INDHOLDSFORTEGNELSE
KL | Kommunale Tjenestemænd |
henholdsvis | og overenskomstansatte |
RLTN (Danske Regioner) |
Aftale om fravær
af familiemæssige årsager pr. 1. april 2008
med KTO’s kommentarer
INDHOLDSFORTEGNELSE
Forord 5
Aftale om fravær af familiemæssige årsager 7
Indledning 7
Kapitel 1. Indledende bestemmelser 8
§ 1. Hvem er omfattet af aftalen 8
§ 2. Løn 10
§ 3. Dokumentation og refusion af dagpenge 14
Kapitel 2. Behandlinger og undersøgelser 15
§ 4. Behandling for barnløshed 15
§ 5. Graviditetsundersøgelser 15
Kapitel 3. Graviditet 17
§ 6. Meddelelse om graviditet 17
§ 7. Uarbejdsdygtighed før orlov til graviditet og barsel 19
§ 8. Orlov under graviditet 20
Kapitel 4. Barselsorlov 22
§ 9. Orlov efter fødslen – fravær med løn indtil 14 uger efter fødslen 22
§ 10. Orlov efter den 14. uge efter fødslen – fravær og løn 23
§ 11. Udskydelse af orlov efter den 14. uge 33
§ 12. Meddelelse om afholdelse af orlov i forbindelse med fødsel 34
§ 13. Genoptagelse af arbejdet 37
§ 14. Barnets indlæggelse 39
§ 15. Indtræden i den anden forælders ret til fravær 42
§ 16. Pensionsbidrag og optjening af pensionsalder i ulønnede dagpengeperioder under barselsorlov 42
Kapitel 5. Adoption 46
§ 17. Fravær ved afhentning af barnet i udlandet 46
§ 18. Fravær forud for modtagelse af barn i Danmark 47
§ 19. Orlov i forbindelse med adoption – fravær med løn indtil 14 uger efter modtagelsen af barnet 48
§ 20. Orlov efter den 14. uge efter modtagelsen af barnet – fravær og løn 49
§ 21. Udskydelse af orlov efter den 14. uge efter modtagelsen af barnet 52
§ 22. Meddelelse om afholdelse af orlov i forbindelse med adoption 53
§ 23. Genoptagelse af arbejdet 54
§ 24. Barnets indlæggelse 56
§ 25. Indtræden i den anden forælders ret til fravær 57
§ 26. Pensionsbidrag og optjening af pensionsalder i ulønnede dagpengeperioder under adoptionsorlov 57
Kapitel 6. Tilbagevenden efter orlov 59
§ 27. Tilbagevenden efter orlov 59
Kapitel 7. Omsorgsdage 60
§ 28. Ret til omsorgsdage 60
§ 29. Varsling af omsorgsdage 65
§ 30. Omsorgsdage ved ansættelsesforholdets ophør 65
Kapitel 8. Orlov til børnepasning 66
§ 31. Orlov til børnepasning 66
§ 32. Pensionsbidrag og optjening af pensionsalder under børnepasningsorlov 69
Kapitel 9. Tjenestefrihed af tvingende familiemæssige årsager 71
§ 33. Ulykke og akut sygdom 71
§ 34. Ret til frihed med løn ved børns hospitalsindlæggelse 71
§ 35. Pasning af alvorligt syge børn under 18 år 72
§ 36. Pasning af børn med nedsat funktionsevne mv 73
§ 37. Pasning af døende i hjemmet 74
Kapitel 10. Ikrafttræden og opsigelse mv 76
§ 38. Ikrafttræden 76
§ 39. Opsigelse 76
§ 40. Genforhandlingsadgang 76
Bilag 1: Orlov i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption 77
Bilag 2: Implementering af EU's rammeaftale om forældreorlov 83
Bilag 3: Eksempler på barselsorlov 85
Bilag 4: Referat af 6. august 1998 vedrørende betaling af fast påregnelige
arbejds-/funktionsbestemte tillæg i visse fraværssituationer 95
Bilag 5. Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselloven) 97
Bilag 6. Lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til
beskæftigelse og barselsorlov mv 113
Bilag 7. Bekendtgørelse om orlov til børnepasning 121
Bilag 8. Protokollat til aftale om fravær af familiemæssige årsager - KL 137
Bilag 9. Aftale om fravær af familiemæssige årsager - RLTN 141
Bilag 10. Protokollat til aftale om fravær af familiemæssige årsager – RLTN 173
Forord
Ved OK-08 er den hidtidige aftale om fravær af familiemæssige årsager opdelt i 2 selvstændige aftaler – én med KL og én med det Regionale Lønnings- og Takstnævn (RLTN). Der er tale om enslydende aftaler på de 2 arbejdsgiverområder. Læs nærmere i indledningen til KTO’s kommentarer.
I 2002 blev aftalen justeret i forhold til de ændrede lovregler om udvidelse af barselsorloven og ændring af børnepasningsloven, og der blev samtidigt opnået enighed om en lang række fleksibilitetsmuligheder i forhold til barsels- eller adoptionslov med sædvanlig løn.
For at gøre det nemmere for brugerne af aftalen er relevante dele af lovgivningen indarbejdet i aftalen.
Rådsdirektiv 96/34/EF af 3. juni 1996 vedrørende rammeaftale om forældreorlov mv., som er indgået mellem arbejdsmarkedets organisationer på europæisk niveau (UNICE, CEEP og EFS) blev aftaleimplementeret ved OK-99. Rådsdirektivet er indarbejdet i denne aftale.
Ved overenskomstfornyelsen i 2005 blev bl.a. aftalt følgende forbedringer af aftalen:
• Indbetaling af pension/optjent pensionsalder i ulønnede dagpengeperioder under barsels- og adoptionsorlov i op til 22 uger.
• Indbetaling af pension/optjent pensionsalder under børnepasningsorlov.
• Ret til fravær med løn i 5 dage pr. barn pr. år ved barnets hospitalsindlæggelse. Rettigheden gælder for ansatte med børn under 14 år.
• Ved pasning af alvorligt syge børn hæves aldersgrænsen fra 14 år til 18 år og retten til fravær med løn udvides tilsvarende.
Ved overenskomstfornyelsen i 2008 er der aftalt en forbedring af retten til løn under barsels- og adoptionsorlov, herunder en øremærkning af barselsorlov med løn til faderen. Der blev således aftalt en såkaldt 6-6-6 model, som indebærer, at moderen og faderen efter barnets 14. uge / modtagelse hver især har ret til 6 ugers fravær med sædvanlig løn. Retten til løn bortfalder, hvis den reserverede orlov ikke anvendes. Herudover har faderen og moderen tilsammen yderligere ret til 6 ugers fravær med sædvanlig løn.
KTO’S KOMMENTARER | ||
Aftale om fravær af familiemæs- sige årsager | ||
Indledning | ||
Ved overenskomstfornyelsen i 2008 er der aftalt en forbedring af retten til løn under barsels- og adoptionsorlov, her- under en øremærkning af barselsorlov med løn til faderen. Efter barnets 14. uge har moderen og faderen hver især ret til 6 ugers fravær med løn. Retten til løn bortfalder, hvis den reserverede orlov ikke anvendes. Herudover har faderen og moderen tilsammen yder- ligere ret til 6 ugers barselsorlov med løn. Tilsvarende bestemmelser er aftalt for adoptanter. Bestemmelsen gælder for fødsler/modtagelser efter den 31. marts 2008. For fødsler/modtagelser før den 1. april 2008 gælder de hidtidige regler, jf. protokollat af 23. juni 2008 herom. Aftalen er herudover teknisk ajourført i forhold til gældende lovgivning, og der er også indarbejdet protokollat af 22. marts 2007 vedrørende ændring af mu- ligheder for overførsel af ikke forbrugte omsorgsdage. | KTO har indgået en enslydende aftale om fravær af familiemæssige årsager med RLTN. Nedenstående KTO-kommentarer til aftalen på KL-området gælder således tilsvarende i forhold til aftalen med RLTN. KTO’s aftale med RLTN om fravær af familiemæssige årsager med tilhørende protokollat er vedlagt som bilag 9 og 10. KTO har i bilag 3 beskrevet en række eksempler på, hvordan barselsorloven kan sammensættes. Det bemærkes, at eksempler- ne ikke er udtømmende, og at bestemmels- erne om barselsorlov giver et utal af mulig- heder for at sammensætte orloven i forhold til forældrenes ønsker og behov. |
KTO’S KOMMENTARER |
§ 1. Hvem er omfattet af aftalen | |
Stk. 1 | |
Aftalen gælder for alle ansatte inden for KTO’s forhandlingsområde i: 1. KL’s forhandlingsområde, 2. selvejende dag- og døgninstituti- oner - dog for Københavns Kom- munes vedkommende alle selv- ejende institutioner mv. - som kommunen har indgået drifts- overenskomst med, og som er omfattet af kommunale overens- komster og 3. naturgasselskaber og andre fæl- les kommunale virksomheder. | |
Stk. 2 | |
Bestemmelserne i aftalens kapitel 2-7 omfatter kun ansatte, der har ret til fuld løn under sygdom. | Retten til fuld løn under sygdom fremgår af pågældende overenskomst eller aftale mv. Aftalens gyldighedsområde er, for så vidt angår kapitel 8 (Orlov til børnepasning) og 9 (Tjenestefrihed af tvingende familiemæssige årsager), bredere end for kapitel 2-7 om graviditet, barsel, adoption og omsorgsfravær. Aftalens kapitel 8 og 9 gælder således også for ansatte, som ikke har ret til løn under sygdom, fx visse grupper af timelønnede. Det bemærkes i den forbindelse, at der ved OK-02 blev opnået enighed om, at • tidsbegrænset ansatte med ansættelse over 1 måned får forholdsmæssige rettigheder – fx fuld løn under sygdom mv., svarende til fastansatte, jf. aftale om tidsbegrænset ansættelse, • alle månedslønnede, bortset fra tjene- stemænd og elever omfattes af vilkår efter funktionærloven. |
AFTALE OM BARSEL MV. | KTO’S KOMMENTARER |
For ansatte, der ikke er omfattet af kapitel 2-7 følges bestemmelserne i lovgivningen om ret til fravær, dagpenge mv. Det er alene retten til fuld løn under sygdom, der medfører, at man bliver omfattet af retten til fuld løn under fravær på grund af gravidi- tet, barsel, adoption og omsorg. Der er ikke et yderligere krav om, at man tillige skal være dagpengeberettiget. Det kan forekomme, at den ansatte, der i henhold til en overenskomstbestemmelse er berettiget til fuld løn under sygdom, ikke er berettiget til barselsdagpenge, fordi karens- betingelserne i barsellovens § 27 ikke er opfyldt. Dette kan fx være tilfældet, hvor den pågældende ansættes direkte efter endt skole- gang, hvis vedkommende har været hjemme- gående eller vender tilbage til arbejdet efter en periode med orlov uden løn. Langt de fleste kommunalt (regionalt) ansatte, der er omfattet af ret til fuld løn under sygdom, vil også være berettiget til barsels- dagpenge i henhold til barsellovens regler. Arbejdsgiverens lønudgift under barsels- eller adoptionsorloven reduceres med de dagpenge, som pågældende måtte være berettiget til. Det bemærkes dog, at retten til pensions- indbetaling/optjening af pensionsalder i uløn- nede perioder med barsels- og adoptionsorlov kun finder anvendelse, når den ansatte mod- tager dagpenge (uanset om det er de fulde eller nedsatte dagpenge), jf. bemærkningen til § 2, stk. 4. | |
Stk. 3 | |
En ansat, der først opnår ret til løn under sygdom efter at have påbegyndt barsels- eller adoptionsorlov efter barselloven, omfattes af bestemmels- erne i kapitel 2-7 fra dette tidspunkt. | En ansat, der har orlov efter lov om orlov til børnepasning, og som bliver gravid, har ifølge § 38 i bekendtgørelse om orlov til børnepasning ret til at afbryde orloven for at gå på lønnet barselsorlov i henhold til denne aftale. |
KTO’S KOMMENTARER |
§ 2. Løn | |
Stk. 1 | |
Ved sædvanlig løn forstås i denne aftale en løn, der svarer til den løn, den ansatte har ret til under sygefravær ifølge aftale eller overenskomst. | Bestemmelsen medfører, at den ansatte under barselsorlov mv. i henhold til denne aftale skal have udbetalt den løn, som den pågældende fast har kunnet regne med inkl. pensionsbidrag og fast påregnelige tillæg. Ved ”fast påregnelige tillæg” forstås tillæg, der gives som en del af vederlaget for den arbejdsydelse, som den pågældende er antaget til fast at udføre. Ikke fast påregnelige tillæg er fx tillæg for omlagt tjeneste og for over- /merarbejde. Fast påregnelige arbejds-/funktionsbestemte tillæg skal således udbetales i tjenestefri- hedsperioder med løn, hvad enten de har været ydet for enkelte eller samtlige timer. Princippet gælder også for så vidt angår kvali- fikations- og funktionsbestemte tillæg, som gives efter aftalerne om lokal løndannelse. Med hensyn til resultatløn skal der være en saglig begrundelse, såfremt arbejdsgiveren ikke skal udbetale denne i den lønnede del af orloven, idet det generelle forbud mod forskelsbehandling også er gældende i denne forbindelse. Der henvises i øvrigt til et af Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen og KTO m.fl. underskrevet referat af 6. august 1998 vedr. betaling af fast påregnelige arbejds- /funktionsbestemte tillæg i visse fraværs- situationer. Referatet er vedlagt som bilag 4. I de perioder, hvor der ydes sædvanlig løn eller indbetales pensionsbidrag og/eller op- tjenes pensionsalder i den ulønnede del af dagpengeperioden optjenes sædvanlig ancien- nitet i relation til løn, pension, ferie, opsigelse og eventuel jubilæum mv. |
AFTALE OM BARSEL MV. | KTO’S KOMMENTARER |
Stk. 2 | |
En arbejdsgiver har i de perioder, hvor der ydes sædvanlig løn ret til de dagpenge, som den ansatte ellers ville have haft ret til fra kommunen jf. barselloven. | Bestemmelsen indebærer, at arbejdsgiveren indtræder i den ansattes ret til dagpenge i den periode, hvor arbejdsgiveren udbetaler løn til den ansatte, jf. dog bemærkningen til stk. 4. Der ydes ikke arbejdsgiveren dagpengere- fusion ved fravær til graviditetsundersøgelser og afholdelse af omsorgsdage, ligesom der ikke er dagpengerefusion ved lønnet barsels- fravær i 5., 6., 7., og 8. uge før forventet fødsel. |
Stk. 3 | |
Ret til løn i 8-ugers perioden før fødslen, jf. § 8, bortfalder, hvis den ansatte i denne periode indtræder i ny lønnet beskæftigelse. | Bestemmelsen i stk. 1 medfører, at en kvinde, der i henhold til denne aftales § 8, har ret til at indlede barselsorlov 8 uger før forventet fødsel, godt kan fortsætte med at arbejde i et andet ansættelsesforhold, som hun hidtil har haft, men hvor hun ikke er berettiget til orlov med løn fra samme tidspunkt før forventet fødsel. Dette kan fx have betydning, hvis kvinden i dette ansættelsesforhold først vil være beret- tiget til barselsdagpenge/-løn fra 4 uger før forventet fødsel, eller hvor kvinden slet ikke er berettiget til orlov med løn eller dagpenge før fødslen. |
Stk. 4 | |
Retten til fuld løn efter fødslen er betinget af, at arbejdsgiveren kan få udbetalt de fulde dagpenge, som den ansatte vil have ret til efter barselloven. | Retten til fuld løn Retten til fuld løn er betinget af, at arbejds- giveren kan få udbetalt de fulde dagpenge, som den ansatte vil have ret til efter barsel- loven. Det vil sige, at den ansatte i perioder, hvor der ydes sædvanlig løn, ikke skal søge fraværet forlænget ud over de 32 uger efter den 14. uge efter fødslen/modtagelsen, så- ledes at dagpengene nedsættes, jf. § 10, stk. 2 og § 20, stk. 2. Såfremt pågældende i perioder, hvor der ydes sædvanlig løn har søgt sin orlov forlænget ud over 32 uger, har det den konsekvens, at lønnen nedsættes, jf. nedenfor. |
AFTALE OM BARSEL MV. | KTO’S KOMMENTARER |
Forlængelse af dagpengeperioden Forældrene kan på ethvert tidspunkt inden for perioden på 32 uger overfor dagpengekon- toret i bopælskommunen beslutte at forlænge dagpengeperioden med 8 eller 14 uger. Regl- erne om nedsættelse af dagpengene ved for- længelse har som konsekvens, at forældrene bør vente med at anmode bopælskommunen om en forlængelse, indtil lønperioden er ud- løbet.
Hvis faderen benytter sig af sin ret til forlods at bruge af dagpengeretten i 32-ugers period- en i 14-ugers perioden efter fødslen, kan han i 14-ugers perioden anmode bopælskommunen om en forlængelse også i denne periode, jf. § 10, stk. 3 og 4, samt § 20, stk. 3 og 4.
Varslingsbestemmelserne overfor arbejdsgiv- eren følger af § 12, stk. 3.
Efterregulering af dagpengene
Højesteret har i afgørelse af 11. februar 2008 truffet afgørelse om, at en kvinde der havde meddelt bopælskommunen, at hun ville gøre brug af den retsbaserede forlængelse af barseldagpengene (§ 10, stk. 2 i denne aftale), ved efterfølgende meddelelse om, at hun på grund af ny graviditet alligevel ikke ønskede at forlænge de 32 ugers orlov efter den 14. uge med 14 uger, har ret til at få efterreguleret barselsdagpengene, så hun får udbetalt et beløb svarende til den gældende dagpengesats for alle 32 uger. Højesterets afgørelse erstatter således den Sociale Ankestyrelses afgørelse om, at såfremt arbejdet genoptages i perioden, hvor der ydes nedsatte dagpenge og inden det tidspunkt, der er meddelt bopælskommunen, er der ikke ret til at få efterreguleret (forhøjet) de allerede udbetalte dagpenge, jf. U.2008.1182H.
Konsekvenser for løn og pension
Den ansatte kan dog også vælge at forlænge orloven med den konsekvens, at arbejds- giveren modtager nedsatte dagpenge i refu- sion i perioder, hvor der ydes sædvanlig løn. I
AFTALE OM BARSEL MV. | KTO’S KOMMENTARER |
så fald nedsættes lønnen med et beløb svar- ende til nedsættelsen af dagpengene. Nedsættelsen af lønnen sker ved beregning i forhold til personens samlede aflønning inkl. pension mv. Nedsættelsen sker med et krone- beløb svarende til det beløb, arbejdsgiveren får mindre i dagpengerefusion. Det vil sige differencen mellem de fulde dagpenge, som den ansatte ville have ret til efter barselloven, såfremt pågældende ikke havde forlænget sin orlov udover de 32 uger, og de nedsatte dag- penge, som personen har ret til, når orloven forlænges udover de 32 uger. Tilsvarende gælder, at der ved modtagelse af nedsatte dagpenge ved forlænget orlov, indbetales pensionsbidrag/optjenes pensions- alder forholdsmæssigt. Hvis fx den ulønnede del af orloven forlænges fra 20 uger til 28 uger efter § 10, stk. 2, fordeles den resterende del af pensionsbidraget på de ekstra uger, således at det samlede indbetalte pensions- bidrag/optjente pensionsalder i den ulønnede del af orloven maksimalt svarer til 20-ugers pension/alder. Løn- og pension efterreguleres såfremt den ansatte efterfølgende meddeler, at pågæld- ende ikke vil gøre brug af den retsbaserede forlængelse af dagpengene, jf. U.2008.1182.H ovenfor, og arbejdsgiveren herefter får efter- reguleret refusionen for den pågældende periode. | |
Bemærkning til stk. 4: | |
Retten til fuld løn i orlovsperioden efter den 14. uge efter fødslen er betinget af, at den ansatte ikke forlænger fraværet, således at dagpengene nedsættes (eller af andre årsager helt bortfalder) i perioder, hvor der ydes sædvanlig løn, jf. dog § 13, stk. 2 og § 23 stk. 2. | Det er alene en betingelse for at oppebære løn under fravær på grund af barsel og adoption, at den ansatte har ret til fuld løn under sygdom. Der er ikke et yderligere krav om, at man tillige skal være dagpengeberettiget. Langt de fleste kommunalt (regionalt) ansatte, der er omfattet af ret til fuld løn under syg- dom, vil dog også være dagpengeberettiget. |
KTO’S KOMMENTARER |
Modtager arbejdsgiveren nedsatte dag- penge i refusion i disse perioder som følge af forlænget fravær, nedsættes lønnen med et beløb svarende til nedsættelsen af dagpengene, jf. § 10, stk. 2 og § 20, stk. 2. Parterne er enige om, at der med den valgte formulering om, at arbejds- giveren kan få udbetalt fulde dagpenge ikke er ændret i den hidtidige rets- stilling for så vidt angår ret til løn under fravær på grund af barsel. |
§ 3. Dokumentation og refusion af dagpenge |
En ansat skal efter anmodning fra arbejdsgiveren fremskaffe eller bekræf- te oplysninger, der er nødvendige ved bedømmelsen af arbejdsgiverens krav om udbetaling fra bopælskommunen af de barselsdagpenge, som den ansatte ellers ville have ret til. |
KTO’S KOMMENTARER | ||
Kapitel 2. Behandlinger og under- søgelser | ||
§ 4. Behandling for barnløshed | ||
Ved fravær fra arbejdet på grund af undersøgelser og behandling for barn- løshed, som skyldes sygelige forhold, har den ansatte ret til fuld løn under sygdom. | I henhold til sygedagpengeloven er der alene ret til sygedagpenge til den af ægtefæller- ne/parterne, hos hvem det sygelige forhold findes. | |
Det er en lægelig vurdering, hvorvidt der er tale om sygelige forhold. Der kan evt. indgås aftale efter lov om sygedagpenge § 56, hvis betingelserne er opfyldt. Ansatte, som ikke er berettiget til fuld løn under sygdom, har ret til sygedagpenge efter sygedag- pengelovens bestemmelser herom. | ||
§ 5. Graviditetsundersøgelser | ||
En kvindelig ansat har ret til løn under fravær fra arbejdet til graviditets- undersøgelser, når fraværet er forene- ligt med forholdene på arbejdspladsen. | Efter barselloven har en gravid lønmodtager ret til dagpenge fra arbejdsgiveren ved fravær på grund af forebyggende graviditetsunder- søgelser, når disse undersøgelser skal finde sted i arbejdstiden. Efter barselloven er retten således betinget af, at undersøgelsen ikke kan finde sted uden for den normale arbejdstid. Den lønnede fraværsret efter nærværende aftale er imidlertid mere vidtgående, idet der er ret til lønnet fravær til graviditetsunder- søgelser, med mindre fraværet er uforeneligt med forholdene på tjenestestedet. Hvornår en sådan situation foreligger, beror på en konkret vurdering. Parterne har i forbindelse med aftaleindgå- elsen forudsat, at der udvises en gensidig hensyntagen, og at den ansatte søger at undgå at aftale tid til graviditetsundersøgelser på et tidspunkt, hvor det er særlig ubelejligt, at på- |
AFTALE OM BARSEL MV. | KTO’S KOMMENTARER |
gældende er fraværende. Som eksempel herpå har været nævnt, at det vil være uhensigts- mæssigt for arbejdet, at en lærer aftaler tid til undersøgelse i undervisningstiden.
Der er ikke begrænsning i antallet af gravidi- tetsundersøgelser, hvortil der er ret til lønnet fravær.
