Pengeinstitut C A/S (efterfølgende navneændret til Pengeinstitut C A/S)

Kendelse af 14. august 2015 i sag 11/2013

Pengeinstitut C A/S

(efterfølgende navneændret til Pengeinstitut C A/S)

Konkursboet efter Pengeinstitut D A/S

Finansiel Stabilitet A/S

mod

statsautoriseret revisor A

statsautoriseret revisor B

Indholdsfortegnelse

1. Indledning 3

2 Klagen 3

3. Sagens omstændigheder 4

3.1 Kort om fusionerne mellem Pengeinstitut E, Pengeinstitut F og Pengeinstitut G og Finansiel Stabilitets overtagelse af Pengeinstitut D A/S 4

3.1.1 Advokatredegørelsen fra advokat H 6

3.2 Direktionsinstruks af 21. november 2007 8

3.3 Finanstilsynets undersøgelser af Pengeinstitut E og Finanstilsynets afgørelse af [dato] 11

3.4 Bankens håndtering af konkrete bevillingssager i 2008 og de indklagedes eventuelle bemærkninger hertil 12

3.5 Pengeinstitut Es årsrapport for 2008 og tilhørende revisionsprotokollat 17

3.6 Direktionsinstruks af 16. september 2009 22

3.7 Bankens håndtering af konkrete bevillingssager i 2009 og de indklagedes eventuelle bemærkninger hertil 24

3.8 Pengeinstitut Es årsrapport for 2009 og tilhørende revisionsprotokollater 25

4 Parternes bemærkninger 30

4.1 Klagernes bemærkninger ad formaliteten 30

4.2 Klagernes bemærkninger ad realiteten 35

Betydningen af direktionsinstruksen 35

De enkelte bevillingssager 38

Nærmere om direktionens beføjelser til at forlænge tidligere bevilgede udlånsengagementer i § 70-instruksen 39

Den fejlagtige protokollering og den manglende afhjælpning af Finanstilsynets påbud 40

Forhold vedrørende advokatredegørelsen 48

4.3 De indklagedes bemærkninger ad formaliteten 49

4.4 De indklagedes bemærkninger ad realiteten 51

Den udførte revision og revisionsgrundlaget 52

Betydningen af en intern revisionsfunktion for revisors arbejdshandlinger 53

Betydningen af bestyrelsens § 70-instruks 55

Betydningen af advokatredegørelsen 58

Engagementsgennemgang efter revisionsbekendtgørelsens § 24 59

Vedrørende klagernes brug af ordet ”forudsætningsvis” som retligt grundlag for klagen 61

Vedrørende Finanstilsynets § 71-vejledning 61

Finanstilsynets rapport af 26. november 2007 62

5 Fremmøde for nævnet den 27. maj 2015 63

6 De indklagedes forklaringer og bemærkninger 63

7 Revisornævnets begrundelse og afgørelse 64

1. Indledning

Ved skrivelse af 4. februar 2013 har Pengeinstitut C A/S i medfør af revisorlovens § 43, stk. 3, ind- bragt statsautoriseret revisor A og statsautoriseret revisor B for Revisornævnet. I processkrift af 20. juni 2013 er det meddelt nævnet, at klagen også er indgivet på vegne af Finansiel Stabilitet A/S samt af konkursboet efter Pengeinstitut D A/S.

Erhvervsstyrelsen har om A oplyst, at han har været godkendt som statsautoriseret revisor fra den

27. maj 1983, og at han på erklæringstidspunkterne var tilknyttet I A/S, xxx.xx. XX XX XX XX.

Erhvervsstyrelsen har om B oplyst, at han har været godkendt som statsautoriseret revisor fra den

29. januar 1999, og at han på erklæringstidspunkterne var tilknyttet I A/S, xxx.xx. XX XX XX XX.

Klagen vedrører forhold omkring de indklagedes revision af årsrapporterne for 2008 og 2009 for Pengeinstitut E (herefter benævnt Pengeinstitut E) herunder særligt, om de indklagede burde have anført bemærkninger i revisionsprotokollaterne om eller foretaget yderligere revisionshandlinger til afdækning af bankens håndtering af bevillingssager, og om efterlevelsen af lov om finansiel virk- somhed, den for finansielle institutioner dagældende revisionsbekendtgørelse og bankens direkti- onsinstruks.

De indklagede har principalt bestridt Revisornævnets kompetence og klagernes retlige interesse, subsidiært bestridt at have handlet i strid med god revisorskik.

2 Klagen

Klagerne har i afsluttende processkrift af 11. juli 2014 rejst følgende klagepunkter:

1) At de indklagede burde have konstateret, at Pengeinstitut Es forretningsgange og interne kontrol på kreditområdet ikke fungerede på betryggende vis, idet

a. De indklagede havde pligt til at gennemgå bestyrelsesprotokollen, herunder den tilhø- rende udlånsprotokol, og de indklagede, på baggrund af en sådan gennemgang, burde have konstateret;

i. At bestyrelsens instruks til direktionen (direktionsinstruksen) i medfør af § 70 i lov om finansiel virksomhed (FIL) blev tilsidesat, og

ii. At efterbevillingssager fejlagtigt blev behandlet som efterretningssager.

b. De indklagede på baggrund af engagementsgennemgangen i medfør af § 24 i bekendt- gørelse om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder m.v. (Revisionsbe- kendtgørelsen) havde pligt til at gennemgå de væsentligste dokumenter vedrørende disse udlånsengagementer, og at de indklagede burde have konstateret;

i. At direktionsinstruksen også i disse udlånsengagementer blev tilsidesat, og

ii. At kreditsagsbehandlingen også i andre tilfælde – end de tilfælde, hvor efter- bevillingssager blev behandlet som efterretningssager – ikke fungerede på betryggende vis.

c. De indklagede på baggrund af de nævnte forhold burde have foretaget yderligere revi- sionshandlinger, der ville have afdækket yderligere uforsvarlige forhold i Pengeinsti- tut E vedrørende kreditsagsbehandlingen. De indklagede burde have gjort bemærk- ning om disse forhold og taget de fornødne forbehold i erklæringerne i revisionspro- tokollen, jf. dagældende revisionsbekendtgørelses §§ 4, stk. 2 og § 6, stk. 1, nr. 1.

2) De indklagede burde, som følge af forholdene under klagepunkt 1, have konstateret, at der i udlånsprotokollen skete fejlagtig protokollering af sparekassens efterbevillinger, som at Fi- nanstilsynets meddelte påbud i afgørelse af 26. november 2007 ikke blev afhjulpet.

De indklagede burde have gjort bemærkning om disse forhold i revisionsprotokollen, jf. den dagældende revisionsbekendtgørelses § 4, stk. 2.

Klagerne har i processkrifterne anført, at der ikke klages over selve erklæringerne på årsrapporter- ne, men alene over de indklagedes arbejde i tilknytning til erklæringsafgivelsen.

3. Sagens omstændigheder

3.1 Kort om fusionerne mellem Pengeinstitut E, Pengeinstitut F og Pengeinstitut G og Finansiel Stabilitets overtagelse af Pengeinstitut D A/S

Pengeinstitut E, xxx.xx. XX XX XX XX, blev grundlagt i [år], og hed frem til [år] Pengeinstitut E. Banken, der havde hovedsæde i [by], blev i [år] fusioneret med de lokale banker på [landsdel], [landsdel] og [landsdel], Pengeinstitut J, Pengeinstitut K, og Pengeinstitut L. Banken skiftede, i for- bindelse med en fusion med selskabet M A/S den [dato], status fra sparekasse til aktieselskab.

Indklagede, statsautoriseret revisor A, ses, ifølge oplysningerne i det Centrale Virksomhedsregister, at være indtrådt i revisionen af Pengeinstitut E, xxx.xx. XX XX XX XX, første gang i 1996, samt i revisionen for selskabet M A/S, som siden omdannedes til Pengeinstitut D A/S, den 22. maj 2005. Efter sparekassens omdannelse til et aktieselskab har denne indklagede fortsat sit virke som revisor for sparekassen, fra den 22. juni 2007 i regi af I A/S. Indklagede varetog revisionen af Pengeinstitut Es årsrapporter frem til den 12. april 2010, og har, sammen med indklagede statsautoriseret revisor B, erklæret sig vedrørende årsrapporterne 2008 og 2009 for Pengeinstitut E.

Pengeinstitut G, xxx.xx. XX XX XX XX, der blev grundlagt i [år] og frem til [år] hed Pengeinstitut G havde i [år] fusioneret med Pengeinstitut N. Pengeinstitut F, xxx.xx. XX XX XX XX, blev grund- lagt i [år] og var en dansk lokalbank med 7 afdelinger omkring [landsdel] samt i [by].

Lov om finansiel stabilitet, populært omtalt bankpakke 1, blev vedtaget den 10. oktober 2008 i for- bindelse med finanskrisen. Bankpakken løb over 2 år og havde til formål at sikre tilliden til dan- ske pengeinstitutter. Med Bankpakke 1 udstedte den danske stat en 2-årig garanti for alle indlån og simple fordringer i de danske pengeinstitutter, som var medlemmer af Det Private Beredskab. Med loven stiftedes endvidere det statslige aktieselskab Finansiel Stabilitet A/S, der siden har haft til opgave at overtage forpligtelserne i nødlidende pengeinstitutter.

For at deltage i garantiordningen skulle pengeinstitutterne betale en provision på 15 mia. kr. til sta- ten, og skulle endvidere stille en garanti på 20 mia. kr. for tab ved afvikling af nødlidende pengein- stitutter. Pengeinstitutternes samlede betaling har udgjort mellem 15 og 35 mia. kr. og har været afhængig af hvor store tab, der er opstået ved afviklingen af nødlidende pengeinstitutter i Det Priva- te Beredskab.

Pengeinstitut E tilsluttede sig i efteråret 2008 bankpakke I, og bankens betalingsandel for del- tagelsen blev i bankens årsrapport for 2008 foreløbigt opgjort til ca. 37 mio. kr., mens den mak- simale bruttorisiko for banken med hensyn til dennes bidrag til rekapitalisering eller anden finansiel støtte til nødlidende, danske pengeinstitutter i samme årsrapport blev opgjort til ca. 100 mio. kr.

Pengeinstitut G ophørte med sin virksomhed den [dato], hvor sparekassen overdrog sine aktiviteter til Pengeinstitut F. Pengeinstitut G trådte i likvidation og blev senere – den [dato]– taget under kon- kursbehandling.

Med lov nr. 67 af 3. februar 2009 indførtes lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter (popu- lært kaldet Bankpakke II), som etablerede en ordning, hvorefter alle kreditinstitutter med hjemsted i Danmark kunne søge om et kapitalindskud til at sikre et tilstrækkeligt kapitalgrundlag. Samtidig indførtes med loven et forbud mod lånefinansieret salg af instituttets egne aktier og garantibeviser. Endelig vedtog Folketinget den 25. juni 2010 lov om ændring af lov om finansiel stabilitet (popu- lært kaldet Bankpakke III), hvorved man videreførte Finansiel Stabilitet A/S’ mulighed for at over- tage og afvikle et nødlidende pengeinstitut. Hvis et nødlidende pengeinstitut således måtte beslutte at lade sig afvikle, skal Finansiel Stabilitet A/S oprette et datterselskab, som overtager aktiviteterne i det nødlidende pengeinstitut, og gennemfører en afvikling heraf.

I slutningen af [måned] [år] meddelte Pengeinstitut F og Pengeinstitut E, at man planlagde en sam- menlægning. Pengeinstitut E var, kort forinden, ifølge en undersøgelse offentliggjort i [avis] den [dato], udråbt som det farligste pengeinstitut at være kunde i. Pengeinstitut F var ifølge samme un- dersøgelse det sjette dårligste pengeinstitut.

Den [dato] godkendte de to bankers generalforsamlinger fusionen af Pengeinstitut F samt Pengein- stitut E i det fortsættende selskab Pengeinstitut D A/S, og to dage efter blev fusionen ligeledes god- kendt af Finanstilsynet. Fusionen indebar dels, at Pengeinstitut F ophørte pr. fusionsdatoen, og at Pengeinstitut E efter fusionen var det fortsættende selskab, dog således, at der samtidig skete en navneændring af sparekassens navn til Pengeinstitut D A/S samt en ændring af sparekassens ledelse og organisation, idet Pengeinstitut Es hidtidige direktion og bestyrelsen i en periode op til og i for- bindelse med fusionen udtrådte.

Ved afgørelse af [dato] fastsatte Finanstilsynet et forøget solvenskrav på 19 % for Pengeinstitut D A/S, svarende til en tilstrækkelig basiskapital på 1,965 mia. kr. før nedskrivninger for 2. kvartal 2011 på ca. 400 mio. kr. Over halvdelen af de af tilsynet pålagte mernedskrivninger kunne henføres til 4 udlånsengagementer. Det forøgede solvenskrav og kravet om øgede nedskrivninger betød, at banken manglede ca. 700 mio. kr. i sin basiskapital.

Da Pengeinstitut D A/S konstaterede, at man ikke kunne opfylde det solvenskrav, som Finanstilsy- net havde fastsat, indgik banken, med virkning fra den [dato] og under henvisning til Bankpakke III, aftale med Finansiel Stabilitet A/S om overdragelse af samtlige sine aktiver og en del af sine passi- ver til det statslige selskabs datterselskab, Pengeinstitut C A/S.

3.1.1 Advokatredegørelsen fra advokat H

Bestyrelsen for Pengeinstitut C A/S anmodede kort efter advokat H om, på vegne af bestyrelsen, at foretage en undersøgelse af visse forhold i de pengeinstitutter, der senere blev til Pengeinstitut D A/S, og ud fra disse undersøgelser udfærdige en redegørelse om årsagerne til Pengeinstitut C A/S’ sammenbrud.

Af bestyrelsens kommissorium til advokaten fremgår det blandt andet, at advokatens undersøgelse skulle omfatte:

”…

1. om de i lov om finansiel virksomhed (FIL) §§ 70 og 71 omhandlede retningslinjer mv. har foreligget,

2. om de pågældende retningslinjer mv. har været fulgt

a. med hensyn til bevilling af større lån mv., og

b. i relation til engagementer omfattet af FIL § 78 3. […]

4. om Pengeinstitutternes ledelser har aflagt års- og delårsrapporter i overensstem- melse med FIL kap. 13 og i medfør heraf fastsatte regler,

5. om Pengeinstitutternes interne og eksterne revision har udført revisionen af Pen- geinstitutterne i overensstemmelse med lovgivningen og de i medfør af FIL § 199, stk. 11, fastsatte bestemmelser.

…”

Advokat H afleverede den 6. juli 2012 sin redegørelse til bestyrelsen. Af redegørelsen fremgår blandt andet følgende:

”…

De væsentligste årsager til Pengeinstitut C A/S’ økonomiske sammenbrud skal findes i Sparekassens og Bankens udlånsvirksomhed samt tabet i forbindelse med Bankens køb af Pengeinstitut G.

Pengeinstitut C A/S har således i tiden efter fusionen i november 2010 ikke bevilget yderligere lån af betydning.

…”

Og videre:

”…

Det er min vurdering, at Pengeinstitutternes bestyrelser har sikret en forsvarlig kredit- organisation med tilstrækkelig funktionsadskillelse. Bemandingen af Pengeinstitutternes erhvervs- og kreditafdelinger har været forsvarlig, ligesom der har været etableret en tilstrækkelig funktionsadskillelse mellem direktionen og kredit- og erhvervsafdelingen, og mellem kreditafdelingen og erhvervsafdelingen.

Pengeinstitutternes bestyrelser har dermed sikret, at der i Pengeinstitutternes kreditor- ganisation findes en konsekvent ansvarsfordeling og et fyldestgørende kontrolsystem.

Den faktiske kreditsagsbehandling i Sparekassen, i hvert fald frem til 2009, efterlader imidlertid et indtryk af, at Sparekassens erhvervsafdelings og kreditafdelings udarbej- delse af kreditindstillinger og kreditsagsbehandling, har været en ren formalitet og ikke udtryk for en selvstændig kreditsagsbehandling og – vurdering, idet udlånsengagemen- terne i vid udstrækning har været ”forhåndsgodkendt” eller ”aftalt” med Sparekassens direktør og/eller kreditchef og underdirektør.

Hertil kommer, at en gennemgang af Sparekassens bestyrelsesmødereferater viser, at der – for så vidt angår kreditgivning – i et meget betydeligt antal tilfælde, reelt var tale om efterbevillinger.

Der findes således en række tilfælde, hvor Sparekassen har afgivet et kredittilsagn til kunden forud for bestyrelsens behandling og bevilling af sagen.

Der findes ligeledes tilfælde, hvor udlånsengagementernes provenu blev trukket på kon- toen forud for bestyrelsens behandling og bevilling af sagen.

Tilsvarende kan det dokumenteres, at der har været forelagt udlånsengagementer for bestyrelsen til bevilling, uden at det af bestyrelsesmødereferatet fremgår, at der reelt var tale om en efterbevilling.

Endelig findes der tilfælde, hvor det ikke af bestyrelsesmødereferatet fremgår, at ud- lånsengagementet har været forelagt for bestyrelsen til behandling og bevilling, hvorfor det er tvivlsomt, om det er bestyrelsen – som var den bevilgende myndighed – der har bevilget udlånsengagementet.

Det er min vurdering, at denne praksis for kreditsagsbehandling i Sparekassen har væ- ret uforsvarlig.

…”

Og videre:

”…

Det er min vurdering, at Sparekassens tidligere eksterne revision, de statsautoriserede revisorer A og B, I A/S, ved sin gennemgang af Sparekassens forretningsgange, samt bestyrelsesreferaterne, burde have bemærket, at der under kolonnen ”Efterretnings- sager” forekom bevillinger, som ikke umiddelbart syntes at følge de fastlagte ret- ningslinjer i Direktionsinstruksens kreditinstruks. Sparekassens tidligere eksterne revi- sion har i sine revisionsprotokollater vedrørende Sparekassens årsrapporter for 2008 og 2009, erklæret, at Sparekassens forretningsgange og interne kontrol fungerer på be- tryggende vis.

Der er derfor min vurdering, at Sparekassens tidligere eksterne revision ikke har op- fyldt de forpligtelser, der påhviler den eksterne revision i henhold til Revisionsbekendt- gørelsen. Det anbefales derfor, at de statsautoriserede revisorer A og B, I A/S, indbrin- ges for Revisornævnet.

Det er min vurdering, at Pengeinstitutternes interne og eksterne revision i øvrigt har udført revisionen af Pengeinstitutterne i overensstemmelse med lovgivningen og de i medfør af FIL § 199, stk. 11, fastsatte bestemmelser.

…”

Og videre:

”…

Det er samlet min vurdering, at ledelserne i Sparekassen, Banken og Pengeinstitut C A/S ikke har pådraget sig et erstatningsansvar for de tab, som er lidt i Pengeinstitutter- nes udlånsvirksomhed.

For så vidt angår Sparekassens uforsvarlige praksis for kreditsagsbehandling kan frem- hæves følgende.

Når det skal vurderes om Sparekassens uforsvarlige praksis for kreditsagsbehandling har forårsaget et tab for Sparekassen, skal vurderingen rettes mod de enkelte udlåns- engagementer.

En gennemgang af de i Sparekassen konkret bevilgede udlånsengagementer viser, at Sparekassen helt overvejende foretog udlån til kunder med meget betydelige egenkapi- taler og/eller med kautioner af personer, som man på bevillingstidspunktet med rette anså for god for kautionsforpligtelsen.

Selvom nogle af de behandlede udlånsengagementer umiddelbart fremstår som svage, er det min vurdering at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at statuere et erstatnings- ansvar for Sparekassens ledelse.

Det er muligt, at en mere forsvarlig kreditsagsbehandling kunne have medvirket til at reducere Sparekassens tab, men denne teoretiske mulighed, som ikke har støtte i kon- kret uforsvarligt bevilgede udlånsengagementer, finder jeg ikke tilstrækkeligt til at kun- ne bære et erstatningsansvar for Sparekassens ledelse.

Endelig bemærkes, at jeg heller ikke finder grundlag for at anfægte Sparekassens op- følgning på de konkret bevilgede udlånsengagementer, der i højere grad beror på et forretningsmæssigt skøn.

…”

3.2 Direktionsinstruks af [dato]

I henhold til § 70 og § 71 i lov om finansiel virksomhed vedtog bestyrelsen for Pengeinstitut E den [dato] en direktionsinstruks til nærmere regulering af blandt andet bankens håndtering af kreditbe- villinger samt direktionens rapporteringsforpligtelser. Af direktionsinstruksen fremgår blandt andet følgende:

”…

3. Kreditinstruks

3.1. Direktionen kan bevilge lån, kreditter og garantier af enhver art i henhold til se- parat udarbejdet skema ”bevillingsbeføjelser”:

Skemaet er vedhæftet nærværende instruks. Beføjelsen udgør således:

Løbende engagementer:

Kategori 1: Samlet engagement excl.

sagsgaranti, Totalkredit kr. 20 mio.

Kategori 2: Udover kategori 1

Sagsgaranti, Totalkredit kr. 10 mio.

Midlertidigt engagement:

Udover bevilling af samlet løbende engagement kan direktionen bevilge byggelån, udlægskreditter, garantier for forhåndslån samt garanti i konverteringssager således:

Kategori 3: Byggelån, udlægskredit

og garanti for restkøbesum kr. 10 mio. Kategori 4: Garanti for forhåndslån kr. 10 mio. Kategori 5: Garanti for konverteringssager kr. 25 mio.

Såfremt et engagement indeholder rammebevillinger for finansielle instrumenter indgår et ”risikobeløb” på 10 % af de tildelte rammer i det ovenfor nævnte beløb for engage- ment, kategori 1.

Bevillingen sker ud fra sædvanlig kreditvurdering og sikkerhedsvurdering ud fra intern udarbejdet forretningsgang. Den opgjorte blanco må maximalt andrage 100 % af bevil- lingsrammen inden for kategori 1.

3.2. Mod sikkerhed af den art, som er beskrevet nedenfor, forhøjes den i pkt. 3.1. nævnte grænse med den således sikrede del af engagementet, dog højst med kr. 10 mio.:

Som sikkerhed kan accepteres:

Type Belåningsprocent:

Indlån	100
Garantier stillet af den danske stat, amter eller kommuner	100
Garantier stillet af pengeinstitutter samt forsikringsselskaber
i OECD-lande	80
Danske stats- og realkreditobligationer	90
Ultra likvide aktier noteret på OMX AB	60

3.3. Direktionen kan endvidere bevilge forhøjelser af de af bestyrelsen bevilgede eller godkendte lån, kreditter og garantier af enhver art, når bestyrelsen har gennemgået tid- ligere bevilling som efterretningssag. Den samlede forhøjelse af det enkelte engagement må dog ikke overstige kr. 10 mio.

[…]

3.7. Direktionen kan i presserende tilfælde, hvor bestyrelsens godkendelse ikke kan ind- hentes, foretage bevillinger, der bringer et engagement op over de i denne instruks nævnte maksimumsbeløb. Sådanne bevillinger skal forelægges bestyrelsen på det først- kommende bestyrelsesmøde eller senest 4 uger efter bevillingen. Nærværende bestem- melser gælder ikke for engagementer, der ved bevilling bringes op over grænserne i lov om finansiel virksomhed § 145.

[…]

3.10. Bestyrelsen fastsætter vilkår for ønsket rapportering omkring bevilgede engage- menter. Bestyrelsen fastsætter pt. følgende retningslinjer:

Til hvert bestyrelsesmøde udarbejdes en liste i fortløbende nummerorden omfattende:

I: Indstillinger udover direktionens beføjelse til bevilling. II: Indstillinger udover direktionens beføjelse til afslag.

III: Bevillinger, jf. Lov om Finansiel virksomhed § 78. IV: Særlige engagementer

V: Sager omfattet af punkt 3.7, hvor der er sket presserende bevilling.

Referat af behandling af ovennævnte bevillinger/afslag indføres i forhandlingsprotokol- len. Til opbevaring i særskilt bevillingsprotokol skal derudover udarbejdes bevillings- liste bilagt af lånindstillingen med påført initialer af formanden eller næstformanden.

Udover ovennævnte bevillingssager rapporteres følgende bevillings- og afslagsengage- menter:

I: Nye engagementer større end kr. 5 mio.

II: Eksisterende engagementer større end kr. 5 mio., hvor der er bevilget forhøjelse, bevilget overtræk og restancer eller ændret i belåningsværdi på over kr. 2,5 mio.

III: Ikke bevilgede overtræk og restancer større end kr. 1,0 mio.

IV: Gennemførte akkorder og tabsafskrivninger større end kr.

1,0 mio.

Sagerne indarbejdes i bevillingsprotokollen med kort beskrivelse. Disse sager er alle tillige opbevaret med elektronisk bevilling i Sparekassens kreditindstillingssystem.

