SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG
SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG
Afsagt den 28. juni 2018
F-5-17
Teknisk Landsforbund som mandatar for A
(advokat Xxxxxx Xxxxxx Xxxxxx) mod
X A/S
(advokat Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxx)
Sagens baggrund og parternes påstande
Denne sag, der er anlagt den 28. august 2017, angår om, X A/S’ opsigelse af A i forbindelse med en fleksjobordnings udløb ved folkepensionsalderens indtræden i henhold til lov om ak- tiv beskæftigelsesindsats er i strid med forskelsbehandlingslovens forbud mod forskelsbe- handling grundet alder og handicap, deltidsloven eller funktionærloven.
Teknisk Landsforbund har nedlagt påstand om, at X A/S skal betale 369.120 kr. til A med tillæg af omkostninger og procesrente fra 5. august 2017.
X A/S har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb end det af sagsøger påståede.
Der er ikke tvist om den beløbsmæssige opgørelse af sagsøgerens påstand.
Oplysningerne i sagen
Ansættelsesforholdet
Den 21. marts 2011 gav Y Kommunes jobcenter A tilbud om ansættelse i fleksjob efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 70. Det følger af tilbuddet om ansættelse i fleksjob, at As ar- bejdsopgaver skulle omfatte opdatering af hjemmeside mm., telefonbetjening, IT, diverse ad hoc opgaver, tilbudsgivning, udarbejdelse af brochurer, ordreregistrering og kundeekspedi- tion. Ansættelsen omfattede en arbejdstid på 20 timer ugentligt med aflønning for 37 timer. Y Kommune ydede tilskud til lønnen med 2/3. Herudover omfattede ansættelsen andre skåne- hensyn i form af ingen eller meget begrænset fysisk belastning, skiftende arbejdsstillinger, mulighed for individuelle pauser og én ugentlig fridag.
På baggrund af Y Kommunes tilbud om ansættelse i fleksjob blev A den 22. marts 2011 ansat i en tidsubegrænset stilling som funktionær hos X A/S.
Det følger af ansættelseskontrakten mellem A og X A/S, at As arbejdsopgaver omfattede ved- ligeholdelse af hjemmeside, implementering af e-handelskoncept, indretningstegning med Planix og Furnish Pro, sælger backup med hensyn til tegningsmateriale, vedligeholdelse af brochurer og prislistebeholdning, herunder at påse om alle var forsynet med aktuelle prisli- ster, og ad hoc opgaver på kontor og i butik. Ansættelsens arbejdsopgaver var sammensat, så de kunne udføres med passende skånehensyn i henhold til Y Kommunes fleksjobaftale på maksimalt 20 timer ugentligt.
X A/S har fremlagt en sammenligningsoversigt over As og en ny fuldtidsansat, Bs, jobfunkti- oner og udførelsen heraf i praksis:
Sammenholdning af de to ansættelseskontrakter i X A/S
Udførelse af jobfunktioner ud fra funktionsbeskrivelse i ansættelseskontrakt – fleksjob 20 timer om ugen med ugentlig fridag.
A - jobfunktioner | Udførelse i praksis |
Vedligeholde hjemmeside | Vedligeholdt gl platform i samarbejde med eksternt firma |
Implementere e-handelskoncept | Har ikke været udført |
Indretningstegning med Planix og Furnish Pro | Ændret program til Pcon Planner har udført 50% af det der kræves for at tegne i programmet. |
Sælger backup mht. tegningsmateriale | Har været sagsbehandler med 50% af de opgaver 1 sælger har haft. |
Vedligeholde brochure og prisliste-beholdning herunder påse at alle er forsynede med aktuelle prislister | Xxxx blevet udført |
Ad hoc opgaver på kontor og i butik | Afløsning i telefon og enkelte kundebetjeninger når der ikke var andre i butikken. Har ikke haft egne kunder |
Udførelse af jobfunktioner ud fra funktionsbeskrivelse i ansættelseskontrakt 37 timer om ugen
B - Jobfunktioner | Udførelse i praksis |
Ansvar for online markedsføring i udførelse og planlægning. | Ny funktion og med fuldt ansvar |
Ansvar for alt markedsføringsmateriale og udarbejdelse af det | Ny funktion og med fuldt ansvar |
Etablering og vedligeholdelse af ny hjemmeside | Ny platform og nyt design med nutidig funktioner |
Kundeservice via mail og telefon. | Er primær person på denne funktion. Telefontid udvidet fra kl. 8 i stedet for kl. 9 |
Kundeekspedition i butik. | Har det som primær opgave. Laver kampagner i butikken |
Ansvarlig for indretning og vedligeholdelse af butikkens ud- stilling | Har det fulde ansvar for denne funktion. Udvidet åbningstid fra kl. 11.00 – 16.30 til kl. 9.00 – 16.30 |
Deltagelse i messer o. lign. | Ny funktion |
Opsøgende salg til nye kunder og vedligehold af eksiste- rende kunder. | Ny funktion |
Udfærdigelse af tilbud, samt back up for sælgerne. | Udfører egne tilbud. De øvrige sælgere tegner selv nu. |
Indretningstegning i P Con Planner el. lign. | Xxxxxx selv ud fra egne kundeopgaver |
Ad hoc. opgaver i samarbejde med kolleger, herunder vare- modtagelse og udbringning af varer | Ny funktion |
Ansættelsesforholdets ophør
Den 14. april 2016 holdt X A/S bestyrelsesmøde. Det følger af referatet fra bestyrelsesmødet blandt andet:
”…
A har opført sig dårligt overfor kunder og leverandører. C fortæller at han efterfølgende har talt med A om det. D har fortalt hvordan proceduren for skriftlig advarsler er og hvordan man sikrer sig at gøre det på den rigtige måde.
…”
Den 27. maj 2016 var A til medarbejdersamtale med X A/S’ administrerende direktør, E. Det fremgår af samtaleskemaet blandt andet, at A gjorde opmærksom på, at fleksjobaftalen udløb den 30. juli 2017. Han ville derfor drøfte mulighederne for at fortsætte ansættelsen på fuldtid.
Den 7. oktober 2016 holdt E en opfølgningssamtale med A. Det fremgår af samtaleskemaet blandt andet, at ansættelsesforholdet ville ophøre ved udløbet af fleksjobaftalen, og at opsi- gelsen ville følge de gældende regler, jf. funktionærloven.
