Resultatlønsrapport for 2015-16
Resultatlønsrapport for 2015-16
for rektor Xxxxxx Xxxx Xxxxxxxx, Christianshavns Gymnasium
Denne rapport er en status over de 6 indsatsområder, der indgår i min resultatlønskontrakt for skoleåret 2015-16. Resultatlønskontraktens indsatsområder er opstillet af skolens bestyrelse under inddragelse af de rammer, Undervisningsministeriet har udmeldt. Nedenfor indledes hvert afsnit med kontraktteksten for indsatsområdet i kursiv.
Figur 1 viser de seks indsatsområder, som bestyrelsen har fastlagt for skoleåret 2015-16, og som indgår i årets resultatlønskontrakt. Indsatsområder i blå felter vedrører basisrammen, mens dem i de grønne felter vedrører ekstrarammen.
BASISRAMMEN
1. Udvikling af undervisnings-, lærings- og eksamensformer
Indsatsområdet omfatter analyser og initiativer, som forbedrer skolens læringsmiljø, og som fokuserer på varierede undervisningsformer. Indsatsområdet omhandler bl.a. et målrettet arbejde med: differentierede undervisningsformer i fremmedsprog og matematik, debatkultur i engelsk, innovationsopgaven i almen studieforberedelse, elektroniske eksamener samt et generelt fokus på at øge værdien af elevernes lektielæsning. Målopfyldelsen vurderes ud fra igangsatte initiativer og deres bæredygtighed. Dette indsatsområde tæller 35 % af den totale basisramme.
Udviklingen af CG’s undervisnings-, lærings- og eksamensformer er helt centrale for skolens virke og er derfor noget, vi altid vil være meget optaget af at udvikle. Derfor er det ikke så underligt, at dette punkt igen i år udgør et af indsatsområderne i bestyrelsens resultatlønskontrakt. Årets initiativer lægger sig i flere tilfælde i forlængelse af foregående års initiativer – i år dog med nye fokusområder:
• Debating: I løbet af skoleåret er der udfoldet en ny debating- struktur for en stor del af skolens elever. ”Debating” er en struktureret måde at arbejde med debat inden for et på forhånd aftalt sæt regler for diskussionen. Hele 1.g årgangen har i engelskfaget afprøvet denne metode. Efterfølgende er dette initiativ blevet fulgt op af en studiekreds, der har været åben for alle skolens elever. 10 af disse deltagere har fået mulighed for at deltage i et udvekslingsprojekt med et lignende antal gymnasieelever fra Riga. De 10 CG-elever har gennem udviklingsmidler fra Nordplus fået betalt deres studieophold i Riga og har samtidig haft besøg af elever fra Riga i en uge på
CG. Projektet er gået så godt, at vi har aftalt at fortsætte projektet for den kommende årgang af 1.g elever, samt fortsætte studiekredsen. Vi har yderligere indledt et samarbejde med et italiensk gymnasium fra Vicenza og har sammen med dem søgt og fået penge til et udvekslingsprojekt via Comenius. Ved siden af debating-initiativet har skolen fortsat sidste års initiativ med en retorikworkshop, som afholdes af en af skolens retoriklærere.
• Projekt Forskerpraktik: CG har sammen med Nørre G taget initiativ til et nyt talentprojekt, Projekt Forskerpraktik, hvor en del af de to skolers elever i små grupper har været i en slags forskerpraktik hos en forsker fra et af de københavnske universiteter. Afsluttende præsenterede alle eleverne deres arbejde på en posterkonference. Projektet kørte i 2015-16 for omkring 50 2.g-elever under medvirken af omkring 20 forskere. Næste år har 32 forskere givet tilsagn om at deltage, og vi satser på, at op imod 100 elever fra både 2. og 3.g deltager. 3.g eleverne kan evt. bruge arbejdet som afsæt til deres studieretningsprojekt.
• Niveaudelt fremmedsprogsprojekt: I to perioder af skoleåret har skolens i 2. fremmedsprogshold arbejdet på tværs af hold i nye holddannelser, som typisk har været inddelt efter fagligt niveau. Målet har været at udnytte det faktum, at flere sproghold ligger parallelt i skemaet, med henblik på at skabe en mere effektiv indlæring for elever med forskellige faglige niveauer. Samtidig giver de alternative sproguger mulighed for at variere den almindelige undervisning. Erfaringerne fra dette pilotforsøg har været positive, så vi fortsætter dette forsøg i næste skoleår.
• Matematikinitiativer: I matematik er der taget flere forskellige initiativer til at forbedre det faglige niveau og derigennem også løfteevnen – herunder nye matematiklektiecafe-tiltag (temacafeer og eksamenscafeer ud over de almindelige matematikcafeer), etablering af store, gode faglokaler med store tavler i den nybyggede etage på Fabrikken samt pilotforsøg med niveaudelt undervisning i en del af forårets undervisning på mat C. Initiativerne fortsættes i næste skoleår.
