Indledning. 1.1 Netselskabet ejer Distributionsnettet, som transporterer elektricitet frem til Kun- den eller fra en Elproducent. Adgang til Distributionsnettet er således en nødven- dighed for, at Kunden kan modtage den elektricitet, som denne måtte have købt af en Elleverandør ved separat aftale.
Indledning. Fra 1. januar 2017 blev det gældende, at et selskab lovligt kan yde lån eller stille sikkerhed for kapitalejere og ledelsesmedlemmer, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. Dette skete som følge af, at Folketinget d. 1. december 2016 vedtog lovforslag nr. 23 om ændringen af SL § 210 med begrundelse om at skabe et enkelt regelsæt, som gør det mere konkurrencedygtigt og fleksibelt at drive selskab i Danmark. Dermed opnår de danske selskabsejere et selskabsretligt grundlag for at kunne yde kapitalejerlån, som sammenlignet med andre EU-lande har været til stede i mange år.1 Kapitalejerlån dækker over udlån af likvider, sikkerhedsstillelse eller anden rådighed over midler stillet fra et kapitalselskab til en aktionær/anpartshaver eller et ledelsesmedlem. Kapitalejerlån vil som udgangspunkt forekomme, når selskabet afholder private udgifter for kapitalejeren eller ledelsesmedlemmet eller ved bogføringsposteringer på mellemregningskontoen mellem selskabet og kapitalejeren, hvormed der opstår et tilgodehavende. Blot en negativ mellemregningskonto kan derfor resultere i, at der opstår et kapitalejerlån, hvilket gør det nødvendigt for henholdsvis låntagere, långivere og rådgivere at kunne navigere i de selskabsretlige og skatteretlige regler herfor. I en analyse fra 2015 foretaget af FSR fandt man 6.529 ulovlige kapitalejerlån i 2014- regnskaberne baseret på supplerende oplysninger fra revisorer. Baseret på en stikprøve fandt man endvidere, at der gennemsnitligt er tale om lån for 217.534 kr., hvilket svarer til samlet ulovlige lån for 1,4 mia. kr. Udviklingen i kapitalejerlån viser dog et betydeligt fald siden 2011, hvilket, ifølge FSR, kan forklares med stigningen i selskaber, der fravælger revision og for disse selskaber anslår FSR, at der foreligger en stigning i antallet af kapitalejerlån.2 På trods af faldet i kapitalejerlån, estimerer FSR således, at kapitalejerlån til stadighed eksisterer. Det er med lovændringen imidlertid nødvendigt at understrege, at der udelukkende er tale om et selskabsretligt grundlag, idet de skatteretlige regler fastholdes. Ses der dermed på samspillet mellem de to regelsæt, bliver reglerne som udgangspunkt ikke forenklet, men nærmere vanskeligere at gennemskue for den almene kapitalejer.
Indledning. Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Koordineringen af de to områder omfatter ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisningen, der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale.1 Nærværende dokument omfatter aftaler, takstmodel samt procedurer på det takstbelagte område til Styringsaftalen i Rammeaftale 2018. Formålet med styringsaftalen er, at den skal være med til at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede tilbud i kommunerne i hovedstadsregionen og i Region Hovedstaden. Desuden har styringsaftalen til formål at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstaden. Styringsaftalen skal indeholde følgende elementer: 🞂 Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen. 🞂 Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud. 🞂 Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser. 🞂 Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi. 🞂 Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud. 🞂 Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. 🞂 Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen. Styringsaftalen skal indgås årligt og senest den 15. oktober samtidig med Udviklingsstrategien. Herefter har den virkning fra 1. januar det følgende år. Styringsaftalen 2018 er således gældende for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2018 og omfatter takster, der er gældende i denne periode. Aftalen indgås mellem kommunalbestyrelserne i hovedstadsregionen og med Region Hovedstaden, for så vidt angår de tilbud, regionen driver. Alle kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden er dermed aftalepart i styringsaftalen uden hensyn til omfanget af deres køb og salg af tilbud. Loven kræver, at aftalen bliver indgået i enighed. Styringsaftalen er baseret på den fælles takstmodel, som er udviklet af kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden. Styringsaftalen lægger sig dermed i forlængelse af tidligere drøftelser og aftaler mellem kommunerne. Regio...
