BILFORSIKRING
Forsikringsbetingelser nr. BIL-02
Når du har tegnet Bilforsikring, er det vigtigt at vide, hvilke skader forsikringen dækker.
Forsikringsaftalen for din Bilforsikring består af din police og de for denne gældende forsikringsbetingelser.
I policen kan du se, hvilke dækninger du har valgt, og hvilke særlige forhold der gælder for netop din forsikring.
Forsikringsbetingelserne beskriver, hvorledes forsikringen dækker, og hvordan erstatningen beregnes. Bilforsikringen kan bestå af følgende grunddækninger:
• Ansvarsforsikring
• Kaskoforsikring
Derudover kan du udvide forsikringen med følgende tilvalgsdækninger:
• Selvrisikoforsikring
• Parkeringsskadeforsikring
• Vejhjælp
• Førerforsikring
• Ung Fører
• Stilstand
Bilforsikringen dækker mange risici, og derfor kan forsikringsbetingelserne hverken være helt kortfattede eller helt enkle at læse. Hvis du er i tvivl om, hvordan forsikringsbetingelserne skal forstås, er du altid velkommen til at ringe til vores hovedkontor eller din kundebetjener.
INDHOLDSFORTEGNELSE
AFSNIT 1 – BILFORSIKRINGENS OMFANG 1
1. Hvem dækker forsikringen (de sikrede) 1
7. Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx 0
16. Kontanterstatning/genanskaffelse 8
19. Transportomkostninger i Danmark 9
23. Motorløb, konkurrencekørsel mv 11
AFSNIT 2 – FÆLLESBETINGELSER 12
26. Forsikring i andet selskab 16
For forsikringen gælder udover disse betingelser det i policen anførte.
AFSNIT 1 – BILFORSIKRINGENS OMFANG FORSIKRINGEN DÆKKER
1. HVEM DÆKKER FORSIKRINGEN (DE SIKREDE)
Forsikringen dækker:
a. Dig som forsikringstager.
b. Enhver, som med din tilladelse lovligt benytter bilen og/eller lader den benytte.
c. Virksomheder, der har fået overladt bilen til reparation, service eller lignende. Skader sket under kørsel er kun dækket, hvis kørslen sker i din interesse.
d. Ny ejer, hvis bilen skifter ejer, i indtil 3 uger efter ejerskiftet, hvis den nye ejer ikke selv har tegnet forsikring for bilen.
Ved tilbagelevering af en leasingbil til leasinggiver, ophører alle dækninger bortset fra ansvarsforsikringen på datoen og tidspunktet for afleveringen.
Forsikringen dækker ikke virksomheder, der har bilen i varetægt for salg, transport eller kommission.
Panthavere, leasinggivere og andre rettighedshavere, som har en økonomisk interesse i bilen jf. forsikringsaftalelovens § 54, kan ikke opnå en større erstatning end forsikringstageren. Disse parter vil kun være dækket af forsikringen ved skade forvoldt ved forsæt, grov uagtsomhed, beruselse mv. jf. pkt. 5.5, hvis der er noteret en panthaverdeklaration inden skaden.
Hvis der under de forskellige dækninger i betingelserne står ”du” eller ”dig”, betyder det dig som forsikringstager og de personer, der i øvrigt er omfattet af forsikringen.
2. HVOR DÆKKER FORSIKRINGEN
Forsikringen dækker i Europa og de lande uden for Europa, der er tilsluttet ”grønt-kort”-ordningen. Der gælder særlige regler for vejhjælpsdækningen, jf. pkt. 8.
De fuldstændige betingelser vedrørende ”grønt-kort”-ordningen fremgår af det ”grønne kort”, som du kan bestille på vores hjemmeside eller ved at kontakte os.
3. HVAD DÆKKER FORSIKRINGEN
Forsikringen omfatter den bil, der fremgår af policen. Du kan se i policen, hvilke dækninger der er tegnet.
DÆKNINGSOMFANG
4. ANSVARSFORSIKRING
Det fremgår af policen, hvis denne dækning er tegnet. Ansvarsforsikringen er lovpligtig for dansk indregistrerede biler.
4.1 Ansvarsforsikringen dækker
a. Erstatningsansvar for skade forvoldt ved bilens brug som køretøj, når den benyttes af de personer, som er omfattet af forsikringen jf. pkt. 1.
b. Erstatningsansvar for skade forvoldt med påhængskøretøj, hvis bilen er registreret med trækkrog.
c. Erstatningsansvar for personskade på dig, når du ikke selv er fører af bilen.
Forsikringen dækker i Danmark med de summer, der er fastsat i færdselsloven.
I lande, der er tilsluttet ”grønt-kort”-ordningen eller anden international aftale, dækker forsikringen med de summer, der gælder i de pågældende lande – dog mindst med de summer, der er fastsat i den danske færdselslov.
4.2 Ansvarsforsikringen dækker ikke
a. Personskade, der rammer bilens fører, medmindre der er tegnet Førerforsikring, jf. pkt. 9.
b. Skade på ting eller ejendom, der tilhører dig, føreren, den faste bruger af bilen, disses ægtefælle/samlever og hjemmeboende børn eller virksomheder helt eller delvist ejet af de pågældende.
c. Skade på tilkoblet køretøj, redskab eller lignende, og hvad der transporteres heri eller herpå.
d. Skade på transporteret gods (dog ikke personlig rejsebagage) under kørsel i udlandet tilhørende den under pkt. 4.2.b nævnte personkreds.
e. Skade, der er omfattet af lov om fragtaftaler ved international vejtransport.
f. Kørsel uden for Danmark, hvis der er købt anden forsikring. Dog dækker vi skader, som ikke er dækket af anden forsikring.
g. Skade, der indtræffer, imens bilen har været udlejet, se pkt. 20.3.
5. KASKOFORSIKRING
Det fremgår af policen, hvis denne dækning er tegnet.
5.1 Forsikringen omfatter
a. Bilen inkl. fastmonteret udstyr, som er standard for bilens fabrikat, model, type og årgang.
b. Fastmonteret ekstraudstyr og tilbehør udover bilens fabrikat, type, model og årgang, der er monteret før levering fra fabrikken eller efter levering, såsom interiør, fælge, dæk, speciallak, styling, lys, folie (DK-, Miljø-, P-mærker), musikanlæg, kommunikations- eller AV-udstyr, GPS, lift i forbindelse med invalidebil, erstattes højst med 50.000 kr. (2021).
Ved fastmonteret udstyr forstås udstyr, der er sat fast med bolt, skrue, svejsning eller lignende i bilens karosseri eller interiør, således at der kræves værktøj for at fjerne det.
c. Sikkerhedsudstyr, såsom tyverialarm/tracker/GPS overvågning, fartpilot, laneassist, parkeringssensor, dæktrykskontrolsystem, emergency city break, låsebolte til fælge, er altid omfattet, selvom udstyret ikke er fabriksmonteret.
d. Følgende udstyr, der alene kan anvendes til den forsikrede bil, er omfattet, selvom det ikke er fastmonteret:
- Cykelholder og bagagebærer
- Bagage-/skiboks
- Dæk og fælge
- Standardværktøj
- Ekstra spejle
- Autobarnestole
- Ladekabler til hybrid- og elbiler
- Ladestander/-boks til hybrid- og elbiler, der ikke er omfattet af en bygningsforsikring
Det er en betingelse for erstatning for tyveri af midlertidigt afmonteret udstyr opbevaret uden for bilen, at udstyret har været opbevaret i forsvarligt aflåst rum, hvortil der kan konstateres voldeligt opbrud.