KTO’S KOMMENTARER | ||
Kapitel 3. Graviditet | ||
§ 6. Meddelelse om graviditet | ||
En ansat, der er gravid, skal give arbejdsgiveren meddelelse herom senest 3 måneder før forventet fødsel. Samtidig meddeler den ansatte om hun agter at udnytte retten til fravær før fødslen. Hun skal samtidig oplyse, hvornår hun forventer at påbegynde sin orlov. Tidspunktet for forventet fødsel skal dokumenteres, fx ved kopi af oplysning herom i vandrejournal eller lignende. | Der er ikke pligt til at oplyse om graviditet tidligere end 3 måneder før forventet fødsel. Familiestyrelsen har i skrivelse af den 6. september 2007 meddelt, at den praktiserende læges vurdering lægges til grund for fast- sættelsen af det forventede fødselstidspunkt. Hvis det fremgår af kvindens vandrejournal, at der ved ultralydsscanning foretaget mellem uge 12 og 20 er fastsat et andet tidspunkt for forventet fødsel, anvendes dette tidspunkt i stedet, hvis det ikke af vandrejournalen fremgår, at en samlet lægelig vurdering peger på et andet tidspunkt, som i så fald skal anvendes. Det følger af ligebehandlingslovens § 9, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en løn- modtager, fordi denne har fremsat krav om udnyttelse af retten til fravær eller har været fraværende i forbindelse med graviditet, barsel eller adoption, eller i øvrigt på grund af graviditet, barsel eller adoption. En ansat, der afskediges i de nævnte perioder, har krav på en skriftlig fyldestgørende be- grundelse for afskedigelsen, jf. ligebehand- lingslovens § 16, stk. 5. Noget sådant følger i øvrigt for de kommunale (regionale) arbejds- givere af forvaltningsloven for så vidt angår afskedigelser generelt. § 9 i ligebehandlingsloven omfatter ikke kun afskedigelser i snæver forstand. Den delvise opsigelse (væsentlige ændringer af arbejds- vilkårene, der kræver iagttagelse af den enkelte ansattes individuelle opsigelsesvarsel) er også omfattet. Arbejdsgiveren har bevisbyrden for, at en afskedigelse, der har fundet sted under gravi- ditet, barsel eller adoption, samt i 16-ugers varslingsperioden forud for afholdelse af den |
AFTALE OM BARSEL MV. | KTO’S KOMMENTARER |
retsbaserede udskydelse af barsels- og adop- tionsorloven (jf. § 12, stk. 5) ikke er be- grundet i disse forhold. Den omvendte bevis- byrde fremgår af ligebehandlingslovens § 16, stk. 4. Det er ikke en betingelse for at den omvendte bevisbyrde finder anvendelse, at den ansatte kan godtgøre, at arbejdsgiveren er blevet orienteret om eller på anden måde har haft kendskab til graviditeten. Om arbejds- giveren har løftet sin bevisbyrde beror på en samlet vurdering af beviserne i sagen, jf. UfR 2004.2701H.
Det er fastslået i retspraksis, at ligebehand- lingslovens § 9 også indebærer et forbud mod at afskedige en lønmodtager, som forsøger at blive gravid ved hjælp af kunstig befrugtning, jf. UfR 2003.603H. Det bemærkes, at der ikke med denne dom er taget stilling til, om der i sådanne situationer er omvendt bevisbyrde, jf. ligebehandlingslovens § 16, stk. 4, eller delt bevisbyrde efter ligebehandlingslovens § 16 a.
Forbuddet mod afskedigelse i ligebehand- lingslovens § 9 samt arbejdsgiverens omvend- te bevisbyrde i ligebehandlingslovens § 16 beskytter også mænd. Østre Landsret har i september 2003 tilkendt en mand godtgørelse efter ligebehandlingsloven for afskedigelse under hustruens graviditet. Xxxxxx havde oplyst arbejdsgiveren om, at hustruen var gravid og samtidig oplyst, at han ønskede at afholde 12-ugers barselsorlov. Arbejdsgiveren kunne ikke løfte bevisbyrden for, at afskedig- elsen ikke var begrundet i ønsket om barsels- orlov, jf. UfR 2004.1659.Ø.
Skulle afskedigelse i strid med ligebehand- lingslovens § 9 alligevel finde sted, skal afskedigelsen underkendes, såfremt der ned- lægges påstand herom, med mindre det i særlige tilfælde efter en afvejning af parternes interesse findes åbenbart urimeligt at kræve ansættelsesforholdet opretholdt eller genop- rettet. Sker der ikke underkendelse, kan der tilkendes pågældende en godtgørelse, jf. ligebehandlingslovens § 16, stk. 3.
KTO’S KOMMENTARER |
§ 7. Uarbejdsdygtighed før or- lov til graviditet og barsel | |
Stk. 1 | |
En kvindelig ansat har ret til fravær fra arbejdet med sædvanlig løn på grund af graviditet tidligere end 8 uger før forventet fødsel, hvis betingelserne efter barsellovens § 6, stk. 2, er opfyldt. | Som eksempler på hvornår, der er adgang til førtidig barselsorlov (tidligere end 8 uger før forventet fødsel) kan bl.a. nævnes: Truende abort, tvillinge- eller trillingegraviditeter etc., hvis risiko for abort eller for tidlig fødsel er øget, svangerskabsforgiftning, bækkenløs- ning, for tidlig løsning af moderkagen og alvorlige psykiske lidelser i forbindelse med graviditet, der giver så kraftige udslag, at de kan henføres under begrebet sygdom. Der er også ret til lønnet fravær på grund af særligt begrundede undersøgelser, fx foster- vandsprøve. Der er endvidere ret til lønnet fravær, hvis kvinden er uarbejdsdygtig på grund af abort – såvel spontan som provokeret – så længe uarbejdsdygtigheden varer. Der er ligeledes ret til lønnet fravær, hvis graviditeten hindrer, at en sygdom kan behandles, eller hvis graviditeten væsentlig forværrer en sygdom – fx ryg-, hjerte-, lunge- eller nyrelidelse – der ellers ikke har forbindelse med graviditeten. Der er desuden ret til lønnet fravær på grund af graviditetsgener, når generne i det enkelte tilfælde medfører en tilstand, der gør kvinden uarbejdsdygtig i sit erhverv. Der er ikke ret til fravær med løn efter denne aftale i følgende situationer: • Ved almindelige graviditetsgener i en i øvrigt normalt forløbende graviditet, der ikke medfører uarbejdsdygtighed, eller • fravær fra arbejdet på grundlag af en af lægen udstedt skåneerklæring, der ikke er begrundet i egentlige sygelige forhold eller særlige risici for fostret. |
AFTALE OM BARSEL MV. | KTO’S KOMMENTARER |
For så vidt angår fastsættelsen af tidspunktet for, hvornår den kvindelige ansatte har sidste arbejdsdag gælder, at såfremt den kvindelige ansatte holder graviditetsorlov 8 uger før forventet fødsel, og at hun har termin en tirsdag, så vil tirsdag 8 uger før forventet fødsel være hendes sidste arbejdsdag. Dette skal ses i sammenhæng med, at den periode, hvor der er ret til barselsorlov, beregnes fra kalenderdagen efter den dag, hvor barnet er født. | |
Bemærkning: | |
Ret til førtidig barselsorlov foreligger i følgende tre situationer: | |
a) hvis der efter en lægelig bedøm- melse skønnes, at graviditeten har et sygeligt forløb, der ved fortsat beskæftigelse vil medføre risiko for kvindens helbred eller for fosteret, b) hvis arbejdets særlige karakter medfører risiko for fosteret, eller c) hvis kvindens graviditet på grund af offentligt fastsatte bestemmelser forhindrer hende i at varetage arbejdet, og arbejdsgiveren ikke kan tilbyde hende anden passende beskæftigelse. | |
Stk. 2 | |
Sygdom under graviditet, som ikke falder ind under stk. 1, betragtes som fravær ved sygdom. | Hvorvidt pågældende ydes løn under fravær efter denne bestemmelse beror på, om den ansatte i henhold til pågældendes overens- komst har ret til løn under sygdom. |
§ 8. Orlov under graviditet | |
Før fødslen har en kvindelig ansat ret til fravær fra arbejdet med sædvanlig løn fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 8 uger til fødslen. | Bestemmelsen er en udvidelse i forhold til barselloven, hvor der alene gives ret til fravær 4 uger før forventet fødsel. |
KTO’S KOMMENTARER |
Der er tale om en ret og ikke en pligt til at holde orlov før fødslen. Moderen kan vælge et senere tidspunkt for orlovens start. Ikke – anvendt orlov kan ikke overføres til tiden efter fødslen. Hvis moderen føder før eller efter tidspunktet for forventet fødsel, påvirker det ikke længden af orlovsperioden efter fødslen. For så vidt angår fastsættelsen af forventet fødselstidspunkt henvises til KTO’s kom- mentar til § 6. | |
Bemærkning: | |
En kvindelig ansat der bliver gravid under afholdelse af xxxxx, har ret til at afbryde orloven efter kapitel 4 og 5. I stedet følges vilkårene i denne aftale. | Bestemmelsen indebærer, at en kvinde som bliver gravid under barselsorloven har ret til at afbryde denne og påbegynde orlov på ny efter denne aftale – det vil sige ret til fravær med sædvanlig løn 8 uger før forventet fødsel, samt øvrige bestemmelser i denne aftale. Såfremt pågældende afbryder sin barselsorlov vil den resterende del af orloven bortfalde, dog ikke udskudt orlov til anvendelse inden barnet fylder 9 år efter § 11 eller § 21. |
KTO’S KOMMENTARER | ||
Kapitel 4. Barselsorlov | ||
§ 9. Orlov efter fødslen – fravær med løn indtil 14 uger efter fødslen | ||
Stk. 1 | ||
Efter fødslen har moderen ret til fravær fra arbejdet med sædvanlig løn i indtil 14 uger. I de første 2 uger efter fødslen har moderen pligt til fravær. | Perioden kan ikke udskydes, bortset fra de tilfælde, hvor barnet indlægges på hospital, se § 14 og ved genoptagelse af arbejdet efter § 13, stk. 2. Pligten til fravær i 2 uger efter fødslen er en følge af EU-direktiv om beskyttelse af gra- vide og ammende arbejdstagere. I ganske særlige tilfælde kan faderen ind- træde i moderens ret til sædvanlig løn fx, hvis moderen dør eller på grund af sygdom ikke kan passe barnet, jf. § 15. | |
Stk. 2 | ||
Faderen har i forbindelse med sit barns fødsel ret til fravær fra arbejdet med sædvanlig løn i indtil 2 uger efter fødslen eller efter aftale med arbejdsgiveren inden for de første 14 uger efter fødslen. De 2 uger skal gives i sammenhæng. | Hele eller dele af de 2 uger kan dog udskydes, hvis barnet indlægges på sygehus, jf. § 14. Ved delvis genoptagelse af arbejdet i 2-ugers perioden kan faderen efter aftale med arbejds- giveren forlænge perioden med sædvanlig løn, svarende til den tid pågældende arbejder, jf. § 13, stk. 2. Genoptager faderen arbejdet i 2 hele dage i den ene uge, vil han efter § 13, stk. 2 således kunne aftale en tilsvarende forlængelse af orlovsperioden med sædvanlig løn. Det følger af § 10, stk. 6, at hvis barnet er dødfødt, har faderen ret til 2 ugers sammen- hængende orlov efter fødslen med sædvanlig løn. |
KTO’S KOMMENTARER |
Bemærkning til stk. 1 og 2: | |
Den periode, hvor der er ret til barsels- orlov, beregnes fra kalenderdagen efter den dag, hvor barnet er født. Faderens ret til orlov i forbindelse med barnets fødsel er ikke betinget af, at forældrene lever sammen, men det forudsættes, at faderen har ophold på samme sted som barnet under orlovs- perioden. | Faderen kan dog i forhold til sin ret til xxxxxxxxxxxx beslutte at regne 2 ugers peri- oden fra og med den dag, hvor barnet blev født. Se også KTO’s kommentarer til bemærk- ningen til § 10, stk. 1-5. |
§ 10. Orlov efter den 14. uge efter fødslen – fravær og løn | |
Stk. 1 | |
Efter den 14. uge efter fødslen har den ansatte ret til fravær fra arbejdet i op til 32 uger. Bemærkning til stk. 1: Retten til fravær gælder begge for- ældre. Forældrene kan holde orlov sammen, på skift eller i forlængelse af hinanden. Forældrene har tilsammen ret til dagpenge i 32 uger, indtil barnet er 46 uger, som kan fordeles efter forældrenes ønske. Afholder forældrene fravær udover 32 uger tilsammen ydes der ikke i den pågældende periode dagpenge, jf. dog § 10, stk. 2. Den ansatte kan beslutte, at fraværet skal være på et mindre antal uger end 32. | Bestemmelsen hjemler retten til fravær. Retten til dagpenge følger af barselloven. Retten til løn følger af § 10, stk. 5. Endvidere gives der en række muligheder for at frem- rykke, udskyde og forlænge retten til løn, jf. § 10, stk. 4, § 11, stk. 3, § 13, stk. 2 og § 14. Efter reglerne i barselloven har forældrene efter den 14. uge efter fødsel tilsammen ret til 32 ugers orlov med dagpenge indtil barnet er 46 uger. Disse uger kan moderen og faderen frit dele mellem sig, det vil sige, at forældrene kan holde fraværet sammen, på skift eller i forlængelse af hinanden. Det be- mærkes, at den ansatte ikke ydes sædvanlig løn i alle 32 uger, jf. § 10, stk. 5. En arbejds- giver har i de perioder, hvor der ydes sædvan- lig løn ret til de dagpenge, som den ansatte ellers ville have haft ret til fra kommunen, jf. § 2, stk. 2. De 32 ugers orlov med dagpenge skal som udgangspunkt afholdes umiddelbart efter 14-ugers perioden, således at de er af- viklet inden 46 uger efter fødslen, jf. dog § 10, stk. 2, § 11 og § 14. Det er en forudsæt- ning, at de 32 ugers orlov med dagpenge tilrettelægges således, at forældrene under ét afvikler orloven som én sammenhængende periode, ellers vil reglerne om udskydelse efter § 11 skulle anvendes. |
AFTALE OM BARSEL MV. | KTO’S KOMMENTARER |
Retten til fravær fra arbejdet i 32 uger er en individuel ret, og kan ikke overdrages mellem forældrene. Der er mulighed for, at for- ældrene kan holde fraværet i forlængelse af hinanden. I så fald vil forældrene tilsammen have ret til fravær i halvandet år. Det be- mærkes, at forældrene, hvis de benytter denne mulighed, ikke har ret til løn eller dagpenge i de 32 uger, som ligger udenfor dagpenge- perioden.
Højesteret har i dommen U2007.2076H fast- slået, at en fader havde ret til at afholde xxxxxxxxxxxx således, at han holdt orlov mandag og tirsdag i hver uge, mens moderen holdt orlov onsdag – fredag i hver uge. I begrundelsen for dommen peger flertallet af Højesterets dommere (4 – 3 afgørelse) blandt andet på, at der efter en ordlydsfortolkning af ligebehandlingslovens relevante bestemmel- ser ikke er fastsat begrænsninger i retten til opdeling af fraværet på flere perioder. Af forarbejderne til lovændringerne af ligebe- handlingsloven og dagpengeloven i 2002, peger flertallet videre på, at det bl.a. hedder, at ”for at sikre fleksibilitet i familiens tilrette- læggelse af orloven er retten til dagpenge i de 32 uger til fri fordeling mellem forældrene. Det betyder, at forældrene kan vælge at dele dagpengeperioden mellem sig, at enten mode- ren eller faderen kan vælge at udnytte hele dagpengeperioden, eller at forældrene kan vælge at holde dagpengeperioden samtidigt.”
Flertallet lægger endelig vægt på, at lov- ændringen i 2002, med en betydelig udvidelse af den lovbaserede ret for lønmodtagere til fravær fra arbejdet, i sig selv må anses for en væsentlig øget byrde for en arbejdsgiver, men at dette var en konsekvens, som lovgiver var opmærksom på. Beskæftigelsesministeren udtalte i tilknytning til lovændringen, at ”…ulempen for arbejdsgiverne afbødes på 2 leder: dels ved varslingsreglerne, der sikrer, at arbejdsgiveren skal underrettes om for- delingen senest 8 uger efter fødslen, dels ved at perioden er afgrænset til et fast antal kalenderuger.”
AFTALE OM BARSEL MV. | KTO’S KOMMENTARER |
Højesterets mindretal lægger vægt på, at det ikke fremgår med tilstrækkelig sikkerhed, at der med lovændringen i 2002 blev givet forældre med fuldtidsarbejde ret til uden aftale med arbejdsgiveren at holde barsels- orlov på deltid i form af fast fravær på enkelte bestemte ugedage.
Det fremgår udtrykkeligt af flertallets af- gørelse, at der ikke med afgørelsen er taget stilling til, om der kan vælges fravær i kortere eller mindre regelmæssige perioder. Der er ikke i dommen fortolkningsbidrag til, hvad ”kortere eller mindre regelmæssige peri- oder” nærmere kan dække over.
Det er KTO’s opfattelse, at der med de argu- menter, som Højesterets flertal lægger vægt på i afgørelsen, generelt må antages at være vide rammer for forældrenes tilrettelæggelse af orloven, det vil sige i forhold til at dele orlovsperioden mellem sig, at enten moderen eller faderen kan vælge at udnytte hele dagpengeperioden, eller at forældrene kan vælge at holde dagpengeperioden samtidigt. Arbejdsgiverbyrden ved en fleksibel afhold- else er desuden ikke i sig selv et argument, der kan tale imod en fleksibel tilrettelæggelse. I bilag 3 er der anført en række eksempler på fleksibel tilrettelæggelse af orloven.
For så vidt angår forældrenes ret til at fordele orloven imellem sig, således at forældrene i noget af tiden afholder xxxxx samtidigt efter barnets 14. uge, har KL tilkendegivet, at de ikke er enige med KTO. KL finder, at forældrene alene kan afholde orlov samtidigt efter aftale med arbejdsgiveren.
Retten til fravær og dagpenge kan udstrækkes til 40 eller 46 uger, jf. bemærkningen til stk. 2.
Endvidere kan retten til fravær og dagpenge udskydes efter § 11 til afholdelse inden barnets 9. år og forlænges ved delvis genop- tagelse af arbejdet efter § 13, stk. 2.
AFTALE OM BARSEL MV. | KTO’S KOMMENTARER |
Retten til fravær og dagpenge er knyttet til fødslen, det vil sige, at der ved flerbarns- fødsel alene er ret til fravær og dagpenge for 1 barn.
I de perioder, hvor der ydes løn og/eller indbetales pensionsbidrag og optjenes pen- sionsalder i den ulønnede del af dagpenge- perioden, optjenes sædvanlig anciennitet i relation til løn, pension, ferie, opsigelse og jubilæum mv.
I de perioder, hvor der ikke ydes sædvanlig løn eller indbetales/optjenes pension efter §
16 optjenes beskæftigelsesanciennitet, jf. aftalen om beskæftigelsesanciennitet. Der op- tjenes dog ikke anciennitet i forhold til ferie med løn/godtgørelse under ferie. For tjeneste- mænd og reglementsansatte gælder dog, at tjenestefrihed uden løn sidestilles med be- skæftigelse, når tjenestefrihedsperioden ikke overstiger 6 måneder, og den pågældende genindtræder i tjenesten senest ved tjeneste- frihedsperiodens ophør, jf. § 40 i aftalen om ferie. Tjenestemænd og reglementsansatte optjener således i denne situation ret til løn under ferie.
Barselsorlov er en feriehindring, og den an- satte har efter aftale om ferie for personale ansat i kommuner (regioner) ret til at få ud- betalt løn eller feriegodtgørelse for ikke afholdt ferie.
Desuden kan månedslønnede efter aftale med arbejdsgiveren i stedet for udbetaling af løn eller feriegodtgørelse for ikke afholdt ferie overføre ferien til det efterfølgende ferieår, jf.
§ 16 i aftale om ferie for personale ansat i amter og kommuner.
Følgende orlovssituationer betragtes som en feriehindring:
• Afholdelse af orlov på fuld tid, som holdes i en sammenhængende periode efter fødslen.
AFTALE OM BARSEL MV. | KTO’S KOMMENTARER |
• Afholdelse af retsbaseret forlængelse af orloven efter § 10, stk. 2.
• Afholdelse af afvikling af retsbaseret udskudt orlov efter § 11, stk. 1.
I de tilfælde, hvor en ansat under fx en retsbaseret forlængelse eller udskudt orlov genoptager arbejdet delvist efter § 13, stk. 1, vil der dog være mulighed for at holde øvrig ferie, forudsat at arbejdet er genoptaget i hele dage, jf. nedenfor.
Der er dog også mulighed for at afbryde orloven for afholdelse af ferie ved at anvende reglerne om udskydelse af orlov – enten den retsbaserede (8-13 uger) eller den aftale- baserede, jf. § 11, stk. 1 og 2.
Anvendes den aftalebaserede mulighed for udskydelse af orloven, skal den ansatte dog være opmærksom på, at hvis den ansatte efterfølgende fratræder jobbet inden den udskudte orlov er anvendt, er retten til fravær betinget af, at der indgås en aftale herom med den nye arbejdsgiver.
Er arbejdet genoptaget delvist på en sådan måde, at arbejdet, jf. ovenstående, er gen- optaget på hele dage, kan øvrig ferie holdes de dage, hvor arbejdet er genoptaget. Hoved- ferien kan ikke afvikles under delvis gen- optagelse af arbejdet, medmindre orloven udskydes.
Er arbejdet genoptaget på en sådan måde, at der dagligt både arbejdes og holdes orlov, kan ferie kun holdes, hvis den resterende orlov efter aftale udskydes, jf. § 11, stk. 2 og § 13, stk. 2. Til gengæld kan der i denne situation holdes både hovedferie og øvrig ferie. Udskydes orloven ikke, har den ansatte en feriehindring. Arbejdsgiveren kan i denne situation ikke pålægge den ansatte ferie, da ferien skal holdes i hele dage.
