Vedtægter godkendt på generalforsamlingen
29. marts 2023
Vedtægter godkendt på generalforsamlingen
29. marts 2023
1. FORENINGENS NAVN OG HJEMSTED
1.1 Foreningens navn er HEN – Hørsholm Erhvervs Netværk.
1.2 HEN har hjemsted i Hørsholm kommune.
2. FORMÅL, VIRKSOMHED OG HÆFTELSE
2.1 HEN´s primære formål er at skabe relationer mellem erhvervsvirksomheder i Hørsholm og omegn med henblik på at fremme rammerne for vidensdeling, erfaringsudveksling og sparring med det formål, at skabe værdi for medlemmerne. Herudover er formålet at være bindeled og talerør mellem erhvervslivet og Hørsholm Kommune med henblik på at forbedre rammevilkårene for at drive virksomhed i Hørsholm Kommune. Endelig skal HEN arbejde aktivt på erhvervsfremmende aktiviteter, der kan fremme iværksætteri og vækstvirksomheder.
2.2 Medlemmerne af HEN kan tilbyde at være sponsorer for netværksarrangementer o. lign.
2.3 Kommunikation til og fra HEN, herunder indkaldelse til generalforsamling, udsendelse af referater, budgetter, regnskaber m.v., sker elektronisk via HEN´s hjemmeside eller via e-mail.
2.4 For HEN’s forpligtelser hæfter ingen medlemmer.·
3. MEDLEMSKREDS (IND- OG UDMELDELSE)
3.1 Enhver virksomhed og organisation med tilknytning til, eller interesse i, Hørsholm Kommunes erhvervsliv, der opfylder formålsbestemmelsen, kan blive medlem af HEN.
3.1.1 Medlemskabet er personligt for virksomhedens repræsentant, men et medlem har ret til at sende en stedfortræder. Stedfortrædere har dog ikke stemmeret til generalforsamlinger. Ønsker en virksomhed eller organisation at kunne deltage med flere personer, kan der tilkøbes et ubegrænset antal ekstra sekundære medlemskaber med 25% rabat. Disse sekundære medlemskaber har ikke stemmeret.
3.2 Indmeldelse sker via foreningens hjemmeside.
3.3 Kontingent for medlemskab af HEN fastsættes på den årlige generalforsamling, og dækker medlemskab for kalenderåret. Bestyrelsen er berettiget til på ethvert tidspunkt at ændre medlemsperiodens beregning, f.eks. til at gælde for en 12 mdr. periode i stedet.
CVR 37 42 98 99 · Sydbank Reg. nr 6824 Konto nr. 1020723
Foreningen HEN
– Hørsholm Erhvervs Netværk Rungstedvej 1 C
2970 Hørsholm
T 2830 2829
xxxx@xxx.xx XXX.xx
Side 1 af 5
3.4 Ved ændring af medlemsperiodens beregning er bestyrelsen berettiget til at forkorte eller forlænge en igangværende medlemsperiode.
3.5 Indbetaling af kontingent sker i forbindelse med indmeldelse ved overførsel til Hørsholm Erhvervs Netværks konto, der fremgår af Hørsholm Erhvervs Netværk hjemmeside.
3.6 Medlemskab af HEN er en revolverende aftale, der automatisk fornys en gang årligt efter udløb af den i § 3.3 nævnte 12 mdr. periode. Udmelding af HEN skal ske skriftlig til kassereren senest 14 dage inden fornyelse af kontingent betaling.
3.7 Såfremt et medlem undlader at betale kontingent, fratages det pågældende medlem automatisk sin tale- og stemmeret på en generalforsamling, ligesom medlemmet ikke har ret til at deltage i HEN´s medlemsaktiviteter.
3.8 Et medlem, der ikke betaler, udviser uetisk adfærd eller ikke lever op til foreningens formålsparagraf kan af bestyrelsen ekskluderes fra Hørsholm Erhvervs Netværk efter forudgående varsel.
