Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

►B AFTALE

mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer

(EFT L 114 af 30.4.2002, s. 6)

Ændret ved:
		Tidende
	nr.	side	dato
►M1 Afgørelse nr. 2/2003 truffet af Det Blandede Udvalg EU-Schweiz af 15. juli 2003	L 187	55	26.7.2003
►M2 Afgørelse nr. 1/2004 truffet af Det Blandede Udvalg EU-Schweiz den 30. april 2004	L 352	129	27.11.2004
►M3 Protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer som følge af den Tjek kiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Repu blikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Repu blikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks deltagelse som kontraherende parter i medfør af deres tiltrædelse af den Europæiske Union	L 89	30	28.3.2006
►M4 Afgørelse nr. 1/2006 truffet af Det Blandede Udvalg EU-Schweiz af 6. juli 2006	L 270	67	29.9.2006
►M5 Protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer i forbindelse med repu blikken Bulgariens og Rumæniens deltagelse som kontraherende parter i medfør af deres tiltrædelse af Den Europæiske Union	L 124	53	20.5.2009
►M6 Afgørelse nr. 2/2011 fra det Blandede Udvalg EU-Schweiz nedsat ved artikel 14 i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer af 30. september 2011	L 277	20	22.10.2011
►M7 Afgørelse nr. 1/2012 vedtaget af Det Blandede Udvalg nedsat i henhold til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer af 31. marts 2012	L 103	51	13.4.2012

▼B

AFTALE

mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer

▼M5

▼B

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB, KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN,

DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND,

IRLAND,

DEN HELLENSKE REPUBLIK, KONGERIGET SPANIEN,

DEN FRANSKE REPUBLIK, DEN ITALIENSKE REPUBLIK, REPUBLIKKEN CYPERN, REPUBLIKKEN LETLAND, REPUBLIKKEN LITAUEN,

STORHERTUGDØMMET LUXEMBOURG, REPUBLIKKEN UNGARN,

MALTA,

KONGERIGET NEDERLANDENE, REPUBLIKKEN ØSTRIG, REPUBLIKKEN POLEN,

DEN PORTUGISISKE REPUBLIK, RUMÆNIEN,

REPUBLIKKEN SLOVENIEN, DEN SLOVAKISKE REPUBLIK, REPUBLIKKEN FINLAND, KONGERIGET SVERIGE,

DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND,

på den ene side, og

DET SCHWEIZISKE FORBUND,

på den anden side,

som er overbeviste om, at personers ret til fri bevægelighed på den anden parts område er et vigtigt element i den harmoniske udvikling af deres forbindelser,

som er besluttede på at gennemføre fri bevægelighed for personer mellem sig på grundlag af de bestemmelser, der gælder i Det Europæ iske Fællesskab,

er blevet enige om at indgå følgende aftale:

I. GRUNDLÆGGENDE BESTEMMELSER

Artikel 1

Mål

Målet for denne aftale til fordel for statsborgerne i Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater og Schweiz er:

a) at indrømme ret til indrejse, ophold, adgang til en lønnet økonomisk aktivitet, etablering som selvstændig og ret til at blive boende på de kontraherendes parters område

b) at lette leveringen af tjenesteydelser på de kontraherende parters område og især liberalisere leveringen af tjenesteydelser af kort varighed

c) at indrømme ret til indrejse og ophold på de kontraherende parters område til personer, der ikke udøver nogen økonomisk aktivitet i værtslandet

d) at indrømme de samme leve-, ansættelses- og arbejdsvilkår som dem, der indrømmes til indenlandske statsborgere.

Artikel 2

Ikke-forskelsbehandling

Statsborgere i en af de kontraherende parter, som tager lovligt ophold på en anden kontraherende parts område, må ikke ved anvendelsen af og i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag I, II og III til denne aftale udsættes for forskelsbehandling på grundlag af nationalitet.

Artikel 3

Indrejseret

Statsborgere i en af de kontraherende parter har ret til indrejse på den anden kontraherende parts område i overensstemmelse med bestemmel serne i bilag I.

Artikel 4

Ret til ophold og adgang til en økonomisk aktivitet

Retten til ophold og adgang til en økonomisk aktivitet sikres i henhold til bestemmelserne i bilag I, jf. dog bestemmelserne i artikel 10.

Artikel 5

Leverandører af tjenesteydelser

1. Med forbehold af bestemmelserne i andre specifikke aftaler om levering af tjenesteydelser mellem de kontraherende parter (herunder aftalen om offentlige indkøb, såfremt denne omfatter levering af tjene steydelser) har en leverandør af tjenesteydelser, herunder også selskaber i henhold til bestemmelserne i bilag I, ret til på den anden kontra herende parts område at levere en tjenesteydelse, der ikke overstiger 90 arbejdsdage pr. kalenderår.

2. En leverandør af tjenesteydelser har ret til indrejse og ophold på den anden kontraherende parts område,

a) såfremt leverandøren af tjenesteydelser har ret til at levere en tjene steydelse i henhold til stk. 1 eller i medfør af bestemmelserne i en aftale som omhandlet i stk. 1

b) eller, hvis betingelserne i litra a) ikke er opfyldt, såfremt vedkom mende af den pågældende kontraherende parts kompetente myndig heder har fået tilladelse til at levere en tjenesteydelse.

3. Fysiske personer, der er statsborgere i en af Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater eller i Schweiz, og som udelukkende rejser ind i en kontraherende parts område for at modtage tjenesteydelser, har ret til indrejse og ophold.

4. De rettigheder, der indrømmes i kraft af denne artikel, sikres i medfør af bestemmelserne i bilag I, II og III. De i artikel 10 omhand lede kvantitative begrænsninger finder ikke anvendelse på de personer, der er omhandlet i nærværende artikel.

Artikel 6

Opholdstilladelse for personer, der ikke udøver økonomiske aktiviteter

Retten til ophold på en kontraherende parts område indrømmes perso ner, der ikke udøver økonomiske aktiviteter, i henhold til de i bilag I fastlagte bestemmelser om ikke-erhvervsaktive personer.

Artikel 7

Andre rettigheder

De kontraherende parter fastlægger i overensstemmelse med bilag I især nedenstående rettigheder i tilknytning til den frie bevægelighed for personer:

a) retten til ligebehandling i forhold til de indenlandske statsborgere i forbindelse med adgangen til at optage og udøve en økonomisk aktivitet samt leve-, ansættelses- og arbejdsvilkår

b) retten til erhvervsmæssig og geografisk mobilitet, som gør det muligt for de kontraherende parters statsborgere at bevæge sig frit på værts landets område og udøve et erhverv efter eget valg

c) retten til at blive boende på en kontraherende parts område, efter at en økonomisk aktivitet er ophørt

d) retten til ophold for familiemedlemmer, uanset disses nationalitet

e) retten til at udøve en økonomisk aktivitet for familiemedlemmerne, uanset disses nationalitet

f) retten til at erhverve fast ejendom, forudsat at denne har tilknytning til udøvelsen af de rettigheder, som indrømmes i henhold til denne aftale

g) retten til i overgangsperioden efter afslutningen på en økonomisk aktivitet eller et ophold på en kontraherende parts område at vende tilbage dertil for at udøve en økonomisk aktivitet samt retten til at få en midlertidig opholdstilladelse ændret til en permanent opholdstil ladelse.

Artikel 8

Samordning af socialsikringssystemerne

De kontraherende parter fastlægger i overensstemmelse med bilag II samordningen af socialsikringssystemerne, især med henblik på at sikre:

a) ligebehandling

b) fastsættelse af den lovgivning, der finder anvendelse

c) sammenlægning af alle tidsrum, der i de forskellige nationale lovgiv ninger tages i betragtning med henblik på at indrømme og opretholde retten til ydelser og på beregning heraf

d) betaling af ydelser til personer, der har bopæl på de kontraherende parters område

e) gensidig administrativ bistand og samarbejde mellem myndigheder og institutioner.

Artikel 9

Eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser

For at lette adgangen for statsborgerne i Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater og i Schweiz til at optage og udøve lønnede og selv stændige aktiviteter samt levere tjenesteydelser træffer de kontraherende parter de nødvendige foranstaltninger som fastsat i bilag III om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikations beviser og om samordning af de kontraherende parters love og admini strative bestemmelser om adgangen til at optage og udøve lønnede og selvstændige aktiviteter samt levere tjenesteydelser.

II. ALMINDELIGE OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 10

Overgangsbestemmelser og aftalens fremtidige udvikling

1. Schweiz kan i fem år efter aftalens ikrafttræden opretholde kvan titative begrænsninger for adgangen til en økonomisk aktivitet for følgende to kategorier af ophold: ophold af en varighed på over fire måneder, men under ét år, og ophold af en varighed på mindst ét år. Ophold på under fire måneder underlægges ikke begrænsninger.

Fra begyndelsen af det sjette år bortfalder samtlige kvantitative begræns ninger over for statsborgerne i Det Europæiske Fællesskabs medlems stater.

▼M3

1a. Schweiz har ret til indtil 31. maj 2007 at opretholde begræns ninger i antallet af arbejdstagere, der er ansat i Schweiz, og antallet af selvstændige, som er statsborgere i Den Tjekkiske Republik, Repub likken Estland, Republikken Letland, Republikken Litauen, Republikken Ungarn, Republikken Polen, Republikken Slovenien og Den Slovakiske Republik, i forbindelse med to kategorier af ophold, nemlig ophold af over fire måneders og under et års varighed og ophold i op til et år eller mere. Ophold på under fire måneder underlægges ikke begrænsninger.

▼M3

Inden udløbet af ovennævnte overgangsperiode undersøger Det Blan dede Udvalg, hvorledes overgangsperioden for statsborgere i de nye medlemsstater er forløbet på grundlag af en rapport fra Schweiz. Ved afslutningen af undersøgelsen og ikke senere end udgangen af nævnte periode giver Schweiz Det Blandede Udvalg meddelelse om, hvorvidt landet fortsat vil anvende kvantitative begrænsninger for arbejdstagere, der er ansat i Schweiz. Schweiz har ret til at anvende sådanne foranstalt ninger indtil 31. maj 2009. Hvis Schweiz ikke giver førnævnte medde lelse, vil overgangsperioden udløbe den 31. maj 2007.

Ved udløbet af overgangsperioden som defineret i dette stykke ophæves alle kvantitative begrænsninger, der finder anvendelse på statsborgere i Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Republikken Letland, Republikken Litauen, Republikken Ungarn, Republikken Polen, Repub likken Slovenien og Den Slovakiske Republik. Disse medlemsstater har ret til i samme periode at indføre samme kvantitative begrænsninger for schweiziske statsborgere.

▼M5

1b. Schweiz kan indtil to år efter ikrafttrædelsen af protokollen til denne aftale i forbindelse med Republikken Bulgariens og Rumæniens deltagelse som kontraherende parter opretholde kvantitative begræns ninger i antallet af arbejdstagere, der er beskæftiget i Schweiz, og antallet af selvstændige, som er statsborgere i Republikken Bulgarien og Rumænien i forbindelse med to kategorier af ophold, nemlig ophold af en varighed på over fire måneder, men under ét år, og ophold af en varighed på mindst ét år. Ophold på under fire måneder underlægges ikke kvantitative begrænsninger.

Inden udløbet af ovennævnte overgangsperiode undersøger det blandede udvalg, hvorledes overgangsperioden for statsborgere i de nye medlems stater er forløbet på grundlag af en rapport fra Schweiz. Ved afslut ningen af undersøgelsen og ikke senere end udgangen af nævnte periode giver Schweiz det blandede udvalg meddelelse om, hvorvidt landet fortsat vil anvende kvantitative begrænsninger for arbejdstagere, der er beskæftiget i Schweiz. Schweiz har ret til at anvende sådanne foranstalt ninger indtil fem år efter ovennævnte protokols ikrafttræden. Hvis Schweiz ikke giver førnævnte meddelelse, udløber overgangsperioden ved udgangen af den i første afsnit nævnte toårsperiode.

Ved udløbet af overgangsperioden som defineret i dette afsnit ophæves alle kvantitative begrænsninger, der finder anvendelse på statsborgere i Republikken Bulgarien og Rumænien. Disse medlemsstater har ret til i samme periode at indføre samme kvantitative begrænsninger for schwei ziske statsborgere.

▼B

2. De kontraherende parter kan i en periode på højst to år opretholde kontrollen med fortrinsretten for arbejdstagere, der er integreret på det lovlige arbejdsmarked, samt løn- og arbejdsvilkårene for den anden

▼B

kontraherende parts statsborgere, herunder leverandører af tjenestey delser som omhandlet i artikel 5. Før udgangen af det første år under søger det blandede udvalg, om det er nødvendigt at opretholde disse begrænsninger. Det kan forkorte maksimumsperioden på to år. Xxxxxxxx dører af tjenesteydelser, som er liberaliseret i kraft af en specifik aftale om levering af tjenesteydelser mellem de kontraherende parter (herunder aftalen om visse aspekter af offentlige indkøb, såfremt denne omfatter levering af tjenesteydelser), underkastes ikke kontrollen med fortrins retten for arbejdstagere, der er integreret på det lovlige arbejdsmarked.

▼M3

2a. Schweiz og Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Republikken Letland, Republikken Litauen, Republikken Ungarn, Republikken Polen, Republikken Slovenien og Den Slovakiske Republik kan indtil 31. maj 2007 for arbejdstagere fra en af de kontra herende parter, der er ansat på deres område, opretholde kontrol med fortrinsbehandlingen af arbejdstagere, der integreres på det lovlige arbejdsmarked, og løn- og arbejdsvilkår for statsborgere fra den pågæl dende kontraherende part. Samme kontrol kan opretholdes for personer, der leverer ydelser inden for følgende fire sektorer: servicevirksomhed i forbindelse med agerbrug, bygge- og anlægsvirksomhed, herunder tilknyttede brancher, overvågningsvirksomhed og rengøringsvirksomhed (NACE-kode (1) 01.41, 45.1-4, 74.60 og 74.70), der henvises til i afta lens artikel 5, stk. 1. Schweiz giver i de overgangsperioder, der er nævnt i stk. 1a, 2a, 3a og 4a, fortrinsret til arbejdstagere, der er statsborgere i de nye medlemsstater, frem for arbejdstagere, der ikke er statsborgere i EU- eller EFTA-landene, for så vidt angår adgangen til landets arbejds marked. Leverandører af tjenesteydelser, som er liberaliseret i kraft af en specifik aftale om levering af tjenesteydelser mellem de kontraherende parter (herunder aftalen om visse aspekter af offentlige indkøb, såfremt denne omfatter levering af tjenesteydelser), underkastes ikke kontrollen med fortrinsretten for arbejdstagere, der er integreret på det lovlige arbejdsmarked. I samme tidsrum kan kravene om kvalifikationer for at få en opholdstilladelse på under fire måneder (2) og for leverandører af tjenesteydelser i ovennævnte fire sektorer, jf. aftalens artikel 5, stk. 1, opretholdes.

Det Blandede Udvalg skal inden 31. maj 2007 undersøge, hvorledes overgangsordningerne i dette stykke fungerer; dette skal ske på grundlag af en rapport udarbejdet af hver af de kontraherende parter, der gennem fører dem. Ved færdiggørelsen af undersøgelsen og senest den 31. maj 2007 kan en kontraherende part, der har gennemført overgangsordnin gerne og som har givet Det Blandede Udvalg meddelelse om, at den har til hensigt at anvende sådanne overgangsordninger, meddele, at den fortsætter hermed indtil 31. maj 2009. Hvis der ikke gives meddelelse, vil overgangsperioden udløbe den 31. maj 2007.

(1) NACE: Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 af 9.10.1990 om Den Statistiske Nomenklatur for Økonomiske Aktiviteter i De Europæiske Fællesskaber (EFT L 293 af 24.10.1990, s. 1), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 29/2002 af 19.12.2001 (EFT L 6 af 10.1.2002, s. 3).

(2) Arbejdstagere kan ansøge om kortvarig opholdstilladelse under de kvoter, der er omhandlet i stk. 3a, selv for perioder på under fire måneder.

▼M3

Ved udgangen af overgangsperioden som defineret i dette stykke vil alle ovennævnte begrænsninger blive ophævet.

▼M5

2b. Schweiz og Republikken Bulgarien og Rumænien kan indtil to år efter ikrafttrædelsen af protokollen til denne aftale i forbindelse med Republikken Bulgariens og Rumæniens deltagelse som kontraherende parter for arbejdstagere fra en af disse kontraherende parter, der er beskæftiget på deres område, opretholde kontrol med fortrinsbehand lingen af arbejdstagere, der integreres på det lovlige arbejdsmarked, og løn- og arbejdsvilkår for statsborgere fra den pågældende kontra herende part. Samme kontrol kan opretholdes for personer, der leverer ydelser, jf. denne aftales artikel 5, stk. 1, inden for følgende fire sekto rer: servicevirksomhed i forbindelse med agerbrug, bygge- og anlægs virksomhed, herunder tilknyttede brancher, overvågningsvirksomhed og rengøringsvirksomhed (NACE-kode (1) 01.41, 45.1-4, 74.60 og 74.70). Schweiz giver i de overgangsperioder, der er nævnt i stk. 1b, 2b, 3b og 4c, fortrinsret til arbejdstagere, der er statsborgere i de nye medlems stater, frem for arbejdstagere, der ikke er statsborgere i EU- eller EFTA- landene, for så vidt angår adgangen til landets arbejdsmarked. Xxxxxxxx dører af tjenesteydelser, som er liberaliseret i kraft af en specifik aftale om levering af tjenesteydelser mellem de kontraherende parter (herunder aftalen om visse aspekter af offentlige indkøb, såfremt denne omfatter levering af tjenesteydelser), underkastes ikke kontrollen med fortrins retten for arbejdstagere, der er integreret på det lovlige arbejdsmarked. I samme tidsrum kan kravene om kvalifikationer for at få en opholds tilladelse på under fire måneder (2) og for leverandører af tjenesteydelser i ovennævnte fire sektorer, jf. aftalens artikel 5, stk. 1, opretholdes.

Det blandede udvalg undersøger inden to år efter ikrafttrædelsen af protokollen til denne aftale i forbindelse med Republikken Bulgariens og Rumæniens deltagelse som kontraherende parter, hvorledes over gangsordningerne i dette stykke fungerer; dette skal ske på grundlag af en rapport udarbejdet af hver af de kontraherende parter, der gennem fører dem. Ved færdiggørelsen af undersøgelsen og senest to år efter ovennævnte protokols ikrafttræden kan den kontraherende part, der har gennemført overgangsordningerne, og som har givet det blandede udvalg meddelelse om, at den har til hensigt fortsat at anvende sådanne overgangsordninger, fortsætte hermed indtil fem år efter oven nævnte protokols ikrafttræden. Hvis Schweiz ikke giver førnævnte meddelelse, udløber overgangsperioden ved udgangen af den i første afsnit nævnte toårsperiode.

Ved udgangen af overgangsperioden som defineret i dette stykke ophæves alle ovennævnte begrænsninger.

(1) NACE: Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 af 9.10.1990 om den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter i De Europæiske Fællesskaber (EFT L 293 af 24.10.1990, s. 1). Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EØF) nr. 1882/2003 af 29.9.2003 (EFT L 284 af 31.10.2003, s. 1).