• Innovationsundervisning: Sidste år blev der gennemført en hel del efteruddannelse for skolens lærere i at undervise i den nye innovationsopgave i AT (almen studieforberedelse). Samtidig prøvede 2.g’erne sidste år at arbejde fokuseret med innovationsopgaven i et AT- forløb. I dette skoleår har vi fortsat efteruddannelsen i innovationsundervisning for de ca. 20 lærere, der underviste den nuværende 2.g-årgang i innovationsopgaven. Fra og med forårssemesteret 2016 kan eleverne på CG siges at være klædt godt på til at vælge innovationsopgavetypen i AT, og for første gang har nogle af CG’s 3.g-elever afprøvet denne opgavetype i deres AT-eksamensopgave.
• Elektroniske eksamener: Sommeren 2016 meldte CG sig sammen med en række andre danske gymnasier til at være med i den første gruppe af gymnasier, som afprøvede det nye koncept for digitale eksamener. Vi har i den forbindelse forbedret skolens IT-sikkerhed, således at sandsynligheden for at rammes af nedbrud på internettet er mindsket. I år skulle deltagerne til deres skriftlige studentereksamen aflevere deres besvarelser digitalt. Næste år går man skidtet videre og udleverer yderligere eksamensopgaverne digitalt. Projektet tænkes fuldt indfaset på alle gymnasier og i alle fag fra sommeren 2018.
• Lektielæsningsprojekt: Baggrunden er flere års ”lokal” frustration. Frustrationen blev fremført og diskuteret i foråret 2015 i Pædagogisk Råd. Samtidig har det været et opmærksomhedspunkt i vores samarbejde med ministeriet og andre gymnasier i ”SIP-projektet” (Skoleudvikling i praksis). I 2015-16 har Pædagogisk Udvalg arbejdet med problematikken og har bl.a. lavet en undersøgelse over CG-elevernes lektielæsningsvaner. I forlængelse heraf har udvalget fremlagt en handlingsplan for 2016-17 for Pædagogisk Råd. Planen implementeres i det kommende skoleår.
• Skriftlighedsprojekt og samarbejde med folkeskoler: Lærere og elever bruger mange ressourcer på skriftligt arbejde, og vi har derfor til stadighed som fokuspunkt at udvikle og eksperimentere med skriftlige arbejdsformer og rettestrategier for derigennem at udvikle bedre læring og resultater. I skoleåret 2015-16 har vi et antal nye tiltag: Vi har etableret et samarbejde ed de nærliggende grundskoler om skriftlighed, vi har etableret et forsøg med en ”skriftlighedsklasse” i 1.g, og en arbejdsgruppe arbejder med elektroniske rettestrategier. Samarbejdet med grundskolerne tænkes udbygget i næste skoleår.
Alt i alt har skoleåret været præget af mange nye pædagogiske initiativer på CG – de fleste arbejdes der fremadrettet videre med på forskellige måder.
2. Udvikling af skolens fysiske rammer
I skoleåret 2015-16 står skolen for at skulle gennemføre en stor ombygning af tagene på skolens hovedbygning. Under starten af ombygningen er der konstateret alvorlige svampe- og rådskader i bærende konstruktioner, som betyder, at projektets tidsplan og budgetplan udfordres, og at Statens Selvforsikring skal aktiveres. Målopfyldelsen vurderes ud fra rektors evne til en projektstyring, som tilgodeser muligheder for en god afvikling af skolens undervisningsaktiviteter i byggeperioden samt en effektiv økonomi- og byggestyring af projektet.
Hovedbygningens kloakker og dræn har tidligere været i bestyrelsens fokus, men andre ombygninger har trængt sig på og udsat en indsats på dette område. Det pålægges rektor i kontraktperioden at opstille en vedligeholdelsesplan for de kommende to skoleår, der inddrager økonomiske perspektiver, som oplæg for bestyrelsens arbejde. Der fremlægges et oplæg med milepæle på bestyrelsens møde i december 2015. Målopfyldelsen vurderes ud fra evnen til at sikre, at milepælene nås på en tilfredsstillende
måde samt ud fra bestyrelsens tilfredshed med arbejdets kvalitet. Dette indsatsområde tæller i alt med 40 % af den totale basisramme.
