Regulativ for vandforsyning
Regulativ for vandforsyning
Kerteminde Forsyning – Vand A/S
Marts 2014
Dette regulativ gælder for ydelser i forbindelse med etablering og levering af vand fra Kerteminde Forsyning – Vand A/S (Vandforsyningen) gennem vandforsyningsanlæg til slutkunder som er tilsluttet Vandforsyningens forsyningsledningsnet.
1.1. LOVGRUNDLAG
Regulativet udleveres vederlagsfrit af Vandforsyningen eller Kommunen og kan endvidere findes på Vandforsyningens hjemmeside på xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx.
§ 53, stk. 1 og Vandsektorloven (L 2009-06-12 nr. 469).
1.2. DEFENITIONER
1.2.1. I nærværende regulativ anvendes betegnelsen ejer, for grundejeren, når der ikke er tale om ejerlejlighedsforhold. For ejendomme med en eller flere ejerlejligheder anvendes betegnelsen ejerne af de enkelte ejerlejligheder. Hvis der på en ejendom med ejerlejligheder er tinglyst en bestemmelse i ejendommens vedtægter om, at ejerforeningen er forpligtet over for Vandforsyningen, anses ejerforeningen dog som ejer efter regulativets bestemmelser.
1.2.2. Betegnelsen bruger omfatter lejeren af en lejlighed, herunder beboeren af en andelslejlighed eller en ejendom, forpagteren af en erhvervsvirksomhed, ejeren af en ejerlejlighed, når ejerforeningen efter det ovenstående betragtes som ejer, og beboeren af en tjenestebolig.
1.2.3. Ved individuel afregning efter målt forbrug angiver betegnelsen ejendom mindst to udlejnings- eller andelsenheder beliggende på et eller flere matrikelnumre, der i følge notering i matriklen skal holdes forenet.
Betegnelsen enhed angiver den enkelte udlejnings- eller andelsenhed i en ejendom.
Betegnelsen bruger omfatter den kontraktmæssige indehaver af retten til at benytte en enhed.
1.2.4. Ved Vandforsyningens hovedanlæg forstås i dette regulativ dens indvindingsanlæg, råvandsledninger, vandbehandlingsanlæg, pumpeanlæg, herunder trykforøgeranlæg til særlige trykzoner i ledningsnettet, beholderanlæg samt hovedledninger til transport af færdigbehandlet vand til forsyningsnettet.
Ved Vandforsyningens forsyningsnettet forstås ledningssystemet til transport af færdigbehandlet vand til forsyning af ejendomme gennem direkte tilsluttede stikledninger.
Ved stikledning forstås ledningen fra forsyningsnettet til skel af vedkommende grund, herunder en eventuel afspærringsanordning på stikledningen.
1.2.5. Ved vandinstallationer forstås alle installationer fra stikledningens forlængelse, som er omfattet af Norm for vandinstallationer, DS 439.
Ledningsinstallationer i jord, fra stikledningens forlængelse, benævnes jordledninger.
1.2.6. Ejeren af en ejendom der får vand fra Vandforsyningen, skal underrette eventuelle brugere af ejendommen om deres forpligtelser efter regulativet, ejeren er i alle forhold ansvarlig over for Vandforsyningen, jf. dog 9.14.
1.2.7. I nærværende regulativ anvendes betegnelsen driftsbidrag, der jf. pkt.13 omfatter et bidrag pr. m³ vand som ”Vand”, et fast årligt bidrag benævnes ”Abonnementsbidrag” samt afgifter til det offentlige.
2. Vandforsyningens styrelse og takstfastsættelse
Taksterne bekendtgøres i et takstblad, der vederlagsfrit udleveres af Vandforsyningen og af Kerteminde Kommune. Takstbladet kan endvidere findes på Vandforsyningens hjemmeside xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx.
3. Ret til forsyning med vand
Indlæggelsen af og forsyningen med vand sker på de vilkår, som er fastsat i nærværende regulativ og mod betaling efter godkendte takster.
Vandforsyningen kan dog i undtagelsestilfælde tillade etableringen på særlige vilkår.
