INDLEDNING

Aftalen gælder for alle ansatte i:

1. KL’s forhandlingsområde,

2. Amtsrådsforeningens forhandlingsområde,

3. Københavns Kommune,

4. Frederiksberg Kommune,

5. selvejende dag- og døgninstitutioner, dog for Amtsrådsforeningens forhandlings- område og Københavns Kommunes vedkommende alle selvejende institutioner mv., som (amts)kommunen har indgået driftsoverenskomst med og

6. naturgasselskaber og andre fælles (amts)kommunale virksomheder.

Bestemmelserne i aftalens kapitel 2-7 omfatter kun ansatte, der har ret til fuld løn un- der sygdom.

En ansat, der først opnår ret til løn under sygdom efter at have påbegyndt barsels- el- ler adoptionsorlov efter ligebehandlingsloven, omfattes af bestemmelserne i kapitel 2- 7 fra dette tidspunkt.

§ 2. Løn

Ved sædvanlig løn forstås i denne aftale en løn, der svarer til den løn, den ansatte har ret til under sygefravær ifølge aftale eller overenskomst.

En arbejdsgiver har i de perioder, hvor der ydes sædvanlig løn ret til de dagpenge, som den ansatte ellers ville have haft ret til fra kommunen jf. dagpengeloven (lov om dag- penge ved sygdom eller fødsel).

Ret til løn i 8-ugers perioden før fødslen, jf. § 8, bortfalder, hvis den ansatte i denne periode indtræder i ny lønnet beskæftigelse.

jf. dog § 13, stk. 2 og § 23 stk. 2.

Retten til fuld løn efter fødslen er betinget af, at arbejdsgiveren kan få udbetalt de fulde dagpenge, som den ansatte vil have ret til efter dagpengeloven.

Bemærkning til stk. 4:

Retten til fuld løn i orlovsperioden efter den 14. uge efter fødslen er betinget af, at den ansatte ikke forlænger fraværet, således at dagpengene nedsættes (eller af andre årsager helt bortfalder) i perioder, hvor der ydes sædvanlig løn,

Modtager arbejdsgiveren nedsatte dagpenge i refusion i disse perioder som følge af forlænget fravær, nedsættes lønnen med et beløb svarende til ned- sættelsen af dagpengene, jf. § 10, stk. 2 og § 19, stk. 2.

Parterne er enige om, at der med den valgte formulering om, at arbejdsgive- ren kan få udbetalt fulde dagpenge ikke er ændret i den hidtidige retsstilling for så vidt angår ret til løn under fravær på grund af barsel.

§ 3. Dokumentation og refusion af dagpenge

En ansat skal efter anmodning fra arbejdsgiveren fremskaffe eller bekræfte oplysnin- ger, der er nødvendige ved bedømmelsen af arbejdsgiverens krav om udbetaling fra bopælskommunen af de barselsdagpenge, som den ansatte ellers ville have ret til.

Kapitel 2. Behandlinger og undersøgelser

§ 4. Behandling for barnløshed

Ved fravær fra arbejdet på grund af undersøgelser og behandling for barnløshed, som skyldes sygelige forhold, har den ansatte ret til fuld løn under sygdom.

Bemærkning:

Det er en lægelig vurdering, hvorvidt der er tale om sygelige forhold. Der kan evt. indgås aftale efter dagpengelovens § 28, hvis betingelserne er opfyldt.

Ansatte, som ikke er berettiget til fuld løn under sygdom, har ret til sygedag- penge efter dagpengelovens bestemmelser herom.

§ 5. Graviditetsundersøgelser

En kvindelig ansat har ret til løn under fravær fra arbejdet til graviditetsundersøgelser, når fraværet er foreneligt med forholdene på arbejdspladsen.

Kapitel 3. Graviditet

§ 6. Meddelelse om graviditet

En ansat, der er gravid, skal give arbejdsgiveren meddelelse herom senest 3 måneder før forventet fødsel. Samtidig meddeler den ansatte om hun agter at udnytte retten til fravær før fødslen. Hun skal samtidig oplyse, hvornår hun forventer at påbegynde sin orlov. Tidspunktet for forventet fødsel skal dokumenteres, fx ved kopi af oplysning herom i vandrejournal eller lignende.