Ovennævnte udstyr kan højst erstattes med 50.000 kr. (indeks 2021).
e. 5 stk. CD/DVD-medie hørende til bilradio, DVD- eller CD-afspiller.
f. Batterier til hybrid- og elbiler. Disse dækkes som bilens øvrige mekaniske dele.
5.2 Forsikringen omfatter ikke
a. Tilbehør, der bruges erhvervsmæssigt.
b. Lånt, lejet og leaset tilbehør. Dog dækkes leasede batterier til forsikrede elbiler.
c. Mobiltelefoner, mobile navigationsanlæg samt andet mobilt elektronisk udstyr.
d. Xxxxxxxxx og andre væsker.
5.3 Forsikringen dækker
Forsikringen dækker, bortset fra de nedenstående undtagelser, enhver skade på den forsikrede bil samt tab af bilen ved tyveri eller røveri.
Såfremt der er noteret pant i bilen, skal der tegnes kaskoforsikring.
5.4 Forsikringen dækker ikke
a. Fabrikations- og konstruktionsfejl samt skader omfattet af reklamationsret og garanti.
b. Skade, der alene opstår i og er begrænset til bilens mekaniske, elektriske og/eller elektroniske dele (fx motor, transmission og styretøj), medmindre skaden er sket ved brand, lynnedslag, eksplosion, tyveri, røveri og hærværk eller er sket under transport på eller ved hjælp af andet hertil godkendt befordringsmiddel.
c. Skade, der påføres bilen eller dele heraf under og i forbindelse med bearbejdning eller behandling, medmindre skaden skyldes kørsel i din interesse, brand eller nedstyrtning af bilen fra lift. Skader sket i selvbetjent vaskehal er dækket.
d. Forringelse af bilens stand, som er en følge af brugen af denne, fx stenslag i lak og ridser i ruder.
e. Skade, der skyldes vejrligets påvirkning, fx tæring, rust og frostsprængning.
f. Skade, der skyldes slid.
g. Skade som følge af kørsel med utilstrækkeligt vand eller olie samt skade som følge af påfyldning af forkert væske, brændstof eller andet drivmiddel.
h. Tyveri eller skade som følge af tyveri, hvis nøglen er opbevaret i bilen, eller hvis policens krav om tyverisikring ikke er opfyldt. Du har bevisbyrden herfor.
i. Skade, der sker, mens bilen er udlejet, herunder privat udlejning.
j. Skade, som skyldes, at bilen er uforsvarlig eller ulovlig at benytte på grund af ændringer eller fejl og mangler, fx overlæs, manglende syn og godkendelse, nedslidte dæk eller hvis bilen er monteret med et eller flere ikke-godkendte dæk.
k. Tab opstået i forbindelse med politiets eller andre myndigheders beslaglæggelse af bilen samt bortkomst, der ikke skyldes tyveri.
l. Skade på batterier til hybrid- og elbiler, der har årsag i fejlopladning eller fejltilslutning.
m. Skade på tilkoblet enhed, fx trailer.
5.5 Forsæt, grov uagtsomhed, beruselse mm.
Kaskoforsikringen dækker endvidere ikke:
a. Skade forvoldt med forsæt eller ved grov uagtsomhed, jf. forsikringsaftalelovens § 18.
b. Skade, der sker, fordi bilens fører er påvirket af alkohol, narkotika, medicin eller lignende, jf. forsikringsaftalelovens § 20.
c. Skade, der sker, mens bilen blev ført af en person, der ikke havde gyldigt kørekort, medmindre det godtgøres, at skaden ikke skyldes manglende kørefærdighed, jf. forsikringsaftalelovens § 51.
Forsikringsdækningen bortfalder også for andre, som har en økonomisk interesse i bilen, fx panthavere i henhold til forsikringsaftalelovens § 54. Disse vil kun kunne opnå dækning i tilfælde af skade forvoldt ved forsæt, grov uagtsomhed, beruselse mv., hvis der er noteret en panthaverdeklaration inden skaden.
Skaden er dog dækket, hvis du, den faste bruger eller dennes ægtefælle/samlever var uvidende om situationen, og denne uvidenhed må ikke skyldes grov uagtsomhed.
5.6 Retshjælpsforsikring
Kaskoforsikringen er udvidet med retshjælp.
Retshjælpsforsikringen dækker retshjælp til sikrede, når denne er part i en tvist i sin egenskab af ejer, tidligere ejer, bruger eller fører af den forsikrede bil. Tvister opstået i forbindelse med ejerskab eller brug af en bil, der anvendes erhvervsmæssigt, er undtaget fra retshjælpsdækning.
De til enhver tid gældende forsikringssummer og selvrisici fremgår af policen.
De fuldstændige betingelser for retshjælp fremgår af retshjælpsforsikringsbetingelserne, som kan findes på xxx.xxxxxxx.xx.
5.7 Redningsforsikring i udlandet
Kaskoforsikringen er udvidet med redningsforsikring under kørsel i udlandet.
Redningsforsikringen omfatter person- og varebiler med en totalvægt på maks. 3.500 kg. Hvis rejsens formål er erhvervsmæssig godstransport, dækker redningsforsikringen ikke.
De fuldstændige betingelser for redningsforsikring fremgår af det røde SOS-kort, som kan ses på xxx.xxxxxxx.xx eller xxx.xxx.xx/xx/xxx-xxx/xxxxx-xxxx/.
Du behøver ikke medbringe det røde kort i papirform, men kan downloade det til din telefon via "Rødt kort" app'en. SOS kan kontaktes via app'en eller på xxx.xx. 00 00 00 00 ved behov for assistance.
6. SELVRISIKOFORSIKRING
Det fremgår af policen, hvis denne dækning er tegnet.
6.1 Selvrisiko opkræves ikke ved følgende skader
a. Skade som følge af brand, eksplosion og lynnedslag.
b. Skade som følge af tyveri og røveri.
c. Skade, der er forvoldt ved hærværk af kendt ansvarlig skadevolder eller seriehærværk.
Ved seriehærværk forstås hærværkskade, der er forvoldt på samme tidspunkt og sted, når der også er forvoldt hærværk på mindst to andre biler end den forsikrede bil, og samtlige hærværk er meldt til politiet.
d. Skade som følge af hagl.
e. Skade ved påkørsel af større vilde dyr såsom ræve, rådyr og grævlinge. Det er en forudsætning, at påkørslen anmeldes til rette myndighed. Skade som følge af påkørsel af mindre dyr såsom fugle og harer er ikke omfattet.
f. Skade sket ved nedstyrtning af genstande på bilen. For så vidt angår skade på bilens soltag/glastag, opkræves halv selvrisiko, såfremt glasset som følge af nedstyrtende genstande udskiftes.
g. Skade, der kun sker på bilens lygter, spejle og ruder.