- 48.
4.2. Vandforsyningsledninger må ikke anlægges i strid med den vedtagne Vandforsyningsplan.
5.1. Stikledninger frem til skel, lejemålsgrænse, eller anden administrationsgrænse – maksimalt 10 m fra forsyningsledning - med eventuelle afspærringsanordninger, anlægges, vedligeholdes og tilhører Vandforsyningen.
Alt arbejde med stikledninger skal udføres af autoriserede VVS-installatører eller af Vandforsyningens personale, jf. bestemmelserne i Økonomi- og Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 1046 af den 8.12.2003 om undtagelser fra krav om autorisation for så vidt angår gas- og vandforsyningsvirksomheder og ejere af afløbsanlæg.
5.2. Hver ejendom skal have sin særskilte stikledning. Der vil i almindelighed kun blive anlagt én stikledning til hver ejendom. Stikledningen skal normalt indlægges fra forsyningsledningen i den gade eller vej, hvortil ejendommen har facade (adgangsvej).
Hvis stikledning fremføres over privat grund, skal retten til dens anlæg, benyttelse og vedligeholdelse sikres ved servitut, der skal tinglyses på den/de respektive ejendomme.
Hvor stophaner er placeret på privat grund, skal ejer holde stophanen tilgængelig.
Ved individuel afregning efter målt vandforbrug for en boligenhed i en boligforening skal boligforeningen etablere, drive og vedligeholde det interne ledningsanlæg på grunden, inklusiv stikledninger frem til den enkelte boligenhed. Vandtilførslen til den enkelte enhed skal være udført med stophane placeret uaflåst således at Vandforsyningen har umiddelbar adgang til stophanen uden for enheden.
5.3. Vandforsyningen kan omlægge en stikledning, for ejerens omkostninger, når en ejendom udstykkes, når der på en ejendom foretages om- eller tilbygningsbygningsarbejder eller lignende som indebærer, at stikledningsdimensionen bør ændres. Tilsvarende gælder hvis ejeren selv ønsker stikledningen omlagt.
6. Opretholdelse af tryk og forsyning
6.1. Vandforsyningen skal til enhver tid tilstræbe at opretholde tilfredsstillende forsyningsforhold og opretholde et vandtryk, der gør almindeligt vandforbrug muligt i samtlige tilsluttede ejendomme, jf. dog 8.3.1. Vandforsyningen har dog ingen pligt til at opretholde noget mindstetryk i forsyningsledningsnettet ud for de enkelte ejendomme.
6.4. Vandforsyningen kan, uden at der kan gøres krav på erstatning herfor, træffe bestemmelse om indskrænkning af vandforbruget eller visse dele af det, herunder indskrænkning med hensyn til vanding af haver m.v., når Vandforsyningens drift eller hensynet til vandforekomsterne gør det nødvendigt.
7. Vandforsyning til brandslukning
7.1. Etablering og vedligeholdelse af brandhaner på forsyningsledninger skal ske efter Byrådets anvisning og udgifterne hertil afholdes af Kerteminde Kommune. Byrådet kan forlange at forsyningsledninger af hensyn til deres funktion ved brandslukning, anlægges med større ledningsdimension end ellers nødvendigt. Merudgifterne hertil afholdes af Kerteminde Kommune.
Ved omlægning af en forsyningsledning afholder Byrådet omkostningerne til flytning og tilslutning af brandhaner på forsyningsledningen.
8.1 GENERELT VEDRØRENDE VANDINSTALLATIONER
8.1.1. Vandinstallationer etableres, vedligeholdes og tilhører grundejeren, jf. dog 9.5 og 9.9 angående afregningsmålere.
Alle udgifter vedrørende vandinstallationer afholdes af grundejeren, jf. dog 9.9 og 9.3 angående afregningsmålere.
8.1.2. Inden iværksættelse af vandinstallationsarbejder, som er omfattet af autorisationsloven, skal der indhentes tilladelse hertil fra Byrådet i overensstemmelse med de bestemmelser, der er fastsat i Byggelov (LBK 2010-10-14 nr. 1185 med seneste ændringer af L 2012-06-08 nr. 577) og Bygningsreglementet (BR 10).