§ 7. Uarbejdsdygtighed før orlov til graviditet og barsel

geligt forløb, der ved fortsat beskæftigelse vil medføre risiko for kvindens helbred eller for fosteret,

En kvindelig ansat har ret til fravær fra arbejdet med sædvanlig løn på grund af gravi- ditet tidligere end 8 uger før forventet fødsel, hvis betingelserne efter dagpengelovens

§ 12, stk. 2, er opfyldt. Ret til førtidig barselsorlov foreligger i følgende tre situationer:

a) hvis der efter en lægelig bedømmelse er behov for det, fordi graviditeten har et sy-

b) hvis arbejdets særlige karakter medfører risiko for fosteret, eller

c) hvis kvindens graviditet på grund af offentligt fastsatte bestemmelser forhindrer hende i at varetage arbejdet, og arbejdsgiveren ikke har tilbudt hende anden pas- sende beskæftigelse.

§ 8. Orlov under graviditet

Sygdom under graviditet, som ikke falder ind under stk. 1, betragtes som fravær ved sygdom.

Før fødslen har en kvindelig ansat ret til fravær fra arbejdet med sædvanlig løn fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 8 uger til fødslen.

Bemærkning:

En kvindelig ansat der bliver gravid under afholdelse af xxxxx, har ret til at afbryde orloven efter kapitel 4 og 5. I stedet følges vilkårene i denne aftale.

Kapitel 4: Barselsorlov

§ 9. Orlov efter fødslen – fravær med løn indtil 14 uger efter fødslen

Efter fødslen har moderen ret til fravær fra arbejdet med sædvanlig løn i indtil 14 uger. I de første 2 uger efter fødslen har moderen pligt til fravær.

§ 10. Orlov efter den 14. uge efter fødslen – fravær og løn

Faderen har i forbindelse med sit barns fødsel ret til fravær fra arbejdet med sædvanlig løn i indtil 2 uger efter fødslen eller efter aftale med arbejdsgiveren inden for de første 14 uger efter fødslen. De 2 uger skal gives i sammenhæng.

Bemærkning til stk. 2:

Den periode, hvor der er ret til barselsorlov, beregnes fra kalenderdagen efter den dag, hvor barnet er født.

Faderens ret til orlov i forbindelse med barnets fødsel er ikke betinget af, at forældrene lever sammen, men det forudsættes, at faderen har ophold på samme sted som barnet under orlovsperioden.

Efter den 14. uge efter fødslen har hver af forældrene ret til fravær fra arbejdet i 32 uger.

Den ansatte har ret til at vælge fravær efter stk. 1 i op til 46 uger jf. dog § 2, stk. 4.

Bemærkning til stk. 1 og 2:

Forældrene kan holde orlov sammen, på skift eller i forlængelse af hinanden. Der er ret til fulde dagpenge i tilsammen 32 uger, som kan fordeles efter for- ældrenes ønske.

Forældrene kan forlænge fraværet og bruge dagpengene over en periode på indtil 46 uger, indtil barnet er op til 60 uger. Hvis dagpengeperioden forlæn- ges, nedsættes dagpengene, så de svarer til fulde dagpenge i 32 uger. Hvis den ansatte ønsker at forlænge orloven kan dette ske efter den 14. uge efter fødslen. I så fald nedsættes dagpengerefusionen til arbejdsgiveren og lønnen til den ansatte, jf. § 2, stk. 4.

Hvis den ansatte venter med at forlænge orloven, indtil perioden hvor der ydes sædvanlig løn er ophørt, ydes der fuld dagpengerefusion til arbejdsgive- ren og fuld sædvanlig løn til den ansatte i de perioder, hvor der aftalt løn- dækning. Anvendelse af muligheden for at forlænge fraværet efter § 10, stk. 2, udelukker anvendelse af udskydelse af orloven efter § 11 og retten til for- længelse ved delvis genoptagelse af arbejdet jf. § 14, stk. 2. Hvis orloven udskydes eller arbejdet genoptages delvist, er det således heller ikke muligt at forlænge fraværet.

Faderen kan anvende dele af sin ret til fravær i 32 uger, jf. stk. 1 og 2 inden for 14 ugers perioden efter fødslen.

Faderen har efter begæring ret til sædvanlig løn i indtil 10 uger ved forlods anvendelse af sin fraværsret efter stk. 3. Udnytter faderen denne ret sker en forholdsmæssig re- duktion af perioden med sædvanlig løn efter stk. 5.

har moderen ret til fravær med sædvanlig løn i indtil 14 uger efter xxxxxxx død eller bortadoption. Er barnet dødfødt, har faderen ret til sædvanlig løn i 2 sammenhæn- gende uger efter fødslen.

I tilslutning til udløbet af de første 14 uger efter fødslen har en ansat ret til fravær fra arbejdet med sædvanlig løn i indtil 10 uger. Forældrene kan med sædvanlig løn:

• afholde fravær samtidigt og hermed dele de 10 uger,

• afholde fravær på skift i de 10 uger, eller

• vælge at den ene afholder fravær i 10 uger.

