Vedtægter for Boligselskabet AKB, København Kapitel 1 Navn, hjemsted, medlemskab og formål
Boligselskabet AKB, København
2017
Vedtægter for Boligselskabet AKB, København
Kapitel 1
Navn, hjemsted, medlemskab og formål
§ 1.
Boligorganisationens navn er Boligselskabet AKB, København med bi- navnet Arbejdernes Kooperative Byggeforening, København.
Stk. 2.
Boligorganisationen har hjemsted i Københavns Kommune.
§ 2.
Boligorganisationen er organiseret uden medlemsindskud.
Stk. 2.
Som medlemmer af boligorganisationen anses dennes lejere og enhver, der er opnoteret på boligorganisationens venteliste.
Stk. 3.
Senest ved indgåelse af lejekontrakt skal boligorganisationen udlevere et eksemplar af boligorganisationens vedtægter til det pågældende med- lem.
§ 3.
Boligorganisationens kerneaktivitet er at opføre, udleje, administrere, vedligeholde og modernisere støttet boligbyggeri i overensstemmelse med reglerne i lov om almene boliger m.v.
Stk. 2.
Boligorganisationen kan udover den virksomhed, der er nævnt i stk. 1, udføre aktiviteter, som har en naturlig tilknytning til boligerne og ad- ministrationen af disse, eller som er baseret på den viden, som boligor- ganisationen har oparbejdet.
Kapitel 2 Boligorganisationens ledelse Repræsentantskabet
§ 4.
Repræsentantskabet er boligorganisationens øverste myndighed.
Stk. 2.
Repræsentantskabet består af boligorganisationens bestyrelse og et antal repræsentanter for hver afdeling med boliglejemål, jf. § 10 og 13. Afde- lingen er repræsenteret med 3 repræsentanter for afdelinger med indtil 100 husstande. I større afdelinger kan der desuden være yderligere 2 medlemmer for hvert påbegyndt antal af 300 husstande ud over de før- ste 100. Bestemmelsen er gældende uanset den enkelte afdelings valg af antal afdelingsbestyrelsesmedlemmer. De afdelingsvalgte repræsentant- skabsmedlemmer skal være boliglejere eller myndige husstandsmed- lemmer til boliglejere i den pågældende afdeling. Formanden for bolig- organisationens bestyrelse er tillige formand for repræsentantskabet.
Stk. 3.
Repræsentantskabet træffer beslutning om følgende forhold:
1) Valg af revisor.
2) Hvorvidt boligorganisationen helt eller delvist skal admini- streres af en forretningsfører, herunder af en almen admini- strationsorganisation.
3) Boligorganisationens administrations- og byggepolitik.
4) Erhvervelse eller salg af boligorganisationens ejendomme.
5) Væsentlig forandring af boligorganisationens ejendomme.
6) Boligorganisationens grundkøb.
7) Boligorganisationens iværksættelse af nyt byggeri.
8) Nedlæggelse af en afdeling.
9) Ændring af vedtægterne.
10) Opløsning af boligorganisationen.
11) Frikøb af en tinglyst tilbagekøbsklausul, der påhviler en afde- ling, der er oprettet før den 1. juli 2000.
12) Pantsætning af boligorganisationens ejendomme.
Stk. 4.
Repræsentantskabet godkender boligorganisationens vedtægter, års- regnskab og beretning.
Stk. 5.
Repræsentantskabet godkender endvidere afdelingernes regnskaber og træffer beslutning om følgende forhold vedrørende almene boligafde- linger og servicearealafdelinger:
1) Erhvervelse eller salg af afdelingernes ejendomme.
2) Overgang af en afdeling fra en boligorganisation til en anden.
3) Opdeling eller sammenlægning af afdelinger.
4) Væsentlig forandring af afdelingernes ejendomme.
5) Grundkøb.
6) Iværksættelse af nyt byggeri.
7) Pantsætning af afdelingernes ejendomme.