(2) Arbejdstagere kan ansøge om kortvarig opholdstilladelse under de kvoter, der er omhandlet i stk. 3b, selv for perioder på under fire måneder.

▼B

3. Fra denne aftales ikrafttræden og frem til udgangen af det femte år forbeholder Schweiz inden for rammerne af sine globale kontingenter følgende minimum af nye opholdstilladelser til lønmodtagere og selv stændige fra Det Europæiske Fællesskab: opholdstilladelser med en gyldighedsperiode på mindst ét år: 15 000 om året; opholdstilladelser med en gyldighedsperiode på over fire måneder og under ét år: 115 500 om året.

▼M3

3a. Ved ikrafttrædelsen af protokollen til denne aftale som følge af nedenfor nævnte nye medlemsstaters deltagelse som kontraherende parter og frem til udgangen af den i stk. 1a omhandlede periode forbeholder Schweiz hvert år (pro rata temporis) inden for den samlede kvote for tredjelande arbejdstagere, der er ansat i Schweiz, og selvstændige, som er statsborgere i Den Tjekkiske Republik, Repub likken Estland, Republikken Letland, Republikken Litauen, Republikken Ungarn, Republikken Malta, Republikken Polen, Republikken Slovenien og Den Slovakiske Republik, et mindsteantal nye opholdstilladelser (1) i henhold til følgende plan:

Xxxxxx

Xxxxx opholdstilladelser for en periode på et år eller mere

Xxxxx opholdstilladelser for en periode på mere end fire måneder og mindre end et år

31. maj 2005

900

9 000

31. maj 2006

1 300

12 400

31. maj 2007

1 700

15 800

31. maj 2008

2 200

19 200

31. maj 2009

2 600

22 600

▼M5

3b. Ved ikrafttrædelsen af protokollen til denne aftale i forbindelse med Republikken Bulgariens og Rumæniens deltagelse som kontra herende parter og frem til udgangen af den i stk. 1b omhandlede periode forbeholder Schweiz hvert år (pro rata temporis) inden for den samlede kvote for tredjelande arbejdstagere, der er beskæftiget i Schweiz, og selvstændige, som er statsborgere i disse nye medlems stater, et mindsteantal nye opholdstilladelser (2) i henhold til følgende plan:

(1) Disse opholdstilladelser gives ud over den kvote, der er omhandlet i aftalens artikel 10, og som er forbeholdt arbejdstagere og selvstændige, der er stats borgere i medlemsstaterne på tidspunktet for aftalens undertegnelse (21. juni 1999) eller statsborgere i Republikken Cypern eller Republikken Malta. Opholdstilladelserne gives også ud over de opholdstilladelser, der gives via eksisterende bilaterale aftaler om udveksling af praktikanter.

(2) Disse opholdstilladelser gives ud over de kvoter, der er omhandlet i aftalens artikel 10, og som er forbeholdt arbejdstagere og selvstændige, der er stats borgere i medlemsstaterne på tidspunktet for aftalens undertegnelse (21. juni 1999) eller i medlemsstater, som blev kontraherende parter i denne aftale ved protokollen af 2004. Opholdstilladelserne gives også ud over de opholdstil ladelser, der gives via eksisterende aftaler mellem Schweiz og de nye medlemsstater om udveksling af praktikanter.

▼M5

Frist	Xxxxx opholdstilladelser for en periode på et år eller mere	Xxxxx opholdstilladelser for en periode på mere end fire måneder og mindre end et år
Indtil udgangen af det første år	362	3 620
Indtil udgangen af det andet år	523	4 987
Indtil udgangen af det tredje år	684	6 355
Indtil udgangen af det fjerde år	885	7 722
Indtil udgangen af det femte år	1 046	9 090

▼B

4. Uanset bestemmelserne i stk. 3 er de kontraherende parter enige om følgende: Såfremt antallet af nye opholdstilladelser til lønmodtagere og selvstændige fra Det Europæiske Fællesskab efter fem år og op til 12 år efter aftalens ikrafttræden for et givent år overstiger gennemsnittet i de tre foregående år med over 10 %, kan Schweiz ensidigt for det efterfølgende år begrænse antallet af nye opholdstilladelser i de i stk. 1 omhandlede kategorier til lønmodtagere og selvstændige fra Det Euro pæiske Fællesskab til gennemsnittet for de tre foregående år forhøjet med 5 %. Det efterfølgende år kan antallet begrænses tilsvarende.

Uanset bestemmelserne i foregående afsnit kan antallet af nye opholds tilladelser, der udstedes til lønmodtagere eller selvstændige fra Det Europæiske Fællesskab, ikke begrænses til mindre end 15 000 om året, for så vidt angår nye opholdstilladelser med en gyldighedsperiode på mindst ét år, og 115 500 om året, for så vidt angår opholdstilladelser med en gyldighedsperiode på over fire måneder og under ét år.

▼M3

4a. Ved udgangen af den periode, der er omhandlet i stk. 1a og i dette stykke, og i op til 12 år efter aftalens ikrafttræden finder bestem melserne i aftalens artikel 10, stk. 4, anvendelse.

I tilfælde af alvorlige forstyrrelser på arbejdsmarkedet eller risiko herfor meddeler Schweiz og de nye medlemsstater, der har gennemført over gangsordninger, dette til Det Blandede Udvalg senest den 31. maj 2009. I så tilfælde kan det pågældende land fortsat anvende de foranstaltnin ger, der er beskrevet i stk. 1a, 2a og 3a, frem til 30. april 2011 på arbejdstagere, der er ansat på dets område. Det årlige antal opholds tilladelser, der er omhandlet i stk. 1a, er i så tilfælde som følger:

Xxxxxx

Xxxxx opholdstilladelser for en periode på et år eller mere

Xxxxx opholdstilladelser for en periode på mere end fire måneder og mindre end et år

31. maj 2010

2 800

26 000

30. april 2011

3 000

29 000

4b. Hvis Malta oplever eller forudser forstyrrelser på sit arbejdsmar ked, som i alvorlig grad kan true levestandarden eller beskæftigelses niveauet i en bestemt region eller inden for et givet erhverv, og landet beslutter at anvende bestemmelserne i afsnit 2 »Fri bevægelighed for personer« til bilag XI i tiltrædelsesakten, kan de restriktive foranstalt ninger, Malta træffer over for EU-medlemsstaterne også finde anven delse på Schweiz. Schweiz har i så tilfælde ret til at træffe tilsvarende foranstaltninger over for Malta.

Malta og Schweiz kan anvende denne procedure frem til 30. april 2011.

▼M5

4c. Ved udgangen af den periode, der er omhandlet i stk. 1b og i dette stykke, og i op til ti år efter ikrafttrædelsen af protokollen til denne aftale i forbindelse med Republikken Bulgariens og Rumæniens deltagelse som kontraherende parter finder bestemmelserne i denne aftales artikel 10, stk. 4, anvendelse på statsborgere i disse nye medlemsstater.

I tilfælde af alvorlige forstyrrelser på arbejdsmarkedet eller risiko herfor meddeler Schweiz og de nye medlemsstater, der har gennemført over gangsordninger, dette til det blandede udvalg inden udgangen af den overgangsperiode på fem år, de er omhandlet i stk. 2b, andet afsnit. I så tilfælde kan det pågældende land fortsat anvende de foranstaltninger, der er beskrevet i stk. 1b, 2b og 3b, indtil syv år efter ovennævnte protokols ikrafttræden, på arbejdstagere, der er beskæftiget på dets område. Det årlige antal opholdstilladelser, der er omhandlet i stk. 1b, er i så tilfælde som følger:

Frist

Xxxxx opholdstilladelser for en periode på et år eller mere

Xxxxx opholdstilladelser for en periode på mere end fire måneder og mindre end et år

Indtil udgangen af det sjette år

1 126

10 457

Indtil udgangen af det syvende år

1 207

11 664

▼B

5. Overgangsbestemmelserne i stk. 1 til 4, særlig bestemmelserne i stk. 2 vedrørende fortrinsretten for arbejdstagere, der er integreret på det lovlige arbejdsmarked, og kontrollen med løn- og arbejdsvilkårene, finder ikke anvendelse på lønmodtagere og selvstændige, som på tids punktet for denne aftales ikrafttræden har tilladelse til at udøve en økonomisk aktivitet på de kontraherende parters område. Sidstnævnte personer har bl.a. ret til geografisk og erhvervsmæssig mobilitet. Inde havere af opholdstilladelser med en gyldighedsperiode på mindst ét år har ret til at få fornyet deres opholdstilladelse; det kan ikke gøres gældende over for dem, at de kvantitative begrænsninger er opbrugt. Indehavere af en opholdstilladelse med en gyldighedsperiode på mindst ét år har automatisk ret til at få forlænget deres opholdstilladelse. Følgelig har de pågældende lønmodtagere og selvstændige fra aftalens ikrafttræden de rettigheder, der er forbundet med den fri bevægelighed for personer i henhold til de grundlæggende bestemmelser i denne aftale, herunder navnlig artikel 7.

5a. Overgangsbestemmelserne i stk. 1a, 2a, 3a, 4a and 4b, særlig bestemmelserne i stk. 2a vedrørende fortrinsretten for arbejdstagere, der er integreret på det lovlige arbejdsmarked, og kontrollen med løn- og arbejdsvilkårene, finder ikke anvendelse på arbejdstagere og selv stændige, som på tidspunktet for ikrafttrædelsen af protokollen til denne aftale som følge af de i ovennævnte stykker omhandlede nye medlems staters deltagelse som kontraherende stater har tilladelse til at udøve en økonomisk aktivitet på de kontraherende parters område. Sidstnævnte personer har bl.a. ret til geografisk og erhvervsmæssig mobilitet.

Indehavere af opholdstilladelser med en gyldighedsperiode på mindst ét år har ret til at få fornyet deres opholdstilladelse; det kan ikke gøres gældende over for dem, at de kvantitative begrænsninger er udtømt. Indehavere af en opholdstilladelse med en gyldighedsperiode på mindst ét år har automatisk ret til at få forlænget deres opholdstilladelse. Følgelig har de pågældende lønmodtagere og selvstændige fra aftalens ikrafttræden de rettigheder, der er forbundet med den fri bevægelighed for personer i henhold til de grundlæggende bestemmelser i denne aftale, navnlig artikel 7.

▼M5

5b. Overgangsbestemmelserne i stk. 1b, 2b, 3b og 4c, særlig bestem melserne i stk. 2b vedrørende fortrinsretten for arbejdstagere, der er integreret på det lovlige arbejdsmarked, og kontrollen med løn- og arbejdsvilkårene, finder ikke anvendelse på arbejdstagere og selvstæn dige, som på tidspunktet for ikrafttrædelsen af protokollen til denne aftale i forbindelse med Republikken Bulgariens og Rumæniens deltagelse som kontraherende stater har tilladelse til at udøve en økonomisk aktivitet på de kontraherende parters område. Sidstnævnte personer har bl.a. ret til geografisk og erhvervsmæssig mobilitet.

Indehavere af opholdstilladelser med en gyldighedsperiode på under et år har ret til at få fornyet deres opholdstilladelse; det kan ikke gøres gældende over for dem, at de kvantitative begrænsninger er opbrugt. Indehavere af en opholdstilladelse med en gyldighedsperiode på et år over derover har automatisk ret til at få forlænget deres opholdstil ladelse. Følgelig har de pågældende lønmodtagere og selvstændige fra ovennævnte protokols ikrafttræden de rettigheder, der er forbundet med den fri bevægelighed for personer i henhold til de grundlæggende bestemmelser i denne aftale, herunder navnlig artikel 7.

▼B

6. Schweiz skal regelmæssigt og hurtigt meddele det blandede udvalg alle relevante statistikker og oplysninger, herunder foranstaltninger til gennemførelse af stk. 2. De kontraherende parter kan hver især anmode om en undersøgelse af situationen i det blandede udvalg.

7. Der gælder ikke nogen kvantitative begrænsninger for grænse arbejdere.

8. Overgangsbestemmelserne vedrørende socialsikring og overførsel af bidrag til arbejdsløshedsforsikring er fastlagt i protokollen til bilag II.

Artikel 11

Behandling af klager

1. De personer, der er omfattet af denne aftale, har ret til over for de kompetente myndigheder at indgive klage med hensyn til anvendelsen af aftalens bestemmelser.

2. Klager skal behandles inden for en rimelig frist.

3. I forbindelse med afgørelser om klager eller ved manglende afgø relse inden for en rimelig frist kan de af denne aftale omfattede personer indgive appel til den kompetente nationale retsinstans.

Artikel 12

Gunstigere bestemmelser

Denne aftale berører ikke de gunstigere nationale bestemmelser, der måtte findes over for såvel de kontraherende parters statsborgere som disses familiemedlemmer.

Artikel 13

Stand still

De kontraherende parter forpligter sig til ikke at træffe nye restriktive foranstaltninger over for den anden parts statsborgere på anvendel sesområderne for denne aftale.

Artikel 14

Det blandede udvalg

1. Der nedsættes et blandet udvalg bestående af repræsentanter for de kontraherende parter, som er ansvarligt for forvaltningen og en korrekt anvendelse af aftalen. Det fremsætter med henblik herpå henstillinger. Det træffer afgørelser i de i aftalen fastsatte tilfælde. Det blandede udvalg udtaler sig efter fælles overenskomst.

2. I tilfælde af alvorlige økonomiske eller sociale vanskeligheder træder det blandede udvalg efter anmodning fra en af de kontraherende parter sammen for at undersøge, hvilke hensigtsmæssige foranstaltninger der kan træffes for at afhjælpe situationen. Det blandede udvalg kan træffe afgørelse om de foranstaltninger, der skal iværksættes, inden for en frist på 60 dage regnet fra datoen for anmodningen. Det blandede udvalg kan forlænge denne frist. Foranstaltningerne skal med hensyn til anvendelsesområde og varighed begrænses til, hvad der er strengt nødvendigt for at afhjælpe situationen. Ved valget af sådanne foranstalt ninger skal de, der medfører færrest forstyrrelser i aftalens gennem førelse, foretrækkes.

3. For at sikre, at aftalen gennemføres korrekt, udveksler de kontra herende parter regelmæssigt information og afholder efter anmodning fra en af parterne konsultationer i det blandede udvalg.

4. Det blandede udvalg træder sammen afhængigt af behovene, dog mindst én gang om året. Hver part kan anmode om indkaldelse til et møde. Det blandede udvalg træder sammen senest 15 dage efter, at den i stk. 2 omhandlede anmodning er indgivet.

5. Det blandede udvalg fastsætter sin forretningsorden, der bl.a. inde holder bestemmelser om retningslinjerne for mødeindkaldelse, udpegelse af formanden og fastlæggelse af dennes mandat.

6. Det blandede udvalg kan beslutte at nedsætte arbejds- og ekspert grupper til at bistå det i udførelsen af dets hverv.

Artikel 15

Bilag og protokoller

Bilagene og protokollerne til denne aftale udgør en integrerende del heraf. Slutakten indeholder erklæringerne.

Artikel 16

Henvisning til fællesskabsretten

1. De kontraherende parter vil for at virkeliggøre målene i denne aftale træffe alle nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre, at de rettigheder og forpligtelser, som svarer til dem, der er indeholdt i de EF-retsakter, som der henvises til, anvendes i deres indbyrdes forbin delser.

2. Såfremt anvendelsen af denne aftale omfatter fællesskabsretlige begreber, skal der tages hensyn til EF-Domstolens relevante retspraksis forud for datoen for aftalens undertegnelse. Retspraksis efter datoen for aftalens undertegnelse vil blive meddelt Schweiz. For at sikre, at aftalen fungerer tilfredsstillende, fastlægger det blandede udvalg efter anmod ning fra en af de kontraherende parter, hvilke virkninger den pågæl dende retspraksis vil have.

Artikel 17

Retlig udvikling

1. Når en kontraherende part har indledt arbejdet med at vedtage et udkast til ændring af sin interne lovgivning, eller så snart der indtræffer en ændring af retspraksis hos retsinstanser, hvis afgørelser ifølge de nationale retsregler ikke kan appelleres, på et af de områder, der er omfattet af denne aftale, skal den berørte kontraherende part underrette den anden part herom gennem det blandede udvalg.

2. Det blandede udvalg gennemfører en udveksling af synspunkter om de virkninger, en sådan ændring vil medføre for aftalens rette funk tion.

Artikel 18

Revision

Hvis en kontraherende part ønsker en revision af denne aftale, skal den forelægge et forslag herom for det blandede udvalg. Ændringer af denne aftale træder i kraft, når de respektive interne procedurer er afsluttet, undtagen for så vidt angår en ændring af bilag II og III, som det blandede udvalg skal træffe afgørelse om, og som derefter straks kan træde i kraft.

Artikel 19

Bilæggelse af tvister

1. De kontraherende parter kan indbringe enhver tvist, som vedrører fortolkningen eller anvendelsen af denne aftale, for det blandede udvalg.

2. Det blandede udvalg kan bilægge tvisten. Det skal forsynes med alle oplysninger, som kan være til nytte til at foretage en indgående undersøgelse af situationen med henblik på at finde en acceptabel løsning. Det blandede udvalg undersøger med henblik herpå alle mulig heder for at opretholde aftalens rette funktion.

Artikel 20

Forbindelse med bilaterale aftaler vedrørende området socialsikring

De bilaterale aftaler om socialsikring mellem Schweiz og Det Europæ iske Fællesskabs medlemsstater suspenderes fra denne aftales ikraft træden for så vidt som samme emne er omfattet af denne aftale, jf. dog bestemmelserne i bilag II.

Artikel 21

Forbindelse med bilaterale aftaler vedrørende området dobbeltbeskatning

1. Bestemmelserne vedrørende dobbeltbeskatning i de bilaterale aftaler mellem Schweiz og Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater berøres ikke af bestemmelserne i denne aftale. Især må bestemmelserne i denne aftale ikke berøre den definition af grænsearbejdere, der er fastsat i aftalerne om dobbeltbeskatning.

2. Intet i denne aftale må fortolkes således, at de kontraherende parter ved anvendelsen af de relevante bestemmelser i deres skattelovgivning hindres i at sondre mellem skattepligtige, der ikke befinder sig i samme situation, særlig hvad angår bopæl.

3. Intet i denne aftale er til hinder for, at de kontraherende parter kan vedtage eller håndhæve foranstaltninger med sigte på at sikre beskat ning, effektiv betaling og opkrævning af afgifter eller modvirke skatte unddragelse i henhold til en kontraherende parts nationale skattelovgiv ning eller aftaler om hindring af dobbeltbeskatning, der er bindende for Schweiz på den ene side og en eller flere af Det Europæiske Fælles skabs medlemsstater på den anden side, eller andre beskatningsordnin ger.

Artikel 22

Forbindelse med bilaterale aftaler vedrørende andre områder end socialsikring og dobbeltbeskatning

1. Uanset bestemmelserne i artikel 20 og 21 berører denne aftale ikke de aftaler, der er bindende for Schweiz på den ene side og en eller flere af Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater på den anden side, såsom aftaler vedrørende enkeltpersoner, erhvervsdrivende, grænseoverskri dende samarbejde eller mindre grænsetrafik i det omfang, de er er forenelige med denne aftale.