Det følger af referat af 13. oktober 2016 fra X A/S’ bestyrelsesmøde, at X A/S skulle finde eg- nede kandidater til en nyoprettet stilling. Arbejdsopgaverne skulle omfatte udarbejdelse af tilbud, betjening i butik, markedsføring, herunder sociale medier, markedsanalyse, profil ma- teriale, salg og lager. Herudover følger det af referatets punkt 6.3. ”håndtering af afskedigelse” blandt andet:
”… Ad 6.3
Formulering af afskedigelsen skal undersøges helt konkret så det foregår efter gældende regler. D har ansvar for rettighed og indhold i afskedigelsen og forhold vedr. Fleksjobregler.
…”
Endvidere følger det af referat af 3. februar 2017 fra X A/S’ bestyrelsesmøde blandt andet, at bestyrelsen drøftede forskellige profiler og kandidater til den nye stilling. Herudover blev det under punkt 5.2 ”håndtering af afskedigelse – status” aftalt blandt andet, at D skulle udfær- dige et brev, og at dette skulle godkendes endeligt af ledelsen, samt at F skulle sende dato for ophør af fleksjobbet.
Den 31. marts 2017 modtog A opsigelse af ansættelsesforholdet med X A/S, hvoraf det fremgår blandt andet:
”… Kære A
Som tidligere aftalt mundtligt ophører dit ansættelsesforhold hos X A/S samtidigt med at din fleks- jobaftale udløber d. 31.07.17.
Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke for din aktive indsats for firmaet og de opgaver du har løst i din ansættelsesperiode.
Vi ønsker dig alt mulig held i fremtiden.
…”
Opsigelsen blev underskrevet af E, C og A med bemærkning om, at opsigelsesvarsel ikke fremgik af opsigelsen.
Opsigelsens saglighed
Ved e-mail af 9. maj 2017 rettede faglig konsulent Xxxxx Xxxxxxx fra Teknisk Landsforbund henvendelse til C og E fra X A/S vedrørende opsigelsen af Teknisk Landsforbunds medlem
A. Teknisk Landsforbund havde spørgsmål vedrørende blandt andet opsigelsen, årsagen og sagligheden, og de ønskede derfor et møde med X A/S.
Samme dato oprettede X A/S et jobopslag på xxx.xxxxxx.xx, hvor X A/S søgte en kundemin- ded salgskonsulent på fuldtid med flair for marketing med tiltrædelse hurtigt muligt. Ar- bejdsopgaverne omfattede blandt andet kundebetjening i butik, telefonbetjening, salgssup- port, tilbudsgivning og ordrebehandling, tegning i Pcon Planner eller andet tegneprogram, indkøb, ajourføring af lagerbeholdning i C5 eller lignende, bestilling af varer, opdatering af hjemmeside, sociale medier og markedsføringsmateriale og deltagelse i alle rutiner, der får en mindre virksomhed til at fungere bedst muligt. Som kontaktperson var angivet X A/S’s bestyrelsesformand D.
Den 24. maj 2017 holdt Teknisk Landsforbund og X A/S møde vedrørende opsigelsen af A. På mødet oplyste Teknisk Landsforbund, at en opsigelse alene begrundet i pensionsalder ikke var i overensstemmelse med lov om forskelsbehandling. Teknisk Landsforbund foreslog der- for forhandling vedrørende nye ansættelsesforhold for A, idet fleksjobtilskuddet ophørte ved folkepensionsalderen. X A/S var ikke umiddelbart enig heri og udbad sig betænkningstid til at overveje sagen. Teknisk Landsforbund og X A/S aftalte et nyt møde med afholdelse den 14. juni 2017.
Ved e-mail af 30. juni 2017 fra faglig konsulent Xxxxx Xxxxxxx til X A/S’ advokat, Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxx, fremgår blandt andet:
”…
Vort medlem A er opsagt fra X A/S begrundet i, at hans Fleksjobaftale udløber den 31. juli 2017. Opsigelsen er afgivet med for kort varsel, vort medlem har været ansat siden 22. marts
2011.
Opsigelsen er modtaget af vort medlem den 31. marts 2017 – opsigelsen er udateret. Fratrædelse kan tidligst ske den 31. august 2017.
Primo maj opslår X A/S en stilling indeholdende en stor del af de opgaver vort medlem varetager.
TL Fyn har forholdt virksomheden at vi finder opsigelsen usaglig og i strid med lov omkring for- skelsbehandling.
Vi har forholdt virksomheden, at vi ser det betimeligt at finde nye ansættelsesvilkår As fremadret- tede ansættelse.
Dette da vi har forståelse for at ansættelsen ikke kan fortsætte på samme vilkår, med fleksjobaftalens bortfald.
As ønske har dog hele tiden været at fortsætte på arbejdsmarkedet.
A er p.t sygemeldt. Dette grundet en voldsom stressreaktion, efter at X A/S’s bestyrelsesformand D overfusede vort medlem. Overfusningen begrundet i at vort medlems havde kontakte TL Fyn for rådgivning. Efterfølgende har H dog beklaget dette.
…”
Ved e-mail af 4. juli 2017 besvarede advokat Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxx e-mailen fra Tek- nisk Landsforbund, hvoraf det fremgår blandet andet:
”…
Jeg har nu haft lejlighed til at drøfte sagen med mine klienter, og jeg skal bestride, at der i dette tilfælde er sket forskelsbehandling pga. alder. Ud over de individuelle forhold, der gør sig gældende for så vidt angår dit medlem, er det korrekt, at virksomheden har afsøgt markedet for en anden kandidat, men der har ikke været tale om, at denne potentielle kandidat skulle udfylde dit medlems job. Pågældende skulle kunne mere, herunder arbejde fuld tid.
…”
Teknisk Landsforbunds krav om godtgørelse
Det følger af As lønseddel for juli 2017, at han fra X A/S modtog en løn på 27.616 kr. før skat.
Ved brev af 6. juli 2017 fremsendte Teknisk Landsforbund påkrav om godtgørelse på ni må- neders løn svarende til 272.529 kr. til X A/S vedrørende opsigelsen af A. Teknisk Landsfor- bund oplyste blandt andet, at X A/S havde oplyst, at opsigelsen var begrundet i udløb af As fleksjobaftale, og at Teknisk Landsforbund ikke fandt opsigelsen rimeligt begrundet i A eller X A/S’ forhold. Det havde ikke været muligt at opnå enighed om fortsat ansættelse på æn- drede vilkår.