8) Fælles afdelingsmøde og fælles afdelingsbestyrelse for flere afdelinger.
Stk. 6.
Repræsentantskabet kan beslutte at delegere kompetencen på et eller flere af de områder, der er nævnt i stk. 5, til boligorganisationens besty- relse.
Stk. 7.
Repræsentantskabet kan til enhver tid beslutte, at en kompetence, som udøves af boligorganisationens bestyrelse, skal udøves af repræsentant- skabet.
§ 5.
Ordinært repræsentantskabsmøde afholdes hvert år inden 6 måneder efter regnskabsårets afslutning. Dagsordenen for mødet skal omfatte følgende punkter:
1) Valg af dirigent.
2) Aflæggelse af bestyrelsens årsberetning, herunder om forretningsførelsen for det senest forløbne år.
3) Endelig godkendelse af boligorganisationens og afdelingernes årsregnskab med tilhørende revisionsberetning og forelæggelse af budget.
4) Behandling af eventuelt indkomne forslag.
5) Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter for disse.
6) Valg af revisor.
7) Eventuelt.
Stk. 2
Repræsentantskabet vælger formand og næstformand for bestyrelsen.
§ 6.
Det ordinære repræsentantskabsmøde indkaldes af formanden med mindst 4 ugers varsel ved brev til samtlige repræsentantskabsmedlem- mer. Efter aftale med et repræsentantskabsmedlem kan indkaldelse af
dette medlem ske elektronisk. Indkaldelsen skal angive tid og sted for repræsentantskabsmødet samt dagsorden.
Stk. 2.
Ekstraordinært repræsentantskabsmøde afholdes, når bestyrelsen finder anledning til det, når et tidligere repræsentantskabsmøde har besluttet det, eller når mindst 25 % af repræsentantskabsmedlemmerne skriftligt anmoder om at få et angivet emne behandlet. I sidstnævnte tilfælde af- holdes mødet senest 3 uger efter, at anmodningen er modtaget. Indkal- delse til ekstraordinært repræsentantskabsmøde skal ske med mindst 2 ugers varsel. Indkaldelsen skal angive tid og sted for repræsentant- skabsmødet samt dagsorden. Når ekstraordinært repræsentantskabs- møde har været afholdt, kan nyt ekstraordinært repræsentantskabsmø- de om samme emne først finde sted efter afholdelse af ordinært repræ- sentantskabsmøde, jf. dog § 10, stk. 4, 5. pkt.
Stk. 3.
Adgang til repræsentantskabets møder har alle repræsentantskabets medlemmer. Organisationsbestyrelsen træffer nærmere bestemmelse om, i hvilket omfang andre har adgang til repræsentantskabets møder. Organisationsbestyrelsen kan som gæster invitere repræsentanter for of- fentlige myndigheder og institutioner samt andre personer med særlig interesse for bygge- og boligområdet til at deltage i repræsentantskabs- mødet.
Stk. 4.
Dagsordenen for repræsentantskabsmødet skal gøres tilgængelig for bo- ligorganisationens lejere samtidig med, at repræsentantskabsmedlem- merne indkaldes eller kort tid derefter.
§ 7.
Ethvert repræsentantskabsmedlem har ret til at få et angivet emne be- handlet på repræsentantskabsmødet. Forslag, der ønskes optaget på
dagsordenen for det ordinære repræsentantskabsmøde, skal være ind- sendt til bestyrelsen senest 2 uger før mødet. Indsendte forslag skal ud- sendes til repræsentantskabsmedlemmerne senest 1 uge før mødet, jf. § 6, stk. 1. Efter aftale med et repræsentantskabsmedlem kan forslag ud- sendes til dette medlem elektronisk.
§ 8.
Hvert medlem af repræsentantskabet har 1 stemme.
§ 9.