I sommeren 2015 gik ombygningen af tagene på skolens trelængede hovedbygning i gang. Ret hurtigt inde i byggeriet – omkring primo juli – blev der registreret alvorlige svampeangreb flere steder i de bærende konstruktioner på taget. En almindelig ombygningssag udviklede sig derved i størrelse og til at blive en sag, hvor Statens Selvforsikring skulle inddrages. Specielt den centrale hovedbygning viste sig at være hårdt ramt af angreb fra ægte hussvamp. Der blev herudover også konstateret ældre borebilleangreb samt angreb fra andre svampe (bl.a. tømmersvamp). Vi inddrog skolens entreprenør (Curacon), rådgiver (Xxxxxx arkitekter) samt bygherrerådgiver (Emcon) – og yderligere en taksator (Xxxxxxxx) og en rådgiver med speciale i svampeangreb (Goritas). Vi fik yderligere lavet en ”second opinion” gennemgang af angrebene og tog kontakt til Ministeriet for Børn, Unge og Ligestilling. Skolens skemalægger fik til opgave i løbet af sommerferien at lægge hele skolens lokaleskema for 2015-16 om, så vi kunne undvære omkring 4 klasselokaler i en periode uden at skulle bruge ressourcer på opstilling af midlertidige pavilloner i skolegården. Ombygningen af den centrale del af hovedbygningen blev færdig i den sidste del af efterårssemesteret. Herefter gik entreprenøren videre til skolens ene sidebygning beliggende ud i mod Prinsessegade. Her viste det sig, at der ikke var angreb af Ægte Xxxxxxxx, men af andre svampe, som ikke er dækket af Statens Selvforsikring. Alligevel var angrebene så alvorlige, at en stor del af de bærende konstruktioner skulle erstattes eller forstærkes af nyt træ. Dette
byggeri er pågået hen over vinteren og blev afsluttet i foråret.
Forsikringssagen blev afsluttet tilfredsstillende, idet CG fik udbetalt det beløb, som vi havde bedt om, i henhold til de udgifter skolen havde haft og de rapporter, der var blevet lavet af vores rådgivere. I alt fik CG udbetalt 3,4 mio. kr. fra Statens Selvforsikring. I den forbindelse indgik også forsikringsdækkede udgifter til andre ting (fx tyveri og hærværk), som skolen normalt ikke får erstattet af selvforsikringen på grund af en stor selvrisiko på over 0,6 mio. kr.
Christianshavns Gymnasium fik bygningsoverdraget skolens bygninger primo 2010 og fik i den forbindelse ikke at vide, at der var alvorlige problemer med tagkonstruktionerne forårsaget af svampeangreb. Jeg har derfor henvendt mig til ministeriet for at høre om den del af tagreparationerne, som ikke kunne forsikringsdækkes, og som ikke hang sammen med en almindelig vedligeholdelse af taget, kunne skadedækkes af staten. Resultatet af denne proces har været meget positiv, idet ministeriet har indvilliget i at overføre et beløb på 3,7 mio. kr. I alt er tagombygningen derved blevet støtte med 7,1 mio. kr. fra ekstra tilførte statslige midler.
I vinteren 2015-16 har CG taget initiativ til at få gennemgået skolens kloakker på ”Xxxxxxxxxxxxx 00 matriklen”, og efterfølgende har vi sat gang i en renovering af kloakkerne i de to små gårde op af den centrale del af hovedbygningen. Samtidig hermed er der taget initiativ til at bygge nye cykelparkeringsfaciliteter i den ene gård (Abegården) til skolens personale. Projektet afvikles i sommeren 2016 og er i skrivende stund afviklet tilfredsstillende. Efter aftale med bestyrelsen har vi medtaget visse andre reparationer af kloakkerne, hvis de lå op ad de to gårde eller i tilknytning til skolens hovedbygninger. Desuden har vi fået lavet en analyse af kloak- og afvandingssituationen i den store skolegård og har fået TV-inspiceret kloakkerne samt fået en landmåler til at sætte koter på de to små gårde og den store skolegård. Resultatet peger i retning af, at en renovering af kloakker og
niveauer samt belægninger i den store skolegård kunne være fornuftige af foretage fx til sommeren 2017 – eller i alt fald i en af de efterfølgende somre.
Bestyrelsen har i forbindelse med budgetlægningen og godkendelsen af budgetterne for 2016-19 været præsenteret for planer for bygningsvedligeholdelsen i de kommende to år. Bestyrelsen har godkendt planer om først at afslutte ombygning og renovering af tage (2015-16) samt herefter at gennemgå kloakkerne i 2016 samt evt. 2017. Yderligere er det aftalt og budgetlagt, at flere mindre ombygninger afvikles i samme periode. Fx en mindre renovation af taget på en karnap ved indgangen til studiecenteret (er gennemført i dette skoleår); en indbrudssikring af indgangsveje til hovedbygningen; nyt linoleum på trapper i dele af
hovedbygningen, reparationer af murværk på hovedbygningen, reparation af gulv og ydervæg i studiecenteret (sidstnævnte tænkes lavet sommeren 2017, mens de foregående projekter især er tænkt lavet sommeren 2016).