AFTALE OM BARSEL MV. | KTO’S KOMMENTARER |
Hvis den ansatte har ret til løn under xxxxx har den ansatte ret til løn for det antal timer, den ansatte normalt har krav på i henhold til ansættelseskontrakten, når der holdes ferie. Eksempelvis har en ansat – der normalt (inden den delvise genoptagelse af arbejdet) er ansat 37 timer om ugen, svarende til 7,4 timer om dagen – og som under den delvise genoptagelse af arbejdet arbejder 5 timer om dagen – krav på løn under ferie svarende til 7,4 timer, når der holdes ferie i én dag. Det forudsættes dog, for at kunne afholde ferien, at der indgås aftale om udskydelse af de 2,4 timers orlov til senere anvendelse. Er arbejdet genoptaget i hele dage modtages ligeledes sædvanlig løn under afholdelse af ferie på en dag, hvor arbejdet er genoptaget. Der henvises i øvrigt til KTO’s kommenter- ede ferieaftale. | |
Stk. 2 | |
Den ansatte har ret til at vælge fravær efter stk. 1 i 40 eller 46 uger, jf. dog § 2, stk. 4. Deles fraværet mellem forældrene skal det samlede fravær udgøre 40 uger eller 46 uger. Bemærkning til stk. 2: Det forlængede fravær på henholdsvis 8 eller 14 uger ud over de 32 uger kan afholdes sammen, på skift eller i forlængelse af hinanden. Forældrene har efter barselloven ret til at forlænge dagpengeperioden til- svarende. Forældrene kan således forlænge fraværet og tilsammen bruge dagpengene over en periode på 40 eller 46 uger, indtil barnet er 54 henholdsvis 60 uger. Forældrene bestemmer selv fordelingen af fraværet. | Forældre har efter barselloven ret til – i stedet for tilsammen at modtage dagpenge i 32 uger i træk efter udløbet af den 14. uge efter fødslen – at forlænge dagpengeperioden med enten 8 eller 14 uger. Forældrene kan overfor bopælskommunen anmode om at forlænge perioden med enten 8 eller 14 uger på hvilket som helst tidspunkt i dagpengeperioden, det vil sige såvel i de første 14 uger efter fødslen (hvis faderen forlods anvender sin fraværsret i denne periode, jf. § 10, stk. 3) som i den efterfølgende 32-ugers periode. Når dagpengeperioden forlænges, foretages der med virkning fra forlængelsestidspunktet en nedsættelse af dagpengene. De nedsatte dagpenge udgør det beløb, som dagpengene ellers skulle være udbetalt med for den resterende del af 32-ugers perioden, hvorefter dette beløb fordeles på summen af disse uger og de uger, som perioden er forlænget med. Det bemærkes, at såfremt dagpengene nedsættes i perioder, hvor der ydes løn, ned- sættes lønnen med et beløb svarende til det |
AFTALE OM BARSEL MV. | KTO’S KOMMENTARER |
Deles fraværet mellem forældrene, er det afgørende for forlængelsen, at for- ældrenes samlede fravær tilsammen er 40 uger eller 46 uger. Såfremt forældrene vælger at dele fra- været har den ansatte mulighed for at afholde et mindre antal ugers fravær (end 40 eller 46 uger), hvis forældrene samlet set afholder 40 eller 46 ugers fravær – fx har en kvindelig ansat ret til at afholde 33 ugers orlov, såfremt manden afholder 13 ugers orlov. Hvis dagpengeperioden forlænges, nedsættes dagpengene, så de svarer til fulde dagpenge i 32 uger. Hvis den ansatte ønsker at forlænge orloven, kan dette ske efter den 14. uge efter fødslen, jf. dog § 10, stk. 3. I så fald nedsættes dagpengerefusionen til arbejdsgiveren og lønnen til den ansatte, jf. § 2, stk. 4. Hvis den ansatte venter med at for- længe orloven, indtil perioden hvor der ydes sædvanlig løn er ophørt, ydes der fuld dagpengerefusion til arbejdsgive- ren og fuld sædvanlig løn til den ansatte i de perioder, hvor der er aftalt løndækning. Anvendelse af muligheden for at forlænge fraværet efter § 10, stk. 2, udelukker anvendelse af udskydelse af orloven efter § 11 og retten til forlængelse ved delvis genoptagelse af arbejdet jf. § 13, stk. 2. Hvis orloven udskydes eller arbejdet genoptages delvist, er det således heller ikke muligt at forlænge fraværet. | kronebeløb, dagpengene er nedsat med, jf. bemærkningerne til § 2, stk. 4. Forlænger forældrene dagpengeperioden be- tyder dette, at der ikke er mulighed for at udskyde en del af orloven til anvendelse inden barnets 9. år, jf. § 11. Ligeledes ude- lukkes muligheden for forlængelse af orloven ved delvis genoptagelse af arbejdet efter § 13, stk. 2. Der er dog mulighed for efter aftale med arbejdsgiveren at genoptage arbejdet i op til 80 % af den maksimale overenskomst- mæssige ugentlige arbejdstid. I så fald for- længes fraværs- og dagpengeretten ikke til- svarende, jf. § 13, stk. 1. Retten til at forlænge fraværet fra 32 uger til enten 40 uger eller 46 uger er en individuel ret, og kan ikke overdrages mellem forældrene. Retten til fravær kan række ud- over dagpengeperioden, hvis forældrene læg- ger deres fraværsret i forlængelse af hin- anden, fx at moderen efter den 14. uge tager 30 ugers orlov og faderen 10 ugers orlov på dagpenge, herefter afholder faderen 30 ugers orlov og moderen 10 ugers orlov (uden løn og dagpenge). I dette eksempel har begge forældre benyttet sig af retten til 40 ugers orlov. |
AFTALE OM BARSEL MV. | KTO’S KOMMENTARER |
Stk. 3 | |
Faderen kan anvende dele af sin ret til fravær i 32 uger, jf. stk. 1 og 2, inden for 14 ugers perioden efter fødslen. | Bestemmelsen giver faderen mulighed for at anvende dele af sin fraværsret og/eller dagpengeret på 32 uger efter den 14. uge efter fødslen til afholdelse sammen med moderen i 14-ugers perioden. Faderen kan fx anvende 12 uger af sin fraværsret i 14-ugers perioden samtidig med moderen. I så fald vil han, sammen med de 2 uger han har ret til i forbindelse med fødslen, jf. § 9, stk. 2 kunne holde orlov i hele 14-ugers perioden sammen med moderen. I dette eksempel anvender faderen 12 uger af sin fraværsret og kan i givet fald vælge at bruge 12 uger af forældrenes samlede ret til dagpenge på i alt 32 uger. Med hensyn til aflønning i den fremrykkede orlov henvises til stk. 4. |
Stk. 4 | |
Faderen har efter begæring ret til sædvanlig løn i indtil 12 uger ved forlods anvendelse af sin fraværsret efter stk. 3. Udnytter faderen denne ret sker en forholdsmæssig reduktion af perioden med sædvanlig løn efter stk. 5. | Bestemmelsen giver faderen mulighed for at vælge, hvorvidt han ønsker løndækning i den fremskudte orlov, jf. stk. 3. I så fald reduceres perioden med sædvanlig løn tilsvarende, jf. stk. 5. |
Stk. 5 | |
Xxxxxxx og faderen har hver især ret til 6 ugers sædvanlig løn ved anvendelse af fraværsret efter § 10, stk. 1 og 2. Retten til sædvanlig løn bortfalder, hvis den reserverede xxxxx med sædvanlig løn ikke anvendes eller udskydes efter § 11. Herudover har en ansat ret til 6 ugers sædvanlig løn ved anvendelse af sin fraværsret efter § 10, stk. 1 og 2. Hvis begge forældre er omfattet af denne aftale, kan der dog højst udbetales løn i 6 uger til forældrene tilsammen. Forældrene kan vælge at dele de 6 uger. | Ved OK-08 aftaltes den såkaldte 6-6-6 model, som indebærer, at moderen og faderen efter barnets 14. uge hver især har ret til 6 ugers fravær med sædvanlig løn. Retten til løn bortfalder, hvis den reserverede orlov ikke anvendes. Herudover har faderen og moderen tilsammen yderligere ret til 6 ugers fravær med sædvanlig løn. Bestemmelsen gælder for fødsler efter den 31. marts 2008. For fødsler før den 1. april 2008 gælder de hidtidige regler. Disse er præciseret i det tilhørende protokollat af 23. juni 2008. Ændringerne indebærer for fødsler/mod- tagelser efter den 31. marts 2008: • At de hidtidige bestemmelser efter den 14. uge efter fødslen om 10-ugers |
AFTALE OM BARSEL MV. | KTO’S KOMMENTARER |
Forældrene kan med sædvanlig løn afholde fravær samtidigt eller afholde fravær på skift. | løn til moderen og faderen tilsammen samt de 2 ugers fædreorlov erstattes af 6-6-6 modellen, jf. ovenfor. • At faderens øremærkede uger med sædvanlig løn efter den 14. uge efter fødslen øges fra 2 uger til 6 uger, og at den samlede lønret, hvis begge forældre er ansat i en kommune, øges fra 10+2=12 uger til 6+6+6=18 uger. Er kun den ene forælder omfattet af aftalen om fravær af familiemæssige årsager på KL-området, har den pågældende ret til fravær med sædvanlig løn i indtil 12 uger (6+6 uger) efter denne bestemmelse – også selvom den anden forælder holder xxxxx med løn efter en anden overenskomst/aftale, herunder fx efter KTO’s aftale om fravær af familie- mæssige årsager på det regionale om- råde. • At det for den enkelte ansatte gælder, at orlov med sædvanlig løn skal afholdes før ulønnet orlov. Hidtil har de 10-ugers orlov med sædvanlig løn skulle afholdes i tilslutning til udløbet af de 14 uger efter fødsel. Med de nye regler har forældrene således fået mulighed for at planlægge deres orlov mere fleksibelt. Fraværet fra arbejdet kan kun ske i hele arbejdsdage, jf. dog § 13. Forældrene kan afholde fraværet samtidigt eller på skift. I bilag 3 er angivet nogle eksempler på fleksi- bel anvendelse af de nye regler. |
Bemærkning til stk. 1-5: Den periode, hvor der er ret til barsels- orlov beregnes fra kalenderdagen efter den dag, hvor barnet er født. |
AFTALE OM BARSEL MV. | KTO’S KOMMENTARER |
Faderens ret til xxxxx i forbindelse med barnets fødsel er ikke betinget af, at forældrene lever sammen, men det forudsættes, at faderen har ophold på samme sted som barnet under orlov- sperioden. Bemærkning til stk. 5: For den enkelte ansatte gælder, at lønnet orlov skal holdes før ulønnet orlov. En ansat, der vælger at holde orlov med sædvanlig løn i barnets uge 26 til og med barnets uge 37, kan således ikke holde ulønnet orlov i barnets uge 14 til og med barnets uge 25. Fravær fra arbejdet kan kun ske i hele arbejdsdage, jf. dog § 13. | Af Familiestyrelsens vejledning af 1. juli 2006 om ret til orlov og dagpenge ved barsel fremgår følgende: ”Der er ikke i barselloven fastsat nærmere betingelser om, hvordan man skal forholde sig under en barselorlov for at have ret til barseldagpenge. Det er imidlertid en almindelig antagelse, at det er en betingelse for ret til barseldag- penge, at orloven tilbringes sammen med barnet. Det betyder ikke nødvendigvis, at man skal bo sammen med barnet. Men det må forudsættes, at en person, der modtager barseldagpenge under orlov, er i daglig kon- takt med barnet. Det antages ikke at være en betingelse, at hele dagen tilbringes sammen med barnet. Der er således ingen bestem- melser, der forhindrer, at barnet kan være i et dagpasningstilbud under orloven, og der er heller ikke mere nogen bestemmelse, der for- hindrer, at den, der modtager barseldag- penge, kan deltage i et undervisningsforløb under orloven.” |
Stk. 6 | |
Hvis barnet er dødfødt, dør eller bliver bortadopteret inden den 32. uge efter fødslen, har moderen ret til fravær med sædvanlig løn i indtil 14 uger efter barnets død eller bortadoption. Hvis moderen efter fødslen lider af en graviditetsbetinget sygdom, forlænges fraværs- og dagpengeretten samt retten til sædvanlig løn med moderens syg- domsperiode, dog højst indtil udløbet af den 46. uge efter fødslen. Er barnet dødfødt eller dør inden for de første 32 uger efter fødslen, bevarer faderen sin ret til sædvanlig løn i 2 sammen- hængende uger efter fødslen, jf. § 9, stk. 2. | Bestemmelsen gælder i perioden fra fødslen og indtil barnets 32. uge. Det er endvidere nu i bestemmelsen præciseret, at hvis moderen lider af en graviditetsbetinget sygdom, for- længes fraværs- og retten til sædvanlig løn med moderens sygdomsperiode, dog højst indtil 46 uger efter fødslen. Herefter betragtes fravær som sygdom. Hvorvidt der er tale om en fødsel eller abort beror på en lægelig bedømmelse. |
KTO’S KOMMENTARER |
§ 11. Udskydelse af orlov efter den 14. uge | |
Stk. 1 | |
Den ansatte har ret til at udskyde mindst 8 uger og højst 13 uger af fraværsretten efter § 10, stk. 1. Kun den ene af forældrene kan benytte retten. Den udskudte fraværsret skal være udnyttet inden barnet fylder 9 år og skal holdes i en sammenhængende periode. Hvis den ansatte fratræder inden den udskudte fraværsret er udnyttet, vil retten til at gøre brug af denne fraværs- ret også gælde over for en eventuel ny arbejdsgiver. | Bestemmelsen giver den ansatte ret til at udskyde 8 til 13 uger af retten til 32 ugers orlov efter barnets 14. uge. Bestemmelsen kan ikke anvendes, hvis den ansatte har søgt sit fravær forlænget ud over de 32 uger efter § 10, stk. 2. Ved udskydelse af fraværsretten vil dagpengeretten tilsvarende blive udskudt, såfremt det udskudte fravær ligger indenfor den samlede dagpengeperiode på 32 uger efter barnets 14. uge. Med hensyn til muligheden for at udskyde perioden med løn henvises til stk. 3. |
Stk. 2 | |
Den ansatte kan efter aftale med arbejdsgiveren udskyde op til 32 uger af fraværet efter § 10, stk. 1. Det udskudte fravær skal være udnyttet inden barnet fylder 9 år. Hvis den ansatte fratræder, inden den udskudte fraværsret er udnyttet, er retten til fravær betinget af, at der indgås en aftale herom med den nye arbejdsgiver. | Med denne bestemmelse kan den ansatte efter aftale med arbejdsgiveren udskyde hele eller dele af de 32 uger til anvendelse inden barnets 9. år. Ved udskydelse af fraværs- retten vil dagpengeretten tilsvarende blive udskudt, såfremt det udskudte fravær ligger indenfor den samlede dagpengeperiode på 32 uger efter barnets 14. uge. Med hensyn til muligheden for at udskyde perioden med løn henvises til stk. 3. Den ansatte har mulighed for at kombinere denne bestemmelse med stk. 1, idet den ansatte fx kan udskyde 13 uger efter stk. 1 og herefter aftale yderligere 7 uger efter stk. 2. I så fald skal den ansatte sikre sig, at det klart fremgår hvilken del af fraværet, der udskydes efter stk. 1 og hvilken del efter stk. 2, idet udskudt fravær efter stk. 2 ikke automatisk kan flyttes med over i et eventuelt nyt ansættelsesforhold hos en anden arbejdsgiver. Den Sociale Ankestyrelse har i en afgørelse af 24. oktober 2003 præciseret, at der ikke i dagpengeloven er stillet noget krav til forældrenes begrundelse for at udskyde 32- ugers perioden med dagpenge, herunder mu- ligheder for at begrænse retten til at aftale en |
AFTALE OM BARSEL MV. | KTO’S KOMMENTARER |
udskydelse med arbejdsgiveren, hvis den ansatte er sygemeldt, jf. også § 12, stk. 6 og § 15. | |
Stk. 3 | |
Den ansatte kan udskyde orlov med sædvanlig løn efter § 10, stk. 5 til senere anvendelse. Det er dog en forudsætning, at orloven tilrettelægges således, at den ansatte afholder lønnet orlov før ulønnet orlov. Eksempel: En fader udskyder efter § 11, stk. 1 12 ugers orlov med sædvanlig løn til senere anvendelse inden barnets 9. år. Faderen kan i dette tilfælde ikke afholde ulønnet barsels- orlov i perioden frem til afholdelsen af den lønnede orlov. Det er KTO’s opfattelse, at ved ”samme ar- bejdsgiver” forstås som udgangspunkt samme kommune(region). | |
§ 12. Meddelelse om afholdelse af orlov i forbindelse med fødsel | For en oversigt over varslingsbestemmelserne henvises til bilag 1. |
Stk. 1 | |
En moder, der anvender sin ret til fravær i indtil 14 uger efter fødslen, skal inden 8 uger efter fødslen underrette sin arbejdsgiver om, hvornår hun genoptager arbejdet. | Såfremt moderen også ønsker at anvende sin fraværsret på op til 32 uger (+ forlængelses- muligheden), jf. § 10, stk. 1 og 2, skal hun til- svarende give oplysninger herom inden 8 uger efter fødslen, jf. § 12, stk. 3. |
Stk. 2 | |
En fader, der anvender sin ret til indtil 2 ugers fravær inden for de første 14 uger efter fødslen, skal med 4 ugers varsel underrette arbejdsgiveren om, hvornår han forventer at begynde fraværet og om længden af fraværet. |
AFTALE OM BARSEL MV. | KTO’S KOMMENTARER |
Stk. 3 | |
En ansat, der anvender sin ret til fravær efter § 10, stk. 1, 2 og 3, skal inden 8 uger efter fødslen underrette arbejds- giveren om tidspunktet for fraværets begyndelse og længden heraf. End- videre skal den ansatte underrette sin arbejdsgiver om, hvorvidt retten til at udskyde fravær efter § 11, stk. 1 ønskes benyttet. | En ansat, der ønsker at anvende sin fraværsret i op til 32 uger, herunder muligheden for forlængelse heraf, skal inden 8 uger efter fødslen give arbejdsgiveren meddelelse her- om. Tilsvarende gælder, hvis den ansatte ønsker at anvende sin ret til at udskyde mellem 8-13 uger af sin 32 ugers fraværsret. Såfremt en fader ønsker at anvende sin ret til fravær efter § 10, stk. 3, kan dette, efter § 15, stk. 4, i barselloven, i princippet ske uvarslet i perioden indtil 8 uger efter fødslen. En ansat, som skifter arbejde til en ny arbejdsgiver efter barnets 8. uge, har ret til at overføre det retsbaserede fravær, som den ansatte har varslet overfor sin hidtidige arbejdsgiver. Overgår den ansatte til ansæt- telse i en kommune (region) indtræder den pågældende i de rettigheder mv., herunder om løn og pension, som følger af aftalen om fravær af familiemæssige årsager. Aftale- baseret fravær, som afholdes efter aftale med arbejdsgiveren fx udskudt fravær efter § 11, stk. 2, kan alene overføres, hvis der indgås aftale herom med den nye arbejdsgiver. Den ansatte skal under ugrundet ophold efter ansættelsen varsle orloven til den nye arbejdsgiver. Herved forstås på det tidspunkt, hvor den ansatte modtager skriftlig meddel- else om ansættelsen. Eksempel: En far har 8 uger efter fødslen varslet overfor sin arbejdsgiver, at han ønsker at afholde orlov i barnets uge 30-46. Efter barnets uge 8, og inden faderen er påbegyndt sin orlov, skifter han job til en kommunal arbejdsgiver. Han underretter sin nye arbejdsgiver om tidspunktet for orlovens begyndelse og længden heraf ved sin ansættelse. Den mand- lige ansatte har i den situation ret til fravær i uge 30-46, samt ret til sædvanlig løn i den pågældende periode efter § 10, stk. 5. |
AFTALE OM BARSEL MV. | KTO’S KOMMENTARER |
Stk. 4 | |
En ansat der har udnyttet retten til at udskyde mindst 8 uger og højst 13 uger af fraværsretten, jf. § 11, stk. 1, skal med 16 ugers varsel underrette arbejds- giveren om, hvornår fraværet påbe- gyndes og længden af fraværet. | Det følger af barsellovens § 16, at rets- virkningen af at varsle for sent er, at orloven først kan udnyttes, når det afgivne varsel på 16 uger er udløbet. Det vil sige, at orlovsretten ”skydes” foran det afgivne varsel. Retten til udskudt orlov fortabes ikke. |
Stk. 5 | |
En fader, der anvender sin ret til fravær med sædvanlig løn efter § 10, stk. 4 inden for de første 14 uger efter fødslen, skal med 4 ugers varsel under- rette arbejdsgiveren om, hvornår han forventer at begynde fraværet og om længden af fraværet. | Bestemmelsen vedrører en fader, som forlods ønsker at anvende dele af sin ret til fravær på op til 32 uger (+ evt. forlængelse) med sædvanlig løn i perioden fra barnets fødsel til barnet er 14 uger. Hvis faderen fx ønsker at anvende sin ret ved at lægge sin orlov med sædvanlig løn i barnets 3. og 4. uge, skal han senest 2 uger før barnets forventede fødsel give arbejdsgiveren meddelelse herom, jf. i øvrigt KTO’s kommentarer til stk. 3. |
Bemærkning til stk. 5: Varslet kan afgives før fødslen. | |
Stk. 6 | |
Den ansatte har ret til at ændre anvendelsen af fraværsretten, hvis nyt varsel afgives inden udløbet af fristen for varsel efter § 12 stk. 1-5. Herudover kan varslet ændres, hvis der indtræffer omstændigheder, som gør det urimeligt at opretholde varslet. | Bestemmelsen indebærer, at den ansatte indenfor varslingsperioden kan ændre sit varsel om, hvornår fraværet påbegyndes/af- sluttes. Hvis der indtræffer særlige omstændigheder, som gør det urimeligt at opretholde det varslede fravær, kan orloven ændres. Af for- arbejderne til barselloven fremgår det, at der kan være tale om fx situationer, hvor barnet er dødfødt, eller hvor faderens eller moderens sygdom gør det nødvendigt at ændre tilrettelæggelsen af fraværet. I tilfælde, hvor den ansattes sygdom har en sådan karakter, at det medfører, at den ansatte ikke kan passe barnet, vil den ansatte kunne varsle om, således, at den ansatte sygemelder sig og at den pågældendes barselsorlov fx bruges af den anden forælder, jf. også § 15. |
KTO’S KOMMENTARER |
Stk. 7 | |
En ansat, der med arbejdsgiveren har aftalt at udskyde op til 32 uger af fraværsretten, jf. § 11, stk. 2, skal, med mindre et andet varsel er aftalt, med 8- ugers varsel underrette arbejdsgiveren om, hvornår fraværet påbegyndes og længden af fraværet. | Hvis der ikke indgås aftale om, hvordan fraværet på de op til 32 ugers udskudt orlov skal afvikles, har den ansatte med et varsel på 8 uger ret til at beslutte afviklingen, der kan ske med ned til 1 dag ad gangen. |
§ 13. Genoptagelse af arbejdet | |
Stk. 1 | |
En ansat kan i dagpengeperioden genoptage arbejdet i op til 80 procent af den maksimale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid, der kan udbetales dagpenge for ved fuldt fravær med den virkning, at retten til dagpenge bort- falder for den tid, hvor arbejdet er genoptaget. Moderen kan ikke gen- optage arbejdet i de to første uger efter fødslen. Genoptagelse af arbejdet efter denne bestemmelse giver ikke ret til en tilsvarende forlængelse af barsels- perioden. Genoptagelse af arbejdet sker efter aftale mellem den ansatte og arbejdsgiveren. | Bestemmelsen giver den ansatte mulighed for efter aftale med arbejdsgiveren at genoptage arbejdet i op til 80 % af den maksimale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid på 37 timer for fuldtidsbeskæftigede uden tilsvarende forlængelse af hverken fraværs- retten, dagpengeretten eller perioder, hvor der ydes løndækning. Bestemmelsen giver an- satte, der har forlænget sit fravær udover de 32 uger efter barnets 14. uge, jf. § 10, stk. 2, samt udskudt orlov efter § 11 mulighed for delvis genoptagelse af arbejdet. |
Bemærkning til stk. 1: | |
Den maksimale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid, der kan udbetales dagpenge for ved fuldt fravær er 37 timer. Hvis den faktiske arbejdstid før fravær var 37 timer ugentlig, kan den ansatte efter denne bestemmelse maksi- malt genoptage arbejdet 29,6 time ugentlig. Var arbejdstiden før fraværet 30 timer, kan ugentligt arbejdet gen- optages med 24 timer ugentlig. |
AFTALE OM BARSEL MV. | KTO’S KOMMENTARER |
Stk. 2 | |
Arbejdet kan genoptages delvist efter aftale med arbejdsgiveren. Delvis gen- optagelse af arbejdet kan ske i fraværet i de første 14 uger efter fødslen og i op til de 32 uger herefter. Moderen kan ikke genoptage arbejdet i de to første uger efter fødslen. Retten til fravær og sædvanlig løn efter § 9, § 10, stk. 1, 3, 4 og 5 og § 11, stk. 2 forlænges med den tid, arbejdet genoptages. For- længelsen kan ikke ske, såfremt den ansatte i forvejen har søgt sit fravær forlænget udover de 32 uger, jf. § 10, stk. 2. Forlængelsen kan desuden ikke finde sted i de perioder, der efter § 11, stk. 1 er udskudt til senere brug inden barnets 9. år. Hvis den ansatte fra- træder, inden den forlængede orlov er afholdt, vil retten til dagpenge være betinget af, at den ansatte indgår aftale med den nye arbejdsgiver om for- længelsen. Bemærkning til stk. 2: Ved delvis genoptagelse af arbejdet forstås enhver genoptagelse med en ar- bejdstid, der er kortere end arbejdets normale omfang forud for orloven, idet der som minimum skal afholdes 1 times orlov pr. uge. | Med bestemmelsen har den enkelte – efter aftale med arbejdsgiveren – mulighed for at genoptage arbejdet delvist og samtidig for- længe fraværs- og dagpengeretten på 32 uger, svarende til den tid pågældende arbejder. Genoptages arbejdet delvist i de perioder, hvor der er løndækning, forlænges ligeledes perioden med løndækning, svarende til den tid pågældende arbejder. Der er ikke fastsat en nedre grænse for antallet af timer, som arbejdet genoptages med. Moderen kan dog ikke genoptage arbejdet i de 2 første uger efter fødslen, jf. § 9, stk. 1. Den ansatte skal ved forlængelse af dagpengeretten doku- mentere overfor bopælskommunen, at der er indgået aftale med arbejdsgiveren herom. Eksempelvis kan en ansat, som ønsker at genoptage arbejdet på halv tid i de 12 uger pågældende modtager sædvanlig løn efter § 10, stk. 5, aftale dette med sin arbejdsgiver. I så fald forlænges de 12 uger med 12 uger (halv tid). Med bestemmelsen er der mulighed for at genoptage arbejdet delvist i perioder, der er aftalt udskudt efter § 11, stk. 2. Med bestemmelsen er der fx mulighed for at en moder efter afholdelse af 24 ugers orlov efter barnets fødsel, kan afbryde sin orlov for at holde ferie, for herefter – efter aftale med arbejdsgiveren – at genoptage arbejdet delvist (hvis halvtid i op til 40 uger). Den ansatte har ubegrænset adgang til at deltage i fagpolitisk arbejde eller under- visning under barselsorloven. Deltagelse i fagpolitisk arbejde eller undervisning giver dog alene ret til at forlænge fraværs-, dagpenge- og løndækningsperioder, jf. oven- for, såfremt der indgås aftale med arbejds- giveren om, at arbejdet er delvist genoptaget ved deltagelse i disse aktiviteter. |
AFTALE OM BARSEL MV. | KTO’S KOMMENTARER |
§ 13, stk. 1 sammenholdt med § 13, stk. 2. | |
§ 13, stk. 1 | § 13, stk. 2 |
Arbejdet kan genoptages: Genop- tagelse sker med op til 80 % af tidligere arbejdstid. | Under normal arbejdstid. |
Der ydes løn for den tid arbejdet er genoptaget. Orloven, herunder retten til dagpenge og løn, forlænges ikke med den tid arbejdet genoptages. | Der ydes løn for den tid arbejdet er genoptaget. Orloven, herunder retten til dagpenge og løn, forlænges med den tid arbejdet genoptages. |
Arbejdet kan | Arbejdet kan |
genoptages i hele | genoptages i hele |
orlovsperioden (for | orlovsperioden (for |
moderen dog ikke i | moderen dog ikke i |
de første to uger efter | de første to uger |
fødslen), også i | efter fødslen). |
perioder der er: | Arbejdet kan ikke |
Udskudt efter § 11, | genoptages i |
stk. 1 og 2. | perioder: |
Forlænget efter § 10, | Der er forlænget |
stk. 2. | efter § 10, stk. 2 |
Som den ansatte har | |
ret til at udskyde | |
efter § 11, stk. 1. | |
Bemærkning til stk. 1 og 2: Bliver den ansatte ledig, kan retten til dag- penge i en tidligere aftalt forlængelse af perioden først udnyttes, når den ansatte kom- mer i beskæftigelse igen og aftaler dette med den nye arbejdsgiver.
