentorordning. Hver skole har 1-2 mentorer, som sikrer information og vejledning i henhold til aftalt plan- Der udarbejdes en guide til skolerne i samarbejde med Skolelederforeningen.
Lærer og mentor skal sikres den nødvendige tid til opgaven.
Fælles udviklingspunkter
Der sættes i fællesskab fokus på en række punkter det kommende år.
1.Rekrutering og fastholdelse
Der er mangle på lærere i folkeskolen, også i Kalundborg Kommune. Derfor re rekruttering og fastholdelse af lærere et vigtigt fokusområde.
Vi udarbejder i fællesskab en strategi med fokus på området.
2. Relevant niveau for lærernes dokumentation i hverdagen
Det er vigtigt, at lærerne bruger deres tid på de opgaver, der giver mening i forhold til folkeskolens kerneopgave.
I lyset heraf vil vi igangsætte en proces, hvor vi sammen afklarer det nødvendige niveau for krav til lærernes dokumentation i hverdagen, både i forhold til elever og årsplanlægning.
3. Trivsel og arbejdsmiljø
God trivsel, et godt arbejdsmiljø og gode rammer for arbejdet er vigtigt for at fastholde medarbejdere. Ledere og medarbejdere er i fællesskab ansvarlige for at skabe et godt arbejdsmiljø på den enkelte skole, men det er ledelsens ansvar at skabe så gode rammer som muligt for opgaveløsningen.
Det sker blandt andet gennem de eksisterende delaftaler og nærværende lokalaftale.
Der skal sættes fokus på årsager til sygefravær og handlemuligheder for at sikre et godt arbejdsmiljø og nedbringe fraværet på skolerne. I den forbindelse lader vi os inspirere af gode ideer og virksomme metoder fra andre arbejdspladser.
Ferie
De 5 ugers ferie placeres som nedenstående
⮚ Uge 7
⮚ 3 dage før skærtorsdag
⮚ Ugerne 28 - 29 – 30
⮚ 2 dage mellem jul og nytår
Varighed og evaluering af aftalen
Aftalen er begyndelsen på Ny Start-samarbejdet i Kalundborg Kommune, og der arbejdes fortsat og løbende med forbedringer og justeringer.
Aftalens varighed og indhold skal afstemmes i forhold til de aftaler, der måtte blive indgået mellem de centrale parter på baggrund af undersøgelseskommisionens anbefalinger.
Aftalen er gældende fra skoleåret 2019/20. Skolerne skal i deres planlægning af skoleåret 2019/20 anvende aftalen.
Aftalen evalueres i fællesskab en gang årligt i første kvartal, første gang i 2020. Evalueringen sker med udgangspunkt i aftalens målsætninger og har fokus på, hvordan lærere og ledere oplever, at målsætninger og hensigtserklæringer slår igennem i den konkret udmøntning på skolerne.
Ikrafttræden og opsigelse
Aftalen træder i kraft den 1. august 2019
Aftalen kan af alle parter opsiges med 3 måneders varsel, til et skoleårs udgang.
Delaftale -Bilag 1 Aftale om fix- og flextid
I lærernes/børnehaveklasseledernes arbejdstid kan der indarbejdes fix- og flextid. Aftalen tager udgangspunkt i bilag 4 i overenskomsten (Politisk papir om arbejdstid) og er et tillæg til lov 409.
Overordnede principper for tilrettelæggelsen af fix- og flextiden:
⮚ Det er skolelederens ansvar at sikre opgørelse af tid, forandring af arbejdsopgaver, registrering af arbejdstiden.
⮚ Fixtiden er som udgangspunkt tilstedeværelse på skolen og fastlægges af lederen.
⮚ Flextiden er til lærerens/børnehaveklasselederens egen disposition og er som udgangspunkt tilstedeværelse på skolen og fastlægges af den enkelte lærer/børnehaveklasseleder.
⮚ Arbejdstiden placeres som udgangspunkt mellem 06.00 -17.00 på hverdage i 42 uger/210 dage
⮚ Opgaver uden for dette tidsrum aflønnes efter arbejdstidsreglerne i lov 409 (tillæg efter 17 ect.)
⮚ Det er den enkelte lærer, der beslutter om vedkommende vil benytte sig af flexmuligheden på skolen.
⮚ Flextid kan ikke udløse overtid, medmindre det er aftalt med skoleledelsen. Der skal tages højde for deltidsansattes mulighed for flexaftale.