Beslutning træffes af de tilstedeværende ved almindeligt stemmeflertal. Ingen kan stemme ved fuldmagt, dog kan en suppleant, der er valgt på et afdelingsmøde (beboermøde) give møde og afgive stemme for et re- præsentantskabsmedlem i samme afdeling, der er forhindret i at deltage i repræsentantskabet. Når 1/3 af repræsentantskabsmedlemmerne for- langer det, skal afstemningen være skriftlig. Forslag om ændring af ved- tægterne eller opløsning af boligorganisationen kan kun vedtages, hvis 2/3 af repræsentantskabsmedlemmerne er mødt, og hvis 2/3 af de afgiv- ne stemmer er for forslaget. Er mindre end 2/3 mødt, men mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget, afholdes nyt møde inden 2 uger. På dette møde kan forslaget - uanset antallet af fremmødte - vedtages, hvis 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget.
Stk. 2.
I en protokol optages et kort referat af forhandlingerne. Referatet under- skrives af dirigenten og formanden. En udskrift af protokollen skal gø- res tilgængelig for boligorganisationens lejere senest 6 uger efter mødets afholdelse.
Bestyrelsen
§ 10.
Organisationsbestyrelsen består af 9 medlemmer inklusive formanden. Repræsentantskabet vælger 6 medlemmer til bestyrelsen blandt bolig- organisationens boliglejere og disses myndige husstandsmedlemmer. Herudover vælger repræsentantskabet efter indstilling fra bestyrelsen 3 medlemmer med bred samfundsmæssig interesse. Samtidig med valg og udpegning af medlemmer vælges 2 suppleanter for de beboervalgte medlemmer.
Stk. 2.
Organisationsbestyrelsen skal bestå af et ulige antal medlemmer. Mindst halvdelen af bestyrelsens medlemmer skal være beboere i boligorganisa- tionen. Formanden eller næstformanden skal være beboer i boligorgani- sationen.
Stk. 3.
Medlem af bestyrelsen kan ikke være:
1) Borgmesteren i den tilsynsførende kommune.
2) Formanden for det udvalg, hvortil tilsynet med almene boligorganisationer i kommunen er henlagt.
3) Ansatte i den del af den kommunale forvaltning, der udøver tilsynet med de almene boligorganisationer i kommunen.
4) Ansatte hos forretningsføreren eller i boligorganisationen.
Stk. 4.
Hvert andet år afgår formanden. Af organisationsbestyrelsens øvrige medlemmer afgår halvdelen hvert år. Afgangsordenen bestemmes for samtidig valgte eller udpegede medlemmer ved lodtrækning og ellers ved den rækkefølge, som medlemmerne er valgt eller udpeget i. Gen-
valg og genudpegning kan finde sted. Et bestyrelsesmedlem kan til en- hver tid afsættes af den, der har valgt eller udpeget den pågældende.
Stk. 5.
Afgår et organisationsbestyrelsesmedlem valgt af repræsentantskabet, indtræder en af de valgte suppleanter. Findes der ingen suppleanter, indkalder bestyrelsen til ekstraordinært repræsentantskabsmøde til valg af bestyrelsesmedlem og suppleanter. Afgår et bestyrelsesmedlem valgt eller udpeget af andre, indtræder den pågældendes suppleant. Findes ingen suppleant, retter bestyrelsen henvendelse til den, der har valgt el- ler udpeget det pågældende bestyrelsesmedlem, med henblik på valg eller udpegning af et nyt bestyrelsesmedlem og suppleant.
Stk. 6.
Suppleanter indkaldes, når et bestyrelsesmedlem er fratrådt.
Stk. 7.
Ved en forretningsorden træffer organisationsbestyrelsen nærmere be- stemmelser om udførelsen af sit hverv.
§ 11.
Organisationsbestyrelsen har den overordnede ledelse af boligorganisa- tionen og dens afdelinger. Bestyrelsen er ansvarlig for driften, herunder for at udlejning, budgetlægning, regnskabsaflæggelse, lejefastsættelse og den daglige administration sker i overensstemmelse med de gælden- de regler. Bestyrelsen er desuden ansvarlig for at udarbejde og indsende dokumentationsmateriale til brug for styringsdialogen med kommunal- bestyrelsen.