Alt i alt et travlt år på CG omkring byggestyring af tagprojektet og kloakrenoveringen, samt et år hvor jeg yderligere har været optaget af at forberede og planlægge andre kommende bygningsprojekter. Efter min egen opfattelse er byggestyringen og styringen af ressourceforbruget foregået effektivt og fornuftigt. Det er naturligvis ærgerligt, at skolens bygninger er overtaget i en mindre god stand i 2010, men vi har udnyttet mulighederne for at bygningsforbedre inden for en fornuftig økonomisk ramme og med støtte fra staten på en hensigtsmæssig måde.
3. Løfteevne og absolut karakterniveau
Skolens evne til at løfte elevernes præstationer målt i forholdet til andre gymnasiers tilsvarende evner er af Undervisningsministeriet blevet modelsat på en måde, så man kan indregne elevernes socioøkonomiske baggrund i begrebet ”løfteevnen”. Det er et mål at sikre, at skolens elever opnår et højt karakterniveau både absolut og set i forhold til deres baggrund. I skoleåret 2014-15 er et analysearbejdet påbegyndt med fokus på matematikfaget. I skoleåret 2015-16 arbejdes videre med dette mhp at implementere flere nye initiativer, som kan styrke det faglige niveau og dermed løfteevnen. Rektor fremlægger sine overvejelser om dette arbejde på bestyrelsesmødet i december 2015. Dette indsatsområde tæller 25 % af den totale basisramme.
Karakterniveauet for CG’s studenter ligger højt og blandt de højeste i Danmark. Figur 2 viser udviklingen af studenternes gennemsnitskarakter på CG fra 2005-16. Karakterniveauet har været stærkt og løbende stigende fra 6,8 til 7,8 hen over det seneste årti! Til sammenligning lå landsgennemsnittet i 2015 på 7,3 – altså omkring et halvt karaktertrin lavere end på CG!
2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 |
6,8 | 7,2 | 7,1 | 6,8 | 7,2 | 7,4 | 7,6 | 7,5 | 7,6 | 7,7 | 7,7 | 7,8 |
Figur 2 viser gennemsnitskarakteren ved studentereksamen fra 2005-16 på CG.
CG’s løfteevne har gennem de seneste fire år ligget ret stabilt inden for intervallet -0,1 til +0,1. I 2012 lå løfteevnen på -0,1, hvilket vil sige, at studentereksamenskaraktererne for årets studenterårgang på 7,5 godt nok lå meget højt (omkring det 10. ”bedste” danske almene gymnasium det år, så vidt jeg husker); men sammenholdt med elevernes socioøkonomiske baggrund (som på CG er god) lå karakterniveauet 0,1 under det forventelige, når man holdt karaktererne op i mod en teoretisk referencegruppe af elever med samme socioøkonomiske baggrund som CG- studenternes. I 2013 og 2014 steg løfteevnen til +0,1, og samtidig steg det absolutte karakterniveau også lidt – fra 7,5 i 2012 til 7,6 i 2013 og 7,7 i 2014. I 2015 har løfteevnen – trods et meget højt absolut karaktergennemsnit på igen
7,7 – lagt sig på 0,0. Dvs. lige mellem værdien for 2012 og dem fra 2013/2014. Desværre er ministeriet meget bagud med at publicere løfteevnetallene, så det er ikke muligt at inddrage effekterne af dette års arbejde med tiltag, som vil kunne øge løfteevnen. Det absolutte karakterniveau ligger dog igen meget højt – på 7,8 (helt præcist 7,754)! Ser vi på enkelte fags løfteevne, så er der i nedenstående tabel oplistet, hvilke fag der er signifikant under eller over 0. Her er det positivt, at et fag som skriftlig dansk (studentereksamen), der i 2013 lå med signifikant negativ løfteevne, i 2014 var flyttet op i gruppen ”neutralt” og i 2015 direkte op i den gode gruppe med signifikant positivt løfteevne!
Samfundsfag A (skr. studentereksamen) har omvendt ligget lidt oppe og nede over de sidste fire år. Og matematik B har desværre alle fire år ligget i den signifikant negative gruppe. Derfor er der sat ind med initiativer i matematik.
Årstal: | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 |
Løfteevne for hele studentereksamensnittet | -0,1 | +0,1 | +0,1 | 0,0 |
Signifikante løfteevne forskelle Positivt: Negativt: | SaA (Mdl) MaA+B(Skr), MaB(Mdl) | Da(Skr), MaA(Skr), SaA(Skr) | SaA(Mdl) MaA+B(Skr) | Da (Skr) MaB (Skr) og SaA (Skr) |
Figur 3 viser løfteevnen på CG i perioden 2012-15. På ministeriets hjemmeside (xxx.xxx.xx) kan man finder flere værdier.
Igennem de seneste to skoleår har vi på CG fokuseret på løfteevnen og har taget forskellige initiativer, der skulle sikre en forbedring af denne. Flere af disse er beskrevet andre steder i resultatlønsrapporten og skal derfor kun kort omtales her – andre bliver primært nævnt her:
• Ledelsesgruppen har med start i sidste skoleår fordelt skolens klasser imellem sig og har en tæt kontakt til klasserne og deres lærere og studievejledere for at modvirke skriftligt og fysisk fravær.
