Ansættelsesbevis for funktionærer
Ansættelsesbevis for funktionærer
Arbejdsgiver
Navn:
Adresse:
CVR-nummer:
(herefter benævnt virksomheden)
og
Medarbejder
Navn:
Adresse:
CPR-nummer:
Telefonnummer:
E-mailadresse:
(herefter benævnt medarbejderen)
har indgået følgende ansættelsesaftale:
Medarbejderens bopæls- og kontaktoplysninger
Medarbejderen er forpligtet til at holde virksomheden underrettet om medarbejderens til enhver tid gældende bopælsoplysninger og kontaktoplysninger, herunder telefonnummer.
Medarbejderen er ligeledes forpligtet til at holde virksomheden underrettet om den til enhver tid gældende e-mailadresse, da virksomheden kan benytte denne til korrespondance, virksomheden og medarbejderen i mellem.
Medarbejderen er endvidere forpligtet til at holde sig orienteret i e-Boks vedr. kommunikation fra kommunen, blandt andet i forbindelse med sygedagpengesager.
Tiltrædelse og arbejdssted
Medarbejderen tiltræder stillingen med virkning fra [dato]. Arbejdsstedet er [sted].
Medarbejderen er ansat i hele virksomheden og kan flyttes til alle virksomhedens filialer. Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at en sådan flytning af medarbejdere kan kræve et varsel. Kontakt DMA for yderligere rådgivning herom, hvis det bliver relevant.
Ved tidsbegrænset ansættelse: Stillingen er tidsbegrænset og ophører den [dato] uden yderligere varsel.
Der findes flere former for tidsbegrænset ansættelse end ovennævnte, hvor ansættelsen udløber på en specifik dato, for eksempel opgavebestemt ansættelse. Kontakt DMA for rådgivning herom.
Arbejdsopgaver
Medarbejderen ansættes som [titel] og refererer til [titel].
Det påhviler medarbejderen at varetage de med stillingen forbundne opgaver.
Her kan indsættes en stillingsbeskrivelse eller henvises til en vedlagt stillingsbeskrivelse. Dette er dog ikke et krav, så længe medarbejderens titel fremgår.
Løn
Medarbejderens
løn udgør på tiltrædelsestidspunktet kr. [beløb] pr. måned,
der udbetales månedsvis bagud den sidste bankdag i måneden.
Virksomheden
er ikke forpligtet til at tilbyde en årlig lønforhandling, men det
kan være hensigtsmæssigt. Følgende formulering kan benyttes:
Lønnen
tages op til vurdering 1 gang årligt pr. [dato], dog tidligst pr.
[dato].
Multimedier
Der er mulighed for at tilbyde medarbejderen multimedier. Følgende formulering kan benyttes:
Virksomheden stiller mobiltelefon, internetopkobling på hjemmeadressen og PC til rådighed for medarbejderen. Multimedierne kan benyttes både arbejdsmæssigt og privat. Beskatning finder sted efter gældende lovgivning.
Hvis medarbejderen efter opsigelse faktisk fratræder sin stillingen, herunder suspenderes eller fritstilles, inden udløbet af det aftalte opsigelsesvarsel, skal ovenstående effekter straks returneres til arbejdsgiveren. I den resterende del af opsigelsesperioden vil medarbejderen modtage kompensation herfor i form af den skattemæssige værdi.
Pension
Efter udløbet af prøvetiden oprettes en pensionsordning. Det samlede pensionsbidrag udgør [tal] % af lønnen, hvoraf arbejdsgiveren betaler X/X, og medarbejderen betaler X/X.
Arbejdstid
Ansat uden højeste arbejdstid: Medarbejderen er ansat på 37 timer ekskl. frokost. Som følge af ansættelsens karakter er ansættelsen uden højeste arbejdstid, og der er ved fastsættelsen af lønnen i punkt 3 taget højde for honorering af arbejde udover de 37 timer, hvorfor medarbejderen ikke vil modtage yderligere honorering herfor.