Med hensyn til ferieafholdelse i perioder, hvor arbejdet er genoptaget delvist henvises til bemærkningerne til § 10, stk. 1, samt til KTO’s kommenterede udgave af ferieaftalen.
§ 14. Barnets indlæggelse
Stk. 1.
En ansats ret til fravær med sædvanlig løn i forbindelse med fødsel kan forlænges eller udsættes i forbindelse med barnets ophold på sygehus, jf. stk. 2 og stk. 3. Indlæggelse skal dokumen- teres ved journaludskrift fra sygehuset eller ved lægeerklæring.
AFTALE OM BARSEL MV. | KTO’S KOMMENTARER |
Bemærkning til stk. 1: | |
Indlæggelse kan ske enten i forlængelse af fødslen på grund af fx for tidlig fødsel eller for lav fødselsvægt eller senere. | |
Stk. 2. | |
Hvis den ansatte ikke genoptager arbejdet, kan retten til fravær efter § 9, stk. 1 og § 10 samt retten til fravær med sædvanlig løn og retten til pensions- bidrag/optjening af pensionsalder efter § 16, stk. 2 forlænges med indlæggel- sesperioden. Det er en betingelse, at indlæggelsesperioden finder sted inden for 46 uger efter fødslen. Retten til fravær med sædvanlig løn kan dog højst forlænges i 3 måneder. Retten til at forlænge barselsorloven gælder ikke faderens ret til 2 ugers fravær inden for de første 14 uger, jf. § 9, stk. 2. | Forlængelsen betyder, at moderens ret til fravær med sædvanlig løn i barnets første 14 uger, samt den ansattes ret til fravær, ret til fravær med sædvanlig løn efter barnets 14. uge, og ret til pensionsbidrag/optjening af pensionsalder i den ulønnede del af barsels- orloven først begynder at løbe fra og med kalenderdagen efter den dag, hvor barnet udskrives. Ved indlæggelse i mere end 3 måneder løber (eller genoptages) perioden fra udløbet af de 3 måneder. Forældrene kan skiftes til at holde orlov under barnets indlæggelse, og kan således samlet set forlænge orloven med op til 3 måneder. Hvis forældrene holder orlov sam- tidig, mens barnet er indlagt, fx ved at faderen forlods forbruger af 32-ugers perioden, kan de ligeledes kun samlet set for- længe orloven med op til 3 måneder. I en situation, hvor orloven er blevet for- længet efter § 10, stk. 2, og hvor barnets indlæggelse finder sted i den forlængede periode – fx når barnet er 49 uger gammelt – er der ikke ret til at forlænge orloven som følge af barnets indlæggelse. Ved flerbørnsfødsler, hvor flere af børnene er indlagt, regnes udskrivningstidspunktet fra det tidspunkt, hvor det sidste barn bliver ud- skrevet. |
AFTALE OM BARSEL MV. | KTO’S KOMMENTARER |
Stk. 3. | |
Hvis den ansatte genoptager arbejdet, udsættes retten til fravær efter § 9, stk. 1 og 2 og § 10 samt retten til fravær med sædvanlig løn i den del af perioden, der var tilbage ved arbejdets genoptagelse. Det er en betingelse, at den ansatte ophører med arbejdet ved udskrivelsen, og at barnet udskrives inden 60 uger efter fødslen. | Bestemmelsen har en selvstændig interesse i de tilfælde, hvor den ansatte under barnets indlæggelse ønsker at suspendere orloven med henblik på dens afholdelse, når barnet atter udskrives, og hvor indlæggelsesperioden strækker sig ud over 3 måneder. Ligeledes vil bestemmelsen kunne anvendes, såfremt ind- læggelsen finder sted i den forlængede orlovsperiode efter § 10, stk. 2, fx hvis barnet indlægges, når det er 49 uger gammelt. Det kræves dog, at barnet udskrives inden 60 uger efter fødslen. Ved flerbørnsfødser, hvor flere af børnene er indlagt, regnes udskrivnings- tidspunktet fra det tidspunkt, hvor det sidste barn bliver udskrevet. Bestemmelsen gælder i modsætning til stk. 1 også for faderens ret til xxxxx med sædvanlig løn i 2 uger efter fødslen, jf. § 9, stk. 2. |
Stk. 4. | |
En ansat, der forlænger eller udsætter sin ret til fravær med sædvanlig løn, fordi barnet er indlagt på sygehus inden for de første 46 uger efter fødslen, skal uden ugrundet ophold underrette sin arbejdsgiver om barnets indlæggelse. En ansat skal uden ugrundet ophold underrette sin arbejdsgiver om, hvornår barnet er udskrevet. | |
Stk. 5. Hvis barnet udskrives, inden den ansatte har afgivet varsler efter § 12, forlænges varslingsfristerne i § 12 med den tid, barnet har været indlagt. Alle- rede afgivne varsler bortfalder, og nye varsler skal afgives inden 2 uger efter, at barnet er blevet udskrevet. |
KTO’S KOMMENTARER |
§ 15. Indtræden i den anden forælders ret til fravær | |
Når ganske særlige omstændigheder taler for det, kan den ene af barnets forældre indtræde i den andens ret til fravær med sædvanlig løn. Sådanne omstændigheder foreligger, såfremt en af forældrene dør, eller på grund af sygdom ikke kan varetage pasningen af barnet, jf. § 12, stk. 6, sidste pkt. Den ansatte skal uden ugrundet ophold underrette sin arbejdsgiver herom og om muligt om længden af fraværet. | Bestemmelsen er typisk rettet mod den situation, at faderen under de første 14 uger efter fødslen indtræder i moderens ret til fravær med sædvanlig løn. Den kan dog også være aktuel, hvis fx faderen afholder xxxxx med sædvanlig løn i sine reserverede 6 uger i perioden efter barnets 14. uge, og han bliver ude af stand til at passe barnet. I så fald vil moderen kunne overtage faderens fravær med sædvanlig løn, såfremt hun er omfattet af denne aftale. Faderens ret til orlov efter § 9, stk. 2 (2 uger i forbindelse med fødslen) kan dog ikke overtages af andre. |
Bemærkning: | |
§ 16. Pensionsbidrag og optje- ning af pensionsalder i ulønnede dagpengeperi- oder under barselsorlov | |
Stk. 1 | |
Der indbetales pensionsbidrag til over- enskomstansatte og optjenes pensions- alder for tjenestemænd under barsels- orlov i den ulønnede del af dagpenge- perioden. | Der optjenes pensionsanciennitet i relation til eventuelle karensbestemmelser i perioden. Pensionsbidrag indbetales/pensionsalder op- tjenes, når der modtages dagpenge (uanset om det er fulde eller nedsatte dagpenge, jf. § 2, |
AFTALE OM BARSEL MV. | KTO’S KOMMENTARER |
Bemærkning: Alle på orlov i den ulønnede dag- pengeperiode får indbetalt pensions- bidrag / optjener pensionsalder, så- fremt vedkommende har en pensions- ordning, og eventuelle karensbeting- elser er opfyldt. Den ansatte optjener ret til betalt ferie efter ferieaftalen, når der indbetales pensionsbidrag/optjenes pensionsalder efter denne bestemmelse. | stk. 4) i den ulønnede del af dagpengeperi- oden. KL (og RLTN) har i september 2006 taget til efterretning, at pensionsindbetaling i orlovs- perioder er at sidestille med begrebet delvis løn i feriemæssig henseende, hvorfor der i sådanne orlovsperioder optjenes ret til betalt ferie. Dette indebærer, at der i disse orlovsperioder: • Xxxxxxxx ret til ferie med løn i det efterfølgende ferieår eller • for fratrådte samt visse ansatte, fx yngre læger, beregnes 12,5 % ferie- godtgørelse og kontant godtgørelse af den del af pensionsindbetalingen, der svarer til medarbejderens egetbidrag til pensionsordningen. |
Stk. 2 | |
Der kan maksimalt indbetales pen- sionsbidrag/optjenes pensionsalder, der svarer til 20 ugers orlov, jf. dog § 10, stk. 6, 2. pkt. og § 14, stk. 2. Ved modtagelsen af nedsatte dagpenge ved forlænget orlov, indbetales/optjenes der tilsvarende forholdsmæssigt. Ved gen- optagelse af arbejdet med forlængelse af orlov skal indbetalingerne/optje- ningen fordeles på hele den forlængede periode. | Dagpengeperioden efter den 14. uge efter fødslen udgør 32 uger til forældrene til- sammen, jf. KTO’s kommentarer til § 10, stk. 1. I disse uger er der aftalt løndækning i op til 18 uger efter den 14. uge efter fødslen, hvis begge forældre er omfattet af denne aftale, og 12 uger, hvis kun den ene forælder er omfattet, jf. § 10, stk. 5. Den ulønnede del af dagpengeperioden vil således kunne udgøre op til 20 uger. Forlænges orloven med 8 eller 14 uger ud over de 32 uger efter § 10, stk. 2, udstrækkes pensionsindbetalingen tilsvarende, således at fx de 20 ugers pension fordeles på fx 28 eller 34 ugers orlov. Den samlede pensions- indbetaling vil herved fortsat udgøre 20 ugers pension. Ved forlængelse af orloven for tjenestemænd gælder tilsvarende, at der alene kan medregnes op til 20 uger i pensions- alderen. |
AFTALE OM BARSEL MV. | KTO’S KOMMENTARER |
Ved delvis genoptagelse af arbejdet efter § 11, stk. 2, hvor retten til fravær og dagpenge forlænges med den periode arbejdet genop- tages med, fordeles indbetalingen/optjeningen af pensionsalder på hele den forlængede periode. Genoptages arbejdet fx på halvtid i de 20 uger indbetales pension/optjenes pensionsalder i hele den forlængede orlovs- periode på 40 uger, dog således at den samlede pensionsindbetaling/optjening af pensionsalder udgør 20 uger, beregnet på baggrund af den ansattes ansættelsesbrøk/- timetal før barselsorlovens påbegyndelse, jf. stk. 3 og 4. De 20 uger kan dog i helt særlige situationer forlænges. Det gælder fx, hvis barnet ind- lægges og forældrene i denne periode ikke genoptager arbejdet, jf. § 14, stk. 2. | |
Stk. 3 | |
For overenskomstansatte er pensions- bidraget det bidrag, der blev indbetalt før orloven blev påbegyndt med de reguleringer og overenskomstmæssige ændringer og fornyelser, samt decen- tralt og centralt aftalte tillæg, der sættes i kraft i løbet af perioden. | Såfremt den ansatte efter eget ønske/eller på baggrund af forudgående varsling herom ændrer sin ansættelsesbrøk/timetal og/eller skifter job, tilpasses pensionsbidraget til de nye forudsætninger. |
Stk. 4 | |
For tjenestemænd optjenes ud fra den ansættelsesbrøk, tjenestemanden var ansat på før orloven blev påbegyndt. I de tilfælde, hvor pensionsgivende tillæg ydes som kronebeløb, indbetales pen- sionsbidrag til den supplerende pen- sionsordning efter principperne i stk. 3. | Jf. kommentarer til stk. 3. |
Stk. 5 | |
Pensionsbidrag indbetales, og pensions- alder optjenes på basis af den orlov, der er meddelt/varslet og aftalt med ar- bejdsgiveren inden 8 uger efter fødslen. | Ændres orloven fra fx 15 uger i den ulønnede del af barselsorloven til 20 uger indbetales pensionsbidrag/optjenes pensionsalder i de 5 ekstra uger, således at der i alt er indbetalt pensionsbidrag/optjent pensionsalder i 20 |
AFTALE OM BARSEL MV. | KTO’S KOMMENTARER |
Hvis der efterfølgende indgås andre aftaler eller ændres i orloven, er det dette orlovsforløb, der bliver gældende, og der indbetales pension / optjenes pension forholdsmæssigt i forhold til det bidragsbeløb / den optjening, der resterer. | uger i den ulønnede del af dagpengeperioden, jf. også kommentarerne til stk. 2 og 3. |
Stk. 6 | |
For pensionsordninger med karens- betingelser medregnes hele barsels- orloven i karensperioden. Når karens- betingelserne er opfyldt i orlovsfor- løbet, etableres pensionsordningen den 1. i måneden, efter at betingelserne er opfyldt. |
KTO’S KOMMENTARER | ||
Kapitel 5. Adoption | ||
Bemærkning: | ||
Bestemmelsen indebærer, at en ansat, som under afholdelse af barselsorlov eller adop- tionsorlov påbegynder et nyt adoptionsforløb, har ret til at afbryde orloven og påbegynde orlov på ny efter denne aftale. Ved afbrydelse af orloven bortfalder den resterende del af orloven, dog ikke udskudt orlov efter § 11 eller § 20. | ||
§ 17. Fravær ved afhentning af barnet i udlandet | ||
Stk. 1 | ||
En ansat der opholder sig i udlandet for at modtage et barn har ret til fravær med sædvanlig løn i indtil 4 uger, før modtagelsen af barnet. Retten til fravær med sædvanlig løn forlænges i op til 4 uger, hvis forlængelsen af opholdet ikke kan tilregnes adoptanten. Barnet anses for modtaget, når de formelle betingelser fra at rejse hjem med barnet er opfyldt. Dokumentation for om krav vedrørende tidspunkt og varighed af ophold skal foreligge og gives til arbejdsgiveren. Bemærkning til stk. 1: Retten til denne bestemmelse gælder fra det tidspunkt, hvor den adoptions- formidlende organisation har givet meddelelse om, at udrejse skal fore- tages med henblik på at hente barnet. Ved modtagelse af barnet efter denne bestemmelse forstås det tidspunkt, hvor den adoptionssøgende eller de adop- tionssøgende ægtefæller kan rejse ud af landet med barnet. | Begge forældre har, hvis begge er omfattet af denne aftale, ret til fravær med sædvanlig løn, hvis de begge opholder sig i udlandet for at modtage barnet. Der er alene ret til fravær med sædvanlig løn fra det tidspunkt, hvor den adoptionsformidlende organisation har givet meddelelse om, at udrejse skal foretages med henblik på at hente barnet. Retten til fravær med sædvanlig løn forlænges med op til 4 uger, såfremt opholdet i udlandet varer mere end 4 uger af årsager, som ikke kan tilregnes de kommende adoptanter. Retten til fravær med sædvanlig løn ydes fra den dag, hvor de kommende adoptanter rejser ud af Danmark for at hente barnet, og til og med den dag, hvor de formelle betingelser for at tage barnet med ud af landet er opfyldt. Hvis forældrene efter denne dag bliver i landet er der ret til fravær, samt ret til fravær med sædvanlig løn efter §§ 19 og 20. Den adoptionsformidlende organisation vil kunne oplyse om udrejsetidspunkt, og om hvornår de formelle betingelser, der vedrører adoptionen er i orden. De adopterende for- ældre må kunne dokumentere den faktiske udrejsedate, og hvornår der er udstedt pas til barnet, som også er en formel betingelse, der skal være opfyldt for, at forældrene kan tage |
AFTALE OM BARSEL MV. | KTO’S KOMMENTARER |
barnet med ud af landet. Den tid, det tager at bringe de formelle forhold vedrørende adop- tionen i orden og at udstede pas, kan variere meget fra land til land. De adoptions- formidlende organisationer vil kunne give nærmere oplysning om forholdene i de en- kelte lande. | |
Stk. 2 | |
§ 18. Fravær forud for modtagelse af barn i Danmark | |
Stk. 1 | |
En ansat har ret til fravær med sædvanlig løn i op til 1 uge før mod- tagelse af et adoptivbarn i Danmark, jf. § 8, stk. 4 i barselloven, hvis barnet ikke allerede har ophold i adoptantens hjem. Det er en forudsætning, at adoptanten af hensyn til barnet op- holder sig på det sted, hvor barnet befinder sig inden modtagelsen. Retten til fravær med sædvanlig løn kan forlænges i op til yderligere en uge, hvis opholdet bliver længere end 1 uge af årsager, som ikke kan tilregnes den kommende adoptant. | Begge forældre har, hvis begge er omfattet af denne aftale, ret til fravær med sædvanlig løn efter denne bestemmelse, hvis begge forældre opholder sig sammen med barnet i udslus- ningsperioden. Den dag, hvor barnet bringes til adoptanternes hjem, regnes med til period- en før modtagelsen. |
AFTALE OM BARSEL MV. | KTO’S KOMMENTARER |
Bemærkning: | |
Ved adoption af et barn i Danmark, stilles der almindeligvis krav om, at adoptanterne deltager i et udslusnings- forløb på det sted, hvor barnet opholder sig, hvis de kommende adop- tanter ikke forud for adoptionen har barnet hos sig. Denne proces vil al- mindeligvis kunne afsluttes inden for en uge, men kan undtagelsesvis vare længere. | |
Stk. 2 | |
§ 19. Orlov i forbindelse med adoption – fravær med løn indtil 14 uger efter modtagelsen af barnet | |
En ansat har ret til fravær med sædvanlig løn i indtil 14 uger efter modtagelsen af barnet, når de adop- tionsundersøgende myndigheder be- stemmer, at den adoptionssøgende eller den ene af de adoptionssøgende ægte- fæller i en periode skal være i hjemmet. Fravær med sædvanlig løn kan kun holdes af en af adoptanterne ad gangen i indtil 14 uger fra modtagelsen af barnet bortset fra i indtil 2 sammen- hængende uger, der placeres inden for 14 uger efter modtagelsen af barnet. | Adoptanter kan placere 2-ugers perioden inden for samtlige 14 uger efter modtagelsen af barnet. Perioderne kan ikke udskydes, bortset fra de tilfælde, hvor barnet indlægges på hospital, se § 24 og ved delvis genoptagelse af arbejde, se § 23. |
KTO’S KOMMENTARER |
Bemærkning: | |
Adoptionsorloven kan deles mellem adoptivforældrene, men kun på en så- dan måde, at enten adoptivfaderen eller adoptivmoderen under orloven er fraværende fra arbejdet i hele arbejds- dage. | |
§ 20. Orlov efter den 14. uge efter modtagelsen af barnet – fravær og løn | |
Stk. 1 | |
Efter den 14. uge efter modtagelsen af barnet har den ansatte ret til fravær fra arbejdet i op til 32 uger. | Der henvises til kommentarerne til § 10, stk. 1. |
Bemærkning til stk. 1: | |
Retten til fravær gælder begge adoptanter. Adoptanterne kan holde orlov sammen, på skift eller i for- længelse af hinanden. Adoptanterne har tilsammen ret til dagpenge i 32 uger, indtil 46 uger efter modtagelsen af barnet, som kan fordeles efter adoptanternes ønske. Afholder adop- tanterne fravær udover 32 uger til- sammen ydes der ikke i den pågæld- ende periode dagpenge, jf. dog § 20, stk. 2. Den ansatte kan beslutte, at fra- været skal være på et mindre antal uger end 32. | |
Stk. 2 | |
Den ansatte har ret til at vælge fravær efter stk. 1 i 40 eller 46 uger, jf. dog § 2, stk. 4. Deles fraværet mellem adoptanterne skal det samlede fravær udgøre 40 uger eller 46 uger. | Der henvises til kommentarerne til § 10, stk. 2. |
AFTALE OM BARSEL MV. | KTO’S KOMMENTARER |
Bemærkning til stk. 2: |
Det forlængede fravær på henholdsvis 8 eller 14 uger ud over de 32 uger kan afholdes sammen, på skift eller i for- længelse af hinanden. |
Adoptanterne har efter barselloven ret til at forlænge dagpengeperioden til- svarende. Adoptanterne kan således forlænge fraværet og tilsammen bruge dagpengene over en periode på 40 eller 46 uger, indtil 54 henholdsvis 60 uger efter modtagelsen af barnet. Adop- tanterne bestemmer selv fordelingen af fraværet. |
Deles fraværet mellem adoptanterne, er det afgørende for forlængelsen, at adoptanternes samlede fravær tilsam- men er 40 uger eller 46 uger. Såfremt adoptanterne vælger at dele fraværet har den ansatte mulighed for at afholde et mindre antal ugers fravær (end 40 eller 46 uger), hvis adoptanter- ne samlet set afholder 40 eller 46 ugers fravær – fx har en kvindelig ansat ret til at afholde 33 ugers orlov, såfremt manden afholder 13 ugers orlov. |
Hvis dagpengeperioden forlænges, nedsættes dagpengene, så de svarer til fulde dagpenge i 32 uger. Hvis den ansatte ønsker at forlænge orloven, kan dette ske efter den 14. uge efter mod- tagelsen af barnet, jf. dog § 20, stk. 3. I så fald nedsættes dagpengerefusionen til arbejdsgiveren og lønnen til den an- satte, jf. § 2, stk. 4. |
AFTALE OM BARSEL MV. | KTO’S KOMMENTARER |
Hvis den ansatte venter med at for- længe orloven, indtil perioden hvor der ydes sædvanlig løn er ophørt, ydes der fuld dagpengerefusion til arbejdsgive- ren og fuld sædvanlig løn til den ansatte i de perioder, hvor der er aftalt løndækning. Anvendelse af muligheden for at forlænge fraværet efter § 20, stk. 2, udelukker anvendelse af udskydelse af orloven efter § 21 og retten til for- længelse ved delvis genoptagelse af arbejdet, jf. § 23, stk. 2. Hvis orloven udskydes eller arbejdet genoptages delvist, er det således heller ikke muligt at forlænge fraværet. | |
