Indledning eksempelklausuler

Indledning. Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Koordineringen af de to områder omfatter ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisningen, der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale.1 Nærværende dokument omfatter aftaler, takstmodel samt procedurer på det takstbelagte område til Styringsaftalen i Rammeaftale 2018. Formålet med styringsaftalen er, at den skal være med til at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede tilbud i kommunerne i hovedstadsregionen og i Region Hovedstaden. Desuden har styringsaftalen til formål at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstaden. Styringsaftalen skal indeholde følgende elementer: 🞂 Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen. 🞂 Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud. 🞂 Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser. 🞂 Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi. 🞂 Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud. 🞂 Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. 🞂 Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen. Styringsaftalen skal indgås årligt og senest den 15. oktober samtidig med Udviklingsstrategien. Herefter har den virkning fra 1. januar det følgende år. Styringsaftalen 2018 er således gældende for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2018 og omfatter takster, der er gældende i denne periode. Aftalen indgås mellem kommunalbestyrelserne i hovedstadsregionen og med Region Hovedstaden, for så vidt angår de tilbud, regionen driver. Alle kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden er dermed aftalepart i styringsaftalen uden hensyn til omfanget af deres køb og salg af tilbud. Loven kræver, at aftalen bliver indgået i enighed. Styringsaftalen er baseret på den fælles takstmodel, som er udviklet af kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden. Styringsaftalen lægger sig dermed i forlængelse af tidligere drøftelser og aftaler mellem kommunerne. Regio...

Indledning. Et praktiksted (klinisk uddannelsessted) er et ledelsesmæssigt afgrænset område, der er godkendt af UC SYD som uddannelsessted for studerende på ét eller flere niveauer i den på- gældende uddannelse. Uddannelsen i praktik (klinisk uddannelse) finder sted ved praktikste- der i statslige, regionale, kommunale, eller private institutioner inden for og på sundhedsom- rådet og det tilgrænsende sociale område, eller ved andre uddannelsesrelevante institutio- ner, organisationer eller virksomheder. Dette dokument er rammesættende for samarbejdet mellem UC SYD som udbudssted for seks sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser og praktiksteder/kliniske uddannelses- steder for disse uddannelser.

Indledning. Rammeaftale 2017 omfatter ni tilbud på henholdsvis børne- og ungeområdet og voksenområdet, som er defineret som mest specialiserede tilbud, der har behov for en særlig tværkommunal opmærksomhed. De ni tilbud er udvalgt på baggrund af deres grad af opfyldelse af seks specifikke kriterier. De seks kriterier samt de ni udvalgte tilbud gennemgås i dette bilag. De mest specialiserede tilbud i hovedstadsregionen er underlagt en særlig tværkommunal opmærksomhed, som er formuleret i en tværkommunale samarbejdsmodel defineret som nødbremse-modellen. Modellen omfatter en række fælleskommunale procedurer og tiltag, som skal bidrage til at sikre at disse tilbud får en særlig tværkommunal opmærksomhed, herunder om nødvendigt at sikre de mest specialiserede kompetencer i disse tilbud bevares og udvikles. Samarbejdsmodellen gennemgås nedenfor. Opstillingen af kriterier og udvælgelsen af tilbud tager udgangspunkt i en omfattende kortlægning af de mest specialiserede tilbud foretaget i 2012 og 2013. Afrapporteringen fra kortlægningen kan findes på xxx.xxxxxxxxxxx-x.xx. Derudover foretager den permanente task force årlige revurderinger af de ni tilbud samt de øvrige tilbud, der er omfattet af Udviklingsstrategien i Rammeaftalen. Tilbuddene i Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2017 er i forvejen defineret som højt specialiserede tilbud, og er derfor tilbud, der kræver et stort befolkningsgrundlag og anvendes af mange kommuner. De mest specialiserede tilbud skal således betragtes som en delmængde af tilbuddene omfattet af udviklingsstrategien. De lands- og landsdelsdækkende tilbud samt sikrede afdelinger betragtes ikke som mest specialiserede tilbud, da disse tilbud er særskilt defineret i bekendtgørelser og i forvejen har særlige vilkår og finansieringsformer. I Rammeaftale 2017 indgår en særlig samarbejdsmodel til understøttelse af tilbud i hovedstadsregionen, der er defineret som mest specialiserede tilbud. Modellen, der betegnes nødbremse-modellen, er nærmere beskrevet i nedenstående oversigt: Nødbremse-modellen - Samarbejdsmodel om de mest specialiserede tilbud Grundvilkår 🞂 Tilbud, der karakteriseres som mest specialiseret, får ikke automatisk tildelt særlige vilkår. 🞂 Først når et tilbud er i vanskeligheder, og efter en grundig afdækning af problemstillingerne hos tilbuddet, vil det blive vurderet om tilbuddet skal tildeles særlige vilkår. Målgruppe 🞂 De tilbud i hovedstadsregionen, der lever op til kriterierne for mest specialiserede tilbud. Udslagsgivende faktor 🞂 ...

Indledning. 1.1 Netselskabet ejer Distributionsnettet, som transporterer elektricitet frem til Kun- den eller fra en Elproducent. Adgang til Distributionsnettet er således en nødven- dighed for, at Kunden kan modtage den elektricitet, som denne måtte have købt af en Elleverandør ved separat aftale. 1.2 Netselskabet er i henhold til Lovgivningen forpligtet til mod betaling at stille Di- stributionsnettet til rådighed for Elleverandøren og Kunden på gennemsigtige, objektive, rimelige og ikkediskriminerende vilkår. 1.3 Når en Elleverandør indgår aftale med en Kunde, accepterer Elleverandøren at stå i et forpligtende aftaleforhold til det Netselskab igennem hvis Distributionsnet, Elleverandøren leverer elektricitet til Kunden. Dette følger af elforsyningsloven, hvorefter Netselskabet fastsætter Priser og betingelser for anvendelse af Distri- butionsnet efter offentliggjorte metoder, som er godkendt af Forsyningstilsynet. 1.4 Denne Aftale gælder også ved en Elleverandørs brug af Distributionsnettet til transport af elektricitet fra en Elproducent. Aftalen gælder med de nødvendige tilpasninger, når der ikke eksplicit fremgår noget særskilt for elproduktion.

Indledning. Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) præsenterede den 14. december 2022 regeringsgrundlaget for den nye SVM-regering ”Ansvar for Danmark”. Med regeringsgrundlaget vil den nye regering bl.a. tage ansvar for, at Danmark står i en helt særlig sikkerhedsmæssig situation. Regeringen finder, at der er behov for, at alle bidrager til vores fælles sikkerhed, og at der sker de nødvendige prioriteringer. Det fremgår derfor af regeringsgrundlaget, at der skal afskaffes en helligdag fra og med 2024 med henblik på at finansiere de øgede udgifter til forsvaret. Regeringen ønsker som opfølgning på regeringsgrundlaget at afskaffe store bededag som helligdag. Store bededag er indført som helligdag ved kgl. forordning af 27. marts 1686 og kan afskaffes som helligdag ved kgl. resolution efter indstilling fra kirkeministeren. Når lovforslaget er vedtaget, vil der blive udfærdiget en kgl. resolution efter indstilling fra kirkeministeren, i henhold til hvilken store bededag afskaffes som helligdag. Den kgl. resolution vil foreligge samtidig med lovforslagets stadfæstelse. Formålet med dette lovforslag er at sikre, at store bededag bliver en almindelig ekstra arbejdsdag. Lovforslaget sikrer desuden, at de lønmodtagere, der skal arbejde mere, får løn for det ekstra arbejde. Det danske arbejdsmarked er kendetegnet ved, at løn- og ansættelsesvilkår er reguleret ved kollektive overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter og i individuelle aftaler mellem arbejdsgiver og lønmodtager. Dette gælder også for den arbejdstid, som lønmodtagere har pligt til at præstere. En række kollektive overenskomster indeholder bestemmelser om særlige løn- og ansættelsesvilkår på helligdage, herunder på store bededag, ligesom det er almindeligt for arbejdsgivere og lønmodtagere at aftale særlige vilkår på helligdage på det ikke-overenskomstdækkede område. Det kan fx være vilkår om fri på helligdage, om særlig betaling eller om kompenserende frihed. Med lovforslaget fastsættes det, at store bededag (fjerde fredag efter påske) er en almindelig arbejdsdag, hvor de løn- og ansættelsesvilkår, som i øvrigt gælder på almindelige arbejdsdage, finder anvendelse. I overensstemmelse med at store bededag fremover anses som en almindelig arbejdsdag, fastsættes det også, at bestemmelser om særlige løn- og ansættelsesvilkår på helligdage, herunder bestemmelser om frihed, kompenserende frihed, ulempegodtgørelse og løn under fravær, som findes i anden lovgivning, kollektive overenskomster og aftaler, ...

Indledning. Med få undtagelser har danske aftaleretlige fremstillinger afholdt sig fra en egentlig systematisering af de tilfældetyper eller hensyn, der omfattes af DL 5-1-2.1 Kendetegnende for litteraturens behandling af ulovlige aftaler er såle- des, at aftalerne behandles i de almindelige aftaleretlige fremstillinger, hvor DL 5-1-2 omtales som en af flere ugyldighedsgrunde.2 Lærebøgernes frem- stilling af underemnet »lov og ærbarhed« følger ikke et ensartet system, men er for hovedpartens vedkommende opbygget kasuistisk og/eller med en mere generel passus om de omfattede aftalers forskelligartede karakter.3 Som den første store forfatter efter aftalelovens vedtagelse skrev Xxxxxx Xxxxxx om emnet: »Overhovedet lader der sig, da Grundene til de forskjellige Indskrænkninger i Kontraktsfriheden ere saa forskjellige, ikke med sikkerhed sige noget almindeligt om den civilretlige Virkning af de ulovlige Kontrak- ter«.4 Xxxxxx begrænsede sig på den baggrund til en overvejende kasuistisk gennemgang af en række enkelttilfælde. Selvom aftaleloven ikke ophævede eller ændrede Danske Lovs bestemmelse om aftaler i strid med lov og ærbarhed, er den et i sammenhængen velegnet skæringspunkt. Aftalelo- vens vedtagelse medførte, at en række ugyldighedstilfælde, som tidligere blev behandlet under DL 5-1-1 og 5-1-2, nu var særskilt reguleret. Inden aftaleloven var det således orde- ne »frivilligen giøris«, der almindeligvis blev henvist til i sager om ugyldighed ved tvang 1. De danske procesretlige fremstillinger har alle helt afholdt sig fra denne øvelse. Henset til procesrettens genstand er det ikke overraskende, men for et tværgående værk er begrebsafklaringen af generel betydning. 2. Torp i U 2017 B s. 359 ff. (s. 362 f.). 3. Der henvises supplerende til kapitel 8, afsnit 3, der indeholder en gennemgang af udviklingen af ugyldighedslæren i dansk aftaleret, og som blandt andet berører den historiske behandling af aftaler i strid med lov og ærbarhed. Det følgende afsnit be- skæftiger sig alene med litteraturens systematiske tilgang til emnet.

Indledning. Servicevilkårene supplerer Standardaftalens bestemmelser. Formålet med Servicevilkårene er på udvalgte områder at fastsætte mere detaljerede bestem- melser og procedurer, som kan bidrage til at skabe et godt samarbejde, hvor det er klart, hvor- dan serviceniveauet mellem Netselskab og Elleverandør skal være. Servicevilkårene vil også fastsætte mere præcise tidshorisonter og fastlægge arbejdsfordeling mellem Netselskab og Elleverandør på udvalgte områder, hvor der ventes et nært samarbejde. Hvis der er uoverensstemmelser mellem teksten i Servicevilkårene og teksten i Standardafta- len, går teksten i Standardaftalen forud for teksten i Servicevilkårene. Parternes ageren skal samtidig være i overensstemmelse med Lovgivningen og Markedsfor- skrifterne.

Indledning. Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med aftalestyringen er effektiv service med høj kvalitet til borgerne, mere udvikling, råderum til de kommunale ledere og medarbejdere samt bedre muligheder for byrådet til at styre kommunen. Aftalen har desuden til formål at skabe sammenhæng mellem byrådets politik og de udførende enheders faktiske handlinger, koble den økonomiske styring med de politiske mål og dermed øge mulighederne for strategisk planlægning. Hensigten er ligeledes at skabe klarhed for ledere og medarbejdere over, hvilke mål de skal forfølge, og inden for hvilken ramme dette skal foregå. Aftalen indgås inden for rammerne af lovgivningen, byrådets visioner og politikker samt aftaleenhedens budget. Byrådet har fortsat det juridiske og bevillingsmæssige ansvar. Byrådet kan derfor til enhver tid tilbagekalde eller ændre i aftalen i kraft af det almindelige over/ underordnelsesforhold. Børn og skoleudvalget indgår med hjælp fra forvaltningen aftaler med aftaleenhederne, for hvem aftalerne bliver grundlaget for den service, sagsbehandling eller udviklingsvirksomhed, de har ansvaret for at løse. Denne aftale gælder fra januar 2017 til december 2017, og aftalen er indgået mellem Firkløverskolen og Randers Byråd.

Indledning. Styringsaftalen har til formål at lægge rammerne for kapacitets- og prisudvikling på det specialiserede socialområde i det kommende år for de tilbud i regionen, der er omfattet af rammeaftalen. Endvidere er formålet med styringsaftalen at fastlægge de styringsmæssige principper for køb og salg på tværs af kommunegrænserne. Der er i styringsaftalen derfor lagt vægt på, at den understøtter, at der altid er de rigtige tilbud til en omkostningseffektiv pris. Det bemærkes, at styringsaftalen sprogligt skelner mellem ”betalingskommuner”, ”handlekommuner” og ”driftsherrer”. Betalingskommunen er den kommune, der har betalingsforpligtelsen i forhold til det tilbud, borgeren visiteres til. Handlekommunen er den kommune, som har myndighedsansvaret (visitationsansvaret) i forhold til borgeren. Driftsherren er kommunen eller Region Nordjylland, som driver tilbuddet. Som hovedregel vil der være et sammenfald mellem handle- og betalingskommune. I tilfælde, hvor en borger er flyttet på tværs af kommunegrænser, og der samtidig er afgivet refusionstilsagn, vil handlekommunen være forskellig fra betalingskommunen. Der henvises til styringsaftalens bilag 1 for en uddybende specifikation af aftalen, herunder gennemgang og konkrete eksempler på takstberegning.

Indledning. Dette bilag indeholder en beskrivelse af de tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, som Leverandøren i medfør af Aftalen har ansvar for at gennemføre, overholde og sikre overholdelse af hos dennes underdatabehandlere, som er angivet i bilag 2.