As sygdomsforløb i forbindelse med ansættelsens ophør
Den 6. september 2017 udarbejdede Lægerne Y ApS en specifik helbredsattest vedrørende A, hvoraf det fremgår blandet andet:
”…
Xxxxxxxx gn ca 13 år pga dårlig ryg samt kronisk stress og angst. Har fungeret ok i ca 20 t/uge indtil episode hvor han overfuses af leder jobbet.
Efterfølgende genopblussen i angst/stress-symptomer. Gået ved psykolog siden dette og er glad for det
Der er fremgang men stadig noget vej igen, da han jævnligt oplever angstsymptomer med hjerte- banken, svedeture og alment ubehag. Koncentrationen fortsat påvirket. Forsøger at planlægge sin dag så der ikke påstår uforudsete ting, der kan bringe ham ud af fatning. Bør fortsætte psykologbe- handlingen de næste 3 måneder, hvor der arbejdes med at konfrontere ham med angstskabende si- tuationer og herefter bearbejdning af oplevelserne ved psykologen.
Må forventes fortsat sygemeldt 3 måneder frem fra dags dato, hvorefter må man evt overveje forsig- tig opstart
…”
X A/S’s ansættelse af en ny medarbejder
Den 11. september 2017 indgik X A/S ansættelsesaftale med B om en fuldtidsstilling med til- trædelse den 14. august 2017. Det følger af ansættelseskontrakten, at Bs arbejdsopgaver skulle omfatte: ansvar for online markedsføring i udførelse og planlægning, ansvar for alt markeds- føringsmateriale og udarbejdelse af det, etablering og vedligeholdelse af ny hjemmeside, kun- deservice via mail og telefon, kundeekspedition i butik, ansvarlig for indretning og vedlige- holdelse af butikkens udstilling, deltagelse i messer og lignende, opsøgende salg til nye kun- der og vedligehold af eksisterende kunder, udfærdigelse af tilbud, samt back up for sælgerne, indretningstegning i P Con Planner eller lignende, ad hoc opgaver i samarbejde med kolle- gaer, herunder varemodtagelse og udbringning af varer.
Det fremgår af skærmprint af 6. februar 2018, at X A/S’ hjemmeside, som A udarbejdede under sin ansættelse, fortsat var den samme på daværende tidspunkt. Det følger af skærmprint af 2. marts 2018, at X A/S efterfølgende fik en ny hjemmeside.
Andre forhold
Der er mellem parterne enighed om, at A blev opsagt med én måneds kortere varsel end op- rindeligt aftalt. Dette mellemværende blev ved gensidig overenskomst udlignet og er derfor ikke en del af sagen.
Forklaringer
Der er under sagen afgivet forklaring af A, E, Xxxxx Xxxxxxx, D og B.
A har forklaret blandt andet, at han i 1970 tog handelseksamen og i perioden 1970 til 1988 blev bankuddannet. Under ansættelse i banken blev han oplært i blandt andet kundeekspedition. Han blev senere en del af et oplæringsprojekt i online sagsbehandling og et IT-udviklingspro- jekt vedrørende nye edb-systemer. I perioden 1988 til 1992 blev han uddannet industriel de- signer/møbelarkitekt, hvilket krævede håndværksmæssige og grafiske kompetencer. Han var efterfølgende i praktik hos en møbelfabrik. I 1994 blev han ansat i en bank, hvor arbejdsopga- verne omfattede almindelige bankopgaver, herunder kundebetjening.
Han fik i denne periode en lungebetændelse, hvor han skulle indtage antibiotika. Han kunne imidlertid ikke tåle medicinen, hvilket resulterede i flere bivirkninger og indtagelse af smer- testillende medicin. Han fik efterfølgende tarm- og hjerteproblemer med flere følgevirknin- ger. I perioden 1995 til 2004 havde han flere kortere ansættelser hos blandt andet en inventar- fabrik, og han tog løbende kurser. Teknisk Landsforbund mente, at det var formålsløst at be- vilge kurser vedrørende træ og metal, når han havde hjerteproblemer. Han startede derfor på reklamebranchens efteruddannelse og tog en webuddannelse i 1999. I perioden 1999 til 2002 gennemgik han flere behandlinger som følge af tarm- og hjerteproblemerne. Efter sygdoms- forløbet blev han ansat i et firma, som lavede tilbehør til døre, og senere blev han ansat i et seniorerhverv.
Den 23. januar 2004 fik han bevilget et fleksjob grundet sygdom. Han blev ansat i en fleksjobstilling hos Y ApS, hvor han arbejdede med IT- programmet Autocat, photoshop, be- svarede telefoniske henvendelser og vedligeholdte virksomhedens hjemmeside. Det var en stilling med en arbejdstid på 25 timer ugentligt og med mulighed for en fast dagrytme.
Y ApS gik efterfølgende konkurs, og A blev i 2007 ansat hos X A/S. Stillingen omfattede en arbejdstid på 20 timer ugentligt, selvom As sygdom ikke forhindrede ham i at arbejde 25 timer ugentligt. Arbejdstiden blev besluttet af X A/S, da X A/S med en arbejdstid på 20 timer ugent- ligt kunne modtage et tilskud fra kommunen på 2/3 af lønnen. De øvrige vilkår i henhold til fleksjobordningen var fortsat gældende. Han stoppede hos X A/S i 2010 af økonomiske årsa- ger og blev genansat i 2011. Han arbejdede løbende for X A/S i den mellemliggende periode.
As arbejdsopgaver hos X A/S omfattede vedligeholdelse af hjemmesiden, udarbejdelse af ud- kast til tilbud og tegninger, opdatering og udarbejdelse af nye prislister, søgemaskineoptime- ring og andre ad hoc opgaver.
Han var hovedsageligt i X A/S’ butik, hvor han ekspederede kunder, når dette var påkrævet. I 2010 lavede han X A/S’ hjemmeside. Ledelsen drøftede senere muligheden for en opdatering af hjemmesiden, men dette blev ikke iværksat.