3.11. Direktionen skal sikre, at sparekassen har passende interne procedurer til kontrol af, at kreditpolitikken efterleves af sparekassens medarbejdere.

[…]

7. Rapportering til bestyrelsen

7.1. Direktionen aflægger på hvert bestyrelsesmøde rapport om udviklingen i samtlige de grænser, som er anført i § 70-instruksen.

[…]

7.2. Direktionen forelægger til behandling på hvert bestyrelsesmøde de ansøgninger om lån, kreditter og garantier, som ikke kan bevilges af direktionen eller som skal forelæg- ges til efterretning i henhold til kreditinstruksen.

…”

Bestyrelsen vedtog den [dato] og [dato] nye direktionsinstrukser. De ovenfor citerede bestemmelser i instrukserne blev imidlertid ikke ændret i forhold til den oprindelige instruks fra [år].

3.3 Finanstilsynets undersøgelser af Pengeinstitut E og Finanstilsynets afgørelse af [dato]

Finanstilsynet gennemførte i perioden [periode] og den [periode] en ordinær undersøgelse af Penge- institut E. Ved undersøgelsen gennemgik tilsynet det materiale, som var blevet udarbejdet af spare- kassen i overensstemmelse med tilsynets anmodning af [dato]. I tilsynets brev af [dato] opsumme- rede tilsynet sine konklusioner på undersøgelsen således:

”…

1. Bestyrelsens forhandlingsprotokol

Bestyrelsens forhandlingsprotokol samt bevillingsprotokol blev læst tilbage til seneste undersøgelse i [måned][år]. Gennemgangen gav anledning til følgende bemærkninger:

Sparekasses bestyrelsesprotokol er fortsat meget kortfattet, og der blev ikke fundet di- vergerende meninger eller drøftelser i protokollen.

I henhold til lov om finansiel virksomhed § 74, stk. 3, skal forhandlingsprotokollen inde- holde en beskrivelse af de på møderne førte drøftelser.

Desuden gælder, at et bestyrelsesmedlem, der ikke er enig i bestyrelsens beslutning har ret til at få sin mening indført i forhandlingsprotokollen. I henhold til § 71-vejledningen, pkt. 66, skal forhandlingsprotokollen indeholde en beskrivelse af de på møderne førte drøftelser.

[…]

• Finanstilsynet skal påbyde sparekassen at overholde § 71-vejledningen, pkt. 66.

Ved gennemgangen af sparekassens protokoller blev det desuden konstateret, at det ikke er muligt at se, hvilke engagementer der er bevilget eller afslået af bestyrelsen, hvilke engagementer som er omfattet af § 78, samt hvilke engagementer som er bevilget pres- serede.

I henhold til pkt. 71 i § 71-vejledningen gælder, at det skal fremgå af forhandlingspro- tokollen, hvilke lån i bevillingsprotokollen der er bevilget/afslået, bevilget i henhold til

§ 78 i lov om finansiel virksomhed, til efterretning eller til efterbevilling. Der gælder desuden i henhold til § 71-vejledningen, pkt. 74, at det skal anføres udtrykkeligt i proto- kollen, når der behandles engagementer omfattet af § 78, stk. 1 og 4, i lov om finansiel virksomhed, ligesom det skal anføres, at de pågældende medlemmer ikke har været til stede under sagens behandling.

• Finanstilsynet skal påbyde sparekassen at overholde § 71-vejledningen, pkt. 71.

[…]

7. Afsluttende bemærkninger

I protokollatet til årsregnskabet for 2007 skal revisionen i bemærkningsafsnittet forhol- de sig til de påbud, som Finanstilsynet har givet sparekassen i denne rapport, jf. bilag 2, pkt. 1.5, i bekendtgørelse nr. 1363 af 11. december 2006 om revisionens gennemfø- relse i finansielle virksomheder m.v. samt finansielle koncerner.

…”

3.4 Bankens håndtering af konkrete bevillingssager i 2008 og de indklagedes bemærkninger hertil

Klagerne har i klageskrivelserne fremdraget en række bevillingssager med henblik på at belyse di- rektionens henholdsvis bestyrelsens håndtering af bevillinger i disse sager i 2008. Nedenfor gen- nemgås de faktuelle forhold vedrørende disse enkeltsager.

O A/S

Det fremgår af sagens oplysninger, at udlånsengagementet, som vedrørte finansiering til køb af O A/S l i [by], på tidspunktet for Pengeinstitut E sammenbrud udgjorde 54,1 mio. kr.

Den 18. juli 2007 afgav Pengeinstitut E et betinget finansieringstilsagn på en kredit på 57,5 mio. kr. til O A/S. Af finansieringstilsagnet, som er underskrevet af udviklingsdirektør P og underdirektør Q, fremgår det blandt andet:

”…

Følgende betingelser skal være godkendt eller opfyldt i forbindelse med udbetaling:

Interbankaftale mellem Pengeinstitut R og Pengeinstitut E skal være aftalt og under- skrevet.

Vilkår for engagementet i Pengeinstitut R skal kunne godkendes.

Formueforhold for ejere af S ApS, T ApS og for investor U skal kunne godkendes af Pengeinstitut E.

[…]

Kreditten tilbydes på Sparekassens sædvanlige forretningsbetingelser. Nærværende tilbud er gældende indtil 15.08.07.

…”

Kreditten blev bevilget af sparekassens bestyrelse den [dato], dvs. ca. 1 måned efter lånetilsagnets fremsendelse til kunden. Der er ikke i bestyrelsesmødereferatet og den tilhørende udlånsprotokol

oplysninger om, hvilken type bevilling, der var tale om, ud over, at der var tale om en ”særlig låne- ansøgning”. Kreditten blev, efter det af klagerne oplyste, ikke udbetalt.

Af kreditindstilling af [dato] fremgår, at direktionen den [dato] tog en bevilling på 77,324 mio. kr. til følge bestående af en kassekredit på 69 mio. kr. og en garanti på 8.323.836,50 kr. Blanco-delen af engagementet udgjorde 40,589 mio. kr. På et bestyrelsesmøde afholdt den [dato] tog bestyrelsen bevillingen på 77,324 mio. kr. til efterretning. Af posteringsoversigten for selskabets kassekredit fremgår det, at beløbene blev udbetalt fra [måned] [år], og at der i [måned] [år] var trukket ca. 65 mio. kr. på kontoen.

Det fremgår videre af sagens oplysninger, at bestyrelsen på bestyrelsesmødet den [dato], i anledning af Finanstilsynets anmodning om indsendelse af materiale vedrørende de største ejendoms- engagementer, gennemgik i alt 15 ejendomsengagementer, herunder engagementet vedrørende O A/S, som internt var tildelt karakteren 2A.

Der er ikke af de indklagede afgivet bemærkninger om engagementet i det foreløbige protokollat til brug for bestyrelsens godkendelse af årsrapporten for 2008, eller i den endelige revisionsprotokol.

Af sagens oplysninger fremgår det, at engagementet, der vedrørte finansiering til V, blev ydet som en kassekredit, der hovedsageligt blev anvendt til finansiering af køb af pantebreve og ejendomme. For så vidt angår udlånsengagementet med V, fremgår det af sagens oplysninger, at engagementet, på tidspunktet for Pengeinstitut D A/S’ sammenbrud, var ca. 157 mio. kr.

På et bestyrelsesmøde afholdt den [dato] tog bestyrelsen direktionens forlængelse af en tidligere af bestyrelsen bevilget kredit på 100 mio. kr. til efterretning. Den tidligere bevilgede kredit blev bevil- get af bestyrelsen den [dato]. Af udlånsprotokollen for denne bevilling fremgår følgende:

”…

Midlertidig kredit

…”

X ApS

Det fremgår af sagens oplysninger, at udlånsengagementet, på tidspunktet for Pengeinstitut D A/S’ sammenbrud, var ca. 40,7 mio. kr. Sparekassen havde bevilget lånene til køb af aktier i Y A/S, som ejede Pengeinstitut Z, og som blev taget under konkursbehandling den [dato].

Af selskabets posteringsoversigt for kreditten fremgår det, at beløbet til indfrielse af engagementet i Pengeinstitut Z (Pengeinstitut Z havde oprindeligt bevilget lånet) blev trukket den [dato].

Direktionen bevilgede den [dato] selskabet en kredit på 39,195 xxx.xx. I kreditindstillingen har medarbejder Ø den [dato] anført følgende:

”…

For bevilling taler: 1. God indtjening

2. God sikkerhed

Bevillingen er forhåndsgodkendt af Q. Indgår i den samlede ”ramme” vi i [måne- der] 2008 bevilgede til køb af aktier i Pengeinstitut Z.

Imod bevilling taler: Intet

…”

Af Æ, Kreditkontoret, er anført blandt andet følgende:

”…

Eneste fællesnævner i de registrerede sammenhørende engagementer er investeringen i aktier i Pengeinstitut Z, som er lagt til sikkerhed for de enkelte engagementer. Samtlige aktier indgår således i engagementet med Pengeinstitut Z, men ellers er der ikke tale om associerede engagementer. Der skal således p.t. ikke ske indberetning i henhold til BKG om ”Store engagementer”. I øvrigt godkendt til bevilling.

…”

På et bestyrelsesmøde afholdt den [dato] tog bestyrelsen direktionens bevilling af kredit til efterret- ning, idet det af udlånsprotokollen fremgår, at der var tale om ”Erh.kredit til køb af Pengeinstitut Z aktier”.

Det fremgår af sagens oplysninger, at Pengeinstitut E i 2008 havde yderligere fem udlånsenga- gementer, hvor der også var ydet kreditter udelukkende til køb af aktier i Y A/S. Disse fem yderli- gere udlånsengagementer var med Å ApS, W ApS, AA A/S, BB og CC ApS.

På et bestyrelsesmøde afholdt den [dato] bevilgede bestyrelsen kreditter for tilsammen 151,875 mio. kr. til disse fem selskaber.

Af posteringsoversigterne for de fem investeringskreditter fremgår, at beløbene til de fem kunders køb af aktier i Y A/S blev trukket primo januar 2008, og videre fremgår det af fondsnotaerne vedrø- rende købet af aktierne i Y A/S, at aktierne blev købt den [dato], dvs. forud for, at sparekassens be- styrelse den [dato] bevilgede de fem kreditter på bestyrelsesmødet.

DD ApS

Engagementet med DD ApS m.fl. bestod primært af lån til DD ApS, EE A/S og FF ApS til finansie- ring af køb af aktier i GG A/S i forbindelse med en kapitalforhøjelse i marts 2008. Forud for kapi- talforhøjelsen var GG A/S ejet med 1/3 hver af henholdsvis DD ApS, EE A/S og FF ApS.

På tidspunktet for Pengeinstitut D A/S ' økonomiske sammenbrud havde udlånsengagementet til DD ApS en størrelse på ca. 55,4 mio. kr. De samlede lån til DD ApS, EE A/S og FF ApS, der alle blev anvendt til finansiering af køb af aktier i GG A/S, havde pr. tidspunktet for Pengeinstitut D A/S ' økonomiske sammenbrud en størrelse på ca. 132,4 mio. kr.

Det fremgår af kreditindstillingerne, at DD ApS, EE A/S og FF ApS, som aktionærer, hver blev bevilget en investeringskredit på 48,5 mio. kr. Beløbet dækkede over, at hver af de tre aktionærer tegnede 790.774 stk. aktier i forbindelse med kapitalforhøjelsen til kurs EUR 7,3496 pr. aktie á no- minelt EUR 1, svarende til en betaling på i alt EUR 5.811.874 (ca. 43.366.000 kr.). Maksimum på kreditten blev tilpasset således, at der var "plads" til ca. 1 ¼ års rente, og lånet blev således bevilget med 48,5 mio. kr. til hver af de tre aktionærer. Kreditindstillingen for FF ApS er dateret den [dato], kreditindstillingen for EE A/S er dateret den [dato], og kreditindstillingen for DD ApS er dateret den [dato].

Af kreditindstillingen for DD ApS fremgår blandt andet:

”…

For bevilling taler: Iflg. SH

Imod bevilling taler:

…”

Af kreditindstillingen vedrørende EE A/S fremgår det blandt andet den [dato]:

”…

Bemærkninger: Kredit til aktiekøb tkr. 48.500 + BOT tkr. 4.300 er bevilget på bestyrel- sesmøde [dato], hvorimod garantistillelsen er ny. I øvrigt godkendt til bevilling.

…”

Forlængelsen af kreditten samt garantien blev efterfølgende bevilget den [dato] af direktionen. Af kreditindstillingen for FF ApS fremgår blandt andet:

”…

For bevilling taler: Iflg. SH

Imod bevilling taler:

…”

Alle kreditter blev ydet med en fast rente på 9 % i hele løbetiden, og var uopsigelig for begge parter frem til 2014. Kreditterne på hver 48,5 mio. kr. blev bevilget af bestyrelsen på et bestyrelsesmøde afholdt den [dato].

Af lånedokumenterne og præamblen til aftalerne om deling af fortjeneste fremgår, at kreditterne blev givet den [dato], dvs. 5 dage før bestyrelsesmødet, hvor bevillingen blev behandlet.

Af posteringsoversigterne for de tre investeringskreditter fremgår, at beløbene til de tre kunders teg- ning af aktier i GG A/S blev udbetalt den [dato], dvs. forud for bestyrelsesmødet den [dato].

Af de indklagedes foreløbige revisionsprotokol, som blev udarbejdet til brug for bestyrelsens god- kendelse af årsrapporten for 2008 fremgår følgende omkring DD ApS:

”…

DD ApS

Moderselskab for HH ejerandel i koncernen GG A/S.

Engagementet består af erhvervskredit til finansiering af vindmølleprojekter og andre alternative energikilder, men det væsentligste engagement består af kredit til køb af ak- tier i GG A/S.

Engagementet er sikret ved pant i selskabets ejendom samt kaution af ejeren HH og dennes ægtefælle (samlet formue pr. 31.12,07, 125.720 x.xx.). Kreditten på 48.500 tkr. er sikret ved håndpant i aktier i GG A/S. Her er indleveret 30.09.08 bogføringsbalance udvisende et resultat på 59 mio. x.xx. og en bogført egenkapital på 1 mio. x.xx. P.t. er der igangsat kapitaludvidende, der forventes afsluttet i foråret 2009.

Iflg. årsrapport 2007 er der negativt resultat på 564 tkr. og en bogført egenkapital på 197.756 tkr.

Samlet set vurderes der ikke p.t. at være risiko forbundet med dette engagement.

…”

II ApS

Engagementet med II ApS m.fl. bestod hovedsageligt af lån til II ApS og lån til en række K/S-sel- skaber vedrørende fast ejendom. Bankens lån til II ApS vedrørte finansiering af II ApS' kontante indskud i ejendomsselskabet JJ A/S.

På tidspunktet for Pengeinstitut D A/S ' økonomiske sammenbrud havde udlånsengagementet med II ApS en størrelse på ca. 69,3 mio. kr. Engagementet med hele II-koncernen var på ca. 253 mio. kr.

Frem til ultimo maj 2008 havde Pengeinstitut E et udlån til II ApS på ca. 17,7 mio. kr., bestående af en kassekredit og en garanti. Den [dato] afgav Sparekassens underdirektør og kreditchef, Q, et fi- nansieringstilsagn om bevilling af en finansieringsramme på 50 mio. kr. til II ApS. Finansierings- tilsagnet var gældende indtil den [dato] og uden forbehold for bestyrelsens endelige bevilling. Fi- nansieringsrammen blev bevilget af sparekassens bestyrelse på et bestyrelsesmøde den [dato].

Af de indklagedes foreløbige revisionsprotokol, som blev udarbejdet til brug for bestyrelsens god- kendelse af årsrapporten for 2008, fremgår følgende omkring II ApS:

”…

II ApS

Engagementet består dels af stående finanslån 3.175 CHF oprettet i 2005 til køb af in- vesteringsbeviser i KK. Denne del af engagementet har Ejendomsselskabet LL A/S som meddebitor.

Til sikkerhed for dette engagement er noteret pant i investeringsbeviserne, som er vær- diansat til 10.082 tkr.

Herudover består engagementet af en mindre driftskredit 1.375 tkr., samt det væsentlig- ste engagement på 50.000 tkr., som er etableret i juni 2008 til finansiering af indskud i det nyoprettede selskab JJ A/S.

Til sikkerhed for dette engagement er pantsat nominelt 46.480 tkr. unoterede aktier i XX A/S. Der foreligger ikke p.t. tilstrækkelig dokumentation til en egentlig vurdering af dis- se aktiers værdi, men som udgangspunkt modsvarer de det indskudte beløb.

XX A/S opkøber ejendomme og betaler for friværdien med aktier i XX A/S via rettede emissioner. Selskabet forventes børsnoteret i 2010.

Engagementet må således primært vurderes på baggrund af kapitalforholdene i II ApS som iflg. regnskab for 2007 udviser et resultat på 255.324 tkr. og en bogført egenkapital på 1.284.037 tkr.

Samlet set vurderes der ikke for tiden at være risiko i dette engagement.

…”

3.5 Pengeinstitut Es årsrapport for 2008 og tilhørende revisionsprotokollat

De indklagede udarbejdede til brug for bestyrelsens gennemgang af udkast til årsrapport et forelø- bigt revisionsprotokollat dateret 25. februar 2009. Det foreløbige protokollat indeholdt blandt andet i et bilag en gennemgang af sparekassens største engagementer. Vedrørende de i bilaget anførte bemærkninger henvises til gennemgangen af de konkrete bevillingssager ovenfor.

Af protokollatet fremgår det herudover blandt andet:

”…

1. Den udførte revision

[…]

Vor påbegyndte revision af årsrapporten og erklæringsafgivelser er udført med bag- grund i en vurdering af risiko og væsentlighed i Pengeinstitut Es forretnings- og regn- skabsmæssige forhold samt bekendtgørelse nr. 1304 af 16. december 2008 om revisio- nens gennemførsel i finansielle virksomheder mv. samt finansielle koncerner.

Revisionen er foretaget dels i årets løb og dels i forbindelse med årsafslutningen. Revi- sionen i årets løb har bl.a. omfattet:

• Fastlæggelse af revisionens omfang

• Planlægning af revisionen for året 2008

• Gennemgang af intern revisions dokumentation for udført revision i årets løb

• Gennemgang af særlige revisionsområder i 2008

• Gennemgang af udlån herunder principperne for OIV vedr. udlån og gennem- gang af kreditkontorets resultater og vurderinger

• Gennemgang af foretagne nedskrivninger og beregningsmetode for gruppened- skrivninger

• Gennemgang af øvrige aktiver, hvori der indgår et skøn

• Deltaget i beholdningseftersyn

• Gennemgang af løn og omkostninger.

Herudover har revisionen i øvrigt omfattet kontrolopgaver og erklæringer, jf. bekendt- gørelse nr. 1304 af 16. december 2008 om revisionens gennemførelse i finansielle virk- somheder og lov om finansiel virksomhed.

Årsafslutning

Revisionen ved årsafslutningen har omfattet afstemninger, analyser og gennemgang af regnskabets enkelte poster samt gennemgang af engagementer/udlån med henblik på vurdering af de samlede nedskrivninger til afdækning af risikoen for tab herpå. Endvi- dere er der foretaget en gennemgang af intern revisions dokumentation.

[…]

Af årsrapporten for Pengeinstitut E for regnskabsåret 2008, fremgår blandt andet følgende af den interne revisions påtegning dateret den [dato]:

”…

Vi har revideret årsrapporten for Pengeinstitut E for regnskabsåret 1. januar – 31. de- cember 2008 omfattende ledelsespåtegning, ledelsesberetning, anvendt regnskabs- praksis, resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse og noter for koncernen såvel som sparekassen.

[…]

Revisionen er udført i henhold til den arbejdsdeling, der er aftalt med ekstern revision og har opfattet vurdering af etablerede forretningsgange og interne kontroller, herun- der den af ledelsen tilrettelagte risikostyring, der er rettet mod rapporteringsprocesser og væsentlige forretningsmæssige risici. Ud fra væsentlighed og risiko har vi stikprø- vevis efterprøvet grundlaget for beløb og øvrige oplysninger i årsrapporten, herunder undersøgelse af information der understøtter de i årsrapporten anførte beløb og oplys- ninger.

Revision har endvidere omfattet stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regn- skabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er ri- melige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten.

Vi har deltaget i revisionen af de væsentligste og risikofyldte områder, og det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vo- res konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. KONKLUSION

Det er vores opfattelse, at de etablerede forretningsgange og interne kontroller, herun- der den af ledelsen tilrettelagte risikostyring, der er rettet mod koncernens og sparekas- sens rapporteringsprocesser og væsentlige forretningsmæssige risici, fungerer tilfreds- stillende.

Det er tillige vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af koncernens aktiver og passiver og sparekassens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. de- cember 2008 samt af resultatet af koncernens og sparekassens aktiviteter for regnskabs-

året 1. januar – 31. december 2008 i overensstemmelse med lov om finansiel virksom- hed, herunder bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fonds- mæglerselskaber m.fl.

…”

De indklagede har den 25. februar 2009 afgivet revisorpåtegning på årsrapporten for Pengeinstitut E for regnskabsåret 2008. Følgende fremgår blandt andet:

”…

[…]

Det er vor opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grund- lag for vores konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. DEN UAFHÆNGIGE REVISORS PÅTEGNING KONKLUSION

Det er vor opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af sparekassens og kon- cernens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2008 samt resultatet af sparekassens og koncernens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2008 i overensstemmelse med danske oplysningskrav for finansielle virksomheder.

…”

Årsrapporten blev godkendt på generalforsamlingen, og årsrapporten blev den 23. marts 2009 mod- taget i Erhvervsstyrelsen.

De indklagede har i tilslutning til erklæringen på årsrapporten udarbejdet revisionsprotokol af 25. marts 2009 med en nærmere redegørelse for en række forhold i årsrapporten. Af protokollatet frem- går blandt andet følgende:

”…

Konklusion på den udførte revision

Som Pengeinstitut Es generalforsamlingsvalgte revisor har vi udført den lovkrævede re- vision af årsrapporten 2008.

Revisionen samt erklæringer mv., har ikke givet anledning til særlige bemærkninger, og såfremt årsrapporten for 2008 godkendes i den nuværende form, og der ikke under be- styrelsens behandling og vedtagelse af årsrapporten fremkommer yderligere væsentlige oplysninger, vil vi forsyne den med en påtegning uden forbehold eller supplerende op- lysninger.

2. Opsummering af bemærkninger

Opsummering af bemærkninger, jf. revisionsbekendtgørelsens § 4, stk. 2

I henhold til revisionsbekendtgørelsen, skal vi i et særskilt afsnit i protokollatet vedrø- rende årsrapporten opsummere samtlige bemærkninger, som revisionen har givet an- ledning til at fremføre over for bestyrelsen.

Revisionsaftale med Pengeinstitut Es interne revision

I henhold til revisionsbekendtgørelsen er der for koncernen udarbejdet en revisions- aftale mellem den eksterne revision og revisionschefen i Pengeinstitut E.

Af aftalen fremgår arbejdsfordelingen, pligter og kommunikation.

Af revisionsaftalen fremgår endvidere, at intern revisions protokoltilføjelse for regn- skabsåret redegør for:

• bemærkninger efter revisionsbekendtgørelsens § 4, stk. 2, 2. og 3. punktum og stk. 5

Den eksterne revision erklærer sig enig i de, i den interne revisionsprotokol foretagne bemærkninger.

Vi har endvidere påset, at den interne revision har udført det arbejde, der er pålagt dem.

3. Den udførte revision

Med hensyn til revisionens formål, omfang og udførelse henvises til tidligere protokol- tilførsler for Pengeinstitut E.

[…]

6. Bekræftelser, oplysninger og erklæringer

I henhold til revisionsbekendtgørelsen skal vi afgive en række bekræftelser, oplysninger og erklæringer. Erklæringer skal afgives ordret i henhold til bilag til revisionsbekendt- gørelsen. Erklæringerne mv. er ikke omfattet af bekendtgørelsen om statsautoriserede revisorers erklæringer mv. og afgives alene overfor bestyrelsen. Vi påtager os intet er- statningsansvar eller andet ansvar for dispositioner mv., som tredjemand måtte foretage sig med baggrund i disse erklæringer mv. Vi har udført de arbejder, som vi har fundet nødvendige for at kunne afgive erklæringerne mv. Arbejdet, der er udført i tilknytning til revisionen af årsrapporten 2008, har omfattet forespørgsler og stikprøver om omfatter derfor ikke samtlige forretningsgange og transaktioner.

I henhold til revisionsbekendtgørelsens § 4, stk. 4, skal vi bekræfte at:

• vi har overholdt forbuddet mod at udføre assistance og rådgivningsopgaver, jf. § 24, stk. 1, 1. pkt., i lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder, herun- der at:

o vi eller andre personer i revisionsvirksomheden ikke har deltaget i bog- føringen eller lignende registreringer, som danner grundlaget for års- rapporten eller andre forhold, der afgives erklæring om, og

o vi eller andre personer i revisionsvirksomheden ikke har medvirket ved udarbejdelsen af årsrapporten eller andet dokument erklæringen vedrø- rer.