Den samlede fraværsperiode med sædvanlig løn kan ikke overstige 10 uger. Fraværet fra arbejdet kan kun ske i hele arbejdsdage.

Bemærkning til stk. 1-5:

Den periode, hvor der er ret til barselsorlov beregnes fra kalenderdagen efter den dag, hvor barnet er født.

Faderens ret til orlov i forbindelse med barnets fødsel er ikke betinget af, at forældrene lever sammen, men det forudsættes, at faderen har ophold på samme sted som barnet under orlovsperioden.

Stk. 6.

Bemærkning til stk. 5:

Såfremt forældrene fx afholder 5 ugers orlov sammen med sædvanlig løn er konsekvensen, at perioden med lønudbetaling i de 10 uger er opbrugt.

Hvis barnet er dødfødt, dør eller bliver bortadopteret inden den 32. uge efter fødslen,

§ 11. Udskydelse af orlov efter den 14. uge

Den ansatte har ret til at udskyde mindst 8 uger og højst 13 uger af fraværsretten efter

§ 10, stk. 1. Kun den ene af forældrene kan benytte retten. Den udskudte fraværsret skal være udnyttet inden barnet fylder 9 år og skal holdes i en sammenhængende peri- ode. Hvis den ansatte fratræder inden den udskudte fraværsret er udnyttet, vil retten til at gøre brug af denne fraværsret også gælde over for en eventuel ny arbejdsgiver.

Den ansatte kan efter aftale med arbejdsgiveren udskyde op til 32 uger af fraværet ef- ter § 10, stk. 1. Det udskudte fravær skal være udnyttet inden barnet fylder 9 år. Hvis den ansatte fratræder, inden den udskudte fraværsret er udnyttet, er retten til fravær betinget af, at der indgås en aftale herom med den nye arbejdsgiver.

§ 13. Meddelelse om afholdelse af orlov i forbindelse med fødsel

Såfremt den udskudte periode efter stk. 1 og 2 ligger inden for de 10 uger, hvor der udbetales sædvanlig løn, jf. § 10, stk. 5, udskydes samtidig retten til at få udbetalt sæd- vanlig løn, såfremt den ansatte vedbliver med at have samme arbejdsgiver.

§ 12. Udvidet fædreorlov

Faderen har yderligere ret til sædvanlig løn i indtil 2 uger. Disse 2 uger placeres efter aftale med arbejdsgiveren. Hvis der ikke kan opnås enighed følges bestemmelsen i § 13 stk. 4. Perioden afholdes i sammenhæng, med mindre andet er aftalt. Fraværet af- holdes inden barnets 46. uge.

En moder, der anvender sin ret til fravær i indtil 14 uger efter fødslen, skal inden 8 uger efter fødslen underrette sin arbejdsgiver om, hvornår hun genoptager arbejdet.

En fader, der anvender sin ret til indtil 2 ugers fravær inden for de første 14 uger efter fødslen, skal med 4 ugers varsel underrette arbejdsgiveren om, hvornår han forventer at begynde fraværet og om længden af fraværet.

skal med 4 ugers varsel underrette sin arbejdsgiver om tidspunktet for fraværets be- gyndelse og længden heraf.

En ansat, der anvender sin ret til fravær efter § 10, stk. 1 og 2, skal inden 8 uger efter fødslen underrette arbejdsgiveren om tidspunktet for fraværets begyndelse og længden heraf. Endvidere skal den ansatte underrette sin arbejdsgiver om, hvorvidt retten til at udskyde fravær efter § 11, stk. 1 ønskes benyttet.

Stk. 4

En fader, der anvender sin ret til at afholde op til 2 ugers udvidet fædreorlov, jf. § 12,

§ 14. Genoptagelse af arbejdet

Bemærkning til stk. 4:

Hvis faderen fx ønsker udvidet fædreorlov i uge 3 og 4 efter fødslen, skal han således varsle dette overfor sin arbejdsgiver 2 uger før forventet fødsel.

En ansat der har udnyttet retten til at udskyde mindst 8 uger og højst 13 uger af fra- værsretten, jf. § 13 stk. 3, skal med 16 ugers varsel underrette arbejdsgiveren om, hvornår fraværet påbegyndes og længden af fraværet.

Stk. 6.

En fader, der anvender sin ret til fravær efter § 10, stk. 3 og 4 inden for de første 14 uger efter fødslen, skal med 4 ugers varsel underrette arbejdsgiveren om, hvornår han forventer at begynde fraværet og om længden af fraværet.

Stk. 7.

Bemærkning til stk. 6:

Varslet kan afgives før fødslen.