A blev ikke sat til at lave hjemmesiden. Han tog flere kurser under ansættelsen hos X A/S.
Den 27. maj 2016 var A til medarbejdersamtale, hvor han gjorde opmærksom på, at fleksjob- aftalen med Y Kommune ophørte, når han i juli 2017 blev berettiget pension. Han ønskede at fortsætte arbejdet hos X A/S. Han havde fået det bedre i de senere år, og han var derfor villig til at forsøge at påtage sig en fuldtidsstilling. De drøftede ikke kundebetjening under samta- len. Han var ikke bekendt med bestyrelsesreferatet af 14. april 2016, hvoraf det fremgår, at han havde opført sig dårligt overfor X A/S’ kunder. Han havde ikke kendskab til sådanne hændelser og havde ikke modtaget advarsler eller lignende fra ledelsen.
Efter et bestyrelsesmøde havde A en samtale med bestyrelsesformand D, som fortalte, at A ikke skulle forvente, at han ville opnå ansættelse efter fleksjobordningens udløb, og at dette var i henhold til gældende regler. De indgik ikke nogen mundtlig aftale om ansættelsens op- hør.
Den 31. marts 2017 modtog A en opsigelse fra X A/S med virkning pr. 31. juli 2017 samtidig med fleksjobaftalens udløb. A gjorde X A/S opmærksom på, at opsigelsen ikke var i overens- stemmelse opsigelsesvarsel i henhold til ansættelseskontrakten, og at opsigelsen ikke var da- teret.
Tre uger senere havde A en samtale med D, hvor A fortalte, at opsigelsesvarslet ikke var over- holdt, og at opsigelsen ikke var dateret. D blev ophidset og ubehagelig. Han overfusede A. A var uforstående over for Ds reaktion og var meget påvirket af hændelsen. Han fik det psykisk dårligt som følge af episoden. Han var på arbejde dagen efter hændelsen, hvor D beklagede sin opførsel. A blev sygemeldt ugen efter hændelsen. A kontaktede faglig konsulent, Xxxxx Xxxxxxx, fra Teknisk Landsforbund, hvorefter fagforeningen overtog
sagen.
A havde forud for hændelsen haft samtaler med en psykolog hver anden måned. Han talte med psykologen efter hændelsen, og psykologen bemærkede, at han var påvirket af xxxxxx- xxx. De besluttede, at han skulle fortsætte med en række psykologsamtaler.
Den 6. september 2017 udarbejdede As læge en helbredsattest, hvoraf det fremgik, at A havde haft et fleksjob i 13 år grundet dårlig ryg, kronisk stress og angst. Det var imidlertid ikke kor- rekt, at han havde haft angst og stress i 13 år, men det var en del af et sygdomsforløb.
I forhold til X A/S’ jobopslag af 2. maj 2017 mente A, at han kunne besidde de arbejdsopgaver, som var beskrevet i stillingsopslaget. Han kunne også lave X A/S’ nye hjemmeside. X A/S’ butik var ikke for lille til en ekstra medarbejder.
Det er korrekt, at han havde en hændelse med en praktikant for ca. fem år siden. A var mødt på arbejde kl. 8.00 for at færdiggøre et tilbud inden kl. 11.00. Praktikanten åbnede butikken for tidligt, så der kom en kunde. Praktikanten forventede, at A tog sig af kunden.
E har forklaret blandt andet, at han er administrerende direktør hos X A/S. As ansættelses- kontrakt blev udformet i henhold til Y Kommunes fleksjobaftale. Aftalens skånehensyn blev overholdt, hvorefter A havde én ugentligt fridag, fleksible arbejdsstillinger mv. As arbejde var særligt begrænset af, at han ikke måtte løfte noget. Hvis han løftede, så kunne han være mærket af det i en længere periode. E kendte ikke til andre begrænsninger. Han havde ikke kendskab til omfanget af As psykiske problemer. Hvis A blev udsat for pres, så reagerede han negativt på presset. Han blev ”kort for hovedet”, hvilket kunne resultere i en kraftig re- aktion overfor kollegaer, ledere eller kunder. A havde blandt andet en hændelse med en tid- ligere praktikelev, hvor han reagerede negativt overfor praktikeleven. E talte med A om epi- soden med praktikanten, men han fik ikke en skriftlig advarsel. Dette var af hensyn til A.
X A/S fik på et tidspunkt økonomiske udfordringer, da omsætningen faldt markant. Ledelsen ville forbedre X A/S’ resultater ved blandt andet at forbedre virksomhedens sælgere og mon- tører samt oprette en tidssvarende hjemmeside. Herudover ville de ansætte en ny salgskon- sulent, som var salgsminded, en god repræsentant for virksomheden, og som kunne generere omsætning. Der var behov for en medarbejder, som kunne arbejde fuldtid, var fleksibel og kunne påtage sig de nødvendige fysiske opgaver, herunder løfte eksempelvis stole, hvis va- reprøver skulle leveres til kunderne. De havde behov for en ny medarbejder uden begræns- ninger, som kunne give virksomheden et ”boost”.
I samme periode drøftede bestyrelsen opsigelse af A. De besluttede, at opsige A, fordi virk- somheden havde brug for en anden medarbejderprofil. De havde ikke økonomisk eller plads- mæssig mulighed for at have en ekstra medarbejder i virksomheden. Opsigelsen af A var ikke
begrundet i fleksjobaftalens ophør. Opsigelsen var heller ikke begrundet i hans alder eller fysiske begrænsninger. Opsigelsen havde ikke sammenhæng med oprettelsen af en ny stilling hos X A/S.
X A/S ville være sikre på, at opsigelsen blev foretaget korrekt. De drøftede derfor reglerne for fleksjobordningen og kontaktede Y Kommune, som havde udarbejdet fleksjobaftalen. Kom- munen oplyste, at As stilling ophørte ved fleksjobaftalen udløb. I maj 2016 holdt E en medar- bejdersamtale med A. A nævnte, at fleksjobaftalen udløb, og at han gerne ville fortsætte i en fuldtidsstilling hos X A/S. Han begrundede dette med, at hans helbred var blevet bedre. Be- styrelsen undrede sig, fordi det tidligere havde været nødvendigt at varetage flere skånehen- syn. Det blev aftalt under medarbejdersamtalen, at ansættelsen stoppede ved fleksjobordnin- gens udløb.