[…]

Erklæringer

I henhold til revisionsbekendtgørelsens § 6, skal vi erklære at:

• virksomhedens administrative og regnskabsmæssige praksis på væsentlige om- råder, herunder forretningsgange og interne kontrolprocedurer, er tilrettelagt og fungerer på betryggende vis.

I denne forbindelse skal vi endvidere erklære at:

➢ virksomhedens samlede system-, data- og driftssikkerhed er og fungerer betryggende,

➢ der i virksomheden føres kontrol med virksomhedens beholdning af vær- dipapirer og lignende.

➢ bogføringen er tilrettelagt på en sådan måde, at den kan danne grundlag for indberetninger, der skal foretages til Finanstilsynet, og

➢ vi ikke er blevet bekendt med forhold, der er i strid med kravene i lovgiv- ningen vedrørende finansielle virksomheder,

• de af bestyrelsen bevilgede engagementer til og modtagne sikkerhedsstillelser fra bestyrelsesmedlemmer eller direktører samt virksomheder, hvori disse er di- rektører eller bestyrelsesmedlemmer, er bevilget i henhold til virksomhedens sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår, jf. § 78, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed,

• den finansielle virksomhed ikke har engagement med erhvervsvirksomheder, som ejes eller drives af direktionen eller andre ledende medarbejdere eller hvori direktionen eller andre ledende medarbejdere på anden måde deltager i ledelsen eller driften, jf. § 80, stk. 1, 2 og 8, 2, pkt., i lov om finansiel virksomhed.

I henhold til revisionsbekendtgørelsens § 24 skal vi erklære at:

• den af Pengeinstitut E udarbejdede opgørelse, der er gengivet i afsnit 9, over Pengeinstitut Es 10 største engagementer, der overstiger 10 % af basiskapitalen opgjort efter reglerne i § 145 lov om finansiel virksomhed, hvor for sig er målt korrekt, samt at de i opgørelsen nævnte oplysninger om:

➢ engagementets størrelse,

➢ eventuelle tilsagte rammer for terminsforretninger og andre forretninger med finansielle instrumenter,

➢ indlagte sikkerheder og deres skønnede værdi,

➢ hvorvidt der er foretaget individuel nedskrivning på engagementer,

➢ hvorvidt der i regnskabsåret eller de to foregående regnskabsår har væ- ret afskrevet eller nedskrevet på engagementerne,

➢ debitors økonomiske forhold,

➢ ledelsens vurdering af risikoen på engagementet under hensyntagen til samtlige foreliggende forhold, herunder om ledelsen anser engagementet for korrekt målt.

…”

3.6 Direktionsinstruks af 16. september 2009

Bestyrelsen for Pengeinstitut E vedtog på et bestyrelsesmøde den 16. september 2009 en revideret direktionsinstruks, hvor også afsnittet omkring kreditinstruks ændredes. Af den nye instruks frem- gik det således:

”…

2.3 Kreditinstruks

2.3.1 Den samlede direktion kan bevilge kreditter, lån, garantier og finansiel leasing, frigive sikkerheder, prolongere engagementer, bevilge overtræk samt ændre nedbrin- gelsesbestemmelser, når debitors samlede engagement ikke bringes op over 20 mio. kr. Blankodelen kan maksimalt udgøre 50 % af det samlede engagement.

Direktionen nedsætter kreditgruppe, som behandler ansøgninger over 10 mio. kr.

I forbindelse med nedsættelsen af kreditgruppen videredelegeres den udvidede ramme til finansdirektør og/eller kreditchef ved fravær af den ene direktør i direktionen.

Den enkelte direktør i direktionen kan bevilge kreditter, lån, garantier og finansiel lea- sing, frigive sikkerheder, prolongere engagementer, bevilge overtræk samt ændre ned- bringelsesbestemmelser, når debitors samlede engagement ikke bringes op over 10 mio. kr. Blankodelen kan maksimalt udgøre 51 % af det samlede engagement.

Såfremt et engagement indeholder rammebevillinger for finansielle instrumenter, ind- går et ”risikobeløb” på 10 % af de tildelte rammer i det ovenfor nævnte beløb for en- gagementet.

2.3.2 Mod sikkerhed af den art, som er beskrevet nedenfor, forhøjes den i pkt. 2.3.1 nævnte grænse med den således sikrede del af engagementet dog højst med 30 mio. kr.

Som sikkerhed kan accepteres:

Type Belåningsprocent

- lndlån 100

- Garantier stillet af den danske stat, amter eller

Kommune 100

- Garantier stillet af pengeinstitutter samt forsik- ringsselskaber i OECD-lande 80

- Danske stats- og realkreditobligationer

- Ultra likvide aktier noteret på Kbhs Fondsbørs 60

- Pant i beboelsesejendom 50 (af offentlig ejd. vurdering)

2.2.3 Uanset bestemmelsen i pkt.2.3.1 kan direktionens bevillingsbeføjelse udvides med

10 mio. kr. i forbindelse med bevilling af:

• Fuldt sikrede byggelån og forhåndslånegarantier forudsat byggelånet skal anvendes til ejerboliger, der opføres til brug for bygherren selv.

• Garantier for købesum i forbindelse med køb af bolig.

• Udlægskredit til indfrielse af prioriteter i forbindelse med salg af egen bolig, når der til sikkerhed herfor er stillet garanti for købesummen af købers pengeinstitut.

• Sagsgarantier overfor realkreditinstitutter - ændres efterfølgende til tabsgaranti uden fornyet bevilling.

Såfremt der ikke straks hjemtages forhåndslån med garanti senest ved første debitering på byggelånet, skal der tages fuldt ejerpant for faciliteter under denne ramme.

2.3.4 Uanset bestemmelserne i pkt. 2.3.1 og 2.3.3 kan direktionens bevillingsbeføjelse udvides med 25 mio. kr. i forbindelse med prioritering af ejendomme, hvor provenuet af de/de nye lån udelukkende anvendes til indfrielse af prioriteter tinglyst foran Pengein- stitut E eller til nedbringelse af engagement med sparekassen, kan der bevilges

• Garantier/indeståelse over for alle realkreditinstitutter for anmærkningsfrit tinglyst pantebrev

Det er en forudsætning for bevillingen, at Pengeinstitut E får transport i låneprovenuet, og at dette er tilstrækkeligt til indfrielse af de krav, som skal opfyldes, forinden spare- kassen er frigjort for den stillede garanti/indeståelse, og prioriteringssagen i øvrigt kan gennemføres uden efterfølgende økonomiske forpligtelser for sparekassen.

2.3.5 Direktionen kan endvidere bevilge forhøjelser af de af bestyrelsen bevilgede eller godkendte lån, kreditter og garantier af enhver art som er bevilget af bestyrelsen inden- for det seneste år. Den samlede forhøjelse af det enkelte engagement må dog ikke over- stige 25 % af det af bestyrelsen bevilgede eller godkendte beløb og må højst udgøre det i pkt. 2.3.1 nævnte beløb.

2.3.6 Direktionens bevillingsret forudsætter, at det samlede engagement ikke er eller ved bevillingen bringes op over grænserne i lov om finansiel virksomhed § 145.

2.3.7. Direktionen kan i presserende tilfælde, hvor bestyrelsens godkendelse ikke kan indhentes, foretage bevillinger, der bringer et engagement op over de i denne instruks nævnte maksimumbeløb. Sådanne bevillinger skal forelægges bestyrelsen på det først- kommende bestyrelsesmøde, dog senest 4 uger efter bevillingen.

2.3.8 Direktionen kan ikke bevilge lån til bestyrelsesmedlemmer og direktører i Penge- institut E eller til selskaber, hvori de nævnte personer er direktører eller Besty- relsesmedlemmer. Reglen gælder også direktørernes pårørende (jf. § 78 i lov om finan- siel virksomhed).

2.3.9 Alle af direktionen foretagne bevillinger, der overstiger et beløb af 10 mio. kr. samt akkorder, der overstiger et beløb af 3 mio. kr.. forelægges bestyrelsen til efter- retning på førstkommende bestyrelsesmøde.

Herudover forlægges ikke bevilgede overtræk og restancer større end kr. 1,0 mio. kr.

2.3.10 Direktionen skal sikre, at Pengeinstitut E har passende interne procedurer til kontrol af, at kreditpolitikkens efterleves af sparekassens medarbejdere.

…”

Og videre:

”…

2.7 Rapportering til bestyrelsen

2.7.1 Direktionen aflægger på hvert bestyrelsesmøde rapport om udviklingen i samtlige de grænser, som er anført i § 70-instruksen.

[…]

2.7.6 Direktionen kan i presserende tilfælde overskride de i denne instruks anførte grænser under iagttagelse af gældende love og forskrifter. Sådanne overskridelser fore- lægges bestyrelsen på førstkommende bestyrelsesmøde.

…”

3.7 Bankens håndtering af konkrete bevillingssager i 2009 og de indklagedes eventuelle bemærk- ninger hertil

Klagerne har også for regnskabsåret 2009 fremdraget nogle enkeltsager og disses behandling af di- rektionen og bestyrelsen for Pengeinstitut E. Nedenfor gennemgås de faktiske omstændigheder ved- rørende disse enkeltsager.

MM A/S

Det fremgår af sagens oplysninger, at låneengagementet på tidspunkter for Pengeinstitut D A/S ’ sammenbrud var på ca. 50 mio. kr.

I overensstemmelse med kreditindstilling dateret den [dato] bevilgede direktionen en forhøjelse af en bridgefinansiering til en 5-årig anlægsfinansiering på 40 mio. kr. med yderligere 10 mio. kr., li- gesom, der for den yderligere bevilling blev givet en løbetid på op til 1 år. Den eksisterende brid- gefinansiering blev endvidere forhøjet og forlænget.

Af kreditindstillingen fremgår det blandt andet den [dato]:

”…

For bevilling taler: Bevilget af Q, jf. vedhæftede kreditramme.

Imod bevilling taler:

…”

På et bestyrelsesmøde afholdt den [dato] tog bestyrelsen direktionens bevilling til efterretning.

De indklagedes har ikke i revisionsprotokollen udarbejdet til brug for bestyrelsens behandling og godkendelse af årsrapporten for 2009 haft særlige bemærkninger til udlånsengagementet med MM A/S.

NN A/S

Det fremgår af sagens oplysninger, at udlånsengagementet med NN A/S på tidspunktet for Pengein- stitut D A/S ’ sammenbrud var 27,2 mio. kr. Forud herfor havde banken endvidere tabsafskrevet engagementet med 23,3 mio. kr.

På et bestyrelsesmøde afholdt den [dato] tog bestyrelsen direktionens bevilling af kreditfacilitet på 6 mio. kr., en forlængelse af tidligere bevilget bridgefinansiering på 49,87 mio. kr. samt et overtræk på 2,36 mio. kr. til brug for oprulning af renter til efterretning. De samlede bevillinger udgjorde således 58,23 mio. kr.

De indklagedes har ikke i revisionsprotokollen udarbejdet til brug for bestyrelsens behandling og godkendelse af årsrapporten for 2009 haft særlige bemærkninger til udlånsengagementet med NN A/S.

3.8 Pengeinstitut Es årsrapport for 2009 og tilhørende revisionsprotokollater

Af de indklagedes revisionsprotokollat vedrørende den gennemførte revision og vedrørende gene- relle bemærkninger til årsrapporten for 2009 fremgår blandt andet følgende:

”…

4. Revisionens udførelse

Vi vil udføre revisionen i årets løb og i forbindelse med revision af årsregnskabet. De i årets løb udførte revisionsarbejder er en forberedelse til årsregnskabets revision, og kan derfor ikke betragtes som en afslutning af revisionen for en bestemt periode. Revi- sionen er ikke afsluttet, før ledelsen har taget endeligt stilling til årsregnskabet, og vi har forsynet årsregnskabet med vor påtegning og underskrift.

I overensstemmelse med bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder m.v. udføres revisionen i samarbejde med selskabets interne revision. Der indgås årligt aftale om samarbejdet, arbejdsdelingen og informationsudvekslingen mel- lem ekstern og intern revision.

I overensstemmelse med god revisionsskik vil revisionen blive tilrettelagt ud fra et væ- sentlighedskriterium og ud fra en analyse af virksomhedens risikoforhold. Revisionen vil blive gennemført ved observationer, eftersyn, forespørgsler, efterretninger, afstem- ninger, efterprøvning af regnskabsmæssige skøn, gennemgang af skriftlige aftaler, stik- prøvevis kontrol af bilag og analyser. Hovedvægten af revisionshandlinger vil blive lagt på de regnskabsposter og de områder i registreringssystemet, hvor risikoen for væsent- lige fejl vurderes som størst.

I det omfang virksomhedens forretningsgang og interne kontroller kan danne basis her- for, og i det omfang det er hensigtsmæssigt, tilrettelægges revisionen som en test af for-

retningsgange og interne kontroller. Herudover indhentes de revisionsbeviser, der an- ses for påkrævet til bekræftelse eller sandsynliggørelse af regnskabsposter og andre regnskabsoplysninger.

Ved revisionen af årsregnskabet indhentes de revisionsbeviser, der vurderes at være nødvendige for at sikre høj grad af sikkerhed for

▪ at aktiverne er til stede og tilhører selskabet, og at de er forsvarligt værdi- ansat,

▪ at de gældsposter og øvrige forpligtelse, herunder eventualforpligtelser mv. der påhviler selskabet, er medtaget og forsvarligt værdiansat,

▪ at regnskabsposterne er periodiseret og korrekt præsenteret i årsregnskabet. […]

PROTOKOLLAT TIL ÅRSRAPPORTEN 2009

[…]

2. Den udførte revision

Vor revision af årsregnskabet og koncernregnskabet er udført med baggrund i en vur- dering af risiko og væsentlighed samt bekendtgørelse nr. 1348 af 11. december 2009 om revisionens gennemførsel i finansielle virksomheder mv.

Revisione[n] er udført i samarbejde med intern revision og i henhold til den revisionsaf- tale, der er indgået mellem ekstern og intern revision for 2009. Revisionsaftalen inde- holder blandt andet en overordnet beskrivelse af hvilke revisionsopgaver, der skal ud- føres, og hvilke opgaver der påhviler henholdsvis den interne og eksterne revision.

Revisionen er foretages dels i årets løb og dels i forbindelse med årsafslutningen. Revisionen i årets løb har bl.a. omfattet:

▪ Gennemgang af intern revisions dokumentation for revisionsopgaver udført i årets løb

▪ Revision af løn og omkostninger

▪ Revision af engagementer og nedskrivninger på udlån

Herudover har revisionen i øvrigt omfattet kontrolopgaver og erklæringsafgivelser, jf. bekendtgørelse nr. 1348 af 11. december 2009 om revisionens gennemførelse i finan- sielle virksomheder og lov om finansiel virksomhed.

Revisionen ved årsafslutningen har omfattet analyser og gennemgang af afstemninger, og regnskabets enkelte poster samt engagementer og udlån. Revisionen er i det væsent- ligste foretaget ved en gennemgang af intern revisions dokumentationsmateriale.

[…]

4.2.1. Engagementsgennemgang og intern kreditstyring

[…]

Gennemgang af sparekassens engagementer, herunder vurderingsprincipper og kredit- vurderinger, blev udført i årets løb på baggrund af engagementsopgørelser pr. 30. sep- tember 2009.

Det overvejende indtryk af de gennemgåede store engagementer var,

▪ At der forelå gode beskrivelser af relevante risikoforhold,

▪ At revisionen generelt kunne tilslutte sig kreditkontorets vurderinger og ind- placeringer i henhold til ovenstående klassifikationsmodel.

[…]

4.4.2 Kreditmæssige fokusområder

Udlånsmassens sammensætning og konkrete økonomiske begivenheder indebærer, at der kan fremhæves kreditmæssige fokusområder.

Disse områder har efter vor opfattelse væsentlig betydning for såvel sparekassens aktu- elle kreditrisiko som den mulige udvikling heri.

[…]

Sparekassen har igen i 2009 konstateret betydelige nedskrivninger på sparekassens større udlån.

De samlede engagementer og nedskrivninger fordeler sig således i forhold til engage- mentsstørrelser:

Engage- menter i alt (i mio. kr.)	Nedskrevet og hensat til tab (i mio. kr.)	Tabsprocent (ultimo 2009)
Engagementer excl. koncernselskaber: o Engagementer over 25 mio. kr 4.395,2	412,3	9,4 %
o Engagementer under 25 mio. kr 3.686,1	252,9	6,9 %
Engagementer med koncernselskaber 590,3	-	0,0 %
Total 8.671,6	665,2

Ovenstående oversigt viser, dels en ikke uvæsentlig koncentrationsrisiko, dels en betyde- lig tabsprocent på sparekassens største engagementer, hvilket i væsentlig grad skyldes investeringskreditter og ejendomsfinansiering, som har vist sig særdeles følsomme over for de seneste års konjunkturudsving.

Xxxxxxxxxxx har ændret sin kreditpolitik med henblik på at begrænse udlånsvækst og kreditrisici, men en vis omstillingsperiode må forventes, og på trods af betydelige ned- skrivninger, der er indregnet i 2009, kan det konstateres, at større ejendoms- og investe- ringskreditter pr. 31. december 2009 stadig udgør en ikke ubetydelig del af den samlede udlånsmasse.

Der vil derfor efter vor opfattelse også fremadrettet være behov for betydelig kreditmæs- sig fokusering på denne engagementsgruppe.

Det er vor opfattelse, at ledelsen for sparekassen har iværksat de fornødne initiativer til at identificere disse risici og håndtere sårbare og svage engagementer.

[…]

8.7. Opsummering af bemærkninger

I henhold til revisionsbekendtgørelsens § 4, stk. 4 skal ekstern revision i et særskilt af- snit opsummere samtlige bemærkninger, som revisionen har givet anledning til at frem- føre overfor bestyrelsen.

Opsummeringen skal indeholde en status vedrørende de bemærkninger, der er fremført vedrørende det pågældende regnskabsår samt en status vedrørende bemærkninger, som fremgik

som åbenstående i protokollatet vedrørende det foregående regnskabsår.

Der er ikke væsentlige fremførte bemærkninger i protokollatet vedrørende det foregå- ende regnskabsår. Der henvises i øvrigt til revisionsprotokollatet for intern revision.

[…]

Åbentstående bemærkninger

Område

Beskrivelse

Status

Nedskrivninger

Procedurer bør sikre konse- kvent udarbejdelse og ensar- tet arkivering af nedskriv-

ningsberegninger

Forholdet er rapporteret til ledelsen og kreditafde- lingen

Revisionen har herudover ikke givet anledning til bemærkninger, der skal gentages i dette afsnit.

[…]

8.9 Øvrige oplysninger og erklæringer i forbindelse med årsrapporten for 2009

I henhold til revisionsbekendtgørelsen skal vi afgive en række bekræftelser, oplysninger og erklæringer. Erklæringerne skal afgives ordret i henhold til bilag til revisionsbe- kendtgørelsen. Erklæringerne mv. er ikke omfattet af bekendtgørelsen om statsautorise- rede revisorers erktæringer mv. og afgives alene overfor bestyrelsen. Vi påtager os intet erstatningsansvar eller andet ansvar for dispositioner mv., som tredjemand måtte fore- tage sig med baggrund i disse erklæringer mv. Vi har udført de arbejder, som vi har fundet nødvendige for at kunne afgive erklæringerne mv. Arbejdet, der er udført i til- knytning til revisionen af årsregnskabet og koncernregnskabet, har omfattet forespørgs- ler og stikprøver og omfatter derfor ikke samtlige forretningsgange og transaktioner.

…”

Af årsrapporten for Pengeinstitut E for regnskabsåret 2009, fremgår det blandt andet følgende af den interne revisions påtegning dateret den 24. februar 2010:

”…

Vi har revideret koncernregnskabet og årsregnskabet for Pengeinstitut E for regn- skabsåret 2009. Koncernregnskabet såvel som årsregnskabet aflægges efter lov om fi- nansiel virksomhed.

[…]

Revisionen er udført i henhold til den arbejdsdeling, der er aftalt med ekstern revision og har omfattet vurdering af etablerede forretningsgange og interne kontroller, herun- der den af ledelsen tilrettelagte risikostyring, der er rettet mod rapporteringsprocesser og væsentlige forretningsmæssige risici. Ud fra væsentlighed og risiko har vi stikprø- vevis efterprøvet grundlaget for beløb og øvrige oplysninger i koncernregnskabet og årsregnskabet, herunder undersøgelse af information, der understøtter de anførte beløb og oplysninger. Revisionen har endvidere omfattet stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af koncernregnskabet og årsregnskabet.

Vi har deltaget i revisionen af de væsentligste og risikofyldte områder, og det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vo- res konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. KONKLUSION

Det er vores opfattelse, at de etablerede forretningsgange og interne kontroller, herun-

der den af ledelsen tilrettelagte risikostyring, der er rettet mod koncernens og modersel- skabets rapporteringsprocesser og væsentlige forretningsmæssige risici, fungerer til- fredsstillende.

Det er tillige vores opfattelse, at koncernregnskabet og årsregnskabet giver et retvisen- de billede af koncernens og moderselskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr.

31. december 2009 samt af resultatet af koncernens og moderselskabets aktiviteter for regnskabsåret 2009 i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed for så vidt an- går årsregnskabet.

…”

De indklagede har den 24. februar 2010 afgivet revisorpåtegning på årsrapporten for Pengeinstitut E for regnskabsåret 2009. Følgende fremgår blandt andet:

”…

Vi har revideret koncernregnskabet og årsregnskabet for Pengeinstitut E for regn- skabsåret 1. januar – 31. december 2009 omfattende resultatopgørelse, balance, egen-

kapitalopgørelse og noter for såvel koncernen som selskabet. Koncernregnskabet og årsregnskabet udarbejdes efter lov om finansiel virksomhed.

[…]

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. KONKLUSION

Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet og årsregnskabet giver et retvisende bille- de af koncernens og selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2009 og af resultatet af koncernens og selskabets aktiviteter for regnskabet 1. januar –

31. december 2009 i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed.

…”

Årsrapporten blev godkendt på den ordinære generalforsamling afholdt den 18. marts 2010.

4 Parternes bemærkninger

Parterne har afgivet bemærkninger såvel vedrørende nævnets kompetence og klagernes retlige inte- resse i at indbringe de indklagede for Revisornævnet som bemærkninger vedrørende sagens realitet.

4.1 Klagernes bemærkninger ad formaliteten

Klagerne har vedrørende spørgsmålet om klagernes retlige interesse anført, at alle de tre klagere har retlig interesse i sagen. Det er klagernes opfattelse, at de indklagede blander spørgsmålet om retlig interesse sammen med spørgsmålet om Revisornævnets kompetence, selvom der er tale om to uaf- hængige problemstillinger.

De indklagede gør således gældende, at klagerne ikke har den fornødne retlige interesse, da der ikke klages over indholdet af revisionspåtegningen, men over forhold i revisionsprotokollen. Dette er imidlertid åbenbart et spørgsmål om nævnets kompetence, jf. revisorlovens § 43, stk. 3.

Den retlige interesse er derimod reguleret i revisorlovens § 43, stk. 6, hvorefter Revisornævnet kan afvise at behandle klager fra personer, der ikke har en retlig interesse i det forhold, klagen angår.

Kravet om retlig interesse indebærer, at klageren kun er berettiget til at indgive klage, såfremt kla- geren er berørt af det forhold, der klages over, på en sådan måde, at den pågældende kan siges at ha- ve en anerkendelsesværdig anledning til at klage. Et selskab eller et selskabs konkursbo har således utvivlsomt en retlig interesse i at indbringe selskabets revisor for nævnet. Det gælder principielt u- agtet, om klagen vedrører forhold, der ikke er omfattet af revisorlovens § 1, stk. 2, eller ej. Klagen vil dog i et tilfælde, hvor den ikke er omfattet af revisorlovens § 1, stk. 2, blive afvist som følge af Revisornævnets manglende kompetence.

Det er og har altid været vurderingen, at Pengeinstitut C A/S har en retlig interesse i klagesagen, hvorfor det blev aftalt med Finansiel Stabilitet A/S og med konkursboet efter Pengeinstitut D A/S,

at klageskriftet blev indleveret på vegne af Pengeinstitut C A/S. Klager havde imidlertid ikke for- ventet at blive mødt med formalitetsindsigelser herom.

Med det formål at imødegå enhver diskussion vedrørende spørgsmålet om den retlige interesse blev det derfor meddelt i replikken, at klagen også var indgivet på vegne af Finansiel Stabilitet A/S og konkursboet efter Pengeinstitut D A/S.