Den ansatte har ret til at ændre anvendelsen af fraværsretten, hvis nyt varsel afgives inden udløbet af fristen for varsel efter § 13 stk. 1-6. Herudover kan varslet ændres, hvis der indtræffer omstændigheder, som gør det urimeligt at opretholde varslet.

Stk. 8.

En ansat, der med arbejdsgiveren har aftalt at udskyde op til 32 uger af fraværsretten, jf. § 11, stk. 2, skal, med mindre et andet varsel er aftalt, med 8-ugers varsel underrette arbejdsgiveren om, hvornår fraværet påbegyndes og længden af fraværet.

En ansat kan i dagpengeperioden genoptage arbejdet i op til 29½ time af den normale ugentlige arbejdstid med den virkning, at retten til dagpenge bortfalder for den tid, hvor arbejdet er genoptaget. Moderen kan ikke genoptage arbejdet i de to første uger efter fødslen. Genoptagelse af arbejdet efter denne bestemmelse giver ikke ret til en tilsvarende forlængelse af barselsperioden. Genoptagelse af arbejdet sker efter aftale mellem den ansatte og arbejdsgiveren.

ansatte i forvejen har søgt sit fravær forlænget udover de 32 uger, jf. §10, stk. 2. Forlængelsen kan desuden ikke finde sted i de perioder, der er udskudt til senere brug inden barnets 9. år, jf. § 11, stk. 1 og 2. Hvis den ansatte fratræder, inden den forlængede periode er afholdt, vil retten til dagpenge være betinget af, at den ansatte indgår aftale med den nye arbejdsgiver om forlængelse af perioden.

Bemærkning til stk. 1:

Ved en ugentlig arbejdstid på 29½ time eller derunder kan arbejdet kun gen- optages med en ugentlig arbejdstid, der er kortere end arbejdets omfang forud for barselsorloven.

Arbejdet kan genoptages delvist efter aftale med arbejdsgiveren. Delvis genoptagelse af arbejdet kan ske i fraværet i de første 14 uger efter fødslen og i op til de 32 uger herefter. Retten til fravær og sædvanlig løn efter § 9, § 10, stk. 1, 3, 4 og 5 og § 12 forlænges med den tid, arbejdet genoptages. Forlængelsen kan ikke ske såfremt den

Bemærkning til stk. 2:

Ved delvis genoptagelse af arbejdet forstås enhver genoptagelse med en ar- bejdstid, der er kortere end arbejdets normale omfang forud for orloven.

§ 15. Barnets indlæggelse

En ansats ret til fravær med sædvanlig løn i forbindelse med fødsel kan forlænges eller udsættes i forbindelse med barnets ophold på sygehus, jf. stk. 2 og stk. 3. Indlæggelse skal dokumenteres ved journaludskrift fra sygehuset eller ved lægeerklæring.

Bemærkning til stk. 1:

Indlæggelse kan ske enten i forlængelse af fødslen på grund af fx for tidlig fødsel eller for lav fødselsvægt eller senere.

Hvis den ansatte ikke genoptager arbejdet, kan retten til fravær efter § 9, stk. 1 , § 10 og § 12 samt retten til fravær med sædvanlig løn forlænges med indlæggelsesperioden. Det er en betingelse, at indlæggelsesperioden finder sted inden for 46 uger efter føds- len. Retten til fravær med sædvanlig løn kan dog højst forlænges i 3 måneder. Retten til at forlænge barselsorloven gælder ikke faderens ret til 2 ugers fravær inden for de første 14 uger, jf. § 9, stk. 2.

Hvis den ansatte genoptager arbejdet, udsættes retten til fravær efter § 9, stk. 1 , § 10 og § 12 samt retten til fravær med sædvanlig løn i den del af perioden, der var tilbage ved arbejdets genoptagelse. Det er en betingelse, at den ansatte ophører med arbejdet ved udskrivelsen, og at barnet udskrives inden 60 uger efter fødslen.

En ansat, der forlænger eller udsætter sin ret til fravær med sædvanlig løn, fordi barnet er indlagt på sygehus inden for de første 46 uger efter fødslen, skal uden ugrundet op- hold underrette sin arbejdsgiver om barnets indlæggelse. En ansat skal uden ugrundet ophold underrette sin arbejdsgiver om, hvornår barnet er udskrevet.

§ 16. Indtræden i den anden forælders ret til fravær

Hvis barnet udskrives, inden den ansatte har afgivet varsler efter § 13, forlænges vars- lingsfristerne i § 13 med den tid, barnet har været indlagt. Allerede afgivne varsler bortfalder, og nye varsler skal afgives inden 2 uger efter, at barnet er blevet udskrevet.