Stk. 3 | |
Den adoptant, som ikke afholder orlov efter § 19, 1. pkt., kan anvende dele af sin ret til fravær i 32 uger, jf. stk. 1 og 2 inden for 14 ugers perioden efter modtagelsen af barnet. | Der henvises til kommentarerne til § 10, stk. 3, idet bestemmelsen dog ikke alene er for- beholdt den mandlige adoptant, men den adoptant, som ikke holder xxxxx i 14-ugers perioden efter modtagelse af barnet, jf. § 19, 1. pkt. |
Stk. 4 | |
Den adoptant, som afholder xxxxx efter stk. 3 har efter begæring ret til sæd- vanlig løn i indtil 12 uger ved forlods anvendelse af sin fraværsret efter stk. 3. Udnytter den ansatte denne ret sker en forholdsmæssig reduktion af perioden til sædvanlig løn efter stk. 5. | Der henvises til kommentarerne til § 10, stk. 4, idet bestemmelsen dog ikke alene er forbe- holdt den mandlige adoptant. |
Stk. 5 | |
Adoptanter har hver især ret til 6 ugers sædvanlig løn ved anvendelse af fra- værsret efter § 20, stk. 1 og 2. Retten til sædvanlig løn bortfalder, hvis den reserverede xxxxx med sædvanlig løn ikke anvendes eller udskydes efter § 21. | Der henvises til kommentarerne til § 10, stk. 5. |
AFTALE OM BARSEL MV. | KTO’S KOMMENTARER |
Herudover har en adoptant ret til 6 ugers sædvanlig løn ved anvendelse af sin fraværsret efter § 20, stk. 1 og 2. Hvis begge adoptanter er omfattet af denne aftale, kan der dog højst udbe- tales løn i 6 uger til adoptanterne tilsammen. Adoptanterne kan vælge at dele de 6 uger. Adoptanter kan med sædvanlig løn afholde fravær samtidigt eller afholde fravær på skift. | |
Bemærkning til stk. 5: For den enkelte adoptant gælder, at lønnet orlov skal holdes før ulønnet orlov. En adoptant der vælger at holde orlov med sædvanlig løn fra 26 uger til og med 37 uger efter barnets mod- tagelse, kan således ikke holde ulønnet orlov i uge 14 til og med uge 25 efter barnets modtagelse. Fravær fra ar- bejdet kan kun ske i hele arbejdsdage, jf. dog § 23. | |
Stk. 6 | |
Hvis barnet dør inden den 32. uge efter modtagelsen, har én af adoptanterne ret til dagpenge i 14 uger efter barnets død. Én af adoptanterne har ret til sædvanlig løn i indtil 14 uger efter barnets død. | Bestemmelsen gælder fra modtagelsen af barnet og indtil 32 uger herefter. |
§ 21. Udskydelse af orlov efter den 14. uge efter mod- tagelsen af barnet | |
Stk. 1 | |
Den ansatte har ret til at udskyde mindst 8 uger og højst 13 uger af retten til fravær i 32 uger efter den 14. uge efter modtagelsen af barnet, jf. § 20, | Der henvises til kommentarerne til § 11, stk. 1. |
KTO’S KOMMENTARER |
stk. 1. Kun den ene af adoptanterne kan benytte retten. Den udskudte fraværsret skal være udnyttet inden barnet fylder 9 år og skal holdes i en sammenhæng- ende periode. Hvis den ansatte fra- træder inden den udskudte fraværsret er udnyttet, vil retten til at gøre brug af denne fraværsret også gælde over for en eventuel ny arbejdsgiver. | |
Stk. 2 | |
Den ansatte kan efter aftale med arbejdsgiveren udskyde op til 32 uger af fraværet efter § 20, stk. 1. Det udskudte fravær skal være udnyttet inden barnet fylder 9 år. Hvis den ansatte fratræder, inden den udskudte fraværsret er udnyttet er retten til fravær betinget af, at der indgås en aftale herom med den nye arbejdsgiver. | Der henvises til kommentarerne til § 11, stk. 2. |
Stk. 3 | |
Såfremt den udskudte periode efter stk. 1 og 2 ligger inden for de uger, hvor der udbetales sædvanlig løn, jf. § 20, stk. 5, udskydes samtidig retten til at få udbetalt sædvanlig løn, såfremt den ansatte vedbliver med at have samme arbejdsgiver. | Der henvises til kommentarerne til § 11, stk. 3. |
§ 22. Meddelelse om afholdelse af orlov i forbindelse med adoption | |
Stk. 1 | |
En ansat, der har ret til adoptionsorlov, skal underrette arbejdsgiveren om tids- punktet for barnets forventede mod- tagelse. Denne meddelelse skal så vidt muligt gives med 3 måneders varsel. |
KTO’S KOMMENTARER |
Stk. 2 | |
Hvis adoptionsorlovens længde og pla- cering ikke er fastsat på et tidligere tidspunkt, skal en ansat, der har adop- tionsorlov, overholde de frister, der er nævnt i §§ 12, 17, stk. 2 og 18, stk. 2. | Der henvises til kommentarerne til § 12. |
§ 23. Genoptagelse af arbejdet | |
Stk. 1 | |
En ansat kan i dagpengeperioden genoptage arbejdet i op til 80 procent af den maksimale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid, der kan udbetales dagpenge for ved fuldt fravær med den virkning, at retten til dagpenge bort- falder for den tid, hvor arbejdet er gen- optaget. Genoptagelse af arbejdet efter denne bestemmelse giver ikke ret til en tilsvarende forlængelse af adoptions- orloven. Genoptagelse af arbejdet sker efter aftale mellem den ansatte og ar- bejdsgiveren. | Der henvises til kommentarerne til § 13, stk. 1. |
Bemærkning til stk. 1: | |
Den maksimale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid, der kan udbetales dagpenge for ved fuldt fravær er 37 timer. Hvis den faktiske arbejdstid før fravær var 37 timer ugentligt, kan den ansatte efter denne bestemmelse maksi- malt genoptage arbejdet 29,6 time ugentligt. Var arbejdstiden før fraværet 30 timer ugentligt, kan arbejdet gen- optages med 24 timer ugentligt. |
AFTALE OM BARSEL MV. | KTO’S KOMMENTARER |
Stk. 2 | |
Arbejdet kan genoptages delvist efter aftale med arbejdsgiveren. Xxxxxx genoptagelse af arbejdet kan ske i de 14 uger efter modtagelsen og i op til de 32 uger herefter. Retten til fravær og sæd- vanlig løn efter § 19, § 20, stk. 1, 3, 4 og 5 og § 21, stk. 2 forlænges med den tid, arbejdet genoptages. Forlængelsen kan ikke ske, såfremt den ansatte i forvejen har søgt sin dagpengeperiode forlænget udover de 32 uger, jf. § 20, stk. 2. Forlængelsen kan desuden ikke finde sted i de perioder, der efter § 21, stk. 1 er udskudt til senere brug inden barnets 9. år. Hvis den ansatte fra- træder, inden den forlængede adop- tionsorlov er afholdt, skal der indgås ny aftale med den nye arbejdsgiver om forlængelsen. | Der henvises til kommentarerne til § 13, stk. 2. |
Bemærkning til stk. 2: | |
Ved delvis genoptagelse af arbejdet forstås enhver genoptagelse med en ar- bejdstid, der er kortere end arbejdets normale omfang forud for orloven. |
AFTALE OM BARSEL MV. | KTO’S KOMMENTARER |
Bemærkning til stk. 1 og 2:
§ 23, stk. 1 sammenholdt med § 23, stk. 2. | |
§ 23, stk. 1 | § 23, stk. 2 |
Arbejdet kan genoptages: Genoptagelse sker med op til 80 % af tidligere arbejdstid. | Under normal arbejdstid. |
Der ydes løn for den tid arbejdet er gen- optaget. Adoptionsorloven, herunder retten til dagpenge og løn, forlænges ikke med den tid arbejdet gen- optages. | Der ydes løn for den tid arbejdet er genoptaget. Adoptionsorloven, herunder retten til dagpenge og løn, forlænges med den tid arbejdet genop- tages. |
Arbejdet kan | |
genoptages under | genoptages under |
hele adoptions- | hele adoptions- |
orloven, også i | orloven. |
perioder der er: | Arbejdet kan ikke |
Udskudt efter § 21, | genoptages i |
stk. 1 og 2. | perioder: |
Forlænget efter § | Der er forlænget |
20, xxx. 2. | efter § 20, stk. 2 |
Som den ansatte har | |
ret til at udskyde | |
efter § 21, stk. 1. | |
§ 24. Barnets indlæggelse
Bestemmelserne i § 14 finder tilsvar- ende anvendelse ved adoption, dog således at § 14, stk. 2 ikke finder an- vendelse på adoptanternes ret til sam- tidig fravær i 2 uger, jf. § 19, 2. pkt.
Der henvises til kommentarerne til § 14.
KTO’S KOMMENTARER |
Bestemmelserne i § 15 finder tilsvar- ende anvendelse ved adoption. | Der henvises til kommentarerne til § 15. |
§ 26. Pensionsbidrag og op- tjening af pensionsalder i ulønnede dagpengeperi- oder under adoptionsorlov | Der henvises til kommentarerne til § 16. |
Stk. 1 | |
Der indbetales pensionsbidrag til over- enskomstansatte og optjenes pensions- alder for tjenestemænd under adop- tionsorlov i den ulønnede del af dag- pengeperioden. | |
Bemærkning: | |
Alle på orlov i den ulønnede dag- pengeperiode får indbetalt pensions- bidrag / optjener pensionsalder, så- fremt vedkommende har en pensions- ordning, og eventuelle karensbeting- elser er opfyldt. Den ansatte optjener ret til betalt ferie efter ferieaftalen, når der indbetales pensionsbidrag/optjenes pensionsalder efter denne bestemmelse. | |
Stk. 2 | |
Der kan maksimalt indbetales pen- sionsbidrag / optjenes pensionsalder, der svarer til 20 ugers orlov, jf. dog § 24 sammenholdt med § 14, stk. 2. Ved modtagelsen af nedsatte dagpenge ved forlænget orlov, indbetales / optjenes der tilsvarende forholdsmæssigt. Ved genoptagelse af arbejdet med forlæng- else af orlov skal indbetalingerne / op- tjeningen fordeles på hele den for- længede periode. |
AFTALE OM BARSEL MV. | KTO’S KOMMENTARER |
Stk. 3 |
For overenskomstansatte er pensions- bidraget det bidrag, der blev indbetalt før orloven blev påbegyndt med de reguleringer og overenskomstmæssige ændringer og fornyelser, samt decen- tralt og centralt aftalte tillæg, der sættes i kraft i løbet af perioden. |
Stk. 4 |
For tjenestemænd optjenes ud fra den ansættelsesbrøk, tjenestemanden var ansat på før, orloven blev påbegyndt. I de tilfælde, hvor pensionsgivende tillæg ydes som kronebeløb, indbetales pensionsbidrag til den supplerende pen- sionsordning efter principperne i stk. 3. |
Stk. 5 |
Pensionsbidrag indbetales, og pen- sionsalder optjenes på basis af den orlov, der er meddelt/varslet og aftalt med arbejdsgiveren inden 8 uger efter modtagelsen af barnet. Hvis der efter- følgende indgås andre aftaler eller ændres i orloven, er det dette orlovsfor- løb, der bliver gældende, og der ind- betales pension / optjenes pension for- holdsmæssigt i forhold til det bidrags- beløb / den optjening, der resterer. |
Stk. 6 |
For pensionsordninger med karens- betingelser medregnes hele adoptions- orloven i karensperioden. Når karens- betingelserne er opfyldt i orlovsfor- løbet, etableres pensionsordningen den 1. i måneden, efter at betingelserne er opfyldt. |
KTO’S KOMMENTARER | ||
Kapitel 6. Tilbagevenden efter orlov | ||
§ 27. Tilbagevenden efter xxxxx | ||
En ansat har ret til at vende tilbage til samme stilling efter xxxxx i forbindelse med fødsel, adoption eller orlov til børnepasning. Hvis dette ikke er muligt til en tilsvarende eller lignende stilling i overensstemmelse med ansættelses- kontrakten eller ansættelsesforholdet. | I bestemmelsen implementeres § 2, pkt. 5 i Rådsdirektiv 96/34/EF af 3. juni 1996 ved- rørende rammeaftale om forældreorlov mv., som er indgået mellem arbejdsmarkedets organisationer på europæisk niveau (UNICE, CEEP og EFS). Bestemmelsen fremgår også af ligebehandlingslovens § 8a. Udgangspunktet er, at en ansat, der vender tilbage til arbejdspladsen efter barselsorloven, har krav på at genindtræde i den samme stilling, som pågældende midlertidigt forlod. Omvendt kan der også opstå tilfælde, hvor ar- bejdsgiveren af saglige grunde – fx som følge af nødvendige generelle omstruktureringer på arbejdspladsen ændrer stillingsindhold/vilkår, som den ansatte må tåle. |
KTO’S KOMMENTARER | ||
Kapitel 7. Omsorgsdage | ||
§ 28. Ret til omsorgsdage | ||
Stk. 1 | ||
En ansat har ret til fravær fra arbejdet med sædvanlig løn i 2 dage pr. kalenderår pr. barn til og med det kalenderår, hvor barnet fylder 7 år med henblik på omsorg for barnet. Dette gælder uanset antallet af ansættelser indenfor et kalenderår i kommuner. | Xxxxxxxxxxx gives i forhold til barnets alder, og der stilles ikke noget krav om, at barnet skal være født/modtaget i ansættelsesfor- holdet. Ret til fravær efter denne bestemmelse gælder begge forældre. Er begge forældre kommunalt (regionalt) an- sat har hver af forældrene ret til 2 omsorgs- dage pr. barn pr. år. Der er ikke fastsat karensbetingelser for op- nåelse af ret til omsorgsdage. For så vidt angår flere samtidige ansættelsesforhold er det KTO’s opfattelse, at der i det enkelte ansættelsesforhold er ret til omsorgsdage. | |
Bemærkning til stk. 1: | ||
Omsorgsfravær kan afholdes som hele eller halve dage. Det kan på arbejds- pladsen drøftes eller forhandles, hvor- dan omsorgsdage afvikles. Retten til omsorgsdage i et kalenderår gælder uanset på hvilket tidspunkt af året, den pågældende tiltræder. | Omsorgsdagene kan afholdes som halve, hele enkeltvise dage eller som en samlet periode. Der er forudsat en betydelig grad af fleksibilitet og gensidig hensyntagen ved- rørende afholdelse af omsorgsfravær. Om- sorgsdage kan endvidere afholdes i fortsæt- telse af barnets 1. og 2. sygedag. Det er ved OK-08 aftalt, med virkning fra april 2009, at udvide den nuværende mulighed i overens- komsterne til tjenestefrihed med løn på barn- ets 1. sygedag til også at omfatte barnets 2. sygedag. Omsorgsfravær placeres altid på dage, der ellers ville have været arbejdsdage, og fra- værets længde svarer derfor til hele eller halve dage. Parterne har i forbindelse med OK-02 tilkendegivet, at det på arbejdspladsen drøftes eller forhandles, hvordan omsorgsdage afv- ikles. Såfremt der ikke kan opnås enighed herom, kan arbejdsgiveren dog fastsætte, hvorledes omsorgsdage afvikles. KTO skal |
AFTALE OM BARSEL MV. | KTO’S KOMMENTARER |
derfor opfordre til, at der på arbejdspladsen tages initiativ til en drøftelse/forhandling om, hvordan omsorgsdage afvikles.
Eksempel 1: Barn født i 2008
Kalenderår | Barns alder | Antal dage |
2008 | 0 | 2* |
2009 | 1 | 2 |
2010 | 2 | 2 |
2011 | 3 | 2 |
2012 | 4 | 2 |
2013 | 5 | 2 |
2014 | 6 | 2 |
2015 | 7 | 2 |
* Disse to dage kan overføres til næste kalenderår, jf. stk. 3, nr. 1.
Eksempel 2:
A er ansat i X kommune til og med 31. marts og bruger sine 2 omsorgsdage. Pr. 1. juli ansættes A i Y kommune. A er ikke berettiget til flere omsorgsdage i løbet af kalenderåret. Hvis A ikke har anvendt omsorgsdage i X kommune eller har anvendt 1 omsorgsdag, har A i Y kommune krav på henholdsvis 2 eller 1 omsorgsdag(e).
Situationen er den samme, selvom der ikke er et tidsmæssigt slip imellem de 2 ansættelsesforhold, fx hvis ansættelses- forholdet i X kommune afsluttes 31. marts og ansættelsesforholdet i Y kom- mune påbegyndes 1. april.
AFTALE OM BARSEL MV. | KTO’S KOMMENTARER |
Stk. 2 | |
Retten til omsorgsdage omfatter biolog- iske forældre, adoptivforældre eller indehavere af forældremyndigheden. Barnet skal have ophold hos den ansatte. Både mødre og fædre har ret til omsorgsdage. Omsorgsdage kan afvik- les uafhængig af den anden af for- ældrenes eventuelle orlov. | Bemærkningen om biologiske forældre, adop- tivforældre og indehavere af forældremyn- digheden er medtaget for at præcisere, at så- kaldte ”pap-forældre” som udgangspunkt ikke har ret til omsorgsdage, med mindre de er indehavere af forældremyndigheden. |
Bemærkning til stk. 2: Ved ophold forstås, at barnet enten har adresse hos, eller har regelmæssigt samkvem med den pågældende ansatte. | |
Stk. 3 | |
Ikke afholdte omsorgsdage bortfalder ved kalenderårets udløb. Overførsel af omsorgsdage kan ske i følgende situa- tioner: | I forbindelse med ajourføringen af aftalen, som led i opfølgningen på OK-08, har part- erne indarbejdet protokollat af 22. marts 2007 i denne bestemmelse. Protokollatet blev udarbejdet som følge af ligestillingsnævnets afgørelse i en sag rejst af KTO på vegne af et medlem af FOA. Sagen vedrørte, hvorvidt den hidtidige overførselsadgang, som alene gav den ansatte ret til at overføre uforbrugte omsorgsdage fra fødselsåret til året efter, er forenelig med ligebehandlingsloven, hvis den ansatte, på grund af barselsorlov året efter, er forhindret i at afholde disse. Ligestillings- nævnet udtalte, at den hidtidige over- førselsadgang, i den konkrete sag, var i strid med ligebehandlingsloven. Med den nugæld- ende formulering er bestemmelsen bragt i orden, således at ansatte, også i situationer, hvor orloven strækker sig ud over ét kalende- rår, som følge af ny fødsel/adoption, barns indlæggelse, forlængelse af barselsorlov og børnepasningsorlov, kan overføre uforbrugte omsorgsdage, herunder uforbrugte omsorgs- dage for eventuelle søskende. |
AFTALE OM BARSEL MV. | KTO’S KOMMENTARER |
1. Ikke afholdte omsorgsdage fra det kalenderår, hvor barnet er født/modtaget kan overføres til det næstfølgende kalenderår. Ret til overførsel gælder uanset, hvornår barnet er født/modtaget i det pågældende kalenderår. Den- ne ret bevares ved umiddelbar overgang fra et ansættelsesfor- hold indenfor kommuner.
2. Ikke afholdte omsorgsdage fra det kalenderår, hvor den ansatte på grund af orlov efter kap. 3, 4 eller 5 er afskåret fra at afholde omsorgdage. Omsorgsdagene kan overføres til det kalenderår, hvor den pågældende ophører med at afholde orlov efter kap. 4 og 5. Retten til overførsel gælder alle de omsorgdage, som den ansatte har ret til i det pågæld- ende tidsrum.
3. Ikke afholdte omsorgsdage fra det kalenderår, hvor den ansatte på grund af orlov efter kap. 8 i kombination med orlov efter kap. 3, 4 eller 5 er afskåret fra at afholde omsorgsdage. Omsorgs- dagene kan overføres til det kalenderår, hvor den pågældende ophører med at afholde orlov efter kap. 4 og 5. Det er en betingelse for retten til over- førsel, at det ikke har været mu- ligt for den ansatte at planlægge
Undtagelsesbestemmelsen er typisk relevant for en ansat, der føder/modtager et barn i 2. halvdel af et kalenderår. Afholdelse af barselsorlov/adoptionsorlov vil kunne betyde, at en ansat ikke vil have mulighed for at afholde omsorgsdage i kalenderåret, hvor barnet fødes/modtages.
Er der et tidsmæssigt slip mellem de 2 ansættelsesforhold, jf. eks. 2 i § 28, stk. 2, er der ikke ret til at bevare de pågældende 2 omsorgsdage, fra barnets første kalenderår.
Bestemmelsen giver mulighed for overførsel af uforbrugte omsorgsdage i følgende situati- oner:
• Ny fødsel eller adoption: Det vil sige påbegyndelse af førtidig barselsorlov, graviditetsorlov, afhentning af barn i udlandet/Danmark mv.
• Barns indlæggelse: Det vil sige i den situation, hvor arbejdet ikke genop- tages i indlæggelsesperioden, og hvor retten til fravær forlænges tilsvarende.
• Forlængelse af orlov: Det vil sige forlængelse med 8 eller 14 uger udover de 32 uger efter den 14. uge efter fødslen.
I bestemmelsen er taget højde for den situa- tion, hvor en ansat i umiddelbar forlængelse af (eller ved afbrud af) børnepasningsorlov ved et ældre barn starter førtidig barselsorlov, graviditetsorlov eller et nyt adoptionsforløb.
Det gælder dog her, at afholdes der børne- pasningsorlov for et ældre barn i forlængelse af fx barselsorloven, skal den ansatte sikre sig afholdelse af sine omsorgsdage inden påbe- gyndelsen af børnepasningsorloven. Såfremt den ansatte ikke sikrer sig dette, vil ufor- brugte omsorgsdag, som hidtil, ikke kunne overføres.