Klagerne er ikke prioriteret. Såfremt Revisornævnet vurderer, at bare én af klagerne har retlig inte- resse, er det således ikke nødvendigt for Revisornævnet at træffe afgørelse om de øvrige klageres retlige interesse.

Ad retlig interesse for konkursboet efter Pengeinstitut D A/S

Det er klagernes vurdering, at der ikke kan herske nogen tvivl om, at Pengeinstitut D A/S, såfremt der ikke var afsagt et konkursdekret, ville have haft en retlig interesse i de forhold, som klagen an- går. Eftersom det fremgår tydeligt af Revisornævnets praksis, at et konkursbo indtræder/succederer i enhver henseende i Pengeinstitut D A/S ' rettigheder over for de indklagede, har konkursboet utvivlsomt en retlig interesse i de forhold, som klagen angår. Klagerne har i den forbindelse henvist til Revisornævnets kendelse af 23. september 2010 i sagen 42/2008 m.fl. og nævnets årsberetning fra 2010, s. 39 og 41, samt Årsberetning 2011, pkt. 6.3.2 (s. 43), hvor følgende fremgår:

"[…]Er klageren en juridisk person, og erklæres denne konkurs inden klagens afgørelse, udsættes sagen på kurators stillingtagen til, om boet vil indtræde i sagen. Nævnet følger således principper- ne i konkurslovens § 136.[…]"

Der henvises i den forbindelse til Disciplinærnævnets kendelse af 28. december 2005 i sag nr. 2- 2005-S, hvoraf det blandt andet fremgår om et konkursbos retlige interesse i sagen, at det påhviler kurator at varetage konkursboernes interesser, herunder at repræsentere boerne i enhver henseende, hvorfor nævnet i den pågældende sag fandt, at kurator havde en konkret og individuel interesse i at få fastslået, om indklagede – ved sit arbejde som revisor for de omhandlede selskaber, herunder også inden konkursen – har handlet i overensstemmelse med god revisorskik.

Bemærkningerne i de indklagedes duplik af 9. september 2013, s. 4, er af klagerne opfattet sådan, at de indklagede ikke bestrider, at et konkursbo indtræder i fallentens rettigheder til at indbringe revi- sor for Revisornævnet.

Ad retlig interesse for Finansiel Stabilitet A/S og Pengeinstitut C A/S

Baggrunden for stiftelsen af selskabet Finansiel Stabilitet A/S er efter klagernes opfattelse afgøren- de for forståelsen af, hvorfor også Finansiel Stabilitet og dettes 100 % ejede datterselskab også har retlig interesse i sagen.

Årsagen til, at pengeinstitutterne ikke blev taget under konkursbehandling, skyldtes således udeluk- kende den særlige regulering i den dagældende lov om finansiel stabilitet (Bankpakke I). Det er der- for også klagers vurdering, at Finansiel Stabilitet A/S og det datterselskab, der stiftes til at afvikle de enkelte pengeinstitutters aktiviteter, vil have den samme retlige interesse i at klage til Revisor- nævnet, som et konkursbo har ud fra et synspunkt om succession.

Pengeinstitut D A/S valgte at lade sig afvikle i medfør af Bankpakke III gennem Finansiel Stabilitet A/S, hvorved samtlige aktiver og en del af passiverne blev overdraget til Finansiel Stabilitet A/S' datterselskab Pengeinstitut C A/S. Det er på baggrund heraf klagernes vurdering, at Finansiel Stabi- litet A/S og det datterselskab, der stiftes til at afvikle de enkelte pengeinstitutters aktiviteter, allere- de som følge af den lovmæssige pligt til at afvikle de nødlidende pengeinstitutters aktiviteter, har en retlig interesse.

Det er også klagernes vurdering, at Finansiel Stabilitet A/S og det datterselskab, der stiftes til at af- vikle de enkelte pengeinstitutters aktiviteter, allerede som følge af, at der sker en overdragelse af den samlede virksomhed, herunder alle pengeinstituttets aktiver, vil have en retlig interesse i de for- hold, som klagen angår, ud fra et synspunkt om succession.

Endeligt bemærkes det, at også erstatningskrav mod den tidligere ledelse og den eksterne revision overdrages til Finansiel Stabilitet A/S og det datterselskab, der stiftes til at afvikle de enkelte penge- institutters aktiviteter. Dette var også tilfældet ved overdragelsen af Pengeinstitut D A/S ' aktiver til Pengeinstitut C A/S. Særligt for så vidt angår erstatningskrav mod den eksterne revision er det fast antaget i teorien og fastslået i retspraksis, at det er en nødvendig betingelse for at dokumentere det fornødne ansvarsgrundlag, at Revisornævnet, Responsumudvalget eller en syn- og skønsmand har statueret, at der er handlet i strid med god revisorskik. På den baggrund er det klagers vurdering, at Finansiel Stabilitet A/S og det datterselskab, der stiftes til at afvikle de enkelte pengeinstitutters aktiviteter, har en retlig interesse i de forhold, som klagen angår.

Klagerne er ikke uenige i, at der i henhold til praksis fra Revisornævnet er opstillet et krav om, at for at have retlig interesse skal en tredjemand som udgangspunkt have været berørt af revisors ar- bejde på en sådan måde, at tredjemand har lidt skuffelse eller tab ved at have stolet på eller i øvrigt disponeret i tillid til arbejdets rigtighed. Denne praksis gør sig imidlertid kun gældende i det tilfæl- de, hvor det er en tredjemand og ikke selskabet selv, der indbringer revisor for Revisornævnet – el- ler sagt på en anden måde, så vil selskabet altid være berørt af revisors arbejde i et sådant omfang, at selskabet har en retlig interesse i at indbringe revisor for Revisornævnet.

Klagerne har i den forbindelse henvist til nævnets årsberetning 2008, s. 11, nævnets årsberetning 2009, s. 12, nævnets årsberetning 2010, s. 37, samt nævnets årsberetning 2011, s. 40.

På den baggrund er det åbenbart, at sparekassen - som senere blev fusioneret ind i Pengeinstitut D A/S - vil have en retlig interesse i at klage over de indklagede, hvorfor også Finansiel Stabilitet A/S og Pengeinstitut C A/S vil kunne indgive en klage mod de indklagede, såfremt synspunkt om suc- cession anerkendes af Revisornævnet.

Det vil efter klagernes opfattelse i denne situation være uden betydning, om Finansiel Stabilitet A/S og/eller Pengeinstitut C A/S ikke er blevet berørt af de indklagedes arbejde på en sådan måde, at disse klagere har lidt skuffelse eller tab ved at have stolet på eller i øvrigt disponeret i tillid til ar- bejdets rigtighed. Det samme gælder også for konkursboet efter Pengeinstitut D A/S, som der imel- lem parterne er enighed om, succederer fuldt ud i sparekassens klagebeføjelse. Dette skyldes netop, at sparekassen utvivlsomt er blevet berørt og har lidt skuffelse, og at klager er succederet heri.

Sparekassen har under alle omstændigheder været berørt af de indklagedes arbejde, eftersom der har fundet en uforsvarlig kreditsagsbehandling sted i Sparekassen, som ville være blevet bragt til ophør, såfremt de indklagede havde gjort bemærkninger herom i revisionsprotokollen. Det forhold, at spa-

rekassen ikke har lidt noget tab i den forbindelse, og der derfor ikke er noget grundlag for at rejse et erstatningskrav, er uden betydning. De indklagedes argumentation er uholdbar, idet det i realiteten gøres gældende, at det er i orden at "køre overfor rødt, så længe man ikke kører ind i nogen".

Klagerne har ad formaliteten og særligt vedrørende spørgsmålet om nævnets kompetence til at tage stilling til klagen anført, at de indklagede ses at lægge afgørende vægt på, at der ikke klages over indholdet af de afgivne revisionspåtegninger, og konstaterer, at dette er ensbetydende med, at de indklagede har handlet i overensstemmelse med god revisorskik. Klagerne er ikke enige heri, og be- tragtningen er ikke i overensstemmelse med revisorloven og Revisornævnets praksis.

Det gøres principalt gældende, at udarbejdelsen af revisionsprotokollen udgør en del af selve revi- sionen. Da revisionen udmønter sig i en revisionspåtegning, der udgør en erklæring med høj grad af sikkerhed, der ikke udelukkende er bestemt til hvervgiverens brug, vil mangler ved revisionsproto- kollen allerede af denne grund være omfattet af revisorlovens § 1, stk. 2, og dermed Revisornævnets kompetence. Klagerne gør netop gældende, at der foreligger mangler ved revisionsprotokollen.

Revisornævnet har således ikke kun – som det ellers er gjort gældende af de indklagede – kompe- tence til at behandle forhold vedrørende revisionspåtegningen, men også klager over alle revisors handlinger under hele revisionsprocessen, herunder eksempelvis også, hvis revisor ikke har udført de påkrævede revisionshandlinger eller ikke har udarbejdet den fornødne dokumentation for erklæ- ringsarbejdets udførelse. Dette gælder, uagtet at disse handlinger ikke ville have resulteret i ind- holdsmæssige ændringer af revisionspåtegningen.

Det forhold, at den eksterne revision, som led i revisionen af pengeinstitutter, skal gøre en række bemærkninger og afgive en række erklæringer i revisionsprotokollen, jf. revisionsbekendtgørelsens

§ 4, stk. 2, og § 6, stk. 1, nr. 1, ændrer ikke på, at mangler ved revisionsprotokollen er omfattet af revisorlovens § 1, stk. 2. Revisionsbekendtgørelsens § 4, stk. 1, og § 6, stk. 1, nr. 1, er alene præci- seringer af den eksterne revisions pligter som led i revisionen af pengeinstitutter. Hvis den eksterne revision ikke efterlever revisionsbekendtgørelsens regler vil have den konsekvens, at revisionspro- tokollen anses for at være mangelfuld med den virkning, at forholdet kan indbringes for Revisor- nævnet. Uagtet revisionsbekendtgørelsens § 4, stk. 2, og § 6, stk. 1, nr. 6, har de indklagede også efter revisorlovens § 20, stk. 3, nr. 1, haft pligt til at gøre bemærkninger i revisionsprotokollen om de kritiske forhold vedrørende kreditsagsbehandlingen.

Det forhold, at erklæringerne, i medfør af revisionsbekendtgørelsens § 6, stk. 1, nr. 1, anses for af- givet i et to-parts-forhold, er derfor uden betydning for spørgsmålet om Revisornævnets kompeten- ce, og klagerne har ikke overset denne problemstilling. Klagerne skal gøre det klart, at der ikke kla- ges over erklæringerne i medfør af revisionsbekendtgørelsens § 6, stk. 1, nr. 1, men derimod over manglerne ved revisionsprotokollen.

At udarbejdelsen af revisionsprotokollen udgør en del af selve revisionen fremgår tydeligt af revi- sorloven, jf. lovens § 20, stk. 1 og 3, hvor efter revisor skal føre revisionsprotokol, og i protokollen redegøre for arten og omfanget af de udførte revisionsarbejder og konklusionen herpå, ligesom revi- sor i det mindste skal oplyse blandt andet om væsentlige spørgsmål vedrørende revisionen, herunder især væsentlig usikkerhed, fejl eller mangler vedrørende virksomhedens bogholder, regnskabsvæsen eller interne kontrol. Pligten til at føre revisionsprotokol fremgik også af 2003-revisorlovens § 10, stk. 4.

Det fremgår endvidere af revisionsbekendtgørelsens § 4, og den dagældende revisionsstandard nr. 265 (”Revisionsprotokollen”) at revisionsprotokollen er en del af revisionen. Herudover har klager- ne henvist til Revisornævnets årsberetning 2009, s. 23-24

Videre fremgår af Betænkning afgivet af revisorkommissionen vedrørende ændring af revisorloven, betænkning nr. 1411/2002, s. 66, at begrebet revision omfatter ”såvel ”procesdelen”, forstået som det arbejde, der leder frem til revisionens ydre udtryk: påtegningen på regnskabet, som selve erklæ- ringsdelen. Ved udtrykket ”erklæringsafgivelse” forstår Revisorkommissionen tilsvarende hele pro- cessen fra opdragets givelse over de enkelte undersøgelser til den endelig erklæring…”

Denne udtalelse må fortsat anses som retningsgivende for afgrænsningen af erklæringsarbejdet også efter revisorloven af 2008, hvor erklæringsområdet blev begrænset til erklæringer med sikkerhed.

Undertiden kan det være vanskeligt at bedømme, om et påklaget forhold angår selve erklæringen el- ler en supplerende ydelse, fordi en vis ”overlapning” forekommer (f.eks. kan behandlingen af et skattemæssigt spørgsmål i en selvangivelse også indgå i årsrapporten). Men den citerede motivud- talelse fører efter den opfattelse, som nævnet har lagt for dagen i flere afgørelser, til, at det som of- test heller ikke er nødvendigt at tage stilling til den nøjagtige grænsedragning, fordi nævnet har kompetence til at bedømme sagen i begge tilfældegrupper, ved at nævnet har anset sig som kom- petent til også at tage stilling til kvaliteten af sådanne elementer i revisors bistand, der isoleret set må henføres til rådgivningsdelen, jf. kendelse af 17. november 2009 i sag 15/2009-R, hvor der var klaget over at selskabets årsrapport og selvangivelser var forkerte, idet revisors rådgivning vedrø- rende lukning af virksomheden havde været fejlagtig. Nævnet anså sig for kompetent til at behandle klagen, da revisor havde påtaget sig at udføre erklæringsarbejde for selskabet.

Nævnet har ikke anset det som en betingelse for at tage stilling til kvaliteten af anden bistand, at der tillige var klaget over selve erklæringen. Det er dog en betingelse, at revisor har afgivet en erklæ- ring, selvom denne ikke er klagens genstand, altså at den bistand, klagen angår, udspringer af egent- ligt erklæringsarbejde, og er et supplement eller accessorium hertil, jf. kendelsen af 15. maj 2009 i sagen 18/2008-S.

Endelig har klagerne henvist til Disciplinærnævnets kendelse af 29. august 2003 (sag nr. S-29/ 2012), hvor nævnet blandt andet fandt, at der i revisionsprotokollen burde have været indført be- mærkninger i revisionsprotokollen om svagheder og mangler i selskabets forretningsgang og interne kontroller.

Revisornævnet er således kompetent til at behandle klagen, uanset at revisionsprotokollen kun udar- bejdes til hvervgiverens brug, da revisionsprotokollen netop udgør en del af revisionen. Et andet re- sultat ville i øvrigt forekomme mærkværdigt, da revisorlovens regulering vedrørende revisionspro- tokollen ellers ikke ville kunne sanktioneres i det disciplinære system.

Hvis Revisornævnet mod forventning ikke skulle dele klagernes opfattelse af ovennævnte, gøres det subsidiært gældende, at de erklæringer, der skal afgives i medfør af revisionsbekendtgørelsens § 6, stk. 1, nr. 1, er omfattet af revisorlovens § 1, stk. 3. Der er således under alle omstændigheder tale om en erklæring, der kræves ”i henhold til lovgivningen”. I et tilfælde, hvor der er tale om en erklæ- ring, der kræves i henhold til lovgivningen, er Revisornævnet stadig kompetent, selvom erklæringen afgives i et to-parts-forhold, jf. udtrykkeligt ordlyden i revisorlovens § 1, stk. 3.

4.2 Klagernes bemærkninger ad realiteten

Klagerne har til støtte for klagepunkt 1, nr. 1, litra a anført, at Revisornævnet efter klagernes opfat- telse alene skal tage stilling til følgende:

a) Har den eksterne revision pligt til at gennemgå bestyrelsesprotokollen, herunder den tilhø- rende udlånsprotokol? (relevant for klagepunkt nr. 1, litra a)

b) Har den eksterne revision i forbindelse med engagementsgennemgangen i medfør af Revi- sionsbekendtgørelsens § 24 samt revisionen i øvrigt pligt til at gennemgå de væsentligste dokumenter vedrørende pengeinstituttets væsentligste engagementer? (relevant for klage- punkt nr. 1, litra b)

c) Har den eksterne revision pligt til at foretage yderligere revisionshandlinger, hvis der kon- stateres forhold, som giver anledning til tvivl? (relevant for klagepunkt nr. 1, litra c).

Det er således ikke nødvendigt i forbindelse med behandlingen af ovennævnte problemstillinger at tage stilling til, om den eksterne revision har pligt til at vurdere, om § 71-vejledningen har været ef- terlevet.

Klagerne er ikke uenige i, at den eksterne revision, som led i revisionen, herunder også af pengein- stitutter, principielt kan vælge mellem flere alternative muligheder for, hvorledes den konkrete revi- sion kan og skal udføres. Klagerne er imidlertid fortsat af den vurdering, at der gælder følgende pligter for den eksterne revision i forbindelse med revisionen af pengeinstitutter:

• Den eksterne revision har pligt til at gennemgå bestyrelsesprotokollen, herunder den til- hørende udlånsprotokol (relevant for klagepunkt nr. 1, litra a)

• Den eksterne revision har i forbindelse med engagementsgennemgangen i medfør af Revi- sionsbekendtgørelsens § 24 samt revisionen i øvrigt pligt til at gennemgå de væsentligste dokumenter vedrørende pengeinstituttets væsentligste engagementer (relevant for klage- punkt nr. 1, litra b)

• Den eksterne revision har pligt til at foretage yderligere revisionshandlinger, hvis der kon- stateres forhold, som giver anledning til tvivl (relevant for klagepunkt nr. 1, litra b).

Betydningen af direktionsinstruksen

I henhold til direktionsinstruksens pkt. 3.7 (pkt. 2.3.7 i versionen fra den 16. september 2009) kan direktionen kun i presserende tilfælde, og hvor bestyrelsens godkendelse ikke kan indhentes, foreta- ge bevillinger, der overstiger direktionsinstruksens maksimumsbeløb på 20 mio. kr. (10 mio. kr. for forhøjelser). Disse sager udgør såkaldte "efterbevillinger", og er i udlånsprotokollen anført som "presserende bevillinger", jf. eksempelvis de bestyrelsesmødereferater, der er fremlagt, og direkti- onsinstruksens pkt. 3.10 (indtil den 16. september 2009). Efterbevillinger skal forelægges bestyrel- sen på det førstkommende bestyrelsesmøde eller senest 4 uger efter bevillingen.

Bevillinger, som direktionen har foretaget i strid med direktionsinstruksen, idet bevillingerne over- stiger direktionsinstruksens maksimumsbeløb på 20 mio. kr. (10 mio. kr. for forhøjelser), men som ikke har været presserende, har også karakter af at være en "efterbevilling". En sådan efterbevilling

burde, i henhold til direktionsinstruksen, imidlertid ikke forekomme, hvilket netop understreger u- forsvarligheden af disse bevillinger.

Det er klagernes opfattelse, at der i sparekassen er foretaget adskillige af disse bevillinger, der som anført er sagens kerne og baggrunden for klagesagen.

I henhold til direktionsinstruksens pkt. 3.10 (indtil den 16. september 2009) skal direktionen på hvert bestyrelsesmøde rapportere om direktionens bevillinger over 5 mio. kr. Sådanne direktions- bevillinger, der holder sig inden for direktionsinstruksens grænser, er de såkaldte "efterretnings- sager".

For efterretningssagers vedkommende skal der alene ske en rapportering ("efterretning") fra direk- tionen til bestyrelsen om bevillingen. Efterretningssager er netop udtryk for bevillinger, der ligger inden for direktionsinstruksens maksimumbeløb og dermed direktionens bemyndigelse, hvorfor der ikke er behov for den samme form for kreditsagsbehandling fra bestyrelsens side. Bestyrelsen fore- tager således ingen nærmere kreditsagsbehandling i engagementet og forudsættes alene at have en begrænset indsigt i engagementet.

I modsætning hertil skal bestyrelsen foretage en nærmere kreditsagsbehandling af en efterbevil- lingssag, idet der er tale om en bevilling, der overstiger direktionsinstruksens maksimumsbeløb på 20 mio. kr. (10 mio. kr. for forhøjelser), og altså ligger uden for direktionens bemyndigelse. Det er nødvendigt, at bestyrelsen foretager en nærmere kontrol med direktionen for at kunne foretage en forsvarlig risikostyring. Dette gælder så meget desto mere i et tilfælde, hvor direktionen har fore- taget bevillingen i strid med direktionsinstruksen.

For så vidt angår klagepunkt 1, litra a, gør klager gældende, at det følger af revisionsbekendtgørel- sen, herunder særligt §§ 4 og 6, at den eksterne revision har pligt til at gennemgå bestyrelsesproto- kollen, herunder den tilhørende udlånsprotokol. Det er ikke muligt for revisionen i medfør af revi- sionsbekendtgørelsens §§ 4-6 på et kvalificeret grundlag at redegøre for, afgive oplysninger om, gøre bemærkninger om og/eller afgive erklæringer om de i Revisionsbekendtgørelsens §§ 4-6 an- førte forhold.

Herudover fremgår det udtrykkeligt af pkt. 11 i den dagældende revisionsstandard nr. 315 vedrøren- de den eksterne revisions pligt til at opnå forståelse af virksomheden og dens omgivelser, herunder dens interne kontrol, og om vurderingen af risici for væsentlig fejlinformation, at revisionen har pligt til at gennemgå bestyrelsesprotokollen, herunder den tilhørende udlånsprotokol.

Det er klagernes opfattelse, at det i sagens oplysninger er dokumenteret, at direktionsinstruksen har været tilsidesat adskillige gange i forbindelse med flere udlånsengagementer, og at disse engage- menter fejlagtigt er blevet behandlet som efterretningssager på bestyrelsesmøderne, kunne være konstateret alene ved en gennemgang af bestyrelsesprotokollen, herunder den tilhørende udlåns- protokol.

De indklagede gør på s. 9 i svarskriftet gældende, at der ikke kan opstilles en pligt for den eksterne revision til at gennemgå hele bestyrelsesprotokollen for det pågældende regnskabsår, herunder de tilhørende udlånsprotokoller.

Klagerne er heroverfor af den vurdering, at dette er et ubetinget krav. Det er netop gennem læsnin- gen af bestyrelsesprotokollen (udlånsprotokollen udgør en del af bestyrelsesprotokollen, hvorfor

denne også skal gennemlæses), at der opnås indsigt i kreditsagsbehandlingen i bestyrelsen. Det fremgår også af bestyrelsesprotokollen, hvordan direktionen har anvendt sin bevillingskompetence i medfør af direktionsinstruksen.

Under alle omstændigheder burde Finanstilsynets afgørelse af [dato] have resulteret i, at alle ud- lånsprotokoller i løbet af revisionsåret blev gennemgået. De indklagede har anført, at en gen- nemgang af bestyrelsesprotokollen ville være et meget omfattende arbejde. Dette er imidlertid på ingen måder tilfældet, og det bemærkes herudover, at tilsidesættelsen af direktionsinstruksen har været meget let at konstatere som følge af opbygningen af udlånsprotokollen, jf. nedenfor. De ind- klagede har da også selv i deres duplik anført, at de har foretaget en gennemgang af hele bestyrelse- sprotokollen.

De indklagede har anvendt betydelige ressourcer i indlæggene, herunder særligt på s. 13-19 i svar- skriftet, på at redegøre for, at det ikke er nærmere fastlagt hvilke revisionshandlinger, der burde fo- retages i medfør af revisionsbekendtgørelsens §§ 4-6.

Den omstændighed, at FINU aldrig har færdiggjort arbejdet med et notat eller lignende, der skulle skabe en afklaring af, hvilke revisionshandlinger, der burde foretages i medfør af revisionsbekendt- gørelsens §§ 4-6, er, efter klagernes opfattelse, irrelevant for nærværende klagesag. De indklagede havde, som anført, en pligt til at gennemgå bestyrelsesprotokollen, herunder den tilhørende udlåns- protokol, og de indklagede kunne blot ved denne gennemgang konstatere, at direktionsinstruksen har været tilsidesat adskillige gange, jf. behandlingen og dokumentationen nedenfor. Det er derfor ikke relevant at fastlægge, hvilke yderligere revisionshandlinger en revisor skal foretage sig i med- før af revisionsbekendtgørelsens §§ 4-6.

Det er klagernes opfattelse, at det med den følgende gennemgang af udlånsengagementer kan doku- menteres, at de indklagede, blot ved en gennemgang af bestyrelsesprotokollen, herunder den tilhø- rende udlånsprotokol, burde have konstateret, at direktionsinstruksen har været tilsidesat i flere ud- lånsengagementer, idet det heraf kan konstateres, at direktionen har foretaget bevillinger på over 20 mio. kr., der ikke har været presserende. Dette dokumenterer de betydelige mangler i kreditsagsbe- handlingen.

De indklagede burde derfor, også alene ved en gennemgang af bestyrelsesprotokollen, have konsta- teret, at disse sager fejlagtigt er blevet behandlet som efterretningssager på bestyrelsesmøderne, selvom der retteligt var tale om efterbevillingssager. Det forhold, at disse efterbevillingsager fejlag- tigt har været behandlet som efterretningssager, har medført, at bestyrelsen ikke har foretaget den i direktionsinstruksen forudsatte og krævede kreditsagsbehandling.