Arbejder med nyanlæg og væsentlig ændring af vandinstallationer til installationsgenstande, vandvarmere, vandbehandlingsanlæg, regnvandsanlæg med mere, hvor svigtende tilbagestrømningssikring kan udgøre en risiko for forurening af vandforsyningsanlægget, skal altid færdigmeldes til Vandforsyningen.
8.1.3. Arbejder med vandinstallationer, herunder med jordledninger og vandmålere, må kun udføres af autoriserede VVS-installatører, jf. dog Økonomi- og Erhvervsministeriets bekendtgørelser nr. 1045 af den 8.12.2003 om undtagelser fra krav om autorisation som VVS-installatør til udførelse af simple arbejder med vand- og sanitetsinstallationer (udskiftning) og nr. 1046 af den 8.2.2003 om undtagelse fra krav om autorisation for så vidt angår gas- og vandforsyningsvirksomheder og ejere af afløbsanlæg.
Installationer for vand skal udføres efter den godkendte Norm for Vandinstallationer (DS 439) medmindre Byrådet har godkendt andet.
8.1.4. Fabriksfremstillede produkter, der indgår i eller tilsluttes vandinstallationer, skal enten være:
a) Godkendt af Erhvervs- og byggestyrelsen (VA-godkendt) medmindre det pågældende produkt er undtaget ifølge de til enhver tid gældende bestemmelser om godkendelsesordningen, eller
b) Forsynet med CE-mærke der viser at produktet stemmer overens med en harmoniseret standard eller er omfattet af en europæisk teknisk godkendelse, eller
c) Omfattet af en af Erhvervs- og Byggestyrelsen godkendt godkendelses- eller kontrolordning, f.eks. en DS-certificeringsordning.
8.1.5. Vandinstallationer skal benyttes og vedligeholdes på en sådan måde, at der ikke er fare for forurening af vandet, kan findes utætheder eller på anden måde voldes ulemper.
Tilbagestrømssikring skal ske i overensstemmelse med DS/EN 1717.2002
Hvis det konstateres eller må formodes at der er utætheder, herunder utæthed på jordledning, eller andre fejl, skal ejeren sørge for at vandinstallationerne straks gennemgås og i fornødent omfang bringe forholdet i orden. Omkostningerne hertil pålægges ejeren at lade fortage de foranstaltninger som Vandforsyningen finder nødvendige for bl.a. at sikre vandet mod forurening. Brugere skal straks anmelde konstaterede eller formodede fejl til ejeren.
Hvis fejlen har betydning for ejendommens vandforbrug, skal ejeren straks underrette Vandforsyningen om forholdet.
8.1.6. Vandforsyningen kan pålægge ejeren at lade foretage de foranstaltninger, som Vandforsyningen finder ønskelige af hensyn til vandinstallationernes forsvarlige funktion. Sådanne foranstaltninger skal til stadighed holdes i god stand, og de må ikke fjernes eller ændres uden Vandforsyningens tilladelse.
8.1.7. Ejeren har pligt til at holde ubenyttede vandinstallationer aflukket og tømt for vand. Vandforsyningen kan forlange, at vandinstallationer i ubenyttede bygninger afbrydes på forskriftsmæssig måde.
8.1.8. Forsømmer ejeren sine forpligtelser som påhviler pågældende med hensyn til vandinstallationerne samt efter 8.2.1, 8.3.1, 9.2, 1. punktum, 9.4, 3. punktum og 9.11, da kan Vandforsyningen lade arbejdet udføre på ejerens bekostning.
8.2. VANDINSTALLATIONER M.V. I JORD
8.2.1. Ved ombygning af en ejendom kan Vandforsyningen forlange, at jordledningen ændres, hvis det anses for nødvendigt af hensyn til ejendommens kommende vandforbrug.
8.2.3. Målerbrønde skal udføres således, at vandmåleren holdes frostfri. Ejeren skal foranstalte at brønden skal være forsynet med et forsvarligt dæksel og skal holdes ren og så vidt muligt tør.