Indledning. Et praktiksted (klinisk uddannelsessted) er et ledelsesmæssigt afgrænset område, der er godkendt af UC SYD som uddannelsessted for studerende på ét eller flere niveauer i den på- gældende uddannelse. Uddannelsen i praktik (klinisk uddannelse) finder sted ved praktikste- der i statslige, regionale, kommunale, eller private institutioner inden for og på sundhedsom- rådet og det tilgrænsende sociale område, eller ved andre uddannelsesrelevante institutio- ner, organisationer eller virksomheder. Dette dokument er rammesættende for samarbejdet mellem UC SYD som udbudssted for seks sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser og praktiksteder/kliniske uddannelses- steder for disse uddannelser.
Indledning. Beredskabsplanen beskriver beredskabets opbygning, samt overordnede anvendelse i forbindelse med tilløb til- eller uheld/ulykker på Orø. Planen er udarbejdet i forbindelse med den lovpligtige 4 årlige revision af den risikobarede Dimensionering af beredskabet på Orø, af Vestsjællands Brandvæsen Beredskabet på Orø består af en del af øens beboere. Brandfogeden er den daglige ansvarlige person for beredskabet. Brandfogeden refererer direkte til den udpegede ved Vestsjællands Brandvæsen. Stedfortræderen afløser Brandfogeden efter nærmere aftale dem imellem. Brand- og beredskabsassistenterne som er ansat i beredskabet på øen, er uddannet til at kunne løse forskellige opgaver i forbindelse med uheld eller ulykker og brande på Orø. Øens borgere alarmeres til udrykning via sms fra vagtcentralen og opkald fra liste. Beredskabet møder herefter ind på brandstationen på Orø og tager den nødvendige personlige udrustning på. Materiellet fremføres herefter til adressen og der iværksættes personredning og/eller brandslukning. Udrykningsenheder fra fastlandet tilgår på alle meldinger som udgangspunkt st. Kirke Hyllinge. Færgen tilkaldes via vagtcentralen. Ved stormflodsvarsel varsler vagtcentralen på fastlandet Orø beredskab, via beredskabstelefonlisten. Beredskabet på Orø vurderer situationen og iværksætter i samarbejde med operative ledelse, det nødvendige. Vagtcentralen orienterer Orø beredskab, såfremt der indtræffer ændringer i varslingerne. Kontakten, herunder tilbagemelding til vagtcentralen opretholdes til afvarslet igen. Vagtcentralen afvarsler via beredskabstelefonlisten på Orø Olieforurening på kystnære områder på Orø alarmeres til øens Brandfoged via liste. Brandfogeden eller hans stedfortræder alarmerer vagtcentralen. Hvis vagtcentralen på fastlandet modtager alarm fra politiet, kontakter vagtcentralen straks Xxx beredskab via liste. Orø beredskab rekognoscerer strandområderne på Orø og melder tilbage om resultatet af SKTM. Brandfoged og den operative ledelse aftaler herefter nærmere om opgaveløsningen samt ressourcer.
Indledning. Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med aftalestyringen er effektiv service med høj kvalitet til borgerne, mere udvikling, råderum til de kommunale ledere og medarbejdere samt bedre muligheder for byrådet til at styre kommunen. Aftalen har desuden til formål at skabe sammenhæng mellem byrådets politik og de udførende enheders faktiske handlinger, koble den økonomiske styring med de politiske mål og dermed øge mulighederne for strategisk planlægning. Hensigten er ligeledes at skabe klarhed for ledere og medarbejdere over, hvilke mål de skal forfølge, og inden for hvilken ramme dette skal foregå. Aftalen indgås inden for rammerne af lovgivningen, byrådets visioner og politikker samt aftaleenhedens budget. Byrådet har fortsat det juridiske og bevillingsmæssige ansvar. Byrådet kan derfor til enhver tid tilbagekalde eller ændre i aftalen i kraft af det almindelige over/ underordnelsesforhold. Børn og skoleudvalget indgår med hjælp fra forvaltningen aftaler med aftaleenhederne, for hvem aftalerne bliver grundlaget for den service, sagsbehandling eller udviklingsvirksomhed, de har ansvaret for at løse. Denne aftale gælder fra januar 2017 til december 2017, og aftalen er indgået mellem Nørrevangsskolen og Randers Byråd.
