INDHOLDSFORTEGNELSE



Shape1

INDHOLDSFORTEGNELSE















RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om gennemførelse af den makrofinansielle bistand til tredjelande i 2023 (1)

  1. Indledning

Makrofinansiel bistand (MFA) er et finansielt EU-instrument (2), som er udvidet til at omfatte partnerlande, der oplever en betalingsbalancekrise. Siden MFA-instrumentet blev indført i 1990, har det bidraget til at forbedre den makroøkonomiske og finansielle stabilitet i lande, der grænser op til eller geografisk ligger tæt på EU, samtidig med at det tilskynder til strukturreformer. Det supplerer oftest og er afhængigt af en ikkeforebyggende kreditaftale, der er indgået med Den Internationale Valutafond (IMF) (3). Hvis partnerlandet fritages for et vist pres for at løse de problemer, der ligger til grund for belastningen af betalingsbalancen, kan det øge sit finanspolitiske råderum, forbedre sin gældsbæredygtighed og fokusere på at fremme nødvendige reformer. Ved at lette den makroøkonomiske tilpasning kan makrofinansielle bistandstransaktioner få en positiv social indvirkning, hvilket giver landet mere tid og større råderum til at tackle de grundlæggende årsager til krisen.

Makrofinansiel bistand ydes oftest i form af lån, hvor Kommissionen låner midler på kapitalmarkederne og dernæst udlåner dem til modtagerlandet. Undtagelsesvis ydes MFA i form af gavebistand, der finansieres over EU-budgettet. Der kan også være tale om en kombination af lån og gavebistand.

Den makrofinansielle bistand frigives i rater, og kun hvis alle de specifikke kriterier for strukturreformer, som er aftalt med landet, er opfyldt. Der er desuden en politisk forudsætning for at yde makrofinansiel bistand, som vedrører demokratiske mekanismer, herunder at modtagerlandet har et parlamentarisk flerpartisystem og overholder retsstatsprincippet, og landets respekt for menneskerettighederne. På denne måde supplerer den makrofinansielle bistand EU's normale samarbejdsbistand og bidrager til det bredere mål om at bevare stabilitet og fremme velstand og EU's kerneværdier uden for EU's grænser (4). Dette understøttes af resultaterne af flere uafhængige evalueringer af afsluttede makrofinansielle bistandstransaktioner (5) samt den nylige metaevaluering af de sidste ti år af transaktionerne (6).

2023 var et usædvanligt år for instrumentet på grund af det rekordhøje niveau af midler, der blev mobiliseret som følge af MFA+-transaktionen til Ukraine som reaktion på Ruslands fortsatte angrebskrig. Med denne ekstraordinære indsats har EU også vist, at dets udtryk for solidaritet kan omsættes til målrettet handling, og EU har positioneret sig som Ukraines største finansielle donor, samtidig med at det fortsat støtter andre partnere, der er berørt af de økonomiske konsekvenser af krigen i Ukraine. Ud over det hidtil usete beløbsmæssige omfang og den nye garanti fra det såkaldte "råderum" (se tekstboks 1) har støtten også vist MFA-instrumentets smidighed og tilpasningsevne som reaktion på udfordringer i ekstraordinære krisesituationer, samtidig med at dets centrale stabiliserende funktioner bevares. De reformer, der støttes gennem MFA+, fremhæver navnlig den tilsvarende merværdi af makrofinansiel bistand, selv under de vanskeligste krigsforhold.

Rapporten for 2023 er udarbejdet i overensstemmelse med Kommissionens oplysningsforpligtelser som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelser om makrofinansielle bistandstransaktioner (7). Den ledsages af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, som indeholder en mere detaljeret analyse af gennemførelsen af individuelle makrofinansielle bistandstransaktioner.

  1. Den makroøkonomiske udvikling i partnerlandene

I 2023 fortsatte EU's naboskabs- og udvidelseslande deres langsomme genopretning efter de økonomiske konsekvenser af eftervirkningerne af pandemien, Ruslands omfattende invasion af Ukraine og de aktuelle udfordringer som følge af leveomkostningskrisen.

Der var stor forskel på den økonomiske udvikling på tværs af de østlige nabolande i 2023. Inflationen aftog i løbet af året takket være strammere monetære forhold og et fald i råvarepriserne. Den vedvarende ustabilitet i forbindelse med Ruslands angrebskrig mod Ukraine tyngede imidlertid forbrugernes og investorernes tillid, og både Aserbajdsjan og Moldova oplevede træg økonomisk vækst. Omvendt registrerede Armenien og Georgien en stærkere økonomisk aktivitet som følge af en tilstrømning af russiske migranter og en tilsvarende stigning i pengeoverførsler. Ukraines økonomi voksede kraftigere end forventet (fra faldet på næsten 30 % af BNP i 2022), hvilket viste en bemærkelsesværdig modstandsdygtighed blandt husholdninger og virksomheder med hensyn til at tilpasse sig krigsforholdene.

For så vidt angår de sydlige nabolande har optrapningerne i Mellemøsten øget den geopolitiske ustabilitet og spændingerne i regionen siden fjerde kvartal 2023. Dette har hovedsagelig påvirket økonomierne i Israel og Palæstina, og også nabolandene er berørt af konsekvenserne af krigen, navnlig for deres turismesektorer. På trods af disse udfordringer forventes det imidlertid, at regionens økonomi er fortsat med at stige i hele 2023 i takt med en generel nedgang i inflationen i de fleste lande.

På Vestbalkan steg den økonomiske vækst i forhold til 2022 som følge af en robust indenlandsk efterspørgsel. Det afspejler til dels det forhold, at regionen nød godt af lavere råvarepriser, som førte til en nedgang i inflationen (og en tilsvarende stigning i den disponible indkomst). Dette gjorde det igen muligt for lande med monetær myndighed at lette tempoet i den monetære stramning.

I dette afsnit gennemgås de regionale udfordringer, som EU's nabolande og Vestbalkan står overfor.

    1. Det Østlige Partnerskab

Økonomierne i landene i Det Østlige Partnerskab fortsatte deres varierende forløb i 2023. Armenien og Georgien oplevede endnu en kraftig økonomisk ekspansion som følge af robuste investeringer og indenlandsk efterspørgsel, hvor sidstnævnte blev understøttet af tilstrømningen af migranter og pengeoverførsler i forbindelse med Ruslands fortsatte angrebskrig mod Ukraine. Efter et hidtil uset sammenbrud i den økonomiske aktivitet i kølvandet på invasionen i 2022 steg Ukraines økonomi igen i et højere tempo end oprindeligt forventet, da både husholdninger og virksomheder udviste bemærkelsesværdig modstandsdygtighed og tilpasningsevne over for krigssituationen. Belarus' økonomi steg igen på baggrund af stigende industriproduktion og stigende forbrugerefterspørgsel. På den anden side af spektret var den økonomiske aktivitet svag i Aserbajdsjan (BNP-nedgang) og Moldova (nedgang i første-tredje kvartal og et lille opsving på 0,2 % på årsbasis i fjerde kvartal), hovedsagelig som følge af en afdæmpet indenlandsk efterspørgsel på baggrund af vedvarende inflation. Væksten i forbrugerpriserne aftog kraftigt i løbet af 2023 som følge af lavere globale råvarepriser og stramme pengepolitikker. I Armenien og Georgien spillede den kraftige appreciering af den lokale valuta også en rolle med hensyn til at reducere den importerede inflation. På baggrund af denne nedbringelse af inflationen bremsede centralbankerne deres tidligere stramningscyklus, om end med forskellige hastigheder, hvor Aserbajdsjans centralbank var den mest forsigtige.