Det forekommer uklart, om de indklagede på s. 7 i svarskriftet (ekstraktens s. 34) mener, at det skulle være diskulperende for de indklagede, at bestyrelsen umiddelbart og direkte kunne konstate- re, at der har været tale om tilsidesættelser af § 70-instruksen, eller at dette skulle være udtryk for, at de indklagede slet ikke anser det for godtgjort, at direktionsinstruksen er blevet tilsidesat.

Såfremt de indklagede anser det for diskulperende for de indklagede, at bestyrelsen kunne konsta- tere, at direktionsinstruksen har været tilsidesat, forekommer det imidlertid helt åbenbart, at den eksterne revision som offentlighedens tillidsrepræsentant og kontrolorgan ikke kan undlade at gøre bemærkninger eller tage forbehold i erklæringerne i revisionsprotokollen, jf. reglerne i revisionsbe- kendtgørelsen og revisorloven.

Der er imidlertid under alle omstændigheder efter klagers opfattelse intet, der tyder på, at bestyrel- sen havde kendskab til, at § 70-instruksen blev tilsidesat.

De enkelte bevillingssager

Klagerne gør vedrørende bevillingen til køb af O A/S gældende, at de indklagede burde have kon- stateret, at direktionen, uanset at der var tale om en bevilling på 77,324 mio. kr., alene forelagde sagen for bestyrelsen som en efterretningssag, selvom der ikke var tale om en presserende bevilling, hvorved direktionen overskred sine beføjelser i henhold til direktionsinstruksen. De indklagede bur- de således have gjort bemærkning herom, herunder om de betydelige mangler i kredit- sagsbehandlingen, i revisionsprotokollen og taget forbehold herom i de afgivne erklæringer i revi- sionsprotokollen, jf. den dagældende revisionsbekendtgørelsens § 4, stk. 2 og § 6, stk. 1, nr. 1.

Videre har det kunnet konstateres, at en betydelig del af de bevilgede beløb blev udbetalt til kunden ikke blot forud for bestyrelsesmødet, men også forud for direktionens bevilling.

Vedrørende direktionens forlængelse af en kassekredit på 100 mio. kr. til V til finansiering af køb af pantebreve og ejendomme, som alene blev forelagt bestyrelsen som en efterretningssag og som en midlertidig kredit, gør klagerne gældende, at sagen fejlagtigt har været behandlet og protokolleret som en efterretningssag, og at der var tale om en bevilling foretaget af direktionen i strid med den dagældende direktionsinstruks, jf. bilag 3, idet bevillingen overskred direktionens selvstændige be- villingskompetence på 20 mio. kr., og da der ikke har været tale om en presserende bevilling.

Den dagældende direktionsinstruks anfører intet om direktionens beføjelser til at forlænge tidligere bevilgede engagementer. Som følge heraf har direktionsinstruksen efter klagernes opfattelse ikke indeholdt hjemmel for direktionen til at forlænge engagementer, der overstiger direktionens bevil- lingskompetence på 20 mio. kr.

Klagerne gør endvidere gældende, at de indklagede burde have konstateret, at direktionen havde overskredet sine beføjelser og burde have gjort bemærkning herom, herunder om de betydelige mangler i kreditsagsbehandlingen, i revisionsprotokollen, og taget forbehold herom i de afgivne erklæringer i revisionsprotokollen, jf. den dagældende revisionsbekendtgørelse § 4, stk. 2 og § 6, stk. 1, nr. 1.

For så vidt angår udlånsengagementet med X ApS, hvor bestyrelsen den [dato] 2008 tog direktio- nens bevilling af en kredit på 39,195 mio. kr. til efterretning, gør klagerne gældende, at sagen blev fejlagtigt behandlet og protokolleret, idet der var tale om en bevilling foretaget af direktionen i strid med den dagældende direktionsinstruks, da den overskred direktionens selvstændige bevillings- kompetence på 20 mio. kr., og da der ikke har været tale om en presserende bevilling.

Klagerne gør gældende, at de indklagede burde have konstateret, at direktionen havde overskredet sine beføjelser og burde have gjort bemærkning herom, herunder om de betydelige mangler i kredit- sagsbehandlingen, i revisionsprotokollen, og taget forbehold herom i de afgivne erklæringer i revi- sionsprotokollen, jf. den dagældende Revisionsbekendtgørelse § 4, stk. 2 og § 6, stk. 1, nr. 1. Videre burde revisionen have konstateret, at det bevilgede beløb ikke kun var udbetalt til kunden forud for bestyrelsesmødet, men også forud for direktionens bevilling.

For så vidt angår udlånsengagementet med NN A/S, har klagerne gjort gældende, at direktionens bevilling af kreditfaciliteten på 6 mio. kr., forlængelsen af en tidligere bevilget bridgefinansiering

på 49,87 mio. kr. samt et overtræk på 2,36 mio. kr. til brug for oprulning af renter, samlet 58,23 mio. kr. er fejlagtigt behandlet og protokolleret som en efterretningssag på bestyrelsesmødet den 16. september 2009. Der var således tale om en bevilling foretaget af direktionen i strid med den da- gældende direktionsinstruks, idet bevillingen overskred direktionens selvstændige bevillings- kompetence på 20 mio. kr., og da der ikke har været tale om en presserende bevilling.

Klagerne gør gældende, at de indklagede burde have konstateret, at direktionen havde overskredet sine beføjelser, og burde have gjort bemærkning i revisionsprotokollen herom, herunder om de be- tydelige mangler i kreditsagsbehandlingen, samt taget forbehold i de afgivne erklæringer i revisi- onsprotokollen, jf. den dagældende revisionsbekendtgørelse § 4, stk. 2 og § 6, stk. 1, nr. 1.

Vedrørende udlånsengagementet med MM A/S, som vedrørte finansiering til køb og drift af butiks- centret MM A/S, gør klagerne gældende, at direktionens bevilling af en finansieringsforhøjelse og en ændring af bridgefinansieringen, som bestyrelsen behandlede på bestyrelsesmødet den [dato], fejlagtigt blev behandlet og protokolleret som en efterretningssag. Den eksisterende bridgefinansie- ring, som var bevilget af bestyrelsen, og som direktionen forhøjede og forlængede, havde således kun en løbetid på 1 år.

Klagerne har gjort gældende, at der var tale om en bevilling foretaget af direktionen i strid med den dagældende direktionsinstruks, idet bevillingen overskred direktionens selvstændige bevillingskom- petence på 20 mio. kr., og da der ikke har været tale om en presserende bevilling. Den dagældende direktionsinstruks anfører intet om direktionens beføjelser til at forlænge tidligere bevilgede enga- gementer. Som følge heraf har direktionsinstruksen ikke indeholdt hjemmel for direktionen til at forlænge engagementer, der overstiger direktionens bevillingskompetence på 20 mio. kr.

Klagerne har gjort gældende, at de indklagede burde have konstateret, at direktionen havde over- skredet sine beføjelser og burde have gjort bemærkning herom, herunder om de betydelige mangler i kreditsagsbehandlingen, i revisionsprotokollen, og taget forbehold herom i de afgivne erklæringer i revisionsprotokollen, jf. den dagældende revisionsbekendtgørelse § 4, stk. 2 og § 6, stk. 1, nr. 1.

Nærmere om direktionens beføjelser til at forlænge tidligere bevilgede udlånsengagementer i § 70- instruksen

Det kan, efter klagernes opfattelse, konstateres, at direktionen havde foretaget bevillinger om for- længelse af følgende eksisterende udlånsengagementer, der oversteg 20 mio. kr.:

• V

• NN A/S

• MM A/S

De på tidspunktet for bevillingerne gældende direktionsinstrukser anfører intet om direktionens be- føjelser til at forlænge tidligere bevilgede engagementer. Som følge heraf har direktionsinstruksen

efter klagernes opfattelse ikke indeholdt hjemmel for direktionen til at forlænge engagementer, der overstiger direktionens bevillingskompetence på 20 mio. kr.

Det vil forekomme i strid med formålet og hensynene bag direktionsinstruksen at fastlægge kontrol- lerbare rammer for, hvilke og hvor store risici direktionen må påføre den finansielle virksomhed, jf. FIL § 70, stk. 2, såfremt direktionsinstruksen blev fortolket udvidende. Det forhold, at direktions- instruksen senere blev revideret således, at grænsen på de 20 mio. kr. også omfattede forlængelser, jf. direktionsinstruksen, der var gældende fra den [dato] 2009, understøtter klagernes synspunkt.

Der henvises til den gældende FIL § 70, stk. 2, hvoraf det blandt andet fremgår, at bestyrelsen for den finansielle virksomhed på grundlag af den fastlagte risikoprofil og de fastlagte politikker skal give direktionen skriftlige retningslinjer [dvs. direktionsinstruksen], der som minimum skal inde- holde kontrollerbare rammer for, hvilke og hvor store risici direktionen må påføre den finansielle virksomhed, principperne for opgørelse af de enkelte risikotyper, regler om, hvilke dispositioner der kræver bestyrelsens stillingtagen, og hvilke dispositioner direktionen kan foretage som led i sin stil- ling, og regler for, hvordan og i hvilket omfang direktionen skal rapportere til bestyrelsen om den finansielle virksomheds risici, herunder om udnyttelsen af rammerne i retningslinjerne for direkti- onen og om overholdelsen af de grænser, der er fastsat i lovgivningen vedrørende de risici, som virksomheden må påtage sig.

Det forhold, at de indklagede er af den holdning, at direktionen skulle have ubegrænsede beføjelser til at forlænge udlånsengagementer, viser efter klagers vurdering de indklagedes manglende forstå- else for formålet med FIL § 70 og direktionsinstruksen, da kreditrisikoen også ved forlængelser er betydelig.

Den fejlagtige protokollering og den manglende afhjælpning af Finanstilsynets påbud

Adskillige bevillinger er, efter klagernes opfattelse, fejlagtigt behandlet og protokolleret som efter- retningssager. Det er yderligere dokumentereret, at de omtalte bevillinger i udlånsengagementerne med DD ApS m.fl. og II ApS m.fl. fejlagtigt er blevet protokolleret som nye bevillingssager, selv- om der var tale om efterbevillingssager, idet beløbene allerede var udbetalt til kunden eller finansie- ringstilsagn afgivet til kunden, forud for bestyrelsens bevilling. Det forhold, at der skete en omfat- tende forkert protokollering, er i strid med pkt. 71 i den dagældende § 71-vejledning.

De indklagede burde have været særligt opmærksomme på protokolleringen i bestyrelsesprotokol- len, idet Finanstilsynet i rapport af [dato], jf. bilag 7, netop påbød sparekassen at overholde § 71- vejledningen, ifølge hvilken det af bestyrelsesprotokollen bl.a. skal fremgå hvilke sager, der er hen- holdsvis bevilget, afslået, taget til efterretning eller udgør efterbevillinger. Det fremgår af Finanstil- synets rapport, at rapportens konklusioner blev gennemgået på et møde den [dato] med deltagelse af sparekassens bestyrelse, direktion samt interne og eksterne revision.

Der er ovenfor redegjort for, at den eksterne revision i medfør af revisionsbekendtgørelsens § 4 i et særskilt afsnit i protokollatet vedrørende årsrapporten skal opsummere samtlige påbud, som Finans- tilsynet har afgivet i regnskabsåret. Revisor skal i samme afsnit opsummere de påbud, som Finans- tilsynet har afgivet i foregående regnskabsår, men som endnu ikke er efterlevet på afslutningstids- punktet. Herudover skal revisor oplyse om de påbud, som er efterlevet i regnskabsåret med revisors stillingtagen til efterlevelsen af påbud.

De indklagede har i deres revisionsprotokollat af 27. februar 2008 vedrørende sparekassens årsrap- port for 2007 under bemærkninger til Finanstilsynets påbud til Sparekassen om at overholde § 71- vejledningen anført, at forholdet var afhjulpet, jf. seneste protokoltilføjelser.

De indklagede har i deres revisionsprotokollat af 25. marts 2009 vedrørende Sparekassens årsrap- port for 2008 ikke anført bemærkninger til Finanstilsynets påbud. Revisor har alene – i lighed med protokollatet fra 2007 anført at det er påset, at der er udarbejdet en forretningsorden for bestyrelsen, og at der føres forhandlingsprotokol for bestyrelsesmøder.

Klagerne har gjort gældende, at de indklagede burde have gjort bemærkning om den fejlagtige pro- tokollering i revisionsprotokollen, jf. revisionsbekendtgørelsen § 4. De indklagede havde således ikke det fornødne grundlag for at gøre bemærkning i revisionsprotokollen om, at Finanstilsynets påbud var afhjulpet.

For en god ordens skyld skal det gøres klart, at der ikke klages over, at der i § 70-instruksen er fore- taget en anderledes kategorisering end i pkt. 71 i § 71-vejledningen. Det er derimod sparekassens fejlagtige protokollering, der har været problemet.

Finanstilsynets påbud var begrundet i, at sparekassen slet ikke havde angivet den krævede katego- risering i pkt. 71 i § 71-vejledningen i udlånsprotokollen. Forud for påbuddet fremgik der intet i ud- lånsprotokollen om, hvilke sager der henholdsvis var bevilget, afslået, taget til efterretning eller ud- gjorde efterbevillinger. Finanstilsynets påbud tog derfor primært sigte på, at sparekassen fik bragt disse formelle forhold på plads. Det er imidlertid klagers vurdering, at påbuddet også omfattede, at sparekassen skulle protokollere de bevilgede udlån materielt korrekt i henhold til den påbudte kate- gorisering. Det forhold, at sparekassen foretog en fejlagtig materiel protokollering i udlånsprotokol- len, medfører således, at påbuddet ikke fuldt ud har været afhjulpet.

Der er af klagerne netop redegjort for, at den eksterne revision i medfør af revisionsbekendtgørel- sens § 4 i et særskilt afsnit i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten skal opsummere samt- lige påbud, som Finanstilsynet har afgivet i regnskabsåret.

Revisor skal i samme afsnit opsummere de påbud, som Finanstilsynet har afgivet i foregående regn- skabsår, men som endnu ikke er efterlevet på afslutningstidspunktet. Herudover skal revisor oplyse om de påbud, som er efterlevet i regnskabsåret med revisors stillingtagen til efterlevelsen af påbud.

Klagerne antager, at de indklagede er af den holdning, at de indklagede har efterlevet reglerne ved at have gjort bemærkning om, at påbuddet er afhjulpet i revisionsprotokollatet vedrørende årsrap- porten for 2007. Klagerne har ingen bemærkninger til revisionen i 2007. Det er imidlertid klagers vurdering, at de indklagede, så snart de senere fik kendskab til den fejlagtige protokollering i for- bindelse med revisionen af årsrapporterne for 2008 og 2009, skulle have angivet, at Finanstilsynets påbud alligevel ikke var afhjulpet i revisionsprotokollen.

De indklagede afviser, at der skulle have været handlet i strid med god revisorskik med den begrun- delse, at de indklagede ikke har pligt til at vurdere, om § 71-vejledningen er overholdt. Selvom det måtte antages, at den eksterne revision ikke har pligt til at vurdere om "hele" § 71-vejledningen er overholdt, hvilket klagerne for en god ordens skyld ikke er enig i, jf. generelt behandlingen heraf o- venfor, må det imidlertid forekomme utvivlsomt, at den eksterne revision har pligt til at kende til

indholdet af § 71-vejledningen, da dette må anses for en grundlæggende forudsætning for overho- vedet at kunne udføre en revision af et pengeinstitut.

Såfremt den eksterne revision, i forbindelse med revisionen, positivt konstaterer, at der er sket en fejlagtig protokollering, må den eksterne revision selvfølgelig også have pligt til at gøre bemærk- ning i revisionsprotokollen om, at den fejlagtige protokollering er i strid med pkt. 71 i § 71-vejled- ningen. Dette gælder så meget desto mere, såfremt Finanstilsynet tidligere har påbudt pengeinsti- tuttet at bringe udlånsprotokollen – både formelt og materielt, jf. nedenfor - i overensstemmelse med pkt. 71 i § 71-vejledningen.

De indklagede anfører, at bilagene i sagen efter deres vurdering viser, at der er sket en tilbundsgåen- de kreditsagsbehandling af bestyrelsen i de gennemgåede udlånsengagementer, dvs., også selvom udlånssagerne har været protokolleret som efterretningssager. Dette er der imidlertid efter klagernes vurdering intet belæg for i det fremlagte dokumentationsmateriale. En efterretningssag er definito- risk en sag, som alene tages til efterretning af bestyrelsen, dvs. hvor der ikke foretages nogen nær- mere kreditsagsbehandling fra bestyrelsens side. Det har formodningen imod sig, at bestyrelsen skulle have foretaget en tilbundsgående kreditsagsbehandling.

De indklagede anfører også, at klagerne udelukkende har forholdt sig til den formelle udformning eller kategorisering af udlånsprotokollen, og ikke forholder sig til, om de pågældende sager:

• er behandlet på tidligere bestyrelsesmøder,

• bliver forlænget, eller

• tidligere er behandlet indgående, men efterfølgende etableret i ny CVR-numre,

• eller er omfattet af rammeaftaler, som tidligere er blevet behandlet på bestyrelsesmøder.

Klagerne bemærker hertil, at alle de relevante bestyrelsesmødereferater er fremlagt i sagen og alle opfordringer besvaret, hvorfor det kan udelukkes, at de pågældende udlånsengagementer er behand- let på tidligere bestyrelsesmøder. Ligeledes har klager netop gjort det klart såfremt der var tale om forlængelser. Det forhold, at der har været tale om forlængelser, ændrer imidlertid ikke på, at der stadig har været tale om tilsidesættelser af direktionsinstruksen, og at efterbevillingerne fejlagtigt har været behandlet som efterretningssager, da direktionsinstruksen jf. ovenfor, ikke indeholder hjemmel for direktionen til at forlænge engagementer, der overstiger direktionens bevillingskompe- tence på 20 mio. kr.

De indklagedes bemærkninger om, at udlånsengagementerne tidligere skulle være indgående be- handlet, men efterfølgende etableret i nye CVR-numre, forekommer meget usandsynligt, da dette utvivlsomt ville fremgå af kreditindstillingerne i sagen m.v.

Klagerne gør generelt gældende, at ovennævnte forhold i øvrigt ingen betydning har for sagen, da det objektivt set kan konstateres af bestyrelsesprotokollen, at en række efterbevillinger fejlagtigt blev behandlet som efterretningssager. De indklagede har i en sådan situation en ubetinget pligt til at gøre bemærkning om disse forhold, idet den fejlagtige behandling af efterbevillingerne dokumen- terer, at sparekassens forretningsgange og interne kontrol på kreditområdet ikke fungerede på be- tryggende vis. Det har i en sådan situation formodningen imod sig, at bestyrelsen skulle have fore- taget en tilbundsgående kreditsagsbehandling. Dette forhold har de indklagede ikke forsøgt at af- dække eller gjort bemærkninger om i revisionsprotokollen.

De indklagede har kun meget kortfattet forholdt sig til sagens materielle forhold og det fremlagte dokumentationsmateriale, men fremkommer i stedet med en række ikke sandsynlige scenarier i et forsøg på at underminere det fremlagte dokumentationsmateriale. Disse scenarier har imidlertid ingen støtte i sagens materiale og er ikke forsøgt dokumenteret af de indklagede.

For så vidt angår klagepunkt 1, litra b, har klagerne anført blandt andet, at revisionsbekendtgørel- sens § 23 bestemmer, at den eksterne revision i protokollatet vedrørende årsrapporten bl.a. skal op- lyse, om pengeinstituttets måling af udlån og garantier er foretaget i overensstemmelse med regler- ne herfor. Revisionsbekendtgørelsens § 24 bestemmer, at den eksterne revision skal gengive en af pengeinstituttet udarbejdet oversigt over følgende udlånsengagementer:

• Pengeinstituttets 10 største udlånsengagementer

• Øvrige udlånsengagementer, der overstiger 10 % af basiskapitalen

• Øvrige betydelige udlånsengagementer, såfremt disse efter pengeinstituttet og/eller revisors vurdering giver anledning til bemærkninger over for bestyrelsen.

I forlængelse af ledelsens vurdering af det enkelte udlånsengagement skal den eksterne revision an- give sin samlede vurdering af risikoen på hvert enkelt udlånsengagement under hensyntagen til samtlige foreliggende forhold og erklære, hvorvidt de enkelte udlånsengagementer er målt korrekt, jf. § 24, stk. 3.

Det følger af revisionsbekendtgørelsens § 24 at den eksterne revision, i forbindelse med revisionen af årsrapporten, har pligt til at forestå en selvstændig gennemgang af disse udlånsengagementer, hvilket efter klagernes opfattelse indebærer en pligt for revisor til at gennemgå de væsentligste do- kumenter vedrørende engagementerne, herunder - som det mindste - pengeinstituttets engagements- beskrivelse, kreditindstillinger, posteringsoversigter, kredittilsagn og sikkerhedsdokumenter. I for- bindelse med denne gennemgang skal den eksterne revision iagttage sine pligter i medfør af revi- sionsbekendtgørelsens §§ 4 og 6.

Sammenfattende kan det således konstateres, at den eksterne revision ifølge revisionsbekendtgørel- sen ikke kun i medfør af §§ 4 og 6 skal have et ganske indgående kendskab til det enkelte pengein- stituts organisation og forretningsgange, herunder om der er overensstemmelse mellem de faktiske forhold i pengeinstituttet og det i forretningsgangene anførte og forudsatte. Den eksterne revision skal også have et ganske indgående kendskab til pengeinstituttets største udlånsengagementer.

Det vil blive dokumenteret nedenfor, at det forhold, at direktionsinstruksen har været tilsidesat i 2 ud af sparekassens 10 største udlånsengagementer i 2008, kunne være konstateret ved en gennem- gang af de væsentligste dokumenter i de udlånsengagementer, der har været omfattet af revisionsbe- kendtgørelsens § 24.

Der er ovenfor redegjort for, at den eksterne revision i forbindelse med engagementsgennemgangen i medfør af revisionsbekendtgørelsens § 24 har pligt til at gennemgå de væsentligste dokumenter vedrørende disse udlånsengagementer, herunder som det mindste pengeinstituttets engagementsbe- skrivelse, kreditindstillinger, posteringsoversigter og kredittilsagn.

De indklagede har selv anført at have været "dybt nede i revisionen af engagementerne". Det vil derfor være overraskende, ud fra en risikovurdering, hvis de indklagede ikke har valgt at gennemgå de væsentligste dokumenter vedrørende sparekassens 10 største udlånsengagementer.

Ingen af de ovenfor gennemgåede udlånsengagementer har været omfattet af revisionsbekendtgørel- sens § 24. Som det vil fremgå nedenfor, burde de indklagede ved en gennemgang af de væsentligste dokumenter i de udlånsengagementer, der har været omfattet af revionsbekendtgørelsens § 24, have konstateret, at direktionsinstruksen har været tilsidesat i 2 ud af sparekassens 10 største udlånsen- gagementer i 2008 (udlånsengagementerne med DD ApS m.fl. og II ApS m.fl.), idet direktionen havde foretaget bevillinger på over 20 mio. kr., der ikke havde været presserende.

De indklagede burde også, ved gennemgangen af de væsentligste dokumenter i disse udlånsengage- menter, have konstateret, at der forelå flere omstændigheder, der viste kritisable forhold i sparekas- sens kreditsagsbehandling. Det drejer sig om utilstrækkeligt beslutningsgrundlag men også om, at finansieringstilsagn blev afgivet, og i visse tilfælde blev lånebeløb udbetalt til kunden forud for, at der forelå en bevilling i sparekassen.

For så vidt angår udlånsengagementet med DD ApS m.fl. var i de indklagedes revisionsprotokollat vedrørende årsrapporten for 2008, anført som sparekassens sjette største udlånsengagement, idet DD ApS, EE A/S og FF ApS hver blev bevilget en investeringskredit på 48,5 mio. kr. til finansie- ring af køb af aktier i GG A/S.

Af lånedokumenterne og præamblen til aftalerne om deling af fortjeneste fremgår det imidlertid, at kreditterne allerede blev tilsagt den [dato], dvs. 5 dage før bestyrelsens bevilling, ligesom det frem- går af posteringsoversigterne for de tre investeringskreditter, at beløbene til de tre kunders tegning af aktier i GG A/S blev udbetalt forud for bestyrelses bevilling af de tre kreditter på bestyrelsesmø- det den [dato].

De indklagede burde således ved en gennemgang af sagens dokumenter have konstateret, at der var tale om en bevilling foretaget af direktionen i strid med den dagældende direktionsinstruks, jf. in- struks af [dato], idet bevillingen overskred direktionens selvstændige bevillingskompetence på 20 mio. kr., og da der i henhold til bestyrelsesprotokollen, og de konkrete omstændigheder ikke har været tale om en presserende bevilling.