Efter A havde modtaget sin opsigelse, opstod der en episode mellem A og D. E var ikke selv til stede. A fortalte D, at han var blevet overfuset af D. D mente ikke, at der var tale om en overfusning, men han beklagede episoden overfor A. A sygemeldte sig nogle dage efter epi- soden. De havde en fornemmelse af, at sygemeldingen skyldtes afskedigelsen.
For så vidt angår A og den nye salgskonsulent, B, så var der forskel på arbejdsopgaverne. B har nogle andre kompetencer end A. A ville ikke kunne varetage de samme arbejdsopgaver, uanset om han fik efteruddannelse, kurser mv. Hvis A udarbejdede tilbud, så skulle udkastet til godkendelse hos C. Det er ikke tilfældet med B. A lavede mindre selvstændige tilbud. A ville ikke kunne lave X A/S’ nye hjemmeside.
Xxxxx Xxxxxxx har forklaret blandt andet, at hun er faglig konsulent hos Teknisk Landsforbund. Hun blev inddraget i sagen mellem A og X A/S, da A modtog sin opsigelse. Hun havde løbende samtaler med A, fordi han ønskede at bevare sin stilling hos X A/S efter fleksjobbets udløb. Hun modtog en e-mail fra A, hvor han skrev, at han var dybt rystet efter en samtale med D. D bebrejdede ham, at han havde kontaktet sin fagforening. Xxxxx Xxxxxxx kontaktede X A/S for at drøfte muligheden for, at A kunne fortsætte på arbejdsmarkedet. Herudover havde X A/S angivet et forkert opsigelsesvarsel. Xxxxx Xxxxxxx holdt et møde med X A/S med det formål at forhandle nye vilkår, så A kunne fortsætte sit arbejde hos X A/S. Det
var nødvendigt med nye vilkår, eftersom As fleksjobaftale udløb. Det skulle blandt andet være en fuldtidsansættelse. Det var ikke muligt at blive enige på mødet, og X A/S udbad sig betænkningstid.
Xxxxx Xxxxxxx holdt et nyt møde med X A/S i juli 2017. Det var ikke muligt at opnå enighed under mødet. X A/S begrundede opsigelsen af A i fleksjobordningens udløb, og at der havde været nogle samarbejdsproblemer. Der var imidlertid ikke skriftlige advarsler eller lignende, som kunne dokumentere samarbejdsproblemerne.
D har forklaret blandt andet, at han har været bestyrelsesformand hos X A/S siden 2016. X A/S havde ikke tidligere en professionel bestyrelse, og der var behov for, at virksomheden foku- serede på udviklingen i økonomien.
Under et bestyrelsesmøde blev det drøftet, at A havde udvist dårlig opførsel. X A/S er en min- dre virksomhed, og de havde derfor ikke tidligere været opmærksomme på reglerne om skriftlige advarsler mv. D orienterede bestyrelsen om reglerne. C oplyste til bestyrelsesmødet, at han havde talt med A om den dårlige opførsel.
Herudover drøftede bestyrelsen opsigelse af A, fordi X A/S havde behov for andre kompeten- cer. Bestyrelsen ønskede, at opsigelsen skulle foregå på korrekt vis og i overensstemmelse med reglerne. På den baggrund kontaktede de Y Kommune for at få vejledning om opsigelse af en medarbejder ansat i en fleksjobstilling. X A/S søgte en ny salgskonsulent, som skulle være udadvendt, og som kunne udarbejde tilbud, foretage beregninger og derefter præsen- tere dette for kunderne. Det var også nødvendigt, at medarbejderen kunne tage ud med pro- dukterne til kunderne. Der var ikke tale om de samme arbejdsopgaver, som A varetog. Det er vanskeligt at forestille sig, at A kunne varetage de samme opgaver. X A/S’ fysiske rammer gav ikke mulighed for, at A fortsat kunne være ansat samtidig med, at virksomheden ansatte en ekstra medarbejder.
Det var naturligt, at As opsigelse var gældende fra fleksjobordningens udløb, men ordningens udløb var ikke begrundelsen for opsigelsen. A nævnte til en medarbejdersamtale i maj 2016, at hans fleksjobaftale udløb, og at han gerne ville fortsætte arbejdet i X A/S på fuldtid. Besty- relsen formodede, at A gerne ville arbejde fuldtid, fordi han ville vise sin velvilje. A blev ved
en opfølgning på medarbejdersamtalen i maj 2016 orienteret om, at han ikke kunne fortsætte hos X A/S.
D havde et godt forhold til A. Han talte med A efter, at han havde modtaget opsigelsen. A sagde, at der ikke var en dato på den skriftlige opsigelse, hvilket han havde talt med fagfor- eningen om. D gjorde ham opmærksom på, at han kunne have bedt om en dato, og så ville datoen blive påført opsigelsen. A spurgte, om D mente, at han ikke måtte tale med fagforenin- gen, hvorefter D sagde, at han kunne kontakte fagforeningen, hvis han mente, at det var nød- vendigt.
C ringede efterfølgende til D og fortalte, at A mente, at han var blevet overfuset af D. Han beklagede dette overfor A. A sygemeldte sig ca. én uge efter xxxxxxxxx. D var ikke klar over, om sygemeldingen var relateret til hændelsen.
D var ikke bekendt med, at A havde stress og angst. Han var kun bekendt med de fysiske handicaps.
B har forklaret blandt andet, at hun den 14. august 2017 blev ansat hos X A/S, hvor hun er salgs- og marketingsmedarbejder. Hun er både i X A/S’ butik, på kundebesøg og laver online markedsføring. Hun har lavet X A/S’ nye hjemmeside og oprettet X A/S på sociale medier, hvor hun laver opslag og annoncer. Herudover omfatter hendes arbejdsopgaver blandt andet, opdatering af X A/S’ hjemmeside, salgsarbejde, udarbejdelse af tilbud, kundebetjening, mar- kedsføring af virksomheden, ansvar for hovedtelefonnummeret. Det er selvstændigt arbejde. Hun har desuden foretaget en større omrokering i butikken, så der er plads til varer og for- bedret butiksfacaden, så den fremstår indbydende.
Hun var tidligere ansat i en butik, hvor hun blev oplært i salg og rådgivning af kunder. Herudover er hun uddannet handelselev.