AFTALE OM BARSEL MV. | KTO’S KOMMENTARER |
sin orlov efter kap. 8 på en sådan måde, at omsorgsdagene kunne afholdes i det kalenderår, hvor der afholdes orlov. Retten til overførsel gælder alle de om- sorgsdage, som den ansatte har ret til i det pågældende tidsrum. |
Bemærkning til nr. 1-3: |
Retten til at overføre ikke-afholdte omsorgsdage gælder alle de omsorgs- dage, den ansatte har ret til – dvs. også eventuelle omsorgsdage for søskende. |
Bemærkning til nr. 2: |
Der tænkes særligt på situationer, hvor den ansatte kombinerer følgende orlovstyper efter aftalen med orlov efter § 9, stk. 1, § 10, stk. 1, § 19 eller § 20, stk. 1: • Førtidig barselsorlov efter § 7 • Graviditetsorlov efter § 8 • Forlængelse af orloven efter § 10, stk. 2 eller § 20, stk. 2 • Barnets indlæggelse efter § 14, stk. 2 eller § 24 • Nyt adoptionsforløb efter § 17, § 18 eller § 19 Der skal være tale om afholdelse af orlov i et helt kalenderår, før der kan ske overførsel. |
Bemærkning til nr. 3: |
Der tænkes særligt på de situationer, hvor den ansatte i forlængelse af orlov efter kap. 8 starter førtidig graviditets- orlov efter § 7, graviditetsorlov efter § 8 eller nyt adoptionsforløb efter § 17, § 18 eller § 19. |
KTO’S KOMMENTARER |
Der skal være tale om afholdelse af orlov i et helt kalenderår, før der kan ske overførsel. | |
§ 29. Varsling af omsorgsdage | |
Den ansatte skal varsle omsorgsdage tidligst muligt. Ved afvikling af en omsorgsdag tages hensyn til forholdene på tjenestestedet. Når barnet er sygt indgår en afvejning af hensynet til tjenesten over for barnets alder, syg- dommens karakter mv. | Når omsorgsdage afholdes i forlængelse af barnets 1. og 2. sygedag vil ”tidligst muligt” kunne være opfyldt med varsling på barnets 1. eller 2. sygedag, idet der ved afvikling af en omsorgsdag i forbindelse med barns sygdom indgår en afvejning af hensynet til tjenesten overfor barnets alder, sygdommens karakter mv. |
§ 30. Omsorgsdage ved ansæt- telsesforholdets ophør | |
Ikke-afholdte omsorgsdage kan ikke udbetales ved ansættelsesforholdets op- hør. |
KTO’S KOMMENTARER | ||
Kapitel 8. Orlov til børnepasning | ||
§ 31. Orlov til børnepasning | Bestemmelsen gælder alene for ansatte med børn født før den 27. marts 2002, og som ikke har valgt at følge reglerne om den udvidede barselsorlov. Loven om børnepasningsorlov ophæves med virkning fra 1. juni 2011. I henhold til orlovsloven har begge forældre pr. barn i alderen 0-8 år ret til at gå på børne- pasningsorlov i en sammenhængende periode på mindst 8 uger og højst 13 uger. Der optjenes anciennitet i ansættelsesforholdet, under den retsbaserede orlov, jf. også § 34. Herudover er der efter orlovsloven, efter aftale med arbejdsgiveren, adgang til orlov til at passe egne børn i alderen 0-8 år i sammenhængende perioder på mindst 8 uger, der – tilsammen med eventuelt afviklet orlov inden barnet er fyldt 1 år – højst kan udgøre 52 uger. Hvis den ansatte ønsker et mindre antal retsbaserede orlovsuger end det højst opnåe- lige kan op til 5 af de fravalgte uger overføres til den aftalebaserede orlov. Resterende uger falder bort og kan ikke anvendes senere, jf. § 9 i bekendtgørelse om orlov til børnepasning. Såfremt man benytter sig af retten til orlovsydelse flere gange, er man omfattet af nærværende aftale for hvert barn i alderen 0-8 år. Orlovsydelsen er fastsat til 60 % af arbejds- løshedsdagpengenes højeste beløb. Der henvises i øvrigt til bilag 7 (Bekendt- gørelse om orlov til børnepasning). |
AFTALE OM BARSEL MV. | KTO’S KOMMENTARER |
Stk. 1 | |
Orlov til børnepasning afholdes i henhold til lov om børnepasningsorlov, dog jf. stk. 2. Xxxxx omfatter ikke børn født eller modtaget i hjemmet efter den 26. marts 2002. Ansatte med børn født eller modtaget mellem den 1. januar 2002 og til og med den 26. marts 2002 er som udgangspunkt omfattet af lov om børnepasningsorlov. Såfremt disse forældre vælger at følge de nye regler, gælder lov om børnepasningsorlov ikke. Lov om børnepasningsorlov ophæves den 1. juni 2011. | |
Stk. 2 | |
Den tidsmæssige placering af tjeneste- frihedsperioden forudsættes aftalt mel- lem den ansatte og arbejdsgiveren. Dette skal ske under hensyn til bl.a. den ansattes mulighed for børnepasning og for at oppebære orlovsydelse. Der skal endvidere tages driftsmæssige hensyn, herunder mulighed for en hensigts- mæssig arbejdstilrettelæggelse samt til andre involverede interesser. Kan enig- hed ikke opnås, finder bestemmelserne i lov om børnepasningsorlov om vars- ling og eventuel udsættelse anvendelse. | Aftalen lægger op til fleksibilitet og gensidig hensyntagen ved placering og afvikling af orloven. For så vidt angår den retsbaserede orlov, gælder i henhold til bekendtgørelsen om orlov til børnepasning § 8 (varsling) og § 11 og 12 (udsættelse): Varsling: Lønmodtageren skal efter bekendtgørelsen give meddelelse om, at den pågældende vil benytte sig af retten til orlov med 4 ugers varsel, og kan tidligst gøre det efter 3 måneders ansættelse i stillingen. Der kan i overenskomsten være fastsat et andet varsel. Varslet kan ifølge bekendtgørelsen højst udgøre arbejdsgiverens opsigelsesvarsel, dog mindst 2 uger og højst 26 uger. Hvis orloven afholdes i forlængelse af barselsorlov, kan det aftalte varsel ikke overstige 16 uger. Udsættelse: Arbejdsgiveren kan én gang udsætte den varslede orlov i indtil 26 uger, såfremt arbejdsgiveren kan godtgøre, at der ikke kan formidles erstatningsarbejdskraft, som kan overtage arbejdet ved orlovens begyndelse, eller hvis arbejdsgiveren ikke ønsker at ansæt- |
AFTALE OM BARSEL MV. | KTO’S KOMMENTARER |
te den formidlede arbejdskraft. Udsættelse af orloven kan dog ikke finde sted, hvis Arbejdsformidlingen – eller anden instans med tilsvarende funktion – har formidlet tre personer med de kvalifikationer, som arbejds- giveren har opstillet, eller hvis orloven er varslet til afholdelse i forlængelse af barsels- orloven. Arbejdsgiveren skal give meddelelse til lønmodtageren og Arbejdsformidlingen om udsættelsen senest 14 dage inden orlovens varslede påbegyndelse. Såfremt kortere varsel end 4 uger er aftalt, aftales det også, hvornår meddelelse om udsættelse kan ske. Orlov der er varslet til afholdelse i for- længelse af barselsorlov, kan dog ikke ud- sættes. Udsat orlov fortabes ikke, men kan afholdes på et senere tidspunkt, også selvom betingelserne ikke længere er opfyldt, fx fordi barnet er fyldt 9 år. | |
Stk. 3 | |
I forbindelse med tjenestefriheden er den ansatte omfattet af reglerne om afskedsbeskyttelse i lov om orlov til børnepasning. Når retsperioden for orlov til børnepasning er udløbet, har den ansatte ret til at vende tilbage til den samme stilling, eller hvis dette ikke er muligt, til en tilsvarende eller lign- ende stilling i overensstemmelse med ansættelseskontrakten eller vilkårene i ansættelsesforholdet. | I henhold til orlovsloven er der generelt forbud mod afskedigelse af en lønmodtager med den begrundelse, at denne har fremsat krav om orlov, udnytter retten til orlov eller har været fraværende på grund af xxxxx. Såfremt denne orlov udsættes af arbejds- giveren, gælder afskedigelsesbeskyttelsen ud- over i orlovsperioden også i den periode, som orloven er udsat i. |
Bemærkning til stk. 3: | |
Retten til tilbagevenden efter orlov til børnepasning følger de regler og den praksis, som gælder i henhold til almin- delig dansk ansættelsesret. | Udgangspunktet er, at en ansat, der vender tilbage til arbejdspladsen efter forældre- tjenestefrihed, har krav på at genindtræde i den samme stilling, som pågældende midlertidigt forlod. Omvendt kan der opstå tilfælde, hvor arbejdsgiveren af saglige grunde – fx som følge af nødvendige generel- le omstruktureringer på arbejdspladsen – ændrer stillingsindhold/vilkår, som den ansat- te må tåle. |
KTO’S KOMMENTARER |
§ 32. Pensionsbidrag og op- tjening af pensionsalder under børnepasningsorlov | |
Stk. 1 | |
Der indbetales pensionsbidrag til over- enskomstansatte og optjenes pensions- alder for tjenestemænd under børnepas- ningsorlov. | Der optjenes pensionsanciennitet i relation til eventuelle karensbestemmelser i orlovsperi- oden, jf. også stk. 5. |
Bemærkning: | |
Alle på børnepasningsorlov får ind- betalt pensionsbidrag/optjener pen- sionsalder, såfremt vedkommende har en pensionsordning, og eventuelle ka- rensbetingelser er opfyldt. Den ansatte optjener ret til betalt ferie efter ferie- aftalen, når der indbetales pensions- bidrag/optjenes pensionsalder efter denne bestemmelse. | |
Stk. 2 | |
For overenskomstansatte er pensions- bidraget det bidrag, der blev indbetalt før orloven blev påbegyndt med de reguleringer og overenskomstmæssige ændringer og fornyelser, samt decen- tralt og centralt aftalte tillæg, der sættes i kraft i løbet af perioden. | Såfremt den ansatte efter eget ønske/eller på baggrund af forudgående varsling herom ændrer sin ansættelsesbrøk/timetal og/eller skifter job tilpasses pensionsbidraget til de nye forudsætninger. |
Stk. 3 | |
For tjenestemænd optjenes ud fra den ansættelsesbrøk, tjenestemanden var ansat på før, orloven blev påbegyndt. I de tilfælde, hvor pensionsgivende tillæg ydes som kronebeløb, indbetales pensionsbidrag til den supplerende pensionsordning efter principperne i stk. 2. | Jf. kommentarer til stk. 2. |
AFTALE OM BARSEL MV. | KTO’S KOMMENTARER |
Stk. 4 |
Pensionsbidrag indbetales, og pen- sionsalder optjenes på basis af den orlov, der er meddelt/varslet og aftalt med arbejdsgiveren. Hvis der efter- følgende indgås andre aftaler eller ændres i orloven, er det dette orlovs- forløb, der bliver gældende. |
Stk. 5 |
For pensionsordninger med karens- betingelser medregnes hele børne- pasningsorloven. Når karensbetingels- erne er opfyldt i orlovsforløbet, etable- res pensionsordningen den 1. i mån- eden, efter at betingelserne er opfyldt. |
KTO’S KOMMENTARER | ||
Kapitel 9. Tjenestefrihed af tving- ende familiemæssige årsager | ||
§ 33. Ulykke og akut sygdom | ||
Ansatte har ret til tjenestefrihed af kortere varighed, når tvingende årsager som sygdom eller ulykke i familien gør det påtrængende nødvendigt, at den ansatte er til stede øjeblikkeligt. | Bestemmelsen omfatter tilfælde af akut syg- dom eller ulykker i den nærmeste familie. Efter KTO’s opfattelse er det almindelig praksis i disse tilfælde på det kommunale (regionale) område, at tjenestefriheden til månedslønnede gives med sædvanlig løn. | |
Tjenestefrihed i sådanne tilfælde ydes i overensstemmelse med gældende over- enskomster, aftaler og/eller praksis. | ||
§ 34. Ret til frihed med løn ved børns hospitalsindlæggelse | ||
Stk. 1 | ||
Ansatte, som er forældre til børn under 14 år, har ret til tjenestefrihed med sædvanlig løn i op til 5 arbejdsdage pr. barn indenfor 12 på hinanden følgende måneder ved barnets hospitalsind- læggelse, herunder hvis barnet under indlæggelsen opholder sig i hjemmet. | Bestemmelsen er først og fremmest relevant ved kortere indlæggelser, og hvor den ansatte ikke er berettiget til fravær med sædvanlig løn efter § 35. For så vidt angår barnets ind- læggelse inden for 46 uger henholdsvis 60 uger efter fødslen/modtagelsen af barnet hen- vises til §§ 14 og 24. | |
Stk. 2 | ||
Tjenestefriheden er i øvrigt betinget af følgende: • Retten til tjenestefrihed efter den- ne bestemmelse kan for begge forældre tilsammen ikke overstige 5 arbejdsdage inden for 12 på hinanden følgende måneder. • Den ansatte skal på opfordring fremlægge dokumentation for hospitalsindlæggelsen. |
AFTALE OM BARSEL MV. | KTO’S KOMMENTARER |
• Der er ikke ret til fravær med sædvanlig løn efter denne bestem- melse i umiddelbar tilknytning til fravær efter § 35 i aftalen. | Bestemmelsen er først og fremmest relevant i de situationer, hvor arbejdsgiveren har an- vendt sin ret til at begrænse retten til fravær efter § 35. |
Bemærkning: | |
§ 35. Pasning af alvorligt syge børn under 18 år | |
Ansatte, som er forældre til alvorligt syge børn under 18 år, har ret til hel eller delvis tjenestefrihed med sæd- vanlig løn, når betingelserne for at få dagpenge efter § 26 i barselloven er opfyldt. Arbejdsgiveren har dog mulig- hed for at begrænse retten til tjeneste- frihed til 1 måned pr. år pr. barn. Der kan herudover aftales yderligere tjene- stefrihed. Bemærkning: Arbejdsgiveren er efter barselloven berettiget til dagpengerefusion, når der udbetales løn til den ansatte, der opfylder lovens betingelser. Arbejds- giveren skal senest en uge efter barnet er blevet rask anmelde kravet om refusion til den ansattes bopælskom- mune. | Den ansatte skal ansøge herom hos pågæld- endes bopælskommune. For en nærmere beskrivelse af betingelserne for at få økono- misk godtgørelse henvises til § 26 i barsel- loven, jf. bilag 5. I henhold til § 26 i barselloven følger, at forældre med alvorligt syge børn under 18 år har ret til dagpenge, hvis de i forbindelse med barnets sygdom helt eller delvist opgiver lønarbejde, samt at det er en betingelse, at barnets sygdom skønnes at medføre behov for ophold på hospital eller lignende institution i 12 dage eller mere. Behandling eller pleje i hjemmet kan sidestilles med ophold på hospital, hvis barnets behov i forbindelse med sygdommen taler for det. Det er syge- periodens længde, der er afgørende for, om barnet er omfattet af bestemmelsen, og ikke sygdommens art. For en nærmere uddybning henvises til barselloven. Ankestyrelsen har i en afgørelse af 23. august 2002 præciseret, at en forælder havde ret til dagpenge i forbindelse med barnets ind- læggelse på sygehus på grundlag af et læge- ligt skøn over sygeperiodens længde, også selvom det efterfølgende viste sig, at den faktiske sygeperiode varede mindre end 25 dage (den daværende mindsteperiode). |
KTO’S KOMMENTARER |
§ 36. Pasning af børn med ned- sat funktionsevne mv. | |
Ansatte har ret til tjenestefrihed svar- ende til det antal arbejdstimer, hvortil bopælskommunen yder tabt arbejds- fortjeneste, når den ansatte i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller ind- gribende kronisk eller langvarig lidelse, og som i henhold til § 42 i lov om social service er berettiget til tabt arbejdsfortjeneste. Arbejdsgiveren har dog mulighed for, at begrænse retten til tjenestefrihed til 1 år pr. barn. Der kan herudover aftales yderligere tjeneste- frihed. | Af § 42 i lov om social service fremgår følgende: ”§ 42. Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det. Ydelsen fastsættes på baggrund af den tidligere bruttoindtægt. Der indregnes bidrag til pensionsordning, der udgør 6 pct. af bruttoydelsen pr. 1. januar 2003 og 10 pct. af bruttoydelsen pr. 1. januar 2004. Bidraget kan dog højst udgøre et beløb svarende til det hidtidige arbejdsgiverbidrag. Kommunen indbetaler efter reglerne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension ATP- bidrag af hjælp til dækning af tabt arbejds- fortjeneste. Ydelsesmodtageren skal betale 1/3 af ATP-bidraget, og kommunen skal betale 2/3 af bidraget. Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler om beregning og regulering af tabt arbejd- sfortjeneste efter stk. 1, herunder om indreg- ning og indbetaling af bidrag til pensions- ordning, og efter indstilling fra Arbejdsmar- kedets Tillægspension regler om betaling af udgifter til ATP-bidrag.” Den ansatte skal ansøge om tabt arbejds- fortjeneste hos pågældendes bopælskommu- ne. Ankestyrelsen har i principafgørelse (C-21- 03) truffet afgørelse om, at moderen var berettiget til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter udløbet af barsels- orlov med fuld løn, hvis hun i øvrigt opfyldte |
AFTALE OM BARSEL MV. | KTO’S KOMMENTARER |
§ 37. Pasning af døende i hjem- met | |
Ansatte kan få bevilget plejevederlag i henhold til § 119 i lov om social service for at passe en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem. Såfremt der bevilges plejevederlag, har den ansatte ret til hel eller delvis tjenestefrihed med sædvanlig løn. Arbejdsgiveren er efter lov om social service berettiget til at få udbetalt det beløb, som den ansatte ellers ville være berettiget til i plejevederlag, når der udbetales løn. Bemærkning: Af lov om lønmodtagernes ret til fravær fra arbejdet af særlige familiemæssige årsager gælder følgende: • Når en ansat ønsker at benytte retten til fravær, skal den ansatte give arbejdsgiveren meddelelse om det forventede tidspunkt for påbegyndelse og forventet varig- hed af plejeorloven. Dette skal ske senest samtidig med ind- givelse om ansøgning til bopæls- kommunen om plejevederlag. Hvis tidspunktet for fraværets begyndelse udskydes, skal den ansatte uden ugrundet ophold give arbejdsgiveren meddelelse om det nye tidspunkt for fraværets begyndelse. | Af §§ 119-121 i lov om social service frem- går følgende: ”§ 119. Personer, som passer en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, er efter ansøgning berettiget til plejevederlag som nævnt i § 120. Det er en betingelse for at yde plejevederlag, at hospitalsbehandling efter en lægelig vurdering må anses for udsigtsløs, og at den syges tilstand ikke i øvrigt nød- vendiggør indlæggelse eller forbliven på sygehus eller ophold i plejehjem, plejebolig el.lign. Det er endvidere en betingelse, at den syge er indforstået med etableringen af pleje- forholdet. Stk. 2. En arbejdsgiver, der yder løn til en ansat under dennes fravær fra arbejdet i forbindelse med pasning af en nærtstående efter stk. 1, således at den ansatte ikke har en tabt arbejdsindtægt, er berettiget til at få udbetalt det beløb, som den ansatte ellers ville være berettiget til i plejevederlag efter § 120, stk. 1. § 120. Plejevederlag efter § 119 udgør 1,5 gange det dagpengebeløb, som modtageren i tilfælde af egen sygdom ville have ret til efter lov om sygedagpenge, jf. dog stk. 2. Selvstændigt erhvervsdrivende, der ikke er til- meldt den frivillige forsikring, eller som i henhold til den frivillige forsikring har ret til dagpenge fra tredje fraværsdag, kan få udb- etalt plejevederlag fra første fraværsdag. Plejevederlaget kan ikke overstige den hid- tidige indtægt, jf. § 47 i lov om sygedagpenge. |
AFTALE OM BARSEL MV. | KTO’S KOMMENTARER |
• Senest 2 hverdage efter den nært- ståendes død skal den ansatte underrette arbejdsgiveren om, hvornår arbejdet genoptages. Den ansatte har pligt til at gen- optage arbejdet 14 dage efter den nærståendes død, medmindre andet aftales. • Hvis plejeforholdet afbrydes, skal den ansatte underrette arbejds- giveren herom hurtigst muligt, herunder hvornår arbejdet genop- tages. Den ansatte har pligt til at genoptage arbejdet senest 14 dage efter plejeforholdets afbryd- else, medmindre andet aftales. | Stk. 2. Personer, som ikke er berettiget til plejevederlag efter stk. 1, får udbetalt 11.609 kr. månedligt i plejevederlag. Personer, som er berettiget til plejevederlag efter stk. 1, kan vælge i stedet at få udbetalt et plejevederlag som anført i 1. pkt. Plejevederlaget kan i dette tilfælde, jf. 1. og 2. pkt., ikke udbetales sammen med en anden offentlig forsørgelses- ydelse. Hvis flere personer deles om pleje- opgaven, nedsættes beløbet svarende til den pågældendes forholdsmæssige andel af pleje- opgaven. Stk. 3. Hvis flere personer deles om pleje- opgaven, kan det samlede plejevederlag ikke overstige 1,5 gange det maksimale sygedag- pengebeløb efter § 50, stk. 1, i lov om syge- dagpenge. Stk. 4. I ganske særlige tilfælde kan kom- munalbestyrelsen beslutte at yde plejevede- rlag med et højere beløb end anført i stk. 1-3. § 121. Retten til plejevederlag ophører ved plejeforholdets afslutning. Ved den pleje- krævendes død bevares retten til plejeveder- lag i indtil 14 dage efter dødsfaldet. Den plejekrævendes indlæggelse af kortere varig- hed på sygehus eller lignende medfører ikke i sig selv bortfald af plejevederlag. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan undtagelse- svis træffe afgørelse om ophør af retten til plejevederlag, hvis pleje i hjemmet ikke fort- sat kan anses for hensigtsmæssig.” |
KTO’S KOMMENTARER | ||
Kapitel 10. Ikrafttræden og opsigelse mv. | ||
§ 38. Ikrafttræden | ||
Stk. 1 | ||
Aftalen træder i kraft den 1. april 2008 og erstatter aftalen af 21. juni 2005 mellem KTO og de (amts)kommunale arbejdsgivere om fravær af familie- mæssige årsager samt protokollat til aftalen om fravær af familiemæssige årsager af 22. marts 2007. | ||
For fødsler/modtagelse før den 1. april 2008 gælder protokollat om aftale af familiemæssige årsager af 23. juni 2008. | ||
§ 39. Opsigelse | ||
Aftalen kan opsiges skriftligt med 3 måneders varsel, dog tidligst til den 31. marts 2011. | ||
§ 40. Genforhandlingsadgang | ||
I forbindelse med ændringer af rele- vante bestemmelser i lovgivningen har aftalens parter genforhandlingsret. | ||
København, den 23. juni 2008 | ||
For KL Xxxx Xxxxxx / Xxxx Xxxxxx | ||
For Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Xxxxxx X. Xxxxxxxxxxx / Xxxxxx Xxxxx | ||
Bilag 1: Orlov i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption |
Xxxxx i forbindelse med graviditet og fødsel Medarbejdere har ret til orlov i følgende perioder: 1. Xxxxx med sædvanlig løn under graviditet for moderen: 8 uger før forventet fødsel. 2. Orlov efter fødslen for moderen: De første 14 uger med sædvanlig løn efter fødslen. De to første uger har moderen pligt til at holde orlov. Xxxxxxx har desuden ret til 32 ugers fravær efter den 14. uge efter fødslen, heraf 6 uger med sædvanlig løn. 3. Xxxxx for faderen: 2 uger med sædvanlig løn umiddelbart efter fødslen, eller når mor og barn kommer hjem fra hospitalet. Orloven kan efter aftale med ansættelsesstedet placeres samlet på et andet tidspunkt inden for de første 14 uger efter fødslen. Faderen har desuden ret til 32 ugers fravær efter den 14. uge efter fødslen, heraf 6 uger med sædvanlig løn. Faderen har ret til at anvende af sin ret til 32 ugers fravær i 14-ugers perioden efter fødslen. Såfremt faderen benytter denne ret har han ret til sædvanlig løn ved forlods anvendelse af sin ret til sædvanlig løn efter barnets 14 uge, jf. også pkt. 4. 4. Xxxxx for moderen eller faderen: Xxxxxxx eller faderen har udover pkt. 2 og 3 i 32-ugers perioden ret til 6 ugers sædvanlig løn. Er begge forældre omfattet af aftalen, kan der dog højest udbetales løn i 6 uger til forældrene tilsammen. Forældrene kan vælge at dele de 6 uger. 5. Forlængelse af orloven: Både moderen og faderen kan forlænge de 32 ugers fravær efter den 14. uge efter fødslen i op til 46 uger. Forældrene har tilsammen ret til 32 ugers dagpenge efter den 14. uge efter fødslen. Hvis fraværet forlænges ud over de 32 uger nedsættes dagpengene forholdsmæssigt, se nedenstående afsnit om lønforhold mv. 6. Ret til at udskyde 8-13 uger af orloven på 32 uger: Én af forældrene har efter den 14. uge efter fødslen ret til at udskyde 8-13 uger af orloven på 32 uger. Udskydelsen kan ikke anvendes, hvis orloven på 32 uger efter den 14. uge efter fødslen forlænges. Orloven skal afholdes inden barnets 9. år. 7. Aftalebaseret udskydelse af 32 uger af orloven: Den ansatte kan udskyde op til 32 uger af sin orlov efter den 14. uge efter fødslen efter aftale med arbejdsgiveren. Udskydelsen kan ikke anvendes, hvis orloven på 32 uger efter den 14. uge efter fødslen forlænges. Orloven skal afholdes inden barnets 9. år. 8. Genoptagelse af arbejdet i orloven: Den ansatte kan efter aftale med arbejdsgiveren genoptage arbejdet. Dette kan ske på to måder. Arbejdet kan genoptages i op til 80 procent af den arbejdstid den ansatte var ansat på før orlovens begyndelse. I så fald forlænges orloven ikke. Arbejdet kan også genoptages delvist, i så fald forlænges retten til fravær og sædvanlig løn med den tid arbejdet genoptages. |
BILAG 1
Ved fødsel
Samlet bar- selsorlov – begge for- ældre til- sammen | Før fødsel Xxx | Efter fødsel Xxx | Efter fødsel Far | Efter fødsel Fælles | |
Fraværsret | 8 uger før, op til 80 (108) uger efter fødsel, hvis begge forældre bru- ger hele fra- værsretten (forlænger orloven) | 8 uger | 14 uger + op til 32 (40/46) uger | 2 uger + op til 32 (40/46) uger | |
Løn | 42 uger | 8 uger | 14 uger + 6 uger | 2 uger + 6 uger | 6 uger efter barnets 14. uge |
Pension / pensionsalder | Der indbetales pensionsbidrag / optjenes pensionsalder i den lønnede del af orloven samt i den ulønnede del af dagpengeperioden efter fødslen. | ||||
Dagpengerefu- | I perioder med sædvanlig løn modtager arbejdsgiveren | Efter afhol- | |||
xxxx | xxxxxxxxxx i refusion, dog ikke i perioden 8-4 uger før | delse af pe- | |||
forventet fødsel. Moderen har 4 ugers dagpengeret før | rioder med | ||||
fødslen og 14 ugers dagpengeret efter fødslen. Faderen har | løn vil der, | ||||
2 ugers dagpengeret i de første 14 uger efter fødslen. | hvis begge | ||||
Forældrene har tilsammen 32 ugers dagpengeret efter den | forældre er | ||||
14. uge | omfattet af | ||||
aftalen, være | |||||
14 (28/34) | |||||
ugers fuld | |||||
dagpengeret | |||||
tilbage | |||||
Orlov mv. i forbindelse med adoption
Medarbejdere har ret til orlov mv. i følgende perioder:
1. Fravær ved afhentning af barnet i udlandet: Indtil 8 uger med sædvanlig løn før modtagel- sen af barnet.
2. Fravær forud for modtagelse af barn i Danmark: I op til 1 uge før modtagelsen med sædvanlig løn. I visse situationer kan dette forlænges i op til 1 uge.