Videre burde de indklagede have bemærket, at kreditindstillingerne først er oprettet efter bestyrel- sesmødet den [dato]. Klagerne har af tidligere medarbejdere i sparekassen fået oplyst, at dateringen af kreditindstillingerne sker automatisk, når kreditindstillingen oprettes af den kundeansvarlige.

Kreditindstillingerne kan derfor ikke have været indsendt til brug for bestyrelsens bevilling på be- styrelsesmødet den [dato].

Det forhold, at der skete udbetaling af beløbene til kunden forud for bevillingen i sparekassen, do- kumenterer ikke blot tilsidesættelsen af direktionsinstruksen, men også, at sparekassens forretnings- gange og interne kontrol på kreditområdet ikke fungerede på betryggende vis.

Det forhold, at kreditindstillingen først blev udarbejdet efter direktionens og bestyrelsens bevilling indebar, at direktionen og bestyrelsen ikke havde et forsvarligt beslutningsgrundlag i forbindelse med bevillingerne. Selvom sagen således var anført som en ny bevillingssag, var der ikke udarbej- det det fornødne og forsvarlige beslutningsgrundlag, hvilket heller ikke har været tilfældet i forbin- delse med direktionens bevilling. Dette forhold dokumenterer således de uforsvarlige forhold vedrø- rende kreditsagsbehandlingen i sparekassen.

Samlet set kan det efter klagernes opfattelse konstateres, at der var betydelige mangler i sparekas- sens kreditsagsbehandling og risikostyring. De indklagede burde have konstateret, at direktionen havde overskredet sine beføjelser, og at der var betydelige mangler i sparekassens kreditsagsbe- handling og risikostyring. De indklagede burde have gjort bemærkning herom i revisionsprotokol- len og taget forbehold herom i de afgivne erklæringer i revisionsprotokollen, jf. den dagældende revisionsbekendtgørelse § 4, stk. 2 og § 6, stk. 1, nr. 1.

For så vidt angår udlånsengagementet med II ApS m.fl. ses, at det finansieringtilsagn uden forbe- hold, som sparekassens underdirektør og kreditchef Q den [dato] afgav om bevilling af en finansie- ringsramme på 50 mio. kr. til II ApS, var i strid med direktionsinstruksens bestemmelser.

Finansieringsrammen blev således først bevilget af Sparekassens bestyrelse den [dato], og altså ef- ter lånetilsagnet var blevet fremsendt til kunden. De indklagede burde således ved en gennemgang af sagens dokumenter have konstateret, at der var tale om en bevilling foretaget af direktionen i strid med den dagældende direktionsinstruks, jf. bilag 3, idet bevillingen overskred direktionens selvstændige bevillingskompetence på 20 mio. kr., og da der ikke har været tale om en presserende bevilling.

Det forhold, at det bindende lånetilsagn var fremsendt til kunden forud for bestyrelsens bevilling, dokumenterer ikke blot tilsidesættelsen af direktionsinstruksen, men også, at Sparekassens forret- ningsgange og interne kontrol på kreditområdet ikke fungerede på betryggende vis.

De indklagede burde have konstateret, at direktionen havde overskredet sine beføjelser, og at der var betydelige mangler i Sparekassens kreditsagsbehandling og risikostyring. De indklagede burde have gjort bemærkning herom i revisionsprotokollen og taget forbehold herom i de afgivne erklæ- ringer i revisionsprotokollen, jf. den dagældende revisionsbekendtgørelse § 4, stk. 2 og § 6, stk. 1, nr. 1.

De indklagede har gjort gældende, at der ikke efter revisionsbekendtgørelsens § 24 er pligt til at gennemgå de væsentligste dokumenter vedrørende disse udlånsengagementer, herunder som det mindste pengeinstituttets engagementsbeskrivelse, kreditindstillinger, posteringsoversigter og kre- dittilsagn. Klagerne fastholder sin fortolkning af reglerne.

Uagtet, hvordan Revisornævnet fortolker reglerne, henleder klagerne opmærksomheden på, at de indklagede anfører at have været "dybt nede i revisionen af engagementerne". Det vil derfor være overraskende ud fra en risikovurdering, hvis de indklagede ikke har valgt at gennemgå de væsent- ligste dokumenter vedrørende sparekassens 10 største udlånsengagementer.

For så vidt angår klagepunkt 1, litra c, har klagerne anført blandt andet, den eksterne revision, som tidligere nævnt, ikke som udgangspunkt har pligt til at gennemgå de væsentligste dokumenter ved- rørende udlånsengagementer, der ikke omfattes af revisionsbekendtgørelsens § 24.

Såfremt den eksterne revision imidlertid bliver opmærksom på forhold, som kan påvirke resultatet af revisionen, skal revisor forfølge forholdet ved at udføre yderligere revisionshandlinger med hen- blik på at sætte sig selv i stand til at udtrykke en konklusion med den krævede grad af sikkerhed.

Dette følger af formålet med revisionen og bl.a. også af de dagældende revisionsstandarder nr. 315 ("Forståelse af virksomheden og dens omgivelser og vurdering af risici for væsentlig fejlinforma-

tion"), nr. 330 ("Revisors handlinger som reaktion på vurderede risici"), og af revisionsstandard nr. 500 ("Revisionsbevis").

Ovennævnte gælder ikke kun for revisionspåtegningen, men også for de forhold, der skal anføres i revisionsprotokollen, herunder de erklæringer, der i medfør af revisionsbekendtgørelsens § 6, stk. 1, skal afgives, og om der skal gøres særlige bemærkninger i medfør af revisionsbekendtgørelsens § 4.

Klagerne har gjort gældende, at de indklagede, som følge af forholdene under klagepunkt 1, litra a og b, burde have foretaget yderligere revisionshandlinger, der i det mindste burde have omfattet en gennemgang af posteringsoversigter og kreditindstillinger for de udlånsengagementer, der behand- les under klagepunkt 1, litra a.

Sådanne yderligere revisionshandlinger ville, efter klagernes opfattelse, have afdækket en række yderligere uforsvarlige forhold, der burde være påpeget af de indklagede.

Det er således klagernes opfattelse, at indklagede, som følge af forholdene under klagepunkt 1, litra a og b, burde have foretaget yderligere revisionshandlinger, der som i det mindste burde have om- fattet en gennemgang af posteringsoversigter og kreditindstillinger for de udlånsengagementer, der er behandlet under klagepunkt 1, litra a, som ikke har været omfattet af revisionsbekendtgørelsens § 24.

Nedenfor gennemgås de uforsvarlige forhold, som ikke umiddelbart kunne være konstateret ved en gennemgang af bestyrelsesprotokollen, men som efter klagernes opfattelse kunne have været kon- stateret ved foretagelse af de yderligere revisionshandlinger, der burde være foretaget.

For så vidt angår udlånsengagementet med O A/S og under henvisning til det ovenfor anførte ved- rørende bevillingen af de 77,324 mio. kr. kan det af posteringsoversigten for kassekreditten konsta- teres, at beløbene blev udbetalt fra [måned] 2008, og at der i [måned] 2008 var trukket ca. 65 mio. kr. forud for bestyrelsesmødet den [dato] hvor bestyrelsen tog bevillingerne til efterretning.

Af kreditindstillingen af [dato] kan det konstateres, at direktionens bevilling af de 77,324 mio. kr. skete den [dato]. En betydelig del af de bevilgede beløb blev således udbetalt til kunden ikke blot forud for bestyrelsesmødet, men også forud for direktionens bevilling. Der har ikke været tale om et enkeltstående tilfælde, jf. nærmere nedenfor i de øvrige udlånsengagementer. Såfremt de indklagede havde undersøgt forholdene vedrørende tidligere bevillinger i engagementet, hvilket klagerne gør gældende, at de indklagede havde pligt til, kan det konstateres, at Sparekassen den [dato] afgav et lånetilsagn på en kredit på 57,5 mio. kr. til O A/S.

Kreditten blev imidlertid først bevilget af sparekassens bestyrelse den [dato], ca. 1 måned efter låne- tilsagnet allerede blev fremsendt til kunden. Det fremgår fejlagtigt ikke af bestyrelsesmødereferatet og den tilhørende udlånsprotokol, at der reelt var tale om en efterbevilling. Kreditten blev ikke ud- betalt, hvilket imidlertid ikke ændrer på, at der har været tale om en overskridelse af direktionsin- struksen.

Bevillingen af de 57,5 mio. kr. har fejlagtigt været behandlet og protokolleret som en efterretnings- sag. Der var tale om en bevilling/afgivelse af et finansieringstilsagn foretaget af direktionen i strid med den dagældende direktionsinstruks, jf. instruks af [dato], idet bevilling/afgivelse af et finansie-

ringstilsagn overskred direktionens selvstændige bevillingskompetence på 20 mio. kr., og da der ikke har været tale om en presserende bevilling.

Udbetalingstidspunktet for beløbene vedrørende bevillingen af de 77,324 mio. kr. og proceduren vedrørende det afgivne finansieringstilsagn til kunden vedrørende bevillingen af de 57,5 mio. kr., dokumenterer ikke blot tilsidesættelse af direktionsinstruksen, men også, at sparekassens forret- ningsgange og interne kontrol på kreditområdet ikke fungerede på betryggende vis. Samlet set kan det således konstateres, at der var betydelige mangler i sparekassens kreditsagsbehandling og risi- kostyring.

De indklagede burde, efter klagernes opfattelse, have konstateret, at direktionen havde overskredet sine beføjelser, og at der var betydelige mangler i Sparekassens kreditsagsbehandling og risikosty- ring. De indklagede burde have gjort bemærkning herom i revisionsprotokollen og taget forbehold herom i de afgivne erklæringer i revisionsprotokollen, jf. den dagældende revisionsbekendtgørelse § 4, stk. 2 og § 6, stk. 1, nr. 1.

For så vidt angår udlånsengagementet med X ApS og øvrige tilknyttede engagementer og med hen- visning til det ovenfor anførte vedrørende bevillingen af kreditten på de 39,195 mio. kr. til køb af aktier i Y A/S fremgår det af posteringsoversigten for kreditten, at beløbet til kundens indfrielse af sit engagement i Pengeinstitut Z, som oprindelig have ydet lånet, blev trukket allerede den [dato] 2008.

Beløbet blev således trukket forud for bestyrelsesmødet den [dato] 2008, hvor bestyrelsen tog direk- tionens bevilling til efterretning. Det kan af kreditindstillingen af 14. juli 2008, konstateres, at direk- tionens bevilling af de 39,195 mio. kr. skete den [dato] 2008.

Det bevilgede beløb blev således udbetalt til kunden ikke blot forud for bestyrelsesmødet, men også forud for direktionens bevilling. Der har ikke været tale om et enkeltstående tilfælde, jf. bemærk- ningerne ovenfor.

De indklagede burde således - efter klagernes opfattelse - have konstateret, at direktionen havde o- verskredet sine beføjelser, og at der var betydelige mangler i sparekassens kreditsagsbehandling og risikostyring. De indklagede burde have gjort bemærkning herom i revisionsprotokollen og taget forbehold herom i de afgivne erklæringer i revisionsprotokollen, jf. den dagældende revisionsbe- kendtgørelses § 4, stk. 2 og § 6, stk. 1, nr. 1.

Klagerne har endvidere gjort gældende, at de indklagede burde have undersøgt de fem yderligere udlånsengagementer, der var næsten identiske med udlånsengagementet med X ApS, og hvor der også var ydet kreditter til finansiering af aktier i Y A/S. Dette begrundes med denne nære tilknyt- ning, men også, at disse udlånsengagementer blev omtalt i kreditindstillingen af [dato] 2008.

Af posteringsoversigterne for disse fem investeringskreditter fremgår det således, at beløbene til de fem kunders køb af aktier i Y A/S blev trukket primo [måned] 2008 og forud for, at Sparekassens bestyrelse havde bevilget de fem kreditter på bestyrelsesmødet den [dato] 2008.

Desuden bekræfter fondsnotaerne vedrørende købet af aktierne i Y A/S, at de fem kunder købte aktierne, inden Sparekassens bestyrelse havde bevilget de fem kreditter på bestyrelsesmødet den [dato] 2008. De samme kritisable forhold har således været til stede i alle seks udlånsengagementer.

De indklagede anfører på s. 9 i svarskriftet, at det forhold, at Finanstilsynet ikke har kommenteret/ påtalt tilsidesættelsen af § 70-instruksen skulle være udtryk for, at der ikke er sket nogen tilsidesæt- telse af § 70-instruksen. Hertil bemærkes, at der intet, der tyder på, at Finanstilsynet skulle have haft kendskab til tilsidesættelsen af direktionsinstruksen, og at efterbevillingssager fejlagtigt blev be- handlet som efterretningssager. I øvrigt vil Finanstilsynets eventuelle undladelse at omtale et for- hold ikke ændrer på revisors forpligtelser i forbindelse med revisionen, herunder at påpege forhold i revisionsprotokollen.

De indklagede har videre gjort gældende, at der ikke er handlet i strid med god revisorskik, idet det var den interne revision, der skulle have afdækket de kritisable forhold. Klagerne bestrider ikke, at der har været en intern revision, og at denne i henhold til revisionsaftalen havde det primære ansvar vedrørende revisionen af de interne forretningsgange. Det forhold, at der har været en intern revisi- on og indgået en revisionsaftale med den interne revision, har imidlertid ingen betydning for nær- værende sag. Dette skyldes, at de afgørende spørgsmål i klagesagen, som Revisornævnet skal tage stilling til, er de forhold, som indledningsvist er nævnt vedrørende klagepunkt 1, litra a-c.

I tilknytning hertil bemærkes det, at de indklagede, som meddelt af dem selv, netop i) har foretaget en gennemgang af bestyrelsesprotokollen, og ii) har foretaget engagementsrevisionen, herunder også i medfør af § 24 i revisionsbekendtgørelsen, og har været "dybt inde i revisionen". Som det er dokumenteret, kunne overskridelsen af § 70-instruksen konstateres ved selv en overfladisk gennem- gang af bestyrelsesprotokollen.

Det forhold, at det i revisionsaftalen er aftalt, at intern revision har det primære ansvar for revisio- nen af de interne forretningsgange mv. ændrer ikke på, at den eksterne revision selvfølgelig skal re- agere, såfremt der konstateres kritiske forhold i de interne forretningsgange, eller at den administra- tive praksis ikke findes betryggende. Dette burde i alle tilfælde have givet anledning til yderligere undersøgelser.

Klagerne har til støtte for klagepunkt 2 gjort gældende, at de indklagede burde have konstateret, at der i udlånsprotokollen skete en fejlagtig protokollering af sparekassens efterbevillinger, samt at Finanstilsynets meddelte påbud i afgørelse af [dato] 2007 ikke blev afhjulpet.

Det er klagernes opfattelse, at de indklagede burde have gjort bemærkning herom i revisionsproto- kollen, jf. revisionsbekendtgørelsen § 4. Det er videre klagerne opfattelse, at de indklagede ikke havde det fornødne grundlag for at gøre bemærkning i revisionsprotokollen om, at Finanstilsynets påbud var afhjulpet. Revisionsprotokollen har derfor været mangelfuld.

Klagepunktet vil i sig selv medføre, at de indklagede har handlet i strid med god revisorskik ved at føre en mangelfuld revisionsprotokol. Da klagepunkt nr. 2 imidlertid hænger uløseligt sammen med klagepunkt nr. 1, er klagepunkt nr. 2 derfor kun relevant, såfremt de indklagede anses for at have handlet i strid med god revisorskik i klagepunkt nr. 1.

Forhold vedrørende advokatredegørelsen

De indklagede har gjort gældende, at konklusionerne i advokatredegørelsen ikke er de samme som i nærværende klage. De indklagede henviser i den sammenhæng til, at det fremgår af redegørelsen, at det efter undersøgerens vurdering er muligt, at en mere forsvarlig kreditsagsbehandling kunne have

medvirket til at reducere sparekassens tab, men denne teoretiske mulighed, som ikke har støtte i konkret uforsvarligt bevilgede udlånsengagementer, hvilket undersøgeren ikke finder tilstrækkeligt til at kunne bære et erstatningsansvar for sparekassens ledelse. Herefter har de indklagede henvist til, at undersøgeren heller ikke finder grundlag for at anfægte sparekassens opfølgning på de kon- kret bevilgede udlånsengagementer, der i højere grad beror på et forretningsmæssigt skøn.

Ligeledes anfører de indklagede med henvisning til konklusionerne i redegørelsen, at nærværende sag kun er anlagt på baggrund af den teoretiske mulighed, som ikke har støtte i konkret uforsvarligt bevilgede udlånsengagementer.

Dette er imidlertid en forkert udlægning af det anførte i redegørelsen. Det fremgår klart af redegø- relsen, at det fornødne ansvarsgrundlag anses at foreligge, men at der derimod ikke anses at forelig- ge noget tab, da de største tabsgivende engagementer vurderes at have været bevilget, selvom en forsvarlig kreditsagsbehandling havde fundet sted. Dette ændrer imidlertid ikke på, at ledelsen sta- dig har handlet ansvarspådragende, og at de indklagede har handlet i strid med god revisorskik.

De indklagedes argumentation er uholdbar, idet det i realiteten gøres gældende, at det er i orden at "køre overfor rødt så længe man ikke kører ind i nogen". Under alle omstændigheder er det princi- pielt uden betydning, hvad der i øvrigt er anført i redegørelsen, da det er indlæggene i klagesagen, der er grundlaget for Revisornævnets bedømmelse.

4.3 De indklagedes bemærkninger ad formaliteten

De indklagede har ad formaliteten og særligt vedrørende spørgsmålet om klagernes retlige interesse anført, at ingen af klagerne har retlig interesse i sagen.

For så vidt angår Pengeinstitut C A/S og Finansiel Stabilitet A/S er det af de indklagede anført, at i en situation som den foreliggende, hvor de indklagedes hvervgiver var bestyrelsen i Pengeinstitut E, hvilket selskab efterfølgende blev fusioneret med Pengeinstitut D A/S, som efterfølgende gik kon- kurs, er de to selskaber hverken identiske med Pengeinstitut E eller med Pengeinstitut D A/S eller de pågældende selskabers konkursboer. Klagerne har, ifølge de indklagede, ikke redegjort for, hvil- ket retligt grundlag successionsbetragtningerne støttes på.

Efter en konkret betragtning er det derfor de indklagedes opfattelse, at hverken Pengeinstitut C A/S eller Finansiel Stabilitet har disponeret på grundlag af eller i tillid til de forhold, der klages over. De indklagede har i den forbindelse henvist til sagen 51/2013 og sagen 8/2003-S (Disciplinærnævnets kendelse af 21.december 2004).

De indklagede har anført, at det anerkendes, at retlig interesse muligvis kunne foreligge i en situati- on, hvor klagen havde omhandlet, at der ikke var afgivet retvisende påtegning på årsrapporterne for Pengeinstitut E, jf. kendelse af 26. november 2007 i sagen 74/2006-R. Da klagerne imidlertid har anført, at der ikke er grundlag for at kritisere indholdet af de revisionspåtegninger, som de indklage- de har afgivet på årsrapporterne for 2008 og 2009, foreligger der ikke retlig interesse på dette grundlag.

I forhold til konkursboet efter Pengeinstitut D A/S og spørgsmålet om retlig interesse, har de indkla- gede særligt gjort gældende, at der er enighed mellem parterne om, at klagepunkterne ikke har be- tydning for aflæggelsen af retvisende årsrapporterne 2008 og 2009 for Pengeinstitut E. Der er tillige

enighed om, at der er tale om forhold, som bestyrelsen har været bekendt med, hvorfor konkursboet

– tillige – som følge af successionssynspunkter i denne sammenhæng må anses for at have været bekendt med. Heller ikke konkursboet har således disponeret på baggrund af de påståede und- ladelser/handlinger af de indklagede eller lidt retstab i den forbindelse. De indklagede har i den for- bindelse henvist til nævnets beslutning af 28. februar 2011 i sagen 19/2010.

De indklagede har anført, at hvis nævnet måtte finde, at en eller flere af klagerne har retlig interesse i sagen, ville dette være begrundet i, at der er tale om erklæringer efter revisorlovens § 1, stk. 3 (er- klæringer, der i øvrigt kræves i henhold til lovgivningen).

Da der, efter de indklagedes opfattelse, imidlertid er tale om, at der klages over en to-parts-erklæ- ring i henhold til lovgivningen, som ikke har haft betydning for rigtigheden af de indklagedes påteg- ninger på årsrapporterne, vil Finanstilsynet reelt være den eneste med fornøden retlig interesse i at indbringe en klage, idet klagerne ønsker nævnets stillingtagen til forhold, som henhører under Fi- nanstilsynets myndighedsudøvelse, i.e. fortolkningen af den dagældende revisionsbekendtgørelse.

Det kan, efter de indklagedes opfattelse, ikke udgøre fornøden retlig interesse, at klagerne ønsker en udtalelse af responderende karakter fra Revisornævnet, da nævnet ikke har kompetence til at afgive et sådant responsum, jf. nævnets kendelse af 24. august 2010 i sag 78/2008-S.

Imidlertid har Finanstilsynet ikke klaget over de indklagedes varetagelse af revisionshvervet, for- mentlig netop fordi, der er enighed om, at erklæringerne på årsrapporterne er i overensstemmelse med revisorlovens § 1, stk. 2, og erklæringsbekendtgørelsen, og det er på den baggrund de indkla- gedes opfattelse, at de forhold, som klagerne påberåber sig under nærværende sag, er af en karakter, hvor alene Finanstilsynet kan klage, jf. revisorlovens § 43, stk. 6, 2. pkt.

De indklagede har ad formaliteten og særligt vedrørende spørgsmålet om nævnets kompetence til at tage stilling til klagen anført, at Revisornævnet ikke har kompetence til at behandle de forhold, som klagen omhandler, da de erklæringer, som klagen baserer sig på er såkaldte ”to-partserklæringer” afgivet af de indklagede i forholdet mellem de indklagede og bestyrelsen.

Sådanne to-partserklæringer kan hverken karakteriseres som værende erklæringer med høj eller be- grænset sikkerhed, jf. revisorlovens § 1, stk. 2, eller erklæringer uden sikkerhed, jf. revisorlovens § 1, stk. 3. Erklæringerne er undtaget fra revisorloven og dermed fra Revisornævnets kompetence. De indklagede har henvist til, at det af revisionsprotokollen vedrørende 2008 for Pengeinstitut E (bilag 15, s. 98) fremgår udtrykkeligt, at erklæringerne som afgives i medfør af revisionsbekendtgørelsen alene afgives over for bestyrelsen, ligesom revisor intet ansvar påtager sig for dispositioner, som tredjemand måtte foretage sig med baggrund i disse erklæringer. De indklagede har henvist til Di- sciplinærnævnets kendelse af 14. juni 2006 i sagen 54/2004-R, hvor det blev tillagt betydning, at revisor ikke havde præciseret, at den pågældende erklæring var undtaget fra den daværende revisor- lovs § 1, stk. 2, hvorfor der fandtes at være tale om en erklæring afgivet inden for den daværende revisorlovs område og dermed nævnets kompetence. Når det som i denne sag klart fremgår, at er- klæringerne i revisionsprotokollen ikke er omfattet af erklæringsbekendtgørelsen og ikke afgives med retsvirkning over for tredjemand, men alene over for bestyrelsen, er der tale om to-partserklæ- ringer der ikke er omfattet af revisorloven.

De indklagede har i den forbindelse henvist til Finanstilsynets notat af [dato] 2004, hvoraf det frem- går af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (nu Erhvervsstyrelsen) over for Finanstilsynet har tilken- degivet, at den omstændighed, at der eksisterer lovkrav om at indføre oplysninger i protokollen,

som revisor dermed ikke selskab beslutter at skulle meddele bestyrelsen, ikke medfører at det oprin- delige formål med protokollen ændres, altså at der er tale om arbejde udført til hvervsgivers brug medmindre andet er foreskrevet. Den omstændighed, at protokollen skal indsendes til en offentlig myndighed medfører heller ikke, at protokollen bliver en rapport, der ikke udelukkende er bestemt til hvervgivers brug. Videre har styrelsen oplyst, at revisor – sprogligt set – godt kan ”oplyse om” eller ”erklære sig” uden nødvendigvis at være omfattet af revisorlovens definition på ”en erklæ- ring”, idet revisor også erklærer sig i et to-parts-forhold.

Der er ikke tale om, at de indklagede forsøger at begrænse Revisornævnets kompetence i henhold til revisorlovens § 1, stk. 3, men derimod at det påpeges, at de erklæringer, der afgives i revisionspro- tokollen er to-parts-erklæringer, hvilke erklæringer ikke er omfattet af nævnets kompetence i hen- hold til revisorlovens § 1, stk. 2.