Hvis forruden skal udskiftes, opkræves der dog halv selvrisiko, medmindre andet fremgår af policen.
Dækningen omfatter ikke andet glas på bilen, såsom kabineadskillelse, soltage og glastage, se dog pkt. 6.1.f. vedrørende nedstyrtende genstande.
h. Tyveri af nummerplade, der er monteret efter forskrifterne.
i. Skade på ladekabler tilhørende hybrid- eller elbil.
j. Selvrisikoforsikringen dækker en opkrævet selvrisiko på din husforsikring eller anden forsikring (uanset hvor forsikringen er tegnet), når der sker skade på en typegodkendt ladeboks til hybrid- og el-biler.
7. PARKERINGSSKADEFORSIKRING
Det fremgår af policen, hvis denne dækning er tegnet.
7.1 Forsikringen dækker
Forsikringen dækker parkeringsskader jf. nedenstående.
7.2 Selvrisiko opkræves ikke ved følgende skader på din parkerede bil
a. Skade som følge af påkørsel af et andet køretøj
b. Skade som følge af påkørsel af indkøbsvogn/bagagevogn
c. Skade forårsaget af ukendte bilers bildøre ved ind- og udstigning.
Ved parkeret bil menes, at bilen holder stille uafhængig af, om der sidder personer i bilen. Trafikal
standsning fx afsætning af passagerer, på- og aflæsning eller kø mv. betragtes ikke som parkering.
7.3 Det er en forudsætning, at
a. bilen holder lovligt parkeret og
b. skadevolder er ukendt og
c. skaden kan repareres for højst 15.000 kr. (indeks 2021).
Overstiger reparationsudgiften 15.000 kr. (indeks 2021) skal du betale det beløb, der overstiger de
15.000 kr. Du kan også vælge at få differencen dækket som kaskoskade, dog skal du være opmærksom på eventuelle prismæssige konsekvenser jf. pkt. 12.1 og at der opkræves selvrisiko jf. pkt. 21.
8. VEJHJÆLP
Det fremgår af policen, hvis denne dækning er tegnet.
Vejhjælp giver mulighed for vejhjælp i Danmark og Europa, hvis der er behov for bugsering, starthjælp, hjulskifte, oplukning af bildør og udbringning af brændstof.
De fuldstændige betingelser for vejhjælp fremgår af vejhjælpsbetingelserne, som kan ses på xxx.xxxxxxx.xx.
9. FØRERFORSIKRING
Det fremgår af policen, hvis denne dækning er tegnet.
9.1 Sikrede personer
Forsikringen dækker føreren af den forsikrede bil. Forsikringen dækker ikke:
a. Personer, der benytter bilen uden din accept.
b. Fører tilknyttet et værksted, servicestation, hotel eller anden virksomhed.
c. Ny ejer.
9.2 Forsikringen dækker
Førerforsikringen dækker den personskade, føreren får ved et kørselsuheld, og hvor der ikke er mulighed for at få erstatning fra en ansvarlig skadevolder eller en ansvarsforsikring.
9.3 Forsikringen dækker ikke
a. Ved færdselsuheld forvoldt med forsæt eller grov uagtsomhed, jf. forsikringsaftalelovens § 18.
b. Hvis føreren er påvirket af alkohol, narkotika, medicin eller lignende, jf. forsikringsaftalelovens § 20.
c. Hvis føreren ikke er i besiddelse af et lovbefalet gyldigt kørekort.
d. Når uheldet er sket under deltagelse i eller under træning til motorløb af enhver art, jf. pkt. 23.
e. Hvis bilen benyttes til person- eller varetransport mod betaling eller udlejning.
f. Når legemsbeskadigelsen skyldes eller forværres af en allerede eksisterende invaliditet, legemsfejl, eksisterende sygdom, sygelig tilstand eller af lægelige indgreb eller behandling.
9.4 Erstatning
Der ydes erstatning i henhold til erstatningsansvarslovens regler og satser for:
a. Tabt arbejdsfortjeneste.
b. Svie og smerte.
c. Udgifter til læge, medicin og transport i forbindelse hermed.
d. Varigt mén.
e. Erhvervsevnetab, når skaden varigt nedsætter førerens evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde.
f. Tab af forsørger, inkl. begravelsesudgifter til afdøde førers ægtefælle/samlever og børn.
Kan føreren få erstatning fra en arbejdsskadeforsikring eller efter lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl., bliver erstatningerne derfra fratrukket i det beløb, som førerforsikringen berettiger til.
10. UNG FØRER
Det fremgår af policen, hvis denne dækning er tegnet. Ung fører er en tilvalgsdækning til kaskoforsikringen.
10.1 Forsikringen dækker
Når Ung fører er tilvalgt, opkræves der ikke dobbelt selvrisiko for den unge fører, jf. pkt. 21.3, når føreren er barn af husstanden.
Når Ung fører er tilvalgt, optjener dine hjemmeboende barn/børn af husstanden anciennitet for skadefri kørsel, som barnet kan anvende, hvis det senere tegner en bilforsikring hos os.
Hvis bilen er registeret i firmanavn, er det en forudsætning for tilvalg af Ung fører, at den registrerede primære bruger er en privat person.
10.2 Det er en forudsætning, at
a. Den unge er hjemmeboende.
b. Den unge har gyldigt kørekort i perioden, hvor der optjenes anciennitet.
c. Den unge ikke har eller har haft egen bil.
d. Den unge ikke er fast bruger af bilen.
e. Bilen ikke er af typen ATV.
10.3 Anciennitetsopsparing
Har barnet kørt skadefrit i ét år, optjenes der ét års anciennitet. Forvolder barnet derimod skade, optjenes der ikke anciennitet i det pågældende skadeår.
Ancienniteten regnes ud fra den dato, hvor Ung fører er tilvalgt, for den enkelte unge fører dog tidligst fra den dato, hvor den unge har erhvervet kørekort.
Der kan maksimalt optjenes 4 års anciennitet.
Den optjente anciennitet bortfalder, hvis ikke den er benyttet senest 5 år efter, dækningen er ophørt, eller 5 år efter den unge er flyttet hjemmefra.
10.4 Forsikringen dækker ikke
Hvis du ikke er den retmæssige ejer eller bruger af bilen. Det betyder, at børn omfattet af Ung fører, ikke må være nævnt på registreringsattesten, købekontrakten, billånet, panthaverdeklarationen eller tilsvarende, og ikke må være fast bruger af bilen.
11. STILSTANDSFORSIKRING
Det fremgår af policen, hvis denne dækning er tegnet.
Stilstandsforsikring tegnes i minimum 30 dage i henhold til vores gældende regler herfor.
Hvis bilen afmeldes hos SKAT ved aflevering af bilens nummerplader, får vi automatisk besked herom. Forsikringen ophører fra afmeldingsdatoen, medmindre du forinden har givet os skriftlig besked om, at stilstandsforsikring ønskes.
Bilen vil i stilstandsperioden kun være omfattet af kaskoforsikringens dækning for brand, tyveri og hærværk på oplyst opbevaringssted.
Vi kan kræve et gebyr for stilstandsforsikring.