Indledning. Styringsaftalen har til formål at lægge rammerne for kapacitets- og prisudvikling på det specialiserede socialområde i det kommende år for de tilbud i regionen, der er omfattet af rammeaftalen. Endvidere er formålet med styringsaftalen at fastlægge de styringsmæssige principper for køb og salg på tværs af kommunegrænserne. Der er i styringsaftalen derfor lagt vægt på, at den understøtter, at der altid er de rigtige tilbud til en omkostningseffektiv pris. Det bemærkes, at styringsaftalen sprogligt skelner mellem ”betalingskommuner”, ”handlekommuner” og ”driftsherrer”. Betalingskommunen er den kommune, der har betalingsforpligtelsen i forhold til det tilbud, borgeren visiteres til. Handlekommunen er den kommune, som har myndighedsansvaret (visitationsansvaret) i forhold til borgeren. Driftsherren er kommunen eller Region Nordjylland, som driver tilbuddet. Som hovedregel vil der være et sammenfald mellem handle- og betalingskommune. I tilfælde, hvor en borger er flyttet på tværs af kommunegrænser, og der samtidig er afgivet refusionstilsagn, vil handlekommunen være forskellig fra betalingskommunen. Der henvises til styringsaftalens bilag 1 for en uddybende specifikation af aftalen, herunder gennemgang og konkrete eksempler på takstberegning.
Indledning. Servicevilkårene supplerer Standardaftalens bestemmelser. Formålet med Servicevilkårene er på udvalgte områder at fastsætte mere detaljerede bestem- melser og procedurer, som kan bidrage til at skabe et godt samarbejde, hvor det er klart, hvor- dan serviceniveauet mellem Netselskab og Elleverandør skal være. Servicevilkårene vil også fastsætte mere præcise tidshorisonter og fastlægge arbejdsfordeling mellem Netselskab og Elleverandør på udvalgte områder, hvor der ventes et nært samarbejde. Hvis der er uoverensstemmelser mellem teksten i Servicevilkårene og teksten i Standardafta- len, går teksten i Standardaftalen forud for teksten i Servicevilkårene. Parternes ageren skal samtidig være i overensstemmelse med Lovgivningen og Markedsfor- skrifterne.
Indledning. Lokal løndannelse er en del af løndannelsen i kommunerne. Lokal løndannelse giver mulighed for de lokale parter til at indgå aftaler om løn, som passer til konkrete behov, arbejdspladser og arbejdsopgaver både for de enkelte ansatte og grupper af ansatte. Der følger hermed et ansvar for aktivt at anvende og udvikle den lokale løndannelse, herunder at rette fokus mod de muligheder, der er i det lokale økonomiske råderum. Det lokale økonomiske råderum er de midler (varige og midlertidige), der er til rådighed til de lokale forhandlinger. Lokal løndannelse kan bidrage til at understøtte strategiske indsatsområder, fx ved at understøtte kvaliteten i opgaveløsningen, større omstillingsprocesser, innovation, mål og resultater, mere effektive arbejdsmetoder og øget produktivitet. Den kan endvidere understøtte rekruttering og fastholdelse af ansatte samt understøtte de ansattes engagement og udvikling af kompetencer. Effektive og gode lokale forhandlingsprocesser baseret på dialog, åbenhed og fælles vi- den om prioriteringer af den lokale løndannelse er afgørende for, at lokal løndannelse fungerer godt. Der bør være sammenhæng mellem løn- og personalepolitikken samt en synlig forbin- delse mellem gruppens/den enkelte ansattes løn og opgaveløsning/kvalifikationer. De lokale parter, herunder TR, har ansvar for at sikre effektive og gode forhandlings- processer samt for, at lokal løn kan understøtte udvikling og indsatsområder lokalt.
Indledning. Parterne er ligeværdige igennem aftaleperioden og enige om at samarbejde med en positiv, professionel og ansvarlig holdning, for at opnå det bedst mulige resultat. Ud over opfyldelse af nærværende rammeaftale, bør begge parter i aftaleperioden have øje for udvikling og optimering af aftaleområdet, såvel hvad angår processer, ydelser og produkter. Parterne accepterer, at saglighed og faglighed er hinandens gensidige forudsætninger og en nødvendighed for samarbejdet i aftaleperioden, samt for at skabe udvikling i og af ydelser, produkter og praksis. Leverandøren er ud fra dennes samlede viden om produkterne, til en hver tid forpligtet til at rådgive om de mest hensigtsmæssige løsninger såvel funktionelt som økonomisk. Ordregiver stiller sig til rådighed for leverandøren om alle forhold der er relevante for nærværende rammeaftale. Bestemmelserne omkring bod og misligholdelse forventes ikke anvendt, men opstår der mod forventning uhensigtsmæssig varetagelse af kontraktforpligtelserne fra leverandørens side, er instrumenterne at betragte som ordregivers mulighed for at mindske skaderne og imødegå gentagelser. Begge parter forpligtiger sig til at stille nødvendige ressourcer til rådighed både i forbindelse med implementering og drift af rammeaftalen, således at rammeaftalen kan fungere hensigtsmæssigt i praksis, administrativt og økonomisk.