• Skolen har fået ny psykolog og har i den forbindelse øget indsatsen omkring elever med eksamensangst. Psykologen har i alt haft kontakt til 60 ud af skolens omkring 750 elever i løbet af skoleåret. Eleverne visiteres af skolens studievejledere til psykologhjælpen.
• Matematikprojekterne (se afsnit om indsatsområde 1)
• 2 fremmedsprogprojekt med niveaudelt undervisning (se afsnit om indsatsområde 1)
• Lektielæsningsprojektet (se afsnit om indsatsområde 1)
• Skriftlighedsprojektet (se afsnit om indsatsområde 1)
• Lektieprojektet (se afsnit om indsatsområde 1)
• Debatingprojektet (se afsnit om indsatsområde 1)
• Projekt Forskerpraktik (se afsnit om indsatsområde 1)
Løfteevnen er en faktor, som ikke varierer ret meget fra gymnasium til gymnasium. Langt de fleste gymnasiers generelle løfteevne ligger inden for intervallet -0,2 til +0,2 i karakterniveau. Når man betænker, at karakterskalaen springer 2 eller 3 trin mellem hver karakter, er der således tale om små forskelle. Ligesom med karaktergennemsnit kan der yderligere være naturlige svingninger. Man skal i øvrigt være opmærksom på, at hvis alle gymnasier evner at øge deres elevers faglige niveau lige meget, vil der ikke ske nogen ændringer i løfteevnen på nogen af gymnasierne, idet løfteevnen for den enkelte skole måles relativt ud fra, hvordan eleverne klarer sig på andre skoler. Alligevel arbejder vi fokuseret på at sikre en god løftevne. I næste skoleår vil vi arbejde videre med ovenstående initiativer og udfolde disse yderligere. Alt i alt er det meget tilfredsstillende, at CG igennem flere år har ligget i den allerøverste del af de danske gymnasier, hvad angår studentereksamensgennemsnittet – CG har typisk omkring det 10. højeste gennemsnit. Selvom CG’s elever taget som et gennemsnit har en god socioøkonomiske baggrund, er det ingen selvfølgelighed, at de klarer sig så godt som gruppe, at de år efter år ligger i den bedste 10 % fraktil. Alligevel er det ønskeligt, at prøve at bringe løfteevne-værdien højere op. Hvorvidt det er naturlige svingninger, der er skyld i at den
faldt fra 0,1 til 0,0 i 2014-2015 (eller det er fordi de andre skoler flyttede sig endnu mere i positiv retning) vides desværre ikke.
EKSTRARAMMEN
1. Frafald
Indsatsområdet er rettet imod at sikre et lavt elevfrafald. Målopfyldelsen vurderes kvantitativt ud fra et mål, som regnes som fuldt opnået, hvis elevfrafaldet uden overgang til en anden gymnasial uddannelse er under 5 % i perioden 15.9.2015 til 30.6.2016. Dette indsatsområde tæller 25 % af den totale ekstraramme.
Arbejdet med dette indsatsområde har været et indsatsområde på skolen gennem de senere år. Der er løbende taget en række initiativer. Specielt skal det nævnes, at skolen i løbet af sidste skoleår indførte en matrixbaseret ledelsesform, hvor skolens pædagogiske ledere og vicerektor har delt skolens 27 klasser ud imellem sig. Hver leder har således ansvaret for at følge eleverne fra et antal klasser og deres fravær, karakterniveau, aflevering af skriftlige opgaver m.v. – forhold, som vi ved er klart korreleret med elevers trivsel på skolen og deres risiko for frafald. I dette ledelsesfokus på eleverne har hver pædagogisk leder et samarbejde med den studievejleder, der følger de pågældende klasser samt med de teamkoordinatorer og faglærere, som har undervisningsansvaret i klasserne. Der holdes jævnligt møder omkring håndteringen af frafaldstruede elever og omkring elever med stort skriftligt og fysisk fravær. Studievejlederne indgår i en del af disse møder.
Gennem de seneste år er det lykkedes at nedbringe det fysiske fravær og ikke mindst i væsentlig grad det skriftlige fravær på skolen. Formodentlig har disse bestræbelser ud over at føre til at højere fagligt niveau blandt skolens studenter også ført til et mindre frafald. I dette skoleår er der desuden taget nyt initiativ til at holde flere faste klassemøder mellem klassens faste lærere. På klassemøderne drøftes både sociale og undervisningsmæssige forhold.