4. GENERALFORSAMLING
4.1 Generalforsamlingen er HEN´s øverste myndighed.
4.2 Beslutninger på generalforsamlingen træffes ved simpelt stemmeflertal, jf. dog
§ 15 og 16.
4.3 Ved stemmelighed er beslutningsforslaget ikke vedtaget.
5. ORDINÆR GENERALFORSAMLING
5.1. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af april måned.
5.2 Dagsordenen for denne skal omfatte mindst følgende punkter :
1. Valg af dirigent og referent.
2. Bestyrelsens beretning for det senest forløbne år.
3. Forelæggelse af årsregnskab med revisors påtegning til godkendelse.
4. Forelæggelse af budget, herunder fastlæggelse af kontingent, til godkendelse.
5. Forslag fra medlemmerne, jf. § 6.
6. Valg af medlemmer til bestyrelsen, jf. § 10.
7. Valg af suppleanter til bestyrelsen, jf. § 10.
8. Valg af revisor, jf. § 13.
9. Eventuelt.
5.3 Den ordinære generalforsamling indkaldes skriftligt af bestyrelsen med mindst 4 ugers varsel. Indkaldelse kan ske med almindeligt brev til medlemmerne, ved offentliggørelse på HEN’s hjemmeside, ved udsendelse af e-mail, eller en kombination af anførte muligheder.
5.4 Årsregnskab, budget og eventuelle andre bilag udsendes sammen med indkaldelsen eller senest 2 uger før generalforsamlingen.
5.5 Indkaldelsen skal angive tid og sted for generalforsamlingen samt dagsorden.
6. FORSLAG
6.1 Xxxxxxx medlem har ret til at få et angivet emne behandlet på den ordinære generalforsamling.
6.2 Forslag, der agtes stillet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsens formand hænde senest 3 uger før generalforsamlingen. Sådanne forslag samt forslag, som bestyrelsen agter at stille, skal udsendes til medlemmerne senest 1 uge før generalforsamlingen.
7. EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING
7.1 Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når mindst 3 bestyrelsesmedlemmer finder anledning dertil, når det til behandling af et angivet emne begæres af mindst 1/6 af HEN´s medlemmer, eller når en tidligere generalforsamling har besluttet det.
7.2 Anmodning om ekstraordinær generalforsamling skal være begrundet, og fremsendes skriftligt til bestyrelsesformanden.
7.3 Ekstraordinær generalforsamling indkaldes skriftligt af bestyrelsen med mindst 2 ugers varsel, og skal være afholdt senest 4 uger efter, at anmodning herom er sendt til bestyrelsesformanden.
7.4 Indkaldelsen skal angive tid og sted for generalforsamlingen samt dagsordenen.
8. STEMMERET OG FULDMAGT
8.1 Ethvert medlem, der har betalt kontingent, har stemmeret med en stemme.
8.2 Medlemmer der på dirigentens forlangende ikke kan fremvise dokumentation for betaling af kontingent, har ikke stemmeret.
8.3 Stemmeretten kan udøves af en myndig person eller af HEN´s bestyrelse, som medlemmet skriftligt har givet fuldmagt hertil.
8.4 Bestyrelsen kan afgive stemme i henhold til et ubegrænset antal fuldmagter.
8.5 Afgivelse af fuldmagt er ikke til hinder for, af medlemmet selv deltager generalforsamlingen.
9. DIRIGENT OG REFERAT
9.1 Generalforsamlingen vælger selv sin dirigent, der ikke behøver at være medlem af HEN.
9.2 Der udarbejdes et referat af det på enhver generalforsamling passerede. Referatet underskrives af dirigenten og formanden for bestyrelsen og udsendes til medlemmerne senest 4 uger efter generalforsamlingens afholdelse.
10. BESTYRELSENS MEDLEMMER
10.1 Bestyrelsen skal bestå af 5 medlemmer.
10.2 Generalforsamlingen vælger 5 medlemmer til bestyrelsen blandt HEN´s medlemmer. Desuden vælges 2 suppleanter af generalforsamlingen, der indbyrdes rangeres efter antal stemmer.
