Lokalaftale nr.
Lokalaftale nr.
Konvertering af natpenge til frihed
Post Danmark A/S og Fagligt Fælles Forbund har i henhold til forhandlingsprotokollat af den
29. september 2006 i forbindelse med tilpasning af overenskomst mellem Post Danmark og Fagligt Fælles Forbund for postarbejdere og overenskomstansatte på særlige vilkår til Industri- ens Overenskomst indgået nærværende lokalaftale.
Lokalaftalens gyldighedsområde er Post Danmark A/S. Lokalaftalen supplerer Industriens overenskomst, § 15.
1. Dækningsområde
Månedslønnede postarbejdere og overenskomstansatte på særlige vilkår, der er omfattet af hø- jeste arbejdstid, kan konvertere natpenge og godtgørelse for tjeneste på lørdage, søn- og hellig- dage, mandage, grundlovsdag og juleaftensdag til frihed.
Stk. 2. Bestemmelserne omfatter lokalaftalerne 2.4 og 2.5, punkt 1, 2 og 6 for hhv. postarbej- dere og overenskomstansatte på særlige vilkår.
Stk. 3. Lærlinge er ikke omfattet.
2. Konvertering af natpenge m.m.
Konvertering af natpenge m.m. til frihed beregnes som månedens kr./ øre sum af punkt 1, stk. 2 divideret med medarbejderens individuelle timelønsats. Timer/minutter afrundes til nærmeste hele minut.
Kommentar: F.eks. 1 time og 33,3 minut afrundes til 1 time og 33 minutter.
Stk. 2. Medarbejderens individuelle timelønsats beregnes som 1924 af den årlige basisløn tillagt varig funktions- og kvalifikationsløn. Timesatsen beregnes 2 gange årligt for lønnen i december og juni måneder. Den beregnede timelønssats for lønnen for hhv. december og juni måneder anvendes fra og med den førstkommende aftaleperiode på 6 måneder, jf. punkt 3, stk. 1.
3. Individuel aftale om konvertering af natpenge m.m.
Der indgås lokalt en skriftlig aftale med medarbejderen. Ordningen er frivillig og er bindende for en periode på 6 måneder. Aftaler kan kun indgås fremadrettet med virkning fra en 1. januar eller 1. juli. Efter udløbet af perioden sker der igen udbetaling af natpenge, såfremt der ikke er indgået en ny aftale for en kommende periode på 6 måneder.
Stk. 2. Der kan alene indgås aftale om konvertering af natpenge til frihed af hele månedens kr./øre-sum og ikke dele heraf.
Stk. 3. Afvikling af friheden sker i henhold til de gældende bestemmelser, jf. arbejdstidsafta- len.
Stk. 4. Såfremt en af de lokale parter ønsker det, kan der efter aftale mellem tillidsrepræsentanten og den lokale ledelse fastsættes en øvre grænse for antallet af konverterede timer til afvikling ved periodens udløb.
Stk. 5. For konverterede timer ud over en aftalt øvre grænse skal der mellem leder og medarbejder udarbejdes en afviklingsplan indenfor den aktuelle aftalte 6 måneders periode. Afviklingsplanen kan løbende ajourføres.
Stk. 6. Kan der ikke opnås enighed om en øvre grænse, jf. stk. 4, skal der mellem den enkelte med- arbejder og leder skriftligt udarbejdes en afviklingsplan for den aktuelle 6 måneders periode for afvikling af alle konverterede timer.
Stk. 7. Der tages størst muligt hensyn til medarbejderens ønsker om afvikling af friheden, med min- dre fraværet på konkrete dage / i konkrete perioder vil være uforeneligt med arbejdets udførelse.
4. Generelle bestemmelser
Den konverterede frihed kan ikke på et senere tidspunkt konverteres til omsorgsdage.
Stk. 2. Udbetaling af de konverterede timer kan kun ske i forbindelse med afsked. Ved afsked udbetales timerne i forholdet 1:1 med gældende timelønsats.
Stk. 3. Ved overgang fra månedslønsansættelse til timelønsansættelse samt ved skift af medar- bejderkreds udbetales de opsparede timer i forholdet til 1:1 med gældende timelønssats som månedslønnet.
5. Ikrafttrædelse og opsigelse
Denne lokalaftale træder i kraft den 1. april 2011.
Lokalaftalen er bindende for parterne indtil den af en af parterne opsiges skriftligt med det til en- hver tid gældende varsel for opsigelse af Industriens Overenskomst, dog tidligt til overenskomstud- løb.
København, den 10. marts 2011 | |
For Post Danmark A/S (Sign. Xxxxx Xxxxxxxxx) | For Fagligt Fælles Forbund (Sign. Xxxx Xxxxxxxx) |
Direktør Xxxxx Xxxxxxxxx | Forhandlingssekretær Xxxx Xxxxxxxx |
2