Stk. 2.
Hvert år godkender organisationsbestyrelsen årsregnskaber for boligor- ganisationen og for dens enkelte afdelinger efter forudgående godken- delse af afdelingsbestyrelsen og eventuelt afdelingsmødet, jf. § 13, stk. 4.
Herudover foretager bestyrelsen inden regnskabsårets udløb den ende- lige godkendelse af afdelingernes budgetter for det følgende regnskabs- år efter forudgående godkendelse på de ordinære afdelingsmøder, jf. § 13, stk. 1. Endelig vedtager bestyrelsen hvert år inden regnskabsårets udløb budget for boligorganisationen.
Stk. 3.
Som leder af den daglige drift kan bestyrelsen ansætte en forretningsfø- rer eller en direktør. Det bestemmes ved forretningsordenen, hvorvidt nødvendig medhjælp for forretningsføreren eller direktøren kan antages af denne eller skal ansættes af bestyrelsen. Forretningsfører orienterer boligorganisationens bestyrelse ved ansættelse/afskedigelse af ledende personale i boligorganisationens afdelinger.
Stk. 4.
Boligorganisationen og dens afdelinger forpligtes ved underskrift af den samlede bestyrelse. Er der ansat en forretningsfører eller direktør, kan organisationen tegnes af to bestyrelsesmedlemmer, hvoraf den ene skal være bestyrelsens formand eller næstformand, i forening med for- retningsføreren. Boligorganisationens bestyrelse kan meddele en forret- ningsfører, herunder en almen administrationsorganisation, fuldmagt til at forpligte boligorganisationen og de enkelte afdelinger.
§ 12.
Organisationsbestyrelsesmøde indkaldes af formanden, eller i dennes fravær af næstformanden, når der skønnes at være behov herfor, samt når 2 medlemmer af bestyrelsen anmoder herom. Udover bestyrelses- medlemmerne har tillige selskabets ledelse og repræsentanter for denne adgang til bestyrelsens møder, dog uden stemmeret. Dagsordenen for bestyrelsesmødet gøres tilgængelig for boligorganisationens lejere sam- tidig med, at der indkaldes til mødet eller kort tid derefter.
Stk. 2.
Organisationsbestyrelsen er beslutningsdygtig, når formanden eller næstformanden og yderligere mindst 4 medlemmer er til stede.
Stk. 3.
Beslutning træffes af de tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer ved al- mindeligt stemmeflertal. Står stemmerne lige, gør formandens eller i dennes fravær næstformandens stemme udslaget.
Stk. 4.
I en protokol optages et kort referat af forhandlingerne. Referatet under- skrives af formanden eller i dennes fravær næstformanden. En udskrift af protokollen skal gøres tilgængelig for boligorganisationens lejere se- nest 4 uger efter mødets afholdelse.
Kapitel 3 Afdelingernes ledelse
§ 13.
Hvert år afholdes inden 3 måneder før næste regnskabsårs begyndelse ordinært, obligatorisk afdelingsmøde i hver afdeling. I en ny afdeling afholdes afdelingsmøde første gang inden 6 måneder efter, at indflyt- ning har fundet sted. Det påhviler boligorganisationens bestyrelse at indkalde til det første afdelingsmøde. De følgende afdelingsmøder ind- kaldes af afdelingens bestyrelse. Indkaldelse skal ske med mindst 4 ugers varsel ved brev til samtlige husstande i afdelingen. Efter aftale med en lejer kan indkaldelse af denne ske elektronisk. Indkaldelsen skal angive tid og sted for afdelingsmødet samt dagsorden.
Stk. 2.
Dagsordenen for afdelingsmødet skal, jf. dog stk. 4 og 6, omfatte følgen- de punkter:
1) Valg af dirigent.
2) Fremlæggelse af beretning for perioden siden sidste møde samt godkendelse af afdelingens driftsbudget for det kommende år.