Ansat
på 37 timer ekskl. frokost:
Den
ugentlige arbejdstid er fastsat til 37 timer ekskl. 30 minutters
frokost. Overarbejde
kan forekomme og skal afspadseres X/X.
Ferie og feriefridage
Der
tilkommer medarbejderen ferie med løn i overensstemmelse med
ferielovens regler.
Foruden
ferielovens regler er der mulighed for at tilbyde medarbejderen 5
feriefridage. Her kan følgende formulering benyttes:
Herudover
tildeles medarbejdere 5 feriefridage den 1. maj hvert år, som skal
afholdes indenfor samme ferieår. Ved tiltræden tildeles
feriefridagene forholdsmæssigt. Eventuelle ikke-afholdte
feriefridage ved kalenderårets udløb bortfalder, ligesom
ikke-afholdte feriefridage bortfalder ved fratræden. Endvidere kan
feriefridage pålægges til afholdelse i en eventuel
opsigelsesperiode/fritstillingsperiode.
Barns sygdom
Der er mulighed for at tilbyde frihed med løn på barnets 1. sygedag. Her kan følgende formulering anvendes:
Medarbejdere med mindst 6 måneders anciennitet kan holde fri med løn, når dette er nødvendigt af hensyn til pasning af medarbejderens syge, hjemmeværende barn/børn under 14 år. Xxxxxxxx gives kun til den ene af barnets forældre og kun indtil anden pasningsmulighed etableres og kan højst omfatte barnets/børnenes 1. sygedag. Der kan kræves dokumentation, f.eks. i form af tro- og love-erklæring.
Rejser og repræsentation
For visse medarbejdere kan det være hensigtsmæssigt med regler om rejser og repræsentation, for eksempel ved sælgere. I disse tilfælde henstilles til, at DMA kontaktes for rådgivning.
Barsel
Udgangspunktet
for betaling i forbindelse med barsel er funktionærlovens regler,
men virksomheden har mulighed for at stille medarbejderen bedre end
funktionærlovens regler. Nedenfor fremgår et eksempel på en
formulering med de lovmæssige rettigheder og en formulering med en
bedre retsstilling.
Eksempel med funktionærlovens regler:
Med
hensyn til rettigheder i forbindelse med graviditet og barsel
henvises til funktionærlovens regler herom.
Eksempel
med bedre retsstilling end funktionærloven (som også er standard i
Funktionæroverenskomsten mellem HK/Privat og DMA):
Kvinder med 9 måneders anciennitet på fødselstidspunktet har ret til løn 4 uger før forventet fødselstidspunkt og indtil 14 uger efter fødslen.
Mænd med 9 måneders anciennitet på fødselstidspunktet har ret til løn i 2 uger under fædreorlov.
Til medarbejdere med 9 måneders anciennitet yder virksomheden endvidere betaling under forældreorlov i op til 8 uger fra den 15. uge efter fødslen. De 8 uger skal holdes indenfor 52 uger efter fødslen. Under forudsætning af enighed mellem medarbejderen og virksomheden kan forældreorloven opdeles i flere perioder.
Fuld
løn er betinget af, at arbejdsgiveren modtager fuld
dagpengerefusion.
Sygdom
Såfremt medarbejderen bliver syg, skal meddelelse herom så hurtigt som muligt gives til arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren kan forlange dokumentation for fraværets lovlighed ved en tro og love-erklæring eller en mulighedserklæring/friattest, for hvilken arbejdsgiveren må svare udgiften.
Det anbefales, at der her specificeres virksomhedens sygdomspolitik, herunder for eksempel hvem sygemeldingen skal ske til og hvornår. Alternativt kan der henvises til en evt. personalepolitik, hvis sygdomspolitikken er reguleret heri.