3. Adoptionsorlov til den ene af adoptanterne: De første 14 uger med sædvanlig løn efter modtagelsen af barnet. Pågældende har desuden ret til 32 ugers fravær efter den 14. uge efter modtagelsen af barnet, heraf 6 uger med sædvanlig løn.
BILAG 1
4. Adoptionsorlov til den anden af adoptanterne: 2 uger med sædvanlig løn inden for 14 uger efter modtagelsen af barnet. Pågældende har desuden ret til 32 ugers fravær efter den 14. uge efter modtagelsen af barnet, heraf 6 uger med sædvanlig løn. Pågældende har ret til at an- vende af sin ret til 32 ugers fravær i 14-ugers perioden efter modtagelsen af barnet. Såfremt pågældende benytter denne ret har den ansatte ret til sædvanlig løn ved forlods anvendelse af sin ret til sædvanlig løn, jf. også pkt. 5.
5. Adoptionsorlov til den ”ene” eller ”anden” adoptant: En adoptant har udover pkt. 3 og 4 i 32-ugers perioden ret til 6 ugers fravær med sædvanlig løn. Er begge adoptanter omfattet af aftalen, kan der dog højest udbetales løn i 6 uger til adoptanterne tilsammen. Adoptanterne kan vælge at dele de 6 uger.
6. Forlængelse af orloven: Begge adoptanter kan forlænge de 32 ugers fravær efter den 14. uge efter modtagelsen af barnet i op til 46 uger. Adoptanterne har tilsammen ret til 32 ugers dagpenge efter den 14. uge efter modtagelsen. Hvis fraværet forlænges ud over de 32 uger nedsættes dagpengene forholdsmæssigt, se nedenstående afsnit om lønforhold mv.
7. Ret til at udskyde 8-13 uger af orloven på 32 uger: Én af adoptanterne har efter den 14. uge efter modtagelsen af barnet ret til at udskyde 8-13 uger af orloven på 32 uger. Udskydelsen kan ikke anvendes, hvis orloven på 32 uger efter den 14. uge efter modtagelsen af barnet forlænges. Orloven skal afholdes inden barnets 9. år.
8. Aftalebaseret udskydelse af 32 uger af orloven: Den ansatte kan udskyde op til 32 uger af sin orlov efter den 14. uge efter modtagelsen af barnet efter aftale med arbejdsgiveren. Udskydelsen kan ikke anvendes, hvis orloven på 32 uger efter den 14. uge efter modtagelsen forlænges. Orloven skal afholdes inden barnets 9. år.
9. Genoptagelse af arbejdet i orloven: Den ansatte kan efter aftale med arbejdsgiveren genoptage arbejdet. Dette kan ske på to måder. Arbejdet kan genoptages i op til 80 procent af den arbejdstid den ansatte var ansat på før orlovens begyndelse. I så fald forlænges orloven ikke. Arbejdet kan også genoptages delvist, i så fald forlænges retten til fravær og sædvanlig løn med den tid arbejdet genoptages.
BILAG 1
Ved adoption
Samlet orlov for | Før modtagelsen | Efter | Efter | Efter modtagel- | |
begge adoptanter | - begge | modtagelsen | modtagel- | sen - fælles | |
tilsammen | adoptanter | for den ene | sen for den | ||
adoptant | anden | ||||
adoptant | |||||
Fraværsret | 8 uger før, op til 80 | Børn fra | 14 uger + op til | 2 uger + | |
(108) uger efter | udlandet: Indtil 8 | 32 (40/46) | op til 32 | ||
modtagelsen, hvis | uger (begge | uger | (40/46) uger | ||
begge adoptanter | adoptanter) | ||||
bruger hele fraværs- | Børn i Danmark: | ||||
retten (forlænger or- | Op til 1 uge | ||||
loven) | (begge | ||||
adoptanter) | |||||
Løn | 50 uger | Børn fra | 14 uger + 6 | 2 uger + 6 | 6 uger efter 14. |
udlandet: | uger | uger | uge efter | ||
Op til 8 uger | modtagelsen af | ||||
(begge | barnet | ||||
adoptanter) | |||||
Børn i Danmark: | |||||
Op til 1 uge | |||||
(begge | |||||
adoptanter) | |||||
Pension / pensionsalder | Der indbetales pension og optjenes pensionsalder i den lønnede del samt i den ulønnede del af dagpengeperioden | ||||
Dagpen- | I perioder med sædvanlig løn modtager arbejdsgiveren dagpengene i | Efter afholdelse | |||
gerefusion | refusion. Den ene adoptant har ret til dagpenge i 14 uger efter | af perioder med | |||
modtagelsen af barnet. Herefter har adoptanterne tilsammen 32 ugers | løn vil der, hvis | ||||
dagpengeret | begge adoptanter | ||||
er omfattet af | |||||
aftalen, være 14 | |||||
ugers fuld dag- | |||||
pengeret tilbage | |||||
Lønforhold mv.
Retten til fuld løn i orlovsperioden efter den 14. uge efter fødslen eller modtagelsen er betinget af, at den ansatte ikke forlænger fraværet, således at dagpengene nedsættes (eller af andre årsager helt bortfalder) i perioder, hvor der ydes sædvanlig løn. Hvis den ansatte forlænger orloven i perioder, hvor der ydes sædvanlig løn, nedsættes dagpengerefusionen til arbejdsgiveren og lønnen til den ansatte reduceres tilsvarende. Der optjenes sædvanlig anciennitet i relation til løn, pension, ferie, opsigelse, jubilæum mv. i perioder, hvor der udbetales løn eller indbetales pensionsbidrag og optjenes pensionsalder i den ulønnede del af dagpengeperioden.
Der optjenes desuden beskæftigelsesanciennitet i den ulønnede del af barsel- og adoptionsorloven, hvor der ikke modtages dagpenge, jf. aftalen om beskæftigelsesanciennitet.
Tidsfrister for oplysning om orlov
En medarbejder, der vil holde orlov i forbindelse med graviditet, barsel og adoption, skal være opmærksom på, at der gælder en række frister for, hvornår han eller hun skal oplyse ansættelses- stedet om graviditeten, orlovens begyndelse og tilbagevenden til arbejdet.
BILAG 1
Xxxxxxx ved graviditet og fødsel:
Skal oplyse om | Tidspunkt |
Graviditeten samt hvornår hun påregner at begynde orloven Tidspunktet for tilbagevenden til arbejdet, herunder om placeringen af: De 14 ugers orlov, som hun kan holde Den eller de dele af de op til 32 (40/46) ugers orlov efter den 14. uge efter fødslen hun vil holde, herunder om hun vil udskyde 8-13 uger af orloven til senere anvendelse Tidspunkt for anvendelsen af udskudt orlov: Anvendelse af 8-13 uger (retsbaseret) Anvendelse af op til 32 uger (aftalebaseret) | Senest 3 måneder før forventet fødsel Senest 8 uger efter fødslen Senest 8 uger efter fødslen Med 16 ugers varsel Med 8 ugers varsel (med mindre andet er aftalt) |
Faderen ved fødsel:
Skal oplyse om | Tidspunkt |
Afholdelse af to ugers orlov i tilknytning til fødslen Afholdelse af den eller de dele af de op til 32 (40/46) ugers orlov efter den 14. uge efter fødslen han vil holde, herunder om han vil udskyde 8-13 uger af orloven til senere anvendelse Forlods anvendelse af sin fraværsret på op til 32 (40/46) ugers orlov med sædvanlig løn inden for barnets 14. uge efter fødslen (ved forlods anvendelse af sin ret til sædvanlig løn efter den 14. uge efter fødslen) Tidspunkt for anvendelsen af udskudt orlov: Anvendelse af 8-13 uger (retsbaseret) Anvendelse af op til 32 uger (aftalebaseret) | Senest 4 uger før orlovens forventede start Senest 8 uger efter fødslen Senest 4 uger før orlovens forventet start, jf. dog at den ansatte senest 8 uger efter fødslen skal give meddelelse om anvendelse af de op til 32 (40/46) ugers orlov efter den 14. uge efter fødslen Med 16 ugers varsel Med 8 ugers varsel (med mindre andet er aftalt) |
BILAG 1
Xxxxxxx og faderen ved adoption:
Skal oplyse om | Tidspunkt |
Den forestående adoption med angivelse af et forventet tidspunkt for den påtænkte orlov Ved afhentning af barn i udlandet skal dokumentation om afgiverlandets krav om ophold foreligge Fravær forud for modtagelsen af barn i Danmark Hvis orlovens længde og placering ikke er fastlagt ved modtagelsen af barnet: En adoptant ønsker orlov svarende til en biologisk mor Den anden adoptant ønsker orlov svarende til en biologisk far | Så vidt muligt med 3 måneders varsel Snarest muligt Snarest muligt Samme varsel som for moderen ved fødsel Samme varsel som for faderen ved fødsel |
Bilag 2: Implementering af EU's rammeaftale om forældreorlov |
Rådet for Den Europæiske Union har ved direktiv 96/34/EF af 3. juni 1996 pålagt medlemsstaterne at sikre bestemmelser til iværksættelse af rammeaftalen om forældreorlov, som blev indgået den 14. december 1995 mellem de generelle tværfaglige organisationer på europæisk niveau (UNICE, CEEP og EFS1). Parterne på det kommunale og amtslige område er enige om at implementere direktivet ved aftale, jf. protokollat af 18. februar 1995 pkt. 16.2. Parterne på det kommunale og amtslige område implementerede aftalen ved overenskomstfor- handlingerne i 1997 i ”Aftale om forældretjenestefrihed og tjenestefrihed af tvingende familiemæssige årsager”. Aftalen blev senere i 1997 og 1999 inkorporeret i ”Aftale om fravær ved graviditet og barsel og af andre familiemæssige årsager”. Herefter er aftalen inkorporeret i denne aftale om fravær af familiemæssige årsager. Rammeaftalen muliggør indgåelse af aftaler, som tilgodeser en fleksibel tilrettelæggelse af for- ældrefrihed. De amtslige og kommunale parter i denne aftale har valgt en nær tilknytning til lov- givningen, dels for at sikre overensstemmelse med den af lovgivningsmagten udtrykte familiepolitik, dels for så vidt muligt at sikre lønmodtageren et indtægtsgrundlag, når retten til forældrefrihed udøves. Med hensyn til adgangen til frihed som følge af tvingende familiemæssige årsager er der taget lign- ende hensyn. |
1 UNICE: den europæiske organisation for private arbejdsgivere. CEEP: den europæiske organisation for offentlige arbejdsgivere. EFS: den europæiske faglige sammenslutning af lønmodtagerorganisationer.
Bilag 3: Eksempler på barselsorlov |
I dette bilag er der givet en række eksempler på, hvordan barselsorlovsreglerne kan tilrettelægges. Nedenstående eksempler er langt fra udtømmende, idet orlovsreglerne giver en række fleksibilitetsmuligheder, og derfor et utal af måder at tilrettelægge orloven på. Orlovsreglerne giver herved den ansatte en række muligheder for at tilrettelægge orloven i forhold til sine konkrete behov og ønsker. Med hensyn til de konkrete lønforhold er der i nedenstående eksempler taget udgangspunkt i en situation, hvor begge forældre er beskæftiget inden for KL-området (det regionale område). Såfremt forældrene er ansat på forskellige overenskomstområder, henvises til bestemmelser om de konkrete lønforhold i pågældendes overenskomst eller aftale. I eksemplerne er der i ( ) indsat henvisning til de bestemmelser i aftalen, som anvendes i de forskellige situationer. Ligeledes er hvert afsnit opdelt i et fraværsafsnit og i et afsnit om løn og dagpenge. I afsnittet om fravær beskrives, hvilket fravær den ansatte anvender i eksemplet. I afsnittet om løn og dagpenge beskrives, i hvilke dele af orlovsperioden, der ydes løn og i hvilke dele, der ydes dagpenge samt pension. |
Eksemplerne er grafisk illustreret. I illustrationen er perioder • med løn markeret med • med dagpenge, herunder indbetaling af pension/optjening af pensionsalder • uden løn og dagpenge Eksemplerne vil også kunne anvendes af adoptanter, idet en række af mulighederne/bestem- melserne ikke er forbeholdt moderen eller faderen, men vil kunne anvendes af den ene af adop- tanterne, jf. kapitel 5 i aftalen. |
Eksempler Her kan du finde 12 eksempler på, hvordan barselorloven kan sammensættes. |
Eksempel 1: Far holder sine øremærkede uger med løn umiddelbart efter mors orlov med løn |
Barnets |
alder (uger) 0 2 14 20 26 32 39 46 |
Mor: 8 uger 14 uger 6 uger 6 uger 7 uger |
Far: |
2 uger 6 uger 7 uger |
BILAG 3
A) Fravær Moderen holder 8 uger før fødslen (§ 8) og de 14 uger efter fødslen (§ 9, stk. 1). Moderen afholder herefter 19 ugers orlov fordelt på 2 perioder (§ 10, stk. 1). Faderen holder 2 uger i forbindelse med fødslen (§ 9, stk. 2), samt 13 ugers orlov efter barnets 14. uge fordelt på 2 perioder (§ 10, stk.1). |
B) Løn og dagpenge Moderen modtager sædvanlig løn i de 8 uger før fødslen (§ 8) samt i de 14 uger efter fødslen (§ 9, stk. 1). Moderen modtager desuden sædvanlig løn i sine 6 øremærkede uger samt i de 6 uger hun afholder yderligere (§10, stk. 5). Faderen modtager sædvanlig løn i de 2 uger i forbindelse med fødslen (§ 9, stk. 2), samt i sine øremærkede 6 uger (§ 10, stk. 5). Faderen og moderen modtager dagpenge i de 7 uger, som de henholdsvis afholder i barnets uge 32 – 39 og uge 39 – 46. Både faderen og moderen får indbetalt pensionsbidrag/optjener pensionsalder i de 7 uger (§ 16). |
Eksempel 2: Far holder sine øremærkede uger i uge 40 - 46 |
Barnets |
alder (uger) 0 2 14 20 26 40 46 |
Mor: 8 uger 14 uger 6 uger 6 uger 14 uger |
Far: |
2 uger 6 uger |
A) Fravær Moderen holder 8 uger før fødslen (§ 8) og de 14 uger efter fødslen (§ 9, stk. 1). Moderen afholder herefter 26 ugers orlov (§ 10, stk. 1). Faderen holder 2 uger i forbindelse med fødslen (§ 9, stk. 2), samt 6 ugers orlov efter barnets 14. uge (§ 10, stk.1). |
B) Løn og dagpenge Moderen modtager sædvanlig løn i de 8 uger før fødslen (§ 8), samt i de 14 uger efter fødslen (§ 9, stk. 1). Moderen modtager desuden sædvanlig løn i sine 6 øremærkede uger samt i de 6 uger hun afholder yderligere (§10, stk. 5). Moderen modtager dagpenge i 14 uger, som hun afholder i barnets uge 26 - 40. Xxxxxxx får indbetalt pensionsbidrag/optjener pensionsalder i de 14 uger (§ 16). Faderen modtager sædvanlig løn i de 2 uger i forbindelse med fødslen (§ 9, stk. 2), samt i sine øremærkede 6 uger, som han afholder i barnets uge 40 - 46 (§ 10, stk. 5). |
BILAG 3
Eksempel 3: Retsbaseret udskydelse af orlov med løn |
Barnets |
alder (uger) 0 2 14 20 26 36 38 |
Mor: 8 uger 14 uger 6 uger 6 uger 10 uger |
Far: |
2 uger 2 uger 4 uger 4 uger |
A) Fravær Moderen holder 8 uger før fødslen (§ 8) og de 14 uger efter fødslen (§ 9, stk. 1). Moderen afholder herefter 22 ugers orlov (§ 10, stk. 1). Faderen holder 2 uger i forbindelse med fødslen (§ 9, stk. 2), samt 2 ugers orlov i barnets uge 36 - 38 (§ 10, stk.1). Faderen udskyder 8 uger til en sammenhængende anvendelse inden barnets 9 år (§ 11, stk. 1). |
B) Løn og dagpenge Moderen modtager sædvanlig løn i de 8 uger før fødslen (§ 8), samt i de 14 uger efter fødslen (§ 9, stk. 1). Moderen modtager desuden sædvanlig løn i sine 6 øremærkede uger samt i de 6 uger hun afholder yderligere i forlængelse af barnets 14. uge (§10, stk. 5). Moderen modtager dagpenge i 10 uger, som hun afholder i barnets uge 26 - 36. Moderen får indbetalt pensionsbidrag/optjener pensionsalder i de 10 uger (§ 16). Faderen modtager sædvanlig løn i de 2 uger i forbindelse med fødslen (§ 9, stk. 2), samt i 2 af sine 6 øremærkede ugers orlov han afholder i uge 36-38 (§ 10, stk. 5). Faderen modtager desuden løn i de første 4 uger af sin udskudte orlov, samt dagpenge i de næstfølgende 4 uger (§ 10, stk. 5 samt § 11, stk. 3). Faderen får indbetalt pensionsbidrag/optjener pensionsalder i de 4 uger, hvor han modtager dagpenge (§ 16). |
Eksempel 4: Forældre holder orlov samtidigt |
Barnets |
alder (uger) 0 2 14 16 20 24 26 34 36 40 |
Mor: 8 uger 14 uger 6 uger 6 uger 10 uger |
Far: |
2 uger 2 uger 2 uger 2 uger 4 uger |
BILAG 3
A) Fravær Moderen holder 8 uger før fødslen (§ 8) og de 14 uger efter fødslen (§ 9, stk. 1). Moderen afholder herefter 22 ugers orlov (§ 10, stk. 1). Faderen holder 2 uger i forbindelse med fødslen (§ 9, stk. 2). Efter barnets 14. uge afholder han 10 ugers orlov fordelt på 3 perioder (§ 10, stk. 1). |
B) Løn og dagpenge Moderen modtager sædvanlig løn i de 8 uger før fødslen (§ 8), samt i de 14 uger efter fødslen (§ 9, stk. 1). Moderen modtager desuden sædvanlig løn i sine 6 øremærkede uger samt i de 6 uger hun afholder yderligere i forlængelse af barnets 14. uge (§10, stk. 5). Moderen modtager dagpenge i 10 uger, som hun afholder i barnets uge 26 - 36. Moderen får indbetalt pensionsbidrag/optjener pensionsalder i de 10 uger (§ 16). Faderen modtager sædvanlig løn i de 2 uger i forbindelse med fødslen (§ 9, stk. 2), samt i 3 x 2 uger han afholder sine øremærkede orlov – barnets uge 14 – 16, 24 – 26 og 34 – 36 - (§ 10, stk. 5). Faderen modtager dagpenge i 4 uger, som han afholder i barnets uge 36 - 40. Faderen får indbetalt pensionsbidrag/optjener pensionsalder i de 4 uger (§ 16). |
Eksempel 5: Orlov holdes forlods, på skift og samtidigt. Forældrene deler de 6 uger med løn |
Barnets |
alder (uger) 0 2 9 12 14 20 23 26 30 33 40 |
Mor: 8 uger 14 uger 6 uger 3 uger 7 uger |
Far: |
2 uger 3 uger 3 uger 3 uger 7 uger |
A) Fravær Moderen holder 8 uger før fødslen (§ 8) og de 14 uger efter fødslen (§ 9, stk. 1). Moderen afholder herefter 16 ugers orlov fordelt på 2 perioder (§ 10, stk. 1). Faderen holder 2 uger i forbindelse med fødslen (§ 9, stk. 2), samt 3 uger samtidigt med moderens 14 uger - ”forlods anvendelse” - (§ 10, stk. 3). Efter barnets 14. uge afholder han 13 ugers orlov fordelt på 2 perioder (§ 10, stk. 1). |
B) Løn og dagpenge Moderen modtager sædvanlig løn i de 8 uger før fødslen (§ 8), samt i de 14 uger efter fødslen (§ 9, stk. 1). Moderen modtager desuden sædvanlig løn i sine 6 øremærkede uger samt i de 3 uger, som hun afholder yderligere i forlængelse af barnets 14. uge (§10, stk. 5). |
Moderen modtager dagpenge i 7 uger, som hun afholder i barnets uge 26 - 33. Xxxxxxx får indbetalt pensionsbidrag/optjener pensionsalder i de 7 uger (§ 16). |
BILAG 3
Faderen modtager sædvanlig løn i de 2 uger i forbindelse med fødslen (§ 9, stk. 2), samt i 3 uger han afholder i barnets uge 9 - 12 (§ 10, stk. 4). Faderen modtager desuden løn i de 2 x 3 uger, hvor han afholder sine øremærkede orlov – barnets uge 23 – 26 og 30 - 33 - (§ 10, stk. 5). Faderen modtager dagpenge i 7 uger, som han afholder i barnets uge 33 - 40. Faderen får indbetalt pensionsbidrag/optjener pensionsalder i de 7 uger (§ 16). |
Eksempel 6: Mor og far holder orlov skiftevis i hele dage Eksemplet er alene beskrevet i nedenstående tekst. |
A) Fravær Moderen holder 8 uger før fødslen (§ 8), de 14 uger efter fødslen (§ 9, stk. 1). Herefter afholder hun orlov hver mandag og tirsdag i de følgende 32 uger (§ 10, stk. 1). Faderen holder 2 uger i forbindelse med fødslen (§ 9, stk. 2). Herefter afholder han orlov hver onsdag, torsdag og fredag i de følgende 32 uger (§ 10, stk. 1). |
B) Løn og dagpenge Moderen modtager sædvanlig løn i de 8 uger før fødslen (§ 8), samt i 14 uger efter fødslen (§ 9, stk. 1). Desuden modtager hun sædvanlig løn i de første 15 uger herefter, hvor hun alene holder orlov mandag og tirsdag i hver uge (§ 10, stk. 5). De 15 uger svarer til hendes 6 øremærkede uger. I de resterende 17 uger modtager hun dagpenge. I disse 17 uger får hun indbetalt pensions- bidrag/optjener hun pensionsalder (§ 16). Faderen modtager sædvanlig løn i de 2 uger i forbindelse med fødslen (§ 9, stk. 2), samt i de første 20 uger, hvor han alene holder orlov onsdag, torsdag og fredag i hver uge (§ 10, stk. 5). De 20 uger svarer til hans 6 øremærkede uger samt de yderligere 6 uger, som forældrene kan afholde med sædvanlig løn. I de resterende 12 uger modtager han dagpenge. I disse 12 uger får han indbetalt pensionsbidrag/optjener han pensionsalder (§ 16). |
Eksempel 7: Forældre genoptager arbejdet delvist efter den 14. uge |
Barnets |
alder (uger) 0 2 14 20 32 46 58 72 |
Mor: 8 uger 14 uger 6 uger 12 uger 14 uger |
Far: |
2 uger 12 uger 14 uger |
BILAG 3
A) Fravær Moderen holder 8 uger før fødslen (§ 8) og de 14 uger efter fødslen (§ 9, stk. 1). Moderen afholder herefter 6 ugers orlov (§ 10, stk. 1). Herefter afholder hun efter aftale 26 ugers orlov på halvtid – hun genoptager således arbejdet på halvtid (13, stk. 2). Faderen holder 2 uger i forbindelse med fødslen (§ 9, stk. 2). Efter barnets 14. uge afholder han efter aftale 26 ugers orlov på halvtid – han genoptager således arbejdet på halvtid (§ 13, stk. 2). |
B) Løn og dagpenge Moderen modtager sædvanlig løn i de 8 uger før fødslen (§ 8), samt i de 14 uger efter fødslen (§ 9, stk. 1). Moderen modtager desuden sædvanlig løn i sine 6 øremærkede uger (§10, stk. 5). Moderen modtager herudover løn i yderligere 12 ugers orlov (halvtid), hvor hun har genoptaget arbejdet delvist (halvtid), svarende til de 6 ugers orlov med sædvanlig løn forældrene har ret til tilsammen (§ 10, stk. 5 og § 13, stk. 2). |