12. PRISTRIN
12.1 Pristrin
Forsikringen har 8 pristrin, hvoraf trin 8 er elitetrin. Ved tegning af forsikringen beregnes indplaceringen på pristrin ud fra din alder, det antal år, du har haft bilforsikring i eget navn og ska- deforløbet forud for indtegningen.
Når du har kørt skadefrit i ét år på samme pristrin, rykker du frem til et nyt og billigere pristrin, indtil elitetrin 8 er nået.
Ved en belastende skade bliver du, fra næste hovedforfald, stående ét år ekstra på det pristrin, der var gældende på skadetidspunktet.
Ved en belastende skade forstås en forsikringsbegivenhed, der direkte eller indirekte gennem udligning med andre krav medfører en udgift for os.
Du har ret til at betale vores udgift efter en skade, så du undgår konsekvens af skaden. Det er en betingelse, at beløbet er tilbagebetalt senest en måned efter, du har fået oplyst skadens konsekvens.
Forsikringen har således en fast pris og stiger som udgangspunkt ikke, selvom du har en skade. Vi ser dog løbende på, om forsikringens pris er i overensstemmelse med risikoen, og derfor kan prisen stige, hvis vi vurderer, at prisen er for lav fx i forhold til antallet af skader. Se pkt. 25.6.
12.2 Skader der ikke påvirker retten til at rykke til et billigere pristrin
a. Skade, som alene vedrører retshjælpsforsikringen, jf. pkt. 5.6.
b. Skade, som alene vedrører redningsforsikring i udlandet, jf. pkt. 5.7.
c. Skade, som er omfattet af tilvalgsforsikringerne selvrisikoforsikring, jf. pkt. 6 eller parkeringsskadeforsikring jf. pkt. 7.
d. Skade, som alene vedrører vejhjælp, jf. pkt. 8.
e. Skade, som alene vedrører førerforsikring, jf. pkt. 9.
f. Skade, mens bilen var overladt til værksted, servicestation og lignende, eller efter at bilen var overdraget til ny ejer, jf. pkt. 1.c og 1.d. Er disse ansvarlige for skaden, opkræves/ fratrækkes selvrisiko hos værksted, servicestation eller ny ejer.
g. Skade alene på bilens lygter, spejle og ruder.
13. KØREKORT VED 17 ÅR
Hvis bilen føres af en person med gyldigt kørekort, der er fyldt 17 år (men ikke er fyldt 18 år), skal kørslen være ledsaget af en person, der opfylder reglerne i færdselsloven samt tilhørende bekendtgørelse.
Såfremt bilen føres af en person mellem 17 og 18 år uden lovlig ledsager, gælder udover forsikringens selvrisiko en selvrisiko på 10.000 kr. (indeksreguleres ikke).
14. ANMELDELSE AF SKADE
Du skal straks anmelde enhver skade til os. Anmeldelsen skal indeholde så udførlige oplysninger som muligt. Du kan anmelde skaden på vores hjemmeside eller ringe til os.
Ved tyveri, forsøg på tyveri, røveri eller hærværk skal du straks anmelde skaden/tyveriet til politiet og os. Du må ikke indgå aftale om ansvar og/eller erstatning, før det er godkendt af os.
Der må ikke udføres eller påbegyndes reparation uden aftale med os. Alle skader skal besigtiges af taksator, forinden reparation udføres.
Mindre reparationer kan dog iværksættes, hvis det ville være ulovligt eller uforsvarligt at køre videre med bilen, og kørslen ikke kan udsættes.
Skade sket i udlandet skal anmeldes til SOS International A/S, jf. “rødt kort”-ordningen se pkt. 5.7.
Hvis skaden anmeldes for sent eller ikke opfylder kravene, kan det få betydning for sikredes ret til erstatning.
SKADEOPGØRELSE
Vi kan enten lade bilen reparere, erstatte den skete skade med et kontant beløb eller foretage genanskaffelse af tilsvarende udstyr.
Vi har ret til at forlange dokumentation for det rejste krav, fx original købekontrakt, købsnota, finansierings-
/leasingaftale eller regning. Kan du ikke sandsynliggøre eller dokumentere dit krav, risikerer du, at vi afviser kravet eller fastsætter erstatningen efter et skøn.
15. REPARATION
Bilen skal ved reparation sættes i samme stand som før skaden.
Ved en skade på bilens forrude, der lovligt og forsvarligt kan repareres, betaler vi erstatning svarende til reparationsprisen, selvom du ønsker ruden skiftet ud.
Vi er berettiget til at anvise reparatør og leverandør af reservedele. Der ydes ikke erstatning for:
a. Forøgede udgifter ved reparation foretaget uden for normal arbejdstid.
b. Forbedringer fx som følge af nødvendig udskiftning af slidte eller tærede reservedele.
c. Forringelse af køretøjets handelsværdi som følge af reparation. Se dog pkt. 17 vedrørende værdiforringelse.
d. Farvenuancer efter lakering, forskelle i fælge efter reparation, eller udskiftning af et eller flere hjul.
Er skaden opstået, mens bilen var overladt eller solgt til reparatør eller forhandler, der er dækket af forsikringen jf. pkt. 1.c eller 1.d, skal reparationer, som kan udføres på den pågældendes eget værksted, udføres til nettopriser, såfremt reparatøren er ansvarlig for skaden. Skade, som udbedres på andre værksteder, erstattes med det beløb, som reparatøren normalt betaler for sådan reparation. Reparatør eller forhandler jf. pkt. 1.c opkræves/fradrages selvrisikoen jf. pkt. 21.5.g.
Reparation af bilen finder ikke sted, hvis den af myndighederne fastsatte udgiftsgrænse overskrides, eller hvis vi skønner, at reparation ikke kan betale sig. Skaden afgøres da ved kontanterstatning.
16. KONTANTERSTATNING/GENANSKAFFELSE
Afgøres skaden ved kontanterstatning, eller kommer bilen ved tyveri eller røveri ikke til veje inden 4 uger efter, at politiet og vi har modtaget anmeldelse, opgøres erstatningen til det beløb, som en tilsvarende bil inkl. udstyr af samme alder og stand vil kunne anskaffes for mod kontant betaling. Værdien af fastmonteret ekstraudstyr erstattes med den værdi, som bilen er forøget med, dog højst 50.000 kr. (indeks 2021). Se pkt. 18 vedr. nyværdierstatning.
Vi kan i stedet for kontanterstatning vælge at yde erstatning i form af tilsvarende bil eller udstyr. Såfremt skaden afgøres ved kontanterstatning eller genanskaffelse, tilhører den skaderamte bil os.
17. VÆRDIFORRINGELSE
Der ydes erstatning for værdiforringelse for biler, der er registreret til privatpersonkørsel (dog ikke leasingbiler), hvis bilens værdi er forringet efter at være blevet repareret.
Bilens værdi vurderes forringet, såfremt reparationsudgifterne udgør mindst 20 % af den pris, der er betalt for bilen i henhold til slutseddel/ faktura for købet af denne. Det er en forudsætning for erstatning, at bilen ikke sælges, inden reparationen er udført.
Bilen må kun have haft én ejer, dog kan der ydes erstatning for biler, der har kørt og været indregistreret som demobiler og således er registreret anden gang.