Parternes synspunkter
For sagsøger, Teknisk Landsforbund, er der i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokumentet af 30. april 2018, hvoraf fremgår blandt andet:
”…
1. Opsigelsen af A er i strid med forskelsbehandlingslovens forbud mod forskelsbehandling grundet alder og handicap.
Opsigelsen af sagsøger A er helt eller delvist begrundet i hans opnåelse af alderen 65 år, hvorfor den er i strid med forskelsbehandlingslovens forbud mod aldersdiskrimination.
A var beviliget fleksjob grundet hans handicap. Opsigelsen af A er helt eller delvist begrundet i ophøret af hans flekstilskud jf. lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Tilskuddet er opnået på grundlag af As handicap, hvorfor opsigelsen direkte eller indirekte er begrundet i As handicap. Opsigelsen er som følge heraf i strid med forskelsbehandlingslovens forbud mod handicapdiskrimination.
1a. Formodning for opsigelsens sammenhæng med alder og handicap
A blev med virkning fra 22. marts 2011 ansat i en tidsubegrænset stilling som funktionær hos X A/S. Ansættelsesbeviset angiver ikke en fratrædelsesalder eller fratrædelsestidspunkt. Stillingen var et fleksjob i henhold til lov om aktiv beskæftigelsesindsats.
Inden for rammerne af fleksjobbet har A udført de pålagte arbejdsopgaver til X A/S tilfredshed. Han har ikke modtaget advarsler under ansættelsen.
A er født 17. juli 1952. Flekslønstilskuddet ophørte derfor med udgangen af juli 2017 jf. lov om aktiv beskæftigelsesindsats § 69 og lov om social pensions § 1a.
Parterne diskuterede As ansættelsesvilkår efter dette tidspunkt ved MUS samtale i maj 2016. Af bilag B […] skema 2 fremgår det således: ”Fleksjob udløber 30 [ikke læseligt] 2017 vurde- re/mulighed for at fortsætte ansættelse på fuld tid (8:30-16:45)”
X A/Ss opfølgning på medarbejdersamtale af 7. oktober 2016 i bilag C […] skema 3 oplyses det: ”Ansættelsesforholdet ophører ved udløb af fleksjobaftalen. Opsigelsen følger de gældende regler jf. Funktionærloven”
I bestyrelsesreferater fra X A/S af 13. oktober 2016 […] og 3. februar 2017 […] oplyses, at A skulle opsiges ved fleksjobbets udløb. I opsigelsen af A modtaget 31. marts 2017 oplyses […]: ”Som tidli- gere aftalt mundtligt ophører dit ansættelsesforhold hos X A/S samtidigt med at din fleksjobaftale udløber den 31.07.17”. Som opsigelsen er formuleret må det lægges til grund, at X A/S angav fleksjobaftalens udløb som begrundelse for opsigelsen.
I de nævnte dokumenter anfører X A/S, at ansættelsesforhold skal ophøre, når As fleksjobaftalen udløber, hvilket den gjorde ved udløbet af den måned, da A blev 65. Sammen med sagens øvrige forhold skaber det en formodning for, at opsigelsen helt eller delvist er begrundet i As alder og handicap jf. forskelsbehandlingslovens § 7a. X A/S har bevisbyrden for, at der ikke er sammenhæng mellem opsigelsen og As alder og handicap.
1b. X A/S bevisførelse for, at opsigelsen er begrundet i andre og saglige forhold end As alder og handicap
A er handicappet og hans arbejdstid og øvrige ansættelsesvilkår i jobbet er tilpasset herefter jf. bilag H […] og forskelsbehandlingslovens § 2a.
X A/S har den 2. maj 2018 opslået en stilling […]. Beskrivelsen af stillingens indhold indbefatter opgaverne i As stilling. Stillingen blev besat med virkning 14. august 2017[…].
A har ikke fået advarsler for hans udførelse af arbejdet. As udførelse af arbejdet har ikke berettiget til en advarsel.
A har tilbud, at hans løn og ansættelsesvilkår kunne ændres efter udløbet af fleksløntilskuddet, så- ledes at der blev taget højde herfor […].
A har en bred uddannelse. Det bestrides at A ikke havde eller kunne opnå de relevante kompetencer til at udføre de nye arbejdsopgaver.
As faktiske arbejdstid var i henhold til fleksjobsbevillingen fastsat til 20 timer om ugen. A har grun- det sit handicap måtte afvise, at være til stede på virksomheden permanent 37 timer om ugen. X A/S har herefter ikke foretaget yderligere undersøgelser af ansættelsesforholdets mulige arbejdstid efter fleksjobstilskuddet bortfald.
For de tilfælden, at der måtte være opgaver i den nye stilling, som A ikke kunne udføre grundet tidsmæssige begrænsninger, da må det konstateres, at X A/S ikke i fornødent omfang har undersøgt i hvilket omfang disse opgaver kunne udføres af en anden/ny medarbejder (deltidsansat/studerende) eller på anden vis.
Eventuel rådgivning, som X A/S har fået fra kommunen, har ingen relevans for denne sag.
X A/S har ikke løftet bevisbyrden for, at opsigelsen af A alene var begrundet i saglige forhold og ikke havde sammenhæng med hans alder og handicap. A er derfor berettiget til en godtgørelse efter for- skelsbehandlingsloven som påstået.
2. opsigelsen er i strid med deltidsloven
As faktiske arbejdstid var i henhold til fleksjobbevillingen fastsat til 20 timer om ugen.
Eventuelt fuldtidsarbejde har været diskuteret mellem parterne […]. A har grundet sit handicap måtte afvise, at være tilstede på virksomheden permanent 37 timer om ugen.
As stilling blev erstattet med en almindelig fuldtidsstilling […].
X A/S har i mail af 6. juli 2017[…] oplyst: ”at virksomheden har afsøgt markedet for en anden kandidat, men der har ikke været tale om, at denne potentielle kandidat skulle udfylde dit medlems job. Pågældende skulle kunne mere, herunder arbejde på fuld tid.”
På baggrund af disse forhold og sagens forhold i øvrigt må det konstateres, at det påhviler X A/S at bevise, at opsigelsen ikke skyldes As ønske om at fastholde nedsat arbejdstid.