Skoleår | Fuldførelsesprocent |
2007-08 | 86 |
2008-09 | 81 |
2009-10 | 90 |
2010-11 | 83 |
2011-12 | 88 |
2012-13 | 87 |
2013-14 | 87 |
Figur 4 viser fuldførelsesprocenter i de syv foregående skoleår på CG. Tallene er hentet fra UNI-C.
På CG opgør vi hvert år, hvor mange elever, der forlader CG i løbet af et skoleår, og i forbindelse med udmeldelsessamtalen med eleverne undersøger vi, hvad elever vil videre frem – herunder om eleven vil fortsætte på en anden gymnasial uddannelse ved først kommende lejlighed (det kan være samme skoleår, primært, hvis udmeldelse sker i efterårssemesteret – eller i det næste skoleår, typisk hvis udmeldelsen falder i forårssemesteret).
I dette skoleår har det samlede frafald fra 15.9.15 til sommerferien 2016 været 4,5 % (svarende til 34 elever ud af 756 elever), men de 2,8 % er overgået til andre gymnasiale uddannelser på andre uddannelsessteder (efter elevernes personlige udmeldinger eller evt. skolens viden om en nærtstående overflytning), hvilket vil sige, at kun 1,7 % efter vores bedste oplysninger ikke er fortsat på anden gymnasial uddannelse. Som man kan se neden for i
tabellen, er det et år med et virkelig lavt frafald på CG! Både det totale frafald og frafaldet af elever uden intenderet overgang til anden gymnasial uddannelse ligger lavest set over de seneste fire år.
Frafald | Samtlige udmeldte (i %) | Udmeldte uden intenderet overgang til anden ungdomsudd. (i %) | Udmeldte med overgang til anden ungdomsudd. (i %) |
2012-13 | 6,3 % | 4,3 % | 2,0 % |
2013-14 | 6,1 % | 2,9 % | 3,2 % |
2014-15 | 5,5 % | 2,9 % | 2,5 % |
2015-16 | 4,5 % | 1,7 % | 2,8 % |
Figur 5 viser frafald på CG i de sidste fire skoleår.
Målet for indsatsområdet omkring frafald er nået, idet under 5 % er faldet fra skolegangen på CG uden overgang til anden gymnasial uddannelse.
2. Vision for CG
Bestyrelsen har i det forgangne skoleår på oplæg fra rektor planlagt at initiere et arbejde med revision af skolens vision i skoleåret 2015-16. Det er bestyrelsens holdning, at denne proces skal hente inspiration fra diskussioner bredt på skolen blandt både ansatte og elever. Rektor er centralt placeret i den proces sammen med et udvalg af elever og ansatte, som har til opgave at planlægge og afholde en halv visionstemadag for henholdsvis skolens ansatte og skolens elever. Efterfølgende skal resultater fra temadagen sammenfattes og fremlægges for bestyrelsen, således at bestyrelsen kan formulere skolens kommende vision og offentliggøre den inden udgangen af skoleåret 2015-16.
Det er rektors opgave at danne bindeledet mellem bestyrelse samt skolens elever og ansatte i en proces, der sikrer et stort medejerskab blandt alle aktører. Desuden er det rektors ansvar at sikre, at alle grupper på skolen bliver hørt i forarbejdet til den nye vision. Desuden skal rektor facilitere bestyrelsen i dens arbejde med formuleringen af den nye vision. Endelig skal rektor sørge for, at der sammen med visionen også udarbejdes en dokumentation for den proces, der førte til formuleringen af visionen, i form af beskrivelser af samt billeder og andet materiale fra de arrangementer, der afholdes som led i visionsprocessen.
Der fremlægges resultater fra temadagene på bestyrelsens møde i december og et oplæg til visionstekst bringes i forslag for bestyrelsen på det efterfølgende møde i foråret 2016. Herefter er det rektors opgave i samarbejde med bestyrelsens formand at fremlægge forslag til en strategi for arbejdet med skolens vision. Forslaget fremlægges for bestyrelsen inden afslutningen af kontraktperioden. Målopfyldelsen vurderes ud fra evnen til at sikre, at milepælene nås på en tilfredsstillende måde, samt ud fra bestyrelsens tilfredshed med arbejdets kvalitet. Dette indsatsområde tæller 40 % af den totale ekstraramme.