3) Behandling af eventuelt indkomne forslag.
4) Valg af afdelingsbestyrelsesmedlemmer og suppleanter.
5) Eventuelt valg af repræsentantskabsmedlemmer.
6) Eventuelt.
Stk. 3.
Fremsætter mindst 25 % af afdelingsmødets stemmeberettigede deltage- re krav herom, skal godkendelse af afdelingens driftsbudget ske ved ur- afstemning blandt afdelingens boliglejere efter reglerne i § 16, stk. 4.
Stk. 4.
Afdelingsmødet kan beslutte, at årsregnskab skal forelægges afdelings- mødet til godkendelse. Er dette besluttet, skal der inden 5 måneder efter regnskabsårets slutning afholdes yderligere et ordinært afdelingsmøde i den pågældende afdeling (regnskabsmødet). Afdelingsmødet træffer i sådanne tilfælde tillige beslutning om, på hvilket af de to ordinære afde- lingsmøder valg af afdelingsbestyrelse og eventuelt valg af repræsen- tantskabsmedlemmer skal finde sted (valgmødet). Afholdes der to or- dinære afdelingsmøder, sker fremlæggelse af årsberetning på regn- skabsmødet.
Stk. 5
Afdelingsmødet træffer beslutning om afdelingsbestyrelsens størrelse. Afdelingsbestyrelsen skal bestå af et ulige antal medlemmer. Valgbare som medlemmer til afdelingsbestyrelsen er boliglejere i afdelingen og disses myndige husstandsmedlemmer. Dog er ansatte hos forretningsfø- reren, i selskabet eller i afdelingerne, ikke valgbare til afdelingsbestyrel- sen.
Stk. 6.
Det afdelingsmøde, hvor der vælges bestyrelsesmedlemmer, beslutter, om afdelingsmødet eller afdelingsbestyrelsen vælger formand for afde- lingsbestyrelsen, og om afdelingsmødet eller afdelingsbestyrelsen væl- ger medlemmer til repræsentantskabet. Har et afdelingsmøde besluttet, at repræsentantskabsmedlemmerne vælges af afdelingsbestyrelsen, har denne beslutning gyldighed, indtil et senere afdelingsmøde efter forslag herom, jf. § 15, stk. 3, træffer anden beslutning.
Stk. 7
Ekstraordinært afdelingsmøde afholdes, når afdelingsbestyrelsen finder anledning til det, når mindst 25 % af husstandene i afdelingen ønsker et angivet emne behandlet, når afdelingsmødet på et tidligere tidspunkt har truffet beslutning herom, eller når boligorganisationens bestyrelse anmoder afdelingsbestyrelsen herom. Indkaldelse til ekstraordinært af- delingsmøde skal ske med mindst 2 ugers varsel. Indkaldelsen skal an- give tid og sted for afdelingsmødet samt dagsorden. Efterkommer afde- lingsbestyrelsen ikke inden 2 uger en anmodning om indkaldelse til eks- traordinært afdelingsmøde, foretages indkaldelsen af boligorganisatio- nens bestyrelse. Når ekstraordinært afdelingsmøde har været afholdt, kan nyt ekstraordinært afdelingsmøde om samme emne først finde sted efter afholdelse af ordinært, obligatorisk afdelingsmøde, jf. dog § 18, stk. 4, 5. pkt.
§ 14.
Afdelingsmødet kan beslutte, at digitale værktøjer inddrages i afholdel- sen af kommende afdelingsmøder. Det kan herunder besluttes, at af- stemninger under anvendelse af et betryggende afstemningssystem kan foretages digitalt inden for en frist på højst 7 dage efter afholdelse af et afdelingsmøde.