2. Hvis bestemmelserne i nævnte aftaler og i denne aftale er ufor enelige, gælder bestemmelserne i denne aftale.

Artikel 23

Erhvervede rettigheder

Såfremt aftalen opsiges eller ikke videreføres, berører dette ikke de rettigheder, som enkeltpersoner har erhvervet. De kontraherende parter fastlægger efter fælles overenskomst udfaldet med hensyn til rettigheder, der er ved at blive erhvervet.

Artikel 24

Geografisk anvendelsesområde

Denne aftale gælder på den ene side for Schweiz' område og på den anden side for de områder, hvor traktaten om oprettelse af Det Euro pæiske Fællesskab finder anvendelse, og på de betingelser, der er fastsat i nævnte traktat.

Artikel 25

Ikrafttræden og varighed

1. Denne aftale skal ratificeres eller godkendes af de kontraherende parter i overensstemmelse med deres respektive procedurer. Den træder i kraft på den første dag i den anden måned efter den sidste notifikation af deponeringen af instrumenterne til ratifikation eller godkendelse af alle følgende syv aftaler:

aftalen om fri bevægelighed for personer aftalen om luftfart

aftalen om godstransport og personbefordring med jernbane og ad landevej

aftalen om handel med landbrugsprodukter

aftalen om gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurdering aftalen om visse aspekter af offentlige indkøb

aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde.

2. Denne aftale indgås for en indledende periode på syv år. Den videreføres på ubestemt tid, medmindre Det Europæiske Fællesskab eller Schweiz giver den anden kontraherende part meddelelse om det modsatte inden udløbet af den indledende periode. I så fald finder bestemmelserne i stk. 4 anvendelse.

3. Det Europæiske Fællesskab eller Schweiz kan opsige denne aftale ved at underrette den anden kontraherende part herom. I så fald finder bestemmelserne i stk. 4 anvendelse.

4. De i stk. 1 nævnte syv aftaler ophører med at være gældende seks måneder efter modtagelsen af notifikation om ikke-videreførelse som omhandlet i stk. 2 eller opsigelse som omhandlet i stk. 3.

Hecho en Luxemburgo, el veintiuno de junio de mil novecientos noventa y nueve, en doble ejemplar en lenguas alemana, danesa, española, finesa, francesa, griega, inglesa, italiana, neerlandesa, portuguesa y sueca, siendo cada uno de estos textos igualmente auténtico.

Udfærdiget i Luxembourg, den enogtyvende juni nitten hundrede og nioghalv fems, i to eksemplarer på dansk, engelsk, finsk, fransk, græsk, italiensk, neder landsk, portugisisk, spansk, svensk og tysk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.

Geschehen zu Luxemburg am einundzwanzigsten Juni neunzehnhundertneunund neunzig in zweifacher Ausfertigung in dänischer, deutscher, englischer, fin nischer, französischer, griechischer, italienischer, niederländischer, portugiesi xxxxx, xxxxxxxxxx und schwedischer Sprache, wobei jeder dieser Wortlaute glei chermaßen verbindlich ist.

Έγινε στο Λουξεμβούργο, στις είκοσι μία Ιουνίου χίλια εννιακόσια ενενήντα εννέα, σε δύο αντίτυπα στην αγγλική, γαλλική, γερμανική, δανική, ελληνική, ισπανική, ιταλική, ολλανδική, πορτογαλική, σουηδική και φινλανδική γλώσσα· καθένα από τα κείμενα είναι εξίσου αυθεντικό.

Done at Luxembourg on the twenty-first day of June in the year one thousand nine hundred and ninety-nine, in duplicate in the Danish, Dutch, English, Finnish, French, German, Greek, Italian, Portuguese, Spanish and Swedish languages, each of those texts being equally authentic.

Fait à Luxembourg, le vingt-et-un juin mil neuf cent quatre-vingt dix-neuf, en double exemplaire en langues allemande, anglaise, danoise, espagnole, finnoise, française, grecque, italienne, néerlandaise, portugaise et suédoise, chacun de ces textes faisant également foi.

Fatto a Lussemburgo, addì ventuno giugno millenovecentonovantanove, in du plice esemplare, nelle lingue danese, finlandese, francese, greca, inglese, italiana, olandese, portoghese, spagnola, svedese e tedesca, ciascun testo facente ugual mente fede.

Gedaan te Luxemburg, de eenentwintigste juni negentienhonderd negenennegen tig, in twee exemplaren in de Deense, de Duitse, de Engelse, de Finse, de Franse, de Griekse, de Italiaanse, de Nederlandse, de Portugese, de Spaanse en de Zweedse taal, zijnde alle teksten gelijkelijk authentiek.

Feito em Luxemburgo, em vinte e um de Junho de mil novecentos e noventa e nove, em duplo exemplar nas línguas alemã, dinamarquesa, espanhola, finlande sa, francesa, grega, inglesa, italiana, neerlandesa, portuguesa e sueca, fazendo igualmente fé qualquer dos textos.

Tehty Luxemburgissa kahdentenakymmenentenäensimmäisenä päivänä kesäkuuta vuonna tuhatyhdeksänsataayhdeksänkymmentäyhdeksän kahtena kappaleena eng lannin, espanjan, hollannin, italian, kreikan, portugalin, ranskan, ruotsin, saksan, suomen ja tanskan kielellä, ja jokainen teksti on yhtä todistusvoimainen.

Utfärdat i Luxemburg den tjugoförsta juni nittionhundranittionio i två exemplar på det danska, engelska, finska, franska, grekiska, italienska, nederländska, por tugisiska, spanska, svenska och tyska språket, vilka samtliga texter är lika giltiga.

Pour le Royaume de Belgique Voor het Koninkrijk België Für das Königreich Belgien

Cette signature engage également la Communauté française, la Communauté flamande, la Communauté germanophone, la Région wallonne, la Région flamande et la Région de Bruxelles-Capitale.

Deze handtekening verbindt eveneens de Vlaamse Gemeenschap, de Franse Ge meenschap, de Duitstalige Gemeenschap, het Vlaamse Gewest, het Waalse Ge west en het Brusselse Hoofdstedelijke Gewest.

Diese Unterschrift verbindet zugleich die Deutschsprachige Gemeinschaft, die Flämische Gemeinschaft, die Französische Gemeinschaft, die Wallonische Regi on, die Flämische Region und die Region Brüssel-Hauptstadt.

På Kongeriget Danmarks vegne

Für die Bundesrepublik Deutschland

Για την Ελληνική Δημοκρατία

Por el Reino de España

Pour la République française

Thar cheann Na hÉireann For Ireland

Per la Repubblica italiana

Pour le Grand-Duché de Luxembourg

Voor het Koninkrijk der Nederlanden

Für die Republik Österreich

Pela República Portuguesa

Suomen tasavallan puolesta För Republiken Finland

För Konungariket Sverige

For the United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland

Por la Comunidad Europea

For Det Europæiske Fællesskab Für die Europäische Gemeinschaft Για την Ευρωπαϊκή Κοινότητα For the European Community Pour la Communauté européenne Per la Comunità europea

Voor de Europese Gemeenschap Pela Comunidade Europeia Euroopan yhteisön puolesta

På Europeiska gemenskapens vägnar

Für die schweizerischen Eidgenossenschaft Pour la Confédération suisse

Per la Confederazione svizzera

BILAG I

FRI BEVÆGELIGHED FOR PERSONER

I. ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Ind- og udrejse

1. De kontraherende parter tillader, at de andre kontraherende parters statsborgere, disses familiemedlemmer som fastsat i artikel 3 i dette bilag samt udstationerede arbejdstagere som fastsat i artikel 17 i dette bilag rejser ind på deres område alene mod forevisning af et gyldigt identitetskort eller pas.

Der kan hverken kræves indrejsevisum eller nogen tilsvarende forplig telse, undtagen for familiemedlemmer og for udstationerede arbejds tagere som fastsat i artikel 17 i dette bilag, der ikke er statsborgere i de kontraherende parter. Den berørte kontraherende part skal yde disse personer enhver lettelse med henblik på at opnå de fornødne visa.

2. De kontraherende parter anerkender, at de kontraherende parters statsborgere, disses familiemedlemmer som fastsat i artikel 3 i dette bilag samt udstationerede arbejdstagere som fastsat i artikel 17 i dette bilag har ret til at forlade deres område alene mod forevisning af et gyldigt identitetskort eller pas. De kontraherende parter kan af de andre kontraherende parters statsborgere hverken kræve udrejsevisum eller pålægge nogen anden tilsvarende forpligtelse.

De kontraherende parter udsteder eller fornyer i overensstemmelse med deres lovgivning til disse statsborgere et identitetskort eller et pas, der særligt angiver deres nationalitet.

Passet skal mindst være gyldigt for samtlige kontraherende parter og de gennemrejselande, som ligger umiddelbart mellem disse. Såfremt udrejse kun kan finde sted med pas, skal dette være udstedt med gyldighed i mindst fem år.

Artikel 2

Ophold og økonomisk aktivitet

1. Med forbehold af de bestemmelser for overgangsperioden, der er fastsat i artikel 10 i denne aftale og i kapitel VII i dette bilag, har en kontraherende parts statsborgere ret til at tage ophold og udøve en økonomisk aktivitet på den anden kontraherende parts område efter bestemmelserne i kapitel II til VI. Denne ret fastslås ved udstedelse af en opholdstilladelse eller en særlig tilladelse for grænsearbejdere.

De kontraherende parters statsborgere har ligeledes ret til at rejse ind i en anden kontraherende parts område eller forblive der efter ophøret af en beskæftigelse af under ét års varighed for at søge arbejde og tage ophold for en rimelig frist på op til seks måneder, der giver dem mulighed for at få kendskab til de arbejdstilbud, der svarer til deres erhvervsfaglige kvalifikationer, og i givet fald træffe de fornødne

forholdsregler for at blive ansat. De arbejdssøgende har på den pågæl dende kontraherende parts område ret til at modtage samme bistand som den, der ydes til egne statsborgere af denne stats arbejdsmarkedskontor. De kan være udelukket fra at modtage social bistand under opholdets varighed.

2. De statsborgere i de kontraherende parter, der ikke udøver nogen økonomisk aktivitet i værtslandet, og som ikke er indrømmet ret til ophold i henhold til andre bestemmelser i denne aftale, har opholdsret, hvis de opfylder de forhåndsbetingelser, der er fastsat i kapitel V. Denne ret fastlås ved udstedelse af en opholdstilladelse.

3. Opholdstilladelse eller særlig tilladelse til de kontraherende parters statsborgere skal udstedes og fornyes gratis eller mod betaling af et beløb, der ikke må overstige det gebyr, der betales af indenlandske statsborgere for udstedelse af identitetskort. De kontraherende parter træffer de nødvendige foranstaltninger for mest muligt at forenkle formaliteter og fremgangsmåder ved fremskaffelse af nævnte dokumen ter.

4. De kontraherende parter kan kræve, at de andre kontraherende parters statsborgere anmelder deres tilstedeværelse på området.

Artikel 3

Familiemedlemmer

1. Familiemedlemmer til en statsborger i en kontraherende part, som har opholdsret, har ret til at tage bopæl sammen med denne person. Lønmodtageren skal til sin familie råde over en bolig, der anses for at være af normal standard for indenlandske lønmodtagere i det område, hvor han er beskæftiget, idet denne bestemmelse dog ikke må give anledning til forskelsbehandling mellem indenlandske arbejdstagere og arbejdstagere fra den anden kontraherende part.

2. Som familiemedlemmer anses uanset nationalitet:

a) vedkommendes ægtefælle og deres slægtninge i nedstigende linje, når disse er under 21 år eller forsørges

b) vedkommendes og ægtefællens slægtninge i opstigende linje, når disse forsørges af ham

c) for så vidt angår studerende, dennes ægtefælle og deres forsørgelses berettigede børn.

De kontraherende parter skal lette tilflytningen for familiemedlemmer, som ikke er nævnt under litra a), b) og c), hvis disse forsørges af en statsborger i en kontraherende part eller i de seneste opholdslande er optaget i dennes husstand.

3. Ved udstedelsen af opholdstilladelse til familiemedlemmer til en statsborger i en kontraherende part kan de kontraherende parter kun kræve nedenstående dokumenter forevist:

a) den legitimation, med hvilken de er indrejst på vedkommende område

b) et dokument, der er udstedt af de kompetente myndigheder i den oprindelige hjemstat eller seneste opholdsstat, og som godtgør slægt skabsforholdet

c) for så vidt angår personer, der forsørges, et dokument, der er udstedt af de kompetente myndigheder i den oprindelige hjemstat eller seneste opholdsstat, og som godtgør, at de forsørges af den i stk. 1 omhandlede person, eller at de i den pågældende stat har været optaget i dennes husstand.

4. En opholdstilladelse til et familiemedlem udstedes med samme gyldighed som den, der er udstedt til den person, der forsørger den pågældende.

5. I de tilfælde, hvor en person har opholdsret, har dennes ægtefælle og børn, der er under 21 år eller forsørges, uanset nationalitet ret til at udøve en økonomisk aktivitet.

6. I de tilfælde, hvor en statsborger i en kontraherende part udøver, ikke udøver eller har udøvet en økonomisk aktivitet på den anden kontraherende parts område, har dennes børn adgang til almindelig skolegang, oplæring og erhvervsfaglig uddannelse på samme vilkår som statsborgerne i værtsstaten, såfremt de er bosiddende på dens område.

De kontraherende parter ansporer initiativer, der giver disse børn mulighed for at følge nævnte undervisning under de bedst mulige forhold.

Artikel 4

Ret til at blive boende

1. De kontraherende parters statsborgere og disses familiemedlemmer har ret til at blive boende på en anden kontraherende parts område, når de er ophørt med deres økonomiske aktivitet.

2. I overensstemmelse med aftalens artikel 16 henvises der til forord ning (EØF) nr. 1251/70 (EFT L 142 af 30.6.1970, s. 24) (1) og direktiv 75/34/EØF (EFT L 14 af 20.1.1975, s. 10) (1).

Artikel 5

Offentlig orden

1. Rettigheder i henhold til denne aftale kan kun indskrænkes af foranstaltninger, der er begrundet i hensynet til den offentlige orden og sikkerhed eller folkesundheden.

2. I overensstemmelse med aftalens artikel 16 henvises der til direktiv 64/221/EØF (EFT 56 af 4.4.1964, s. 850/64) (1), 72/194/EØF (EFT L 121 af 26.5.1972, s. 32) (1) og 75/35/EØF (EFT L 14 af 20.1.1975, s. 14) (1).

(1) Som gældende på datoen for aftalens undertegnelse.

II. LØNMODTAGERE

Artikel 6

Opholdsbestemmelser

1. En lønmodtager, der er statsborger i en kontraherende part (her efter benævnt »lønmodtager«), og som har beskæftigelse af mindst ét års varighed hos en arbejdsgiver i værtsstaten, modtager en opholds tilladelse med en gyldighedsperiode på mindst fem år regnet fra udste delsestidspunktet. Denne forlænges automatisk for mindst fem år. Ved den første fornyelse kan gyldighedsperioden begrænses, dog ikke til mindre end ét år, såfremt indehaveren uforskyldt er arbejdsløs og har været det i over 12 på hinanden følgende måneder.

2. Såfremt lønmodtageren har beskæftigelse af over tre måneders, men højst et års varighed hos en arbejdsgiver i værtsstaten, modtager vedkommende en opholdstilladelse, hvis gyldighedsperiode svarer til arbejdsaftalens påregnede varighed.

En lønmodtager, som har beskæftigelse af en varighed på indtil tre måneder, behøver ikke nogen opholdstilladelse.

3. Til udstedelse af opholdstilladelse kan de kontraherende parter kun kræve, at lønmodtageren foreviser nedenstående dokumenter:

a) den legitimation, med hvilken han er indrejst på vedkommende område

b) en erklæring fra arbejdsgiveren om ansættelse hos denne eller en arbejdsattest.

4. Opholdstilladelsen skal gælde for hele den udstedende stats område.

5. Afbrydelser af opholdet, der ikke er af en varighed på over seks på hinanden følgende måneder, samt fravær på grund af militærtjeneste berører ikke opholdstilladelsens gyldighed.

6. En gyldig opholdstilladelse kan ikke fratages en lønmodtager udelukkende med den begrundelse, at han ikke længere har beskæfti gelse enten som følge af midlertidig arbejdsudygtighed på grund af sygdom eller ulykke eller som følge af uforskyldt arbejdsløshed behørigt bekræftet af den kompetente arbejdsmarkedsmyndighed.

7. Opfyldelsen af de formaliteter, der kræves for at opnå opholds tilladelse, må ikke opstilles som en hindring for rettidig overholdelse af arbejdsaftaler, der er indgået af ansøgerne.

Artikel 7

Lønnede grænsearbejdere

1. En lønnet grænsearbejder er en statsborger i en kontraherende part, der har bopæl på en kontraherende parts område og udøver en lønnet aktivitet på den anden kontraherende parts område, idet han i princippet vender tilbage til sin bopæl hver dag eller mindst én gang om ugen.

2. Grænsearbejdere behøver ikke nogen opholdstilladelse.

De kompetente myndigheder i beskæftigelsesstaten kan dog give den lønnede grænsearbejder en særlig tilladelse, hvis gyldighedsperiode er på mindst fem år eller svarer til beskæftigelsens varighed, hvis denne er over tre måneder, men under ét år. Den forlænges for en periode på mindst fem år, såfremt grænsearbejderen godtgør, at han udøver en økonomisk aktivitet.

3. Den særlige tilladelse skal gælde for hele den udstedende stats område.

Artikel 8

Erhvervsmæssig og geografisk mobilitet

1. Lønmodtagere har ret til erhvervsmæssig og geografisk mobilitet på hele værtsstatens område.

2. Den erhvervsmæssige mobilitet omfatter ændring af arbejdsgiver, arbejde, erhverv samt skift fra en lønnet til en selvstændig aktivitet. Den geografiske mobilitet omfatter ændring af arbejds- og opholdssted.

Artikel 9

Ligebehandling

1. En lønmodtager, der er statsborger i en kontraherende part, må ikke på grund af sin nationalitet behandles anderledes på den anden kontraherende parts område end indenlandske lønmodtagere med hensyn til beskæftigelses- og arbejdsvilkår, navnlig for så vidt angår aflønning, afskedigelse og, i tilfælde af arbejdsløshed, genoptagelse af beskæftigelse i faget eller genansættelse.

2. Lønmodtageren og dennes familiemedlemmer som fastsat i artikel 3 i dette bilag nyder samme skattemæssige og sociale fordele som indenlandske lønmodtagere og disses familiemedlemmer.

3. Lønmodtageren har ligeledes samme ret til på samme vilkår som indenlandske lønmodtagere at deltage i uddannelse i faglige uddannel sesinstitutioner samt omskolings- og revalideringscentre.