8.3 VANDINSTALLATIONER I BYGNINGER
8.3.1. Finder Vandforsyningen at trykforholdene i en ejendom kan forventes at blive utilfredsstillende, og dette kan henføres til særlige forhold vedrørende den pågældende ejendom, kan Vandforsyningen forlange, at der efter nærmere angivne forskrifter skal opstilles et trykforøgeranlæg i forbindelse med ejendommens vandinstallationer.
9.1. De generelle bestemmelser for vandinstallationer jf. 8.1.1 - 8.1.4 finder tilsvarende anvendelse for installationer til forbrugsmåling.
9.2. Ejere af ejendomme, der er tilsluttet Vandforsyningen, har pligt til at installere afregningsmålere til brug for afregning af ejendommenes samlede vandforbrug.
Der må kun anbringes én afregningsmåler på hver ejendom, medmindre der er truffet aftale med Vandforsyningen om andet.
9.3. Vandforsyningen leverer det for afregningen mellem ejeren/brugeren og Vandforsyningen nødvendige målerudstyr og bestemmer måleres antal, størrelse, type og placering.
Hvor dette er nødvendigt, leverer ejeren/brugeren en 230 V forsyning til målerudstyret i en ubrudt forbindelse fra hovedtavlen til måleren. Etablering betales af Vandforsyningen og elforbruget betales af ejeren/forbrugeren.
Ved nybyggeri betales og etableres el tilslutningen af ejer/forbruger. Vandforsyningen kan vælge at opsætte udstyr til fjernaflæsning af vandmåleren.
9.4. Afregningsmåleren anbringes i bygning umiddelbart efter jordledningens indføring og sådan, at den er beskyttet mod frost, fugt, utilsigtet opvarmning, mekaniske ydre påvirkninger og korrosion. Måleren skal til stadighed være let at aflæse og udskifte. På målerens til- og afgangssider, skal der monteres haner for afbrydelse til den øvrige installation.
Hvor dette ikke kan lade sig gøre, anbringes måleren i en målerbrønd på jordledningen på privat grund - normalt ca. 1 meter fra skel. Målerbrønden etableres af ejeren. Vandmåleren må ikke være sat ned i en gammel drikkevandsbrønd.
9.5. Afregningsmålere stilles til rådighed af Vandforsyningen og forbliver Vandforsyningens ejendom.
9.6. Vandforsyningen har til enhver tid ret til at aflæse afregningsmålere.
9.7. Såfremt at måleraflæsning ikke modtages, efter påmindelse, kan der aflægges måleraflæsningsbesøg. Omkostningerne hertil vil blive pålagt ejer/bruger af ejendommen. Kan Vandforsyningen ikke få adgang til ejendommen, kan Vandforsyningen enten fastsætte et skønnet forbrug eller få adgang ved rettens hjælp. Omkostninger til kontrolbesøg herunder gebyr, jf. takstblad, omkostninger til advokat, låsesmed, retsafgift o.l. pålægges ejer/bruger af ejendomme.
9.8. Har Vandforsyningen mistanke om at der ikke er indberettet korrekt aflæsning efter påmindelse kan Vandforsyningen aflægge måleraflæsningsbesøg. Bliver der ved besøget konstateret at der er sket forkert indberetning til Vandforsyningen til skade for Vandforsyningen, skal ejer/bruger af ejendommen betale omkostninger til kontrolbesøget.
9.9. Afregningsmålere vedligeholdes af Vandforsyningen og for dennes regning. Vandforsyningen er berettiget til, når som helst og for egen regning at udskifte og kontrollere målere.
9.11. Hvis vandforbruget ændres i forhold til det af ejeren tidligere oplyste, herunder også pkt. 9.7-9.8, således at afregningsmåleren ikke længere er tilpasset vandforbruget, kan Vandforsyningen forlange målerinstallationen ændret, så måleren kan udskiftes med en måler af passende størrelse.
9.12. Ejer er erstatningspligtig over for Vandforsyningen i alle tilfælde hvor en afregningsmåler er bortkommet eller er blevet beskadiget, f.eks. ved vold, brand, frost m.v.