For det tilfælde, at der måtte være opgaver i den nye stilling, som A ikke kunne udføre grundet de tidsmæssige begrænsninger, da må det konstateres, at X A/S ikke i fornødent omfang har undersøgt i hvilket omfang disse opgaver kunne udføres af en anden/ny medarbejder (deltidsansat/studerende) eller på anden vis.
X A/S har ikke løftet sin bevisbyrde, hvorfor A er berettiget til en godtgørelser for opsigelse i strid med deltidsloven.
3. opsigelse i strid med Funktionærloven
For det tilfælde, at Sø- og Handelsretten måtte konstatere, at opsigelsen ikke er i strid med forskels- behandlingsloven eller deltidsloven gøres det mere subsidiært gældende, at på baggrund af sagens oplysninger herunder det under på 1 og 2 nævnte må det konstateres at opsigelsen af A ikke var rimeligt begrundet i As eller X A/S forhold, hvorfor A er berettiget til en godtgørelse efter funktio- nærlovens § 2b.
…”
For sagsøgte, X A/S, er der i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdo- kumentet af 25. april 2018, hvoraf fremgår blandt andet:
”…
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for så vidt angår forskelsbehandlingsloven gældende, at As fleksjobordning udløb, men at der ud fra X A/S’ behov ikke skete en behandling, der var ringere end en anden i As sted ville blive mødt med i forbindelse med opsigelsen.
X A/S forskelsbehandlede ikke, idet virksomheden skulle bruge en medarbejder, der fagligt kunne løse anderledes opgaver.
Kriteriet om, at A skulle være blevet behandlet anderledes end andre, uanset fleksjobordning eller ej, jf. forskelsbehandlingslovens § 2, jf. § 1, stk. 2 er ikke opfyldt.
A er i ansættelsesforholdet blevet behandlet som alle andre medarbejder i X A/S. Parterne har lø- bende været i dialog om As behov jf. også bilag B og C.
Det bestrides, at opsigelsen alene, uanset formuleringen, er givet pga. fleksjobordningens udløb.
I den forbindelse gøres det gældende, at X A/S i forbindelse med ansættelsesforholdet er blevet råd- givet af Y Kommune, hvor man er blevet forklaret, at udløb af fleksjobordningen er ligestillet med et ophør af ansættelsesforholdet.
I As replik er i punktform angivet en række arbejdsområder som A varetog for X A/S. Det bestrides ikke, at A, blandt arbejdsopgaverne angivet i bilag 1 og citeret i svarskriftet, hjalp virksomhedens ejere, særligt C, med forskellige forefaldne opgaver i virksomheden. Dette var under ledelse af X.
For så vidt angår X A/S’ hjemmeside, bestrides det ikke, at A har været involveret. Netop hjemme- siden, og virksomhedens strategi om at være mere til stede på sociale medier, er dog et af de fokus- punkter X A/S har som forbedringspotentiale, og her ses A ikke at være den rette til opgaven.
Generelt er det X A/S’ opfattelse, at A ikke egner sig til netop arbejde med kontakt til kunder og leverandører. X A/S har med ansættelsen af B søgt en mere salgsorienteret og udadvendt person. Altså kompetencer, der ikke kan tillæres ved f.eks. efteruddannelse.
Som bilag D-F fremlægges dokumentation for, at X A/S har udviklet en digital strategi, hvor A ikke har haft de fornødne kompetencer samt at As attitude overfor kunder har været uhensigtsmæssig. At der fremlægges to CV’er i replikken (bilag 10 og 11) betragtes af X A/S som et partsindlæg. I den forbindelse fremhæves bilag G, der er en sammenligning mellem hhv. As og Bs kompetencer.
For så vidt angår ”overfusningen” af A, gøres det gældende, at der ikke skete en overfusning, og virksomheden har aldrig været bekendt med, at den påståede overfusning skulle have indflydelse på As sygemelding, der skete 6 dage efter episoden angiveligt fandt sted.
A har ikke dokumenteret årsagssammenhængen mellem den påståede episode og sygemeldingen, idet den fremlagte specifikke helbredserklæring (bilag 12) er dateret den 6. september 2017, dvs. efter denne sag er startet op.
I forhold til samme helbredserklæring, gøres det gældende, at X A/S ikke før replikkens datering har kendt til de diagnoser, der omtales som ”kronisk stress og angst”. I bilag H, der oprindeligt lå til grund for ansættelsen, beskrives A begrænsninger som:
”Ingen eller meget begrænset fysisk belastning, skiftende arbejdsstillinger gerne stående. Nedsat arbejdstid. Mulighed for individuelle pauser, 1 ugentlig fridag. ”
X A/S har således aldrig været bekendt med psykisk relaterede begrænsninger. Virksomheden har alene kendt til fysiske begrænsninger.
For så vidt angår As anbringender vedr. usaglig opsigelse, gøres det gældende, at:
A var ansat som funktionær jf. bilag 1. En funktionær, der opsiges, kan på begæring kræve, at arbejdsgiveren begrunder årsagen til opsigelsen, jf. funktionærlovens § 2, stk. 7, 2. pkt. A har ikke bedt om en sådan begrundelse.
Bilag 2 udgør ikke en begrundet opsigelse, men alene en orientering om ansættelsesforholdets ophør. At opsigelsen sker nogenlunde samtidig med fleksjobaftalens udløb skyldes bl.a. ovennævnte an- bringender om kompetencer og behovet for en ansat, der kan være mere til rådighed, hvilket således er begrundelsen for opsigelsen.
X A/S har benyttet sig af samtaler med medarbejderne, og i forhold til A er det flere gange blevet påpeget, at As måde at agere på ikke altid var hensigtsmæssig.
A gør gældende, at han er blevet opsagt usagligt iht. deltidsloven.
Til dette gøres gældende, at det med baggrund i X A/S’ behov for en medarbejder med flere kompe- tencer end A, ikke var en reel mulighed at lade A fortsætte i f.eks. deltid. A har ikke påvist konkrete omstændigheder, der giver anledning til en formodning for, at opsigelsen skyldes enten afslag på eller anmodning om at arbejde på deltid efter loven. Opsigelsen er alene begrundet i virksomhedens behov for et øget kompetencebehov.
X A/S er end ikke forpligtet til at supplere As timer op med en ekstra deltidsansat, hvis A kompe- tencemæssigt kunne være forblevet ansat. Virksomheder er ikke forpligtet til at tage sådanne skridt, såfremt det medfører uforholdsmæssige store ulemper for virksomheden.