Erstatningsberegning
Erstatning for værdiforringelse udgør:
a. 15 % af reparationsprisen, hvis skaden sker inden for det første år efter første registrering.
b. 10 % af reparationsprisen, hvis skaden sker inden for det andet og tredje år efter første registrering.
For over 3 år gamle biler udbetales ikke erstatning for værdiforringelse.
18. NYVÆRDIERSTATNING
Du har ret til en erstatning, der svarer til prisen for en fabriksny bil af samme fabrikat, type og årgang som den skaderamte under forudsætning af, at:
a. skaden er indtruffet inden for det første år efter første registrering,
b. den skaderamte bil var fabriksny ved tegningen af forsikring,
c. reparationsomkostningerne beregnes at ville overstige 50 % af en tilsvarende bils nyværdi (inkl. leveringsomkostninger og fastmonteret tilbehør) på skadetidspunktet, og
d. bilen er registeret til privat personkørsel.
Ved modelskifte er nyværdien den senest kendte pris for en model svarende til den forsikrede bil. Reglerne om nyværdierstatning gælder ikke, hvis bilen er leaset.
Den skaderamte bil tilhører os.
19. TRANSPORTOMKOSTNINGER I DANMARK
Vi betaler nødvendige omkostninger til transport af bilen til nærmeste reparationsværksted, hvis skaden er dækket af kaskoforsikringen, og skadens omfang gør transporten nødvendig.
Kommer bilen efter et tyveri eller røveri atter til veje, betaler vi ud over den skade, der evt. er påført bilen, tillige nødvendige omkostninger til hjemtransport af bilen.
De nævnte transportudgifter er ikke dækket, hvis udgiften er dækket gennem anden forsikring, abonnement eller lignende.
20. REGRES
Regres betyder, at vi kan have ret til at få udbetalte erstatningsbeløb tilbagebetalt.
20.1 Ansvarsregres
Vi har regres mod og kan kræve en udbetalt erstatning tilbagebetalt af enhver, der efter færdselslovens § 104 er ansvarlig for en skade og som har forvoldt skaden med forsæt eller ved en uagtsomhed, der kan betegnes som grov hensynsløshed, jf. færdselslovens § 108, stk. 2.
20.2 Ansvar og kaskoregres
Vi har regres mod og kan kræve en udbetalt erstatning tilbagebetalt, hvis vi har erstattet en skade, som ikke er dækket af forsikringen, fx
• hvis vi har udbetalt en erstatning til panthaver,
• hvis skaden er forvoldt ved grov uagtsomhed,
• hvis der er givet urigtige oplysninger eller vi ikke har fået besked om ændringer, der har betydning for prisen på din forsikring jf. pkt. 25.1.
Vi kan i ovenstående tilfælde søge hel eller delvis regres for alle ansvars- og kaskoskader.
20.3 Regres ved udlejning
Bilen må ikke udlejes.
Udlejes bilen uden fører i strid med de bestemmelser, der er fastsat af Justitsministeriet, er vi forpligtet til at gøre regres og kræve udgiften til skaden refunderet, hvis det har medført udgifter for os, medmindre det godtgøres, at skadens indtræden eller omfang ikke skyldes, at bilen er udlejet i strid med bestemmelserne.
21. SELVRISIKO
Du betaler den første del af enhver skade med selvrisikobeløbet, efter at erstatningen er opgjort. Selvrisikoen fremgår af policen.
Såfremt selvrisikoen, der skal betales i forbindelse med en skade, er større end den samlede skadeudgift, opkræves der kun selvrisiko svarende til skadeudgiften.
21.1 Selvrisiko ved reparation
Vi lægger selvrisikoen ud over for reparatør eller tredjemand og opkræver den hos dig, i det omfang kravet ikke kan gennemføres over for en skadevolder.
Såfremt selvrisikobeløbet ikke betales rettidigt, kan vi opsige kaskoforsikringen jf. pkt. 25.9.
21.2 Selvrisiko ved kontanterstatning
Hvis vi kan gennemføre vores krav om selvrisiko over for en skadevolder, fratrækker vi selvrisikoen fra den beregnede kontanterstatning.
21.3 Selvrisiko ved unge førere
Der gælder dobbelt selvrisiko, hvis føreren er yngre end 26 år.
Dette gælder dog ikke, hvis det er den registrerede bruger eller dennes ægtefælle/samlever, som fører bilen, eller hvis tilvalgsforsikringen Ung Fører er tegnet, jf. pkt. 10.
Såfremt forsikringstageren er en erhvervsvirksomhed, gælder denne særlige selvrisiko dog ikke, hvis føreren er ansat i eller er ejer af virksomheden.
21.4 Hvis flere forsikringer bliver ramt af samme skade
Sker der ved samme skadetilfælde både en ansvars- og kaskoskade, skal der kun betales én selvrisiko.
Har du flere forsikringer i selskabet, der bliver ramt af det samme skadetilfælde, gælder kun én selvrisiko, og det er den højeste selvrisiko blandt de skaderamte forsikringer.
21.5 Selvrisiko opkræves ikke ved følgende skader
a. Skade, som alene vedrører redningsforsikring i udlandet, jf. pkt. 5.7.
b. Skade, som alene vedrører vejhjælp, jf. pkt. 8.
c. Skade, som alene vedrører førerforsikring, jf. pkt. 9.
d. Skade, der er forvoldt af en kendt skadevolder, hvis erstatningsansvar bortfalder i medfør af erstatningsansvarsloven.
e. Personskade på tredjemand, hvis føreren af den forsikrede bil er uden skyld i skaden efter reglerne i færdselslovens §§ 101 og 103.
f. Skade, der er sket efter, at bilen er overladt til ny ejer, indtil anden forsikring er tegnet, dog maks. 3 uger efter ejerskiftet, jf. pkt. 1.d. Er ny ejer ansvarlig for skaden, opkræves/fradrages selvrisikoen hos denne.
g. Skade, der er sket, mens bilen var overladt til reparatør, forhandler eller anden virksomhed, der er dækket af forsikringen, jf. pkt. 1.c. Er reparatør, forhandler eller anden virksomhed ansvarlig for skaden, opkræves/fradrages selvrisikoen hos denne.
21.6 Selvrisiko, når selvrisikoforsikring og parkeringsskadeforsikring er tilvalgt
For selvrisiko, når selvrisikoforsikring og parkeringsskadeforsikring er valgt, se pkt. 6 og 7.
21.7 Særlig selvrisiko ved retshjælp
Der gælder en særlig selvrisiko for Retshjælpsforsikringen, jf. pkt. 5.6. Selvrisikoen fremgår af policen.
22. MOMS
Vi erstatter skadeudgiften inkl. moms.
Betaling af moms følger gældende lovgivning. Tilhører bilen en registreret virksomhed, skal virksomheden betale moms i det omfang, den kan medregne beløbet til den indgående moms.
Ved udbetaling af kontanterstatning trækker vi momsen fra den beregnede erstatning. Ved reparationer lægger vi momsen ud og opkræver den derefter hos den registrerede virksomhed.
Er bilen leaset, kan leasinggiver trække momsen fra i leasingselskabets momsregnskab. Såfremt momsbeløbet ikke betales rettidigt, kan vi opsige kaskoforsikringen jf. pkt. 25.9.