Stk. 2
Det digitale værktøj, der anvendes, skal være tilgængeligt for alle afde- lingens beboelseslejere og disses myndige husstandsmedlemmer. Her- udover skal det digitale værktøj være tilgængeligt for enhver, der ifølge
§ 16, stk. 2, har adgang til afdelingsmødet. Disse må dog ikke have ad- gang til at deltage i eventuelle afstemninger. Andre end de i 1. og 2. pkt. nævnte må kun have læseadgang til det digitale værktøj. Der må ikke ved anvendelsen af digitale værktøjer stilles krav om profil på sociale medier.
Stk. 3
Det er en betingelse for anvendelse af digitale værktøjer i afholdelsen af afdelingsmødet, at:
1) Forslag til behandling på afdelingsmødet tillige kan fremsættes ved brev eller e-mail.
2) Opstilling af kandidater tillige kan ske på afdelingsmødet.
Stk. 4
Hvis der er truffet beslutning om, at afstemning kan ske digitalt efter afholdelsen af afdelingsmødet, er det yderligere en betingelse, at:
1) Afstemningstemaerne formuleres endeligt før afslutning af afde- lingsmødet.
2) Afstemning tillige kan ske ved brev inden for samme afstemningspe- riode, som er fastsat for den digitale afstemning. Stemmesedler skal ef- ter anmodning udleveres fra dagen efter afdelingsmødet og indtil fristen for afstemning udløber.
3) Eventuelle afstemninger på afdelingsmødet foretages skriftligt.
4) Alle stemmer optælles samtidig umiddelbart efter afstemningsperio- dens udløb.
5) Det sikres, at ingen husstand kan afgive flere stemmer, end den har ret til efter vedtægterne.
Stk. 5
Der kan ikke begæres urafstemning om emner, hvor afstemning gen- nemføres efter stk. 1.
§ 15.
Budget for det kommende år for vedkommende afdeling udsendes til samtlige husstande i afdelingen senest 1 uge før det ordinære, obligato- riske afdelingsmøde. Afholdes der ikke regnskabsmøde, jf. § 13, stk. 4, udsendes desuden det sidst godkendte årsregnskab.
Stk. 2.
Har afdelingsmødet besluttet, jf. § 13, stk. 4, at afdelingens regnskab skal forelægges afdelingsmødet til godkendelse, udsendes regnskabet for vedkommende afdeling til samtlige husstande i afdelingen senest 1 uge før det ordinære afdelingsmøde, hvor regnskabet skal godkendes.
Stk. 3.
Er der udarbejdet skriftlig årsberetning, skal denne ligeledes udsendes til samtlige husstande i afdelingen senest 1 uge før afdelingsmødet.
Stk. 4
Efter aftale med en lejer kan materiale nævnt i stk. 1-3 og forslag, jf. § 16, stk. 3, 4. pkt., udsendes til denne lejer elektronisk.
§ 16.
Adgang til afdelingsmødet og stemmeret på dette har afdelingens bolig- lejere og disses myndige husstandsmedlemmer. Hver husstand har 2 stemmer uanset husstandens størrelse.
Stk. 2.
Adgang har tillige boligorganisationens ledelse og repræsentanter for denne. Afdelingsmødet kan beslutte, at andre kan deltage i mødet. Bo-
ligorganisationens ledelse kan ligeledes beslutte, at andre kan deltage i mødet. De personer, der er nævnt i 1.-3. pkt., har ikke stemmeret.
Stk. 3.
Enhver, der ifølge stk. 1 og 2 har adgang til afdelingsmødet, har ret til at tage ordet. Enhver, der ifølge stk. 1 eller stk. 2, 1. pkt., har adgang til af- delingsmødet, har ret til få et angivet emne behandlet på mødet. For- slag, der ønskes behandlet på det ordinære afdelingsmøde, skal være afdelingsbestyrelsen i hænde senest 2 uger før mødet. Forslag bekendt- gøres for afdelingens boliglejere senest 1 uge før mødet.
Stk. 4.