Moderen modtager dagpenge i 14 uger, som hun afholder i barnets uge 32 - 46 (ved genoptagelse af arbejdet på halv tid) for den del af tiden, som hun holder xxxxx. Xxxxxxx får indbetalt pensionsbidrag/optjener pensionsalder i de 14 uger (§ 16). Faderen modtager sædvanlig løn i de 2 uger i forbindelse med fødslen (§ 9, stk. 2). Faderen modtager desuden sædvanlig løn i sine øremærkede uger, hvor han har genoptaget arbejdet delvist (halvtid), og derfor har forlænget dem til 12 uger – barnets uge 46 – 58 - (§10, stk. 5 og § 13, stk. 2). Faderen modtager dagpenge i 14 uger, som han afholder i barnets uge 58 - 72 (ved genoptagelse af arbejdet på halv tid) for den del af tiden, som han holder xxxxx. Faderen får indbetalt pensionsbidrag/optjener pensionsalder i de 14 uger (§ 16). |
Eksempel 8: Mor genoptager arbejdet delvist inden barnets 14. uge |
Barnets |
alder (uger) 0 2 10 14 18 20 26 32 46 |
Mor: 8 uger 10 uger 8 uger 6 uger |
Far: |
2 uger 6 uger 6 uger 14 uger |
A) Fravær Moderen holder 8 uger før fødslen (§ 8) og de 14 uger efter fødslen (§ 9, stk. 1). I de sidste 4 uger af de 14 uger genoptager hun efter aftale arbejdet delvist (halvtid), hvorfor disse 4 uger udstrækkes til 8 uger (§ 13, stk. 2). Herefter afholder hun 6 ugers orlov på fuld tid i barnets uge 26 - 32 (§ 10, stk. 1). |
BILAG 3
Faderen holder 2 uger i forbindelse med fødslen (§ 9, stk. 2). Efter barnets 14. uge afholder han 26 ugers orlov fordelt på 2 perioder (§ 10, stk. 1). |
B) Løn og dagpenge Moderen modtager sædvanlig løn i de 8 uger før fødslen (§ 8), samt i de første 18 uger efter fødslen, heraf de 8 uger, hvor hun har genoptaget arbejdet delvist (halvtid) (§ 9, stk. 1 og § 13, stk. 2). Moderen modtager desuden sædvanlig løn i sine 6 øremærkede uger, som hun afholder i barnets uge 26 – 32 (§ 10, stk. 5). |
Faderen modtager sædvanlig løn i de 2 uger i forbindelse med fødslen (§ 9, stk. 2), samt i sine 6 ugers øremærkede orlov og i de yderligere 6 ugers orlov, som han afholder i barnets uge 14 - 26 (§ 10, stk. 5). Faderen modtager dagpenge i 14 uger, som han afholder i barnets uge 32 - 46. Faderen får indbetalt pensionsbidrag/optjener pensionsalder i de 14 uger (§ 16). |
Eksempel 9: Orlov afbrydes for at holde ferie. Resterende orlov udskydes efter aftale |
Barnets |
alder (uger) 0 2 14 20 26 31 36 39 42 49 56 |
5 ugers |
Mor: 8 uger 14 uger 6 uger ferie 3 uger 7 uger |
Far: |
2 uger 6 uger 5 ugers 3 uger 7 uger |
ferie |
A) Fravær Moderen holder 8 uger før fødslen (§ 8) og de 14 uger efter fødslen (§ 9, stk. 1). Moderen afholder herefter 6 ugers orlov (§ 10, stk. 1). Efter aftale med arbejdsgiveren udskyder hun 10 ugers orlov, som hun afholder over 2 perioder (§ 11, stk. 2). Moderen afholder 5 ugers ferie inden afholdelse af udskudt orlov. Faderen holder 2 uger i forbindelse med fødslen (§ 9, stk. 2). Faderen afholder 6 ugers orlov i barnets uge 20 - 26 (§ 10, stk. 1). Efter aftale med arbejdsgiveren udskyder han 10 ugers orlov, som han afholder over 2 perioder (§ 11, stk. 2). Faderen afholder 5 ugers ferie inden afholdelse af udskudt orlov. |
B) Løn og dagpenge Moderen modtager sædvanlig løn i de 8 uger før fødslen (§ 8), samt i de 14 uger efter fødslen (§ 9, stk. 1). Moderen modtager desuden sædvanlig løn i sine 6 øremærkede uger, som hun afholder i barnets uge 14 – 20 (§10, stk. 5). Moderen modtager herudover løn i de første 3 uger af sin aftalte udskudte xxxxx, som hun afholder i barnets uge 36 - 39, samt dagpenge i de 7 uger, som hun afholder i barnets uge 42 – 49 (§ 10, stk. 5 samt § 11, stk. 2 og 3). Xxxxxxx får indbetalt pensions- bidrag/optjener pensionsalder i de 7 uger, hvor hun modtager dagpenge (§ 16). |
BILAG 3
Faderen modtager sædvanlig løn i de 2 uger i forbindelse med fødslen (§ 9, stk. 2). Faderen modtager desuden sædvanlig løn i sine 6 øremærkede uger, som han afholder i barnets uge 20 - 26 (§10, stk. 5). Faderen modtager herudover løn i de første 3 uger af sin aftalte udskudte xxxxx, som han afholder i barnets uge 39 - 42, samt dagpenge i de 7 uger, som han afholder i barnets uge 49 – 56 (§ 10, stk. 5 samt § 11, stk. 2 og 3). Faderen får indbetalt pensionsbidrag/optjener pensionsalder i de 7 uger, hvor han modtager dagpenge (§ 16). Begge forældre har optjent ret til løn under ferie, og modtager derfor sædvanlig løn i deres ferie. |
Eksempel 10: Orlov forlænges med 14 uger |
Barnets |
alder (uger) 0 2 14 20 26 32 52 60 |
Mor: 8 uger 14 uger 6 uger 6 uger 20 uger |
Far: |
2 uger 6 uger 8 uger |
A) Fravær Moderen holder 8 uger før fødslen (§ 8) og de 14 uger efter fødslen (§ 9, stk. 1). Moderen afholder herefter 32 ugers orlov fordelt på 2 perioder (§ 10, stk. 2). Faderen holder 2 uger i forbindelse med fødslen (§ 9, stk. 2), samt 14 ugers orlov efter barnets 14. uge fordelt på 2 perioder (§ 10, stk. 2). |
B) Løn og dagpenge Xxxxxxx og faderen meddeler bopælskommunen umiddelbart efter faderens afholdelse af sin øremærkede orlov med løn i barnets uge 26 - 32, at de ønsker deres dagpengeperiode forlænget fra 32 uger til 46 uger med den konsekvens, at deres dagpenge nedsættes herefter ( § 2, stk. 4). |
Moderen modtager sædvanlig løn i de 8 uger før fødslen (§ 8), samt i de 14 uger efter fødslen (§ 9, stk. 1). Xxxxxxx modtager desuden sædvanlig løn i sine 6 øremærkede uger samt i de 6 uger, som hun afholder yderligere i forlængelse af barnets 14. uge (§10, stk. 5). Moderen modtager nedsatte dagpenge i de øvrige 20 uger, som hun afholder i barnets uge 32 - 52. |
Faderen modtager sædvanlig løn i de 2 uger i forbindelse med fødslen (§ 9, stk. 2), samt i sine øremærkede 6 uger (§ 10, stk. 5), som han afholder i barnets uge 26 - 32. Faderen modtager nedsatte dagpenge i de øvrige 8 uger, som han afholder i barnets uge 52 - 60. |
BILAG 3
I de perioder, hvor moderen og faderen modtager nedsatte dagpenge, indbetales/optjenes pensions- bidrag/pensionsalder forholdsmæssigt. I alt modtager de i eksemplet nedsatte dagpenge i 28 uger. Moderen modtager 20 ugers orlov med nedsatte dagpenge, hvad der svarer til 14/28 x 20 uger = 10 ugers pensionsbidrag/pensionsalder, beregnet i forhold til det pensionsbidrag/ansættelsesbrøk hun fik/var ansat på før orloven blev påbegyndt med efterfølgende overenskomstmæssig regulering mv. For faderens vedkommende udgør pensionsbidraget/pensionsalderen i de 8 uger 14/28 x 8 uger = 4 uger (§ 16). |
Eksempel 11: Orlov i en periode uden løn og dagpenge – anvendelse af individuel fraværsret på 32 uger |
Barnets |
alder (uger) 0 2 14 20 26 32 39 46 59 |
Mor: 8 uger 14 uger 6 uger 6 uger 7 uger 13 uger |
Far: |
2 uger 6 uger 7 uger |
A) Fravær Moderen holder 8 uger før fødslen (§ 8) og de 14 uger efter fødslen (§ 9, stk. 1). Moderen afholder herefter 32 ugers orlov fordelt på 2 perioder (§ 10, stk. 1). Faderen holder 2 uger i forbindelse med fødslen (§ 9, stk. 2), samt 13 ugers orlov efter barnets 14. uge (§ 10, stk.1). |
B) Løn og dagpenge Moderen modtager sædvanlig løn i de 8 uger før fødslen (§ 8), samt i de 14 uger efter fødslen (§ 9, stk. 1). Xxxxxxx modtager desuden sædvanlig løn i sine 6 øremærkede uger samt i de 6 uger, som hun afholder yderligere i forlængelse af barnets 14. uge (§10, stk. 5). Moderen modtager dagpenge i de 7 uger, som hun afholder i barnets uge 39 – 46. I de resterende 13 uger, som hun afholder i barnets uge 46 – 59, modtager hun hverken løn, dagpenge eller pension. I de 7 uger, hvor hun modtager dagpenge, får hun indbetalt pensionsbidrag/optjener hun pensionsalder (§ 16). Faderen modtager sædvanlig løn i de 2 uger i forbindelse med fødslen (§ 9, stk. 2), samt i sine øremærkede 6 uger (§ 10, stk. 5), som han afholder i barnets uge 26 - 32. Faderen modtager dagpenge i de øvrige 7 ugers orlov, som han holder i barnets uge 32 - 39. I alt modtager forældrene løn og dagpenge mv. i tilsammen 32 uger efter barnets 14. uge. |
BILAG 3
Eksempel 12: Far udskyder efter aftale sine øremærkede uger med løn |
Barnets |
alder (uger) 0 2 14 20 23 37 40 |
Mor: 8 uger 14 uger 6 uger 3 uger 14 uger |
Far: |
2 uger 3 uger 6 uger |
A) Fravær Moderen holder 8 uger før fødslen (§ 8) og de 14 uger efter fødslen (§ 9, stk. 1). Moderen afholder herefter 23 ugers orlov (§ 10, stk. 1). Faderen holder 2 uger i forbindelse med fødslen (§ 9, stk. 2), samt 3 ugers orlov efter barnets 14. uge (§ 10, stk.1). Efter aftale med sin arbejdsgiver udskyder han 6 uger til afholdelse inden barnets 9. år (§ 11, stk. 2). |
B) Løn og dagpenge Moderen modtager sædvanlig løn i de 8 uger før fødslen (§ 8), samt i de 14 uger efter fødslen (§ 9, stk. 1). Moderen modtager desuden sædvanlig løn i sine 6 øremærkede uger samt i de 3 uger, som hun afholder yderligere i forlængelse af barnets 14. uge (§10, stk. 5). Moderen modtager dagpenge i de 14 uger, som hun afholder i barnets uge 23 - 37. Xxxxxxx får indbetalt pensionsbidrag/optjener pensionsalder i de 14 uger, hvor hun modtager dagpenge (§ 16). Faderen modtager sædvanlig løn i de 2 uger i forbindelse med fødslen (§ 9, stk. 2), samt i de yderligere 3 uger han holder orlov i barnets uge 37 - 40 (§ 10, stk. 5). Faderen modtager desuden løn under afholdelse af sine øremærkede 6 uger, som han har udskudt efter aftale (§ 11, stk. 3). |
Bilag 4: Referat af 6. august 1998 vedrørende betaling af fast påreg- nelige arbejds-/funktionsbestemte tillæg i visse fraværssitua- tioner | ||
KOMMUNERNES LANDSFORENING | R E F E R A T | |
Lønservice Øst | ||
Den 6. august 1998 Ref. BES/mlh Lokal nr. 5406 X.xx. 81.01.01-5154/97 | ||
Tid | 6. August 1998 | |
Sted | Kommunernes Landsforening | |
Emne | Betaling af fast påregnelige arbejds-/funktionsbestemte tillæg i visse fraværssituationer. | |
Deltagere | Repræsentanter for Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Dansk Metalarbejderforbund, Specialarbejderforbundet i Danmark, Amts- rådsforeningen og Kommunernes Landsforening. | |
Som opfølgning på referat af 3. juli 1992 og Tjenestemandsrettens dom af 6. maj 1997 er parterne enige om at indstille til godkendelse, at der med virkning fra ferieåret 1997/98 (startende 2. maj 1997) gælder følgende om betaling under fravær fra tjenesten, hvor der betales løn: | ||
Fast påregnelige arbejdsbestemte tillæg indgår fra 2. maj 1997 i betaling- en under fravær på grund af ferie, sygdom, barsel, adoption, omsorgsdage og genindkaldelse. | ||
Endvidere indgår ovennævnte tillæg fra samme tidspunkt i beregningen af fratrædelsesgodtgørelse og efterløn/efterindtægt. | ||
Ved ”fast påregnelige tillæg” forstås tillæg der gives som en del af veder- laget for den arbejdsydelse, som den pågældende er antaget til fast at udføre. | ||
Fast påregnelige arbejds-/funktionsbestemte tillæg skal således udbetales i tjenestefrihedsperioder med løn, hvad enten de har været ydet for enkelte eller samtlige timer. Der gælder således nu samme betingelser for arbejdstidsbestemte og arbejdsbestemte tillæg. | ||
Ovenstående principper gælder også for så vidt angår kvalifikations- og funktionsbestemte tillæg, som gives efter aftalen om nye lønformer. | ||
BILAG 4
Når denne aftale er godkendt udsendes der protokollater til de enkelte overenskomster og der foretages hurtigst muligt regulering. | |
Medarbejdere som overfor (amts)kommunen dokumentere, at de i ferie- året 1996/97 (startende 2. maj 1996) har været omfattet af ovenstående har – efter påkrav – ret til regulering for denne periode. Dog bør ansættelsesmyndigheden på eget initiativ foretage reguleringen, hvis det er praktisk muligt på grundlag af foreliggende oplysninger. | |
København, den 6. August 1998 | |
For organisationerne | For Kommunernes Landsforening |
Xxxxxx Xxxxxxxxx, XXX | Xxxx Xxxx Xxxxxxx |
Xxxx Xxxxxxxxxx, Metal | For Amtsrådsforeningen |
Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx, KTO | Xxxxx X. Xxxxxx / Xxxxxxxx Xxxxxxxxx |
Bilag 5. Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselloven) |
LOV nr 566 af 09/06/2006 Gældende (Barselsloven) Offentliggørelsesdato:10-06-2006 Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender |
Senere ændringer til forskriften |
Den fulde tekst |
Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselloven) 1) |
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: |
Kapitel 1 Formål § 1. Formålet med denne lov er at sikre forældre ret til fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption og at sikre forældre med tilknytning til arbejdsmarkedet ret til barseldagpenge under fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption m.v. |
Kapitel 2 Afgrænsning af personkredsen, der har ret til fravær og barseldagpenge efter denne lov § 2. Ret til fravær efter denne lov omfatter alle forældre. Stk. 2. Dagpenge efter denne lov ydes i form af barseldagpenge til lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende. Stk. 3. Det er en betingelse for retten til barseldagpenge for de personer, som er nævnt i stk. 2, at personen opfylder beskæftigelseskravet efter § 27 for lønmodtagere eller § 28 for selvstændige erhvervsdrivende. Stk. 4. Barseldagpenge, som lønmodtagere har ret til efter stk. 2 og 3, kan udbetales til arbejdsgivere, der har udbetalt løn under fraværet, jf. § 39, stk. 1. Stk. 5. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender fastsætter særlige regler om barseldag- penge til søfarende. |
BILAG 5
Kapitel 3 Ophold og beskatning her i landet § 3. Retten til barseldagpenge er betinget af, at personen ved fraværsperiodens begyndelse har lovligt ophold her i landet eller efter EF-forordning nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, er omfattet af dansk lovgivning om social sikring. |
Stk. 2. Barseldagpenge kan dog udbetales under ophold i udlandet til en person, der er udsendt af en arbejdsgiver med hjemsted her i landet til beskæftigelse i højst 1 år i udlandet, når den udsendtes indkomst kan beskattes i Danmark. Stk. 3. Barseldagpenge kan endvidere udbetales til en person, der ved fraværsperiodens begyndelse opholder sig i udlandet i en periode, som der efter § 27, stk. 3, eller § 28, stk. 2, ses bort fra ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet er opfyldt. |
Stk. 4. Personer, der efter en international aftale om social sikring er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, har ret til barseldagpenge, selv om de ikke har ophold her i landet. Stk. 5. En person, der ved starten af en fraværsperiode er berettiget til barseldagpenge i overensstemmelse med stk. 1-4, bevarer retten til barseldagpenge for den resterende del af denne periode, uanset hvor personen opholder sig. |
§ 4. Retten til barseldagpenge er betinget af, at den indkomst, der indgår i beregningsgrundlaget efter kapitel 8, kan beskattes i Danmark. Stk. 2. Barseldagpenge kan dog udbetales til personer, hvis indkomst ikke er omfattet af stk. 1, når 1) indkomsten kan beskattes på Færøerne eller i Grønland og 2) de pågældende ikke har eller ikke længere har ret til barseldagpenge eller anden erstatning for tab af indtægt efter lovgivningen for Færøerne og Grønland og de pågældende i øvrigt enten har ophold her i landet eller har ophold i Grønland eller på Færøerne og indtægten er erhvervet ved beskæftigelse her i landet eller på dansk skib. |
Stk. 3. Personer, der efter EF-forordning nr. 1408/71 er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, har ret til barseldagpenge, selv om deres indkomst omfattet af stk. 1 ikke kan beskattes i Danmark. Stk. 4. Personer, der efter en international aftale om social sikring er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, har ret til barseldagpenge, selv om deres indkomst omfattet af stk. 1 ikke kan beskattes i Danmark. Stk. 5. Får en person, der har ret til barseldagpenge efter denne lov, udbetalt løn fra en udenlandsk arbejdsgiver i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption, har arbejdsgiveren ret til refusion af barseldagpenge, jf. § 39. § 5. Personer med ophold her i landet eller indkomst omfattet af § 4, stk. 1, kan ikke opnå barseldagpenge, hvis de efter et andet lands lovgivning eller efter lovgivningen for Færøerne eller Grønland har ret til dagpenge eller anden erstatning for tab af indtægt eller de efter EF-forordning 1408/71 er omfattet af en anden medlemsstats lovgivning om social sikring. |
BILAG 5
Kapitel 4 Ret til fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption Ret til fravær under graviditet § 6. En kvinde har ret til fravær fra arbejdet på grund af graviditet, når der skønnes at være 4 uger til fødslen. Stk. 2. En gravid kvinde er berettiget til fravær inden 4-ugers-perioden før fødslen, hvis 1) det efter en lægelig bedømmelse skønnes, at graviditeten har et sygeligt forløb, der ved fortsat beskæftigelse vil medføre risiko for kvindens helbred eller fosteret, eller 2) arbejdets særlige karakter medfører risiko for fosteret eller graviditeten på grund af offentligt fastsatte bestemmelser forhindrer hende i at varetage sit arbejde og arbejdsgiveren ikke kan tilbyde hende anden passende beskæftigelse. Stk. 3. En kvinde har ret til fravær fra arbejdet i forbindelse med forebyggende graviditetsundersøgelser, når disse skal finde sted i arbejdstiden. |
Ret til fravær i de første 14 uger efter fødslen § 7. En moder har ret og pligt til fravær i de første 2 uger efter en fødsel. Herefter har hun ret til fravær i yderligere 12 uger. Stk. 2. Faderen indtræder i moderens ret til fravær efter stk. 1, hvis moderen dør eller på grund af sygdom bliver ude af stand til at passe barnet. Stk. 3. En fader har ret til fravær i 2 sammenhængende uger efter fødslen eller efter modtagelse af barnet i hjemmet eller efter aftale med arbejdsgiveren inden for de første 14 uger efter fødslen. |
Adoptanters ret til fravær i forbindelse med en adoption § 8. Kommende adoptanter, der opholder sig i udlandet for at modtage et barn, har hver ret til fravær fra arbejdet i op til 4 uger før modtagelse af barnet. Retten til fravær forlænges i op til 4 uger, hvis opholdet i udlandet før modtagelsen af barnet bliver længere end 4 uger af årsager, som ikke kan tilregnes de kommende adoptanter. Stk. 2. Barnet anses for modtaget, når de formelle betingelser for at rejse hjem med barnet er opfyldt. Stk. 3. Det er en betingelse for ret til fravær efter stk. 1, at der er tale om en adoption, der er formidlet af en organisation, der er godkendt efter adoptionsloven, eller en privat fremmedadoption gennemført efter tilladelse fra Familiestyrelsen. |
Stk. 4. Til kommende adoptanter, der skal modtage et adoptivbarn i Danmark, er der ret til fravær i op til 1 uge før modtagelse af barnet, hvis barnet ikke allerede har ophold i adoptanternes hjem. Det er en forudsætning, at adoptanterne af hensyn til barnet opholder sig på det sted, hvor barnet befinder sig, inden modtagelsen. Retten til fravær forlænges i op til 1 uge, hvis opholdet bliver længere end 1 uge af årsager, som ikke kan tilregnes de kommende adoptanter. Stk. 5. Når de adoptionsundersøgende myndigheder har bestemt, at adoptanten eller den ene af de adopterende ægtefæller i en periode skal være i hjemmet, har forældrene ret til fravær efter stk. 6 og 7. Stk. 6. I de første 14 uger efter modtagelse af barnet har en af de adopterende forældre ad gangen ret til fravær bortset fra ret til samtidigt fravær i 2 sammenhængende uger. Retten til fravær efter stk. 7 kan påbegyndes inden for de første 14 uger efter modtagelse af barnet. |