Med undtagelse af Ukraine og Moldova viste de offentlige finanser modstandsdygtighed, idet underskuddene indsnævredes på trods af svagere efterspørgsel og stigende renteomkostninger. Det anslås, at Ukraine har haft endnu et enormt budgetunderskud på 19,7 % af BNP som følge af de nødvendige massive forsvarsudgifter (svarende til ca. 27 % af BNP). Som følge af svag vækst og foranstaltninger til støtte for husholdningerne steg Moldovas budgetunderskud også. Begge lande nød imidlertid fortsat godt af betydelig finansiel støtte fra internationale partnere. De fleste lande i Det Østlige Partnerskab nød godt af et forbedret finanspolitisk råderum og øgede deres offentlige udgifter, navnlig kapitaludgifterne. På den eksterne side svækkedes stillingen på betalingsbalancens løbende poster samlet set i de første ni måneder af 2023 som følge af en hurtigere vækst i importen end i eksporten, hvilket afspejlede en kraftig indenlandsk efterspørgsel. I nogle lande var der desuden et gradvist fald i pengeoverførslerne fra Rusland, navnlig i de lande, hvor disse tidligere var steget kraftigt umiddelbart efter sidstnævntes invasion af Ukraine. I Aserbajdsjan faldt overskuddet på de løbende poster betydeligt, om end fra et meget højt niveau i 2022, som følge af en omvendt virkning på bytteforholdet fra lavere olie- og gaspriser.

De regionale udsigter er fortsat usikre på grund af den ekstremt komplekse geopolitiske situation. Dette omfatter Ruslands angrebskrig mod Ukraine og Aserbajdsjans militære operation i Nagorno-Karabakh i september 2023, som var endnu en påmindelse om regionens sårbarhed over for de forskellige vedvarende territoriale konflikter. Denne ustabilitet kan fortsat hæmme forbrugernes og investorernes tillid. Ud over de geopolitiske spændinger er det eksterne miljø fortsat ugunstigt, da stramme internationale finansieringsforhold kan indsnævre den udenlandske efterspørgsel og begrænse adgangen til ekstern finansiering. Virkningen af disse udfordringer forventes i vid udstrækning at blive opvejet af stigende købekraft som følge af lavere inflation og af den igangværende betydelige finansielle støtte fra internationale partnere (navnlig til Ukraine og Moldova). På mellemlang sigt udgør svag regeringsførelse, svage institutionelle rammer og manglen på lige konkurrencevilkår centrale udfordringer for de østlige nabolande. Andre flaskehalse omfatter svagheder i erhvervsklimaet, infrastrukturmangler, et udiversificeret produktionsgrundlag med fokus på sektorer med lav merværdi, et betydeligt statsligt fodaftryk i økonomien og svagheder i den menneskelige kapital.

    1. De sydlige nabolande

De fleste sydlige nabolandes økonomier ekspanderede i 2023, om end langsommere end under opsvinget efter pandemien i 2021-2022. Konsekvenserne af Hamas' terrorangreb mod Israel den 7. oktober 2023 øgede risikoen for geopolitisk ustabilitet i regionen, og det påvirkede primært den israelske og palæstinensiske økonomi, som i 2023 skønnes at være henholdsvis vokset med 2 % og mindsket med 6,7 %. Der er sket en negativ indvirkning på turisme- og handelssektorerne i nabolandene.

Den økonomiske vækst i 2023 var oprindeligt drevet af den fortsatte genopretning af servicesektoren, navnlig turisme, hotel- og restaurationsbranchen og transport, da antallet af besøgende stort set steg til niveauet før pandemien. Turismesektoren i Israel, Palæstina og i mindre grad nabolandene oplevede imidlertid aflysninger i fjerde kvartal efter angrebene den 7. oktober 2023 og den deraf følgende konflikt. Selv om arbejdsløsheden generelt faldt, var den fortsat høj (over 15 % i Jordan, Palæstina og Tunesien) og ramte kvinder, unge og universitetsuddannede uforholdsmæssigt hårdt. Forbrugerprisinflationen aftog i 2023 på grund af lavere globale energipriser (undtagen for Libanon og Egypten på grund af flere kriser og volatile, forvridende parallelle valutakurser). Centralbankerne fortsatte den monetære stramning i første halvår 2023 som reaktion på stigningen i inflationen i 2022 og begyndelsen af 2023 som følge af høje råvarepriser. Selv om inflationen i fødevarepriserne aftog, er den imidlertid fortsat høj. Dette er en særlig udfordring, da de sydlige nabolande er stærkt afhængige af fødevareimport og befinder sig i en situation, hvor en betydelig del af befolkningen lever i eller tæt på fattigdom.

Budgetsaldiene forbedredes i 2022-2023 på trods af øget brændstof- og fødevarestøtte, mens den offentlige gæld forblev over niveauet før pandemien. Opsvinget i turismen understøttede betalingsbalancerne sammen med den robuste tilstrømning af pengeoverførsler. For energiimportører førte højere energipriser i begyndelsen af 2023 imidlertid til pres på de løbende poster, som senere aftog, idet energipriserne faldt i hele 2023. Regionen modtog også fortsat ekstern støtte fra internationale institutionelle långivere.

Der er udsigt til en fortsat ekspansion for de fleste sydlige nabolande i 2024, idet inflationspresset er aftaget, og den monetære stramning er aftaget. Optrapningerne i Mellemøsten udgør en betydelig risiko i regionen, da situationen ikke kun direkte påvirker de israelske og palæstinensiske* økonomier, men også påvirker turismesektoren i nabolandene. Situationen bidrog også til tab af eksport- og skatteindtægter som følge af de logistiske udfordringer efter angrebene i Det Røde Hav (Egypten og Jordan). Andre risici for udsigterne omfatter en geografisk spredning af konflikten i regionen, som kan bringe den indenlandske og regionale politiske stabilitet i fare og føre til høje råvarepriser. På mellemlang sigt er reformer fortsat afgørende for at modernisere økonomierne, styrke udviklingen af den private sektor og konkurrenceevnen og afhjælpe ineffektivitet i den offentlige sektor og forvaltningen for at understøtte en mere bæredygtig og modstandsdygtig økonomisk vækstmodel.

    1. Vestbalkan

I 2023 var den økonomiske vækst på Vestbalkan drevet af den indenlandske efterspørgsel, navnlig forbrugerudgifterne, og regionens BNP voksede med 3,3 % på årsbasis sammenlignet med 2,1 % i 2022. Den gennemsnitlige årlige forbrugerprisinflation aftog yderligere til 8,1 % i tredje kvartal 2023 som følge af lavere råvarepriser, og den fortsatte med at falde efter tredje kvartal i de fleste økonomier. I lande med monetær autonomi aftog stramningen.

Handelsdynamikken blev generelt svækket af svag og i de fleste tilfælde faldende vareeksport, som dog blev opvejet af en robust stigning i eksporten af tjenesteydelser, navnlig i lande, der er afhængige af turisme. Importen faldt også i de fleste af regionens økonomier. Regionens glidende gennemsnitlige underskud på de løbende poster over fire kvartaler fortsatte sit opsving i de første tre kvartaler af 2023 og faldt til 3,1 % af BNP i september, dvs. mindre end halvdelen af niveauet året før og det laveste niveau siden 2021. Denne forbedring, som var bredt funderet på tværs af landene, skyldtes hovedsagelig den fortsatte vækst i eksporten af tjenesteydelser, større pengeoverførsler og et fald i varehandelsunderskuddet, som blev hjulpet af aftagende importpriser.

Arbejdsløsheden faldt i de fleste økonomier og ligger på et historisk lavt niveau, selv om den er høj i forhold til EU. Den gennemsnitlige beskæftigelsesvækst steg til 1,4 % (8) på årsbasis på Vestbalkan i tredje kvartal 2023, mens erhvervsfrekvensen steg i nogle lande.