Ejer og bruger må tåle de ulemper, der er forbundet med at vandtilførslen afbrydes ved udskiftning af målere.
9.13. Opdager ejeren, at der er utætheder eller fejl ved en afregningsmåler, skal han snarest give Xxxxxxxxxxxxxxx meddelelse herom. Brugere af en ejendom skal snarest melde konstaterede fejl til ejeren.
9.14. Ejere og brugere må ikke foretage indgreb i afregningsmålere, bryde plomben eller på nogen måde påvirke målernes korrekte funktion. Der må ikke gøres forsøg på optøning af en frossen måler.
Omkostninger til eftersyn, istandsættelse eller udskiftning af en måler som følge af indgreb jf. ovennævnte afholdes af ejeren.
9.16. For ejendomme hvor der er indgået aftale med Vandforsyningen om individuel afregning efter målt forbrug, overgår ejerens ansvar, rettigheder og pligter efter 9.4, 9.7, 9.8, 9.12, 9.13, 9.14 og 9.18 til brugeren af enheden.
9.18. Ejer kan ved skriftlig henvendelse til Vandforsyningen forlange at få kontrolleret afregningsmålerens nøjagtighed.
Måleren anses for at vise rigtigt når dens visning ligger indenfor de maksimalt acceptable grænser for måleunøjagtighed, som er fastsat af Økonomi- og Erhvervsstyrelsen om kontrol med koldtvandsmålere i drift.
Hvis målerens visning ligger inden for de acceptable grænser for måleunøjagtighed, afholdes omkostningerne til prøvningen mv. af den, der har ønsket afprøvningen.
Hvis målerens visning ligger uden for de acceptable grænser for måleunøjagtighed, afholdes omkostningerne til prøvningen mv. af Vandforsyningen.
Ligger målerens visning uden for de acceptable grænser, foretager Vandforsyningen efter forhandling med ejeren, en skønsmæssig nedsættelse eller forhøjelse af det målte forbrug for det tidsrum, hvor Vandforsyningen skønner, at fejlvisningen har fundet sted.
10.1. Vand fra Vandforsyningen må ikke benyttes til andet formål, i større mængde end hvad Vandforsyningen har fastsat, eller som med rimelighed må kunne antages at ville finde sted fra de tilladte vandinstallationer. Fra dette er undtaget brand under indsats eller andre nødstilfælde.
Spild af vand ved mangelfuld lukning af vandhaner herunder rindende vand til frostsikring eller ved anden uforsvarlig adfærd er ikke tilladt.
Vand må ikke bruges til køleformål, medmindre Vandforsyningen har givet særlig tilladelse hertil.
Størrelsen af vandspildet vil i så fald blive fastsat ved Vandforsyningens skøn efter forhandling med ejeren.
I tilfælde, hvor vandforsyningen skønner risiko for fremtidig vandspild som følge af ejerens efterlandenhed med udskiftning af utætte jordledninger m.m., er Vandforsyningen berettiget til at etablere en målerbrønd på stikledningen som grundlag for fremtidig fakturering af vandforbruget på ejendommen
11. Eftersyn af vandinstallationer og oplysningspligt
11.1. For at kunne kontrollere vandforbruget, efterse at vandinstallationer holdes i god og forskriftsmæssig stand, at der ikke finder vandspild sted samt for vedligeholdelse og udskiftning af vandmålere, skal Vandforsyningens personale mod forevisning af legitimation, til enhver tid have adgang uden retskendelse til ethvert sted på en ejendom, hvor der findes vandinstallationer.
Ejeren skal om fornødent skaffe sådan adgang.
11.2. Har Vandforsyningen givet forbrugeren et rimeligt varsel, forinden fremmøde på ejendommen i forbindelse med afsnit 9.8 og 11.1, og må Vandforsyningen køre forgæves, da kan Vandforsyningen opkræve et gebyr for forgæves kørsel, se takstblad.
11.3. Enhver ejer og bruger af en ejendom, som er tilsluttet Vandforsyningen, skal på forlangende give Vandforsyningen alle oplysninger om vandets anvendelse og om forbrugets størrelse.