Når ganske særlige omstændigheder taler for det, kan den ene af barnets forældre ind- træde i den andens ret til fravær med sædvanlig løn. Sådanne omstændigheder forelig-

ger, såfremt en af forældrene dør, eller på grund af alvorlig sygdom ikke kan varetage pasningen af barnet. Den ansatte skal uden ugrundet ophold underrette sin arbejdsgi- ver herom og om muligt om længden af fraværet.

Kapitel 5. Adoption

Bemærkning:

En ansat, der påbegynder et nyt adoptionsforløb, har ret til at afbryde orlo- ven efter kapitel 4 og 5. I stedet følges ved begyndelsen af den nye orlov vil- kårene i denne aftale.

§ 17. Fravær ved afhentning af barnet i udlandet

En ansat har ret til fravær med sædvanlig løn i indtil 8 uger, før modtagelsen af barnet, i den periode afgiverlandets myndigheder stiller krav om, at den adoptionssøgende el- ler de adoptionssøgende ægtefæller skal opholde sig i afgiverlandet inden modtagelsen af barnet. Dokumentation for afgiverlandets krav om ophold skal foreligge og gives til arbejdsgiveren.

§ 18. Orlov i forbindelse med adoption – fravær med løn indtil 14 uger efter modtagelsen af barnet

Bemærkning:

Ved modtagelse af barnet efter denne bestemmelse forstås det tidspunkt, hvor afgiverlandet har godkendt, at den adoptionssøgende eller de adoptions- søgende ægtefæller kan rejse ud af landet med barnet.

En ansat, der i henhold til stk. 1 har ret til fravær med sædvanlig løn, skal snarest mu- ligt underrette arbejdsgiveren om tidspunktet for afrejsen til afgiverlandet samt om forventet hjemkomst.

En ansat har ret til fravær med sædvanlig løn i indtil 14 uger efter modtagelsen af bar- net, når de adoptionsundersøgende myndigheder bestemmer, at den adoptionssø- gende eller den ene af de adoptionssøgende ægtefæller i en periode skal være i hjem- met. Fravær med sædvanlig løn kan kun holdes af en af adoptanterne ad gangen i ind- til 14 uger fra modtagelsen af barnet bortset fra i indtil 2 sammenhængende uger, der placeres inden for 14 uger efter modtagelsen af barnet.

Bemærkning:

Adoptionsorloven kan deles mellem adoptivforældrene, men kun på en sådan måde, at enten adoptivfaderen eller adoptivmoderen under orloven er fravæ- rende fra arbejdet i hele arbejdsdage. Hvis en adoptant henter barnet i udlan- det, kan modtagelsen regnes fra det tidspunkt, hvor adoptanten er sammen med barnet.

§ 19. Orlov efter den 14. uge efter modtagelsen af barnet – fravær og løn ‌

Efter den 14. uge efter modtagelsen af barnet har hver af forældrene ret til fravær fra arbejdet i 32 uger.

Den ansatte har ret til at vælge fravær efter stk. 1 i op til 46 uger jf. dog § 2, stk. 4.

Bemærkning til stk.1 og 2:

Adoptanterne kan holde orlov sammen, på skift eller i forlængelse af hinan- den. Der er ret til fulde dagpenge i tilsammen 32 uger, som kan fordeles efter adoptanternes ønsker.

Adoptanterne kan forlænge fraværet og bruge dagpengene over en periode på indtil 46 uger, indtil 60 uger efter modtagelsen af barnet. Hvis dagpengeperi- oden forlænges, nedsættes dagpengene, så de svarer til fulde dagpenge i 32 uger. Hvis den ansatte ønsker at forlænge orloven kan dette ske efter den 14. uge efter modtagelsen af barnet. I så fald nedsættes dagpengerefusionen til arbejdsgiveren og lønnen til den ansatte, jf. § 2, stk. 4.

Hvis den ansatte venter med at forlænge orloven, indtil perioden hvor der ydes sædvanlig løn er ophørt, ydes der fuld dagpengerefusion til arbejdsgive- ren og fuld sædvanlig løn til den ansatte i de perioder, hvor der aftalt løn- dækning. Anvendelse af muligheden for at forlænge fraværet efter stk. 2, udelukker anvendelse af udskydelse af orloven efter § 20 og retten til forlæn- gelse ved delvis genoptagelse af arbejdet jf. § 23, stk. 2. Hvis orloven udskydes eller arbejdet genoptages delvist, er det således heller ikke muligt at forlænge fraværet.

Den adoptant, som ikke afholder orlov efter § 18, 1. pkt., kan anvende dele af sin ret til fravær i 32 uger, jf. stk. 1 og 2 inden for 14 ugers perioden efter modtagelsen af barnet.