De indklagede har subsidiært gjort gældende, at der er tale om erklæringer efter revisorlovens § 1, stk. 3, altså erklæringer uden sikkerhed i revisorlovens forstand, og dermed også erklæringer, som andre end hvervgiveren eller den erklæringen i øvrigt er rettet mod (her konkret bestyrelsen) ikke kan støtte ret på. De indklagede har henvist til Finanstilsynets høringsskrivelse vedrørende udstedel- se af revisionsbekendtgørelse nr. 1024 af 21. august 2013, om behovet for at tydeliggøre, at erklæ- ringerne af revisor til bestyrelsen via revisionsprotokollen i henhold til den nugældende revisionsbe- kendtgørelse ikke er erklæringer i erklæringsbekendtgørelsens forstand.

4.4 De indklagedes bemærkninger ad realiteten

De indklagede har indledningsvist vedrørende sagens realitet gjort gældende, at de indklagede i en- hver henseende har handlet i overensstemmelse med god revisorskik i forbindelse med varetagelsen af den eksterne revision i Pengeinstitut E i 2008 og 2009, og, i det omfang Revisornævnet realitets- behandler klagen, skal der ske frifindelse af de indklagede. De indklagede har således udført re- visionen af Pengeinstitut Es årsrapporter for 2008 og 2009 i overensstemmelse med god revisorskik og med dagældende lovgivning og praksis, herunder er de indklagedes påtegninger på Pengeinstitut Es årsrapporter i egenskab af offentlighedens tillidsrepræsentant korrekte.

Revisornævnet kan ved sagens afgørelse lægge til grund, at der mellem klagerne og de indklagede er enighed om, at den påtegning, de indklagede i egenskab af offentlighedens tillidsrepræsentant har afgivet på årsrapporterne for Pengeinstitut E, er afgivet i overensstemmelse med revisorloven og den dertilhørende dagældende erklæringsbekendtgørelse, jf. herved den af klagerne fremlagte advo- katredegørelse, sagens bilag 1. Dermed kan Revisornævnet, ved sagens behandling, lægge til grund, at påtegningen er afgivet i overensstemmelse med god revisorskik, jf. revisorlovens § 1, stk. 2.

Klagerne har gjort gældende, at der er mangler ved revisionsprotokollerne, og at der ikke klages o- ver erklæringerne. Hertil bemærkes, i øvrigt i sammenhæng med det, der er anført vedrørende sa- gens formalitet, at der efter de indklagedes opfattelse ikke er nogen form for mangler i den forelig- gende revisionsprotokol, der er ført i overensstemmelse med god revisorskik, og klagerne har ikke på nogen måde dokumenteret det modsatte.

Det forhold, at klagerne – gentagende gange – i processkrifterne har anført, at det er ”helt åbenbart” eller ”utvivlsomt” eller ”det forekommer påfaldende” eller ”de indklagedes manglende forståelse” og lignende udtryk, er selvsagt ikke dokumentation for andet end klagernes manglende dokumenta- tion for deres påstand.

De indklagede gør gældende, at en række af klagernes påstande og ”konklusioner” er baseret på en fortolkning af regelgrundlaget – og dermed også af den eksterne revisions opgaver – som alene sy- nes baseret på klagernes egne antagelser, men i øvrigt ikke synes baseret på fagligt og/eller retligt gældende grundlag, herunder også i relation til såvel revisorlovens anvendelsesområde, som den nærmere afgrænsning og betydning af erklæringsafgivelse efter henholdsvis revisorlovens § 1, stk. 1, og § 1, stk. 3.

Den udførte revision og revisionsgrundlaget

En ekstern revision skal efter FIL § 199 påse, at sparekassens ledelse har aflagt årsrapporten i over- ensstemmelse med lovgivningens krav til regnskabsaflæggelsen, således at årsrapporten giver et ret- visende billede af sparekassens aktiver og passiver, finansielle stilling og resultat, jf. herved FIL’s kapitel 13, hvilket de indklagede netop har gjort.

Om den af de indklagede udførte revision kan det oplyses, at denne er planlagt og udført i overens- stemmelse med dagældende lovgivning og praksis og god revisor- og revisionsskik, herunder ud fra kravene i revisorloven, dagældende revisionsstandarder og i henhold til revisionsbekendtgørelsen for pengeinstitutter med den nødvendige professionelle kompetence og omhu.

I den forbindelse skal det bemærkes, at det følger af revisionsbekendtgørelsen for pengeinstitutter, hvad revisor skal afgive sin vurdering om, men derimod er det ikke anført, hvilke arbejdshandlin- ger, den eksterne revision skal udføre for at afgive sin vurdering. Der er således flere alternative muligheder (fortolkningsmuligheder) for, hvorledes den konkrete revision kan og skal udføres.

Den eksterne revision skal derfor, ud fra egen professionelle tilgang og skepsis, vurdere, hvordan revisionen skal planlægges og udføres for, at årsrapporten kan forsynes med en revisionspåtegning. Dette princip er overordnet beskrevet i dagældende RS 200 (nu ISA 200), hvoraf fremgår, at målet med revision er, at sætte revisor i stand til at ”udtrykke en konklusion om, hvorvidt regnskabet i alle væsentlige henseender giver et retvisende billede….” i overensstemmelse med begrebsrammen, hvilket netop er det, de indklagede har efterlevet.

Det bemærkes i tilknytning til ovennævnte, at der ikke eksisterer nogen detailregler – hverken fag- lige eller retlige – om, hvilke arbejdshandlinger, der skal udføres af den eksterne revision, for at der i revisionsprotokollen for pengeinstitutter kan afgives erklæringer og oplysninger i henhold til revi- sionsbekendtgørelsens § 6, stk. 1. Det er således op til revisors professionelle dømmekraft og for- nødne omhu, selv at fastlægge omfanget af det arbejdet og den indsats, der er nødvendig i forbin- delse med rapportering om sådanne ikke-finansielle forhold.

Gennemlæsning af bestyrelsesprotokollen efter RS 315 kræves ikke af ekstern revisor foretaget som den minutiøse gennemgang, som klagerne i forbindelse med indgivelse af klagen til Revisornævnet har foretaget af bestyrelsesreferaterne og de tilhørende bilag med henblik på at afdække mulige u- nøjagtigheder ved protokollering.

Klagernes påstand om, at de indklagede - som ekstern revision - havde pligt til at gennemgå samtli- ge udlånsprotokoller tilknyttet de enkelte bestyrelsesreferater, er således ikke korrekt, og bestrides.

Gennemgangen af bestyrelsesreferaterne foretages af ekstern revisor som led i risikovurderings- handlinger og for at afdække, hvorvidt væsentlige forhold og transaktioner kommer til udtryk i års- rapporten. Den eksterne revisions gennemgang af bestyrelsesprotokollen sker således som led i den generelle revision af årsregnskabet med henblik på at opnå kendskab til væsentlige beslutninger, der har eller kan have betydning for årsrapporten og hvorvidt den er retvisende, og gennemgangen rela- terer sig følgelig til den eksterne revisionspåtegning af årsrapporten.

Det skal videre anføres, at revisor, som led i revisionen, har gennemlæst bestyrelsens mødereferater for året.

Betydningen af en intern revisionsfunktion for revisors arbejdshandlinger

Pengeinstitut E var et pengeinstitut, hvor sparekassens bestyrelse havde etableret en intern revisi- onsfunktion. Som foreskrevet i revisionsbekendtgørelsen (og som i øvrigt anført i revisions- protokollerne) blev der udarbejdet en revisionsaftale mellem den eksterne og den interne revision, jf. herved Revisionsaftale 2009 af [dato] 2009, jf. bilag V, med tilhørende revisionsplan, jf. bilag S.

Af aftalen fremgår arbejdsfordelingen, pligter og kommunikation, herunder en beskrivelse af, hvilke revisionsopgaver, der skal udføres, og hvilke opgaver, der påhviler henholdsvis den interne og den eksterne revisor.

Som led i denne aftale skulle intern revision bl.a. revidere områderne vedrørende interne kontroller og overholdelse af interne forretningsgange. Det er forhold, som de indklagede forstår, at klagerne bestrider i og med at klagerne gør gældende, at de indklagede skulle foretage en sådan gennemgang.

I forbindelse med revisionsaftalen er der udarbejdet en revisionsplan, jf. bilag S, der beskriver den interne arbejdsdeling. For så vidt angår den revision, der udføres af intern revision, sker dette som nævnt på baggrund af den udførlige revisionsplan, som de indklagede har godkendt.

Det gøres af de indklagede gældende, at såvel den revisionsaftale, der er lavet med intern revision, som den revisionsplanlægning, som intern revision har lavet og som de indklagede har godkendt, opfylder kravene til god revisionsskik på området.

Det fremgår af de nævnte dokumenter, at intern revision i Pengeinstitut E forestår revision af for- retningsgange og bevillinger på blandt andet kreditområdet. Dette er en ganske sædvanlig arbejds- deling i overensstemmelse med god revisionsskik.

I denne forbindelse kan endvidere henvises til de erklæringer på årsregnskabet, der afgives af hen- holdsvis ekstern og intern revision. Det fremgår af indholdet af disse erklæringer, at intern revisions erklæring i væsentlig grad er rettet mod sparekassens forretningsgange, mens ekstern revisions er- klæring til gengæld er rettet mod de finansielle forhold, der fremgår af regnskabet.

For så vidt angår samarbejdet med intern revision, har de indklagede løbende modtaget rapporterin- ger fra intern revision vedrørende de revisionshandlinger, som intern revision har udført, ligesom de indklagede ved stikprøver har gennemgået kvaliteten af det revisionsarbejde, som intern revision har udført.

De indklagede gør gældende, at den stikprøvevise kvalitetskontrol, som er udført af de indklagede, opfylder kravene til god revisionsskik på området. Allerede af denne årsag er det de indklagedes opfattelse, at det ikke er korrekt, når klagerne fremfører, at den eksterne revision burde have afdæk- ket de konkrete forhold, som klagerne påstår, burde være afdækket og være kommunikeret videre i revisionsprotokollen.

Det gøres således af de indklagede gældende, at revisionen er udført i overensstemmelse med god revisionsskik, samt med den nøjagtighed og hurtighed, som opgavernes beskaffenhed tillader.

Indklagede har i øvrigt fremlagt revisionsaftalen, jf. bilag V, med intern revision med tilhørende re- visionsplan, jf. bilag S, og yderligere i de indklagedes skrivelse af 20. december 2013 kommenteret dem. De indklagede har således her omkring revisionsplanens afsnit 3, ”Revisionens omfang” an- ført, at der for udvalgte områder vil ske gennemgang af forretningsgangen, eventuelle konti og po- steringer deslige afstemmes, analyseres, der vil blive revideret bilagsmateriale mv. For hvert områ- de foretages en vurdering af forretningsgangen og den interne kontrol på området. Efter behov skal der i tilslutning til de enkelte områderevisioner foretages en ajourføring af detailinstruksen.

I samme revisionsplan for den interne revision er i afsnit 4 blandt andet anført under ”Revisions- planens hovedformål”, at det for planlægningsåret 2009 er revisionens mål at revidere udlån, her- under gruppenedskrivninger og personale- og § 78-engagementer samt kreditpolitik og bevillings- området.

De indklagede har desuden i den forbindelse fremlagt mødereferat med tilknyttede bilag fra spare- kassens revisionsudvalgsmøde den [dato] 2009, jf. bilag T. Af referatet og det tilhørende bilag 2 fremgår bl.a. delkonklusioner på den indtil da foretagne engagementsgennemgang. I notatets bilag 2 er der desuden vedrørende arbejdsfordelingen mellem intern og ekstern anført, at revision af forret- ningsgange, kreditpoliti og efterlevelse af sparekassens bevillingsregler, revideres af intern revision i årets løb, og at rapportering herpå sker via intern revisions revisionsprotokollater.

Det skal i den forbindelse videre bemærkes, at der som medlemmer af det af sparekassen nedsatte revisionsudvalg indgik to af sparekassens bestyrelsesmedlemmer. Således var revisionsudvalgets formand bestyrelsesmedlem OO, der tillige var økonomidirektør i PP og bl.a. havde særlig IFRS indsigt. Endvidere var sparekassens bestyrelsesformand QQ medlem af revisionsudvalget. Herud- over bestod revisionsudvalget af sparekassens interne revisionschef og sparekassens finansdirektør. Sparekassens eksterne revision deltog også i møderne.

Det af klagerne på dette punkt påståede er således heller ikke helt korrekt, eftersom det dels frem- går, at de pågældende revisionshandlinger blev udført af intern revision, dels at intern revision ikke har rapporteret om mangler og/eller kritiske forhold i de interne forretningsgange omkring kreditpo- litikken, bevillingsregler mv. De indklagede kan konstatere, at de ikke gennem de løbende rappor- teringer fra intern revision har modtaget informationer om, at forretningsgangene på kreditområdet ikke har været betryggende.

Ekstern revision har – som anført i revisionsprotokollerne for 2008 og 2009 – bl.a. påset, at der fo- relå en bestyrelsesprotokol. Det skal påpeges, at det efter de indklagedes opfattelse er i strid med så- vel de faglige krav til god revisor- og revisionsskik som dagældende ret, når klagerne anfører, at den eksterne revision har en pligt til at gennemgå samtlige de til bestyrelsesprotokollen tilhørende ”udlånsprotokoller”. Det er således revisors professionelle vurdering, der bl.a. ud fra revisionsstan-

darder og revisionsbekendtgørelsen afgør, hvilket arbejde, der vurderes at skulle udføres. I den kon- krete situation, hvor der forefandtes en intern revisionsfunktion, indgår aftalens fastlæggelse af ar- bejdsopgaver, og fordelingens heraf, videre i denne vurdering.

I klagernes processkrift af 1. november 2013, s. 8, anfører klagerne – noget overraskende – at det forhold, at der var en intern revisionsfunktion i Pengeinstitut E og indgået aftale med den interne revision, ingen betydning har for nærværende klagesag. Klagerne anfører herefter tre bullits om re- visors pligter.

Hertil bemærkes, at ekstern revisor naturligvis skal tage stilling til intern revisors arbejde, jf. herved eksempelvis RS 610 (”Stillingtagen til intern revisions arbejde”).

Til de af klagerne tre nævnte ”bullits” skal bemærkes, at den eksterne revision:

• har gennemlæst bestyrelsesprotokollerne som led i revisionen af årsrapporten

• har gennemgået væsentlige dokumenter vedrørende engagementsgennemgangen

• har foretaget de yderligere revisionshandlinger, som er fundet nødvendige i forbindelse med engagementsgennemgangen.

Den eksterne revision har som led i revisionen foretaget en særdeles grundig gennemgang af spare- kassens engagementer, og har i denne forbindelse bl.a. gennemgået revisionen af en række engage- menter på møder med direktion, revisionsudvalg og bestyrelse.

Det er de indklagedes opfattelse, at såvel revisionsaftale, der er udarbejdet sammen med intern re- vision, som den revisionsplanlægning, som intern revision har udarbejdet og som ekstern revision har tiltrådt, opfylder kravene til god revisionsskik på området. For de pågældende år har de indkla- gede løbende modtaget rapporteringer fra intern revision vedrørende de områder, de har gennemgå- et, og de indklagede har ved stikprøver gennemgået kvaliteten af det arbejde, som intern revision har udført.

Det er således de indklagedes opfattelse, at den gennemførte stikprøvevise løbende kvalitetskontrol opfylder kravene til god revisionsskik på området. Det kan også konstateres, at de indklagede ikke gennem de løbende rapporteringer fra intern revisor, jf. ovenfor, har modtaget informationer om, at forretningsgangene på kreditområdet ikke har været betryggende.

Betydningen af bestyrelsens § 70-instruks

Som led i det udførte revisionsarbejde er det påset, at bestyrelsen har udarbejdet den i henhold til FIL § 70 krævede instruks (af Pengeinstitut E benævnt ”Bestyrelsens § 70 instruks”) for alle årene.

Af § 70-instruksen fremgår bl.a. såvel bevillingskompetence som rapporteringsform og detaljerings- grad vedrørende udlån. Kravene i § 70-instruksen har været anderledes kategoriseret (mere detalje- ret) end i Finanstilsynets ”§ 71-Vejledningens” punkt 71, hvor der vedrørende kategorisering er an- ført:

”…

71) Hvis der føres en særskilt bevillingsprotokol, skal der af forhandlingsprotokollen tydeligt fremgå, hvilke lån i bevillingsprotokollen, der er

a) bevilget/afslået

b) bevilget i henhold til § 78 i FIL

c) til efterretning

d) til efterbevilling (hastesager)

…”

Klagerne har anført, at der i den faktiske rapportering – i den af klagerne benævnte ”udlånsproto- kol” er ”efterbevillinger” ikke korrekt medtaget. I Pengeinstitut Es udlånsprotokol er der typisk fo- retaget opdelinger i:

1) ”Nye bevillinger”

2) ”Presserende bevillinger”

3) ”Afslag”

4) ”§ 78-bevillinger”

5) ”Efterretningssager”

6) ”Ubevilget overtræksrestance”

Ved denne kategorisering svarer punkt 2 ”Presserende bevillinger” til § 71-vejledningens § 71 d ”til efterbevilling (hastesager)”. Efterbevillinger (ud over ”presserende bevillinger”) er således forment- lig – som anført af klagerne – medtaget under punkt 5, der blev anvendt til direktionens bevillinger over 5 mio. kr., til låneforlængelser og til låneomlægninger mv.

For alle de af Pengeinstitut E anvendte 6 kategorier fremgår bl.a. følgende af udlånsprotokollens oversigt:

1) den beløbsmæssige ændring af engagementet,

2) det samlede engagement, samt

3) det samlede sammenhængende engagement

Disse beløbsopgivelser anføres for alle punkter til brug for bestyrelsens vurdering, uanset om der er tale om eksempelvis ”Nye bevillinger” eller ”Efterretningssager”.

Bestyrelsen havde således mulighed for – umiddelbart og direkte – at se, såfremt en ”efterretnings- sag” overskred de lånegrænser, som direktionen havde. Det fremgår videre af bestyrelsesreferater- ne, at der er anført bemærkninger til nogle af de gennemgåede engagementer. I referaterne indgår også kommentarer til ”Efterretningssager”, eksempelvis bestyrelsesreferat af [dato] 2009 (bilag 13), hvor det bl.a. anføres:

”…

Efterretningssager blev gennemgået, jf. bevillingslisten”. Det var ingen kommentarer”

…”

Og tilsvarende bestyrelsesreferatet af 16. september 2009, jf. bilag 12, hvor det bl.a. anføres:

”…

Lister over efterretningssager var udsendt på forhånd og gav ikke anledning til kom- mentarer, men der blev givet en detaljeret gennemgang af engagementet med NN A/S og

hele baggrunden for problemerne i dette engagement, som har medført en nedskrivning på tkr. 55.000 i halvårsregnskabet.

…”

Af dette referat fremgår således, at listen over efterretningssager var fremsendt til bestyrelsen på forhånd, ligesom det fremgår, at et engagement blev gennemgået.

Når det i klagen side 5, 1. afsnit (klagernes klageskrivelse af 4. februar 2013) anføres vedrørende efterretningssager, at bestyrelsen ikke foretager nogen nærmere kreditsagsbehandling i engagemen- tet og forudsættes alene at have begrænset indsigt i engagementet, synes dette ikke at svare til den faktiske kreditsagsbehandling i bestyrelsen, således som denne bl.a. fremgår af de af klagerne ved- lagte bestyrelsesmødereferater.

Tværtimod fremstår det således, at de efterbevillinger, som er relateret til ”til efterretning” primært vedrører forlængelser af engagementer og ikke nye engagementer, og videre, at direktion og besty- relse har anset forlængelser af engagementer som værende engagementer, der i udlånsprotokollen skulle henregnes til engagementerne ”til efterretning”.

Klagerne har i klageskrivelsen givet udtryk for et andet synspunkt vedrørende fortolkning af disse tilfælde, jf. herved klageskrivelsen af 4. februar 2013, s. 13-15, hvori klagerne fremfører, at direk- tionsinstruksen ikke indeholder hjemmel for direktionen til at forlænge engagementer, der oversti- ger direktionens bevillingskompetence på 20 mio. kr.

Imidlertid forholdt den dagældende § 70-instruks sig ikke til forlængelser af allerede bevilgede kre- ditter. Det af klagerne anførte, er således uden hold i sagens faktum.

Bestemmelse herom blev således først indføjet i § 70-instruksen ved ændringen pr. 16. september 2009, hvorefter forlængelser af engagementer skulle anses for nye bevillinger. Dette skete ved, i in- struksens § 2.3.1, jf. bilag 5, at tilføje ”prolongere engagementer” til begrænsning af de kompeten- cer, som direktionen havde (engagementer op til 20 mio. kr.). Forud for dette tidspunkt havde for- holdet således ikke været omtalt i de tidligere § 70-instrukser, i hvilket forbindelse det videre skal bemærkes, at samtlige de eksempler – i form af bevillingssager – som klagerne i klageskrivelsen fremdrager om dokumentation for de af klagerne fremførte påstande, er tidsmæssigt beliggende for- ud for, at § 70-instruksen blev ændret til den 16. september 2009.

En sammenholdelse af det med klageskrivelsen på dette punkt følgende ”dokumentationsmateriale” med den før 16. september 2009 gældende § 70-instruks, dokumenterer således, at det af klagerne påståede ikke er korrekt.

Det skal i øvrigt bemærkes, at de indklagede generelt ikke kan tiltræde klagernes forenklede syns- punktet og konklusioner vedrørende de af klagerne udvalgte 7 ”eksempler” (engagementer).

Dernæst har klagerne anført, at visse bevillinger er protokolleret som ”nye bevillinger”, mens de – efter klagernes opfattelse – rettelig skulle have været protokolleret i udlånsprotokollen som ”efter- bevillinger” fordi lånene var udbetalt inden bestyrelsesmødet.

Som ovenfor anført fremgik beløbsangivelser/forhøjelser af udlånsprotokollen for alle kategorier, således også for efterretningssager, og bestyrelsen kunne således umiddelbart se, såfremt et udlån overskred de lånegrænser/kompetencer, som direktionen havde.

Vedrørende klagernes alternative fortolkning af et afsnit i § 70-instruksen, skal det bemærkes, at klagernes fortolkning alene er én ud af flere mulige fortolkninger, og det gøres i den forbindelse gældende, at det må være nærliggende for ekstern revisor at antage, at den fortolkning, som besty- relsen efterlever af bestyrelsens egne instrukser, må formodes at være den fortolkning, som besty- relsen anser for godkendt af bestyrelsen selv.

Det skal endeligt anføres, at § 70-instruksen havde bestyrelsens bevågenhed, og at det af de frem- sendte bestyrelsesreferater fremgår, at instruksen blev ajourført den [dato] 2007, jf. bilag 10 og bi- lag 2, den [dato] 2008, jf. bilag 9 og bilag 3, den [dato] 2009, jf. bilag 59 og bilag 4), den [dato]

2009, jf. bilag 12 og bilag 5, samt den [dato] 2009, jf. bilag 62 og bilag 6.

Vedrørende ændringen i § 70-instruksen den 16. september 2009 ændres denne allerede efterfølgen- de måned med en tilføjelse ("Med en løbetid på under 12 måneder kan forhøjelsen være blanco") til instruksens § 2,3.5 (bilag 5), og i bestyrelsesreferatet af [dato] 2009, jf. bilag 62, er vedrørende den- ne ændring anført:

"…

Under behandlingen af kreditsager blev drøftet de mange sager, der behandles som presserende. Det skyldes det nye bevillingssystem, Det blev besluttet, at ændre på § 70- instruksen, idet punkt 2,3.5 ændres således at det bliver smidigere og at bestyrelsen undgår at behandle mindre forlængelser og små midlertidige overtræk

…"

Vedrørende klagernes fortolkning af direktionsinstruksen skal det påpeges, at dette alene er én af flere mulige fortolkninger. Umiddelbart vil det være mere nærliggende at antage, at den fortolkning, som bestyrelsen efterlever, må være den, som bestyrelsen anser for godkendt af dem selv, dvs. at visse forlængelser af " engagementer i udlånsprotokollen blev angivet som efterretningssager frem til ændringen af § 70-instruksen den 16. september 2009. Intern revision har da heller ikke haft kommentarer hertil.

Det skal videre igen her påpeges, at der for alle engagementer i udlånsprotokollen fremgår ændrin- ger af engagementet, det samlede kundeengagement herefter, samt det sammenhængende kundeen- gagement i alt, således at bestyrelsen hver gang direkte kunne se størrelsen af alle bevillinger, hvad enten det var nye bevillinger, forlængelser eller låneudvidelser.

Fra den [dato] 2009 indgår oversigt over efterretningssager ikke mere i udlånsprotokollen til besty- relsesreferaterne. I stedet fremsendes lister med disse efterretningssager til bestyrelsen på ugebasis forinden bestyrelsesmøderne.