Fra starten af skoleåret har jeg sammen med en gruppe af ansatte og elever arbejdet i et visionsudvalg med bl.a. planlægning af en halv visionstemadag for alle skolens elever og en halv temadag for alle skolens ansatte. Temadagene blev afholdt i starten af november 2015. Udvalget samarbejdede med to konsulenter omkring afholdelsen af de to dage. Efterfølgende har vi i visionsudvalget sammenfattet de forslag, som kom op på temadagene. I samarbejde med den ene konsulent, Xxxxxx Xxxxxxxx fra firmaet AM, har vi forberedt fremlæggelse af et forslag til en ny vision for skolens bestyrelse (på bestyrelsesmødet den 14.12.15) og senere for alle skolens lærere på PR-mødet den
26.1.16. Undervejs i processen er der lavet mindre tilpasninger af visionen.
Under arbejdet med skolens vision blev det klart, at skolens hjemmeside burde fornyes, og at hjemmesiden under denne proces skulle præsentere den nye vision og skolens brand på en nye og tidssvarende måde. I foråret 2016 har jeg derfor i samarbejde med bestyrelsen, skolens IT-chef og Web-redaktion indledt et samarbejde med Xxxxxx Xxxxxxxx og AM omkring den nye hjemmeside. Hjemmesiden er blevet leveret til skolen i sommerferien 2016, og nu er det skolens webmastre, der skal arbejde med at flytte den gamle hjemmeside over i det nye ”hjemmesidemiljø”. Et spin off ved denne proces har været, at skolens logo og designprofil generelt er blevet fornyet hen over sommeren 2016. Undervejs i processen er den blevet dokumenteret for skolens ansatte og for bestyrelsen, og på den nye hjemmeside vil visionsprocessen yderligere blive dokumenteret.
I foråret 2016 har jeg i samarbejde med bestyrelsesformanden og skolens bestyrelse arbejdet på en konkretisering af skolens nye vision. Dette arbejdet har udmøntet sig i en ny strategi for CG. Rammerne for strategien blev fremlagt af rektor-bestyrelsesformand på bestyrelsestemamødet i maj 2016. Bestyrelsen bakkede op bag strategiforslaget og kom yderligere med tilføjelser og præciseringer, som er blevet skrevet ind i det endelige vision-mission-strategi- dokument i sommeren 2016 til endelig godkendelse i bestyrelsen i starten af september 2016. I forlængelse heraf formuleres den kommende resultatlønskontrakt 2016-17 i naturlig forlængelse af den nye strategi. Herefter fremlægges skolens vision og strategi for elever og ansatte i september 2016 nogenlunde samtidig med, at skolens nye hjemmeside ”går i luften”.
Resultatet af hele visionsarbejdet er således blevet, at skolen – både elever, ansatte, daglig ledelse og bestyrelse – i løbet af 2015-16 har arbejdet med at beskrive og definere skolens særkender, værdier og vision. Og i den forbindelse er der yderligere blevet lavet en strategi for CG samt produceret en ny hjemmeside og en ny designprofil for CG. Alt i alt synes jeg, det har været en givende proces at deltage i, som har givet anledning til en række nye initiativer.
3. Organisering af skolens undervisning under hensyn til elevernes læring, ressourcetildeling samt medarbejder- og elevtilfredshed
I perioden 2015-18 har staten udmeldt flere beskæringer af taxametre – og dermed på de ressourcer – skolen har til at drive skole for. Generelt skal den samme ydelse udføres for færre midler. Forventeligt falder ydelsen til den enkelte elev på CG med omkring 9 % over perioden 2015-19. Med en stadig ambition om at udvikle undervisningen mhp at øge elevernes faglige niveau – og samtidig fastholde en skole og arbejdsplads, hvor elever og ansatte trives – bliver det meget vigtigt, at overveje løsninger på, hvordan skolens ressourcer anvendes mest effektivt set ift skolens mission om at uddanne fagligt dygtige og alment dannede studenter. Målopfyldelsen fokuserer på analysen og italesættelsen af denne udfordring samt af en begyndende implementering af nye tiltag, som tilgodeser alle tre ovenstående behov – et arbejde som rektor står i spidsen for med input fra medarbejdere og elever, og som implementeres efter drøftelser i bestyrelsen. Dette indsatsområde tæller 35 % af den totale ekstraramme.
Nedenstående figur sammenfatter sikkert mange organisationers nuværende kerneudfordringer: Man skal hele tiden udvikle sig og blive bedre, og ofte for færre midler – og organisationens deltagere skal for at dette kan lade sig realisere også være tilfredse med at være deltagere i organisationen. Lidt af en udfordring – men ikke desto mindre noget, som vi også på CG har sat os for at prøve på!
Bedre
læring
Undervisning
Færre
ressourcer
Stor trivsel
hos elever og ansatte
Figur 6 viser krydspresset mellem behov for at levere en undervisning, som sikrer bedre læring under forhold med færre ressourcer og et stadigt krav til trivsel blandt elever og ansatte.
Regeringens finanslovsudmeldinger i efteråret 2015 varslede alvorlige nedskæringer på taxametrene til de almene gymnasier i de kommende fire år. I 2016 er allerede skåret 2 % af taxametertilskuddet. Det fortsættes de kommende år, så der er tale om 2-4-6-8 % nedskæringer i årene 2016-19. Herudover er der også lavet et forlig, som betyder, at der skal skæres omkring yderligere 3 % i 2017 – alt sammen regnet i meget runde tal. En meget stor udfordring for de almene gymnasier, hvis det viser sig at holde stik med en nedskæring på omkring 11 % over en fireårig periode!