Stk. 4

Den adoptant, som afholder orlov efter stk.3 har efter begæring ret til sædvanlig løn i indtil 10 uger ved forlods anvendelse af sin fraværsret efter stk. 3. Udnytter den an- satte denne ret sker en forholdsmæssig reduktion af perioden til sædvanlig løn efter stk. 5.

§ 20. Udskydelse af orlov efter den 14. uge efter modtagelsen af barnet

I tilslutning til udløbet af de første 14 uger efter fødslen har en ansat ret til fravær fra arbejdet med sædvanlig løn i indtil 10 uger. Adoptanterne kan med sædvanlig løn:

• afholde fravær samtidigt og hermed dele de 10 uger,

• afholde fravær på skift i de 10 uger, eller

• vælge at den ene afholder fravær i 10 uger.

Den samlede fraværsperiode med sædvanlig løn kan ikke overstige 10 uger. Fraværet fra arbejdet kan kun ske i hele arbejdsdage

Stk. 6.

Bemærkning til stk. 5 :

Såfremt adoptanterne fx afholder 5 ugers orlov sammen med sædvanlig løn er konsekvensen, at perioden med lønudbetaling i de 10 uger er opbrugt .

Hvis barnet dør inden den 32. uge efter modtagelsen, har én af adoptanterne ret til dagpenge i 14 uger efter barnets død. Én af adoptanterne har ret til sædvanlig løn i indtil 14 uger efter barnets død.

Den ansatte har ret til at udskyde mindst 8 uger og højst 13 uger af retten til fravær i 32 uger efter den 14. uge efter modtagelsen af barnet, jf. § 19, stk. 1. Kun den ene af adoptanterne kan benytte retten. Den udskudte fraværsret skal være udnyttet inden barnet fylder 9 år og skal holdes i en sammenhængende periode. Hvis den ansatte fra- træder inden den udskudte fraværsret er udnyttet, vil retten til at gøre brug af denne fraværsret også gælde over for en eventuel ny arbejdsgiver.

Den ansatte kan efter aftale med arbejdsgiveren udskyde op til 32 uger af fraværet ef- ter § 19, stk. 1. Det udskudte fravær skal være udnyttet inden barnet fylder 9 år. Hvis den ansatte fratræder, inden den udskudte fraværsret er udnyttet er retten til fravær betinget af, at der indgås en aftale herom med den nye arbejdsgiver.

§ 21. Udvidet xxxxx til den mandlige adoptant

Såfremt den udskudte periode efter stk. 1 og 2 ligger inden for de 10 uger, hvor der udbetales sædvanlig løn, jf. § 19, stk. 5, udskydes samtidig retten til at få udbetalt sæd- vanlig løn, såfremt den ansatte vedbliver med at have samme arbejdsgiver.

En mandlig ansat har yderligere ret til sædvanlig løn i indtil 2 uger. Disse 2 uger place- res efter aftale med arbejdsgiveren. Hvis der ikke kan opnås enighed følges bestem- melsen i § 13, stk. 4. Perioden afholdes i sammenhæng, med mindre andet er aftalt.

Fraværet afholdes inden 46 uger efter modtagelsen af barnet.

§ 22. Meddelelse om afholdelse af orlov i forbindelse med adoption

En ansat, der har ret til adoptionsorlov, skal underrette arbejdsgiveren om tidspunktet for barnets forventede modtagelse. Denne meddelelse skal så vidt muligt gives med 3 måneders varsel.

§ 23. Genoptagelse af arbejdet ‌

Hvis adoptionsorlovens længde og placering ikke er fastsat på et tidligere tidspunkt, skal en ansat, der har adoptionsorlov, overholde de frister, der er nævnt i § 13 og § 17, stk. 2.

En ansat kan i dagpengeperioden genoptage arbejdet i op til 29½ time af den normale ugentlige arbejdstid med den virkning, at retten til dagpenge bortfalder for den tid, hvor arbejdet er genoptaget. Genoptagelse af arbejdet efter denne bestemmelse giver ikke ret til en tilsvarende forlængelse af adoptionsorloven. Genoptagelse af arbejdet sker efter aftale mellem den ansatte og arbejdsgiveren.

§ 24. Barnets indlæggelse

Bemærkning til stk. 1:

Ved en ugentlig arbejdstid på 29½ time eller derunder kan arbejdet kun gen- optages med en ugentlig arbejdstid, der er kortere end arbejdets omfang forud for barselsorloven.

Arbejdet kan genoptages delvist efter aftale med arbejdsgiveren. Xxxxxx genoptagelse af arbejdet kan ske i de 14 uger efter modtagelsen og i op til de 32 uger herefter.