4. Enhver bestemmelse i kollektive eller individuelle overenskomster eller andre kollektive aftaler om adgang til og udøvelse af beskæftigelse, aflønning og alle andre arbejds- og afskedigelsesvilkår er retligt ugyldig, hvis den fastsætter eller tillader diskriminerende betingelser for uden landske lønmodtagere, der er statsborgere i de kontraherende parter.

5. En lønmodtager, der er statsborger i en kontraherende part og er beskæftiget på den anden kontraherende parts område, har ret til lige stilling med hensyn til medlemsskab af fagforeninger og udøvelse af fagforeningsrettigheder, herunder valgret og adgang til administrative eller ledende stillinger; han kan udelukkes fra deltagelse i administration af offentligretlige organer og fra udførelse af offentligretlige hverv. Han er endvidere valgbar til organer, der repræsenterer lønmodtagerne i virk somhederne.

Disse bestemmelser berører ikke de love og andre forskrifter, som i værtsstaten giver lønmodtagere fra den anden kontraherende part mere omfattende rettigheder.

6. En lønmodtager, der er statsborger i en kontraherende part og er beskæftiget på den anden kontraherende parts område, har samme rettig heder og fordele som indenlandske lønmodtagere med hensyn til bolig, herunder adgang til erhvervelse af ejendomsret til den fornødne bolig, jf. dog artikel 26 i dette bilag.

Den pågældende lønmodtager kan i det område, hvor han er beskæfti get, med samme ret som indenlandske lønmodtagere lade sig opføre på lister for boligsøgende, hvor sådanne lister føres, og således opnå de heraf følgende rettigheder og fordele.

Lønmodtagerens familie, der er forblevet i den seneste opholdsstat, betragtes i denne henseende som bosat i dette område, for så vidt en tilsvarende formodning gælder for indenlandske lønmodtagere.

Artikel 10

Beskæftigelse i den offentlige administration

En statsborger i en kontraherende part, der udøver lønnet aktivitet, kan blive nægtet retten til at besætte en stilling i den offentlige admini stration, der har tilknytning til udøvelse af offentlig myndighed og tager sigte på at beskytte statens eller andre offentlige institutioners almindelige interesser.

Artikel 11

Samarbejde om arbejdsformidling

De kontraherende parter samarbejder inden for rammerne af EURES- netværket (European Employment Services), bl.a. på områderne kontaktformidling og udligning mellem udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft samt udveksling af informationer vedrørende arbejdsmar kedssituationen og leve- og arbejdsvilkår.

III. SELVSTÆNDIGE

Artikel 12

Opholdsbestemmelser

1. Enhver statsborger i en kontraherende part, der ønsker at etablere sig på en anden kontraherende parts område med henblik på at udøve en selvstændig aktivitet (herefter benævnt »selvstændig«), modtager en opholdstilladelse med en gyldighedsperiode på mindst fem år regnet fra udstedelsestidspunktet, såfremt han over for de kompetente nationale myndigheder kan godtgøre, at han er etableret eller agter at etablere sig med henblik herpå.

2. Opholdstilladelsen forlænges automatisk for mindst fem år, såfremt den selvstændige over for de kompetente nationale myndigheder kan godtgøre, at han udøver en selvstændig økonomisk aktivitet.

3. Til udstedelse af opholdstilladelse kan de kontraherende parter kun kræve, at den selvstændige foreviser:

a) den legitimation, med hvilken han er indrejst på vedkommende område

b) den i stk. 1 og stk. 2 omhandlede dokumentation.

4. Opholdstilladelsen skal gælde for hele den udstedende stats område.

5. Afbrydelser af opholdet, der ikke er af en varighed på over seks på hinanden følgende måneder, samt fravær på grund af militærtjeneste berører ikke opholdstilladelsens gyldighed.

6. En gyldig opholdstilladelse kan ikke fratages de i stk. 1 omhand lede personer udelukkende med den begrundelse, at de ikke længere udøver en aktivitet som følge af midlertidig arbejdsudygtighed på grund af sygdom eller ulykke.

Artikel 13

Selvstændige grænsearbejdere

1. En selvstændig grænsearbejder er en statsborger i en kontra herende part, der har bopæl på en kontraherende parts område og udøver en selvstændig aktivitet på den anden kontraherende parts område, idet han i princippet vender tilbage til sin bopæl hver dag eller mindst én gang om ugen.

2. Selvstændige grænsearbejdere behøver ikke nogen opholdstil ladelse.

De kompetente myndigheder i den berørte stat kan dog give den selv stændige grænsearbejder en særlig tilladelse med en gyldighedsperiode på mindst fem år, såfremt den pågældende over for de kompetente nationale myndigheder godtgør, at han udøver eller agter at udøve en selvstændig aktivitet. Den forlænges for en periode på mindst fem år, såfremt grænsearbejderen godtgør, at han udøver en selvstændig aktivi tet.

3. Den særlige tilladelse skal gælde for hele den udstedende stats område.

Artikel 14

Erhvervsmæssig og geografisk mobilitet

1. Selvstændige har ret til erhvervsmæssig og geografisk mobilitet på hele værtsstatens område.

2. Den erhvervsmæssige mobilitet omfatter ændring af erhverv samt skift fra en selvstændig til en lønnet aktivitet. Den geografiske mobilitet omfatter ændring af arbejds- og opholdssted.

Artikel 15

Ligebehandling

1. Selvstændige må i værtslandet ikke behandles mindre gunstigt end indenlandske arbejdstagere med hensyn til adgangen til at optage og udøve en selvstændig aktivitet.

2. Bestemmelserne i artikel 9 i dette bilag gælder tilsvarende for de selvstændige, der er omhandlet i dette kapitel.

Artikel 16

Udøvelse af offentlig myndighed

Den selvstændige kan blive nægtet retten til at udøve en aktivitet, hvor under der, om end kun lejlighedsvis, udøves offentlig myndighed.

IV. LEVERING AF TJENESTEYDELSER

Artikel 17

Leverandører af tjenesteydelser

I forbindelse med levering af tjenesteydelser forbydes i henhold til artikel 5 i denne aftale:

a) enhver restriktion for en grænseoverskridende levering af tjenestey delser på en kontraherende parts område, som ikke overstiger 90 effektive arbejdsdage pr. kalenderår

b) enhver restriktion vedrørende indrejse og ophold i de tilfælde, der er omhandlet i denne aftales artikel 5, stk. 2, for så vidt angår:

i) statsborgere i Det Europæiske Fællesskabs medlemstater eller i Schweiz, som er leverandører af tjenesteydelser og etableret på en af de kontraherende parters område, dog ikke det område, hvor modtageren af den pågældende ydelse er bosat

ii) lønmodtagere, uanset nationalitet, som arbejder for en leverandør af tjenesteydelser, som er integreret på det lovlige arbejdsmarked hos en af de kontraherende parter og er udstationeret for at levere en tjenesteydelse på en anden kontraherende parts område, jf. dog artikel 1.

Artikel 18

Artikel 17 i dette bilag finder anvendelse på selskaber, som er oprettet i overensstemmelse med henholdsvis en EF-medlemsstats eller Schweiz' lovgivning, og hvis vedtægtsmæssige hjemsted, hovedkontor eller hovedvirksomhed er beliggende på en kontraherende parts område.

Artikel 19

En leverandør af tjenesteydelser, som har ret eller tilladelse til at levere en tjenesteydelse, kan med henblik herpå midlertidigt udøve sin aktivitet i den stat, hvor ydelsen leveres, på samme betingelser som dem, den pågældende stat pålægger sine egne statsborgere, i overensstemmelse med bestemmelserne i dette bilag samt bilag II og III.

Artikel 20

1. De i artikel 17, litra b), i dette bilag omhandlede personer, der har ret til at levere en tjenesteydelse, behøver ikke nogen opholdstilladelse for ophold på 90 dage eller derunder. Den i artikel 1 omhandlede legitimation, med hvilken de pågældende personer er indrejst på vedkommende område, dækker deres ophold.

2. De i artikel 17, litra b), i dette bilag omhandlede personer, der har ret til at levere en tjenesteydelse i en periode på over 90 dage, eller som har tilladelse til at levere en tjenesteydelse, modtager til fastslåelse af denne ret en opholdstilladelse med en gyldighedsperiode, som svarer til ydelsens varighed.

3. Opholdsretten gælder for hele Schweiz' eller den pågældende EF- medlemsstats område.

4. Til udstedelse af opholdstilladelse kan de kontraherende parter kun kræve, at de i artikel 17, litra b), i dette bilag omhandlede personer foreviser:

a) den legitimation, med hvilken de er indrejst på vedkommende område

b) dokumentation for, at de leverer eller ønsker at levere tjenesteydel ser.

Artikel 21

1. Den i artikel 17, litra a), omhandlede levering af tjenesteydelser må, hvad enten der er tale om en uafbrudt ydelse eller successive ydelser, ikke overstige 90 effektive arbejdsdage pr. kalenderår.

2. Bestemmelserne i stk. 1 berører hverken opfyldelsen af retslige forpligtelser, som leverandøren af tjenesteydelser har i forbindelse med garantipligten over for modtageren af tjenesteydelser, eller force majeure.

Artikel 22

1. Aktiviteter, som varigt eller lejlighedsvis er forbundet med udøvelse af offentlig myndighed hos en kontraherende part, er ikke omfattet af bestemmelserne i artikel 17 og 19 i dette bilag.

2. Bestemmelserne i artikel 17 og 19 i dette bilag og de forholds regler, der træffes i medfør heraf, udelukker ikke anvendelse af love og administrativt fastsatte bestemmelser, der indeholder regler om anven delse af arbejds- og ansættelsesvilkår for udstationerede arbejdstagere som led i levering af tjenesteydelser. I overensstemmelse med artikel 16 i denne aftale henvises der til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (1) (EFT L 18 af 21.1.1997, s. 1).

(1) Som gældende på datoen for aftalens undertegnelse.

3. Bestemmelserne i artikel 17, litra a), og i artikel 19 i dette bilag udelukker ikke anvendelse af love og administrativt fastsatte bestem melser, som gælder hos de enkelte kontraherende parter på tidspunktet for denne aftales ikrafttræden, for så vidt angår

i) aktiviteter, der udøves af vikarbureauer

ii) finansielle tjenesteydelser, hvortil der kræves en forudgående tilladelse på en kontraherende parts område, og hvor leverandøren er underkastet tilsyn fra den pågældende kontraherende parts offent lige myndigheder.

4. Bestemmelserne i artikel 17, litra a), og i artikel 19 i dette bilag udelukker ikke anvendelse af love og administrativt fastsatte bestem melser hos de enkelte kontraherende parter med hensyn til levering af tjenesteydelser af en varighed på 90 effektive arbejdsdage eller derunder, der er begrundet i tvingende almene hensyn.

Artikel 23

Modtagere af tjenesteydelser

1. De i denne aftales artikel 5, stk. 3, omhandlede modtagere af tjenesteydelser behøver ikke nogen opholdstilladelse for ophold på tre måneder eller derunder. For ophold på over tre måneder forsynes modtagere af tjenesteydelser med en opholdstilladelse med en gyldig hedsperiode, som svarer til ydelsens varighed. De kan være udelukket fra at modtage social bistand under opholdets varighed.

2. Opholdstilladelsen skal gælde for hele den udstedende stats område.

V. PERSONER, DER IKKE UDØVER ØKONOMISK AKTIVITET

Artikel 24

Opholdsbestemmelser

1. I de tilfælde, hvor en person, der er statsborger i en kontraherende part, ikke udøver en økonomisk aktivitet i bopælsstaten og ikke har opholdsret i henhold til andre bestemmelser i denne aftale, modtager vedkommende en opholdstilladelse med en gyldighedsperiode på mindst fem år, såfremt han over for de kompetente nationale myndigheder godtgør, at han for sig selv og sine familiemedlemmer råder over

a) tilstrækkelige finansielle midler til ikke at skulle anmode om social bistand under opholdet

b) en sygeforsikring, der dækker samtlige risici (1).

De kontraherende parter kan, hvis de finder det nødvendigt, kræve, at tilladelsen skal fornyes ved udløbet af de første to år af opholdet.

(1) I Schweiz skal sygeforsikringen for personer, der ikke tager bopæl der, også omfatte ydelser i tilfælde af ulykke eller moderskab.

2. De finansielle midler, der kræves, anses for at være tilstrækkelige, når de overstiger det niveau, der, under hensyntagen til den personlige situation og i givet fald familiemedlemmernes forhold, giver værtssta tens egne statsborgere ret til at modtage sociale ydelser. Hvis denne betingelse ikke kan anvendes, anses ansøgerens finansielle midler for at være tilstrækkelige, når de overstiger den mindste sociale pension, som værtsstaten udbetaler.

3. Personer, som har haft beskæftigelse af under ét års varighed på en af de kontraherende parters område, kan, såfremt de opfylder betingel serne i stk. 1, tage ophold på det pågældende område. De arbejdsløs hedsydelser, de i henhold til national lovgivning, eventuelt suppleret af bestemmelserne i bilag II, har ret til, betragtes som finansielle midler i henhold til stk. 1, litra a), og stk. 2.

4. En opholdstilladelse med en gyldighedsperiode, der er begrænset til uddannelsens varighed eller til ét år, når uddannelsen varer længere end ét år, udstedes til enhver studerende, som ikke har ret til ophold på den anden kontraherende parts område i henhold til andre bestemmelser i denne aftale, og som afgiver en erklæring eller på anden tilsvarende måde efter eget valg forsikrer de pågældende nationale myndigheder om, at vedkommende råder over tilstrækkelige finansielle midler til, at han selv, hans ægtefælle og deres forsørgelsesberettigede børn under opholdet ikke vil skulle anmode om social bistand i værtsstaten. Det er en forudsætning, at den studerende er indskrevet ved en anerkendt uddannelsesinstitution med henblik på hovedsagelig at følge en erhvervsuddannelse, og at han er omfattet af en sygeforsikringsordning, der dækker samtlige risici. Denne aftale fastsætter ikke bestemmelserne for adgang til en erhvervsuddannelse eller støtte til underhold for de studerende, der er omhandlet i denne artikel.

5. Opholdstilladelsen forlænges automatisk for mindst fem år, så længe opholdsbetingelserne er opfyldt. For studerende forlænges opholdstilladelsen årligt for en varighed, der svarer til den resterende uddannelsestid.

6. Afbrydelser af opholdet, der ikke er af en varighed på over seks på hinanden følgende måneder, samt fravær på grund af militærtjeneste berører ikke opholdstilladelsens gyldighed.

7. Opholdstilladelsen skal gælde for hele den udstedende stats område.

8. Opholdsretten gælder, så længe indehavere af denne ret opfylder betingelserne i stk. 1.

VI. ERHVERVELSE AF FAST EJENDOM

Artikel 25

1. Enhver statsborger i en kontraherende part, som har ret til ophold og har taget fast bopæl i værtsstaten, nyder samme rettigheder som en indenlandsk statsborger for så vidt angår erhvervelse af fast ejendom. Vedkommende kan til enhver tid tage fast bopæl i værtsstaten efter de nationale regler, uanset varigheden af sin beskæftigelse. Hvis den pågældende forlader værtsstaten, medfører dette ikke nogen forpligtelse til at afhænde erhvervet ejendom.

2. Enhver statsborger i en kontraherende part, som har ret til ophold, men ikke tager fast bopæl i den pågældende stat, nyder samme rettig heder som en indenlandsk statsborger for så vidt angår erhvervelse af fast ejendom, der benyttes til udøvelse af en økonomisk aktivitet; disse rettigheder medfører ikke nogen forpligtelse til at afhænde erhvervet ejendom, når den pågældende forlader værtsstaten. Vedkommende kan ligeledes få tilladelse til at erhverve en sekundær bopæl eller en fritids bolig. Denne aftale berører for denne kategori af statsborgere ikke de gældende regler vedrørende ren og skær kapitalinvestering og handel med ubebyggede grunde og med boliger.

3. Grænsearbejdere nyder samme rettigheder som indenlandske stats borgere for så vidt angår erhvervelse af fast ejendom, der benyttes til udøvelse af en økonomisk aktivitet og som sekundær bopæl; disse rettigheder medfører ikke nogen forpligtelse til at afhænde erhvervet ejendom, når den pågældende forlader værtsstaten. Vedkommende kan ligeledes få tilladelse til at erhverve en fritidsbolig. Denne aftale berører for denne kategori af statsborgere ikke de gældende regler i værtsstaten vedrørende ren og skær kapitalinvestering og handel med ubebyggede grunde og med boliger.

VII. OVERGANGSBESTEMMELSER OG UDVIKLING AF AFTALEN

Artikel 26

Almindelige bestemmelser

1. Når de begrænsninger, der er omhandlet i artikel 10 i denne aftale, finder anvendelse, supplerer eller erstatter bestemmelserne i dette kapitel de øvrige bestemmelser i dette bilag.

2. Når de begrænsninger, der er omhandlet i artikel 10 i denne aftale, finder anvendelse, skal der for udøvelsen af en økonomisk aktivitet være udstedt en opholds- og/eller arbejdstilladelse.

Artikel 27

Bestemmelser vedrørende lønmodtageres ophold

1. En opholdstilladelse til en lønmodtager, der har en arbejdsaftale af under ét års varighed, forlænges op til en periode, der samlet er under 12 måneder, såfremt lønmodtageren over for de kompetente nationale myndigheder godtgør, at han kan udøve en økonomisk aktivitet. Der udstedes en ny opholdstilladelse, såfremt lønmodtageren godtgør, at han kan udøve en økonomisk aktivitet og at de kvantitative begrænsninger, der er omhandlet i artikel 10 i denne aftale, ikke er overskredet. Der består ingen forpligtelse til at forlade landet mellem to arbejdsaftaler i overensstemmelse med artikel 24 i dette bilag.

2. I den periode, der er omhandlet i ►M5 artikel 10, stk. 2, 2a, 2b, 4a, 4b og 4c ◄, i denne aftale, kan de kontraherende parter til udste delsen af en første opholdstilladelse kræve at få forelagt enten en skriftlig aftale eller et forslag til aftale.

3. a) Personer, der forudgående har haft midlertidig beskæftigelse på værtsstatens område i mindst 30 måneder, har automatisk ret til at tage beskæftigelse af ubegrænset varighed (1). Det kan ikke foreholdes dem, at de garanterede opholdstilladelser eventuelt er opbrugt.

b) Personer, der forudgående har haft sæsonarbejde på værtssta tens område af en samlet varighed på mindst 50 måneder i løbet af de seneste 15 år, og som ikke opfylder betingelserne for at opnå ret til en opholdstilladelse i henhold til bestem melserne under litra a), har automatisk ret til at tage beskæf tigelse af ubegrænset varighed.

Artikel 28

Lønnede grænsearbejdere

1. En lønnet grænsearbejder er en statsborger i en kontraherende part, der har fast bopæl i grænseområderne i enten Schweiz eller dets nabo stater og udøver en lønnet aktivitet i den anden kontraherende parts grænseområder, idet han i princippet vender tilbage til sin faste bopæl hver dag eller mindst én gang om ugen. Som grænseområder i henhold til denne aftale betragtes de områder, der er fastlagt i aftalerne mellem Schweiz og dets nabostater vedrørende bevægelighed over grænserne.

