Almindelige bestemmelser For fjernvarmelevering Mejlby Fjernvarme A.m.b.a
Almindelige bestemmelser For fjernvarmelevering Mejlby Fjernvarme A.m.b.a
INDHOLDSFORTEGNELSE
1. Gyldighedsområde og definitioner m.v. 4
2. Etablering/ændring af fjernvarmeforsyning 6
3. Drift og vedligeholdelse af anlæg 15
4. Tariffer 18
5. Måling af fjernvarmeforbrug, herunder anvendelse af fjernaflæsning 18
6. Betaling m.v. 22
7. Tilsyns – og klagemyndighed m.v. 27
8. Ikrafttræden og ændring af bestemmelserne 30
Indledning
Det samlede aftalegrundlag mellemværket og forbrugerne består af følgende:
Vedtægter
Almindelige Bestemmelser for Fjernvarmelevering Tekniske Bestemmelser for Fjernvarmelevering Takstblad
Disse Almindelige Bestemmelser for Fjernvarmelevering er således kun en del af det samlede aftalegrundlag mellem forbrugerne og værket.
Leveringsforholdet mellem værket og forbrugerne er omfattet af de til enhver tid gældende love, bekendtgørelser, anvisninger m.v., herunder bl.a. afgørelser truffet af det daværende Gas- og Varmeprisudvalg og det nuværende Forsyningstilsyn, som i medfør af varmeforsyningslovens bestemmelser har kompetence til at gribe ind over for priser og betingelser, som tilsynet finder urimelige. Herunder er leveringsforholdet omfattet af domstolspraksis og af praksis fra Ankenævnet på energiområdet, som behandler forbrugerklager.
ALMINDELIGE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING
1. Gyldighedsområde og definitioner m.v.
1.1 Disse Almindelige bestemmelser for fjernvarmelevering er gældende for leveringsforholdet mellem Mejlby Fjernvarme A.m.b.a. Xxxxxxxx 00. 8981. Spentrup, CVR-nr. 37303003. xxxx@xxxxxxxxxxxxxxxx.xx og EJEREN af ejendomme, der efter eget ønske eller ved tilslutningspligt er tilsluttet fjernvarmeforsyningen, samt for LEJERE, hvor der i henhold til 1.2 er aftalt et direkte kundeforhold.
Efterfølgende benævnes forsyningsselskabet som VÆRKET. EJEREN af en ejendom og LEJERE med et direkte kundeforhold benævnes FORBRUGEREN.EJEREN af ejendommen er benævnt EJEREN, hvor aftaleforholdet til VÆRKET juridisk adskiller sig fra det forhold en LEJER har til VÆRKET eller hvor LEJERENS forhold til EJEREN omhandles i teksten.
1.2 Direkte kundeforhold
Hvor det er teknisk gennemførligt, dvs. hvor der til den enkelte FORBRUGER findes et selvstændigt stik med mulighed for aflukning samt en selvstændig varmemåler, der ejes af VÆRKET, skal betaling for varme - på ejerens anmodning - ske i et direkte kundeforhold mellem VÆRKET og FORBRUGEREN, uanset om FORBRUGEREN er EJER eller LEJER.
Hæftelse for betaling af LEJERENS løbende betalinger kan ikke pålægges EJEREN. LEJEREN hæfter for al betaling af varme og faste udgifter, indtil LEJEREN eller EJEREN har meddelt VÆRKET, jf. afsnit 2.17, at vedkommendes aftale med VÆRKET ophører. Herefter indtræder en ny LEJER eller EJEREN i aftalen med VÆRKET:
Øvrige leveringsforhold – herunder lejeaftalen - mellem en EJER og dennes LEJER er VÆRKET uvedkommende.
1.3 Det retlige forhold mellem VÆKRKET og FORBRUGEREN Aftalegrundlaget mellem VÆRKET og FORBRUGEREN er fastlagt i:
□ Almindelige bestemmelser for fjernvarmelevering
□ Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering
□ Vedtægter
□ Takstblad
□ Aftale om Fjernvarme
□ Velkomstbrev
□ Privatlivspolitik
1.4 Velkomstbrev
I forbindelse med ejer-/lejerskifte fremsender VÆRKET et ”Velkomstbrev” til FORBRUGEREN, med oplysning om FORBRUGERENs indtræden i aftaleforholdet.
2. Etablering/ændring af fjernvarmeforsyning
2.1 Etablering af fjernvarmeforsyning
Såfremt andet ikke er fastsat i den kommunale varmeplanlægning, og såfremt tekniske og økonomiske hensyn ikke er til hinder herfor, kan der etableres fjernvarmeforsyning.
VÆRKET afgør i de enkelte tilfælde, om tilslutning kan finde sted.
2.2 Anmodning om tilslutning
Anmodning om en ejendoms tilslutning til fjernvarmeforsyningen fremsendes skriftligt til VÆRKET af ejeren af ejendommen. I områder med tilslutningspligt giver kommunen pålæg om, hvornår tilslutning senest skal finde sted.