Drøftelserne finder sted ud fra følgende kriterier:
⮚ Arbejdstidens tilrettelæggelse
⮚ Samarbejdstid på skolen
⮚ Arbejdsopgaver i flextiden
⮚ Arbejdsopgaver i Fixtiden´
⮚ Opgørelse af flextid (hvor ofte og hvordan)
⮚ Mulige flextidspunkter
⮚ Opsigelse af flextidsaftale for medarbejdere
⮚ Loft for flextid både + og - i løbet af et skoleår
⮚ Den enkelte skoles egne opmærksomhedspunkter
Lokalt indgås aftalen mellem skolens leder og skolens TR.
Ikrafttræden og opsigelse
Aftalen træder i kraft den 1. august 2019 (erstatter tidligere aftale indgået for skoleåret 2017/2018 –
underskrevet 14/3-2017)
Aftalen kan af alle parter opsiges med 3 måneders varsel, til et skoleårs udgang.
Delaftale – Bilag 2
Aftale om prøveafholdelse
Prøveaftalen aftales i samarbejde mellem kalundborg Kommune og Kreds 53, for at fremme det gode samarbejde omkring elevernes uddannelse og dannelse
Følgende forudsætninger ligger til grund for prøveaftalen
Prøverne anses for en del af undervisningen. Derfor tages der udgangspunkt i, at forberedelse og afvikling af prøverne, foregår inden for den enkelte lærers årsnorm og mødeplan.
I dialog med lærerne skal ledelsen sikre en god tilrettelæggelse af prøverne hvor:
⮚ Grundskemaet bibeholdes i prøveperioden, og der sker ingen ændring i det planlagte undervisningstillæg
⮚ Den almindelige forberedelse indgår som en del af arbejdet med prøverne
⮚ Der skal sikres tid til den enkelte læreres forberedelse af
⮚ De obligatoriske fag
⮚ Udtræksfagene
⮚ Frivillige prøvefag
⮚ 10. klasses prøver
Planlægning
De tildelte timer kan gives som hele eller halve dage, samt på dagen inden prøveafholdelsen, hvis lærerne ønsker dette. Dette aftales mellem den enkelte lærer og leder, med udgangspunkt i lærerens konkrete behov.
Lærere der har undervisningstimer i fag, hvori der aflægges mundtlige prøver friholdes for undervisningen indtil prøven er afholdt.
I ugen efter udtræksfagenes offentliggørelse, planlægges lærernes tid til prøveforberedelse og den placeres i overensstemmelse med lærernes forholdsvise tildeling af undervisningslektioner og opgaver i øvrigt.
Trækkes et fag ikke ud disponerer ledelsen over de planlagte undervisningstimer, og lærerne kan eks. Anvendes som vikar og overstiger timetallet det disponerede i opgaveoversigten, sikres undervisningstillæg.
Skulle der opstå den situation, at timerne ikke kan ligge inden for planlagt mødetid, udbetales timerne som overtid.
9.klasse
De bundne prøver
Der afsættes et antal timer til forberedelse af de mundtlige prøver i 9.klasse. Timerne afsættes i forbindelse med prøveplanlægningen.
Obligatoriske prøver
⮚ Dansk 12 timer
⮚ Engelsk 14 timer
⮚ Naturfag 14 timer
Ved prøve ud over 1 dag tildeles yderligere 6 timer
Ved deltagelse af 2 lærere i en prøve tildeles hver lærer 10 timer, og ved 3 lærere tildeles hver lærer 8 timer. Ved prøve ud over 1 dag tildeles yderligere 6 timer som fordeles forholdsvis
Udtræksprøver
Der afsættes et antal timer til udtræksprøverne i historie, samfundsfag, kristendomskundskab, matematik, idræt og tysk
⮚ Fag med 1 ugentlig lektion 16 timer
⮚ Fag med 2 ugentlige lektioner 15 timer
⮚ Fag med 3 ugentlige lektioner 14 timer
⮚ Fag med 4 ugentlige lektioner 13 timer
⮚ Fag med 5 ugentlige lektioner 12 timer
Valgfag
Der afsættes et antal timer efter samme vilkår som ved udtræksfagene.
10.klasse
Der afsættes et antal timer til forberedelse
⮚ Dansk 12 timer
⮚ Matematik 14 timer
⮚ Engelsk 14 timer
⮚ Fysik, tysk, fransk 14 timer
Ved færre end 14 elever tildeles timerne forholdsmæssigt
Specialskoler
⮚ Grundtildeling 5 timer pr. fag + 2 timer pr. elev, som går til prøve, hvis undervisningen aflyses
⮚ Hvis undervisningen ikke aflyses tildeles 8 timer pr. fag + 2 timer pr. elev
⮚ Ved flere end 12 elever anvendes almenskolens timefordeling
⮚ Af lærerens opgaveoversigt skal det fremgå hvis undervisningslektionerne aflyses i forbindelse med prøven, eller om de gennemføres, hvis eleverne ikke går til prøve.