2. Den særlige tilladelse skal gælde for hele den udstedende stats grænseområde.

Artikel 29

Lønmodtagernes ret til at vende tilbage

1. En lønmodtager, der på datoen for denne aftales ikrafttræden var indehaver af en opholdstilladelse med en gyldighedsperiode på mindst ét år, og som har forladt værtslandet, har fortrinsret inden for kvoten til en ny opholdstilladelse inden for en frist på seks år efter at have forladt landet, såfremt han godtgør, at han kan udøve en økonomisk aktivitet.

2. En grænsearbejder har i de to år, der følger efter aftalens ikraft træden, ret til en ny særlig tilladelse inden for en frist på seks år efter ophøret af hans foregående aktivitet, der skal have strakt sig over en uafbrudt periode på tre år, dog med forbehold af en kontrol med løn- og arbejdsvilkår, hvis der er tale om en lønmodtager, såfremt han over for de kompetente nationale myndigheder godtgør, at han kan udøve en økonomisk aktivitet.

3. Unge, der har forladt en kontraherende parts område efter at have opholdt sig dér i mindst fem år, inden de er fyldt 21 år, har inden for en frist på fire år ret til at vende tilbage og udøve en økonomisk aktivitet.

(1) De er ikke underlagt betingelsen om indenlandske arbejdstageres fortrinsret eller kravet om iagttagelse af arbejds- og lønvilkårene for det pågældende fag og sted.

Artikel 30

Lønmodtagernes geografiske og erhvervsmæssige mobilitet

1. Lønmodtagere, der er indehavere af en opholdstilladelse med en gyldighedsperiode på under ét år, har inden for 12 måneder efter starten af deres beskæftigelse ret til erhvervsmæssig og geografisk mobilitet. Skift fra lønnet til selvstændig aktivitet kan kun finde sted under iagt tagelse af bestemmelserne i artikel 10 i denne aftale.

2. De særlige tilladelser, der er udstedt til lønnede grænsearbejdere, giver disse ret til erhvervsmæssig og geografisk mobilitet i samtlige grænseområder i henholdsvis Schweiz og dets nabostater.

Artikel 31

Bestemmelser vedrørende selvstændiges ophold

Enhver statsborger i en kontraherende part, der ønsker at etablere sig på en anden kontraherende parts område med henblik på at udøve en selv stændig aktivitet (herefter benævnt »selvstændig«), modtager en opholdstilladelse med en gyldighedsperiode på seks måneder. Såfremt han inden udløbet af perioden på seks måneder over for de kompetente nationale myndigheder godtgør, at han udøver en selvstændig aktivitet, modtager han en opholdstilladelse med en gyldighedsperiode på mindst fem år. Perioden på seks måneder kan om fornødent forlænges med højst to måneder, hvis den pågældende har faktisk mulighed for at fremlægge et sådant bevis.

Artikel 32

Selvstændige grænsearbejdere

1. En selvstændig grænsearbejder er en statsborger i en kontra herende part, der har fast bopæl i grænseområderne i enten Schweiz eller dets nabostater og udøver selvstændig aktivitet i den anden kontra herende parts grænseområder, idet han i princippet vender tilbage til sin faste bopæl hver dag eller mindst én gang om ugen. Som grænse områder i henhold til denne aftale betragtes de områder, der er fastlagt i aftalerne mellem Schweiz og dets nabostater vedrørende bevægelighed over grænserne.

2. En statsborger i en kontraherende part, der ønsker at udøve selv stændig aktivitet som grænsearbejder i grænseområderne i enten Schweiz eller dets nabostater, modtager en foreløbig særlig tilladelse med en gyldighedsperiode på seks måneder. Såfremt han inden udløbet af perioden på seks måneder over for de kompetente nationale myndigheder godtgør, at han udøver en selvstændig aktivitet, modtager han en opholdstilladelse med en gyldighedsperiode på mindst fem år. Perioden på seks måneder kan om fornødent forlænges med højst to måneder, hvis den pågældende har faktisk mulighed for at fremlægge et sådant bevis.

3. Den særlige tilladelse skal gælde for hele den udstedende stats grænseområde.

Artikel 33

Selvstændiges ret til at vende tilbage

1. En selvstændig, der har været indehaver af en opholdstilladelse med en gyldighedsperiode på mindst fem år, og som har forladt værts staten, har ret til en ny opholdstilladelse inden for en frist på seks år efter at have forladt den pågældende stat, såfremt han allerede har arbejdet i værtslandet i en uafbrudt periode på tre år og over for de kompetente nationale myndigheder godtgør, at han kan udøve en økonomisk aktivitet.

2. En selvstændig grænsearbejder har ret til en ny særlig tilladelse inden for en frist på seks år efter ophøret af hans foregående aktivitet, der skal have strakt sig over en uafbrudt periode på fire år, såfremt han over for de kompetente nationale myndigheder godtgør, at han kan udøve en økonomisk aktivitet.

3. Unge, der har forladt en kontraherende parts område efter at have opholdt sig dér i mindst fem år inden de er fyldt 21 år, har inden for en frist på fire år ret til at vende tilbage og udøve en økonomisk aktivitet.

Artikel 34

Selvstændiges geografiske og erhvervsmæssige mobilitet

a) Ungarn kan i fem år fra datoen for landets tiltrædelse af EU opretholde forskrifterne i lov LV af 1994 om landbrugsjord, som ændret, for så vidt angår erhvervelse af sekundærboliger.

b) Schweiziske statsborgere, der har haft lovligt ophold i Ungarn uafbrudt i mindst fire år, er ikke omfattet af litra a) eller andre regler og procedurer end dem, der gælder for ungarske statsborgere. I overgangsperioden anvender Ungarn procedurer for tilladelse til erhvervelse af sekundærboliger, der er baseret på objektive, faste, gennemsigtige og offentlige kriterier. Disse kriterier anvendes på en ikke-diskriminerende måde, og schweiziske stats borgere, der har ophold i Ungarn, må ikke forskelsbehandles.

▼M3

c) Ungarn kan i syv år fra datoen for landets tiltrædelse af EU opretholde forbuddene i lov LV af 1994 om landbrugsjord, som ændret, i forbindelse med erhvervelse af landbrugsjord af fysiske personer, der ikke har bopæl i Ungarn eller er ungarske statsborgere, og juridiske personer.

d) Schweiziske statsborgere, der ønsker at etablere sig som selvstændige land mænd og tage bopæl i Ungarn, og som har haft lovligt ophold og været beskæftiget med landbrug i Ungarn uafbrudt de seneste tre år, er ikke omfattet af litra a) eller andre procedurer end dem, der gælder for ungarske statsborgere.

e) Der skal foretages en generel revidering af overgangsordningen det tredje år efter datoen for Ungarns tiltrædelse af EU. Kommissionen forelægger med henblik herpå Det Blandede Udvalg en rapport. Det Blandede Udvalg kan beslutte at afkorte eller afslutte den overgangsperiode, der er omhandlet under litra a).

f) Hvis Ungarn i overgangsperioden anvender procedurer for tilladelse til erhvervelse af landbrugsjord, baseres de på objektive, faste, gennemsigtige og offentlige kriterier. Disse kriterier anvendes på en ikke-diskriminerende måde.

g) Hvis der ved udløbet af overgangsperioden er tilstrækkeligt bevis for, at der vil opstå alvorlige forstyrrelser på Ungarns marked for landbrugsjord, eller der er risiko herfor, beslutter Det Blandede Udvalg efter anmodning fra Ungarn, hvorvidt overgangsperioden skal forlænges i op til højst tre år.

7. Malta

Køb af ejendom på de maltesiske øer er omfattet af lov om udlændinges erhver velse af fast ejendom (Cap. 246). I loven fastsættes følgende:

a) 1) En schweizisk statsborger kan købe fast ejendom på Malta, der skal anvendes af den pågældende som bopæl (ikke nødvendigvis som primærbolig), forudsat at vedkommende ikke allerede ejer en anden bopæl på Malta. Ved sådanne køb kræves det ikke, at personen har opholdsret på Malta, selv om den pågældende skal have opholdstil ladelse, som (med et begrænset antal undtagelser, der er specificeret i lovgivningen), ikke kan nægtes, hvis ejendommens værdi er højere end et årligt indeksreguleret beløb (på nuværende tidspunkt MTL 30 000 for en lejlighed og MTL 50 000 for et hus).

(2) En schweizisk statsborger kan i overensstemmelse med den relevante nationale lovgivning på et hvilket som helst tidspunkt også få primær bopæl på Malta. Når den pågældende ophører med at have primærbopæl på Malta, har han eller hun ikke pligt til at skille sig af med ejendom, der blev købt til primærbolig.

b) Schweiziske statsborgere, der køber ejendom i særligt udpegede områder, jf. loven, (de udgør sædvanligvis en del af byfornyelsesprojekter) er ikke underlagt krav om en opholdstilladelse for at foretage købet, og der er heller ingen begrænsninger for så vidt angår antallet, brugen og værdien af de ejendomme, de må købe.

8. Polen

a) Polen kan i fem år fra datoen for landets tiltrædelse af EU opretholde den lovgivning, der er gældende på tidspunktet for undertegnelsen af denne protokol, for så vidt angår erhvervelse af sekundærboliger. I henhold til lovgivningen skal en schweizisk statsborger overholde de krav, der er fastsat i lov af 24. marts 1920 om udlændinges erhvervelse af fast ejendom (Dz.U. 1996, Nr. 54, poz. 245 med ændringer) som ændret.

▼M3

b) Schweiziske statsborgere, der har haft lovligt ophold i Polen uafbrudt i fire år, er ikke for så vidt angår erhvervelse af en sekundærbolig omfattet af bestemmelserne under litra a) eller andre regler og procedurer end dem, der gælder for polske statsborgere.

c) Polen kan i en tolvårig periode fra datoen for landets tiltrædelse af EU opretholde sine forskrifter vedrørende erhvervelse af landbrugsjord og skov. Schweiziske statsborgere og juridiske personer oprettet i overensstem melse med schweizisk ret må under ingen omstændigheder behandles mindre gunstigt for så vidt angår erhvervelse af landbrugsjord og skov end på datoen for undertegnelsen af denne protokol. I henhold til lovgiv ningen skal en schweizisk statsborger overholde de krav, der er fastsat i lov af 24. marts 1920 om udlændinges erhvervelse af fast ejendom (Dz.U. 1996, Nr. 54, poz. 245 med ændringer) som ændret.

d) Schweiziske statsborgere, der ønsker at etablere sig som selvstændige land mænd, og som har haft lovligt opholdt og forpagtet jord i Polen som fysisk eller juridisk person uafbrudt i mindst tre år, er ikke omfattet af litra c) eller andre procedurer end dem, der gælder for polske statsborgere, for så vidt angår køb af landbrugsjord og skov fra datoen for Polens tiltrædelse af EU. I voivodskaberne Warmińsko-Mazurskie, Pomorskie, Kujawsko-Pomorskie, Zachodnio-Pomorskie, Lubuskie, Dolnoslaśkie, Opolskie og Wielkopolskie forlænges den periode for ophold og forpagtning, der er nævnt i foregående sætning, til syv år. Forpagtningsperioden forud for køb af jord beregnes individuelt for hver schweizisk statsborger, der køber jord i Polen, fra den bekræftede dato for den oprindelige forpagtningsaftale. Selvstændige land mænd, der ikke har forpagtet jord som fysiske, men som juridiske personer, kan overføre den juridiske persons rettigheder i medfør af forpagtnings aftalen til sig selv som fysiske personer. Ved beregningen af forpagtnings perioden forud for købsretten medtages den periode, hvor forpagtnings aftalen var indgået med juridiske personer. Der kan udformes forpagtnings aftaler med fysiske personer med en bekræftet dato med tilbagevirkende kraft, hvorved hele forpagtningsperioden for den bekræftede kontrakt vil blive medregnet. Der er ingen frister for selvstændige landmænds ændring af deres nuværende forpagtningsaftale til aftaler som fysiske personer eller skriftlige aftaler med en bekræftet dato. Proceduren for ændring af forpagt ningsaftaler skal være gennemsigtig og må under ingen omstændigheder udgøre en ny hindring.

e) Der skal foretages en generel revidering af overgangsordningen det tredje år efter datoen for Polens tiltrædelse af EU. Kommissionen forelægger med henblik herpå Det Blandede Udvalg en rapport. Det Blandede Udvalg kan beslutte at afkorte eller afslutte den overgangsperiode, der er omhandlet i litra a).

f) I overgangsperioden anvender Polen den i loven fastsatte procedure for tilladelser, hvilket vil sikre, at tilladelser til erhvervelse af fast ejendom i Polen meddeles på grundlag af gennemsigtige, objektive, faste og offentlige kriterier. Disse kriterier anvendes på en ikke-diskriminerende måde.

9. Slovenien

a) Hvis der frem til udgangen af en periode på højst syv år efter datoen for Sloveniens tiltrædelse af EU opstår alvorlige problemer på ejendomsmarke det, som der er risiko for vil fortsætte, eller som i alvorlig grad kan skade ejendomsmarkedet i et givet område, kan Slovenien anmode om tilladelse til at træffe beskyttelsesforanstaltninger for at rette op på situationen på ejen domsmarkedet.

b) Efter anmodning fra Slovenien træffer Det Blandede Udvalg ved en haste procedure beslutning om de beskyttelsesforanstaltninger, den finder nødven dige, og angiver betingelserne og retningslinjerne for anvendelsen heraf.

▼M3

c) I tilfælde af alvorlige problemer på ejendomsmarkedet og efter udtrykkelig anmodning fra Slovenien handler Det Blandede Udvalg inden fem arbejds dage fra modtagelsen af anmodningen, der ledsages af relevante baggrund soplysninger. De foranstaltninger, der således træffes beslutning om, finder øjeblikkelig anvendelse, og der tages i den forbindelse hensyn til alle berørte parters interesser.

d) De foranstaltninger, der i medfør af litra b) gives tilladelse til, kan omfatte fravigelser fra denne aftales bestemmelser i det omfang og i så lang tid, som det er strengt nødvendigt for at nå de mål, der er omhandlet i litra a).

10. Slovakiet

a) Slovakiet kan i en syvårig periode fra datoen for landets tiltrædelse af EU opretholde sine forskrifter vedrørende erhvervelse af landbrugsjord og skov. I henhold til lovgivningen kan en udlænding få ejerrettigheder over fast ejendom i Slovakiet med undtagelse af landbrugsjord og skov. Udlændinge kan ikke kræve at få ejerrettigheder over fast ejendom, hvis erhvervelse er begrænset af særlige forskrifter i valutalov nr. 202/1995, som ændret.

b) Schweiziske statsborgere må under ingen omstændigheder behandles mindre gunstigt for så vidt angår erhvervelse af landbrugsjord og skov end på datoen for undertegnelsen af denne protokol eller behandles mere restriktivt end tredjelandsstatsborgere.

c) Schweiziske statsborgere, der ønsker at etablere sig som selvstændige land mænd og tage bopæl i Slovakiet, og som har haft lovligt ophold og været beskæftiget med landbrug i Slovakiet uafbrudt de seneste tre år, er ikke omfattet af bestemmelserne under litra b) eller andre procedurer end dem, der gælder for slovakiske statsborgere.

d) Der skal foretages en generel revidering af overgangsordningen inden udgangen af det tredje år efter datoen for Slovakiets tiltrædelse af EU. Kommissionen forelægger med henblik herpå Det Blandede Udvalg en rapport. Det Blandede Udvalg kan beslutte at afkorte eller afslutte den overgangsperiode, der er omhandlet under litra a).

e) Hvis Slovakiet indfører betingelser for ikke-slovakiske statsborgeres erhver velse af fast ejendom i Slovakiet i overgangsperioden, baseres disse på gennemsigtige, objektive, faste og offentlige kriterier. Disse kriterier anvendes på en ikke-diskriminerende måde, og slovakiske og schweiziske statsborgere må ikke forskelsbehandles.

f) Hvis der ved udløbet af overgangsperioden er tilstrækkeligt bevis for, at der vil opstå alvorlige forstyrrelser på Slovakiets marked for landbrugsjord, eller der er risiko herfor, beslutter Det Blandede Udvalg efter anmodning fra Slovakiet, hvorvidt overgangsperioden skal forlænges i op til højst tre år.

▼M7

BILAG II

KOORDINERING AF SOCIALE SIKRINGSORDNINGER

Artikel 1

1. De kontraherende parter er enige om på området for koordinering af sociale sikringsordninger at anvende de af Den Europæiske Unions retsakter, som der henvises til i, og som ændres ved del A i dette bilag, eller tilsvarende bestem melser.

2. Udtrykket »medlemsstat(er)«, der er anført i de retsakter, der henvises til i del A i dette bilag, anses for at finde anvendelse på Schweiz ud over de stater, der er omfattet af de pågældende retsakter fra Den Europæiske Union.

Artikel 2

1. Ved anvendelsen af bestemmelserne i dette bilag tager de kontraherende parter hensyn til de af Den Europæiske Unions retsakter, som der henvises til i del B i dette bilag.

2. Ved anvendelsen af bestemmelserne i dette bilag tager de kontraherende parter de af Den Europæiske Unions retsakter ad notam, som der henvises til i del C i dette bilag.

Artikel 3

1. Særlige bestemmelser om overgangsordninger i forbindelse med arbejds løshedsforsikring for visse EU-medlemsstaters statsborgere, der har en schweizisk opholdstilladelse, som er gyldig i mindre end et år, vedrørende schweiziske bistandstillæg og vedrørende ydelser i henhold til den erhvervstilknyttede alder doms-, efterladte- og invalideforsikringsordning er fastsat i protokollen til dette bilag.

2. Protokollen udgør en integrerende del af dette bilag.

DEL A: OMHANDLEDE RETSAKTER

1. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (1) som ændret ved Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 988/2009 af 16. september 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og fastsættelse af indholdet i dets bilag (2).

Ved anvendelsen af aftalen foretages der følgende tilpasninger til forord ning (EF) nr. 883/2004:

a) Følgende tilføjes til bilag I, afdeling I:

»Schweiz

Kantonal lovgivning om forskud på underholdsbidrag baseret på artikel 131, stk. 2, og 293, stk. 2, i forbundsloven (Federal Civil Act).«

b) Følgende tilføjes til bilag I, afdeling II:

»Schweiz

Ydelser i forbindelse med fødsel og adoption i medfør af den relevante kantonale lovgivning baseret på artikel 3, stk. 2, i forbundsloven om børnetilskud (Federal Family Allowances Act).«

c) Følgende tilføjes til bilag II:

»Tyskland-Schweiz

a) Hvad angår overenskomsten om social sikring af 25. februar 1964, som ændret ved tillægsoverenskomst nr. 1 af 9. september 1975 og nr. 2 af 2. marts 1989:

(1) EUT L 166 af 30.4.2004, s. 1.

(2) EUT L 284 af 30.10.2009, s. 43.