Retten til fravær og sædvanlig løn efter § 18, § 19 stk. 1, 3, 4 og 5 og § 21 forlænges med den tid, arbejdet genoptages. Forlængelsen kan ikke ske, såfremt den ansatte i forvejen har søgt sin dagpengeperiode forlænget udover de 32 uger, jf. §19, stk. 2. Forlængelsen kan desuden ikke finde sted i de perioder, der er udskudt til senere brug inden barnets 9. år, jf. § 20, stk. 1 og 2. Hvis den ansatte fratræder, inden den forlængede periode er afholdt, skal der indgås ny aftale med den nye arbejdsgiver om forlængelsen.

Bemærkning til stk. 2:

Ved delvis genoptagelse af arbejdet forstås enhver genoptagelse med en ar- bejdstid, der er kortere end arbejdets normale omfang forud for orloven

Bestemmelserne i § 15 finder tilsvarende anvendelse ved adoption, dog således at § 15, stk. 2 ikke finder anvendelse på adoptanternes ret til samtidig fravær i 2 uger, jf. § 18,

2. pkt.

§ 25. Indtræden i den anden forælders ret til fravær

Bestemmelserne i § 16 finder tilsvarende anvendelse ved adoption.

Kapitel 6. Tilbagevenden efter orlov

§ 26. Tilbagevenden efter orlov

En ansat har ret til at vende tilbage til samme stilling efter xxxxx i forbindelse med fødsel, adoption eller orlov til børnepasning. Hvis dette ikke er muligt til en tilsva- rende eller lignende stilling i overensstemmelse med ansættelseskontrakten eller an- sættelsesforholdet.

Kapitel 7. Omsorgsdage ‌

§ 27. Ret til omsorgsdage

Eksempel 1: Barn født i 2002

En ansat har ret til fravær fra arbejdet med sædvanlig løn i 2 dage pr. kalenderår pr. barn til og med det kalenderår, hvor barnet fylder 7 år med henblik på omsorg for barnet. Dette gælder uanset antallet af ansættelser indenfor et kalenderår i amter eller kommuner.

Bemærkning til stk. 1:

Omsorgsfravær kan afholdes som hele eller halve dage. Det kan på arbejds- pladsen drøftes eller forhandles, hvordan omsorgsdage afvikles. Retten til omsorgsdage i et kalenderår gælder uanset på hvilket tidspunkt af året, den pågældende tiltræder.

Kalenderår	Barns alder	Antal dage
2002	0	2*
2003	1	2
2004	2	2
2005	3	2
2006	4	2
2007	5	2
2008	6	2
2009	7	2

* Disse to dage kan overføres til næste kalenderår, jf. stk. 3.

Eksempel 2:

A er ansat i X (amts)kommune til og med 31. marts og bruger sine 2 omsorgsdage. Pr.

1. juli ansættes A i Y (amts)kommune. A er ikke berettiget til flere omsorgsdage i løbet af kalenderåret. Hvis A ikke har anvendt omsorgsdage i X (amts)kommune eller har anvendt 1 omsorgsdag, har A i Y (amts)kommune krav på henholdsvis 2 eller 1 om- sorgsdag(e).

Situationen er den samme, selvom der ikke er et tidsmæssigt slip imellem de 2 ansæt- telsesforhold, fx hvis ansættelsesforholdet i X kommune afsluttes 31. marts og ansæt- telsesforholdet i Y kommune påbegyndes 1. april.

Retten til omsorgsdage omfatter biologiske forældre, adoptivforældre eller indehavere af forældremyndigheden. Barnet skal have ophold hos den ansatte. Både mødre og fædre har ret til omsorgsdage. Omsorgsdage kan afvikles uafhængig af den anden af forældrenes eventuelle orlov.

overført ikke afholdte omsorgsdage fra det kalenderår, hvor barnet er født/modtaget, til det næstfølgende kalenderår. Ret til overførsel af omsorgsdage gælder uanset, hvor- når barnet er født/modtaget i det pågældende kalenderår. Denne ret bevares ved umiddelbar overgang fra et ansættelsesforhold indenfor kommuner, amter eller Ho- vedstadens Sygehusfællesskab.

Bemærkning til stk. 2:

Ved ophold forstås, at barnet enten har adresse hos, eller har regelmæssigt samkvem med den pågældende ansatte.

Ikke afholdte omsorgsdage bortfalder ved kalenderårets udløb. Der er dog ret til at få

§ 28. Varsling af omsorgsdage

Ved overgang fra en ansættelse i Hovedstadens Sygehusfællesskab til en (amts)kom- mune gælder, at såfremt en ansat har afholdt omsorgsdage i indeværende kalenderår fratrækkes disse i omsorgsdage efter stk. 1.