Afdelingsmødets beslutninger træffes på grundlag af almindeligt stem- meflertal blandt de tilstedeværende stemmeberettigede, jf. dog § 14. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Afdelingsmødet kan beslutte, at den endelige afgørelse af emner, der er til behandling på afdelingsmødet, skal træffes ved efterfølgende urafstemning blandt afdelingens boligle- jere, hvor hver husstand ligeledes har 2 stemmer uanset størrelse. Når et forslag har været undergivet urafstemning, kan ny urafstemning om samme forslag først finde sted efter afholdelse af ordinært, obligatorisk afdelingsmøde.
Stk. 5.
I en protokol optages et kort referat af forhandlingerne. Referatet under- skrives af dirigenten og formanden for afdelingsbestyrelsen. En udskrift af protokollen skal gøres tilgængelig for afdelingens lejere senest 4 uger efter mødets afholdelse.
§ 17.
Afdelingsbestyrelsen godkender driftsbudget og årsregnskab for afde- lingen. Afdelingsbestyrelsen har til brug herfor ret til at se ethvert bilag vedrørende afdelingens budget og regnskab.
Stk. 2.
Afdelingsbestyrelsen forelægger driftsbudget for afdelingsmødet til godkendelse.
Stk. 3.
Afdelingsbestyrelsen forelægger de overordnede rammer for iværksæt- telse af arbejder og aktiviteter i afdelingen for afdelingsmødet til god- kendelse, forinden disse iværksættes. Afdelingsmødet kan herunder træffe beslutning om iværksættelse af forebyggende arbejder rettet mod boligområdet og de enkelte beboere med henblik på at styrke det sociale liv og netværk i boligområdet, hvis afdelingsmødet samtidig tiltræder den nødvendige lejeforhøjelse
Stk. 4.
Medfører et arbejde eller en aktivitet en lejeforhøjelse, der overstiger 15
% af den gældende årsleje, skal godkendelse ske ved urafstemning blandt afdelingens boliglejere, hvis mindst 25 % af afdelingsmødets stemmeberettigede deltagere fremsætter krav herom.
Stk. 5.
Udførelsen af kollektive anlæg, som bliver fælles for flere afdelinger, kan gennemføres efter forudgående godkendelse på afdelingsmøder i de respektive afdelinger.
Stk. 6.
Afdelingsmødet fastsætter en husorden og vælger vedligeholdelsesord- ning for afdelingen.
Stk. 7.
Afdelingsmødet kan beslutte at uddelegere afdelingsbestyrelsens og af- delingsmødets kompetence på en række områder til en eller flere bebo- ergrupper.
Stk. 8.
Afdelingsbestyrelsen kan beslutte, at den endelige afgørelse af spørgs- mål, der henhører under afdelingsbestyrelsen, skal træffes ved uraf- stemning blandt afdelingens lejere efter reglerne i § 15, stk. 4.
§ 18.
Er der i en afdeling ikke valgt afdelingsbestyrelse, eller har en afde- lingsbestyrelse nedlagt sit hverv, uden at ny afdelingsbestyrelse er valgt, varetager boligorganisationens bestyrelse de funktioner, der er henlagt til afdelingsbestyrelsen. Består afdelingen udelukkende af ældreboliger, der bebos af svage og plejekrævende beboere, kan kommunalbestyrel- sen dog beslutte, at afdelingsbestyrelsen udpeges af kommunalbestyrel- sen blandt beboere, pårørende eller andre, der vil kunne varetage bebo- ernes interesse.
Stk. 2.
Repræsentantskabet kan efter forudgående godkendelse på afdelings- møder i de respektive afdelinger bestemme, at 2 eller flere afdelinger, som udgør en samlet bebyggelse med fælles varmeforsyning, kollektive anlæg eller lignende, skal anses som én afdeling med hensyn til beboer- nes beføjelser, således at afdelingerne skal have fælles afdelingsmøder og fælles afdelingsbestyrelse.
Stk. 3.