Alligevel er ambitionen stadig at fastholde et Christianshavns Gymnasium, hvor elever og ansatte trives, og hvor undervisningen til stadighed udvikles med henblik på at øge elevernes læring! Som yderligere en udfordring er der i forsommeren vedtaget en ”gymnasiereform”, som skal indfases i 2017-19 uden ekstra tilførte midler.
CG’s fordel er ved indgangen til fire år med voldsomme nedskæringer, at skolen igennem de senere år har været drevet effektivt med et moderat ressourceforbrug. Det har givet nogle årlige positive driftsresultater på tit mellem 2 og 3 mio. kr. Overskuddene har været ønskværdige tilskud til en genopretning af skolens fysiske rammer, som under Københavns Kommunes ejerskab forfaldt frem til 2007. Selvom skolens bygningsmasse stadig fremadrettet vil være ret vedligeholdelseskrævende, er de fysiske rammer alligevel i perioden 2007-10 (hvor staten ejede bygningerne) og 2010-16 (hvor CG selv har eget skolens bygninger) blevet forbedret på en måde, som betyder, at fortsatte investeringer i bygningerne kan forventes at kunne mindskes fremadrettet. En del af de overskud, som skolen har præsteret tidligere, vil derved gå til at imødegå nogle af nedskæringerne.
I de kommende år skal skolen beskære ressourceforbruget en del. Ledelsesmæssigt har det været vigtigt at forberede skolen på en fremtid med færre ressourcer, så overgangen kan blive så lempelig som mulig. For at inddrage skolens ansatte i overvejelserne omkring prioriteringer blev der i efteråret 2015 nedsat et udvalg med lærer og ledelsesrepræsentation. Andre dele end undervisningsbesparelser er desuden behandlet med andre personalegrupper – og ikke mindst internt i ledelsesgruppen. I foråret 2016 har udvalget fremlagt sine overvejelser for lærergruppen på et PR-møde, SU er orienteret, og ledelsen har fremlagt overvejelser omkring langsigtede økonomiske begrænsninger på et bestyrelsesmøde. Personalebegrænsninger søges udmøntet uden, at fast personale afskediges. Dette sker bl.a. ved at medarbejdere går på pension, ved at udvide med en ekstra gymnasieklasse samt ved ikke at genansætte ikke-fastansat personale.
Overordnet set vil de kommende års besparelser udløse begrænsninger på indkøb af varer (fx undervisningsmaterialer) og tjenesteydelser (fx håndværkerydelser til vedligeholdelse af skolens fysiske rammer)
samt ikke mindst udløse en nedgang i antallet af ansatte på skolen. For at imødegå besparelserne har ledelsen i løbet af forårssemesteret bl.a. taget initiativ til at udlicitere rengøringen (med en virksomhedsoverdragelse af skolens rengøringspersonale til det rengøringsfirma, som vandt udbuddet). Dette giver en betydelig besparelse på rengøringsudgiften fremadrettet. Desuden har CG ved at optage 10 nye 1.g-klasser august 2016 udvidet antallet af klasser så skolens kapacitet er vokset fra 27 til 28 klasser med det formål at hente en stordriftsfordel i at øge elevantallet. Yderligere er visse af lærernes arbejdsopgaver beskåret.
Der er en enighed på skolen, ledelsesmæssigt og blandt ansatte, om at de ressourcebegrænsninger, der toner frem, IKKE skal begrænse en udvikling af skolen og dens undervisningsaktiviteter. Det er ville være ødelæggende for en god skole, som i årene fremover fortsat skal tiltrække dygtige elever og medarbejdere – og derved på sigt virke undergravende for skolens mission og eksistens. I skoleåret 2016-17 har vi fundet midler til at investere ekstra ressourcer i at udvikle lærersamarbejder omkring fælles forberedelses af undervisningsforløb i faggrupperne med det formål, at CG i de efterfølgende skoleår forbereder en hverdag med lidt færre ressourcer til den enkeltes forberedelse af undervisning og evaluering af elevers skriftlige arbejder.
Arbejdet med at implementere en ressourcebegrænsning vil være en vigtig ledelsesopgave i de kommende år. En opgave, som efter aftale med bestyrelsen løses med rettidig omhu – det vil sig ikke før og ikke efter, men når det bliver nødvendigt. Det er min opfattelse, at vi i skoleåret 2015-16 er kommet ret langt med analyser af, hvad vi kan gøre for at begrænse ressourceforbruget, og at vi allerede har implementeret flere ressourcebesparende foranstaltninger. Analysearbejdet er foregået med inddragelse af de ansatte-grupper, som berøres af kommende ændringer, hvilket efter min opfattelse har været medvirkende til at skabe en forståelse for de ændringer, der kommer til at implementeres fremadrettet.