Det fremlagte bilag 13 vedrører X A/S’ gamle hjemmeside og gamle opbygning. Siden skulle laves helt om, hvilket selskabet har været i gang med siden A fratrådte. A har ikke haft de fornødne kom- petencer til opbygning, og uanset dette, udgør et spørgsmål om kompetencer eller ej ikke en over- trædelse af reglerne om diskrimination. Der er i dag lavet en helt anden, og ny, hjemmeside, jf. bilag I.
A levede ikke op til de kompetencer, virksomheden krævede i sin udvikling, og det ikke var en mu- lighed at ansætte en medarbejder, der profilmæssigt og kompetencemæssigt, svarede til Bs, på deltid.
For så vidt angår påstandene og anbringender om, at A ikke kan pålægges at arbejde på fuld tid, gøres det gældende, at det har X A/S ej heller forventet eller forlangt. Grundlæggende gøres det gældende, at det at afskedige en medarbejder, der har en given alder ikke udgør et objektivt grundlag for aldersdiskrimination.
For så vidt angår As krav om godtgørelse jf. forskelsbehandlingslovens § 7, gøres det gældende, at denne er opgjort ud fra As vurdering af grovheden af den påståede overtrædelse af forskelsbehand- lingslovens forbudsregler, og er urimeligt høj henset til sagens karakter.
…”
Sø- og Handelsrettens begrundelse og resultat
Den 22. marts 2011 blev A ansat hos X A/S som funktionær i en fleksjobstilling, idet han ikke kunne opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, jf. beskæfti- gelsesindsatslovens § 70, stk. 1. Den 31. marts 2017 modtog A opsigelse af sit ansættelsesfor- hold hos X A/S med virkning fra den 31. juli 2017 samtidig med, at fleksjobaftalen udløb grun- det folkepensionsalderens indtræden.
Det følger af beskæftigelsesindsatslovens § 71, stk. 5, at tilbud om fleksjob kan gives frem til folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension. Beskæftigelsesindsatsloven indeholder ingen bestemmelser vedrørende ansættelsesforholdet efter fleksjobordningens ophør.
Det er et tvistepunkt i sagen, om opsigelsen af A var begrundet i, at fleksjobordningen ophørte ved opnåelsen af pensionsalderen, og løntilskuddet dermed bortfaldt, samt om beskæftigel- sesindsatslovens § 71, stk. 5, berettiger en arbejdsgiver til at opsige en arbejdstager grundet fleksjobordnings udløb, eller om en sådan opsigelse er i strid med forskelsbehandlingsloven, deltidsloven eller funktionærloven.
Et af de primære formål med forskelsbehandlingsloven er et forbud mod direkte og indirekte forskelsbehandling på arbejdsmarkedet på grund af arbejdstagerens alder og handicap, jf. be- skæftigelsesindsatslovens § 2, stk. 1. I 2014 blev forskelsbehandlingslovens aldersgrænse på 70 år for opsigelse af en arbejdstager ophævet. Det er således som udgangspunkt ikke længere muligt at afskedige en arbejdstager, når denne opnår en vis alder eller indgå gyldige indivi- duelle aftaler om ophør af ansættelsesforholdet på grund af alder, jf. forskelsbehandlingslo- vens § 5 a, stk. 1. Forskelsbehandlingsloven indeholder ikke en udtrykkelig undtagelse ved- rørende arbejdstagere i fleksjob.
Det fremgår imidlertid af præamblen til rådets direktiv af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv, som for- skelsbehandlingsloven skal forstås i overensstemmelse med, at ulige behandling på grund af alder kan være berettiget under visse omstændigheder og kræver derfor særlige bestemmel- ser, der kan variere alt efter situationen i medlemsstaterne.
Det fremgår desuden udtrykkeligt af direktivets artikel 6, stk. 1, at medlemsstaterne kan be- stemme, at ulige behandling på grund af alder ikke udgør forskelsbehandling, hvis den er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål inden for rammerne af den nationale ret, blandt andet legitime beskæftigelses-, arbejdsmarkeds- og erhvervsuddannelsespolitiske mål, og hvis midlerne til at opfylde det pågældende formål er hensigtsmæssige og nødvendige.
Der kan blandt andet være tale om ulige behandling i form af tilvejebringelse af særlige vilkår for adgang til beskæftigelse og erhvervsuddannelse, beskæftigelse og erhverv, herunder be- tingelser vedrørende afskedigelse og aflønning, for unge, ældre arbejdstagere og personer med forsørgerpligt med henblik på at fremme deres erhvervsmæssige integration eller at be- skytte dem, jf. direktivets artikel 6, stk. 1, litra a.
Som det fremgår af direktivets artikel 6, stk. 1, har det ikke for den danske lovgivningsmagt været fornødent at ændre fleksjoblovgivningen, idet direktivet åbner mulighed for at sådanne nationale ordninger kan opretholdes.
Efter bevisførelsen må det som påstået af Teknisk Landsforbund lægges til grund, at opsigel- sen af A var begrundet i, at fleksjobordningen ophørte ved opnåelsen af pensionsalderen, og at løntilskuddet dermed bortfaldt.
Det kan ikke antages at være i strid med forskelsbehandlingsloven og de hensyn, som loven tilsigter at varetage, at opsige en arbejdstager ansat i fleksjob med løntilskud, når løntilskud- det ophører i medfør af beskæftigelsesindsatslovens § 71, stk. 5, da opsigelsen må anses for at være objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål inden for rammerne af den nationale ret. Det kan således heller ikke tillægges nogen betydning, om og i hvilket omfang arbejdsta- geren har et handicap.
Spørgsmålet om ansættelse af en ny medarbejder med andre kompetencer end As er herefter uden betydning for sagen. Under de omstændigheder udgør det forhold, at A ikke blev til- budt stillingen, heller ikke en overtrædelse af deltidsloven.
Af samme grund kan opsigelsen af A heller ikke i funktionærlovens forstand betragtes som usaglig.
Thi kendes for ret:
X A/S frifindes.
Teknisk Landsforbund som mandater for A skal inden 14 dage betale X A/S 25.000 kr. i sags- omkostninger. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.