Der er mulighed for, at virksomheden aftaler 120-dagesreglen ind i kontrakten. Her kan følgende formulering benyttes:
Det er aftalt, i henhold til funktionærlovens § 5, stk. 2, at funktionæren kan opsiges til fratræden med 1 måneds varsel ved en måneds udgang, når funktionæren inden for et tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder har oppebåret løn under sygdom i alt 120 dage. Opsigelsen skal ske i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 dage, og mens funktionæren endnu er syg.
Opsigelsesvarsler
Ved tidsubegrænset ansættelse: Funktionærlovens regler om opsigelse finder anvendelse for ansættelsesforholdet. Der er aftalt en prøvetid på 3 måneder. I prøvetiden kan opsigelsen ske med gensidigt 14 dages varsel.
Ved tidsbegrænset ansættelse: Ansættelsen ophører uden varsel på det i pkt. 1 aftalte tidspunkt. I ansættelsesperioden finder funktionærlovens regler om opsigelse anvendelse for ansættelsesforholdet. Der er aftalt en prøvetid på 3 måneder. I prøvetiden kan opsigelsen ske med gensidigt 14 dages varsel.
Loyalitetsforpligtelse og tavshedspligt
Medarbejderen er forpligtet til både i arbejdstiden og privat at være loyal over for virksomheden.
Medarbejderen har tavshedspligt, med hensyn til alt hvad medarbejderen erfarer i forbindelse med udførslen af arbejdet, medmindre der er tale om forhold, der efter sagens natur kan bringes til tredjemands kundskab. Denne tavshedspligt er også gældende efter medarbejderens fratræden.
Der
henvises i øvrigt til markedsføringslovens §3 vedr. god
markedsføringsskik og §23 vedr. erhvervshemmeligheder.
Hverv uden for tjenesten og bibeskæftigelse
Medarbejderen må ikke påtage sig bibeskæftigelse (arbejde af erhvervsmæssig karakter), lønnet som ulønnet, ved siden af tjenesten uden virksomhedens skriftlige samtykke.
Under ansættelsen er medarbejderen dog berettiget til uden samtykke fra virksomheden at påtage sig hverv uden for tjenesten, når hvervet kan røgtes uden ulempe for virksomheden, jf. funktionærlovens regler herom.
Ophavsret
For
visse medarbejdere kan det være hensigtsmæssigt med regler om
ophavsret, for eksempel ved redaktionelle ledere. I disse tilfælde
henstilles
til, at DMA kontaktes for rådgivning.
IT-politik
Virksomhedens nuværende IT-politik er udleveret til medarbejderen, og medarbejderen er forpligtet til at overholde de retningslinjer, der fremgår i den til enhver tid gældende IT-politik, som medarbejderen forventes at holde sig opdateret med.
I virksomheden bør være en IT-politik, som her kan henvises til. Hvis ikke virksomheden har en IT-politik, bør der her, i stedet for ovenstående formulering, tages stilling til, i hvilket omfang medarbejderen må anvende internet og e-mail til privat brug, og hvad sanktionen er for overtrædelse heraf.
Retsgrundlag
Ansættelsesforholdet
er reguleret af dansk ret. I det omfang ovenstående ikke stiller
medarbejderen bedre, finder funktionærloven, ferieloven, lov om
sygedagpenge m.v. anvendelse på ansættelsesforholdet.
Andet
Her skal oplyses alle væsentlige vilkår for ansættelsesforholdet udover de i punkterne ovenfor nævnte. Her kan også henvises til en eventuel personalehåndbog.
Virksomheden Medarbejderen
Dato: [underskriftdato] Dato:
Navn: [underskrivers fulde navn] Navn (blokbogstaver):
Titel: [underskrivers titel]
Underskriften gælder endvidere følgende bilag:
Her angives evt. IT-politik, personalehåndbog eller andet, der er udleveret som bilag til ansættelsesbeviset.
Side 1 af 5