Prøvedagene
⮚ Ved et højt elevtal planlægges prøven over 2 dage, idet den enkelte prøvedag højst må være 8 timer inkl. ½ times frokost
⮚ Grundskemaet er bevaret på prøvedagene
Censorvirksomhed i 9. og 10. klasse
⮚ Der afsættes 10 timer til censorvirksomhed, som dækker forberedelse og transport.
⮚ På specialskoler ved 12 elever eller derunder: 3 timer + transport og desuden medgået tid til prøven
⮚ Hvis en lærer fra specialskolen skal i almen skole, som censor anvendes planen for 9./10. klasses skolens fordeling
Sygeprøve
Lærer og censor
⮚ Der afsættes 3 timer til forberedelse og transport
⮚ Såfremt der er over 4 elever, som skal til sygeprøve tildeles 4 timer
Skriftlige prøver
De skriftlige afgangsprøver bedømmes ikke af klassens lærer, men udelukkende af et prøveafviklingssystem (de digitale prøver) eller en statslig beskikket censor.
Skriftlige prøver, der ikke kan gennemføres som digitale selvrettende prøver, men udfærdiges på papir, skal dog bedømmes af en kvalificeret lærer udpeget af skolens leder, dog ikke klassens faglærer.
Tidsforbruget til denne opgave skal aftales på den enkelte skole mellem leder, lærer og TR. Tiden udmøntes som overfor, under planlægning.
Tilsyn med de skriftlige prøver organiseres lokalt.
Ikrafttræden og opsigelse
Aftalen træder i kraft den 1. august 2019 (erstatter tidligere aftale underskrevet 13/4-2018 med redigering/rettelser 1/8-2019)
Denne aftale evalueres en gang årligt i første kvartal, første gang i 2020) Aftalen kan af alle parter opsiges med 3 måneders varsel, til et skoleårs udgang.
Delaftale – Bilag 3
Aftale om kompetenceudvikling
1. Kreds og kommunen afstemmer forventninger til kommende skoleårs kompetenceudvikling i forhold til rammer og vilkår for længerevarende efteruddannelse
2. På baggrund af drøftelser på skolen f.eks. på et personalemøde og i individuel dialog med den enkelte medarbejder, afklares behovet for efteruddannelse på den enkelte skole jf. aftalen om uddannelsesplaner (aftalen om uddannelsesplaner bliver bilag til denne aftale)
3. På baggrund af 1-2 udarbejder fagcenteret et overblik over, hvilke uddannelser, der udbydes fælles og hvad den enkelte skole selv er ansvarlig for. Opgørelsen sendes til lærerkredsen og skoleledelserne.
4. Udgangpunktet er:
Ved efter-videreuddannelse forstås længerevarende uddannelsesforløb, så som linjefagsuddannelse, vejlderuddannelse, turboforløb, linjefagslignende kompetenceforløb, samt øvrige uddannelser omfattet af ECTS.
Vilkår
⮚ Efter-videreuddannelse skal fremgå af opgaveoversigten
⮚ 10 ECTS svarer til en ugentlig studiedag a 8 timer i 20 uger, hvis der er tale om ½ års uddannelse. Dette gælder også for medarbejdere på nedsat tid.
o Ved kortere/længere uddannelsesforløb gives forholdsvis tid.
⮚ Tjenestefri på eksamensdag + 1 af læreren selvvalgt dag i tilknytning hertil (jf. kommuneaftale)
⮚ Tid til opgaveskrivning aftales mellem den enkelte lærer og leder. TR medvirker/orienteres efter lærerens ønske. De studiefire dage der ikke anvendes på studiet indgår i aftalen mellem lærer og leder.
⮚ Samlet daglig transporttid over 1 time til/fra studie, gives udover.
5. I tvivlstilfælde kontaktes kreds og kommune/fagcenter.
Ikrafttræden og opsigelse
Aftalen træder i kraft den 1. august 2019 (erstatter tidligere aftale underskrevet 13/6-2017) Denne aftale evalueres en gang årligt i første kvartal, første gang i 2020)
Aftalen kan af alle parter opsiges med 3 måneders varsel, til et skoleårs udgang.
O:\53\Kreds 53\A 20