2.3 Plads og adgang til de tekniske installationer
EJEREN stiller den fornødne plads til rådighed til brug for etablering af hovedhaner og hovedmålerarrangement m.v. Der må sikres VÆRKET let adgang til måleraflæsning og vedligeholdelse, af anlægsdele, så en eventuel udskiftning kan foretages uden bygningsmæssige problemer.
2.4 Ændring af de tekniske installationer
Hvis det er nødvendigt at ændre interne ledninger m.v. på ejendommens område, for at fjernvarmestikledningen kan etableres, skal dette ske på EJERENS foranledning, og omkostningerne hertil påhviler EJEREN.
2.5 Forsyning af ejendomme
VÆRKET er efter nærmere aftale berettiget til at føre fjernvarmeledninger gennem ejendommens grund, kælder m.v. til forsyning af ejendommen samt til eventuel forsyning af andre
ejendomme, for så vidt der derved ikke skabes væsentlige hindringer for rummenes eller grundens udnyttelse.
Hvis der træffes særlige aftaler af teknisk eller økonomisk karakter, kan der tinglyses en deklaration, såfremt en af parterne ønsker dette. VÆRKET foranlediger og bekoster dette.
VÆRKET etablerer og vedligeholder dette ledningsnet. VÆRKET er ansvarlig for skader, der sker som følge af dette ledningsnets etablering, drift og vedligeholdelse, hvorfor VÆRKET til enhver tid skal have adgang til at foretage de nødvendige eftersyn og reparationer.
Er der tale om væsentlige og omfattende hindringer for rummenes eller grundens udnyttelse, og der derfor ikke kan opnås aftale, kan VÆRKET anmode kommunen om at anvende ekspropriationsreglerne i varmeforsyningsloven.
Ledningsnettet må ikke fjernes eller flyttes af andre end VÆRKET.
Hvis der opstår en skade på ledningsnettet, skal FORBRUGEREN kontakte VÆRKET og dernæst anmelde skaden til sit eget forsikringsselskab.
2.6 Tilslutningsbidrag
Ejeren betaler tilslutningsbidrag, jf. VÆRKETs Takstblad, for at blive tilsluttet varmeforsyningen. Tilslutningsbidraget består af investeringsbidrag og stikledningsbidrag.
Tilslutningsbidragets størrelse fastsættes efter den takst, der er gældende på det tidspunkt, hvor en aftale om tilslutning underskrives. Bidraget skal betales, inden stikledningen etableres.
Der skal i alle tilfælde – uanset om der suppleres med anden opvarmning – betales tilslutningsbidrag og fast bidrag i fuldt omfang af alle bygningsdele, der kan opvarmes direkte eller indirekte med fjernvarme.
2.7 Investeringsbidrag
Beregning af investeringsbidragets størrelse foretages af VÆRKET. På VÆRKETs foranledning skal EJEREN meddele de nødvendige oplysninger til brug for beregning af bidrag.
Investeringsbidraget dækker EJERENS forholdsmæssige andel af de omkostninger VÆRKET har anvendt til etablering af hovedledninger og produktionsanlæg.
2.8 Ændringer af betydning for investeringsbidraget
Såfremt der i ejendommen ønskes foretaget ændringer, som har indflydelse på beregning af investeringsbidraget, har EJEREN pligt til inden ændringen skriftligt at meddele dette til VÆRKET. I sådanne tilfælde kan VÆRKET opkræve supplerende investeringsbidrag. VÆRKET forbeholder sig ret til at foretage kontrolopmåling.
2.9 Stikledning/stikledningsbidrag
Det ledningsnet, der etableres fra hovedledningen/fordelingsledningen til ejendommens hovedhaner, benævnes i det følgende som "stikledningen".
EJERENS betaling for etablering af stikledningen fremgår af VÆRKETs Takstblad. Den faste del af betalingen for stikledningen indgår i investeringsbidraget, mens den variable del betales ud fra den fysiske længde af stikledningen målt i tracéet fra ejendommens skel og ind til
soklen på ejendommen. VÆRKET fastsætter stikledningens placering efter aftale med EJEREN, under hensyntagen til tekniske forhold.
I forbindelse med fastsættelse af stikledningens placering har EJEREN pligt til af oplyse om eventuelle interne ledningers placering på grunden samt oplyse om eventuelle skjulte installationer, inden gennemboring af sokkel/gulv/væg foretages.
VÆRKET påtager sig ikke erstatningspligt i forbindelse med eventuelle beskadigelser af installationer, der ikke er oplyst om.
Bidraget skal betales, inden stikledningen etableres.
2.10 Afslutning af stikledningen
Stikledningen afsluttes umiddelbart inden for ejendommens ydermur med hovedhaner i ejendommens varmerum eller et andet let tilgængeligt rum.
Stikledningen inkl. hovedhaner etableres, ejes og vedligeholdes af VÆRKET.
2.11 Etablering af fælles stikledning
VÆRKET kan etablere fælles stikledning til flere ejendomme med selvstændige varmemålere, hvis VÆRKET finder det hensigtsmæssigt.
2.12 Byggemodningsbidrag
VÆRKET har besluttet, at der skal opkræves byggemodningsbidrag i forbindelse med nye udstykningsområder. Byggemodningsbidragets størrelse afhænger af de konkrete forhold i forbindelse med den enkelte byggemodning, men kan maksimalt udgøre VÆRKETs faktiske omkostninger til etablering af hovedledninger i udstykningsområdet.
Evt. opkrævning af byggemodningsbidrag vil fremgå af VÆRKETs takstblad og skal betales inden etablering af hovedledningen.
2.13 Ændring af bygninger og terræn
Det er ikke tilladt FORBRUGEREN at bygge oven på stikledningen eller at ændre terræn over/omkring stikledningen i væsentligt omfang. Må FORBRUGEREN nødvendigvis foretage tilbygning over stikledningen, overgår stikledningen til husets interne installation, og der etableres hovedhaner og måler i skab ved den nye tilbygning for FORBRUGERENs regning.
Det er FORBRUGERENs ansvar, at stikledning og installation til hver en tid efter etableringen opfylder de almindelige- og tekniske leveringsbestemmelser for VÆRKET.
Giver forhold hos FORBRUGEREN anledning til afbrydelse, ændring eller flytning af stikledningen, udføres arbejdet af VÆRKET efter aftale med EJEREN og for EJERENS regning, jf. 2.10.
2.14 Forøget varmebehov
Hvis en stikledning ved forøget varmebehov bliver for lille, omlægges den af VÆRKET efter nærmere aftale med FORBRUGEREN. De faktiske udgifter hertil betales af FORBRUGEREN.
2.15 Reparation af ledningsnettet
VÆRKET har til enhver tid ret til at reparere eller udskifte ledningsnet på en FORBRUGERs ejendom.
Efter udførte anlægs- og reparationsarbejder foretager VÆRKET retablering i henhold til Tekniske Bestemmelser for
Fjernvarmelevering, og ellers til samme standard som før arbejdets påbegyndelse.
2.16 Ejerskifte
Ejerskifte skal meddeles VÆRKET. I forbindelse med ejerskiftet skal hovedmåleren aflæses med henblik på udarbejdelse af slutopgørelse. Anmodning herom skal meddeles VÆRKET senest 8 dage før ejerskifte Såfremt VÆRKET i stedet anvender selvaflæsning, skal selvaflæsningskortet underskrives af såvel hidtidige som ny EJER og fremsendes til VÆRKET, og aflæsningen skal være accepteret af VÆRKET.
Den hidtidige EJER er forpligtet til at betale såvel faste bidrag som forbrugsbidrag efter måler, indtil ejerforholdet ophører eller overgår til den nye ejer, jf. 6.9. Den hidtidige EJER skal drage omsorg for, at den nye EJER indtræder i den hidtidige EJERS forpligtelser over for VÆRKET med de rettigheder og pligter, der følger af VÆRKETS vedtægter, almindelige leveringsbestemmelser mv. VÆRKET fremsender et ”Velkomstbrev” til den nye EJER.
2.17 Lejerskifte
Hvor der er etableret et direkte kundeforhold, jf. 1.1 og 1.2, skal lejerskifte meddeles VÆRKET. I forbindelse med lejerskifte skal måleren aflæses med henblik på udarbejdelse af opgørelse. Anmodning herom skal meddeles VÆRKET senest 8 dage før aflæsning ønskes foretaget.
Hvis VÆRKET i stedet anvender selvaflæsning, skal selvaflæsningskortet fremsendes til VÆRKET, og aflæsningen skal være accepteret af VÆRKET.
Den hidtidige LEJER er forpligtet til at betale såvel faste bidrag som forbrugsbidrag efter måler i henhold til VÆRKETs opgørelse, indtil slutaflæsning er foretaget i forbindelse med fraflytningen. VÆRKET fremsender et ”Velkomstbrev” til den nye LEJER.
I tilfælde af at LEJEREN ikke har meddelt fraflytning til VÆRKET, har VÆRKET ret til at opkræve for varmebetaling fra datoen for modtagelse af LEJERENS meddelelse om flytning + 8 dage.
Hvis VÆRKET ikke modtager meddelelse om ny LEJER, er EJEREN forpligtet til at betale såvel faste bidrag som forbrugsbidrag efter måler, indtil VÆRKET har modtaget meddelelse om ny LEJER. EJEREN modtager et velkomstbrev med underretning herom.
Eventuelt gebyr for flytteopgørelse fremgår af VÆRKETs til enhver tid gældende takstblad. Se endvidere pkt. 6.12.
2.18 Leveringsbestemmelser
Gældende leveringsbestemmelser, takstblad samt eventuel aflæsningsbog kan downloades fra VÆRKETS hjemmeside eller rekvireres ved henvendelse til VÆRKET.
2.19 Udtrædelsesvilkår
Hvis der er tilslutningspligt/forblivelsespligt på en ejendom, skal denne respekteres. Dette betyder, at en EJER, der er omfattet af tilslutningspligten, ikke kan udtræde. EJEREN er i disse tilfælde fortsat forpligtet til at betale fast bidrag.
Hvis der ikke er tilslutningspligt/forblivelsespligt på en ejendom, har EJEREN ret til at opsige leveringsforholdet med følgende varsel:
EJERE indtrådt før 1. januar 2010:
EJERE, der er indtrådt før 1. januar 2010. kan udtræde af VÆRKET med 18 måneders skriftligt varsel af ejeren til et regnskabsårs udløb.
EJERE indtrådt fra og med 1. janaur 2010:
EJERE, der er indtrådt fra og med 1. januar 2010, kan udtræde af VÆRKET med en måneds skriftligt varsel til udgangen af en måned, når der er gået fem måneder fra aftalens indgåelse.
Udtrædelse er dog til enhver tid begrænset af lovgivningen og offentlige myndigheders beslutninger.
2.20 Udtrædelsesvilkår
På udtrædelsestidspunktet er der pligt til at betale:
a. Skyldige beløb i henhold til årsopgørelse.
b. Eventuelt skyldige bidrag.
c. Et beløb til dækning af udgifter ved afbrydelse af stikledningen ved fordelingsledningen samt nedtagning af måler og andet tilhørende VÆRKET.
d. VÆRKETs omkostninger ved eventuel fjernelse af de VÆRKET ledninger på den udtrædendes ejendom i det omfang sådanne ledninger alene vedrører det udetrædende SELSKAB.
Hvis det ikke er muligt at overdrage den kapacitet, der er blevet ledig, til nye FORBRUGERE, kan endvidere kræves:
e. En godtgørelse for udtrædelse. Godtgørelsen opgøres på grundlag af den seneste anmeldelse priseftervisning til Energitilsynet. Godtgørelsen beregnes som den udtrædendes andel af VÆRKETS samlede anlægsudgifter med fradrag af de afskrivninger, der har været indregnet i priserne.
Den udtrædendes EJERS andel af VÆRKETS anlægsudgifter, med fradrag af foretagne afskrivninger, beregnes på grundlag af den
udtrædendes EJERS afgiftspligtige areal, i regnskabsåret inden opsigelsen.
2.21 VÆRKETS formue
En udtrædende FORBRUGER har ikke krav på nogen andel af VÆRKETs formue.
2.21 Ledningsnettet kan blive liggende
Hvis leveringsforholdet ophører, har VÆRKET efter nærmere aftale ret til at lade ledningsnettet blive liggende og har fortsat adgang til drift, eftersyn og reparation af dette. Hvis lednings forbliven medfører væsentlige og omfattende hindringer for rummenes eller grundens udnyttelse, og der derfor ikke kan opnås aftale, kan ekspropriationsreglerne i varmeforsyningsloven anvendes af kommunen.
2.23 Midlertidig ophør af varmeaftag
I tilfælde af at en ejendom ikke rent fysisk kan forsynes med fjernvarme grundet nedrivning, større opbygning, brand eller anden større skade, kan der indgås aftale om, at betaling af det faste bidrag stilles i bero i en angiven periode.
Såfremt FORBRUGEREN ikke inden for den aftalte periode igen påbegynder at aftage varme, vil VÆRKET betragte EJEREN som værende udtrådt.
Xxxxxxxx af fast bidrag kan, medmindre helt særlige forhold foreligger, som udgangspunkt stilles i bero for en periode af et år.
3. Drift og vedligeholdelse af anlæg
3.1 Varmelevering
Varmen leveres som cirkulerende varmt vand (fjernvarmevand), med en temperatur, der af VÆRKET kan reguleres såvel efter årstiderne som inden for døgnet, jf. Tekniske Bestemmelser for Fjernvarmelevering.
3.2 Brug af fjernvarmevand
Fjernvarmevandet må kun benyttes til cirkulering i ejendommens varmeinstallation.
FORBRUGEREN er ansvarlig for, at der ikke sker aftapning eller spild af fjernvarmevand fra anlægget.
3.3 Varmeinstallation
Ejendommens varmeinstallation (varmeanlæg og vandvarmer respektive varmeveksler) skal dimensioneres, styres, reguleres og overvåges således, at fjervarmevandet afkøles i henhold til Tekniske Bestemmelser for Fjernvarmelevering.
3.4 Varmeinstallationens stand
FORBRUGEREN er ansvarlig for, at ejendommens varmeinstallation holdes i forsvarlig stand med hensyn til sikkerhed, drift og regulering.
Såfremt FORBRUGEREN udviser uagtsomhed ved vedligeholdelse eller pasning af anlægget, således at der derved påføres VÆRKET tab eller ulemper, og FORBRUGEREN ikke efter henstilling retter de påtalte forhold, er VÆRKET berettiget til at bringe forholdene i orden for FORBRUGERENs regning, og tillige, hvis sikkerhedsmæssige grunde taler herfor, at afbryde fjernvarmeforsyningen, indtil forholdene er bragt i orden.
3.5 Autoriseret VVS-installatør
Til enhver udførelse af arbejder på ejendommens varmeinstallation bør anvendes firmaer med autorisation som VVS-installatør der tillige er registreret i fjernvarme-branchens registreringsordning for servicemontør (også kaldet FJR-ordningen).
3.6 Opretholdelse af forsyningen
VÆRKET har pligt til at søge opretholdt en regelmæssig forsyning med fjernvarme til rumopvarmning og fremstilling af varmt brugsvand. VÆRKET forbeholder sig ret til, så vidt muligt med forudgående varsel, at standse forsyningen ved udførelse af nytilslutninger, ledningsændringer og reparationer. Større ledningsarbejder vil så vidt muligt blive udført uden for den egentlige fyringssæson.
Kortvarige, nødvendige afbrydelser i forbindelse med havari kan foretages uden varsel.
I tilfælde af varmeafbrydelse og andre tilfælde af ikke kontraktmæssig levering i forbrugerkøb gælder købelovens og aftalelovens regler, og VÆRKET er ansvarlig efter dansk rets almindelige erstatningsregler. Over for erhvervsdrivende er VÆRKET ikke ansvarlig for driftstab, ej heller for avancetab eller andet indirekte tab, med mindre der foreligger forsæt eller grov uagtsomhed fra VÆRKETs side. Erhvervsdrivende opfordres derfor til at tegne driftstabsforsikring.
3.7 Force majeure
VÆRKET påtager sig intet ansvar for følgevirkninger af svigtende levering, opstået ved naturkatastrofer, krig, oprør, hærværk, brand, eksplosioner, arbejdskonflikter, eller andre forhold, som er uden for VÆRKETs kontrol.
VÆRKET fritages i disse situationer for leveringsforpligtelsen.
3.8 Adgang til varmeanlæg
VÆRKET`s personale skal, så længe ejendommen er tilsluttet fjernvarmeforsyningen, mod behørig legitimation, til enhver tid have adgang til alle dele af ejendommens varmeanlæg for eftersyn, trykprøvning, aflæsning samt afbrydelse.
3.9 Beskadigelse af VÆRKETS ejendom
FORBRUGEREN er - såfremt det skyldes fejl eller forsømmelser fra hans side - ansvarlig for beskadigelse af VÆRKETs ejendom jf. dansk rets almindelige bestemmelser om erstatning.
3.10 Ændring af levereringskonditioner
VÆRKET er til enhver tid berettiget til at ændre leveringskonditioner, f.eks. ændring af tryk og temperatur, som myndighederne foreskriver eller anbefaler.
Leveringsændringer skal meddeles både til LEJERE med direkte kundeforhold og til EJEREEN med et passende varsel, jf. 8.3.
Såfremt de ovenfor nævnte ændringer vil kræve forandring af installationer tilhørende EJEREN, påhviler udgifterne hertil denne.
Påføres ejendommen herved urimelige forsyningsforhold eller udgifter, skal EJEREN være berettiget til at udtræde af VÆRKET, uden at der derved skal betales udtrædelsesgodtgørelse eller afbrydelsesomkostninger.
4. Tariffer
4.1 Tariffer
VÆRKET udarbejder tarifferne under hensyntagen til Energitilsynets retningslinjer om kostægte tariffastsættelse, og tarifferne vil til enhver tid fremgå af VÆRKETs takstblad.
Afregning af bidrag af enhver art, der indgår som led i fjernvarmeforsyningen, finder sted efter de til enhver tid gældende og til Energitilsynet anmeldte tariffer.
4.2 Meddelelse af ændringer
Hvis der i ejendommen foretages ændringer, som har indflydelse på beregning af dele af tilslutningsbidraget og de årlige driftsbidrag, herunder effektbidraget, har FORBRUGEREN pligt til at meddele dette til VÆRKET.
FORBRUGEREN har i øvrigt pligt til straks at give VÆRKET meddelelse om enhver ændring, der har betydning for aftaleforholdet.
4.3 Takstbladet
VÆRKETs takstblad er offentlig tilgængelig på VÆRKETS hjemmeside xxx.xxxxxxxxxxxxxxxx.xx eller kan rekvireres ved henvendelse til VÆRKET.
VÆRKET er forpligtet til at oplyse såvel EJER som LEJER med direkte kundeforhold om tariffer, om ændringer af disse samt om ændring af opkrævningsperiode.
5. Måling af fjernvarmeforbrug, herunder anvendelse af fjernaflæsning
5.1 Levering og placering af måleudstyr
Xxxxxx Xxxxxxxxxx a.m.b.a.
VÆRKET leverer det for afregning mellem FORBRUGER og VÆRK nødvendige måleudstyr og bestemmer målernes antal, størrelse, type og placering.
FORBRUGEREN betaler for elforbruget til måleren.
5.2 Ejerforhold
Hovedmålere ejes og vedligeholdes af VÆRKET.
VÆRKET er i øvrigt berettiget til at udskifte og flytte hovedmålere, når det findes påkrævet. Flytning af hovedmåler skal aftales med FORBRUGEREN.
5.3 Flytning af hovedmålere
Uden VÆRKETs godkendelse må hovedmålere ikke flyttes. De ved hovedmålere og hovedhaner anbragte plomber må kun brydes af VÆRKETs personale eller af personer bemyndiget dertil af VÆRKET.
Hvis en måler ved en ombygning eller ændret anvendelse af en bygning får en uhensigtsmæssig placering, så kontrol og aflæsning ikke kan foretages på normal måde, er VÆRKET berettiget til at kræve måleren flyttet for FORBRUGERENS regning.
5.4 Bimåler
Såfremt en FORBRUGER opsætter bimålere for intern fordeling af varmeforbruget, er dette VÆRKET uvedkommende.
5.5 Aflæsning af målere
Med henblik på afregningen af fjernvarmeforbruget foretages periodiske aflæsninger af hovedmålere ved Fjernaflæsning (foretages automatisk af VÆRKET)
Xxxxxx Xxxxxxxxxx a.m.b.a.
Det kan forekomme, at VÆRKET foretager manuel kontrolaflæsning, i forbindelse med vedligeholdelse af målerne.
FORBRUGEREN accepterer, at der foretages hyppige/løbende aflæsninger, uden efterfølgende afregning. Sådanne aflæsninger sker udelukkende for afklaring af forhold vedrørende VÆRKETS drift og/eller ledningsnet (varmetab, temperatursvingninger, svingende belastning, løbsk målere) samt forhold der alene er nødvendige for den daglige drift og forbrugerservice.
5.6 Aflæsning
Installationernes måler er fjernaflæst. VÆRKET foretager selv års-aflæsningen af måleren for fastlæggelse af årets forbrug.
VÆRKET foretager aflæsning af målere for afregning hvert år i december måned.
5.7 Manglende selvaflæsning
Kan aflæsning ikke opnås ved fjernaflæsning eller ved VÆRKETs henvendelse, kan der udstedes regning baseret på et af VÆRKET beregnet forbrug i overensstemmelse med gældende regler herom. Derudover opkræver VÆRKET gebyr for kontrolaflæsning jf. takstbladet.
5.8 Betaling for aflæsning
VÆRKET er berettiget til at opkræve betaling for måleraflæsninger, som rekvireres af FORBRUGEREN, med mindre disse udgifter i henhold til 5.11 skal afholdes af VÆRKET.
5.9 Beskadigelse af måler
Såfremt der konstateres fejl ved målingen eller klar uoverensstemmelse mellem det af hovedmåleren registrerede og det
Xxxxxx Xxxxxxxxxx a.m.b.a.
sandsynlige forbrug, kontrolleres måleren for eventuelle fejl, og forbruget fastsættes efter de til enhver tid gældende regler for beregnet forbrug, og betalingen reguleres i overensstemmelse hermed.
Såfremt FORBRUGEREN kan dokumentere, at forbruget har været atypisk i afregningsperioden, tages der hensyn til dette i fastsættelsen af forbruget.
5.10 Afprøvning af måler
VÆRKET er til enhver tid berettiget til for egen regning at udføre målerafprøvning, ligesom FORBRUGEREN ved skriftlig henvendelse og mod betaling til VÆRKET kan forlange at få hovedmåleren afprøvet, jf. 5.11.
5.11 Hovedmålerens maksimale afvigelse
Hovedmålere anses for at vise rigtigt, når disse ved afprøvning inden for deres måleområde har en maksimal afvigelse, som ikke overskrider de i Tekniske Bestemmelser for Fjernvarmelevering fastsatte maksimalt tilladelige afvigelser for målere og/eller i henhold til de af VÆRKET fastsatte afvigelser.
Hvis afvigelsen overskrider disse grænser, afholdes udgiften til såvel måleraflæsning som målerafprøvning af VÆRKET, og afregning med FORBRUGEREN reguleres.
5.12 Fejl ved hovedmåler skal meldes
Såfremt FORBRUGEREN har eller burde have en formodning om, at måleren er beskadiget, registrerer forkert eller står stille, er FORBRUGEREN forpligtet til omgående at underrette VÆRKET herom.
5.13 Tyveri
Xxxxxx Xxxxxxxxxx a.m.b.a.
En brudt plombe vil blive anmeldt til politiet som forsøg på tyveri af varme og kan medføre en skønnet efterregulering.
6. Betaling m.v.
6.1 Betalingspligt
Der er betalingspligt for enhver form for fjernvarmelevering.
VÆRKET kan udskrive acontoregninger. Antallet af acontoregninger fastsættes af VÆRKET. Hvis forbruget ændrer sig i forhold til acontofastsættelsen, kan VÆRKET vedtage at ændre de efterfølgende acontoregninger.
VÆRKET kan endvidere regulere acontoregninger ved en generel ændring af tariffer. Ændre VÆRKET antallet af aconto-regninger, skal dette meddeles FORBRUGEREN med 3 måneders varsel.
6.2 Årsafregning
Endelig afregning af forbruget finder sted senest 2 måneder efter årsaflæsningen, og senest 2 måneder efter fraflytning fra ejendommen/lejemålet.
6.3 Afregning af fjernvarmeforbrug
Der er betalingspligt for al fjernvarmelevering. Hvis der konstateres et unormalt forbrug forårsaget af en defekt varmeinstallation og/eller fejlbetjening af varmeinstallationen, defekt måler, målerstop etc., og dette ikke kan henføres til misbrug eller manglende vedligeholdelse, foretages beregning af forbruget, jf. Dansk Fjernvarmes til enhver tid gældende vejledning om Beregning af fjernvarmeforbrug. VÆRKET er berettiget til at kræve betaling for sine meromkostninger til drift og administration som følge af et eventuelt merforbrug.
6.4 Betalingsfrist
Regninger vedrørende varmeforsyning skal betales til den på regningerne anførte betalingsdato. Regningerne skal fremsendes så betids, at betalingsfristen overskrider et månedsskifte. Sker betaling ikke rettidigt, er FORBRUGEREN forpligtet til at betale rykkergebyr, jf. VÆRKETs Takstblad samt renter, jf. den til enhver tid gældende rentelov.
Gebyret, der dækker VÆRKETs omkostninger som følge af restancen, skal sammen med eventuelle renter fremgå af regningen. Se endvidere punkt 6.12 om Gebyrer.
6.5 Rykker for betaling
Når det konstateres at en regning ikke er betalt rettidig, udsendes et rykkerbrevindeholdende oplysning om følgende:
□ At betalingsfristen er overskredet
□ At der ved udsendelse af rykkerbrevet er påløbet et rykkergebyr, som vil blive opkrævet ved næste aconto-regning eller ved årsopgørelsen.
□ At såfremt regningsbeløbet ikke er indbetalt senest 10 dage efter rykkerbrevets betalingsdato, vil sagen overgå til inkasso ved advokat eller den forenklede inkassoprocedure
□ FORBRUGEREN vil være forpligtet til at betale et inkassogebyr (fjernvarmeselskabets egne omkostninger vedbehandling af restancen)
□ At FORBRUGEREN ved skriftlig eller personlig henvendelse til VÆRKET i almindelighed vil kunne træffe aftale om en betalingsordning, der normalt vil forudsætte, at restancen afvikles over højst 3 måneder, og at FORBRUGEREN sideløbende med afdragene betaler eventuelle nye forfaldne regninger rettidigt.
6.6 Inkasso
Hvis FORBRUGEREN ikke inden for den i rykkerbrevet anførte frist, har betalt det skyldige beløb eller truffet aftale med VÆRKET om en betalingsordning, eller hvis en således truffet aftale er misligholdt, fremsender VÆRKET en inkassomeddelelse, hvoraf det fremgår,
□ At den forlængede betalingsfrist er overskredet, og at der derfor vil blive opkrævet det varslede inkassogebyr, samt
□ At restancen herefter overgår til inkasso ved advokat, (eller den forenklede inkassoproces),
□ Forsyningen kan afbrydes, hvis VÆRKET frygter for fremtidig tab, og FORBRUGEREN ikke stiller sikkerhed for betaling af fremtidigt forbrug, ved bankgaranti, kautionsforsikring, depositum eller anden tilfredsstillende garanti, eller
□ At der træffes aftale om en betalingsordning, hvilket dog ikke kan indrømmes, hvis inkassomeddelelsen er foranlediget af misligholdelse af en tidligere aftalt betalingsordning.
□ Omkostningerne i forbindelse med betalingsordning, inkassobesøg, afbrydelse og retablering af forsyning vil blive pålignet FORBRUGEREN.
□ Såfremt der er etableret et direkte kundeforhold med en LEJER, informerer VÆRKET samtidig EJEREN om, at forsyningen kan blive afbrudt.
6.7 Afbrydelse af varmeforsyning
Opfylder FORBRUGEREN ikke de i 6.6 anførte betingelser, er VÆRKET berettiget til ved lukkebesøg hos FORBRUGEREN at afbryde forsyningen, såfremt der ved lukkebesøget ikke opnås betaling af restancen eller stilles sikkerhed for fremtidige leverancer.
6.8 Genoptagelse af varmeforsyning
Forsyningen genoptages når;
□ restancen med påløbne gebyrer, omkostninger vedrørende afbrydelsen og genoplukningen, samt eventuelle renter og omkostninger ved restancens inddrivelse er betalt, eller
□ der er stillet sikkerhed for betaling af fremtidigt forbrug (jf. 6.6), eller
□ der indgås en betalingsordning, hvilket dog kun kan indrømmes, hvis tidligere indgået betalingsordning ikke er misligholdt.
6.9 Ejerskifte/lejerskifte
Ved ejerskifte hæfter den hidtidige EJER, respektive dennes bo, for alle krav i forbindelse med varmeleveringen, indtil ejerforholdet ophører, jf. 2.16.
Ved lejerskifte, hvor der er etableret et direkte kundeforhold, hæfter den hidtidige LEJER, respektive dennes bo, for alle krav i forbindelse med varmeleveringen, indtil det tidspunkt, hvor LEJEREN har meddelt VÆRKET, at kundeforholdet ophører, jf. 2.17.
6.10 Sikkerhedsstillelse
VÆRKET kan stille krav om sikkerhed for fremtidig levering i tilfælde, hvor der er nærliggende risiko for, at VÆRKET uden denne sikkerhed vil lide tab ved fortsat levering til FORBRUGEREN.
Der vil altid ske en individuel bedømmelse af FORBRUGERENs forhold, inden der stilles krav om sikkerhedsstillelse. Og der kan kun stilles krav om sikkerhedsstillelse, såfremt FORBRUGEREN, umiddelbart inden kravet stilles, har haft et uregelmæssigt betalingsmønster med gentagne væsentlige overskridelser af betalingsfristerne.
6.11 Renter
Hvis VÆRKET ikke modtager sit tilgodehavende hos en FORBRUGER rettidigt, giver lovgivningen mulighed for at opkræve morarenter af restancebeløbet. I renteloven er fastsat nærmere regler for rentetilskrivning i forbindelse med restancer.
Standardgebyrer på el-, gas- og varmeområdet
6.12 De gebyrer som VÆRKET anvender – og gebyrernes størrelse – fremgår af det til enhver tid gældende Takstblad. Takstbladet kan ses på VÆRKETS hjemmeside xxx.xxxxxxxxxxxxxxxx.xx
7. Tilsyns – og klagemyndighed m.v.
7.1 Ankenævnet på Energiområdet – Det alternative tvistløsningsorgan
Xxxx Xxxxxxxxx Xxx 00 0000 Xxxxx
Tlf.: 00 00 00 00
xxx.xxxxxxxxxx.xx xxxx@xxxxxxxxxx.xx
Ankenævnet på Energiområdet varetager de konkrete civilretlige forbrugerklager, som eksempelvis klager over målt forbrug, restanceinddrivelse, forsyningsafbrydelse, flytteafregning, ejerskifte, udtrædelsesgodtgørelse mv.
Klagen skal typisk angå et økonomisk krav mod energiselskabet, f.eks. et krav om at få tilbagebetalt et beløb, fordi det faktiske forbrug ikke svarer til det målte forbrug.
7.2. Forsyningstilsynet
Forsyningstilsynet behandler klager over generelle forhold efter varmeforsyningsloven og regler udstedt i medfør af loven, f.eks. klager over priser og generelle leveringsbestemmelser.
Forsyningstilsynet Xxxx Xxxxxxxxx Xxx 00 0000 Xxxxx
Tlf.: 00 00 00 00
xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx xxxx@xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx
7.3. Energiklagenævnet
Når Energitilsynet har truffet en afgørelse, kan KUNDEN inden fire uger anke afgørelsen ved at sende en klage Energiklagenævnet:
Energiklagenævnet Xxxxxxxxxxxxxxxxx 00
1360 København K
Tlf.: 00 00 00 00
7.4 EU’s klageportal
EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives på xxxx://xx.xxxxxx.xx/xxx
Ved indgivelse af klage skal du angive fjernvarmeselskabets e-mailadresse xx@xx.xx
14.5 Datatilsynet
Fjernvarmeselskabet behandler kunders, leverandørers og ansattes m.v. personoplysninger i henhold til reglerne i Databeskyttelsesloven og Persondataforordningen.
Fjernvarmeselskabets privatlivspolitik kan hentes på vores hjemmeside, og der kan stilles spørgsmål til vores behandling af personoplysninger m.m.
Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på.
Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på xxx.xxxxxxxxxxxx.xx.
Datatilsynet kan også kontaktes på tlf. 00 00 00 00 eller på xx@xxxxxxxxxxxx.xx.
8. Ikrafttræden og ændring af bestemmelserne
8.1 Ikrafttræden
Disse Almindelige Bestemmelser for Fjernvarmelevering er vedtaget af Bestyrelsen for Mejlby Fjernvarme A.m.b.a den 21. marts 2019, til ikrafttrædelse den 1. april 2019.
og anmeldt til Energitilsynet. Bestemmelserne træder i kraft 1. april 2019
8.2 VÆRKET er til enhver tid berettiget til at foretage ændringer i bestemmelserne.
8.3 Meddelelse om ændringer af Vedtægter, Almindelige Bestemmelser for Fjernvarmelevering, Tekniske leveringsbestemmelser og Takstblad sker ved direkte henvendelse til EJER/LEJER. Meddelelse herom gives pr. brev eller via BETALINGSSERVICE - meddelelsen.
Aktuel information om VÆRKETs til enhver tid gældende vedtægter
m.v. kan ses på VÆRKETs hjemmeside på adressen xxx.xxxxxxxxxxxxxxxx.xx eller fås ved henvendelse til VÆRKET.