23. MOTORLØB, KONKURRENCEKØRSEL MV.
Skade eller ansvar for skade, som opstår under hastighedskonkurrencer samt kap- og væddeløbskørsel eller træning dertil samt enhver kørsel på bane eller på område til disse formål, fx Nürburgringen eller lignende, eller anden kørsel på bane eller område end der er nævnt nedenfor, er ikke dækket.
Skade eller ansvar for skade, som opstår under nationale orienterings-, pålideligheds- og økonomiløb, er dækket under forudsætning af, at:
a. kørslen foregår i Danmark og ikke er et led i et internationalt løb,
b. der ikke er tale om terrænkørsel,
c. Justitsministeriets/politiets tilladelse til det enkelte løb foreligger, hvis en sådan kræves,
d. de foreskrevne løbsregler overholdes.
Skade eller ansvar for skade, som opstår under øvelseskørsel (glatførekørsel, manøvrekørsel og lignende) på et område, der af myndighederne er godkendt og afspærret til formålet, er dækket af forsikringen på betingelse af, at kørslen foregår under instruktion fra motor- eller kørelærerorganisationer eller tilsvarende sagkyndige.
24. GENERELLE UNDTAGELSER
Forsikringen dækker ikke skade, herunder heller ikke ansvar for skade, der indtræder som en direkte eller indirekte følge af:
a. Krig, krigslignende forhold, neutralitetskrænkelse, borgerkrig, oprør eller borgerlige uroligheder. Forsikringen dækker dog i indtil 1 måned fra konfliktens udbrud, hvis forhold af den nævnte karakter indtræffer i et land, hvori sikrede opholder dig på rejse uden for Danmark. Det forudsættes, at der ikke foretages rejse ind i et land, der befinder sig i en af de nævnte situationer.
b. Terrorhandlinger ved brug af nukleare-, biologiske-, kemiske- eller radioaktive våben
(NBRC-terror), når Terrorforsikringsrådet har truffet afgørelse om, at der er indtrådt en sådan terrorhandling.
Såfremt Terrorforsikringsrådet har truffet afgørelse om, at en terrorhandling kan karakteriseres som NBCR-terror, kan der ydes erstatning i henhold til lov om terrorforsikringsordning på brandforsikrede genstande, som er omfattet af loven.
c. Jordskælv eller andre naturkatastrofer.
d. Arrest, beslaglæggelse eller andet indgreb foretaget af en offentlig myndighed.
e. Fejl i og tab af software mv., samt virus- og hackerangreb.
f. Udløsning af atomenergi eller radioaktive kræfter, hvis skaden ikke sker i forbindelse med kernereaktioner brugt til sædvanlig industrielt, medicinsk eller videnskabeligt formål. Det er en forudsætning, at brugen er forskriftsmæssig, og at den ikke står i forbindelse med reaktor- eller acceleratordrift.
AFSNIT 2 – FÆLLESBETINGELSER
25. FÆLLESBETINGELSER
25.1 Hvilke ændringer skal vi have meddelelse om
Du skal hurtigst muligt give os besked hvis:
a. Oplysningerne i policen er forkerte.
b. Der udføres konstruktive ændringer af bilen, der medfører, at bilen er forskellig fra den, der er angivet på policen (fx bilmodel, modelvariant eller motorvolumen).
c. Bilens egenvægt og/eller motorydelse, som forøger bilens motoreffekt, ændres.
d. Bilen skifter anvendelse og benyttes til andet end privat personkørsel, fx kørsel med gods/varer.
e. Bilen får en ny ejer/anden fast bruger fx barn af husstanden.
f. Du eller den faste bruger flytter til anden adresse.
g. Bilen skal anvendes til udlejning, herunder privat udlejning.
Når vi har fået besked om ændringer i risikoen, tager vi stilling til, om og på hvilke vilkår forsikringen kan fortsætte.
Undladelse af at give oplysninger om risikoændringer kan medføre, at retten til erstatning i skadetilfælde helt eller delvist bortfalder.
25.2 Salg eller afmelding af bilen
Du skal straks give os besked, hvis du sælger bilen.
Hvis du afmelder bilen hos SKAT ved at aflevere nummerpladerne, får vi automatisk besked, og forsikringen ophører fra afmeldingstidspunktet, medmindre du inden da har givet os besked om, at du ønsker at fortsætte med en stilstandsforsikring, jf. pkt. 11.
Skifter den forsikrede bil ejer, dækker forsikringen den nye ejer i 3 uger fra ejerskiftet, hvis der ikke er en anden forsikring for bilen, jf. pkt. 1.c.
Husk at gemme slutsedlen som dokumentation for ejerskifte, hvis der sker en skade, før bilen bliver omregistreret.
Forsikringen kan ikke overføres til ny ejer.
Genoptagelse af forsikringen, efter afmelding, sker efter vores nyeste forsikringsbetingelser og priser.
25.3 Forsikringens varighed og opsigelse
Forsikringen er tegnet for en periode på 1 år og forlænges løbende for yderligere 1 år ad gangen, medmindre den skriftligt opsiges af dig eller os med mindst 30 dages varsel til hovedforfald, som er angivet på policen.
Såvel du som vi kan efter en anmeldt skade i indtil 14 dage efter erstatningens betaling eller skadens afvisning opsige forsikringen med 14 dages varsel.
I stedet for at opsige forsikringen efter en anmeldt skade, kan vi i indtil 14 dage efter erstatningens betaling eller skadens afvisning med 14 dages varsel vælge skriftligt at ændre forsikringens pris, selvrisiko, begrænse dækningen eller kræve bedre sikring.
Hvis du ikke ønsker at godkende ændringen, kan forsikringen opsiges frem til ændringsdatoen.
Afmeldes bilen i DMR (det Digitale Motor Register) ophører forsikringen på samme tidspunkt som afmeldingen sker, medmindre andet er aftalt med os.
25.4 Kort opsigelsesfrist
Du kan som privat forbruger uanset ovennævnte opsigelsesfrist opsige forsikringen med 30 dages varsel til den 1. i en vilkårlig kalendermåned, såfremt bilen er indregistreret til privat person.
Hvis du benytter denne mulighed for opsigelse, skal der betales et gebyr. De til enhver tid gældende gebyrsatser findes på xxx.xxxxxxx.xx.
Ved opsigelse til hovedforfald eller efter en skade opkræves der ikke gebyr.
25.5 Ret til besigtigelse
Vi er berettiget til at besigtige den forsikrede bil for at kunne vurdere risikoforholdene.
Hvis der ved besigtigelsen konstateres risikoforøgende, uforsvarlige eller ulovlige forhold, herunder forhold omfattet af pkt. 25.1, kan vi fastsætte en frist for, hvornår forholdene skal være bragt i orden.
Vi kan også med 14 dages varsel:
• Opsige forsikringen.
• Forhøje prisen.
• Ændre forsikringens vilkår, fx ved at begrænse dækningen, indføre/ændre en selvrisiko eller kræve bedre sikring.
Nægter du os adgang til at besigtige bilen eller hvis bilen ikke holdes forsvarligt vedlige, er vi berettiget til at opsige forsikringen med 14 dages varsel.