▼M7

i) punkt 9b, stk. 1, punkt 1-4 i slutprotokollen (lovgivning, der finder anvendelse på, og ret til naturalydelser ved sygdom for personer med bopæl i den tyske eksklave Büsingen)

ii) punkt 9e, stk. 1, litra b), punktum 1, 2 og 4, i slutprotokollen (adgang til frivillig sygeforsikring i Tyskland ved flytning i Tysk land).

b) Hvad angår overenskomsten om arbejdsløshedsforsikring af 20. oktober 1982, som ændret ved tillægsprotokol af 22. december 1992:

i) Artikel 8, stk. 5. Med et beløb svarende til størrelsen af det kanto nale bidrag i henhold til schweizisk lovgivning yder Tyskland (kommunen Büsingen) tilskud til udgifterne til de faktiske stillinger i forbindelse med arbejdsmarkedsforanstaltninger, som er besat af arbejdstagere, der er omfattet af denne bestemmelse.

Spanien-Schweiz

Punkt 17 i slutprotokollen til overenskomsten om social sikring af

13. oktober 1969, som ændret ved tillægsoverenskomst af 11. juni 1982; personer, der er omfattet af den spanske forsikring i henhold til denne bestemmelse, er fritaget for at være omfattet af den schweiziske sygefor sikring.

Italien-Schweiz

Artikel 9, stk. 1, i overenskomst om social sikring af 14. december 1962, som ændret ved tillægsoverenskomst nr. 1 af 18. december 1963, tillægs aftale af 4. juli 1969, tillægsprotokol af 25. februar 1974 samt tillægsaftale

nr. 2 af 2. april 1980.«

d) Følgende tilføjes til bilag IV:

»Schweiz«

e) Følgende tilføjes til bilag VIII, del 1:

»Schweiz

Alle ansøgninger om alderdoms-, efterladte- og invalidepension efter den almindelige ordning (forbundslov om alderdoms- og efterladteforsikring samt forbundslov om invalideforsikring) samt lovbestemte alderspensioner under den lovbestemte erhvervsordning (forbundslov om den erhvervstil knyttede alderdoms-, efterladte- og invalideforsikringsordning).«

f) Følgende tilføjes til bilag VIII, del 2:

»Schweiz

Alderdoms-, efterladte- og invalidepension under den lovbestemte erhvervsordning (forbundslov om den erhvervstilknyttede alderdoms-, efterladte- og invalidepensionsordning).«

g) Følgende tilføjes til bilag IX, del II:

»Schweiz

Efterladte- og invalidepension under den lovbestemte erhvervsordning (for bundslov om den erhvervstilknyttede alderdoms-, efterladte- og invalide pensionsordning).«

h) Følgende tilføjes til bilag X:

»Schweiz

1. Tillægsydelser (forbundslov om tillægsydelser af 19. marts 1965) og dermed ligestillede ydelser i henhold til den kantonale lovgivning.

▼M7

2. Pension i alvorlige tilfælde fra invalideforsikringen (artikel 28, stk. 1a, i forbundslov om invalideforsikring af 19. juni 1959 i den reviderede udgave af 7. oktober 1994).

3. Ikke-bidragspligtige ydelser ved arbejdsløshed af blandet karakter i henhold til den kantonale lovgivning.

4. Ikke-bidragspligtig ekstraordinær invalidepension for handicappede (artikel 39 i forbundslov om invalidepension af 19. juni 1959), som ikke før deres uarbejdsdygtighed var underlagt schweizisk lovgivning baseret på en aktivitet som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdri vende.«

i) Følgende tilføjes til bilag XI:

»Schweiz

1. Artikel 2 i forbundslov om alderdoms- og efterladteforsikring samt artikel 1 i forbundslov om invalideforsikring, som omhandler frivillig forsikring inden for disse forsikringsgrene for schweiziske statsborgere med bopæl i en medlemsstat, der ikke er omfattet af aftalen, finder anvendelse på personer, der er bosat uden for Schweiz, og som er statsborgere i de øvrige stater, som er omfattet af aftalen, samt på flygtninge og statsløse, der er bosat i disse stater, når disse personer tilmelder sig den frivillige forsikring senest et år efter den dag, hvor de er ophørt med at være forsikret efter alderdoms-, efterladte- og inva lideforsikringsordningen efter en forsikringsperiode uden afbrydelser på mindst fem år.

2. Når en person ophører med at være forsikret efter den schweiziske alderdoms-, efterladte- og invalideforsikringsordning efter en forsik ringsperiode uden afbrydelser på mindst fem år, har den pågældende ret til at fortsætte forsikringen med arbejdsgiverens samtykke, hvis han er beskæftiget i en medlemsstat, som ikke er omfattet af aftalen, for en arbejdsgiver i Schweiz, og hvis han indgiver ansøgning herom inden for seks måneder efter, at han er ophørt med at være forsikret.

3. Tvungen omfattelse af den schweiziske sygeforsikringsordning og muligheder for fritagelse

a) Følgende personer, som ikke er bosat i Schweiz, er omfattet af schweizisk lovgivning om tvungen omfattelse af den schweiziske sygesikringsordning:

i) personer, der er omfattet af schweizisk lovgivning i henhold til forordningens afsnit II

ii) personer, for hvem Schweiz skal afholde udgifterne til ydel serne i henhold til forordningens artikel 24, 25 og 26

iii) personer, der oppebærer ydelser ved arbejdsløshed fra den schweiziske forsikring

iv) personer, som er familiemedlemmer til de under i) og iii) nævnte personer eller til en arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, som er bosat i Schweiz, og som er omfattet af den schweiziske sygeforsikringsordning, undtagen hvis disse familiemedlemmer er bosat i en af følgende stater: Danmark, Spanien, Ungarn, Portugal, Sverige eller Det Forenede Konge rige

v) personer, som er familiemedlemmer til de under ii) nævnte personer eller til en pensionist, som er bosat i Schweiz, og som er omfattet af den schweiziske sygeforsikringsordning, undtagen hvis disse familiemedlemmer er bosat i en af følgende stater: Danmark, Portugal, Sverige eller Det Forenede Kongerige

▼M7

Ved udtrykket familiemedlem forstås enhver, der defineres som fami liemedlem i henhold til lovgivningen i bopælslandet.

b) De personer, der er omhandlet i litra a), kan efter ansøgning blive fritaget for at være omfattet af den tvungne forsikring, hvis og så længe de er bosat i en følgende medlemsstater, og kan dokumen tere, at de er forsikret mod sygdom i den pågældende stat: Tysk land, Frankrig, Italien, Østrig samt for de i litra a), nr. iv) og v), omhandlede personer: Finland og for de i litra a), nr. ii), omhand lede personer: Portugal.

Denne anmodning

aa) skal indgives inden for tre måneder efter det tidspunkt, hvor den pågældende har pligt til at blive forsikret i Schweiz; når ansøgningen i begrundede tilfælde indgives efter udløbet af denne frist, træder fritagelsen i kraft med virkning fra det tids punkt, hvor forsikringspligten indtræder

bb) omfatter alle familiemedlemmer, der er bosat i den samme stat.

4. Såfremt en person, som i henhold til forordningens afsnit II er omfattet af schweizisk lovgivning, ved anvendelsen af punkt 3, litra b), for så vidt angår sygdomsforsikring, er omfattet af lovgivningen i en anden stat, som er omfattet af denne aftale, afholder den schweiziske insti tution for forsikring mod arbejdsulykker og erhvervssygdomme samt ulykkestilfælde og den kompetente institution for sygeforsikring hver især halvdelen af udgifterne til naturalydelser ved ulykkestilfælde, når der består krav på naturalydelser over for begge institutioner. Selv hvor en sygeforsikringsinstitution i bopælslandet er forpligtet til at udrede ydelser i anledning af en arbejdsulykke eller erhvervssygdom eller et ulykkestilfælde på vej til eller fra arbejde, afholder den schwei ziske institution for forsikring mod arbejdsulykker og erhvervssyg domme samt ulykkestilfælde alene disse udgifter.

5. Personer, der er beskæftiget, men som ikke er bosat i Schweiz, og som er omfattet af den lovbestemte forsikring i deres bopælsland i henhold til punkt 3, litra b) samt deres familiemedlemmer, er omfattet af bestemmelserne i forordningens artikel 19 under et ophold i Schweiz.

6. Ved anvendelsen af forordningens artikel 18, 19, 20 og 27 i Schweiz afholder den kompetente forsikringsinstitution samtlige fakturerede udgifter.

7. De perioder med dagpengeforsikring, som er blevet tilbagelagt efter forsikringen i en anden medlemsstat, som er omfattet af aftalen, tages i betragtning med henblik på at mindske eller fjerne et eventuelt forbehold i dagpengeforsikringen i tilfælde af sygdom eller moder skab, når den pågældende tilmelder sig en schweizisk assurandør inden tre måneder efter udmeldelsen af den udenlandske forsikring.

8. En arbejdstager eller en selvstændig erhvervsdrivende, som ikke længere er omfattet af schweizisk lovgivning om invalideforsikring, og som på grund af et ulykkestilfælde eller sygdom har været nødsaget til at ophøre med sin erhvervsmæssige beskæftigelse i Schweiz, som har været hans eksistensgrundlag, anses for omfattet af denne forsik ring med henblik på erhvervelse af ret til revalideringsforanstaltninger indtil udbetalingen af en invalidepension, og mens disse foranstalt ninger finder sted, såfremt han ikke påbegynder en anden erhvervs mæssig beskæftigelse uden for Schweiz.«.

2. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (1).

(1) EUT L 284 af 30.10.2009, s. 1.

▼M7

Ved anvendelsen af aftalen foretages der følgende tilpasninger til forord ning (EF) nr. 987/2009:

Følgende tilføjes til bilag 1:

»Ordning mellem Schweiz og Frankrig af 26. oktober 2004 om fastsæt telse af særlige procedurer for refusion af sygehjælp

Ordning mellem Schweiz og Italien af 20. december 2005 om fastsættelse af xxxxxxx procedurer for refusion af sygehjælp«.

3. Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (1), senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 592/2008 (2), som gældende mellem Schweiz og medlemsstaterne før denne afgørelses ikraft træden, og ved henvisninger i forordning (EF) nr. 883/2004 eller (EF) nr. 987/2009 eller vedrørende tidligere tilfælde.

4. Rådets forordning (EØF) nr. 574/72 af 21 marts 1972 om regler til gennem førelse af forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikrings ordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familie medlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (3), senest ændret ved Kommis sionens forordning (EF) nr. 120/2008 (4), som gældende mellem Schweiz og medlemsstaterne før denne afgørelses ikrafttræden, og ved henvisninger i forordning (EF) nr. 883/2004 eller (EF) nr. 987/2009 eller vedrørende tidligere tilfælde.

5. Rådets direktiv 98/49/EF af 29. juni 1998 om beskyttelse af supplerende pensionsrettigheder for arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, der flytter inden for Fællesskabet (5).

DEL B: RETSAKTER, SOM DE KONTRAHERENDE PARTER SKAL TAGE BEHØRIGT HENSYN TIL

1. Afgørelse nr. A1 af 12. juni 2009 truffet af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger om indførelse af en dialog- og forligsprocedure om dokumenters gyldighed, fastlæggelse af, hvilken lovgiv ning der skal anvendes, og tilkendegivelse af ydelser i henhold til Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 (6).

2. Afgørelse nr. A2 af 12. juni 2009 truffet af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger om fortolkning af artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om den lovgiv ning, der finder anvendelse på udstationerede arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, som midlertidigt er beskæftiget uden for den kompetente stat (7).

3. Afgørelse nr. A3 af 17. december 2009 truffet af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger om sammenlæg ning af uafbrudte udstationeringsperioder tilbagelagt i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 (8).

(1) EFT L 149 af 5.7.1971, s. 2.

(2) EUT L 177 af 4.7.2008, s. 1.

(3) EFT L 74 af 27.3.1972, s. 1.

(4) EUT L 39 af 10.2.2009, s. 29.

(5) EFT L 209 af 25.7.1998, s. 46.

(6) EUT C 106 af 24.4.2010, s. 1.

(7) EUT C 106 af 24.4.2010, s. 5.

(8) EUT C 149 af 8.6.2010, s. 3.

▼M7

4. Afgørelse nr. E1 af 12. juni 2009 truffet af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger om praktiske retningslinjer for overgangsperioden for den i artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 omhandlede elektroniske dataudveksling (1).

5. Afgørelse nr. F1 af 12. juni 2009 truffet af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger om fortolkning af artikel 68 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om samtidig ret til familieydelser (2).

6. Afgørelse nr. H1 af 12. juni 2009 truffet af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger om overgangen fra Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 og (EØF) nr. 574/72 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 og (EF) nr. 987/2009 og anven delsen af afgørelser og henstillinger fra Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger (3).

7. Afgørelse nr. H2 af 12. juni 2009 truffet af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger om virksomheden for og sammensætningen af Det Tekniske Udvalg for databehandling under Den Administrative Kommission for koordinering af sociale sikringsordninger (4).

8. Afgørelse nr. H3 af 15 oktober 2009 truffet af Den Administrative Kommis sion for Koordinering af Sociale Sikringsordninger om den dato, der skal tages hensyn til ved fastsættelse af omregningskursen, som nævnt i artikel 90 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 (5).

9. Afgørelse nr. H4 af 22 december 2009 truffet af den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger om sammensæt ningen af og virkemåden for så vidt angår Revisionsudvalget under Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordnin ger (6).

10. Afgørelse nr. H5 af 18. marts 2010 truffet af Den Administrative Kommis sion for Koordinering af Sociale Sikringsordninger om samarbejde om bekæmpelse af svig og fejl inden for rammerne af Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 ved koordinering af sociale sikringsordninger (7).

11. Afgørelse nr. P1 af 12. juni 2009 truffet af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger om fortolkning af artikel 50, stk. 4, artikel 58 og artikel 87, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 883/2004 i forbindelse med tilkendelse af ydelser ved invali ditet, alderdom og dødsfald (8).

12. Afgørelse nr. S1 af 12. juni 2009 truffet af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger om det europæiske sygesik ringskort (9).

13. Afgørelse nr. S2 af 12. juni 2009 truffet af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger om de tekniske specifikationer for det europæiske sygesikringskort (10).

(1) EUT C 106 af 24.4.2010, s. 9.

(2) EUT C 106 af 24.4.2010, s. 11.

(3) EUT C 106 af 24.4.2010, s. 13.

(4) EUT C 106 af 24.4.2010, s. 17.

(5) EUT C 106 af 24.4.2010, s. 56.

(6) EUT C 107 af 27.4.2010, s. 3.

(7) EUT C 149 af 8.6.2010, s. 5.

(8) EUT C 106 af 24.4.2010, s. 21.

(9) EUT C 106 af 24.4.2010, s. 23.

(10) EUT C 106 af 24.4.2010, s. 26.

▼M7

14. Afgørelse nr. S3 af 12. juni 2009 truffet af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikkerhedsordninger om definitionen af de ydel ser, der er omfattet af artikel 19, stk. 1, og artikel 27, stk. 1, i Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 og artikel 25, afsnit A, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 (1).

15. Afgørelse nr. S4 af 2. oktober 2009 truffet af Den Administrative Kommis sion for Koordinering af Sociale Sikkerhedsordninger om procedurerne for refusion i forbindelse med gennemførelsen af artikel 35 og 41 i Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 (2).

16. Afgørelse nr. S5 af 2. oktober 2009 truffet af Den Administrative Kommis sion for Koordinering af Sociale Sikkerhedsordninger om fortolkningen af begrebet »naturalydelser« som defineret i artikel 1, litra va), i Europa-Parla mentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 i tilfælde af sygdom eller moderskab i henhold til artikel 17, 19, 20, 22, artikel 24, stk. 1, artikel 25, 26, artikel 27, stk. 1, 3, 4 og 5, artikel 28, 34 og artikel 36, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 883/2004 og om beregning af de ydelser, der skal refunderes i henhold til artikel 62, 63 og 64 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 (3).

17. Afgørelse nr. S6 af 22. december 2009 truffet af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikkerhedsordninger om registre ringen i bopælsmedlemsstaten i henhold til artikel 24 i forordning (EF) nr. 987/2009 og etableringen af fortegnelser i henhold til artikel 64, stk. 4, i forordning (EF) nr. 987/2009 (4).

18. Afgørelse nr. S7 af 22. december 2009 truffet af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikkerhedsordninger om over gangen fra forordning (EØF) nr. 1408/71 og (EØF) nr. 574/72 til forordning (EF) nr. 883/2004 og (EF) nr. 987/2009 og anvendelsen af refusionspro cedurer (5).

19. Afgørelse nr. U1 af 12. juni 2009 truffet af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikkerhedsordninger om artikel 54, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 angående fami lietillæg til ydelser ved arbejdsløshed (6).

20. Afgørelse nr. U2 af 12. juni 2009 truffet af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikkerhedsordninger om rækkevidden af artikel 65, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 angående ret til ydelser ved arbejdsløshed for andre fuldtidsledige end grænsearbejdere, som under deres seneste beskæftigelse eller selvstæn dige virksomhed var bosat i en anden medlemsstat end den kompetente medlemsstat (7).

21. Afgørelse nr. U3 af 12. juni 2009 truffet af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikkerhedsordninger om rækkevidden af udtrykket »delvis arbejdsløshed« i forbindelse med de i artikel 65, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 omhandlede arbejdsløse (8).

(1) EUT C 106 af 24.4.2010, s. 40.

(2) EUT C 106 af 24.4.2010, s. 52.

(3) EUT C 106 af 24.4.2010, s. 54.

(4) EUT C 107 af 27.4.2010, s. 6.

(5) EUT C 107 af 27.4.2010, s. 8.

(6) EUT C 106 af 24.4.2010, s. 42.

(7) EUT C 106 af 24.4.2010, s. 43.

(8) EUT C 106 af 24.4.2010, s. 45.

▼M7

DEL C: RETSAKTER, SOM DE KONTRAHERENDE PARTER TAGER AD NOTAM

1. Henstilling nr. U1 af 12. juni 2009 fra Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikkerhedsordninger om den lovgivning, der skal finde anvendelse på arbejdsløse, der udøver lønnet beskæftigelse eller selv stændig virksomhed på deltidsbasis i en anden medlemsstat end bopælslan det (1).

2. Henstilling nr. U2 af 12. juni 2009 fra Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikkerhedsordninger om anvendelse af artikel 64, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 på arbejdsløse, som ledsager deres ægtefælle eller partner, der udøver lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed, til en anden medlemsstat end den kompetente stat (2).

(1) EUT C 106 af 24.4.2010, s. 49.

(2) EUT C 106 af 24.4.2010, s. 51.

▼M7

PROTOKOL

til bilag ii til aftalen

I. Arbejdsløshedsforsikring

Følgende regler finder anvendelse på arbejdstagere, som er stats borgere i Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Repub likken Letland, Republikken Litauen, Republikken Ungarn, Repub xxxxxx Xxxxx, Republikken Slovenien og Den Slovakiske Republik indtil 30. april 2011 og på arbejdstagere, som er statsborgere i Republikken Bulgarien og Rumænien indtil 31. maj 2016.