Den fortsatte økonomiske ekspansion understøttede væksten i budgetindtægterne, og budgetsaldiene i de første 11 måneder af 2023 forbedredes eller forblev på samme niveau som året før i de fleste økonomier i regionen. Den offentlige gældskvote faldt i alle økonomier i tredje kvartal 2023 i forhold til ultimo 2022, delvis som følge af den robuste stigning i det nominelle BNP.

Vestbalkans økonomi har fortsat udsigt til et moderat økonomisk opsving, og væksten forventes at stige fra ca. 2,5 % i 2023 i gennemsnit. Faktorer som svag udenlandsk efterspørgsel og høj inflation forventes at aftage, hvilket vil gøre det muligt for landene at vende tilbage til deres højere vækstpotentiale. Turismeeksport og stabile pengeoverførsler fra arbejdstagere forventes at bidrage til vækst. Der er betydelige nedadrettede risici for regionens økonomiske udsigter som følge af Ruslands fortsatte omfattende angrebskrig mod Ukraine, hvilket kan påvirke de globale råvarepriser og føre til potentielle forstyrrelser i forsyningskæden og en fornyet stramning af finansieringsforholdene. På mellemlang sigt er der behov for reformer for at øge produktiviteten, modernisere den offentlige infrastruktur, reducere størrelsen af den uformelle økonomi og fremskynde den grønne og den digitale omstilling. Dette skal understøtte en mere bæredygtig vækst.

  1. Makrofinansielle bistandstransaktioner i 2023

På baggrund af de aktuelle virkninger af Ruslands angrebskrig mod Ukraine blev en ny stor og ekstraordinær makrofinansiel bistandstransaktion, MFA+, implementeret og gennemført med gode resultater for Ukraine i 2023. Samtidig modtog Moldova supplerende støtte under landets igangværende makrofinansielle bistandstransaktion. Xxxxxxx makrofinansielle bistand blev afsluttet med succes i 2023 med udbetalingen af den sidste rate i maj.

I lyset af den langvarige krig og Ukraines øgede finansieringsbehov udsendte Det Europæiske Råd i oktober 2022 en instruks om at udarbejde en samlet løsning med henblik på at støtte Ukraine på en mere forudsigelig og kontinuerlig måde. Kommissionen foreslog en finansiel støttepakke på i alt 18 mia. EUR, der var struktureret som et lån på meget lempelige vilkår under et nyt MFA+-instrument, som Europa-Parlamentet og Rådet hurtigt godkendte i december 2022 med fuld brug af den tilgængelige proceduremæssige fleksibilitet. Det nye MFA+-instrument blev udformet med henblik på at yde rettidig finansiering for at hjælpe med at imødekomme Ukraines umiddelbare finansieringsbehov, bidrage til rehabiliteringen af kritisk infrastruktur og yde indledende støtte til genopbygning efter krigen. Dette var i overensstemmelse med landets kurs mod europæisk integration, samtidig med at der tages hensyn til landets ekstraordinært udfordrende situation, idet der indarbejdes yderligere fleksibilitet i en række dimensioner i forhold til ordinære makrofinansielle bistandstransaktioner. I aftalememorandummet, der blev vedtaget medio januar 2023, skitseres der 20 politiske betingelser, der er blevet betegnet som både relevante og gennemførlige i den ekstraordinære krigskontekst. Som følge af de generelt gode fremskridt med de tilsvarende politiske reformer blev det fulde beløb til MFA+ udbetalt i seks rater mellem januar og december 2023.

Ruslands fortsatte krig i Ukraine forværrede også Moldovas allerede udfordrende økonomiske forhold. Som reaktion herpå vedtog Kommissionen i januar 2023 et forslag om at øge den igangværende makrofinansielle bistand til Moldova med 145 mio. EUR bestående af lån på 100 mio. EUR og gavebistand på 45 mio. EUR, hvorved den samlede makrofinansielle bistandstransaktion blev øget til 295 mio. EUR. Afgørelsen blev vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet i juni 2023, og aftalememorandummet mellem EU og Moldova trådte i kraft i september 2023. Efter opfyldelsen af de politiske betingelser, der blev fastsat i aftalememorandummet med Moldova, og som var blevet ændret med henblik herpå, blev den første af to yderligere rater udbetalt i oktober 2023.

Efter en generelt positiv vurdering af gennemførelsen af de tilknyttede politiske betingelser modtog Xxxxxx i maj 2023 den sidste rate af den tredje makrofinansielle bistandstransaktion, der trådte i kraft i januar 2020, og som efterfølgende var blevet forhøjet med et covid-19-tillæg i april 2020 (til 700 mio. EUR i alt) for at støtte landet under covid-19-pandemien.

Status for gennemførelsen af makrofinansielle bistandstransaktioner i 2023 (pr. region)

    1. Det Østlige Partnerskab

  • Moldova

Moldova blev hårdt ramt af en energikrise i 2021. Efter en anmodning fra landet den 19. november 2021 vedtog Kommissionen et forslag om makrofinansiel bistand på op til 150 mio. EUR, heraf op til 120 mio. EUR i mellemfristede lån og en gavekomponent på 30 mio. EUR. Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse blev vedtaget den 6. april 2022. Efter en positiv udtalelse fra medlemsstatsudvalget om makrofinansiel bistand den 12. juni 2022 blev aftalememorandummet, lånefacilitetsaftalen og aftalen om gavebistand vedrørende denne makrofinansielle bistand undertegnet den 22. juni 2022 og ratificeret af det moldoviske parlament den 14. juli 2022.  Efter opfyldelsen af de tilsvarende politiske betingelser, der er aftalt i aftalememorandummet, blev første rate på 50 mio. EUR udbetalt den 1. august 2022 (heraf 15 mio. EUR i gavebistand). Den anden rate på 50 mio. EUR (heraf 10 mio. EUR i gavebistand) blev udbetalt den 5. april (gavebistand) og den 3. maj (lån).


Som reaktion på udviklingen og den tiltagende direkte og indirekte indvirkning af Ruslands angrebskrig mod Ukraine på Moldovas økonomi vedtog Kommissionen den 24. januar 2023 et forslag om at øge den igangværende makrofinansielle bistand med 145 mio. EUR, heraf op til 100 mio. EUR i lån og 45 mio. EUR i gavebistand (yderligere makrofinansiel bistand). Afgørelsen blev vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet den 14. juni 2023 og trådte i kraft den 5. september 2023. Den øger den samlede støtte, der ydes gennem denne makrofinansielle bistand, til 295 mio. EUR, heraf 75 mio. EUR i gavebistand. Den yderligere finansielle bistand under den makrofinansielle bistand indgår i en større EU-støttepakke til Moldova, som Kommissionens formand bebudede i november 2022, og som også indeholdt 105 mio. EUR i budgetstøtte. Den supplerende makrofinansielle bistand vil blive udbetalt i to yderligere lige store rater (50 mio. EUR i lån og 22,5 mio. EUR i gavebistand) mellem den anden udbetaling og den sidste rate af den eksisterende makrofinansielle bistandstransaktion. Efter opfyldelsen af de politiske betingelser, der blev aftalt i det ændrede aftalememorandum, blev den første yderligere rate på 72,5 mio. EUR udbetalt henholdsvis den 25. oktober (50 mio. EUR i lån) og den 27. oktober (22,5 mio. EUR i gavebistand).