25.6 Ændring af forsikringsbetingelser, pris og selvrisiko
Vi vurderer løbende vores forsikringsbetingelser og priser ud fra vores risiko for at tage stilling til, om der skal ske ændringer heri, når vores aftale fornys hvert år.
Vi kan udover den aftalte indeksregulering ændre i forsikringsvilkår, pris, forsikringssummer og selvrisici.
Vi varsler væsentlige ændringer af betingelser og/eller prisen senest 30 dage før hovedforfaldsdagen.
Sker ændringen i forbindelse med en skade, kan ændringen dog ske med det varsel, der gælder ved opsigelse efter en skade jf. pkt. 25.3.
Hvis vi varsler væsentlige ændringer, der medfører en forringelse, giver vi dig samtidig besked om, hvordan du kan opsige din forsikring, hvis du ikke ønsker at fortsætte den.
Ændringer i pris udover indeks, i forsikringsbetingelser, forsikringssummer og selvrisici, der ikke er væsentlige, gennemføres uden varsling. Indeksregulering betragtes ikke som en ændring af prisen for forsikringen.
Når du betaler forsikringen for en ny periode, accepterer du samtidig ændringerne og forsikringen fortsætter med de ændrede betingelser og/eller pris.
25.7 Forsikringens betaling
Du betaler første gang, når forsikringen træder i kraft. Senere betalinger sker på de aftalte betalingsdage.
Sammen med betalingen for forsikringen opkræves afgifter og bidrag til staten samt et opkrævningsgebyr.
Betaling kan ske via Betalingsservice eller ved indbetalingskort. Vi sender opkrævninger til din e- Boks eller din folkeregisteradresse, medmindre andet er aftalt.
Du betaler et opkrævningsgebyr, der dækker vores udgifter ved opkrævning og indbetaling. De til enhver tid gældende gebyrsatser findes på xxx.xxxxxxx.xx. Sker opkrævning efter aftale på anden måde, betaler du udgifterne herved.
Opkrævningen bliver sendt til den oplyste betalingsadresse. Hvis betalingsadressen ændres, skal vi straks have besked.
25.8 Manglende betaling og sletning af forsikringen
Hvis forsikringen ikke bliver betalt til tiden, sender vi dig et rykkerbrev med oplysning om konsekvenserne ved for sen eller manglende betaling. Vi giver samtidig en eventuel panthaver besked om den manglende betaling. Hvis beløbet ikke bliver betalt inden for den frist, der står i rykkerbrevet, ophører forsikringen.
Rykkerbrevet er pålagt et gebyr, som dækker vores ekspeditionsomkostninger i forbindelse med rykkeren. De til enhver tid gældende gebyrsatser findes på xxx.xxxxxxx.xx.
Vi giver besked til myndighederne om, at forsikringen er slettet, hvilket medfører inddragelse af nummerpladerne. Den manglende betaling bliver også indberettet til Fællesregisteret (Automobilforsikringsselskabernes Fællesregister for Motorkøretøjsforsikring), jf. pkt. 25.10.
Er din forsikring ophørt på grund af manglende betaling, er vi efter lovgivningen forpligtet til at afmelde bilen hos DMR (det digitale motorkontor).
DMR indberetter forsikringsophøret til DFIM (Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring), når der er tale om manglende betaling af en ansvarsforsikring for et motordrevet køretøj. DFIM kan pålægge forsikringstageren et gebyr for manglende ansvarsforsikring for hver dag, motorkøretøjet er uforsikret. DFIM har udpantningsret for gebyret. Opkrævning af dagsgebyr for manglende ansvarsforsikring bliver endvidere indberettet til Fællesregisteret, jf. pkt. 25.10.
Hvis forsikringen er ophørt på grund af manglende betaling, kan den ikke blive genoptaget, før det skyldige beløb til DFIM og det skyldige beløb for manglende ansvarsforsikring er betalt.
Forsikringen kan endvidere kun blive genoptaget på betingelse af, at der betales et genoptagelsesgebyr og den nye forsikring bliver betalt forud, og at beløbet bliver betalt helårligt i mindst 1 år. De til enhver tid gældende gebyrsatser findes på xxx.xxxxxxx.xx.
25.9 Særlige regler for lovpligtig ansvarsforsikring
Hvis din forsikring indeholder dækning for lovpligtigt motoransvar, kan vi ikke opsige din forsikring på grund af manglende betaling af selvrisiko og moms. I stedet ændrer vi forsikringen, så den kun omfatter den lovpligtige ansvarsforsikring, som vi har pligt til at opretholde, og vi giver en eventuel panthaver besked. Der vil samtidig ske regulering af prisen for ansvarsforsikringen.
25.10 Fællesregisteret
(Automobilforsikringsselskabernes Fællesregister for Motorkøretøjsforsikring)
Der sker registrering i Fællesregisteret:
• I tilfælde af afvigende skadeforløb, der frembyder en særlig risiko, fx hvor vi efter gentagne skadetilfælde stiller skærpede betingelser for forsikringens fortsættelse eller opsiger forsikringen.
• I tilfælde af, at forsikringen er ophørt på grund af manglende betaling jf. pkt. 25.8.
• I tilfælde, hvor DFIM opkræver gebyr for manglende ansvarsforsikring.
Oplysning om registrering videregives til øvrige ansvarsforsikringsselskaber med henblik på, at forsikringstageren af motorkøretøjet ikke kan tegne en ansvarsforsikring, før skyldige beløb for tidligere eller manglende forsikring er betalt.
Du får meddelelse om registreringen og årsagen til denne tillige med oplysning om klageadgang mv.
Fællesregisteret administreres af DFIM (Postboks 111, 2900 Hellerup, tlf. 00 00 00 00) på grundlag af en tilladelse meddelt af Datatilsynet på en række vilkår.
25.11 NemKonto
Vi bruger Nemkonto til udbetalinger, der vedrører forsikringen, såsom fx erstatning.
NemKonto er den bankkonto, som de offentlige myndigheder anvender, når de udbetaler penge til borgere, virksomheder og foreninger. Der står mere om NemKonto på xxx.xxxxxxxx.xx.
25.12 Indeksregulering
Pris, selvrisiko og forsikringssummer, som fremgår af forsikringsaftalen, indeksreguleres én gang om året pr. forsikringens hovedforfald.
Indeksreguleringen sker på baggrund af det af Danmarks Statistik offentliggjorte lønindeks for virksomheder og organisationer for 1. kvartal. Indekset for første kvartal i det forudgående år danner grundlag for reguleringen. Ophører udgivelsen af dette lønindeks eller ændres
beregningsmetoden for indekset, kan vi fortsætte reguleringen i henhold til andet relevant offentligt indeks.
Der foretages ikke indeksregulering af retshjælpsforsikringen.
Regulering af erstatningssummer for førerforsikring følger regulering af erstatningsansvarslovens summer.
25.13 Gebyrer
Vi kan opkræve gebyrer til dækning af de omkostninger, der er forbundet med at udsende dokumenter og i forbindelse med udbetalinger, opkrævninger, besigtigelser, taksationer og andre serviceydelser i forbindelse med kundeforholdet.
Vi kan indføre og ændre gebyrer for serviceydelser og opkrævninger for at sikre, at vi får dækket vores faktiske omkostninger.