Mindst 1 gang om året skal Vandforsyningen offentliggøre følgende:
• opdaterede oplysninger om Vandforsyningens adresse, telefonnummer, faxnummer, e- postadresse, hjemmeside og eventuelle kontaktpersoner,
• en generel beskrivelse af drikkevandets kvalitet, herunder værdier for almindelige parametre og værdier for parametre af særlig lokal betydning
• overskridelser af gældende kvalitetskrav for drikkevand
Tilslutningsbidraget fremgår af Vandforsyningens takstblad. Tilslutningsbidrag for ejendomskategorier, som undtagelsesvis ikke fremgår af takstbladet, fastsættes af Vandforsyningen.
12.2. Når en ejendom, der ikke tidligere har fået vand fra Vandforsyningen bliver tilsluttet til Vandforsyningen, skal der betales et tilslutningsbidrag til Vandforsyningen, forud for arbejdets igangsættelse.
12.4. Hvis en ejendom, der tidligere har fået vand fra en ældre forsyningsledning, sluttes til en ny forsyningsledning, betales ikke tilslutningsbidrag medmindre andet følger af 12.10.
For enfamiliehuse på en matrikel opkræves der en fastpris, idet der maksimalt må forbruges 10 m³. For større byggerier end ovenstående opsættes måler og der afregnes efter medgået forbrug
12.8. Hvis forudsætningerne for et fastsat og betalt tilslutningsbidrag ændres som følge af en senere om- eller tilbygning eller ændret anvendelse af ejendommen, kan Vandforsyningen forlange, at ejeren betaler den forøgelse af tilslutningsbidraget, der svarer til ændringen.
Det medfører ikke nogen ændring i tidligere betalte tilslutningsbidrag når f.eks. lejlighederne i en ejendom ændres til andels- eller ejerlejligheder, eller at værelser på plejehjem ombygges til plejelejligheder.
12.10. Vandforsyningen kan forlange nyt tilslutningsbidrag i forbindelse med væsentlig nyinvestering i vandforsyningsanlægget.
13.1. For alt leveret vand betales et driftsbidrag. Vandforsyningen kan undtage vand til brandslukningsformål under indsats og de lovpligtige afprøvninger af brandhaner.
Driftsbidraget omfatter et bidrag pr. m3 vand tillige med et abonnementsbidrag og statsafgifter og drikkevandsbidrag. Driftsbidrag kan forlanges betalt fra den dag, hvor Vandforsyningen har påbegyndt leveringen af vand til ejendommen. Det faste årlige bidrag (abonnementsbidrag) afregnes
pr. måler, som er afhængig af målerstørrelse. Bidragene fremgår af Vandforsyningens takstblad fra 2015.
13.3. For vand leveret til midlertidigt brug, f.eks. byggebrug, betales driftsbidrag efter 13.1 Vandforsyningen kan dog bestemme, at der ikke betales abonnementsbidrag.
14.1 TILSLUTNINGSBIDRAG OG DRIFTSBIDRAG PÅ EJENDOMSNIVEAU
14.1.1. Tilslutningsbidrag, driftsbidrag og forskudsvis afholdte omkostninger til arbejde ved stikledning eller vandinstallationer, som Vandforsyningen eller Byrådet har foretaget eller ladet foretage efter 5.3, 5.4 eller 8.1.8, påhviler den, der har tinglyst adkomst på den pågældende ejendom.
14.1.2. Driftsbidrag skal på opkrævningen opgøres med særlige poster for hver art af afgift.
14.1.3. Ved overdragelse/fraflytning af ejendommen skal ejeren senest 8 dage efter fraflytningen skriftligt underrette Vandforsyningen om ejerens nye adresse og hvem den nye ejer af ejendommen er. Sker dette ikke kan forsyningen vælge, at rette krav mod såvel den tidligere som den nuværende ejer for betaling af driftsbidrag mv. indtil måleraflæsningen er foretaget og meddelt til Vandforsyningen. Den nye og den gamle ejer må således selv beregne og foretage opkrævning over for hinanden og er Vandforsyningen uvedkommende. Eventuelt indbetalt depositum modregnes i slutopgørelsen vedrørende driftsbidraget mv.