Betydningen af advokatredegørelsen

Klagernes advokat har, i den udarbejdede advokatredegørelse vedrørende konklusionen omkring kreditsagsbehandling, anført, jf. bilag 1, s. 14, at det er muligt, at en mere nuanceret kreditsagsbe- handling kunne have medvirket til at reducere sparekassens tab, men at denne teoretiske mulighed

ikke har støtte i konkret uforsvarligt bevilgede udlånsengagementer, hvilket efter advokatens opfat- telse ikke er tilstrækkeligt til at kunne være et erstatningsansvar for sparekassens ledelse.

Som det fremgår af advokatredegørelsen, som er udarbejdet på klagernes foranledning, er der ikke grund til at betvivle rigtigheden af de indklagedes påtegning på sparekassens årsrapporter for 2008 og 2009, herunder at denne er afgivet i overensstemmelse med revisorloven og den dagældende er- klæringsbekendtgørelse.

Det gøres således gældende af de indklagede, at de indklagede ikke blot har udført revisionen af Pengeinstitut Es årsrapporter for 2008 og 2009 i overensstemmelse med god revisorskik, herunder at deres påtegning på sparekassens årsrapporter i egenskab af offentlighedens tillidsrepræsentant, er korrekte, men videre at arbejdet i enhver henseende er udført med den professionalisme og den for- nødne omhu.

Engagementsgennemgang efter revisionsbekendtgørelsens § 24

Klagerne har i klageskrivelsen af 4. februar 2013, s. 9, anført, at den eksterne revision i forbindelse med engagementsgennemgangen i medfør af revisionsbekendtgørelsens § 24 har pligt til at gennem- gå de væsentlige dokumenter vedrørende disse udlånsengagementer, hvorefter klagerne kommer med ”eksempler” på, hvad klagerne anser for ”væsentlige dokumenter”.

Hertil er blot at bemærke, at det af klagerne anførte ikke er korrekt. Det følger således af revisions- protokollen skal gengive ”en af pengeinstituttet udarbejdet oversigt” over de større engagementer. Ifølge samme § 24, stk. 3, skal revisor i forlængelse af ledelsens vurdering af det enkelte engage- ment angive:

1) revisors vurdering af risikoen på hvert enkelt engagement, og

2) erklære, hvorvidt de enkelte engagementer er målt korrekt.

Det skal her påpeges, at det ikke fremgår af revisionsbekendtgørelsen, hvilke handlinger/arbejder, det forventes, at revisor har udført for at kunne give en sådan vurdering. Revisor fastlægger således selv omfanget af det konkrete arbejde.

Der eksisterer som anført heller ingen detailregler – hverken faglige eller retlige – om, hvilke ar- bejdshandlinger, der skal udføres af den eksterne revision, for i revisionsprotokollen for pengeinsti- tutter at afgive de pågældende erklæringer og oplysninger i henhold til revisionsbekendtgørelsens § 6, stk. 1. Det er således op til revisors professionelle dømmekraft og fornødne omhu, selv at fast- lægge omfanget af det arbejde og den indsats, der er nødvendig i forbindelse med rapportering om sådanne ikke-finansielle forhold.

Klagerne anfører i klagen af 4. februar 2013, s. 9, at det gøres gældende, at det følger forudsæt- ningsvist af revisionsbekendtgørelsens § 24, at den eksterne revision i forbindelse med revisionen af årsrapporten har pligt til at forestå en selvstændig gennemgang af disse udlånsengagementer, hvor- ved den eksterne revision er forpligtet til at gennemgå de væsentligste dokumenter vedrørende ud- lånsengagementerne, herunder som det mindste pengeinstituttets engagementsbeskrivelse, kredit- indstillinger, posteringsoversigter, kredittilsagn og sikkerhedsdokumenter.

Der er imidlertid intet retligt belæg for, at ekstern revisor skal udføre de arbejdshandlinger, som kla- gerne finder ”i det mindste” skal gennemgås, herunder kreditindstillinger og posteringsoversigter.

Særligt vedrørende klagernes påberåbelse af en ”forudsætningsvis” fortolkning, som hjemmel for en påstand om en disciplinærsanktion af strafferetlig karakter, henvises til bemærkningerne nedenfor.

Vedrørende den udførte revision på området, kan det oplyses, at engagementsrevisioner generelt er påbegyndt med intern revisions grundlæggende gennemgang af de pågældende engagementer. Som anført i de indklagedes processkrift af 13. maj 2013, s. 23, har de indklagede tillige været dybt nede i revisionen af de enkelte engagementer. Det skal i den forbindelse supplerende bemærkes, at de indklagede har set og gennemgået de dokumenter, som ud fra revisors professionelle dømmekraft og fornødne omhu er fundet relevante for vurdering og rapportering om disse forhold, herunder sær- ligt om risiko og måling.

Som det fremgår af revisionsprotokollerne for 2007 og 2008, jf. bilag 42 og 15 og 2009, jf. bilag O, eksempelvis siderne 115-120 og s. 129-153 fra 2009 protokollatet, har de indklagede været dybt ne- de i revisionen af engagementerne, og det er de indklagedes vurdering, at denne revision er foreta- get i overensstemmelse med god revisor- og revisionskik.

Som tidligere nævnt, fremgår det således heller ikke af revisionsbekendtgørelsen for finansielle virksomheder, hvilke detaljerede arbejdsopgaver, som revisor skal udføre. Revisionen udfører gene- relt stikprøvevis, og i dette tilfælde er der indgået aftale med sparekassens interne revisionsfunktion om en arbejdsdeling, hvorefter intern revision gennemgik de interne kontroller og forretningsgange. Generelt vurderer ekstern revisor selv ud fra sin professionelle viden, hvilke revisionsarbejder, der vurderes nødvendige og tilstrækkelige, når der ikke i lovgivning og standarder er fastsat detaljerede regler herfor.

Vedrørende klagernes gentagne bemærkninger om obligatoriske arbejdsopgaver, jf. herved replik- kens afsnit 3.2.1. fastholder klagerne, at der vedrørende § 24's engagementer (de 10 største + evt. yderligere 10 % -engagementer) i det mindste skal gennemgås "engagementsbeskrivelse, kredit- indstilling, posteringsoversigter og kredittilsagn", hvilket (også) beror på en fejlopfattelse hos kla- gerne.

Engagementsrevisioner er således generelt påbegyndt med intern revisions grundlæggende gennem- gang af de pågældende engagementer. Som anført i de indklagedes svarskrift af 13. maj 2013 har de indklagede tillige været dybt inde i revisionen af de enkelte engagementer og herunder gennemgået og set de bilag og dokumenter, som skønnedes relevante for revisionen og vurderingen af engage- menterne, jf. i øvrigt beskrivelserne og vurderingerne af det udførte arbejde i revisionsprotokollerne for 2007-2009 (bilag 42, bilag 15 og bilag O).

Det skal i den forbindelse bemærkes, at de indklagede har set og gennemgået de dokumenter, som ud fra revisors professionelle dømmekraft og fornøden omhu er fundet relevante for vurdering og rapportering om disse forhold, herunder særligt om risiko og måling.

Klagerne angiver videre tillige, at udbetaling af lån i enkelte tilfælde synes at være sket før lånet er bevilget.

De indklagede kan ikke forholde sig til disse enkeltstående og helt konkrete transaktioner. De ind- klagede vurderer heller ikke, at dette er afgørende for at forholde sig til, om god revisionsskik er iagttaget.

Engagementsgennemgangen er således udført i overensstemmelse med god revisionsskik, og der er udvist den nøjagtighed og hurtighed, som opgavernes beskaffenhed kræver og tillader,

Vedrørende klagernes brug af ordet ”forudsætningsvis” som retligt grundlag for klagen

Efter de indklagedes opfattelse, er klagen baseret på klagernes egen, frie fortolkning af faglige og retlige krav. Klagerne henviste således oprindeligt flere gange til, at de indklagede havde handlet i strid med mod revisorskik, idet det af klagerne påberåbte – efter klagernes opfattelse – ”følger for- udsætningsvist af revisionsbekendtgørelsen”, jf. herved den oprindelige klageskrivelse af 9. februar 2013.

De indklagede har hertil anført, at det rejser alvorlige retssikkerhedsmæssige problemstillinger, at et 100 % statsejet selskab vælger at indbringe de indklagede for Revisornævnet i en situation, hvor klagerne i øvrigt mener, at de indklagede har afgivet påtegning på årsrapporterne i overensstemmel- se med god revisor- og revisionsskik, men uagtet dette – efter klagernes opfattelse – har handlet an- svarspådragende. Dette ikke mindst, når der henses til at denne vurdering er baseret på, at det efter klagernes opfattelse følger forudsætningsvist af revisionsbekendtgørelsen.

Klagerne anvender ordet ”forudsætningsvist” flere gange i efterfølgende processkrifter. I proces- skrift af 1. november 2013, s. 10, 3. afsnit, anvendes samme ordvalg, men nu forklarer klagerne – noget overraskende – at der med ordet ”forudsætningsvis” blot menes ”klagernes fortolkning”.

På den baggrund forstår de indklagede klagernes synspunkt således, at det er klagernes opfattelse, at de indklagede skal pålægges disciplinærstraf baseret på, at de indklagede ikke har iagttaget de krav, der – efter klagernes ”fortolkning” – forudsætningsvis følger af den dagældende revisionsbekendt- gørelses § 24.

Baggrunden for, at sådanne synspunkter om ”forudsætningsvis” fortolkning af regelgrundlaget for- mentlig ikke tidligere er gjort gældende for Revisornævnet er, efter de indklagedes opfattelse, at det fremgår af Revisornævnets årsberetning 2010, s. 35, at det i overensstemmelse med almindelige strafferetlige principper, jf. straffelovens § 19, efter nævnspraksis er en betingelse for det discipli- nære strafansvar, at gerningsindholdet er objektivt realiseret, og at dette er sket med den fornødne subjektive tilregnelse i form af forsæt eller uagtsomhed.

Vedrørende Finanstilsynets § 71-vejledning

Klagerne har i deres processkrift af 20. juni 2013 i overensstemmelse med tidligere processkrifter, angivet, at det er opfattelsen, at revisor skal forholde sig til, om § 71-vejledningen, som såvel opera- tionelle som finansielle forhold) er efterlevet af banken. I den forbindelse bemærkes, at § 71- vejledningen indeholder ca. 150 punkter, hvoraf de fleste er af operationel karakter. Klagerne refe- rerer i dette processkrift til bogen ”Dansk Bankvæsen”, 5. udgave, 2005, s. 340. Hertil bemærkes, at det anførte dels ikke er en retskilde, dels af udgået af 6. udgave af samme bog fra 2011, hvilket – efter de indklagedes opfattelse – netop skyldes Finanstilsynets beslutning i 2007 om, at en sådan pligt ikke skulle være pålagt revisionen.

Det gøres af de indklagede gældende, at Finanstilsynets § 71-vejledning hverken skal eller kan revi- deres af ekstern revisor. Vejledningerne er Finanstilsynets fortolkning, og ekstern revisor kan og skal ikke revidere overholdelse af FIL § 71 på dette grundlang. § 71-vejledningerne er driftsoriente- rede – dvs. de sigter primært mod understøttelse af pengeinstituttets drift (operationelle forhold) og sigter ikke mod udarbejdelse af eksterne årsrapporter. De er primært rettet mod pengeinstituttets le- delse og ikke mod ekstern revisor, hvis rolle er begrænset til den finansielle revision.

Siden fremsendelsen af klagen, har klagerne da også ændret deres argumentation vedrørende krave- ne til ekstern revisor omkring § 71-vejledningen. I processkrift af 1. november 2013, s. 9, anfører klagerne således, at det ”ikke er nødvendigt” for Revisornævnet at tage stilling til, om ekstern revi- sor har vurderet, om § 71-vejledningen er efterlevet eller ej. Klagerne anfører dog supplerende, at man i øvrigt stadig mener, at dette er et krav.

Det bemærkes i den forbindelse videre, at FIL § 71 primært omhandler driftsmæssige og operatio- nelle forhold. En bestyrelse kan således beslutte at oprette en intern revisionsfunktion til varetagelse af kontrol og revision af en del af disse krav. I nærværende sag har Pengeinstitut E truffet beslut- ning om oprettelse af sådan intern revisionsfunktion, og i henhold til de aftalte arbejdsopgaver skul- le intern revision bl.a. gennemgå og kontrollere sparekassens forretningsgange.

Den eksterne revisions opgaver og ansvar relaterer sig til revisionens påtegning på sparekassens års- rapport, en påtegning klagerne, som tidligere anført er uenige i er korrekt.

Det af klagerne fremførte forhold om en ændret kategorisering i forhold til § 71-vejledningens krav synes i øvrigt hverken kommenteret eller påtalt af Finanstilsynet, herunder heller ikke forbindelse med Finanstilsynets undersøgelse af sparekassen i oktober 2007.

På den baggrund forekommer det naturligt at antage, at den af sparekassen anvendte kategorisering ikke har givet anledning til kritik fra Finanstilsynet som tilsynsmyndighed, ikke mindst når der hen- ses til indholdet af de øvrige påbud, som tilsynet afgav i forlængelse af inspektionen, jf. bilag 7.

Det gøres således på den baggrund gældende, at det – i hvert fald for de indklagede – unægtelig fremstår som om, Pengeinstitut E har handlet i overensstemmelse med den dagældende lovgivnings krav. I den forbindelse kan de indklagede således også konstatere, at klagerne finder, at såvel de af sparekassen aflagte årsrapporter, som de på årsrapporterne afgivne revisionspåtegninger tillige har været aflagt og afgivet i overensstemmelse med lovgivningen.

Endelig skal det supplerende påpeges, at der først – godt 5 år efter Finanskrisens opståen – er ved- taget en ny revisionsbekendtgørelse i august 2013, jf. herved bekendtgørelse nr. 1024 af 21. august 2013 med ikrafttræden 1. september 2013, hvoraf et sådant specifikt krav til arbejdshandlinger nu fremgår. FSR har i den forbindelse klart og utvetydigt meddelt, at ændringen medfører en udvidelse af revisionens opgaver. I forbindelse med ændringer af revisionsbekendtgørelsen i 2007, 2008, 2009 og 2012 blev en sådan bestemmelse ikke indføjet, og bestemmelsen var således ikke gældende i den periode, revisionsprotokollaterne blev udfærdiget.

Finanstilsynets rapport af [dato] 2007

Det er én af klagernes hovedpåstande, at Finanstilsynets påbud i afgørelsen af [dato] 2007 ikke blev afhjulpet, og at de indklagede burde have gjort yderligere bemærkninger om dette ud over de i revi- sionsprotokollen allerede medtagne bemærkninger.

Hertil skal bemærkes, at tilsynets rapport af [dato] 2007 er på 8 sider og er en redegørelse for resul- tatet af en ordinær undersøgelse, som tilsynet gennemførte i sparekassen i oktober 2007. Tilsynets rapport indeholder 12 ”påbud”.

I den eksterne revisions revisionsprotokol for 2007, jf. bilag 42, er den eksterne revisions opsumme- rende bemærkninger anført i afsnit 3, s. 41-45. Indledningsvis har revisionen fulgt op på 8 bemærk- ninger vedrørende det foregående år, 2006.

Herefter er der i protokollen, jf. bilag 42, s. 42 ff., anført 5 punkter vedrørende 2007 samt bemærk- ningerne fra Finanstilsynets undersøgelse i oktober 2007, herunder til de 12 påbud. I revisionsproto- kollen er således på s. 43-45 kommenteret de 12 påbud, som tilsynet har anført i sin rapport af 26. november 2007, og ekstern revisor har i den forbindelse anført, at 10 forhold er afhjulpet, ét er i gangsat, og ét afventer IT-overvågningsprogram fra SDC. De sidstnævnte to punkter er der yderli- gere fulgt op på i de efterfølgende år ved omtale i intern revisions årsprotokollat for 2008, jf. bilag P, hvortil den eksterne revision henviser i den eksterne revisions revisionsprotokol, jf. bilag 15, s.

96-97.

Også på dette punkt gøres det gældende, at der intet belæg er for de af klagerne fremførte påstande.

5 Fremmøde for nævnet den 27. maj 2015

Klagerne har for nævnet givet møde ved advokat Xxxxx Xxxx Xxxxxx og advokat Xx Xxxxxxx.

De indklagede har begge givet møde personligt sammen med advokat Xxxxx Xxxxxxx – Xxxxxxxxx.

6 De indklagedes forklaringer og bemærkninger

Indklagede Xxxx forklaret bl.a., at han har været revisor siden 1983. Han har medvirket ved revisi- onen af Pengeinstitut E i længere tid forud for fusionen. Den interne revision i Pengeinstitut E be- skæftigede to fuldtids og en halvtids medarbejder. Der har altid været en kompetent intern revision i den tid, hvor han har været revisor for sparekassen. RR, der var intern revisionschef, er selv uddan- net som registreret revisor. Der var en revisionsaftale med en aftalt arbejdsdeling mellem intern og ekstern revision. Man planlagde i fællesskab arbejdet for 1 – 2 år ad gangen. Den interne revision gik i gang med arbejdet før sommerferien og efter ferien vurderede ekstern revision så de områder, der var afsluttet af interne revision. Ekstern revision kontrollerede, om arbejdet var udført på samme måde, som de selv ville have gjort. Som det også fremgår af intern revisions påtegning på årsrap- porten for 2009, var arbejdet tilrettelagt ved aftale mellem intern og ekstern revision. Han og hans kolleger var bekendt med de påbud, som Finanstilsynet havde meddelt sparekassen. De blev ikke alle efterlevet fuldstændig. Pr. 1. januar 2009 blev der nedsat et revisionsudvalg med OO son for- mand. De indklagede bistod med at etablere udvalget og deltog også i dets møder.

Indklagede B har forklaret bl.a., at han har været revisor siden 1999. Han har medvirket ved revisi- onen af Pengeinstitut E siden 2008. Han har været medlem af censorkorpset til revisoreksamen. Han

har været med til at gøre ledelsen opmærksom på væsentlige og risikofyldte områder. De indklage- de gjorde også ledelsen opmærksom på, hvis de mente, at der manglede væsentlige oplysninger.

Dette kan man eksempelvis se i referatet af revisionsudvalgets møde den [dato] 2009, hvor de ind- klagede deltog og hvor indklage B henledte opmærksomheden på visse højrisikoengagementer, jf. punkt 5. Der var også drøftelser om flere af de særligt store engagementer, jf. side 15 i møderefera- tet.

7 Revisornævnets begrundelse og afgørelse

a) Nævnets kompetence.

Nævnet lægger ved sagens afgørelse til grund, at konkursboet efter Pengeinstitut D A/S ikke på tidspunktet for disciplinærsagens pådømmelse er afsluttet.

Nævnet må på baggrund af processkrifterne i sagen forstå klagen således, at den i det hele omhand- ler påståede mangler ved revisionsprotokollaterne udarbejdet i anledning af de indklagedes revisi- onspåtegninger på årsrapporterne 2008 og 2009 for Pengeinstitut E. Da det, der klages over, ud- springer af erklæringsarbejde, som er omfattet af revisorlovens § 1, stk. 2, har nævnet allerede af denne grund kompetence til at behandle klagen. Nævnet henviser til det i betænkning 1411/2002 side 66 anførte om forståelsen af begrebet erklæringer og erklæringsafgivelse.

Det bemærkes særligt, at klager over revisors arbejde vedrørende revisionsprotokollen anses for omfattet af nævnets kompetence.

b) Retlig interesse.

For så vidt angår spørgsmålet om retlig interesse bemærkes, at der er indgivet klage på vegne Fi- nansiel Stabilitet A/S, Pengeinstitut C A/S og konkursboet efter Pengeinstitut D A/S.

Finansiel Stabilitet A/S overtog via et datterselskab aktiverne og en del af passiverne i Pengeinstitut D A/S ved aftale af [dato] 2011. Denne overtagelse var et led i Finansiel Stabilitet A/S` opgaver som led i Bankpakke III og skyldtes, at Pengeinstitut D A/S ikke på daværende tidspunkt opfyldte de af Finanstilsynet fastsatte solvenskrav. Finansiel Stabilitet A/S kan desuden i sagens natur ikke have baseret sig på indholdet af Pengeinstitut Es regnskaber for 2008 og 2009. Under disse om- stændigheder findes Finansiel Stabilitet A/S ikke at have fornøden retlig interesse i de påklagede forhold.

Som sagen foreligger oplyst kan datterselskabet, Pengeinstitut C A/S, hvori aktiver og passiver blev placeret, herefter heller ikke anses for at have retlig interesse. Det må lægges til grund at selskabet ikke har ageret selvstændigt i forhold til Finansiel Stabilitet A/S og selskabet kan derfor heller ikke anses for at have en videregående retlig interesse, end tilfældet er for Finansiel Stabilitet A/S.

Vedrørende konkursboet efter Pengeinstitut D A/S lægger nævnet til grund, at Pengeinstitut E og Pengeinstitut F pr. [dato] 2010 fusionerede med Pengeinstitut E som det fortsættende selskab, idet selskabet samtidig skiftede navn til Pengeinstitut D A/S.

Det er antaget i nævnets praksis, at en revisors kunde som udgangspunkt kan klage over denne. Det- te er flere gange anført i nævnets årsberetninger ligesom det anføres i beretningen for 2010 side 39 og 41, at et konkursbo, såvel som andre nye repræsentanter for et selskab, ved succession er klage- berettiget i forhold til skyldnerens / selskabets revisor.

Ved kendelse af 6. oktober 2014 i sag nr. 74-13 har nævnet, i overensstemmelse med hidtidig prak- sis, antaget, at selv en beskeden aktiebesiddelse fører til, at aktionæren antages at have retlig inte- resse i at klage over selskabets revisor.

Det må endvidere lægges til grund, at boet repræsenterer Pengeinstitut Ds` kreditorer, i vis interesse konkursbehandling finder sted.

Nævnet finder herefter, at boet, som repræsenterende selskabet, dettes kreditorer, og via selskabet tillige dettes aktionærer, har fornøden retlig interesse i de rejste xxxxxx.

De indklagedes påstand om afvisning tages herefter ikke til følge.

c) De enkelte klagepunkter.

Vedrørende klagepunkt 1 a bemærker nævnet, at der ikke kan antages at være nogen generel pligt for revisor til under alle omstændigheder at gennemgå hele udlånsprotokollen. Nævnet finder såle- des ikke at dette forhold i sig selv er en overtrædelse af god revisorskik.

For så vidt angår klagepunkt 1 b følger det, som anført af klager, af § 24 i dagældende bekendtgø- relser om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder, bekendtgørelse nr. 1304 af 16. de- cember 2008 hhv. nr. 1348 af 11. december 2009, at revisor skal udtale sig særskilt om sin samlede vurdering af risikoen på særligt væsentlige engagementer og erklære sig om hvorvidt de er målt korrekt. Uanset det under klagepunkt 1 a anførte finder nævnet, at de indklagede, for så vidt angår gennemgangen af de største engagementer burde have foretaget yderligere revisionshandlinger om- kring engagementernes bevilling og efterfølgende behandling. Nævnet kan tiltræde, at de indklage- de derved burde have konstateret, at Direktionsinstruksen blev tilsidesat for så vidt angår en række af disse engagementer, og at de indklagede herefter burde have gjort bemærkning herom i revisi- onsprotokollen, jf. klagepunkt 1c. Dette gælder uanset de aftaler, som måtte være indgået med in- tern revision om arbejdsdelingen.

De indklagede har herved tilsidesat god revisorskik for så vidt angår klagepunkt 1b og til dels 1c.

Vedrørende klagepunkt 2 finder nævnet, at den omstændighed, at de særskilte krav vedrørende sær- ligt væsentlige engagementer ikke er opfyldt, ikke medfører nogen generel pligt for de indklagede til at kontrollere udlånsprotokollen, jf. det under pkt. 1a anførte. De indklagede har i revisionsproto- kollen vedrørende årsregnskabet for 2007 anført, at Finanstilsynets påbud er afhjulpet. Den om- stændighed, at de indklagede ikke i efterfølgende revisionsprotokoller har forholdt sig hertil, findes ikke at udgøre en overtrædelse af god revisorskik. Det bemærkes, at der ikke fra klagers side er rejst særskilte klagepunkter vedrørende årsregnskabet for 2007.

De indklagede frifindes herefter for dette klagepunkt.

For overtrædelse af god revisorskik i punkt 1 b og til dels 1c pålægges de indklagede en bøde på hver 10.000 kr.

Thi bestemmes:

De indklagede, statsautoriseret revisor A og statsautoriseret revisor B, idømmes en bøde på 10.000 kr.

Kendelsen offentliggøres, jf. revisorlovens § 44, stk. 6.

Xxxxxx Xxxxxx

Document Metadata

Table of Contents

Pengeinstitut C A/S (efterfølgende navneændret til Pengeinstitut C A/S)

Document Metadata