Vi offentliggør generelle forhøjelser og nye gebyrer på vores hjemmeside. Forhøjelser gennemføres først en måned efter offentliggørelsen på hjemmesiden. Når vi indfører nye serviceydelser, kan vi indføre et gebyr for disse. Vi indfører gebyrer for nye serviceydelser, samtidig med, at vi indfører serviceydelsen og offentliggør gebyret på vores hjemmeside.
De til enhver tid gældende gebyrsatser findes på xxx.xxxxxxx.xx.
25.14 Uenighed
Er der opstået uenighed mellem dig og os om forsikringen, og fører en fornyet henvendelse til os ikke til et tilfredsstillende resultat, er der flere muligheder for at klage:
Klageansvarlig
Du kan klage til selskabets klageansvarlige. Oplysninger om vores klageansvarlige findes på xxx.xxxxxxx.xx.
Ankenævnet for Forsikring
Du kan klage til Ankenævnet for Forsikring, hvis du er utilfreds med en afgørelse, der vedrører egne forsikringer. Klagen skal vedrøre privatlivets forsikringsforhold. Den må ikke vedrøre dit erhverv. Dog behandles klager vedrørende motorkøretøjsforsikringer, selv om der er tale om erhvervskøretøjer.
En klage til Ankenævnet for Forsikring skal indsendes på et særligt klageskema, som kan fås hos os eller findes på Ankenævnet for Forsikrings hjemmeside xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx.
Den fælles europæiske klageportal
Er du forbruger med bopæl i et andet EU-land, kan der klages til den fælles europæiske klageportal ODR (Online Dispute Resolution) xxx.xx.xxxxxx.xx/xxx. ODR-platformen administreres i Danmark af Forbruger Europa (xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx).
Forelæggelse for Arbejdsmarkeds Erhvervssikring eller anden lægefaglig instans (gælder kun, hvis der er tegnet Førerforsikring og klagen vedrører denne dækning)
Er du ikke enig i den af selskabet fastsatte méngrad eller vurderingen af erhvervsevnetabets størrelse, kan du forlange spørgsmålet forelagt Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller anden lægefaglig instans godkendt af os. Vi kan også vælge at forelægge sagen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller anden lægefaglig instans. Den af parterne, der ønsker sagen forelagt Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller anden lægefaglig instans, betaler de omkostninger, der er forbundet med forelæggelsen, herunder udgifter til yderligere lægeerklæringer. Ændrer Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller den lægefaglige instans den af os fastsatte méngrad eller vurderingen af erhvervsevnetabets størrelse til fordel for dig, betales omkostningerne altid af os.
25.15 Aflønning
Vores sælgere aflønnes med en fast månedsløn og/eller provision, når de sælger en forsikring. Den faste løn er uafhængig af, om du indgår en forsikringsaftale med os. Størrelsen af provisionen afhænger af de forsikringsaftaler, der indgås.
Forsikringsformidlerne aflønnes med provision, når de sælger en forsikring.
25.16 Rådgivning og fastlæggelse af krav og behov
Vi fastlægger dine forsikringskrav og behov på baggrund af oplysninger fra dig.
Inden en forsikringsaftale indgås, kan vi endvidere give dig en individuel anbefaling, der forklarer, hvorfor et bestemt produkt bedst opfylder dine forsikringskrav og behov.
26. FORSIKRING I ANDET SELSKAB
Vores erstatningspligt er betinget af, at der ikke i andet selskab er tegnet forsikring for samme skade.
Er der tegnet forsikring mod samme risiko i et andet selskab, og har dette selskab taget forbehold om, at dækningen falder bort eller indskrænkes, hvis forsikring tillige er tegnet i andet selskab, gælder samme forbehold denne forsikring. Det betyder, at erstatningen i det indbyrdes forhold mellem selskaberne betales forholdsmæssigt af selskaberne. Samme forbehold gælder, hvis du har tegnet vejhjælp hos anden leverandør.
27. LOVE OG VEDTÆGTER
For forsikringen gælder i øvrigt lov om forsikringsaftaler i det omfang, denne ikke er fraveget, lov om finansiel virksomhed og anden relevant lovgivning samt selskabets til enhver tid gældende vedtægter, der kan fås ved henvendelse til os.
28. TILSYN OG GARANTIFOND
Gartnernes Forsikring er underlagt tilsyn af Finanstilsynet og medlem af Garantifonden for skadesforsikringsselskaber.
Garantifonden har til formål at yde dækning for erstatningskrav og præmier, når et direkte tegnende skadeforsikringsselskab, der har fået Finanstilsynets tilladelse til at drive sin forsikringsvirksomhed, bliver erklæret konkurs.
29. PERSONOPLYSNINGER
Databeskyttelsesforordningen og -loven fastsætter regler om beskyttelse af personoplysninger, herunder hvordan vi som virksomhed skal behandle og beskytte personoplysninger.
På xxx.xxxxxxx.xx findes vores persondatapolitik, herunder hvordan vi håndterer personoplysninger. Du kan bl.a. læse om:
• Formålet med behandlingen af personoplysninger.
• Hvilke oplysninger vi indsamler.
• Hvem vi evt. videregiver oplysningerne til.
• Rettigheder i forhold til behandlingen af personoplysninger.
30. FORTRYDELSESRET
Ved nytegning har du efter forsikringsaftalelovens § 34 ret til at fortryde købet af private forsikringer.
30.1 Fortrydelsesfristen
Fortrydelsesfristen er altid 14 dage og løber fra det seneste af følgende tidspunkter:
• Det tidspunkt, hvor du har modtaget underretning om, at forsikringsaftalen er indgået, eller
• det tidspunkt, hvor du har fået tydelig skriftlig oplysning om fortrydelsesretten, eller
• det tidspunkt, hvor forsikringen træder i kraft. Fristen på 14 dage beregnes således:
Hvis du fx har fået underretningen mandag den 1., kan du fortryde til og med mandag den 15.
Hvis fristen udløber på en helligdag, dagen efter Kr. Himmelfart, grundlovsdag, juleaftensdag, nytårsaftensdag eller i en weekend, kan du vente med at fortryde til den følgende hverdag.
Ved udvidelse af eksisterende forsikring er det alene udvidelsen, der kan fortrydes.
30.2 Hvordan fortrydes forsikringen
Inden fortrydelsesfristens udløb skal vi underrettes om, at du har fortrudt købet af forsikringen. Beskeden om fortrydelsen skal gives enten pr. brev eller e-mail.
Underretning om, at du har fortrudt aftalen, skal gives til: Gartnernes Forsikring GS
Xxxxxxxxxx 00
30.3 Hvis forsikringen fortrydes
Hvis du fortryder købet af forsikringen, bliver købet ophævet, og der skal ikke betales noget for forsikringen. Det betyder også, at hvis der sker en skade i perioden fra, du har købt forsikringen, og til du fortryder, er skaden ikke dækket af forsikringen.
BILFORSIKRING
Forsikringsbetingelser nr. BIL-02 Form nr. 187.08.2022
Gartnernes Forsikring GS
CVR-nr. 53370918
Xxxxxxxxxx 00
2630 Taastrup
Tlf. x00 00 00 00 00