Repræsentantskabet kan bestemme sammenlægning af afdelinger efter forudgående godkendelse på et afdelingsmøde i hver af de berørte afde- linger. Har boligorganisationens repræsentantskab i forbindelse med opførelse af nybyggeri truffet beslutning om, at to eller flere byggeafsnit skal udgøre en afdeling, kan denne beslutning dog ikke omgøres på et afdelingsmøde i en eller flere af de berørte afdelinger.
Stk. 4.
Hvert andet år afgår afdelingsbestyrelsens formand. Af afdelingsbesty- relsens øvrige medlemmer afgår halvdelen hvert år. Afgangsordenen bestemmes for samtidig valgte medlemmer ved lodtrækning og ellers ved den rækkefølge, som medlemmerne er valgt i. Genvalg kan finde sted. Et afdelingsbestyrelsesmedlem kan til enhver tid afsættes af afde- lingsmødet.
Stk. 5.
Afdelingsbestyrelsen kan i en forretningsorden træffe nærmere be- stemmelser om udførelsen af sit hverv. Indeholder forretningsordenen ikke bestemmelser om beboernes ret til at gøre sig bekendt med dagsor- denen for og referat af afdelingsbestyrelsens møder, eller findes der in- gen forretningsorden, skal afdelingsbestyrelsen sørge for, at dagsorde- nen for afdelingsbestyrelsens møder gøres tilgængelige for afdelingens beboere samtidig med, at der indkaldes til mødet eller kort tid derefter. Afdelingsbestyrelsen skal ligeledes sørge for, at der udarbejdes referat af møderne, og at disse referater gøres tilgængelige for afdelingens beboe- re senest 4 uger efter mødets afholdelse.
Stk. 6.
Boligorganisationens ledelse skal yde afdelingsbestyrelsen nødvendig bistand i forbindelse med udøvelsen af dennes funktioner.
Stk. 7.
Boligorganisationens ledelse skal orientere afdelingsbestyrelsen om le- delsens ansættelse og afskedigelse af ejendomsfunktionærer.
Stk. 8.
Afdelingsbestyrelsen påser, at der er god orden i afdelingen. Eventuel påtale sker til boligorganisationens ledelse.
Stk. 9.
Afdelingen afholder rimelige udgifter i forbindelse med afdelingsbesty- relsens arbejde. Hvervet som medlem af afdelingsbestyrelsen er ulønnet.
Kapitel 4 Valg af revisor
§ 19.
Boligorganisationens og dens afdelingers regnskaber revideres af en godkendt revisor, der vælges på repræsentantskabsmødet. Revisor afgår hvert år, medmindre vedkommende genvælges.
Kapitel 5 Årsregnskab
§ 20.
Regnskabsåret for boligorganisationen og dens afdelinger er kalender- året.
Stk. 2.
Årsregnskabet består af særskilte regnskaber for boligorganisationens og dens enkelte afdelinger.
§ 21.
Hvis der er ansat en forretningsfører eller en direktør, forelægger denne udkast til årsregnskabet for bestyrelsen.
Stk. 2.
Det godkendte regnskab underskrives af organisationsbestyrelsen og påtegnes af revisor. Hvis der er ansat en forretningsfører eller en direk- tør, underskriver denne også regnskabet.
§ 22.
Det godkendte årsregnskab skal sammen med organisationsbestyrelsens årsberetning, revisors beretning og udskrift af revisionsprotokol senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning indsendes til kommunalbesty- relsen til gennemgang. Regnskabsmaterialet skal ligeledes indsendes til Landsbyggefonden.
Kapitel 6 Likvidation
§ 23.
Likvidation af boligorganisationens eller dens afdelinger finder sted ef- ter de regler, der er fastsat herom for almene boligorganisationer.
******
Disse vedtægter suppleres med reglerne i lov om almene boliger m.v. og de bestemmelser, der er fastsat i medfør heraf.
Vedtaget på boligorganisationens repræsentantskabsmøde den 30. maj 2017.
Xxxxx Xxxxxxxx Formand
- en del af KAB-fællesskabet