Den ordinære makrofinansielle bistandstransaktion og tillægget er fortsat betinget af positive resultater under IMF's udvidede kreditfacilitet/udvidede lånefacilitet for Moldova, der blev vedtaget i december 2021 og forhøjet i maj 2022. Efter forhøjelsen beløber IMF's program sig til 815 mio. USD. I december 2023 afsluttede IMF sin fjerde gennemgang og vurderede, at de samlede fremskridt med programmet var positive. I december 2023 godkendte IMF's bestyrelse også en ordning for Moldova under genopretnings- og bæredygtighedsfaciliteten til et beløb svarende til 173 mio. USD for at støtte Moldovas bestræbelser på at styrke modstandsdygtigheden over for klimachok, støtte reformer af energisektoren, styrke det indenlandske beredskab i den finansielle sektor og mobilisere bæredygtig finansiering. Efter den bratte afskedigelse af direktøren for Moldovas nationalbank i december 2023 blev der ført tekniske drøftelser med de moldoviske myndigheder om betydningen af god økonomisk styring, styrkelse af centralbankens uafhængighed og overholdelse af international god praksis og hensigtsmæssige procedurer i forbindelse med en eventuel afskedigelse af centralbankchefen.

  • Ukraine: MFA+

Som svar på anmodningen fra Det Europæiske Råd den 20.-21. oktober 2022 om at fremlægge en mere struktureret løsning for støtte til Ukraine vedtog Kommissionen den 9. november 2022 et forslag om at yde 18 mia. EUR i støtte i form af lån på meget lempelige vilkår til Ukraine i 2023 gennem et nyt MFA+-instrument. Dette blev godkendt af Europa-Parlamentet og Rådet den 14. december 2022 ledsaget af en målrettet revision af FFR-forordningen, der blev vedtaget den 15. december 2022 for at garantere sådanne lån ud over FFR-lofterne (9). I lyset af den ekstraordinære situation, hvor der ydes hidtil usete lånebeløb til et krigsførende tredjeland, indeholdt MFA+-instrumentet unikke elementer, der sikrede større fleksibilitet (10). Selv om den øgede fleksibilitet ikke i sig selv skaber præcedens for fremtidige makrofinansielle bistandstransaktioner under mere ordinære forhold, har den vist sig at være meget nyttig i forbindelse med Ukraine. Udformningen af konditionalitet baseret på fremskridt hen imod gennemførelsen af de politiske betingelser, hvor kun den endelige udbetaling kræver, at de er gennemført, og en tidsplan for gennemførelsen af reformer, der alene er vejledende, gjorde det eksempelvis muligt at opstille sekvenser af politiske tiltag i et særdeles usikkert miljø, og der var en mulighed (som i sidste ende ikke blev udnyttet) for at tilpasse aftalememorandummet efter en midtvejsevaluering, som i tilstrækkelig grad afspejlede den ekstraordinære usikkerhed. Det finanspolitiske pres fra lånene under MFA+ blev betydeligt mindre takket være meget lempelige vilkår som f.eks. lange løbetider på op til 35 år, en afdragsfri periode på ti år og en rentegodtgørelse i hvert fald indtil udgangen af 2027.

Aftalememorandummet, der trådte i kraft den 17. januar 2023, omfattede 20 politiske betingelser på områderne for makrofinansiel stabilitet, strukturreformer og god regeringsførelse, retsstatsprincippet og energi, idet EU og de ukrainske myndigheder havde identificeret disse som både relevante og gennemførlige i den ekstraordinære krigssituation. Udbetalingen af den første rate på 3 mia. EUR fandt sted den 17. januar 2023 og var betinget af den fortsatte opfyldelse af den politiske forudsætning og en tilfredsstillende gennemførelse af de skærpede rapporteringskrav for MFA+, der var fastsat i aftalememorandummet. Udbetalingen af de følgende rater var desuden knyttet til fremskridtene med gennemførelsen af de strukturpolitiske betingelser, der var aftalt i aftalememorandummet. Udbetalingen af anden rate på 1,5 mia. EUR fandt sted den 21. marts. De efterfølgende udbetalinger blev foretaget efter Kommissionens tilsvarende positive vurderinger af Ukraines tilfredsstillende fremskridt hen imod gennemførelsen af den aftalte konditionalitet. Den tredje rate blev udbetalt i tre trancher på 1,5 mia. EUR henholdsvis den 25. april, den 23. maj og den 22. juni. På samme måde blev fjerde rate udbetalt i månedlige trancher på 1,5 mia. EUR den 25. juli, den 22. august og den 22. september. Endelig omfattede den femte og næstsidste rate to månedlige trancher på hver 1,5 mia. EUR, som blev udbetalt den 23. oktober og den 22. november.

Som krævet i den underliggende lovgivning var den endelige udbetaling af det fulde beløb på 18 mia. EUR betinget af opfyldelsen af alle de betingelser, der var aftalt i aftalememorandummet (og ikke af fremskridt med gennemførelsen heraf, som det var tilfældet med de foregående rater) på trods af det ekstremt vanskelige krigsmiljø. Kommissionen konkluderede faktisk, at Ukraine havde opfyldt 11 betingelser og stort set havde opfyldt ni betingelser (11). Udbetalingen af de resterende 1,5 mia. EUR i forbindelse med den sidste rate fandt følgelig sted den 21. december 2023. Med denne udbetaling af det samlede beløb på 18 mia. EUR i lån på meget lempelige vilkår under MFA+-instrumentet har EU bidraget afgørende til finansieringen af Ukraines betydelige behov for ekstern finansiering under de nuværende hidtil usete omstændigheder. I 2023 var EU faktisk den internationale partner, der ydede det største finansieringsbidrag til Ukraine. Med vedtagelsen af forordningen om oprettelse af Ukrainefaciliteten (12), som trådte i kraft den 1. marts 2024, har EU levet op til sit løfte om fortsat at give Ukraine en stabil og forudsigelig finansieringskilde. Under faciliteten vil der blive ydet op til 50 mia. EUR frem til 2027. Dette mere omfattende instrument følger således op på den vellykkede gennemførelse af MFA+-instrumentet.

    1. De sydlige nabolande

  • Jordan

I september 2019 foreslog Kommissionen Jordan en tredje makrofinansiel bistand på 500 mio. EUR i lån, som medlovgiverne vedtog i januar 2020. Derefter anmodede de jordanske myndigheder i april 2020 om yderligere bistand i forbindelse med covid-19-pandemien. I maj 2020 nåede EU til enighed om en supplerende makrofinansiel bistand på 200 mio. EUR i lån som led i covid-19-MFA-pakken til ti lande. Det kombinerede MFA-instruments politiske konditionalitet fokuserer primært på at forbedre forvaltningen af de offentlige finanser, bekæmpe korruption og fremme reformer inden for forsyningssektoren og i social- og arbejdsmarkedspolitikken samt på regeringsførelse.

Den første rate (100 mio. EUR plus 150 mio. EUR fra covid-19-tillægget) blev udbetalt den 25. november 2020. Denne udbetaling var kun underlagt den generelle politiske forudsætning i MFA-instrumentet og IMF-programmet om at forblive på rette spor. Den anden og tredje rate var endvidere underlagt de specifikke politiske betingelser, der er aftalt mellem Jordan og EU i aftalememorandummet. Den anden rate (200 mio. EUR og tillægget på 50 mio. EUR) blev udbetalt den 20. juli 2021, hvorved den covid-19-relaterede del af bistanden blev fuldført. Den tredje og sidste rate på 200 mio. EUR blev udbetalt den 3. maj 2023, igen efter en positiv vurdering af de politiske betingelser vedrørende mobilisering af indtægter og indkøbspolitikker og langsigtede udfordringer som f.eks. forbedring af vand- og elsektorens funktion eller arbejdsmarkedspolitikken med henblik på at forbedre unges uddannelse.