Den ansatte skal varsle omsorgsdage tidligst muligt. Ved afvikling af en omsorgsdag tages hensyn til forholdene på tjenestestedet. Når barnet er sygt indgår en afvejning af hensynet til tjenesten over for barnets alder, sygdommens karakter mv.

§ 29. Omsorgsdage ved ansættelsesforholdets ophør

Ikke-afholdte omsorgsdage kan ikke udbetales ved ansættelsesforholdets ophør.

Kapitel 8. Orlov til børnepasning

§ 30. Orlov til børnepasning

Orlov til børnepasning afholdes i henhold til lov om børnepasningsorlov, dog jf. stk.

2. Xxxxx omfatter ikke børn født eller modtaget i hjemmet efter den 26. marts 2002. Ansatte med børn født eller modtaget mellem den 1. januar 2002 og til og med den

26. marts 2002 er som udgangspunkt omfattet af lov om børnepasningsorlov. Såfremt disse forældre vælger at følge de nye regler, gælder lov om børnepasningsorlov ikke. Lov om børnepasningsorlov ophæves den 1. juni 2011.

Den tidsmæssige placering af tjenestefrihedsperioden forudsættes aftalt mellem den ansatte og arbejdsgiveren. Dette skal ske under hensyn til bl.a. den ansattes mulighed for børnepasning og for at oppebære orlovsydelse. Der skal endvidere tages drifts- mæssige hensyn, herunder mulighed for en hensigtsmæssig arbejdstilrettelæggelse samt til andre involverede interesser. Kan enighed ikke opnås, finder bestemmelserne i lov om børnepasningsorlov om varsling og eventuel udsættelse anvendelse.

praksis, som gælder i henhold til almindelig dansk ansættelsesret.

I forbindelse med tjenestefriheden er den ansatte omfattet af reglerne om afskedsbe- skyttelse i lov om orlov til børnepasning. Når retsperioden for orlov til børnepasning er udløbet, har den ansatte ret til at vende tilbage til den samme stilling, eller hvis dette ikke er muligt, til en tilsvarende eller lignende stilling i overensstemmelse med ansæt- telseskontrakten eller vilkårene i ansættelsesforholdet.

Bemærkning til stk. 3:

Retten til tilbagevenden efter orlov til børnepasning følger de regler og den

Kapitel 9. Tjenestefrihed af tvingende familiemæssige årsager

§ 31. Ulykke og akut sygdom

Ansatte har ret til tjenestefrihed af kortere varighed, når tvingende årsager som syg- dom eller ulykke i familien gør det påtrængende nødvendigt, at den ansatte er til stede øjeblikkeligt.

Bemærkning:

Tjenestefrihed i sådanne tilfælde ydes i overensstemmelse med gældende overenskomster, aftaler og/eller praksis.

§ 32. Pasning af alvorligt syge børn under 14 år

Ansatte, som er forældre til alvorligt syge børn under 14 år, har ret til hel eller delvis tjenestefrihed med sædvanlig løn, når betingelserne for at få økonomisk godtgørelse i

§ 19 a i dagpengeloven er opfyldt. Arbejdsgiveren har dog mulighed for at begrænse retten til tjenestefrihed til 1 måned pr. år pr. barn. Der kan herudover aftales yderli- gere tjenestefrihed.

Bemærkning:

Arbejdsgiveren er efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel berettiget til dagpengerefusion, når der udbetales løn til den ansatte, der opfylder lovens betingelser. Arbejdsgiveren skal senest en uge efter barnet er blevet rask an- melde kravet om refusion til den ansattes bopælskommune.

§ 33. Pasning af børn med nedsat funktionsevne mv.

Ansatte har ret til tjenestefrihed svarende til det antal arbejdstimer, hvortil bopæls- kommunen yder tabt arbejdsfortjeneste, når den ansatte i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller ind- gribende kronisk eller langvarig lidelse, og som i henhold til § 29 i lov om socialt ser- vice er berettiget til tabt arbejdsfortjeneste. Arbejdsgiveren har dog mulighed for, at begrænse retten til tjenestefrihed til 1 år pr. barn. Der kan herudover aftales yderligere tjenestefrihed.

§ 34. Pasning af døende i hjemmet

Ansatte kan få bevilget plejevederlag i henhold til § 104 i lov om social service for at passe en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem. Såfremt der bevilges plejevederlag, har den ansatte ret til hel eller delvis tjenestefrihed. Arbejdsgiveren betaler den ansatte forskellen mellem plejevederlaget og sædvanlig løn i perioden med hel eller delvis tje- nestefrihed.