1. For så vidt angår arbejdsløshedsforsikring for arbejdstagere, som har en opholdstilladelse af under et års varighed, gælder følgende ordning:

1.1 Kun arbejdstagere, som har indbetalt bidrag i Schweiz i den i forbundslov om tvungen arbejdsløshedsforsikring og dagpenge i tilfælde af insolvens (loi fédérale sur l'assurance-chômage obligatoire et l'indemnité en cas d'insolvabilité — LACI) (1) fastsatte minimumsperiode, og som endvidere opfylder de øvrige betingelser for ret til arbejdsløshedsunderstøttelse, har ret til ydelser fra arbejdsløshedsforsikringen på de i loven fast satte betingelser.

1.2 En del af de bidrag, som er blevet opkrævet for arbejdstagere, som ikke har indbetalt bidrag i en tilstrækkelig lang periode til at være berettiget til arbejdsløshedsunderstøttelse i Schweiz i overensstemmelse med punkt 1.1, overføres til deres hjemland ifølge de i punkt 1.3 fastsatte regler som tilskud til udgifterne til de ydelser, der udbetales til disse arbejdstagere ved fuldtids ledighed; disse arbejdstagere har således ikke ret til ydelser fra arbejdsløshedsforsikringen i Schweiz i tilfælde af fuldtidsledig hed. De har dog ret til dagpenge under ledighed ved dårligt vejr og i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens. Ydelser ved fuldtidsledighed afholdes af hjemlandet, forudsat at arbejds xxxxxxx stiller sig til rådighed for arbejdsformidlingen. Forsik ringsperioder, der er tilbagelagt i Schweiz, medregnes, som om de var blevet tilbagelagt i hjemlandet.

1.3 Den bidragsandel, som er blevet opkrævet for arbejdstagere ifølge punkt 1.2, refunderes hvert år i overensstemmelse med følgende bestemmelser:

a) Disse arbejdstageres bidragsandel beregnes for hvert enkelt land på grundlag af det årlige antal beskæftigede arbejds tagere og gennemsnittet af de bidrag, der hvert år indbetales for hver enkelt arbejdstager (arbejdsgiver- og arbejdstager bidrag).

b) En del af det således fastsatte beløb, som svarer til arbejds løshedsunderstøttelsens procentvise andel af alle de øvrige under punkt 1.2 anførte ydelser, refunderes i arbejds tagernes hjemland, og Schweiz tilbageholder et beløb med henblik på senere ydelser (2).

(1) På nuværende tidspunkt 12 måneder.

(2) Overførte bidrag for arbejdstagere, som gør brug af deres ret til arbejdsløs hedsforsikring i Schweiz efter at have indbetalt bidrag i mindst 12 måneder

— under flere ophold — fordelt over to år.

▼M7

c) Schweiz fremsender hvert år en opgørelse over de bidrag, som er blevet overført. Hjemlandene kan, hvis de anmoder herom, få oplyst beregningsgrundlag og størrelsen af de overførsler, der er blevet foretaget. Hjemlandene oplyser hvert år Schweiz om antallet af personer, der har oppebåret ydelser ved arbejdsløshed i henhold til punkt 1.2.

2. Hvis en medlemsstat, der er omfattet af denne ordning, har problemer som følge af, at overførselsordningen bortfalder, eller såfremt Schweiz har problemer med sammenlægningsord ningen, kan problemerne forelægges Det Blandede Udvalg af en af de kontraherende parter.

II. Bistandstillæg

Bistandstillægget i henhold til den schweiziske forbundslov af

19. juni 1959 om invalideforsikring (LAI) og forbundsloven af

20. december 1946 om alderdoms- og efterladteforsikring (LAVS) som ændret 8. oktober 1999) tilkendes kun, hvis den pågældende er bosat i Schweiz.

III. Den erhvervstilknyttede alderdoms-, efterladte- og invalidefor sikringsordning

Uanset bestemmelserne i artikel 10, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 1408/71 udbetales den overgangsydelse, der er fastsat i forbundslov om fri overgang til den erhvervstilknyttede alderdoms-, efterladte- og invalideforsikringsordning (Loi fédérale sur le libre passage dans la prévoyance professionnelle vieillesse, survivants et invali dité) af 17. december 1993, efter ansøgning til en arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, som har til hensigt at forlade Schweiz definitivt, og som ikke længere er omfattet af schweizisk lovgivning i henhold til bestemmelserne i forordningens afsnit II, forudsat at den pågældende forlader Schweiz inden for fem år efter aftalens ikrafttrædelse.

▼M6

BILAG III

GENSIDIG ANERKENDELSE AF FAGLIGE KVALIFIKATIONER

(Eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser)

1. De kontraherende parter aftaler at anvende de i Den Europæiske Unions (EU) retsakter og meddelelser om gensidig anerkendelse af faglige kvalifi kationer, hvortil der er henvist i afsnit A i nærværende bilag, i overens stemmelse med aftalens anvendelsesområde.

2. Medmindre andet er angivet, anses ordet »medlemsstat(er)«, der optræder i de retsakter, hvortil der henvises i afsnit A i nærværende bilag, for at omfatte Schweiz ud over de lande, der er omhandlet i de pågældende EU- retsakter.

3. I forbindelse med nærværende bilag noterer de kontraherende parter sig de EU-retsakter, hvortil der er henvist i afsnit B i nærværende bilag.

AFSNIT A: HENVISNINGER TIL RETSAKTER

1a) 32005 L 0036: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af

7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (EUT L 255 af 30.9.2005, s. 22),

som ændret ved:

— Rådets direktiv 2006/100/EF af 20. november 2006 om tilpasning af visse direktiver vedrørende frie personbevægelser på grund af Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 141)

— Kommissionens forordning (EF) nr. 1430/2007 af 5. december 2007 om ændring af xxxxx XX og III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (EUT L 320 af 6.12.2007, s. 3)

— Kommissionens forordning (EF) nr. 755/2008 af 31. juli 2008 om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (EUT L 205 af 1.8.2008, s. 10)

— Kommissionens forordning (EF) nr. 279/2009 af 6. april 2009 om ændring af xxxxx XX til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (EUT L 93 af 7.4.2009, s. 11)

— Kommissionens forordning (EU) nr. 213/2011 af 3. marts 2011 om ændring af xxxxx XX og V til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (EUT L 59 af 4.3.2011, s. 4)

— Notifikation af kvalifikationsbeviser på arkitekturområdet (EUT C 332 af 30.12.2006, s. 35)

— Notifikation af kvalifikationsbeviser på arkitekturområdet (EUT C 148 af 24.6.2006, s. 34)

— Notifikation af kvalifikationsbeviser på arkitekturområdet (EUT C 3 af 6.1.2006, s. 12)

— Meddelelse fra Kommissionen — Meddelelse — Meddelelse af titler på specialtandlæge (EUT C 165 af 19.7.2007, s. 18)

— Meddelelse fra Kommissionen — Meddelelse — Meddelelse af kvalifi kationsbeviser for speciallæger og alment praktiserende læger (EUT C 165 af 19.7.2007, s. 13)

— Meddelelse fra Kommissionen — Meddelelse af kvalifikationsbeviser for speciallæger, sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, specialtandlæger, jordemødre og arkitekter (EUT C 137 af 4.6.2008, s. 8)

▼M6

— Meddelelse — Meddelelse af kvalifikationsbeviser — Direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (bilag V) (EUT C 322 af 17.12.2008, s. 3)

— Meddelelse fra Kommissionen — Meddelelse om faglige sammenslut ninger eller organisationer, der er anført i bilag I til direktiv 2005/36/EF, og som opfylder betingelserne i artikel 3, stk. 2 (EUT C 111 af 15.5.2009, s. 1)

— Meddelelse fra Kommissionen — Meddelelse om kvalifikationsbeviser

— Direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifika tioner (bilag V) (EUT C 114 af 19.5.2009, s. 1)

— Meddelelse fra Kommissionen — Meddelelse om kvalifikationsbeviser

— Direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifika tioner (bilag V) (EUT C 279 af 19.11.2009, s. 1)

— Meddelelse fra Kommissionen — Meddelelse om kvalifikationsbeviser

— Direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifika tioner (bilag V) (EUT C 129 af 19.5.2010, s. 3)

— Meddelelse fra Kommissionen — Meddelelse om uddannelsesbeviser — Direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (bilag V) (EUT C 337 af 14.12.2010, s. 10)

— Berigtigelse til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af

7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (EUT L 271 af 16.10.2007, s. 18)

— Berigtigelse til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af

7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (EUT L 93 af 4.4.2008, s. 28)

b) I forbindelse med aftalen foretages der følgende tilpasning af direktiv 2005/36/EF:

1) De procedurer, der er fastlagt i følgende artikler i direktivet, finder ikke anvendelse mellem de kontraherende parter:

— artikel 3, stk. 2, tredje afsnit — procedure til ajourføring af bilag I til direktivet

— artikel 11, litra c), punkt ii), sidste punktum — procedure til ajour føring af bilag II til direktivet

— artikel 13, stk. 2, tredje afsnit — procedure til ajourføring af bilag III til direktivet

— artikel 14, stk. 2, andet og tredje afsnit — procedure i tilfælde af fravigelse af reglen om, at ansøgeren må vælge mellem prøvetid og egnethedsprøve

— artikel 15, stk. 2 og 5 — procedure til vedtagelse eller ophævelse af fælles platforme

— artikel 20 — procedure til ændring af bilag IV til direktivet

— artikel 21, stk. 6, andet afsnit — procedure til ajourføring af kund skaber og færdigheder

— artikel 21, stk. 7 — procedure til ajourføring af bilag V til direktivet

— artikel 25, stk. 5 — procedure til ændring af mindstekrav til uddan nelsens varighed for speciallæger

— artikel 26, stk. 2 — procedure til tilføjelse af nye lægespecialer

— artikel 31, stk. 2, andet afsnit — procedure til ajourføring af uddan nelsen til sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje

— artikel 34, stk. 2, andet afsnit — procedure til ajourføring af tand lægeuddannelsen

▼M6

— artikel 35, stk. 2, tredje afsnit — procedure til ajourføring af mind stekrav til uddannelsens varighed for specialtandlæger

— artikel 38, stk. 1, andet afsnit — procedure til ajourføring af dyrlægeuddannelsen

— artikel 40, stk. 1, tredje afsnit — procedure til ajourføring af jorde moderuddannelsen

— artikel 44, stk. 2, andet afsnit — procedure til ajourføring af farma ceutuddannelsen

— artikel 46, stk. 2 — procedure til ajourføring af kundskaber og færdigheder for arkitekter

— artikel 61 — undtagelsesbestemmelse.

2) Artikel 56, stk. 3 og 4, gennemføres således:

Kommissionen informerer medlemsstaterne om de kompetente myndig heder og den koordinator, som Schweiz har udpeget, så snart Schweiz har underrettet Kommissionen med kopi til det blandede udvalg.

3) Artikel 57, stk. 2, gennemføres således:

Den koordinator, som Schweiz har udpeget, underretter Kommissionen med kopi til det blandede udvalg.

4) Artikel 63 finder ikke anvendelse. Den schweiziske koordinator, som Schweiz har udpeget i overensstemmelse med artikel 56 i direktiv 2005/36/EF, underretter Kommissionen med kopi til det blandede udvalg om de love og bestemmelser, der er vedtaget på grundlag af de retsakter og meddelelser, der er beskrevet i punkt 1a). Artikel 58 og 64 finder ikke anvendelse.

c) I direktivets bilag II, punkt 1, tilføjes følgende:

»i Schweiz:

— optometrist med forbundsstatslig højere erhvervsuddannelse (»Opticien diplômé, diplomierter Augenoptiker, ottico diplomato«)

Kræver mindst 17 års uddannelse omfattende mindst 9 års grunduddan nelse, 4 års erhvervsfaglig uddannelse delvis i en virksomhed og delvis på en fagskole, efterfulgt af 4 års lærlingeuddannelse eller praktikophold, hvoraf 2 år kan tages som privat fuldtidsuddannelse, og endelig en højere erhvervsuddannelse. Dette giver ret til at justere kontaktlinser eller udføre synsprøver enten som selvstændig eller lønmodtager.

— audiologiassistent med videregående forbundsstatslig højere erhvervs uddannelse (»Audioprothésiste avec brevet fédéral, Hörgeräte-Akustiker mit eidg. Fachausweis, audioprotesista con attestato professionale fede rale«)

Kræver mindst 15 års uddannelse omfattende mindst 9 års grunduddan nelse, mindst 3 års erhvervsfaglig uddannelse delvis i en virksomhed og delvis på en fagskole, efterfulgt af 3 års lærlingeuddannelse eller praktik ophold, herunder privat uddannelse, og endelig en erhvervsuddannelse. Dette giver ret til at udøve dette erhverv enten som selvstændig eller lønmodtager.

— producent af ortopædisk fodtøj med forbundsstatslig højere erhvervs uddannelse (»Bottier-orthopédiste diplômé, diplomierter Orthopädie- Schuhmachermeister, calzolaio ortopedico diplomato«)

▼M6

Kræver mindst 17 års uddannelse omfattende mindst 9 års grunduddan nelse, 4 års erhvervsfaglig uddannelse delvis i en virksomhed og delvis på en fagskole, efterfulgt af 4 års lærlingeuddannelse eller praktikophold, herunder privat uddannelse, og endelig en erhvervsuddannelse. Dette giver ret til at udøve dette erhverv enten som selvstændig eller lønmod tager.

— tandtekniker med forbundsstatslig højere erhvervsuddannelse (»Techni cien dentiste, maître, diplomierter Zahntechnikermeister, odontotecnico, maestro«)

Kræver mindst 18 års uddannelse omfattende mindst 9 års grunduddan nelse, 4 års erhvervsfaglig uddannelse delvis i en virksomhed og delvis på en fagskole, efterfulgt af 5 års lærlingeuddannelse eller praktikophold, herunder privat uddannelse, og endelig en erhvervsuddannelse. Dette giver ret til at udøve dette erhverv enten som selvstændig eller lønmod tager.

— protesemager med videregående forbundsstatslig højere erhvervsuddan nelse (»Orthopédiste diplômé, diplomierter Orthopädist, ortopedista diplomato«)

d) I direktivets bilag II, punkt 4, indsættes følgende:

»i Schweiz:

— bjergfører med videregående forbundsstatslig højere erhvervsuddannelse (»Guide de montagne avec brevet fédéral, Bergführer mit eidg. Xxxxxxxx weis, guida alpina con attestato professionale federale«)

Kræver mindst 13 års uddannelse omfattende mindst 9 års grunduddan nelse, 4 års erhvervsuddannelse under tilsyn af en kvalificeret fagmand. Dette giver ret til at udøve dette erhverv som selvstændig.

— vintersportsinstruktør med videregående forbundsstatslig højere erhvervs uddannelse (»Professeur de sports de neige avec brevet fédéral, Schne esportlehrer mit eidg. Xxxxxxxxxxx, Maestro di sport sulla neve con attestato professionale fédérale«)

Kræver mindst 15 års uddannelse omfattende mindst 9 års grunduddan nelse, 4 års erhvervsfaglig uddannelse delvis i en virksomhed og delvis på en fagskole, efterfulgt af 2 års uddannelse og erhvervserfaring på lærlingeuddannelse og endelig en erhvervsuddannelse. Dette giver ret til at udøve dette erhverv som selvstændig.«

e) I direktivets bilag V, punkt 5.1.1, tilføjes følgende:

▼M6

»Land

Uddannelsesbe vis

Udstedende organ

Certifikat, der ledsager uddannelses beviset

Referencedato

Schweiz

Eidgenössis ches Arztdi plom

Diplôme fédéral de médecin

Diploma federale di medico

Eidgenössis ches Departe ment des Innern

Département fédéral de l'in térieur

Dipartimento federale dell'in terno

1. juni 2002«

f) I direktivets bilag V, punkt 5.1.2, tilføjes følgende:

»Land

Uddannelsesbevis

Udstedende organ

Referencedato

Schweiz

Diplom als Facharzt

Diplôme de

médecin spéci aliste

Diploma di medico specialista

Eidgenössisches Departement des Innern und Verbin dung der Schweizer Ärztinnen und Ärzte

Département fédéral de l'intérieur et Fédé ration des médecins suisses

Dipartimento federale dell'interno e Federa zione dei medici sviz zeri

1. juni 2002«

g) I direktivets bilag V, punkt 5.1.3, tilføjes følgende:

»Land

Titel

Anæstesiologi Uddannelsens mindstevarighed: 3 år

Schweiz

Anästhesiologie Anesthésiologie

Anestesiologia

Land

Titel

Kirurgi eller kirurgiske sygdomme Uddannelsens mindstevarighed: 5 år

Schweiz

Chirurgie Chirurgie

Chirurgia

Land

Titel

Neurokirurgi eller kirurgiske nervesygdomme Uddannelsens mindstevarighed: 5 år

Schweiz

Neurochirurgie Neurochirurgie

Neurochirurgia

▼M6

Land Titel

Gynækologi og obstetrik eller kvindesygdomme og fødselshjælp

Schweiz

Gynäkologie und Geburtshilfe Gynécologie et obstétrique

Ginecologia e ostetricia

Uddannelsens mindstevarighed: 4 år

Urologia

▼M6

Land

Titel

Ortopædisk kirurgi

Schweiz

Orthopädische Chirurgie und Traumatologie des Bewegungsapparates

Schweiz

Radio-Onkologie/Strahlentherapie Radio-oncologie/radiothérapie

Radio-oncologia/radioterapia

▼M6

Land

Titel

Plastikkirurgi

Schweiz

Plastische, Rekonstruktive und Ästhetische Chirurgie

Schweiz

Rheumatologie

Rhumatologie Reumatologia

▼M6

Land

Titel

Hæmatologi eller blodsygdomme

Schweiz

Schweiz

Kinder -und Jugendpsychiatrie und –psy chotherapie

Schweiz

Nuklearmedizin Médecine nucléaire

Medicina nucleare

▼M6

Land

Eksamensbevisets titel

Tand-, mund- og kæbe-ansigtskirurgi (grunduddannelse som læge og tandlæge) Uddannelsens mindstevarighed: 4 år

Schweiz

Mund-, Kiefer- und Gesichtschirurgie Chirurgie orale et maxillo-faciale

Chirurgia oro-maxillo-facciale«

h) I direktivets bilag V, punkt 5.1.4, tilføjes følgende:

»Land

Uddannelsesbevis

Titel

Referencedato

Schweiz

Diplom als prak tischer Arzt/prak tische Ärztin

Diplôme de médecin praticien

Diploma di medico generico

Médecin praticien Praktischer Arzt Medico generico

1. juni 2002«

i) I direktivets bilag V, punkt 5.2.2, indsættes følgende:

»Land

Uddannelsesbevis

Udstedende organ

Titel

Referencedato

Schweiz

1. Diplomi

erte Pfle gefach frau, diplomi xxxxx Xxxxx gefach mann

Infirmière diplômée et infir mier diplômé

Infermiera diplomata e infer miere diplomato

Schulen, die staatlich aner kannte Bild ungsgänge durchführen

Ecoles qui proposent des filières de formation reconnues par l'État

Scuole che propongono dei cicli di formazione riconosciuti dallo Stato

Pflegefach frau, Pfle gefach mann

Infirmière, infirmier

Infermiera, infermiere

1. juni 2002

2. Bachelor

of Science in nursing

Schulen, die staatlich aner kannte Bild ungsgänge durchführen

Ecoles qui proposent des filières de formation reconnues par l'État

Pflegefach frau, Pfle gefach mann

Infirmière, infirmier

Infermiera, infermiere

30. september 2011«

Scuole che propongono dei cicli di formazione riconosciuti dallo Stato

▼M6

j) I direktivets bilag V, punkt 5.3.2, tilføjes følgende:

»Land

Uddannelses bevis

Udstedende organ

Certifikat, der ledsager uddannel sesbeviset

Titel

Referencedato

Schweiz

Eidgenös sisches Zahnarztdi plom

Diplôme fédéral de médecin- dentiste

Diploma federale di medico- dentista

Eidgenös sisches Departe ment des Innern

Départe ment fédéral de l’intérieur

Diparti mento federale dell’in terno

Zahnarzt

Médecin- dentiste

Medico- dentista

1. juni 2002«

k) I direktivets bilag V, punkt 5.3.3, tilføjes følgende:

»Ortodonti

Land

Uddannelsesbevis

Udstedende organ

Referencedato

Schweiz

Diplom für Kiefe rorthopädie

Diplôme fédéral d’orthodontiste

Diploma di orto dontista

Eidgenössisches Departement des Innern und Schweize rische Zahnärzte- Gesellschaft

Département fédéral de l’intérieur et Société suisse d’odonto-stomatologie

Dipartimento federale dell’interno e Società Svizzera di Odonto logia e Stomatologia

1. juni 2002

Mundkirurgi

Land

Uddannelsesbevis

Udstedende organ

Referencedato

Schweiz

Diplom für Oral chirurgie

Diplôme fédéral de chirurgie orale

Diploma di chirurgia orale

Eidgenössisches Departement des Innern und Schweize rische Zahnärzte- Gesellschaft

Département fédéral de l’intérieur et Société suisse d’odonto-stomatologie

Dipartimento federale dell’interno e Società Svizzera di Odonto logia e Stomatologia

30. april 2004«

▼M6

l) I direktivets bilag V, punkt 5.4.2, tilføjes følgende:

»Land	Uddannelsesbe vis	Udstedende organ	Certifikat, der ledsager uddan nelsesbeviset	Referencedato
Schweiz	Eidgenössis ches Tierarztdi plom	Eidgenössis ches Departe ment des Innern		1. juni 2002«
	Diplôme fédéral de vétérinaire	Département fédéral de l’intérieur
	Diploma federale di veterinario	Dipartimento federale dell’interno

m) I direktivets bilag V, punkt 5.5.2, tilføjes følgende:

»Land

Uddannelsesbe vis

Udstedende organ

Titel

Referencedato

Schweiz

Diplomierte Xxxxxxx

Xxxx-femme diplômée

Levatrice diplomata

Schulen, die staatlich aner kannte Bild ungsgänge durchführen

Ecoles qui proposent des filières de formation reconnues par l'État

Hebamme Sage-femme Levatrice

1. juni 2002«

Scuole che propongono dei cicli di formazione riconosciuti dallo Stato

n) I direktivets bilag V, punkt 5.6.2, tilføjes følgende:

»Land

Uddannelsesbe vis

Udstedende organ

Certifikat, der ledsager uddan nelsesbeviset

Referencedato

Schweiz

Eidgenössis ches Apothe kerdiplom Diplôme fédéral de pharmacien

Diploma federale di farmacista

Eidgenössis ches Departe ment des Innern

Département fédéral de l’intérieur

Dipartimento federale dell’interno

1. juni 2002«

▼M6

o) I direktivets bilag V, punkt 5.7.1, tilføjes følgende:

»Land	Uddannelsesbevis	Udstedende organ	Certifikat, der ledsager uddannelses beviset	Akademisk refe renceår
Schweiz	Diploma di architettura (Arch. Dipl. USI)	Accademia di Architettura dell'Università della Svizzera Italiana		1996-1997
	Master of Arts	Haute école	—	2007-2008
	BFH/HES-SO	spécialisée de
	en architec	Suisse occi
	ture, Master	dentale (HES-
	of Arts BFH/	SO) sammen
	HES-SO in	med Berner
	Architecture	Fachhoch
		schule (BFH)
	Master of Arts	Haute école		2007-2008
	BFH/HES-SO	spécialisée de
	en architec	Suisse occi
	ture, Master	dentale (HES-
	of Arts BFH/	SO) sammen
	HES-SO in	med Berner
	Architecture	Fachhoch
		schule (BFH)
	Master of Arts	Fachhoch	—	2007-2008
	FHNW in	schule Nord
	Architektur	westschweiz
		FHNW
	Master of Arts	Fachhoch	—	2007-2008
	FHNW in	schule
	Architektur	Zentralsch
		weiz (FHZ)
	Master of Arts FHNW in Architektur	Zürcher Fach hochschule (ZFH), Zürcher Hochschule für Ange wandte Wissens chaften (ZHAW), Departement Architektur, Gestaltung und Bauinge nieurwesen	—	2007-2008
	Master of Science MSc in Architec ture,	Ecole Poly technique Fédérale de Lausanne		2007-2008
	Architecte (arch. dipl. EPF)
	Master of	Eidgenös		2007-2008«
	Science ETH	sische Tech
	in Architektur,	nische Hoch
	MSc ETH	schule Zurich
	Arch

▼M6

p) I direktivets bilag VI tilføjes følgende:

»Land

Uddannelsesbevis

Akademisk refe renceår

Schweiz

1. Dipl. Arch. ETH, arch. dipl. EPF, arch. dipl. PF

2004-2005

2. Architecte diplômé EAUG

2004-2005

3. Architekt XXX A Architecte REG A Architetto REG A

2004-2005«

2a) 377 L 0249: Rådets direktiv 77/249/EØF af 22. marts 1977 om lettelser med henblik på den faktiske gennemførelse af advokaters fri udveksling af tjene steydelser (EFT L 78 af 26.3.1977, s. 17),

ændret ved:

— 1 79 H: Akt vedrørende vilkårene for Den Hellenske Republiks tiltræ delse og tilpasningerne af traktaterne (EFT L 291 af 19.11.1979, s. 91)

— 1 85 I: Akt vedrørende vilkårene for Kongeriget Spaniens og Repub likken Portugals tiltrædelse og tilpasningerne af traktaterne (EFT L 302 af 15.11.1985, s. 160)

— Rådets afgørelse 95/1/EF, Euratom, EKSF, af 1. januar 1995 om tilpas ning af retsakterne vedrørende nye medlemsstaters tiltrædelse af Den Europæiske Union (EFT L 1 af 1.1.1995, s. 1)

— 1 2003 T: Akt vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Repub liks tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union (EUT L 236 af 23.9.2003, s. 33)

b) I forbindelse med denne aftale foretages der følgende tilpasning af direktiv 77/249/EØF:

1) I artikel 1, stk. 2, tilføjes følgende:

»Schweiz:

Advokat, Rechtsanwalt, Anwalt, Fürsprecher, Fürsprech Avocat

Avvocato«.

2) Artikel 8 finder ikke anvendelse. Den schweiziske koordinator, som Schweiz har udpeget i overensstemmelse med artikel 56 i direktiv 2005/36/EF, underretter imidlertid Kommissionen med kopi til det blan dede udvalg om de love og bestemmelser, der er vedtaget på grundlag af direktiv 77/249/EØF.

3a) 398 L 0005: Europa-parlamentets og Rådets direktiv 98/5/EF af 16. februar 1998 om lettelse af adgangen til varig udøvelse af advokaterhvervet i en anden medlemsstat end den, hvor beskikkelsen er opnået (EFT L 77 af 14.3.1998, s. 36),

▼M6

ændret ved:

— 1 2003 T: Akt vedrørende vilkårene for den Tjekkiske Republiks, Repub likken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Repub likken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union (EUT L 236 af 23.9.2003, s. 33)

b) I forbindelse med denne aftale foretages der følgende tilpasning af direktiv 98/5/EF:

1) I artikel 1, stk. 2, litra a), tilføjes følgende:

»Schweiz:

Advokat, Rechtsanwalt, Anwalt, Fürsprecher, Fürsprech Avocat

Avvocato«.

2) Artikel 16 og 17 finder ikke anvendelse. Den schweiziske koordinator, som Schweiz har udpeget i overensstemmelse med artikel 56 i direktiv 2005/36/EF, underretter imidlertid Kommissionen med kopi til det blan dede udvalg om de love og bestemmelser, der er vedtaget på grundlag af direktiv 98/5/EF.

3) Artikel 14 gennemføres således:

Kommissionen informerer medlemsstaterne om de kompetente myndighe der, som Schweiz har udpeget, så snart Schweiz har underrettet Kommis sionen med kopi til det blandede udvalg.

4a) 374 L 0556: Rådets direktiv 74/556/EØF af 4. juni 1974 om gennemførelse af etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser for selvstændig virk somhed og formidlervirksomhed inden for handel med og distribution af giftige stoffer (EFT L 307 af 18.11.1974, s. 1).

b) I forbindelse med denne aftale foretages der følgende tilpasning af direktiv 74/556/EØF:

1) Artikel 4, stk. 3, gennemføres således:

Kommissionen informerer medlemsstaterne om de kompetente myndighe der, som Schweiz har udpeget, så snart Schweiz har underrettet Kommis sionen med kopi til det blandede udvalg.

2) Artikel 7 finder ikke anvendelse. Den schweiziske koordinator, som Schweiz har udpeget i overensstemmelse med artikel 56 i direktiv 2005/36/EF, underretter imidlertid Kommissionen med kopi til det blan dede udvalg om de love og bestemmelser, der er vedtaget på grundlag af direktiv 74/556/EØF.

5a) 374 L 0557: Rådets direktiv 74/557/EØF af 4. juni 1974 om gennemførelse af etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser for selvstændig virk somhed og formidlervirksomhed inden for handel med og distribution af giftige stoffer (EFT L 307 af 18.11.1974, s. 5),

ændret ved:

— Rådets afgørelse 95/1/EF, Euratom, EKSF, af 1. januar 1995 om tilpas ning af retsakterne vedrørende nye medlemsstaters tiltrædelse af Den Europæiske Union (EFT L 1 af 1.1.1995, s. 1)

▼M6

— 1 2003 T: Akt vedrørende vilkårene for den Tjekkiske Republiks, Repub likken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Repub likken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union (EUT L 236 af 23.9.2003, s. 33)

— Rådets direktiv 2006/101/EF af 20. november 2006 om tilpasning af direktiv 73/239/EØF, 74/557/EØF og 2002/83/EF vedrørende fri udveks ling af tjenesteydelser på grund af Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 238).

b) I forbindelse med aftalen foretages der følgende tilpasning af direktiv 74/557/EØF:

1) i Schweiz:

Alle de produkter og giftige stoffer, der er opført i giftlovning (samlingen af forbundslove (CC 813.1), herunder især vedrørende anordningerne dertil (CC 813.1) og om miljøgiftige stoffer (CC 814 812.31, 814

812.32 og 814 812.33).

2) Artikel 7, stk. 5, gennemføres således:

Kommissionen informerer medlemsstaterne om de kompetente myndighe der, som Schweiz har udpeget, så snart Schweiz har underrettet Kommis sionen med kopi til det blandede udvalg.

3) Artikel 8 finder ikke anvendelse. Den schweiziske koordinator, som Schweiz har udpeget i overensstemmelse med artikel 56 i direktiv 2005/36/EF, underretter imidlertid Kommissionen med kopi til det blan dede udvalg om de love og bestemmelser, der er vedtaget på grundlag af direktiv 74/557/EØF.

6a) 386 L 0653: Rådets direktiv 86/653/EØF af 18. december 1986 om samord ning af medlemsstaternes lovgivning om selvstændige handelsagenter (EFT L 382 af 31.12.1986, s. 17).

b) I forbindelse med denne aftale foretages der følgende tilpasning af direktiv 86/653/EØF:

Artikel 22 finder ikke anvendelse. Den schweiziske koordinator, som Schweiz har udpeget i overensstemmelse med artikel 56 i direktiv 2005/36/EF, underretter imidlertid Kommissionen med kopi til det blandede udvalg om de love og bestemmelser, der er vedtaget på grundlag af direktiv 86/653/EØF.

AFSNIT B: AKTER, SOM DE KONTRAHERENDE PARTER TAGER TIL EFTERRETNING

De kontraherende parter tager følgende akter til efterretning:

7) 389 X 0601: Kommissionens henstilling 89/601/EØF af 8. november 1989 om uddannelse af sundhedspersonale i kræftsygdomme (EFT L 346 af 27.11.1989, s. 1).

▼B

PROTOKOL OM SEKUNDÆRBOLIGER I DANMARK

De kontraherende parter er enige om, at protokol nr. 1 til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab om ejendomserhvervelse i Danmark også finder anvendelse på denne aftale i forbindelse med schweiziske statsborgeres erhver velse af ejendomme, der ikke er helårsboliger, i Danmark.

▼B

PROTOKOL OM ÅLANDSØERNE

De kontraherende parter er enige om, at protokol nr. 2 til akten vedrørende vilkårene for Republikken Finlands tiltrædelse af Den Europæiske Union om Ålandsøerne også finder anvendelse på denne aftale.

▼B

SLUTAKT

De befuldmægtigede for:

KONGERIGET BELGIEN

KONGERIGET DANMARK

FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND

DEN HELLENSKE REPUBLIK

KONGERIGET SPANIEN

DEN FRANSKE REPUBLIK

IRLAND

DEN ITALIENSKE REPUBLIK

STORHERTUGDØMMET LUXEMBOURG

KONGERIGET NEDERLANDENE

REPUBLIKKEN ØSTRIG

DEN PORTUGISISKE REPUBLIK

REPUBLIKKEN FINLAND

KONGERIGET SVERIGE

DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND

og for

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB,

på den ene side, og for

DET SCHWEIZISKE FORBUND,

på den anden side,

▼B

forsamlet i Luxembourg den 21. juni 1999 med henblik på xxxxxxxxx xxxxxx af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlems stater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer, har vedtaget følgende fælles erklæ ringer, der er knyttet til denne slutakt:

— fælles erklæring om almindelig liberalisering af udvekslingen af tjenesteydelser

— fælles erklæring om pensioner til pensionerede fra EF-institutio nerne, som er bosiddende i Schweiz

— fælles erklæring om aftalens anvendelse

— fælles erklæring om fremtidige tillægsforhandlinger.

De har ligeledes taget følgende erklæringer, som er knyttet til slutakten, til efterretning:

— erklæring fra Schweiz om videreførelse af aftalen

— erklæring fra Schweiz om migrations- og asylpolitikken

— erklæring fra Schweiz om anerkendelse af eksamensbeviser inden for arkitekturområdet

— erklæring fra EF og dets medlemsstater om artikel 1 og 17 i bilag I

— erklæring om Schweiz' deltagelse i udvalg.

Hecho en Luxemburgo, el ventiuno de junio de mil novecientos noventa y nueve.

Udfærdiget i Luxembourg den enogtyvende juni nitten hundrede og nioghalv fems.

Geschehen zu Luxemburg am einundzwanzigsten Juni neunzehnhundertneunund neunzig.

Έγινε στο Λουξεμβούργο, στις είκοσι μία Ιουνίου χίλια εννιακόσια ενενήντα εννέα.

Done at Luxembourg on the twenty-first day of June in the year one thousand nine hundred and ninety-nine.

Fait à Luxembourg, le vingt-et-un juin mil neuf cent quatre-vingt dix-neuf. Fatto a Lussemburgo, addì ventuno giugno millenovecentonovantanove.

Gedaan te Luxemburg, de eenentwintigste juni negentienhonderd negenennegen tig.

Feito em Luxemburgo, em vinte e um de Junho de mil novecentos e noventa e nove.

Tehty Luxemburgissa kahdentenakymmenentenäensimmäisenä päivänä kesäkuuta vuonna tuhatyhdeksänsataayhdeksänkymmentäyhdeksän.

Som skedde i Luxemburg den tjugoförsta juni nittonhundranittionio.

▼B

Pour le Royaume de Belgique Voor het Koninkrijk België Für das Königreich Belgien

Cette signature engage également la Communauté française, la Communauté flamande, la Communauté germanophone, la Région wallonne, la Région flamande et la Région de Bruxelles-Capitale.

Deze handtekening verbindt eveneens de Vlaamse Gemeenschap, de Franse Ge meenschap, de Duitstalige Gemeenschap, het Vlaamse Gewest, het Waalse Ge west en het Brusselse Hoofdstedelijke Gewest.

På Kongeriget Danmarks vegne

Für die Bundesrepublik Deutschland

Για την Ελληνική Δημοκρατία

▼B

Por el Reino de España

Pour la République française

Thar cheann Na hÉireann For Ireland

Per la Repubblica italiana

Pour le Grand-Duché de Luxembourg

▼B

Voor het Koninkrijk der Nederlanden

Für die Republik Österreich

Pela República Portuguesa

Suomen tasavallan puolesta För Republiken Finland

För Konungariket Sverige

▼B

For the United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland

Por la Comunidad Europea

Voor de Europese Gemeenschap Pela Comunidade Europeia Euroopan yhteisön puolesta

På Europeiska gemenskapens vägnar

om anerkendelse af eksamensbeviser inden for arkitekturområdet

Schweiz foreslår Det Blandede Udvalg vedrørende Fri Bevægelighed for Personer, at det, så snart det er nedsat, træffer afgørelse om, at eksa mensbeviser inden for arkitekturområdet udstedt af de schweiziske Fachhochschulen skal medtages i bilag III til aftalen om fri bevæge lighed for personer, således som det er fastsat i direktiv 85/384/EØF af

10. juni 1986.

▼B

ERKLÆRING FRA EF OG DETS MEDLEMSSTATER

om artikel 1 og 17 i bilag I

Fællesskabet og dets medlemsstater erklærer, at artikel 1 og 17 i bilag I til aftalen ikke berører Fællesskabets regelværk om vilkårene for udsta tionering af arbejdstagere, der er statsborgere i tredjelande, i forbindelse med grænseoverskridende udveksling af tjenesteydelser.

▼B

ERKLÆRING

om Schweiz' deltagelse i udvalg

Rådet har vedtaget, at repræsentanterne for Schweiz deltager som obser vatører i forbindelse med de punkter, der vedrører dem, i møderne i følgende udvalg og ekspertgrupper:

— Forskningsprogramudvalgene, herunder Udvalget for Videnskabelig og Teknisk Forskning (CREST)

— Den Administrative Kommission for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring

— Gruppen til Koordinering af den Gensidige Anerkendelse af Eksa mensbeviser for Videregående Uddannelser

— De rådgivende udvalg for luftruter og for anvendelse af konkurren cereglerne på lufttransportområdet.

De schweiziske repræsentanter er ikke til stede under afstemninger.

Hvad angår de andre udvalg, som beskæftiger sig med områder, der er omfattet af disse aftaler, og på hvilke Schweiz enten har overtaget Fællesskabets regelværk eller anvender det tilsvarende, vil Kommis sionen høre de schweiziske eksperter efter fremgangsmåden i artikel 100 i EØS-aftalen.

Document Metadata

Table of Contents

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Document Metadata

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor