Indledning. Den Nordiske Investeringsbank er en offentlig investeringsbank oprettet i 1975, der ejes af Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island, Estland, Letland og Litauen i fællesskab. Den Nordiske Investeringsbank finansierer projekter i form af lån og garantier, der forbedrer konkurrenceevnen og miljøet i de nordiske og baltiske lande. Den Nordiske Investeringsbank styres i henhold til en ejeraftale (overenskomst) og et sæt vedtægter for Den Nordiske Investeringsbank. Den Nordiske Investeringsbanks øverste ledelse består af otte guvernører, én fra hvert af de otte lande i ejerkredsen. Erhvervsministeren er den danske guvernør for Den Nordiske Investeringsbank. De tre estiske lande blev en del af Den Nordiske Investeringsbanks ejerkreds i 2005. Udvidelsen af ejerkredsen medførte i 2004 de seneste ændringer af ejerskabsaftalen for Den Nordiske Investeringsbank, hvor også vedtægterne blev ændret. Ændringerne blev forelagt Folketinget ved ”B 5 Forslag til folke- tingsbeslutning om Danmarks ratifikation af ”Overenskomst mellem Danmark, Estland, Finland, Island, Letland, Litauen, Norge og Sverige om Den Nordiske Investeringsbank””, der blev vedtaget i Folketinget
Indledning. Et praktiksted (klinisk uddannelsessted) er et ledelsesmæssigt afgrænset område, der er godkendt af UC SYD som uddannelsessted for studerende på ét eller flere niveauer i den på- gældende uddannelse. Uddannelsen i praktik (klinisk uddannelse) finder sted ved praktikste- der i statslige, regionale, kommunale, eller private institutioner inden for og på sundhedsom- rådet og det tilgrænsende sociale område, eller ved andre uddannelsesrelevante institutio- ner, organisationer eller virksomheder. Dette dokument er rammesættende for samarbejdet mellem UC SYD som udbudssted for seks sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser og praktiksteder/kliniske uddannelses- steder for disse uddannelser.
Indledning. Operatøren skal efter aftale med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- og byg- ningsmæssige opgaver, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren i sin egen- skab af ejer eller lejer af ejendomme, som anvendes af operatøren til indkvarte- ring, aktivering, undervisning eller lignende (jf. bilag 4.1). I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift og vedligeholdelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på området. Det forudsættes, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger i forhold til (planen for) byggesa- gen.
Indledning. 1.1 Netselskabet ejer Distributionsnettet, som transporterer elektricitet frem til Kun- den eller fra en Elproducent. Adgang til Distributionsnettet er således en nødven- dighed for, at Kunden kan modtage den elektricitet, som denne måtte have købt af en Elleverandør ved separat aftale.
Indledning. Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Koordineringen af de to områder omfatter ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisningen, der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale.1 Nærværende dokument omfatter aftaler, takstmodel samt procedurer på det takstbelagte område til Styringsaftalen i Rammeaftale 2018. Formålet med styringsaftalen er, at den skal være med til at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede tilbud i kommunerne i hovedstadsregionen og i Region Hovedstaden. Desuden har styringsaftalen til formål at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstaden. Styringsaftalen skal indeholde følgende elementer: 🞂 Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen. 🞂 Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud. 🞂 Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser. 🞂 Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi. 🞂 Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud. 🞂 Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. 🞂 Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen. Styringsaftalen skal indgås årligt og senest den 15. oktober samtidig med Udviklingsstrategien. Herefter har den virkning fra 1. januar det følgende år. Styringsaftalen 2018 er således gældende for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2018 og omfatter takster, der er gældende i denne periode. Aftalen indgås mellem kommunalbestyrelserne i hovedstadsregionen og med Region Hovedstaden, for så vidt angår de tilbud, regionen driver. Alle kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden er dermed aftalepart i styringsaftalen uden hensyn til omfanget af deres køb og salg af tilbud. Loven kræver, at aftalen bliver indgået i enighed. Styringsaftalen er baseret på den fælles takstmodel, som er udviklet af kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden. Styringsaftalen lægger sig dermed i forlængelse af tidligere drøftelser og aftaler mellem kommunerne. Regio...
Indledning. De fem kommuner og Vestegnens Brandvæsen I/S har indgået aftale med Københavns Brand- væsen om vagtcentralbetjening (overvågning og håndtering af automatisk brandsikringsanlæg) fra Københavns Brandvæsens Vagtcentral på Alarmcentralen for Storkøbenhavn. Vestegnens Brandvæsen I/S vagtcentral er derfor fysisk beliggende og sammenfaldende med vagtcentralen for Københavns Brandvæsen. Det er Vestegnens Brandvæsen I/S, der fakturerer tilslutningsafgif- ten, den årlige overvågningsafgift samt blinde alarmer. Ved alarmoverføring af automatiske brandsikringsanlæg til Københavns Brandvæsens Vagtcen- tral, skal ”Tilslutningsaftale” og ”Kontaktpersonliste” fremsendes til Københavns Brandvæsens Vagtcentral i udfyldt og underskreven stand. (se bilag A) Dette gælder uanset om det er et myn- dighedskrævet anlæg eller et ikke myndighedskrævet anlæg. Vestegnens Brandvæsen I/S og Københavns Brandvæsens Vagtcentral varetager kun admini- strationen og overvågningen af de automatiske brandsikringsanlæg. Enhver form for spørgsmål vedrørende de brand- og installationstekniske forhold, herunder valg af anlægs- og detektortyper, placering af betjeningsudstyr og nøgleboks m.v., skal rettes direkte til beredskabsmyndigheden i den pågældende kommune. Der gøres opmærksom på, at nærværende ”Bestemmelser for automatiske brandsikringsanlæg” med tilhørende bilag, suppleres med specifikke vilkår efter beredskabsmyndighedens nærmere vurdering i det konkrete projekt. Supplerende vilkår vil fremgå af en separat godkendelse fra be- redskabsmyndigheden i den pågældende kommune. • ”Bestemmelser for Automatiske brandsikringsanlæg” med tilhørende bilag • Beredskabsmyndighedens godkendelse (supplerende vilkår) • ”Tilslutningsaftale” • ”Kontaktpersonliste”.
Indledning. Servicevilkårene supplerer Standardaftalens bestemmelser. Formålet med Servicevilkårene er på udvalgte områder at fastsætte mere detaljerede bestem- melser og procedurer, som kan bidrage til at skabe et godt samarbejde, hvor det er klart, hvor- dan serviceniveauet mellem Netselskab og Elleverandør skal være. Servicevilkårene vil også fastsætte mere præcise tidshorisonter og fastlægge arbejdsfordeling mellem Netselskab og Elleverandør på udvalgte områder, hvor der ventes et nært samarbejde. Hvis der er uoverensstemmelser mellem teksten i Servicevilkårene og teksten i Standardafta- len, går teksten i Standardaftalen forud for teksten i Servicevilkårene. Parternes ageren skal samtidig være i overensstemmelse med Lovgivningen og Markedsfor- skrifterne.
Indledning. Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med aftalestyringen er effektiv service med høj kvalitet til borgerne, mere udvikling, råderum til de kommunale ledere og medarbejdere samt bedre muligheder for byrådet til at styre kommunen. Aftalen har desuden til formål at skabe sammenhæng mellem byrådets politik og de udførende enheders faktiske handlinger, koble den økonomiske styring med de politiske mål og dermed øge mulighederne for strategisk planlægning. Hensigten er ligeledes at skabe klarhed for ledere og medarbejdere over, hvilke mål de skal forfølge, og inden for hvilken ramme dette skal foregå. Aftalen indgås inden for rammerne af lovgivningen, byrådets visioner og politikker samt aftaleenhedens budget. Byrådet har fortsat det juridiske og bevillingsmæssige ansvar. Byrådet kan derfor til enhver tid tilbagekalde eller ændre i aftalen i kraft af det almindelige over/ underordnelsesforhold. Børn og skoleudvalget indgår med hjælp fra forvaltningen aftaler med aftaleenhederne, for hvem aftalerne bliver grundlaget for den service, sagsbehandling eller udviklingsvirksomhed, de har ansvaret for at løse. Denne aftale gælder fra januar 2017 til december 2017, og aftalen er indgået mellem Vorup Børne- og Ungdomshus og Randers Byråd.
Indledning. Styringsaftalen har til formål at lægge rammerne for kapacitets- og prisudvikling på det specialiserede socialområde i det kommende år for de tilbud i regionen, der er omfattet af rammeaftalen. Endvidere er formålet med styringsaftalen at fastlægge de styringsmæssige principper for køb og salg på tværs af kommunegrænserne. Der er i styringsaftalen derfor lagt vægt på, at den understøtter, at der altid er de rigtige tilbud til en omkostningseffektiv pris. Det bemærkes, at styringsaftalen sprogligt skelner mellem ”betalingskommuner”, ”handlekommuner” og ”driftsherrer”. Betalingskommunen er den kommune, der har betalingsforpligtelsen i forhold til det tilbud, borgeren visiteres til. Handlekommunen er den kommune, som har myndighedsansvaret (visitationsansvaret) i forhold til borgeren. Driftsherren er kommunen eller Region Nordjylland, som driver tilbuddet. Som hovedregel vil der være et sammenfald mellem handle- og betalingskommune. I tilfælde, hvor en borger er flyttet på tværs af kommunegrænser, og der samtidig er afgivet refusionstilsagn, vil handlekommunen være forskellig fra betalingskommunen. Der henvises til styringsaftalens bilag 1 for en uddybende specifikation af aftalen, herunder gennemgang og konkrete eksempler på takstberegning.
Indledning. I forbindelse med Ikast-Brande Kommunes salg af Ejendommen er der aftalt vilkår vedrørende be- grænsning i Købers muligheder for at lade Ejendommen udstykke samt vilkår vedrørende Købers pligt til at opføre en bolig på Ejendommen, Ikast-Brande Kommunes tilbagekøbsret, forbud mod videresalg i ubebygget stand og forkøbsret for Ikast-Brande Kommune.