10.3 Valgbare som medlem af bestyrelsen, og som suppleanter, er kun HEN´s betalende medlemmer.
10.4 Der vælges to repræsentanter i lige år, og tre repræsentanter i ulige år. Suppleanter afgår hvert år. Genvalg kan finde sted.
10.5 Ved et bestyrelsesmedlems meddelelse om ikke at kunne deltage i bestyrelsesarbejde i en periode på mindst 12 uger, indtræder en valgt suppleant i bestyrelsen. Findes ingen suppleanter, indkaldes til ekstraordinær generalforsamling til valg af suppleanter. Såfremt formanden fratræder i en valgperiode, konstituerer bestyrelsen sig med en ny formand indtil førstkommende generalforsamling.
10.6 Bestyrelsen afholder senest to uger efter generalforsamlingen konstituerende bestyrelsesmøde, hvor formand, næstformand og kasserer vælges.
10.7 I alle tilfælde af stemmelighed ved behandling af bestyrelsens anliggender, er formandens stemme udslagsgivende.
11. BESTYRELSENS FORPLIGTELSER
11.1 Bestyrelsen har ledelsen af HEN´s anliggender, og udøver sit hverv i henhold til den af bestyrelsen udarbejdede forretningsorden, der gøres offentlig tilgængelig for foreningens medlemmer.
11.2 Det påhviler bestyrelsen, selv eller ved antagelse af en administrator, at administrere kontingentindbetalinger fra medlemmer samt sørge for betaling af udgifter, tegning af nødvendige forsikringer samt øvrige nødvendige anliggender til foreningens drift.
11.3 Bestyrelsen sørger for, at der udarbejdes budget og føres forsvarligt regnskab over de på HEN´s vegne afholdte udgifter og oppebårne indtægter.
11.4 Bestyrelsen kan selvstændigt beslutte, at HEN skal tegne bestyrelsesansvarsforsikring.
12. TEGNINGSRET
12.1 HEN forpligtes ved underskrift af formanden i fællesskab med et andet medlem af bestyrelsen, eller af næstformanden for bestyrelsen i fællesskab med et andet medlem af bestyrelsen.
13. REVISION
13.1 HEN´s regnskab revideres af en registreret eller statsautoriseret revisor, der vælges af generalforsamlingen.
13.2 Revisor afgår hvert år. Genvalg kan finde sted.
13.3 Revisor må ikke være medlem af bestyrelsen, og må ikke vælges som kasserer.
13.4 Revisionen skal udføres overensstemmelse med god revisorskik, og regnskabet påtegnes af revisor.
14 ÅRSREGNSKAB
14.1 HEN´s regnskabsår følger kalenderåret.
14.2 Årsregnskabet skal indeholde både resultatopgørelse og balance.
14.3 Det af generalforsamlingen godkendte regnskab forsynes med dirigentens påtegning om, at regnskabet er fremlagt og godkendt på generalforsamlingen.
15. VEDTÆGTSÆNDRINGER
15.1 Forslag til ændringer i denne vedtægt kan besluttes, når minimum 1/4 af HEN`s medlemmer er fremmødt, og minimum 2/3 af disse stemmer for. Såfremt forslaget uden at være vedtaget efter denne regel har opnået tilslutning fra mindst 2/3 af de på generalforsamlingen repræsenterede medlemmer, afholdes ekstraordinær generalforsamling inden 8 uger, og på denne ekstraordinære generalforsamling kan forslaget – uanset antallet af repræsenterede – vedtages med 2/3 af de fremmødte stemmer.
16. OPLØSNING
16.1 Beslutning om nedlæggelse af HEN kan besluttes, når der på to hinanden følgende generalforsamlinger gives møde af minimum 1/2 af HEN´s stemmeberettigede medlemmer, og minimum 2/3 stemmer herfor.
16.2 I tilfælde af HEN´s opløsning tilgår en eventuel stående formue til Hørsholm Kommune.