Den makrofinansielle bistand blev ydet sammen med midlerne fra internationale finansielle institutioner og bilaterale donorer, herunder IMF. Den 25. marts 2020 godkendte IMF et fireårigt program for den udvidede lånefacilitet med Xxxxxx på i første omgang 1,3 mia. USD, som blev forhøjet to gange i 2021-2022 til ca. 1,49 mia. USD (334 % af landets kvote). Det samlede beløb for IMF-udbetalinger til Jordan for perioden 2020-2023 beløb sig til ca. 1,7 mia. USD og omfattede i maj 2020 ca. 390 mio. USD i nødhjælp under instrumentet for hurtig finansiering for at hjælpe Xxxxxx med at håndtere pandemiens konsekvenser. I slutningen af 2023, hvor der kun var et lille beløb tilbage i den udvidede lånefacilitet fra 2020 efter en betydelig fremrykning af udbetalinger, foreslog IMF, at programmet blev afsluttet før tiden og erstattet med en ny lånefacilitet.

I januar 2024 godkendte IMF's bestyrelse en ny ordning under den udvidede lånefacilitet for Jordan på 1,2 mia. USD for perioden 2024-2027. I betragtning af den øgede regionale usikkerhed og de udfordrende eksterne forhold sendte de jordanske myndigheder i oktober 2023 en anmodning om en opfølgende makrofinansiel bistand (se afsnit 5).

    1. Vestbalkan

  • Nordmakedonien

Den 6. februar 2023 vedtog Kommissionen et forslag om at yde makrofinansiel bistand til Nordmakedonien til et beløb på 100 mio. EUR i lån i to lige store rater. Forslaget blev vedtaget af medlovgiverne i juli 2023, og aftalememorandummet blev aftalt med myndighederne i august 2023. Aftalememorandummet indeholder 20 politiske betingelser (hvoraf otte vedrører den første udbetaling) på følgende områder: offentlige finanser, erhvervsklimaet, uddannelse og arbejdsmarked, energi samt retsvæsenet, god regeringsførelse og bekæmpelse af korruption. Kommissionen har vurderet, at alle betingelser i forbindelse med første rate er opfyldt, og der blev truffet afgørelse om at frigive den tilsvarende udbetaling på 50 mio. EUR den 22. april.

Den makrofinansielle bistand er betinget af positive resultater med hensyn til det igangværende IMF-program. Efter myndighedernes anmodning og en aftale på embedsmandsplan vedtog IMF's bestyrelse den 22. november 2022 en 24-måneders ordning inden for rammerne af den forebyggende likviditetslinje på 530 mio. EUR. Halvdelen af dette beløb udbetales, og resten afsættes til forebyggelse. I januar 2024 afsluttede IMF sin første gennemgang under ordningen for den forebyggende likviditetslinje.

  1. SIKRING AF KORREKT ANVENDELSE AF MFA-MIDLER: OPERATIONELLE VURDERINGER OG EFTERFØLGENDE EVALUERINGER

    1. Operationelle vurderinger

I overensstemmelse med kravene i EU's finansforordning gennemfører Kommissionen operationelle vurderinger med bistand fra eksterne konsulenter for at få rimelig sikkerhed for de administrative procedurers og finanskredsløbs funktion i modtagerlandene.

Operationelle vurderinger fokuserer på offentlige finansforvaltningssystemer, navnlig hvordan finansministerier og centralbanker er organiseret, og hvilke procedurer de gennemfører og — mere specifikt — på, hvordan de konti, der modtager EU-midler, forvaltes. Der lægges også særlig vægt på de eksterne revisionsinstitutioners funktion, uafhængighed og arbejdsprogrammer og på, hvor effektiv deres kontrol er. Procedurerne i forbindelse med offentlige indkøb på centralt plan undersøges også.

Der blev foretaget en operationel vurdering af Ukraines administrative og finansielle kredsløb for den ekstraordinære makrofinansielle bistand i 2022 (13) og MFA+. Det var den tredje vurdering af denne art, der blev foretaget i Ukraine, selv om vurderingen denne gang fandt sted på afstand på grund af krigen. Samlet set blev det konkluderet, at der var gjort betydelige fremskridt med hensyn til at styrke systemerne til forvaltning af de offentlige finanser og andre finansielle kredsløb siden sidste vurdering i 2018. Vurderingen fremhævede også de ukrainske myndigheders fortsatte tilsagn om løbende forbedringer. Vurderingen understregede behovet for at prioritere reformer af forvaltningen af offentlige finanser på centrale prioriterede områder, f.eks. kapacitetsopbygning og præcisering af roller i revisionsfunktioner og interne kontrolfunktioner. Det anbefales, at der sættes yderligere skub i disse prioriterede områder, når sikkerhedssituationen tillader det, og i betragtning af den betydelige genopbygningsindsats, der ligger forude.

I 2023 blev der indledt en ny operationel vurdering af Nordmakedonien i forbindelse med den nye MFA-transaktion. De eksterne konsulenter konkluderede, at de finansielle kredsløb og procedurer i landet er tilfredsstillende med henblik på formålene med makrofinansiel bistand. De fastslog, at Nordmakedoniens system til forvaltning af de offentlige finanser generelt er sundt og har gjort betydelige fremskridt i de seneste år.

4.2 Evalueringer

I overensstemmelse med finansforordningen og de tilsvarende afgørelser om makrofinansiel bistand foretager Kommissionen evalueringer (14) efter afslutningen af makrofinansielle bistandstransaktioner for at vurdere deres virkning. De to vigtigste mål med disse evalueringer er 1) at analysere virkningen af den makrofinansielle bistand på modtagerlandets økonomi, navnlig på bæredygtigheden af dets stilling over for udlandet, og 2) at vurdere merværdien ved EU's indsats.

I 2023 iværksatte Kommissionen den fælles efterfølgende evaluering af transaktionerne til landene i Det Østlige Partnerskab, Moldova, Georgien og Ukraine (2017-2020). Det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene offentliggøres i januar 2024. For alle tre lande viste undersøgelsens foreløbige resultater, at transaktionerne havde en positiv indvirkning på gældsbæredygtigheden og den makroøkonomiske situation. Dette var særlig vigtigt i Ukraines tilfælde i betragtning af transaktionens større omfang og landets mere udfordrende makroøkonomiske rammer. På trods af forskellige udformninger, der er knyttet til forskellige politiske sammenhænge, bidrog de tre transaktioner til at fremme positive ændringer på en række centrale reformområder. Transaktionerne blev anset for at være i overensstemmelse med EU's overordnede politiske ramme og tilpasset myndighedernes reformdagsorden og andre donorers programmer.

  1. Generel udvikling i forbindelse med instrumentet for makrofinansiel bistand

    1. MFA-instrumentets funktion

I den fælles erklæring fra 2013 fra Europa-Parlamentet og Rådet om makrofinansiel bistand (15) beskrives bistanden som værende af makroøkonomisk og finansiel karakter, og det fastslås klart, at formålet bør være at "genoprette en holdbar ekstern finansieringssituation i de bistandsberettigede lande og områder, der har problemer med at opnå ekstern finansiering". For at MFA kan blive et vellykket "nødinstrument", er det derfor vigtigt at mobilisere bistanden effektivt og i tide. Beslutningstagningen i forbindelse med den almindelige lovgivningsprocedure betegnes ofte som tidskrævende og hævdes at være en alvorlig mangel ved et kriseinstrument, der har til formål at reagere hurtigt på betalingsbalancekriser (16).


De seneste erfaringer med covid-19-MFA-pakken og de forskellige makrofinansielle bistandstransaktioner til Ukraine (makrofinansiel hastebistand, ekstraordinær makrofinansiel bistand og MFA+) viste imidlertid, at den nuværende udformning af makrofinansiel bistand kan give mulighed for en meget hurtig vedtagelse, hvis alle institutioner gør fuld brug af den tilgængelige proceduremæssige fleksibilitet, som de råder over. I disse tilfælde arbejdede Kommissionen sammen med Parlamentet og Rådet om at nå til enighed om anvendelsen af eksisterende hasteprocedurer, som satte begge medlovgivere i stand til at vedtage den tilsvarende bistand inden for en måned efter Kommissionens respektive forslag. Parlamentet påberåbte sig en særlig bestemmelse (artikel 163) i sin forretningsorden, som gav det mulighed for at vedtage forslaget direkte på plenarmødet uden at skulle gå gennem Udvalget om International Handel (INTA), som det er almindelig praksis.