14.1.4. I tilfælde af forsinket betaling gælder pkt. 14.3.
14.2. AFREGNING AF DRIFTSBIDRAG VED INDIVUDUELT MÅLT FORBRUG
Nærværende bestemmelse vedrører afregning af driftsbidrag for ejendomme der er omfattet af § 2 i bekendtgørelse om individuel afregning efter normalt forbrug.
Ved overgang fra fælles til individuel afregning af driftsbidrag skal Vandforsyningen underrette ejendommens ejer og de enkelte brugere samt Byrådet om tidspunktet for overgangen.
14.2.2. Driftsbidrag skal på opkrævningen opføres med særlige poster for hver art af afgift.
foretaget. Eventuelt indbetalt depositum modregnes i slutopgørelsen vedrørende driftsbidrag m.v.
14.2.4. Ved en ny brugers overtagelse skal ejeren med 8 dages varsel skriftligt underrette Vandforsyningen. Ved manglende underretning hæfter ejendommens ejer for enhedens driftsbidrag.
14.2.6. Er vandet lukket på det tidspunkt hvor en ny bruger overtager en enhed, skal Vandforsyningen åbne for vandet, undtaget er dog pkt. 14.1.4.
14.2.7. I tilfælde af forsinket betaling gælder pkt. 14.3.
14.3.1. Ved forsinket betaling kan der fordres renter og gebyr efter reglerne i renteloven.
Når det skyldige beløb, herunder udgifter forbundet med afbrydelse og reetablering af vandforsyningen og eventuelle depositumbetalinger, tillige med renter beregnet i henhold til lov om renter ved forsinket betaling m.v. er betalt eller hvis der stilles en betryggende garanti herfor, skal genåbningen finde sted.
14.3.5. Har en ny ejer/bruger tidligere aftaget vand fra Vandforsyningen enten som ejer eller som bruger og har han i den forbindelse tidligere misligholdt sin pligt til betaling eller skylder for tidligere forbrug, kan Vandforsyningen kræve restancen betalt og evt. kræve depositumbetaling, jf. 14.1.3 inden vand på ny leveres til enheden. Vandforsyningen kan således lukke for vandet i den nye ejendom såfremt der er gæld til Vandforsyningen som eksisterer fra en anden ejendom.
15.1. Overtrædelse af bestemmelserne i 1.2.6, 5.1, 5.2 sidste afsnit, 5.5, 7.1, 8.1.2, 8.1.3, 8.1.4, 8.1.5,
8.1.6, 8.1.7,1.pkt., 8.2.3, 9.2,1. pkt., 9.4, 9.13, 9.14,1. pkt., 10.1, 11.1, 11.3, straffes efter
Vandforsyningslovens § 84 med bøde.
På samme måde straffes den, der i strid med 9.7, 9.8, 11.1,1. pkt., modvirker adgang til en ejendom, samt den, der i strid med 14.2.4,1. pkt., gentagne gange undlader at underrette om en ny brugers overtagelse af en enhed.
15.2. Med bøde efter Vandforsyningslovens § 84 straffes endvidere den, der overtræder bestemmelser fastsat af Vandforsyningen i medfør af 6.4, 8.1.6,1. pkt., 8.1.7,2. pkt. 8.2.1, 8.3.1 og 9.11.
På samme måde straffes den, der lader de nævnte arbejder udføre af personer, som efter loven ikke er berettiget til det.
På samme måde straffes den der overtræder regulativets 11.3.
Dette regulativ træder i kraft den 01-03-2014, og ophæver samtidig de tidligere regulativer der har været gældende for Munkebo Kommunale Vandforsyning, Kerteminde Kommunale Vandforsyning, Bogensø Vandforsyning og Drigstrup Vandværk.
Regulativet kan til enhver tid erstattes af et nyt regulativ, der er udarbejdet i medfør af Vandforsyningsloven.
De i nærværende regulativ fastsatte gebyr og bidrag opkræves efter det til enhver tid gældende takstblad.