Både Europa-Parlamentets og Rådets forretningsorden indeholder således bestemmelser om en fremskyndet procedure, der er nødvendig for hurtig vedtagelse i hastesituationer. Ved at have rettidige og konstruktive kontakter har det i disse sager vist sig muligt at opnå en hurtigere vedtagelsesproces efter den almindelige lovgivningsprocedure med fuld inddragelse af Parlamentet. Eftersom det er tvingende nødvendigt, at der kan ydes støtte allerede i andet halvår 2024, besluttede Kommissionen imidlertid undtagelsesvis i marts 2024 at foreslå en første hastende, kortfristet makrofinansiel bistand til Egypten på grundlag af artikel 213 i TEUF (som finder anvendelse i tilfælde, hvor der er behov for akut finansiel bistand, og hvor kun Rådet vedtager den makrofinansielle bistandstransaktion). I erkendelse af, at denne mulighed er den næstbedste, blev størstedelen af den makrofinansielle bistand til Egypten foreslået under en anden, mere mellemfristet makrofinansiel bistandstransaktion, der vil følge de normale procedurer i henhold til artikel 212 i TEUF, med behørig inddragelse af begge medlovgivere.

De kommende forberedelser til den næste flerårige finansielle ramme (FFR) vil give mulighed for at udnytte de seneste erfaringer med makrofinansiel bistand. Dette kunne give input til overvejelser om fremtiden for den makrofinansielle bistand sammen med Parlamentet og Rådet.

5.2 Makrofinansiel bistand i den flerårige finansielle ramme for 2021-2027

EU's partnerlande er fortsat sårbare på grund af strukturelle svagheder i deres økonomier. Regionen er også stadig udsat for stor geopolitisk usikkerhed og oplever fortsat økonomisk ustabilitet, som forværres yderligere af Ruslands angrebskrig mod Ukraine og senest af optrapningerne i Mellemøsten. I denne situation vil behovet for makrofinansiel bistand fra EU sandsynligvis fortsat være stort i de kommende år. Det er derfor vigtigt at sikre, at der fortsat er tilstrækkelige budgetmidler til rådighed for MFA-instrumentet i de kommende år.

MFA-lån er garanteret af garantien for foranstaltninger udadtil i henhold til forordningen om NDICI — et globalt Europa med en tilførselssats på 9 %, som det var tilfældet under tidligere FFR'er (17). Det samlede budget, der oprindeligt var afsat til dækning af tilførslen af MFA-lån, var fastsat til ca. 1 mia. EUR, hvilket svarer til et lånevolumen på 11 mia. EUR. Siden begyndelsen af den nuværende FFR i 2021 og i forbindelse med EU's betydelige støtte til Ukraine via makrofinansiel bistand i 2022 var omkring to tredjedele af de øremærkede hensættelser allerede blevet anvendt ved udgangen af 2023. Det er i denne forbindelse, at der efter det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 1. februar 2024 om midtvejsevalueringen af FFR blev overført hensættelsesforpligtelser på ca. 225 mio. EUR i forbindelse med den ekstraordinære makrofinansielle bistandstransaktion på 5 mia. EUR til Ukraine, der blev udbetalt i 2022, til Ukrainefaciliteten. Kombineret med forhøjelser af budgettet til hensættelser til MFA-lån vil dette gøre det muligt at finansiere den foreslåede makrofinansielle bistandspakke til Egypten på op til 5 mia. EUR (se afsnit 6 nedenfor), hvis den vedtages af medlovgiveren eller medlovgiverne, samtidig med at der er råderum til andre makrofinansielle bistandstransaktioner indtil udgangen af 2027.

De betydeligt forhøjede risici, der har været forbundet med støtten til Ukraine siden krigens udbrud, berettigede til særbehandling ud fra et budgetmæssigt perspektiv. Tekstboks 1 indeholder nærmere oplysninger om dette med særligt fokus på 2023.

Tekstboks 1 — Budgetbehandling af støtten til Ukraine i 2023

I 2022 udviklede EU's finansielle støtte til Ukraine som reaktion på den russiske angrebskrig sig gradvist og afspejlede landets voksende finansieringsbehov i en situation med ekstraordinær usikkerhed. Dette resulterede i tre atypiske makrofinansielle bistandstransaktioner i 2022 med indførelsen af flere nye ekstraordinære budgetordninger sammenlignet med ordinære makrofinansielle bistandstransaktioner. På grundlag af erfaringerne fra denne fragmenterede form for støtte blev MFA+-instrumentet udformet med henblik på at yde finansiering for hele 2023 på en mere struktureret og forudsigelig måde.

Den makrofinansielle hastebistand til Ukraine på op til 1,2 mia. EUR i lån blev vedtaget den 28. februar 2022 og fulgte det almindelige mønster for makrofinansielle bistandstransaktioner (dvs. den blev ydet til 9 % af lånets nominelle værdi i overensstemmelse med forordningen om NDICI — et globalt Europa). Som følge af den forhøjede risiko, som den ekstraordinære krigssituation medførte for de stigende finansieringsvolumener, var det imidlertid nødvendigt at justere den budgetmæssige risikodækning for de ekstraordinære makrofinansielle bistandstransaktioner med op til 6 mia. EUR i lån (18), der fulgte efter. En dækning på 70 % af deres værdi blev anset for tilstrækkelig (19). I betragtning af de begrænsede budgetmidler, der er til rådighed under den makrofinansielle bistand, svarede dette til indbetalte hensættelser på EU-budgettet til den traditionelle tilførselssats på 9 % til den fælles hensættelsesfond og yderligere bilaterale nationale garantier fra medlemsstaterne for de resterende 61 % af beløbene. Lån til Ukraine ydet af Den Europæiske Investeringsbank under det eksterne lånemandat var ligeledes omfattet af en dækning på 70 %, som skulle betales fuldt ud til den fælles hensættelsesfond. Det tilgrundliggende retsgrundlag i artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/1628 af 20. september 2022 forpligter Kommissionen til at vurdere tilstrækkeligheden af satsen på 70 % hver sjette måned begyndende den 30. juni 2023 og på ad hoc-basis, hvis udviklingen kræver det. Når Kommissionen finder det hensigtsmæssigt at forhøje eller nedsætte tilførselssatsen, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage en delegeret retsakt med henblik herpå. Kommissionen afsluttede sin første vurdering i juli 2023 (20) og konkluderede, at der ikke var tilstrækkelige nye varige og afgørende elementer, der kunne berettige en forhøjelse eller nedsættelse af tilførselssatsen på 70 %. I sin anden vurdering meddelte Kommissionen i december 2023 Europa-Parlamentet og Rådet, at der, selv om den noterede sig positive signaler i den ukrainske økonomi, ikke var tilstrækkeligt bevis for, at denne udvikling kan anses for at have en varig og afgørende indvirkning på tilstrækkeligheden af denne tilførselssats til at berettige en afvigelse fra resultaterne af den første vurdering. På denne baggrund foreslår Kommissionen, at tilførselssatsen på 70 % fortsat anvendes. Det blev besluttet, at der ville blive foretaget en mere omfattende vurdering af tilstrækkeligheden af tilførselssatsen, når der var opnået større klarhed om tendenser og begivenheder med betydelig indvirkning. Disse vil navnlig omfatte IMF-programmets udvikling og realiseringen af bredt funderet donorstøtte for 2024 og senere år, herunder EU's Ukrainefacilitet.

For så vidt angår finansiel støtte til Ukraine i 2023 blev det — for at begrænse crowding-out-effekten af den betydelige støtte til Ukraine via MFA+-transaktionen på 18 mia. EUR på fremtidige makrofinansielle bistandstransaktioner i andre partnerlande — besluttet, at de risici, der er forbundet med denne långivning, skulle dækkes på en anden måde end for de makrofinansielle bistandspakker til Ukraine i 2022. Mere præcist garanteres den tilsvarende finansielle forpligtelse ud over FFR-lofterne gennem det såkaldte "råderum". Råderummet er forskellen mellem loftet for egne indtægter (dvs. det maksimale beløb for indtægter, som medlemsstaterne kan anmodes om at bidrage med i et givet år) og de midler, som Kommissionen faktisk har brug for til at dække de udgifter, der er forudset i budgettet. En sådan ny løsning blev vedtaget og gennemført ved hjælp af en målrettet ændring af FFR-forordningen i december 2022 (21). Som følge af, at MFA+ understøttes af en garanti fra EU-budgettets råderum, som erstattede den hensættelse, der normalt er fastsat i forordningen om NDICI — et globalt Europa, har frigivelsen af midler under MFA+ ingen umiddelbar indvirkning på det samlede budgettilførselsbeløb. På grundlag af disse erfaringer indeholder Ukrainefaciliteten, der blev vedtaget af EU's medlovgivere den 29. februar 2024, en tilsvarende garanti fra råderummet for de lån, der ydes under dette instrument. Dette blev gjort muligt gennem en ændring af FFR-forordningen for 2021-2027 (22) i forbindelse med pakken om midtvejsrevision af FFR, som Kommissionen foreslog i juni 2022, og som blev aftalt og vedtaget i februar 2024. Som led i den overordnede politiske aftale vil Ukrainefaciliteten også dække rentegodtgørelsen og den indbetalte tilførsel på 9 % til de ekstraordinære makrofinansielle bistandstransaktioner, der endnu ikke var indgået forpligtelser for ved udgangen af 2023 (ca. 225 mio. EUR).

  1. Fremtidsperspektiver — makrofinansielle bistandstransaktioner og budgetsituationen i 2024

Eftersom makrofinansiel bistand er forbundet med kriser, kan der ikke med sikkerhed siges noget om perspektiverne for de fremtidige transaktioner for den resterende del af denne FFR. Dette afsnit omhandler derfor transaktioner, der allerede er godkendt i 2024, eller potentielle transaktioner, som illustrerer, at MFA-initiativer ikke kan programmeres.


Den 8. oktober 2023 anmodede de jordanske myndigheder om en opfølgende makrofinansiel bistandstransaktion på 700 mio. EUR. Anmodningen om yderligere bistand blev fremsat i en situation med øget usikkerhed og regional ustabilitet, ikke mindst på grund af optrapningerne i Mellemøsten. I januar 2024 godkendte IMF's bestyrelse en ny ordning under den udvidede lånefacilitet for Jordan på 1,2 mia. USD for perioden 2024-2027. Xxxxxx har strukturelle økonomiske svagheder, der giver sig udslag i kroniske budgetunderskud og eksterne underskud, og er sårbar over for eksterne chok. Dette afspejler sig i et stort eksternt finansieringsgab, som forventes at vare ved i den nuværende situation med store nedadrettede risici for turisme- og handelssektoren. Under hensyntagen hertil vedtog Kommissionen den 8. april 2024 et nyt forslag om makrofinansiel bistand (23) på op til 500 mio. EUR i lån, der skal udbetales i tre rater mellem 2024 og 2027.


Den 12. marts 2024 anmodede Egypten om makrofinansiel bistand på 5,5 mia. EUR efter undertegnelsen af en ny aftale på embedsmandsplan med IMF og en forhøjelse af det igangværende IMF-program fra 3 mia. USD til 8 mia. USD. Egypten er ligeledes blevet påvirket af eksterne chok, navnlig Ruslands fortsatte angrebskrig med Ukraine og afsmittende virkninger af optrapningerne i Mellemøsten. Den deraf følgende kapitaludstrømning og lavere indtægter fra udenlandsk valuta, navnlig som følge af kraftigt faldende indtægter fra turismen og Suezkanalen, bidrog til en betydelig udvidelse af det eksterne finansieringsgab med fortsatte nedadrettede risici som følge af den komplekse geopolitiske situation. Kommissionen har derfor foreslået en MFA-pakke på op til 5 mia. EUR, som består af en kortfristet makrofinansiel bistandstransaktion på op til 1 mia. EUR baseret på artikel 213 i TEUF til udbetaling i 2024 (vedtaget af Rådet den 12. april) og størstedelen af MFA-pakken på op til 4 mia. EUR for 2025-2027 som led i en ordinær transaktion i henhold til artikel 212 i TEUF. Disse transaktioner vil bidrage til at imødekomme presserende kortsigtede behov for makroøkonomisk stabilisering på et afgørende tidspunkt for Egypten og regionen som helhed og vil på mellemlang til lang sigt støtte og supplere IMF's reformdagsorden ved at fremme en mere modstandsdygtig og bæredygtig vækstmodel.


I november 2022 anmodede Tunesien om yderligere makrofinansiel bistand fra EU på 1,2 mia. EUR til støtte for landets finansieringsbehov i lyset af det forværrede globale miljø og de høje internationale råvarepriser. Dette fulgte efter den aftale på embedsmandsplan, der blev indgået med IMF i oktober 2022 om en ny udvidet lånefacilitet (fire år, 1,9 mia. USD). IMF's bestyrelse har imidlertid endnu ikke vedtaget programmet, da Tunesien endnu ikke har gennemført tidligere foranstaltninger, navnlig med hensyn til reform af brændstofsubsidier. Takket være en blomstrende turisme og stabile pengeoverførsler er Tunesiens eksterne finansieringspres midlertidigt aftaget. På grundlag af en omhyggelig vurdering af forudsætningerne for makrofinansiel bistand og Tunesiens behov for ekstern finansiering er Kommissionen rede til at udarbejde et forslag til en ny makrofinansiel bistand, når IMF-programmet er på plads, hvilket også bekræftes inden for rammerne af det omfattende partnerskab mellem EU og Tunesien, der blev vedtaget i juli 2023.


På samme måde indgik Libanon i april 2022 en aftale på embedsmandsplan med IMF (fire år, 3 mia. USD), men har kun gjort begrænsede fremskridt med sin lange liste over forudgående foranstaltninger. I mellemtiden er BNP fortsat med at falde, mange offentlige institutioner er ophørt med at fungere, og valutaen har mistet betydelig værdi, hvilket har ført til en bredt funderet dollarisering af den libanesiske økonomi. Kommissionen er rede til at støtte en omfattende reformdagsorden med en makrofinansiel bistandstransaktion, når forudsætningerne, herunder planmæssige udbetalinger under IMF-programmet, er blevet opfyldt.


Kommissionen er rede til at overveje alle andre kommende anmodninger om makrofinansiel bistand og vil, hvis det er relevant, foreslå nye og/eller opfølgende makrofinansielle bistandstransaktioner til støtteberettigede partnere.


Tabel 1 giver en oversigt over forpligtelser og betalinger i forbindelse med makrofinansiel bistand og udbetaling af MFA-lån for 2021, 2022, 2023 og (foreløbig) 2024.

Tabel 1: Forpligtelser og betalinger vedrørende MFA-gavebistand og udbetalinger af MFA-lån 2021-2024 (EUR) (24)

Forpligtelsesbevillinger til gavebistand i budgettet

2021

2022

2023

2024

227 200

30 114 460

45 423 330

57 367 177

Operationelle vurderinger og efterfølgende evalueringer

227 200

114 460

423 330

750 000

Andre mulige makrofinansielle bistandstransaktioner

-

30 000 000

45 000 000

56 617 177

Forpligtelser i alt

227 200

30 114 460

45 423 330

57 367 177

Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx til gavebistand i budgettet

362 400

20 868 187

39 880 000

57 367 177

Operationelle vurderinger og efterfølgende evalueringer

362 400

-

218 845

750 000

Makrofinansiel bistand til Moldova (EU 2022/563)

-

15 000 000

10 000 000

5 000 000

Makrofinansiel bistand til Moldova (tillæg) (EU 2023/1165)



22 500 000

22 500 000

Andre mulige makrofinansielle bistandstransaktioner

-

-

-

29 117 177

Udbetalinger i alt

362 400

15 000 000

32 718 845

57 367 177

Uudnyttede bevillinger til gavebistand


5 868 187

7 161 155

-

Udbetalinger af MFA-lån





Jordan: MFA-III (afsluttet)

200 000 000

-

200 000 000

-

Moldova: MFA

-

35 000 000

40 000 000

45 000 000

Ukraine: Makrofinansiel hastebistand

-

1 200 000 000

-

-

Ukraine: ekstraordinær MFA

-

6 000 000 000

-

-

Moldova: supplerende MFA

-

-

50 000 000

50 000 000

Ukraine: MFA+

-

-

18 000 000 000

-

Nordmakedonien: MFA

-

-

-

100 000 000

Egypten: MFA (under forberedelse)

-

-

-

1 000 000 000

Udbetalinger af MFA-lån i alt

200 000 000

7 235 000 000

18 290 000 000

1 195 000 000

Covid-19-MFA-transaktioner





Moldova: MFA (afsluttet)

50 000 000

-

-

-

Ukraine: MFA (afsluttet)

600 000 000

-

-

-

Jordan: MFA (afsluttet)

50 000 000

-

-

-

Tunesien: MFA (afsluttet)

300 000 000

300 000 000

-

-

Albanien: MFA (afsluttet)

180 000 000

-

-

-

Bosnien-Hercegovina: MFA (delvist udbetalt)

125 000 000

-

-

-

Kosovo: MFA (afsluttet)

50 000 000

-

-

-

Montenegro: MFA (afsluttet)

30 000 000

-

-

-

Nordmakedonien: MFA (afsluttet)

80 000 000

-

-

-

Udbetalinger af covid-19-MFA-lån, i alt

1 465 000 000

300 000 000

-

-

Udbetalinger af alle MFA-lån, i alt

1 665 000 000

7 535 000 000

18 290 000 000

1 195 000 000



1 Denne rapport er baseret på de oplysninger, der forelå frem til april 2024.

2 Retsgrundlaget for makrofinansiel bistand til andre tredjelande end udviklingslande er artikel 212 i traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF). Artikel 213 i TEUF kan anvendes som retsgrundlag, når tredjelandet har behov for akut finansiel bistand.

3 Der blev gjort en undtagelse fra denne betingelse i forbindelse med oprettelsen af den ekstraordinære støtte til Ukraine efter Ruslands totale invasion i februar 2022.

4 Makrofinansiel bistand supplerer også andre af EU's eksterne foranstaltninger eller instrumenter for naboskabsområdet og Vestbalkan, herunder budgetstøtte, hvortil der blev ydet i alt 980 mio. EUR i gavebistand til regionerne i 2023. Den seneste rapport om budgetstøtte findes på: Budget support — Den Europæiske Unions Publikationskontor (xxxxxx.xx).

6 COM(2023) 0016, final, arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, Evaluation of Macro-financial assistance to third countries (Meta-evaluation of operations for 2010-2020).

7 Afgørelse (EU) 2023/1165 om ændring af afgørelse (EU) 2022/563, afgørelse (EU) 2023/1461, afgørelse (EU) 2022/313, afgørelse (EU) 2022/1201, afgørelse (EU) 2022/1628, afgørelse (EU) 2022/2463, afgørelse (EU) 2022/563, afgørelse (EU) 2020/701 og afgørelse (EU) 2020/33.

8 Dette tal omfatter ikke Kosovo, idet der ikke forelå data for tredje kvartal for dette land på skæringsdatoen for denne rapport.

9 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2463 af 14. december 2022 om oprettelse af et instrument med henblik på at yde støtte til Ukraine i 2023 (makrofinansiel bistand+) (EUT L 322 af 16.12.2022, s. 1).

10 En oversigt over de nye elementer, der adskiller MFA+-instrumentet fra ordinære makrofinansielle bistandstransaktioner, kan findes i SWD (2023) 24 final, s. 16.

11 Denne vurdering af de generelt gode fremskridt med reformdagsordenen er også i overensstemmelse med IMF's konklusioner i forbindelse med den anden gennemgang under den udvidede finansieringsfacilitet af 11.12.2023, hvor IMF roste de ukrainske myndigheders programresultater og noterede sig et vedvarende stærkt engagement i reformer. Se IMF Executive Board Concludes the 2023 Article IV Consultation and the Second Review under the Extended Fund Facility Arrangement for Ukraine.

12 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/792 af 29. februar 2024 om oprettelse af Ukrainefaciliteten (EUT L 2024/792 af 29.2.2024).

13 Afgørelse (EU) 2022/1201 og (EU) 2022/1628.

15 Fælles erklæring fra Europa-Parlamentet og Rådet, som blev vedtaget sammen med afgørelsen om yderligere makrofinansiel bistand til Georgien (afgørelse nr. 778/2013/EU af 12. august 2013). Kan ses på:
xxxxx://xxx-xxx.xxxxxx.xx/xxxxx-xxxxxxx/XX/XXX/XXX/?xxxxXXXXX:00000X0000&xxxxxXX.

16 Der blev gennemført en metaevaluering af det seneste årtis transaktioner i 2023 (COM(2023) 0016, final, arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, Evaluation of Macro-financial assistance to third countries (Meta-evaluation of operations for 2010-2020).

17 Forordning (EU) 2021/947 om oprettelse af instrumentet for NDICI — et globalt Europa trådte i kraft i juni 2021 efter Parlamentets og Rådets formelle vedtagelse. Selv om forordningen derfor spiller en vigtig rolle i den budgetmæssige udformning af makrofinansiel bistand, er selve MFA-instrumentet fortsat adskilt fra instrumentet for NDICI — et globalt Europa, og specifikke makrofinansielle bistandstransaktioner aktiveres fortsat efter behov ved særskilte ad hoc-afgørelser på grundlag af det gældende retsgrundlag i traktaten.

18 Dette vedrører den ekstraordinære makrofinansielle bistandstransaktion på 1 mia. EUR vedtaget ved afgørelse (EU) 2022/1201 af 12. juli 2012 og den ekstraordinære makrofinansielle bistandstransaktion på 5 mia. EUR vedtaget ved afgørelse (EU) 2022/1628 af 20. september 2023.

19 Forordningen indeholder også en klausul om revision af tilførselssatsen hver sjette måned i betragtning af den ekstraordinære usikkerhed i lyset af den aktuelle krig.

20 Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene First review of the 70 % provisioning rate for Macro-financial Assistance (MFA) and certain EIB loan disbursements covered by the External Lending Mandate (ELM) to Ukraine (SWD (2023) 264 final af 18.7.2023).

21 EUT L 325 af 20.12.2022, s. 11.

22 EUT L 2024/765 af 29.2.2024.

23 (COM(2024) 159 final).

24 Tabellen tager ikke højde for forslag til nye MFA-transaktioner efter april 2024.

DA DA

Document Metadata

Filed: May 6th, 2024